Original subtitles

DAWGS - www.HoundDawgs.org

Tirsdag.

Afspil mig nu.

Ja, jeg ved hvad du tænker.

Du tænker: "Pis, hvor fuld var jeg i går aftes?"

"Husker ikke at jeg optog det." Eller du tænker det er en joke.

Men hør her. Vi har ikke tid til den slags. Du har ikke tid.

Slap af, okay? Fald ned.

Alting bliver godt igen. Jeg skal bare vise dig noget...

Nu hvor jeg har din opmærksomhed...

Du må høre nøje efter det jeg vil fortælle dig.

Når man ser tilbage på det nu... er det let at se hvad der ville ske.

Det er let at se alle advarselstegn.

Men... du må forstå at på det tidspunkt...

kunne vi ikke se noget af det.

For alt vi kunne se...

alt vi ville se....

var hende.

Milton? Milton, ikke?

De siger at du er meget kvik, Milton. En slags collegefyr.

–Kemiingeniøruddannelse? –Noget i den retning.

Rygtet siger at dit methkøkken blev opdaget lige før din eksamen.

–Hvad er det du vil? –Have svaret på et simpelt spørgsmål.

På den ene side er du klog nok til næsten at have en collegegrad i kemi.

På den anden side er du dum nok til at være endt her.

Så det egentlige spørgsmål er vel dette: Præcis hvor kvik er du, Milton?

Kvik nok til at gøre det her.

Mandag.

Jeg begyndte med meth da jeg var 14.

Det var... min onkel.

Den onkel...

Han havde misbrugt mig, voldtaget mig, siden jeg var 10 år.

Det gjorde det lettere for mig at se mig selv i spejlet hver morgen.

Jeg følte at jeg ikke fortjente nogen rigtig lykke.

Og så meth. Det ødelagde mig.

Jo mere jeg tog, desto mere ødelagt blev jeg.

Der er sikkert mange psykologiske grunde til at jeg begyndte med meth.

Men til syvende og sidst handlede det om det her:

Når jeg tog stoffer var jeg mere kvik, mere produktiv, havde det bedre–

–var tyndere, og kunne kneppe som om jeg havde ild i røven i 36 timer.

Jeg ved ikke hvilket lort I andre tog, men det lyder elendigt.

Undskyld mig, hallo.

Jeg ved ikke om du har bemærket det, men dette er et stofafvænningscenter.

Vi er her fordi vi vil stoppe...

Nej, grunden til at I er her er at det I vil have–

–hvad I alle egentlig vil have–

–er methamfetamin.

Og jeg er her fordi jeg skal finde en som kan lave det.

Seriøst, hvad fanden er det?

Pseudoefedrin. Almindelig forkølelsesmedicin.

Men i de rette hænder. På nogen som ved hvad de laver...

Skyler, for at deltage i denne cirkel må du være helt åben og ærlig...

Hvor meget meget ærlig kan jeg være? Jeg siger det til hele cirklen.

Jeg skal finde en som kan lave prima meth, og det skal gå hurtigt.

–Bitch, hvad er dit problem? –Det sagde jeg lige, Claire.

Du vil finde en som skal lave meth til dig? Det er dit problem?

Nej, det er min løsning.

Ja? Du kan tage dig selv, dit problem, og din løsning...

og rende os i røven. Hvorfor skulle vi hjælpe dig?

Der er mange penge i det. Og det vil være mere interessant–

–end at høre dig klynke over hvor meget du savner at blive pulet af din onkel.

Din lille møgfisse!

Hvordan kan I høre på hende! Fuck jer!

Du, Skyler. Jeg lavede lidt. Før i tiden.

Min onkel har et job til mig når jeg kommer ud.

I hans varehus. Oplagre møbler og den slags.

Lyder godt.

Et hæderligt job. Regelmæssig løn.

Ja, det burde være godt.

- –Hej, Milton. Vi behøver din hjælp. - "Vi"?

Hej, Milt. Har du tid?

Jeg vil lige have det på plads. Du prøvede at sniffe det her?

Jeg har gjort det en million gange.

Ikke de sidste fem år. De tilføjer en blanding nu.

–Vi kan koldfiltrere det gennem... –Tim, du kan skride nu.

–Kan du få noget ud af dette? –Af det her? Her?

–Det ville kræve en slags genialitet. –Vis mig.

Så vi viste hende? Eller hvad?

Vi var nødt til det.

At vise hende at vi ikke var endnu en taber på afvænning.

Vise hende at vi var noget specielt. Svaret på alle hendes bønner.

Og faktisk, hun må have troet på det.

I hvert fald en del af det. Ellers havde du allerede været død.

Glasklare krystaller ud fra forkølelsesmedicin.

–Milton. Jeg er imponeret. –Vent med det. Nu kommer testen.

Nej. Det her er den virkelige test.

Men... hallo!

–Du kommer ud om fire måneder? –Fire måneder og seks dage.

Hvad så? Tilbage til college? Tage din eksamen?

Ingen skole vil tage mig ind med min historie.

Men det ved du jo allerede? Det er starten af din salgstale.

–Min salgstale? –Det lyder sådan her:

Du siger at intet venter på mig. Bortset fra at vende burgere og tanke benzin.

Formentlig sandt.

Så siger du at jeg er for dygtig. Synd at spilde mine talenter.

Lyder overbevisende. Hvad siger jeg så?

Så insisterer du på at jeg skal lave meth til dig i stedet for.

Det bør du.

Men det her siger du ikke: Når dit lab bliver opdaget–

–kommer jeg i fængsel, et rigtigt fængsel.

–Og det er bare et spørgsmål om tid. –Præcis. Et spørgsmål om tid.

Derfor er tiden vi taler om her én dag.

–Én dag? –Bare en dag. Så er du klar til livet.

Livet? Hvor meget meth kan jeg lave på én dag?

Du er eksperten.

Hvis du har 50 kg rent farmaceutisk pseudoefedrin i pulverform...

–Det er jo over 100 lbs. –110.

Ingen, jeg mener ingen, kan få fat i så meget pseudoefedrin.

–Russell kan. –Russell? Hvem er Russell?

Før vi går videre må du forstå det her: Russell er farlig.

100 procent psykopat.

Han må have lavet en deal med Djævelen for at få så meget pseudo.

Russell har ikke handlet med Djævelen. Han er Djævelen.

Han er også min kæreste.

Jeg forstår. Så... det er hagen ved det.

Nej. Det er at dagen vi taler om... er i morgen.

Vent. I morgen i morgen? Dagen efter i dag?

Det skal være i morgen, Milton. Køberen er klar.

–Skyler, jeg har fire måneder tilbage... –Russell får os ud herfra. I nat.

–Os? –Mig og kokken.

Den bedste jeg kan finde. Hvis det er dig, må jeg vide det nu.

–Det er bare uvejr. –Nej. Det er Russell.

Han er her allerede.

–Hvor skal du hen? –Må sørge for, han ikke dræber nogen.

112, hvad drejer det sig om?

112, hvad drejer det sig om?

Stå stille, skiderik!

–Slip våbnet! –Det er bare en lommelygte.

–Hænderne! Lad mig se dine hænder! –Der er ingen grund til at...

Grund til hvad? Blæse knoppen af dig?

Jeg behøver ingen grund. Kun en pistol.

Russell. Vent! Det er ham.

–Det er vores fyr. Det er Milton. –Dig? Du er vores kok?

Det var fandens. En fornøjelse at møde dig, Milton. Velkommen ombord.

Skyler sagde ikke at du var politimand.

Fordi jeg ikke er det. Ikke længere. Jeg stopper nu.

Beklager, at jeg pressede pistolen i dit ansigt. Du tog det vel ikke ilde op?

–Glem det. –Jeg beder oprigtigt om undskyld.

Jeg vidste ikke hvem du var. Fortæl ham det, skat.

–Det er okay. –Det er ikke okay. Vi er partnere nu.

Og som din partner skal jeg give dig mulighed for at gøre os alle rige.

Lyder godt.

Ja? Du lyder ikke så sikker på at du vil være pisserig. Gør han, skat?

Du lyder ikke sikker på at du vil være pisserig.

Jeg er sgu sikker. Derfor er jeg her.

Men det var vel ikke hele grunden?

Det var ikke pengene...

Noget andet drog os op ad det bjerg. Noget stærkere.

Og lad os for et øjeblik være helt ærlige over for hinanden.

Vi vidste at vi var på vej mod problemer.

Vi vidste ikke hvor mange, eller hvilke slags.

Men vi vidste at det var på vej.

Men vi kendte ikke svaret på det eneste spørgsmål som betød noget.

Spørgsmålet som jeg er her for at besvare...

Var hun det værd?

Så, unger...

vi er hjemme.

Har du en pålidelig køber? Hvem som helst kan ikke håndtere den mængde.

Bare rolig, partner. Archer er ikke hvem som helst.

–Og pseudoefedrinen? –I morgen. I aften skal det fejres.

Ja. Men du har vel pseudoen?

Jeg har den, partner. Men hør lige her.

Hvad forhindrer dig i at pløkke mig hvis jeg siger hvor det er nu?

Jeg kan tænke på mange ting, men den første er at jeg ikke har en pistol.

Nu har du.

Nu har du.

Hyggeligt sted du har her.

Rigtig hyggeligt.

Det er en jagthytte, Milton. Der er fire måneder til jagtsæsonen starter.

Det er satellittelefonen. Den som Archer gav dig. Sluk den.

Du er paranoid. Der er intet signal heroppe.

Den er slukket indtil vi er klar til at ringe til den lille snog.

Ellers smider jeg den i kaminen nu.

Kannibalisme!

Du, Milton!

Milton! Kom og få lidt af de gode ting.

Sådan.

–Sig, at han kan få en cigaret af dig. –Du kan få en cigaret af mig.

Du er ikke så vild med skydevåben, Milton?

Skal sige dig noget. Jeg er mere vild med dem når de ikke peger på mig.

Det mente jeg nok.

Og mig? Jeg elsker skydevåben. Jeg vil skide på hvem de peger på.

Ved du hvad jeg elsker mere end våben, Milton? Det er kugler.

Jeg elsker kugler. Ved du hvorfor?

Fordi de passer så godt til våbnene?

En kugle siger altid sandheden, Milton.

–Ikke sandt, skat? –En kugle siger altid sandheden.

Og så fandens direkte.

Derfor efterlader jeg altid et kammer tomt når jeg lader mit våben.

Så drejer jeg skæbnens hjul.

Og jeg ved ikke, hvilket kammer der er tomt. Ingen gør. Bortset fra kuglerne.

Jeg forstår.

Er det noget de lærer jer på politiskolen, eller er det din egen...

Du kneppede hende, ikke sandt, Milton?

–Undskyld... hvad gjorde jeg...? –Gjorde du?

–Om jeg... –Kneppede du hende?

Skyler, hold kæft. Jeg spurgte ikke dig.

Jeg taler med min ven Milton her. Nu skal du høre.

Jeg ved at du kneppede hende, Milton. Jeg ved det.

Og det er okay.

–Jeg har intet problem med det. –Ikke?

Nej. Skyler gjorde hvad hun måtte gøre for at få dig med hertil.

Men ved du hvad jeg ikke kan have... Hvad jeg absolut ikke kan risikere...

–...er at du bliver forelsket i hende. –Jeg har lige mødt hende.

Og? Hvad fanden beviser det?

Jeg blev forelsket i Skyler da jeg så hende første gang.

Hun var den lækreste tolvårige jeg nogensinde havde set. Ikke, skat?

Jeg var den lækreste tolvårige du nogensinde havde set.

Nej. Jeg beklager, Milton. Men der står for meget på spil her.

–Du må bevise det for mig. –Det kan jeg ikke.

Jeg kan ikke bevise, at jeg ikke er forelsket i hende.

Jeg synes du skal prøve.

Russell, jeg har aldrig brugt sådan en før.

Og? Du trykker bare af. Du er jo ikke forelsket i hende.

Milton, gør det bare.

Skyler, hold kæft. Ser du ikke at Milton koncentrerer sig.

Okay. Jeg vil gøre det her:

Jeg lægger en kugle i. Så tæller jeg til fem.

Nej, Russell. Vent! Vent!

Hvad kan jeg sige? Jeg tæller skide hurtigt.

–Nu tæller jeg til fem igen. –Du er for dum til at tælle til fem.

Så fuck dig.

Fuck mig?

Skyder du mig, så kan du glemme alle methpengene.

–Tror du ikke jeg gør det? –Gør det!

Er I to bøsser færdige med at sutte hinandens pikke...?

–Tak. –Intet problem.

Nej. Lad mig spørge om noget. Seriøst.

–Hvad fanden er der galt med Russell? –Hvad der er galt med ham?

Han er en psykopat. Jeg sagde det straks, husker du det?

–Ja, men du sagde aldrig... –Hvilken type psykopat forventede du?

–Den søde type? –Du sagde han var farlig.

Jeg sagde at han var Djævelen.

–Du må forlade ham. –Ja. Jeg går ind og slår op nu.

Siger at vi bare skal være venner. Jeg slipper aldrig væk fra ham.

–Ikke levende. –Hør her...

Nej, du skal høre. Du kan ikke redde mig. Se på mig.

Jeg er en enkeltbillet til helvede. Vil du følge mig dertil?

Kun hver gang jeg ser på dig. Pis.

–Hvad fanden var det? –Hvad var hvad?

Som om en varm bølge gik lige gennem hele mit hoved. Pis, mand!

Knep mig med en motorsav! Russell! Russell!

Russell! Du krydrede vel ikke vores meth med dit peyotelort igen?

Hvem, mig? Mig?

Mig?

Mig?

Kors i hytten.

Hej, drenge!

Jeg fik den næsten denne gang! Seriøst, jeg var så tæt på!

–Russell, jeg er helt væk. –Det er hele pointen, partner.

Vent bare til peyoten virkelig sparker røv.

–Jeg troede vi var på vej ned. –Nej, vi er kun lige begyndt.

Den peyote, der er en gammel familieopskrift.

Jeg er kvart chakatoyindianer.

Jeg nedstammer fra en lang række mægtige medicinmænd.

Måske for mægtige.

Denne jord, hele denne dal. Det er hellig chakatoyjord.

Chakatoylegenden fortæller at for længe siden, i en tid før tiden–

–da solen og månen var unge–

–blev et stort slag udkæmpet her, dag og nat.

Dalen blev fyldt til randen med blod.

Lige mange mænd blev dræbt som der er stjerner på himlen.

Og da det var forbi var der kun en kriger tilbage.

Den første chakatoy.

Tænk, hvordan det må have været at stå der, ikke en eneste fjende tilbage.

Heller ikke en eneste ven.

Nogen bløder!

–Det er forbi. Sov nu. –Det skal forblive sådan her.

Jeg ved det, Milton. Men på et tidspunkt må du vågne.

Tirsdag

–Hvad er det her? –Din sidste chance.

Tag bilen og kør. Tag tilbage til afvænning.

Sig, at Russell og jeg kidnappede dig.

–Hvad gør Russell så ved dig? –Intet han ikke har gjort mange gange.

Kør, Milton. Mens du stadig kan.

Jeg ved hvad du tænker...

At det beviser at hun havde følelser for os. At hun holdt af os.

Samtidig tænker du at hun gjorde det for at få vores tillid.

For at sætte kløerne endnu dybere i os. Det spiller ingen rolle.

For det er en ting vi begge ved.

Vi skulle ingen steder.

Når jeg tager herfra tager jeg dig med mig.

Morgenmad, drenge og piger.

Dagens vigtigste måltid.

Ved I hvad jeg vil have til morgenmad denne smukke morgen?

–Hvordan lyder 38 kilo meth? –Lækkert.

Hvad så, partner? Er jeg rig?

–Snart. Kun nogle justeringer. –Leder du efter den her?

–Der er penge nok til os alle. –Det handler ikke om pengene.

Som bevis begraver jeg dig med din andel. Lyder det fair?

Det har ikke glaskvalitet endnu. Det må gennemgå min filtrering.

Du tager 600 gram blåt pulver og filtrerer det med 30 kubikcm af det–

–i brænderen i 19 minutter. Køl det i fryseren.

–Skrab det øverste krystallag af. –Hvordan ved du det?

Du er ikke så kvik som Skyler troede.

–En kugle siger vel altid sandheden? –Hvad fanden sker her?

Efter alt vi har været igennem vælger du den pikløse nar frem for mig?

–Løgnagtige, falske møgfisse! –Rør hende ikke!

Okay! I to er døde!

–Dræber det ham? –Han er nok allerede død.

Du er vist alene nu, partner.

Stol på mig, Milton. Det er bedre sådan.

Hvis du elsker hende vil du ikke leve og se hvad jeg gør ved hende.

Det er okay. Tænk ikke på det, det er okay.

Tænk ikke på det.

Spørg hende hvordan jeg vidste hvordan man koger din meth færdig!

–Spørg hende! –Hold kæft!

Spørg hende hvordan jeg vidste det!

Spørg hende hvordan jeg vidste hvordan man koger din meth færdig!

Milton...

Det er okay, Milton. Det er forbi nu. Alt er overstået.

Skyler?

Skyler, jeg...

Morgenmad, drenge og piger. Ved I hvad jeg vil have til morgenmad?

Hvad er der galt, partner?

Hvad fanden er der med alle?

Jeg tror jeg hallucinerer. Eller også gør jeg det nu. Hvad husker du?

Det samme som dig.

Nej.

–Nej. Det kan ikke være sådan. –Milton, nej.

Du, Milton!

Tid til at gå i køkkenet, kok. Hvad fanden laver du herude?

Du er vel ikke stadig høj?

Måske.

Jeg ved ikke længere.

Tirsdag

–Milton... –Bare rolig.

–Jeg vil bare tale med ham... –Du forstår ikke.

Jeg kan ikke gå gennem det som skete i går igen.

Det er okay. Jeg vil bare tale med ham.

–Hvad fanden sker der her? –Vi gjorde det her i går.

I går? Vi var ikke her i går. Jeg ved ikke hvad fanden...

Den er ikke ladt.

–Hvad fanden... –Det her er allerede sket.

Kan vi ikke gå ind og tale ud om det her?

Hvad siger du, partner?

Alt er så forskruet, du vil ikke tro et ord af det.

Det er fint, for jeg vil ikke høre et ord.

Nu må du bløde herude, mens jeg skærer møgfissen op som en kalkun.

Så gør jeg det færdigt med dig.

Hvordan gik det med snakken?

Det gør fandens ondt! Herregud, det gør ondt!

Det bliver en hård nat, men du overlever. I morgen har du det fint.

–Jeg... jeg må på hospitalet. –Du fik øret skudt af i går, husker du?

Og i morges... var der intet galt.

–Så i morgen vil han være... –I så fald må du indse noget.

Du kan ikke tale med ham. Du må slå ham ihjel.

–Der må være en anden måde. –Han ville dræbe dig.

Milton, du forstår ikke. Han ville hele tiden dræbe dig.

Det var planen. Fra begyndelsen.

Og du vidste det? Fra begyndelsen, og du tog mig stadig med herop?

Jeg bad dig tage af sted, Milton. Jeg tog kuglerne ud af hans pistol.

–Hvad fik dig til at ændre mening? –Dig.

Jeg må drømme. Eller hallucinere.

Føltes det som en hallucination?

–Har du det bedre? –Så god som ny, som du sagde.

–Tænkt på resten af hvad jeg sagde? –Ja...

Morgenmad, drenge og piger...

Jeg tror du havde ret.

Hvad fanden sker der her, Skyler?

Vi har dræbt min psykopatiske ekskæreste tre gange.

–Han forbliver ikke død. –Er det en tidslomme, en forbandelse?

Tester universet os, eller er jeg ved at blive gal?

Det er et problem, Milton. Det er alt.

Bare et problem.

Bare et problem. Et puslespil. Og alle problemer kan vel løses?

Specielt af kvikke fyre som dig og mig.

Vi må samle al information vi har om fænomenet. Alle fakta. Alt vi ved.

Der må være 10.000 måder at dræbe nogen på det her sted.

Vi prøver dem alle sammen og ser hvad der sker.

Vi begyndte med at få overblik over vores forsyninger.

Og med nøje at notere al indkommende data mens tiden gik.

Eller burde jeg sige... mens tiden stod stille.

For samme fuldmåne dukkede op på himlen hver nat.

Og hvad angår det at dræbe Russell...

så fortsatte vi med at prøve.

Og prøve...

Og prøve...

Og prøve...

Og prøve...

Og prøve...

Og... prøve.

Vi prøvede også ikke at dræbe ham.

Vi prøvede også at tage væk, så langt bort vi kunne komme.

Vi prøvede at lægge alt bag os.

Hvor hurtigt eller langt vi end kørte... hvor vi end kørte hen eller gjorde...

spillede det ingen rolle. For når morgenen kom...

og den kom altid.

Vi var tilbage her. Hver eneste morgen.

–Vi sidder fast i en tidslabyrint. –En labyrint har altid en udgang.

Der må også være en indgang.

Noget må have udløst det og startet det hele.

–Noget, eller... nogen. –Nogen?

Russell. Aftenen før det hele begyndte, i skoven.

Han sagde at han nedstammede fra mægtige medicinmænd.

Russell kan ikke magte nogen overnaturlig voodoo. Det var ikke ham.

Måske ikke.

Men måske...

ved han hvad der udløste det.

–Du er færdig... –Ja, jeg er en død mand.

Vi dropper det. Jeg må stille en del spørgsmål.

Hvad? Vil du torturere mig, Milton? Seriøst?

–Jeg tror ikke du kan den slags. –Du har ret. Det kan jeg ikke.

Derfor lod jeg dig slippe let den første gang jeg torturerede dig.

Jeg dræbte dig efter en time.

–Hvad fanden sker der her? –Jeg indrømmer det var svagt, men...

men jeg blev bedre, se lige her. Det varede fire timer.

Og så det her.

Du ville have været stolt af det her, Russell. Virkelig, virkelig stolt.

Det her... varede hele dagen.

Åh, gud.

Vent, Milton. Jeg bønfalder dig. Jeg bønfalder dig.

Jeg ved at du bønfalder mig, Russell. Det ved jeg.

Men hør her...

det gjorde de også.

–Nå, det er ikke Russell. –Han ved intet?

Nej. Men første dag da jeg lavede meth, vidste han noget.

Han kendte hvert trin i min filtreringsproces. Ingen kender til det.

–Men han gjorde. Hvordan? –Du skulle have spurgt ham.

Jeg spurgte ham. Jeg spurgte meget, meget bestemt.

Milton. Der er noget jeg må vise dig.

–Så... vi er fremme. –Hvor? Hvor er vi?

Jeg tror du ved det, Milton. Er det ikke derfor du tog pistolen med?

Efter dig.

Jeg ved at det her må være svært.

Men du må adskille dig selv følelsesmæssigt fra alt det her.

I prøvede at dræbe mig.

Se dig omkring, Milton. Vi gjorde så meget mere end "prøvede".

–Planen var at dræbe dig. Sagde det. –Du sagde ikke at I faktisk gjorde det.

Jeg talte sandt. Jeg var sammen med Russell før, så ville jeg være med dig.

–Jeg ombestemte mig. Du gjorde. –Fordi jeg ikke forblev død...

Fordi Russell ikke er kvik nok til at få os væk herfra. Men det er du.

Derfor kendte han processen. Han så mig gøre det.

–Han så det før han dræbte mig. –Jeg ønskede ikke du skulle se dette.

Se det for hvad det er, ny information, flere brikker i puslespillet.

–Jeg burde dræbe dig nu. –Burde du?

Hvis du trykker af, vågner jeg så ikke i morgen tidlig uden at huske dette?

Præcis som du gjorde. Som Russell gør nu.

Hvad præcis er du ude efter her, Milton?

Forventer du at jeg skal græde og sige hvor meget jeg elsker dig?

Håber du at jeg vil bekræfte dig med størrelsen på din pik?

Jeg var sammen med Russell før, nu vil jeg være med dig. Det er alt.

Det er alt jeg kan tilbyde dig. Tag imod det eller lad være.

Du sagde at du ville følge mig til helvede?

Og ved du hvad? Vi er her!

–Godmorgen. –Morgen.

–Sovet godt? –Som en død.

Så du er udhvilet? Klar til at gå videre og møde en ny dags udfordringer?

Ikke rigtigt...

Der er noget jeg må give dig først.

Fortsæt, Milton. Giv mig det.

–Det gjorde jeg lige. –Morgenmad, drenge og piger...

–Det er geografisk. Det må det være. –Geografisk?

Det skete med Russell, det skete med mig. Det må være miljøbetinget.

"Den som udgyder et medmenneskes blod på denne hellige jord"–

–bliver forbandet til at forblive i cirklen af blod og vold."

Vi startede cirklen af blod da vi dræbte Russell.

–Nej, I startede den da I dræbte mig. –Som du vil.

Det vigtigste er at vi stopper det. Og der står intet om at komme ud.

Nej, men den siger dette:

"Så længe de befinder sig på Chakatoys jord"–

–"vil tiden ikke bevæge sig for dem, men stå stille."

Så længe de befinder sig på Chakatoys jord.

Vi har prøvet at komme væk. Mange gange. Så langt vi kan i alle retninger.

Vi må længere væk. Forlade Chakatoy-jorden helt og holdent.

–Vi kan flyve væk. –Der er ingen flyvepladser...

Denne flyveplads er ikke på kortene.

–Morgenmad, drenge og piger. –Har du ikke...

–Det er din tur i dag. –Nej, din!

Jeg gjorde det for dig i går. Hvordan kan det være min tur?

Hvad fanden snakker I to om? Din tur? Til at gøre hvad, møgsvin?

Vi gør bare hvad vi kom her for at gøre.

Nabiki? Skyler. Sig til Archer at vi kommer med fuld last.

–Denne Archer. Kender du ham? –Vi har en historie.

Historie? Hvilken slags?

Lad mig føre ordet.

–Skyler. –Nabiki.

–Jeg må visitere dig. –Han kan gøre det.

Men så kan dine fingre ikke genoplive gamle minder?

–Bitch, mine fingre... –Kom nu, Nabiki. Vær sød nu.

Det er Skyler. Du behøver ikke visitere Skyler. Hun hører til familien.

Hvad siger du, Skyler?

–Har du noget jeg bør kende til? –Du bør måske kende til den her...

Og du vil definitivt gerne kende til alle de 38 kilo af det der.

Ja da. Kom ind på mit kontor.

Lad mig byde på en drink.

Det gode til dig.

Frække Nabiki!

Det er det fede! Det er det jeg snakker om!

Hvem lavede det? Det var dig? Jeg må vide det. Det var dig?

–Ja. –Ja. Okay.

Nu skal du høre.

Skyler skulle have fortalt at jeg har en regel. Kun én regel.

Jeg laver aldrig forretninger med folk jeg ikke kender.

Jeg kender ikke dig, hvad fanden du nu end hedder.

Milton. Jeg hedder Milton.

Godt at møde dig, Milton. Ser du? Nu kender jeg dig.

Men Skyler her... Hende kender jeg.

Hvor gammel var du da vi først mødtes? Eller, hvor ung var du?

–Ung nok til ikke at vide bedre. –Jeg var Skylers første arbejdsgiver.

Ja. Man kan sige at jeg var Skylers første... mange ting.

–Passer det ikke, skat? –1800 per unse. Det var vores deal.

Nej! Det var dealen jeg lavede med Russell! Og Russell er ikke her!

Så han må være død.

–1600 per unse. –Det må han være.

Archer, vi har lidt travlt. 1300 per unse.

Okay... sig mig...

hvordan kunne en bleg, svækling narrøv som dig...

gøre det af med en gal psykopat som Russell?

En masse træning.

"Masse træning."

– "Masse træning!" –1200. Og et fly væk herfra.

Aftale!

På en betingelse. Du og Miles bliver en drink mere for at fejre det.

Nabiki!

Kan du hente en flaske af den bedste champagne?

Musik, baby!

–Vi behøver dem i kontanter, Archer. –Naturligvis.

Lad os se nu, 38 kilo, 1200 dollars per unse...

–...det bliver... vi siger vel... –1.632.000 dollars.

Min Skyler.

Nabiki, hvordan går det med champagnen?

Stop! Stop! Stop med at skyde!

I idioter skyder på hinanden! Hører I mig? Stop med at skyde!

Idioter! Pis. Du godeste. Okay.

Pis! Stop nu!

Okay. Når jeg tænder så skyder ingen på noget som ikke er lige foran jer!

Godt så. Okay. Fuck. Så kører vi.

Hvis jeg ikke havde ladet dig føre ordet kunne det være endt rigtig skidt.

–Archer og jeg havde jo en historie. –Ikke længere.

Milton...

Milton.

Milton...

–Hvordan har du det? –Ånder stadig. Og fyldt med kugler.

Jeg var nødt til at stoppe.

Hvorfor? Hvor er vi?

Vi er ingen steder, Milton Absolut ingen steder.

Skyler... Skyler?

Skyler!

Herregud. Jeg lægger dig ned, okay?

Bare rolig, jeg henter hjælp.

Okay, Skyler. Bare rolig. Jeg henter hjælp.

Du, det skal nok gå.

Okay. Jeg henter hjælp.

–Ikke en eneste fjende tilbage. –Heller ikke en eneste ven.

–Skyler, hør. Jeg må sige noget. –Jeg ved det, Milton.

Men du må vågne op.

Skyler! Skyler!

–Jeg troede det var forbi med os. –Det er det ikke.

Morgenmad, drenge og piger. Dagens vigtigste måltid.

Ved I hvad jeg vil have til morgenmad?

Tirsdag.

Vi kan ikke fortsætte sådan, Milton. Noget må gøres.

Jeg ved det.

Overvågning.

Videoarkiv.

En har været flittig.

–Jeg har tænkt. –Det var på tide.

"Chakatoy-legenden siger at det store slag varede i måneder."

"Tapre krigere stred nat og dag i fuldmånens skær."

–En fuldmåne som varede i måneder? –Samme dag og nat om og om igen.

Det her som sker for os, det er sket før her.

De kannibalistiske jægere, gangsterskyderiet, kultselvmordene...

–Det skete for dem alle. –De kom her og udgød blod.

–Det er det som starter cyklussen. –Og hvad stopper den?

Du ved det? Du har fundet en måde hvor vi kan komme væk.

Ikke "os". Ikke os begge.

Hvad mener du?

Se på dem, Skyler. Hvordan ender de?

Med en person tilbage. En eneste overlevende.

Det er eneste udvej. En eneste person tilbage.

Hvis det her er en labyrint så er det døren ud herfra.

–Og kun en af os kommer igennem. –Så hvis vi vil gøre en ende på dette...

Dræber du mig. Eller omvendt.

Det forklarer din pludselige trang til at nyindrette.

Men vi ved begge to, at hvis du ville dræbe mig var det allerede sket.

–Jeg vil ikke dræbe dig. –Du ønsker vel ikke at jeg dræber dig?

Det gør jeg ikke. Men hvis jeg ikke tager fejl... så har vi ingen alternativer.

Ikke nødvendigvis.

At en af os dræber den anden er eneste måde at få det afsluttet.

–Hvem siger at vi må afslutte det? –Du mener... blive her?

Hvorfor ikke? Det er måske svaret på alting.

Den rette vej ud er måske altid at blive her.

Vi har alt vi behøver her. Ubegrænsede mængder af mad. Vand.

Vi ville have hinanden. Og tænk på det, Milton. Tiden står stille for os.

Vi kunne blive her sammen. Aldrig blive gamle, aldrig dø.

Det vi sidder fast i. Det er måske alligevel ikke helvede.

–Det er måske noget andet. –Som hvad? Himlen?

Så tæt på som vi nogensinde kommer.

Morgenmad, drenge og piger.

Vi har stadig Russell, hver eneste morgen.

–En lille pris at betale for himlen. –Nej, nej. Lad mig.

Drenge og piger! Hvor fanden er alle?

Det dufter godt.

Det her bliver meget sværere end jeg troede.

Hvad?

Du skal vide, at jeg ikke planlagde det her.

Jeg vidste helt ærligt ikke, at jeg ville gøre det her.

Men du vidste det vel?

Jeg kunne ikke være sikker.

Nu kan du.

Nabiki? Skyler. Sig til Archer at jeg kommer med fuld last.

Nabiki, du behøver ikke visitere Skyler.

Hun hører til familien.

1200.

Aftale! På den betingelse, at du bliver her til en drink for at fejre det.

Nabiki, kan du hente en flaske af den bedste champagne?

Så... 38 kilo for...

1.632.000 dollars.

Min Skyler.

Og Archer, sig til skøgen, at hvis hun tager et skridt til mod "champagnen"–

–kører jeg denne så langt op i hendes møgkusse, at hun må abortere den.

Du må hellere bruge pengene hurtigt, baby.

En granat. Du har nosser, Skyler. Skyd ikke. Jeg elsker dig, baby!

–Ryger eller ikke-ryger? –Prøv for fanden at gætte.

Milton...

–Så det var vel alt. –Milton?

Det er alt jeg kan tilbyde dig. Jeg efterlader denne besked-

–fordi mit arbejde her er udført.

Resten er op til dig. For hvad angår det ene spørgsmål–

–det ene spørgsmål som er tilbage. Det eneste som betyder noget.

Så kan jeg bare sige det jeg ved nu. Give dig alle puslespillets brikker.

Det er dig der har svaret. For hvis du får denne besked–

–hvis du lytter til mig lige nu–

–kan det kun betyde en ting.

At du må tage dig sammen og dræbe den møgfisse en gang for alle.

Og det spiller ingen rolle om hun inderst inde er god eller ond–

–for der er intet godt eller ondt.

Intet rigtigt eller forkert, intet sort eller hvidt.

Intet godt eller ondt, du kommer kun til at være en af to ting i verden...

levende, eller død.

Milton.

–Du dræbte ikke Russell i går, vel? –Drenge og piger!

Du sørgede for at lade ham leve. Derfor virkede det ikke.

Derfor er vi tilbage her. Jeg var ikke den eneste tilbage.

Russell var stadig i live.

Pis, Milton. Det var godt spillet. Seriøst. Bravo.

Jeg ville applaudere, men det er ikke let lige nu.

Jeg måtte vide det. Finde ud af sandheden.

Jeg skal sige dig sandheden.

Ved du hvad jeg følte da jeg vågnede og var tilbage i morges? Lettelse.

Over at du ikke var død. Over at jeg skulle se dig igen.

–Du ville sige hvad som helst nu. –Jeg skal sige dig det her.

Jeg følte noget, jeg troede jeg aldrig ville føle igen. Jeg følte lykke.

Jeg følte...

Hader at afbryde det rørende øjeblik, men vi tre har uafsluttede forretninger.

Kom så. Vågn op, syvsovere.

Vågn op!

Er det ikke utroligt?

Det er vel nu jeg pløkker jer og går herfra som millionær.

Det ville du gøre mod mig, ikke skat?

Det ville jeg gøre mod dig.

Og dig, partner? Kunne du gøre det mod mig? Kan du gøre det mod hende?

–Ikke uden et skydevåben. –Det er jo lige det.

Kun en af os går herfra med den meth. Men lad os være ærlige.

Ingen af os fortjener det. Så ingen af os skal afgøre det.

Jeg mener at vi skal lade skæbnen afgøre det.

Jeg mener at vi bør lade kuglerne afgøre det.

Okay. Sådan fungerer det:

En kugle i cylinderen. Vi drejer efter tur.

Lukker og trykker af.

Og vi fortsætter med at sende pistolen rundt.

Til kun en af os er tilbage.

Og den heldige skid er den som går herfra.

Går herfra for altid. En gang for alle. Enige?

Hvem begynder din lille karruseltur, Russell?

Tja, da du er den eneste som ikke har fået pløkket knoppen af nogle gange–

–mener jeg det bør være dig.

Men da jeg er en gentleman, og det er min idé... så begynder jeg.

Men tag ikke fejl, vi fortsætter rundt, og rundt...

Milton, nej! Milton!

Milton, stop! Vi behøver ikke gøre det. Det kan stoppe her.

Det vil stoppe her. Jeg sværger.

Vi kan være sammen for evigt. Præcis som du sagde.

Sænk bare geværet.

Jeg ved at du elsker mig, Milton.

Det har jeg altid gjort. Men hvem du elsker...

det er fandme din egen sag.

Milton, nej!

Onsdag.

Du godeste, Skyler.

Jeg vidste du var kinky, men for fanden!

Det er forbi. Det er morgendagen.

En storm. Vi bør måske overnatte her.

Hvorfor ikke? Virker varmt og hyggeligt.

Seriøst, Skyler. Hvad fanden er der sket her?

Du ved hvordan det er, Archer. Et par drinks, et par gode grin.

Meth for et par millioner?

4.248.000 dollars.

Det var aftalen jeg lavede med Russell. Eller resterne af ham.

Vi har en ny aftale til dig.

Lad mig gætte. I tager det hele. Jeg tager en kugle.

Du er hård at forhandle med, Skyler, men aftale!

Nabiki...

En lyddæmper? Seriøst?

Archer, kan nogen forklare skøgen at vi er alene i skoven?

Jeg ville gerne sige at det ikke er personligt, men det er vel ikke sandt?

Sikkert ikke.

Nå... så siger vi at vi ses i helvede og lader det være sådan.

Ja, Archer. Vi ses måske i helvede.

Eller måske... ses vi i morgen.

www.HoundDawgs.org Newest NORDiC RETAiL!