Original subtitles

Dette er floden Seinen.

Jeg ved ikke, hvor den udspringer, men den løber hid.

Floden breder sig ud omkring denne ø.

Og på denne ø...

...ligger Paris.

Staden er omsluttet af volde.

De er høje og tykke.

Der er tårne overalt.

-Hvordan skaffer man sig adgang? -Der var en bro. Mindst en.

-Hvilket forsvarsværk havde de? -Jeg var blot en munk.

Det skænkede jeg ingen tanke.

Hvad skønner du nu?

Nu?

Nu ville jeg tro, at staden er ubesejrlig.

Der er ikke længe igen.

-Gå ud, Bjørn! -Nej.

Jeg ønsker ikke dette barn!

-Men det gør jeg. -Det bliver vegt og vanskabt!

-Du kan elske det lige meget. -Det kommer nu.

Bed til Freja.

Et pigebarn.

Giv hende til mig.

Jeg er blevet far.

-En velskabt datter. -Hun er det yndigste barn nogensinde.

Du må døbe din vakre datter.

Jeg har et navn, hvis Torun stemmer i.

Jeg vil kalde hende Sigi.

Sigi, som bjergede Ragnars sønner.

Så så, lille Sigi.

Må guderne våge over dig, min kære datter.

Ragnar!

Ragnar!

Han er bonde og har nyt at berette. Han hedder Stender.

-Hans gård ligger i Wessex. -Det ved jeg, Floke. Lad ham tale ud.

Kong Egberts søn Æthelwulf kom -

- med sine adelsmænd og soldater. De udslettede hele bosætningen.

Revl og krat, Ragnar.

Fortsæt.

Blodbadet var stort. Alle vore mænd, deres hustruer og børn.

Kun enkelte slap unden. Ved et held nåede vi kysten.

Vi stjal en båd og sejlede gennem frost og gus.

Jeg håbede på at dø, som min hustru, min datter og min lille dreng.

Men guderne forvægrede mig det. Vort vanheld tog ingen ende.

Et uvejr blæste os af kurs.

Til sidst nåede vi en frossen vig i Götaland.

Men skibet kuldsejlede mod isen.

Jeg så min ældste søn dø.

Her er jeg nu, en bruden mand, som blot vil forenes med sin familie.

Forstår du nu? Dette vovestykke var dømt fra første færd.

Vi lod hånt om gudernes jærtegn-

-hvorfor de nægtede at våge over vore bønder.

-Hvem kan laste dem det, Ragnar? -Tro mig, Floke.

Æthelwulf og hans fader...

...kan se gudernes vrede i møde.

-Samt min hævn. -Hvad med Athelstan?

Hvad med Athelstan?

Athelstan gik i borgen for Egbert og de kristne.

Nu må du nemme sandheden, Ragnar. Det var en snare.

Athelstan kan ikke dadles, Floke.

Skal nogen dadles, er det mig. Fatter du det?

-Mig. -Hør, hvad guderne prøver at sige!

Mig.

-Har du fortalt det for andre? -Ingen, herre.

-Du er en behjertet mand, Stender. -Tak, herre.

Nej, det er mig, der takker. Du er yndet af guderne.

-Tja... -Jo.

Nu kan du gense din familie.

Du kunne have haft sex med ham, foran børnene, hvis du ville.

Bare du stadig så efter dem.

Sov sødt, lille skat.

Eders Nåde.

Her er Deres nye søn, lord Æthelwulf.

En dreng. Tillykke.

Jeg vil have mit barn.

-De må følge med os. -Jeg er ikke sømmeligt påklædt.

De har intet valg. Det er efter kongens bemyndigelse.

Slip mig! I gør mig fortræd!

Mit barn! Mine børn behøver mig!

-Brænd i helvede! -Skøge!

Uhulde hore!

Æthelwulf! Hvad gør du ved mig?

Eders Majestæt, vis nåde!

Eders Majestæt, jeg beder Jer vise nåde! Jeg beder Jer!

Lady Judith, De er fundet skyldig i ægteskabsbrud.

De nægter Dem skyldig, men beviserne er tilstrækkelige-

-til at ibrugtage boden, som Skriften giver mæle til.

Ører og næse skal skæres af.

Dermed synliggøres Deres brøde.

Vorherre Jesus påbød aldrig så barbariske gerninger!

Ægtemand, svigerfar, hvorfor viser I ikke samme nåde-

-som Vorherre viste dem, der er skrøbelige i kødet? Jeg beder jer!

Judith, datter til Ella og hustru til Æthelwulf.

De findes skyldig i ægteskabsbrud med en eller flere ukendte personer.

De må bede Gud om forladelse.

Vent!

Judith, vil du ikke fortælle, hvem der har fostret dit barn?

Nej!

Athelstan.

-Hold inde! -Athelstan!

Hvorfor siger du Athelstan? Hvad i alverden skal det betyde?

Athelstan er faderen til mit barn.

-Nej! -Athelstan er gejstlig.

Jeg klandrer hende ikke for, at hun lod sig tiltale af ham.

-Fader, begriber du ej min skam? -Jo, da.

Men i dette fald gør andre forhold sig gældende.

Jeg tvivler ikke på Athelstans dybe fromhed og nære sambånd til Gud.

-Stod Gud bag undfangelsen? -Ja. Det tror jeg, min søn.

Hvordan kan vi revse en kvinde-

-der som Jomfru Maria blev udvalgt af Gud-

-til at føde et meget særskilt barn?

Gode Gud!

Vi skal holde dåb alligevel.

Drengen skal hedde Alfred.

Længe leve kongen!

Åh, Herre!

Herre!

Gud være lovet!

Jeg bad om et tegn, og du gav mig et.

Du har besvaret mine bønner.

Jeg var blind, men nu ser jeg. Jeg var død, men...

...nu er jeg født på ny.

Herre, hør min bøn.

Lad mit råb nå frem til dig.

For synets gave, Herre, takker jeg dig.

For troens gave takker jeg dig.

Thi i dig blev alting skabt i himlene og på jorden.

Det synlige og det usynlige.

Troner og herskere, magter og myndigheder.

Alting er skabt ved dig og til dig.

Ragnar!

Hvad smiler du ad?

-Herren kom til mig. -Herren?

-Din gud? -Ja.

-Hvordan så han ud? -Han viste sig i form af et lysskær.

-Talte han? -Nej, og dog hørte jeg hans røst.

-Jeg er genfødt. -Hvordan? Som et spædbarn?

Jeg har genfundet min tro. Jeg er genfødt gennem Kristi kærlighed.

-Er du atter kristen? -I hjerte, sjæl og væsen.

Jeg kan ikke vedgå jeres guder. Jeg bør nok rømme Kattegat.

Hvad mener du? Du må ikke forlade mig!

Jeg elsker dig.

Jeg lider ikke på nogen anden, så du må blive.

Men det glæder mig, at du har fundet din gud.

Ingen skal gøre dig fortræd her. Jeg vil beskytte dig.

Min færd er lige meget.

Det vigtige er din færd.

-Floke! Hvorfor arbejder du ikke? -Jeg har ikke den fjerneste lyst.

Hvorfor ikke?

Det er Athelstans hellige armring. Ragnar gav ham den.

Jeg så ham kaste den i fjorden.

-Har du fortalt det til Ragnar? -Hvad nytter det?

Jeg er gruer for min far.

Jeg fatter ikke dragelsen mod de kristne og deres sæder.

-Hvad vil du gøre, Floke? -Forlade Kattegat.

Jeg farer hjem til mit bådebyggeri og til Helga og min datter.

Tag det roligt. Bådene skal nok blive klar.

I mellemtiden...

Fortæl vore brødre om dette.

Hvem er det?

Det er Kalv.

Engang var det mine skibe. Nu fører de Kalv til Kattegat.

-Kalv! -Kong Ragnar!

Jarl Kalv!

Jeg håber at kunne deltage i vort folks hidtil største togt.

-Hvem er risen? -Jarl Sigfred.

Kong Ragnar, mine skibe og krigere står til tjeneste.

De mindes vel kong Horiks søn og jarl Borgs enke.

De har udtrykt ønske om at deltage i togtet.

Erlendur. Torvi.

Jeg må sande, at det er noget uventet at se jer her.

Måske var der en årsag til, at I skånede mit liv.

Hvordan klarer bosætningen i Wessex sig?

Vel!

-Du kan ikke lade ham uænset. -Nej, vi skal jo kæmpe sammen.

Endskønt han tog alt, der var mit. Alt, der var vores.

-Måske var det skæbnebestemt. -Måske giver skæbnen alt tilbage.

Ladgerda.

Du finder dig også til rette her.

Jeg skal bistå kong Ragnar og dig i angrebet mod Paris.

Uagtet vor indbyrdes trætte, står vi sammen om dette.

Vi skal kæmpe og måske falde sammen.

Og hvis ikke?

-Så planlægger vi fremtiden. -Min fremtid eller din?

Tilgiv mig, men vore skæbner synes allerede sammenhagede.

Det har de måske altid været. Stemmer du ikke i, Ladgerda?

-Gem dig ikke! -Hvorfor ikke?

-Intet er vakrere end en mor. -Du er fuld.

-Jeg vil have dig. -Jeg ved det. Der er gået længe.

Du har brug for en kvinde. Lad os finde en.

Er det ikke Torvi, jarl Borgs enke?

Erlendur vender hende ryggen. Du ville synes om hende.

-Gør det ikke. -Jeg bekymrer mig om din lykke.

Min fader siger, at lykke liden betydning har.

Du er ikke din far, Bjørn Jernside. Er det end ikke blevet dig var?

Godnat, kære mand.

Rollo?

Jeg har intet at sige til dig, præst, bortset fra dette.

Hvor er din armring?

Hvor er den?

Du skal møde en meget særlig person.

Sinrik er vandringsmanden, jeg berettede om.

Han pegede mig mod England.

De taler frankernes mål.

Ikke bare det.

Han kan finde Seinens munding.

-Er De tørstig? -Ja. Tak.

-Drager deres mand med til Paris? -Jeg med. Jeg nægter at blive.

De er gæv.

Jeg er viking.

Vi holder en sydsydøstlig kurs mod Seinens munding, porten til Paris.

Flere floder munder ud her, og revene og vadene er farlige.

Men her ligger porten.

Porten til paradis.

-Floke! Hvad gør du? -Jeg har fået et tegn.

-På hvad? -Blod må gydes. Et offer må bringes.

Jeg har ventet længe på sådan et tegn.

Nu står mit formål klart.

-Hvilket formål? -Det betræffer ikke dig.

Nogle mænd trår efter kvinder, andre guld. Jeg vil kun glæde guderne.

-Du må røbe, hvad du har i sinde. -Jeg rejser bort en tid.

Ingen må se mig, og du må ikke fortælle det for nogen.

Sværger du?

Sværger du?

-Jeg ville ikke volde dig skade. -Det ved jeg godt.

Men jeg tror, du tænker at volde en anden skade.

Bjørn.

Jeg er ked af, at jeg forstyrrer dig.

Vær ikke det.

Jeg elsker min hustru, Torvi.

Ved denne hellige salvelse

Må Herren forlade dig

de synder du har begået.

Med syn, hørelse

lugt, smag og tale

berøring og gang

Amen

Amen

Floke.

Præst.

Herre, tag imod min sjæl.

Hvad gør jeg ikke for dig?

For sådan en spinkel mand, Athelstan, er du ufatteligt tung.

Nærmere din gud orker jeg ikke at bære dig.

Jeg vidste aldrig, hvad en martyr var.

Det gør jeg fremdeles ikke.

Du var en brav mand, Athelstan. Du vandt min agtelse for det.

Du har lært mig så meget.

Du anså dig selv som svag, men din frygtløshed bestod i at tvivle.

Hvorfor måtte du dø?

Vi havde så meget at tale om.

Jeg har altid holdt på, at døden er en skæbne langt bedre end livet.

Man genforenes jo med sine kære.

Vi skal aldrig ses igen, min ven.

Din gud ville nok misbillige, at jeg besøgte dig i himlen.

Hvad skal jeg gøre nu?

Jeg hader dig, fordi du forlader mig!

Det smerter mig at miste dig.

Intet kan trøste mig nu.

Jeg er omskabt.

Ligervis er du.

Tilgiv mig, min ven.

Ikke for, hvad jeg har gjort...

...men for det, jeg agter at gøre.

Synkronisering & rettelse -> Mestertyven