All language subtitles for Olsen-banden.ser.rødt.1976.PAL.DVD.MPEG-2.DD.5.1.REMUX

Der er han!

- Gode gamle Egon.
- Nu bliver alt godt igen.

- Han har en pakke med en plan.
- Tak, Vorherre, tak for Egon.

- Egon, hvor var det godt at se dig.
- Det har været svært.

- Skidekedeligt.
- Yvonne glæder sig også.

- Hun venter med kaffe.
- Og lagkage.

Ja, for du har da en plan, ikke?

Selvfølgelig har Egon en plan.
Tag det bare roligt.

Det er så vigtigt denne gang.

Men du behøver ikke mase på.
Han skal da lige komme ud.

- Det er ikke noget med millioner?
- Kjeld, hold så op.

Derfor behøver du ikke
sige det på den måde.

Det er ikke pænt at minde Egon om,
hvordan de har taget røven på ham.

Vent med det,
til vi kommer hjem til Yvonne.

Egon skal sgu have sin cigar.

Naturligvis, jeg skal nok.
Værsgo, Egon. Den er fra Børge.

- Tak. Hvor er Børge?
- Han havde dårlig tid.

- Børge har sgu fået noget at se til.
- Så, Benny ...

- Hvad er det med Børge?
- Det er ikke så let ...

Vent til vi kommer hjem
til Yvonne.

Egon, tro ikke,
det er noget personligt.

Vi har altid taget pænt imod dig.
Men denne gang er der ikke tid ...

... til at føjte rundt efter
millioner og den slags.

- Denne gang er det alvor.
- Det er Børge.

- Det betyder så meget.
- Ja, meget betydningsfuldt.

Nu er det et lille barns ve og vel,
der står på spil.

- Børge er sgu da ikke ...
- Nej.

Børge har truffet en ung pige,
og han har gjort hende fortræd.

- Og bragt hende i ulykke.
- Hun skal have en lille.

- Hun hedder Fie.
- Kan Børge ...

- Det er hans fars skyld!
- Hvad? Kjeld?

- Ikke på den måde.
- Yvonne?

Det ved du meget godt selv.

Hvis du havde fortalt din søn
om hvordan og hvorledes ...

- Han fandt jo ud af det.
- Du skal ikke bryde dig om noget.

- Du bærer din store del af ansvaret.
- Jeg har sgu da ikke ...

Min lille Børge
har været i dårligt selskab.

Egon sidder jo altid i fængsel.

Men du sidder her altid og
lærer ham at drikke pilsnere.

Som sædvanlig er det os kvinder,
der må bære byrderne.

Lille Fie skal være mor,
og jeg ... skal være bedstemor.

Det er kun fordi, vi er omgivet
af hundehoveder og hæ ...

Nå, nu er det jo sket.
Og det er jo heller ikke så galt.

Man tager det ikke så tungt mere.
Hun kan stå hvid brud alligevel.

I gamle dage gik det slet ikke an,
men vi lever heldigvis i vore dage.

Og giftes skal de, før det kan ses.
Det har vi holdt på i min familie.

Og så skal de have lejlighed, møbler,
gardiner, babyudstyr og barnevogn.

- Det er på tide, vi kommer i gang.
- Ja, naturligvis.

- Egon har en plan.
- Det er ikke noget med millioner ...

- Nej, nej.
- Godt.

Hvor meget er det,
så jeg kan disponere.

- Hvor meget er det, Egon?
- 50.000.

50.000?
Det er ikke alverden i vore dage.

- Men kan vi regne med dem ...
- Selvfølgelig, når Egon siger det.

Så siger vi det.
Kom I gang. I kan ikke sidde her.

Egon skal lige komme ud først.

Ja, men sid ikke og hæng.
Børge og Fie er hos jordemoderen.

- Egon, hvad er det så?
- Lad os høre.

- Ja, det ...
- Er det farligt?

- Hold nu op.
- Er det svært?

- Hverken farligt eller svært.
- Hvad så?

- Det er dårligt nok ulovligt.
- 50.000 kan da ikke være lovligt.

- Det er da et kup?
- Nej, intet kup, en oplevelse.

- Hvad for noget?
- En oplevelse for livet.

- Hvordan det?
- Vi skal arbejde for en baron.

- Baron?
- Hvad er det nu for noget?

Du snakker om 50.000?
Er det en gullaschbaron?

- Må jeg være fri? Lensbaron.
- Men ikke noget med millioner!

Lensbaron Ulrik Christian
Frederik Løvenvold.

- Gud, er det ham fra BilledBladet?
- Netop.

- Og fra Hjemmet og Søndags BT?
- En fremtrædende personlighed.

Kammerjunker, medlem af
Ordenskapitlet, aktiv erhvervsmand, -

- medlem af bestyrelser for
forsikring, skibsfart, eksport, -

- foderstoffer, jord og beton,
kemikalier, fødevarer, supermarkeder.

Kort sagt,
en af Danmarks store sønner.

- Har du virkelig truffet ham?
- Nej, ikke endnu.

Jeg delte celle med
hans højesteretssagfører.

Jeg kommer nok til at træffe ham
pga den opgave, jeg har påtaget mig.

- Så skulle I næsten have Børge med.
- Måske senere.

Det er storartet, at du omsider
er kommet på rette vej -

- og begyndt at tage dig
noget fornuftigt til.

- Hvad er det så? Hvad skal vi?
- Skal vi arbejde?

Har du ingen plan? Du plejer
at have alt timet og tilrettelagt.

Det er ikke nødvendigt.
Det hele er tilrettelagt for os.

Jeg har brugt tiden til at studere
slægten Løvenvolds historie.

En betagende oplevelse.

Som at genopleve de største og
mest strålende kapitler i historien.

De har været med
fra tidernes morgen.

Slægtens stamfar var med
kong Svend, da vi erobrede England.

De fulgte kongerne i tykt og tyndt.

Slægten blev tidligt kendt for
sit rundhåndede forhold til penge.

Ved Chr. IV's kroningsoptog
gik en Løvenvold i spidsen.

Ved slaget på Kolberger Heide
blev ikke kun majestæten såret.

Også en trofast Løvenvold.

Slægten stod til søs,
og en enkelt fik skib at føre ...

Siden sørgede de for,
at vi tabte vore krige med ære.

De holdt stedse slægtens stolte
navn, våben og valgsprog uplettet.

- Skidesmart, Egon.
- Smukt.

- Det er stort, det er dansk ...
- Det er dejligt.

- Hvad så, Egon?
- Nu skal I høre.

- Hovsa.
- Dav, Egon. Det er Fie.

Kjeld, jeg har sagt det før.
Vi må have et nyt kaffestel.

Nu er der kun 4 overkopper.

Fie, sig pænt goddag til Egon,
som har fået arbejde for en baron.

Dav. Er det dig,
der altid sidder i fængsel?

- Er det skægt?
- Så taler vi ikke mere om det.

Du kan fortælle, hvad jordemoderen
sagde om dine bækkenmål.

Du tager kanden. Børge, kom
med 3 pilsnere, så I kan arbejde.

Lille Fie er fra Jylland.
Ellers er hun god nok.

Hør nu her ...

Så er der heller ingen kaffekande.
Nå, den skulle smides ud alligevel.

Er hun ikke dejlig ... og smuk?

- Han er meget forelsket.
- Helt rundt på gulvet.

- Vorherre bevares. Hør så her!
- Lad os høre.

Vi skal foretage et proforma-kup.

- Prro ... fforma.
- Ja, for fanden, proforma.

Skidesmart. Hvad er det?

Det er et kup, som kun
tilsyneladende er et kup, -

- men som slet ikke er et kup.

Baronen residerer til daglig
på slægtens slot, Borreholm.

Han har et palæ på Skt. Annæ Plads
med et pengeskab fra Franz Jäger.

- Gode gamle Franz.
- Ja, men et ganske særligt skab.

Fremstillet i 1782 af firmaets
grundlægger Franz Jäger personligt.

- Det var hans svendestykke.
- Så er det nok svært, ikke?

Af alle mine kup er dette det
letteste, smukkeste og mest ufarlige.

- Skidegodt.
- Hvad er der så i det skab?

En kinesisk vase, som vi henter under
omstændigheder, der ligner indbrud.

I morgen skal den afleveres
på et øde sted. Vi får 50.000 for.

- Næsten for godt til at være sandt.
- Smukt.

Aktionen starter i aften kl. 23:15.

Portneren har fået fribilletter
til torsdagskoncerten.

Vægteren har lige været der,
og 23:40 passerer en politipatrulje.

Vi har med andre ord 25 minutter.

Efter aftale er døren i porten ulåst.
Vi skal bare smække den efter os.

Biblioteket ligger på 1. sal.
Vi skal huske at tørre fødderne af.

Det skulle nødigt hedde sig ...

Dér står det,
Franz Jägers svendestykke.

Imens ordner I vinduet, så det ser ud
som et ordinært indbrud.

- Det er her ...
- Det skal jeg nok.

- Pas nu på!
- Det skal jeg nok.

- Og så hammeren.
- Ja.

- Forsigtigt.
- Ti nu stille!

Kl. 23:35 forlader vi palæet.

I porten finder vi en stige,
som vi anbringer uden for vinduet.

- Kan det være nemmere?
- Skidesmart.

Hvor er det skidegodt.

- En stor oplevelse. Tak for det.
- Champagne til alle.

- Kom og se, hvad onkel Benny har.
- Se, hvad Børges far er kommet med.

Egon også selvfølgelig.

Er det den krukke,
I har haft alt det bøvl med?

- Det er en meget fin kinesisk vase.
- Det er sådan en Ping-vase.

- Ming!
- Sådan en havde de hos tandlægen.

- Fie, sæt den lige ud i køkkenet.
- Så lader vi propperne gå!

Jeg blev også sagt op
hos tandlægens.

- Gu' skal du ej. Tænk ikke på dem.
- Nej ... Nej!

- Altså, Fie.
- Tænk på Fies tilstand.

Nej, nej, nej!
Det er for galt!

Den vase er tusind år gammel, -

- fremstillet i Peking
i den tidlige Ming-periode.

Herregud, hvad så?
Den skal jo bare limes.

Egon, det bliver rigtig godt,
næsten ikke til at se.

Bare du ville sætte dig.

- Det er skidesvært det her.
- Ti stille!

Jeg burde have vidst det!

Her tror man, det bliver anderledes,
men det er altid det samme.

Det samme pjat og vrøvl,
amatørfuskeri og søforklaringer.

De samme petitesser. Graviditet!
Har man hørt noget så tåbeligt?

Ja, mon ikke. Egon, der er ingen
grund til at tage sådan på vej.

- Hvor gammel var vasen? Tusind år?
- Ja, tusind år!

Ingen skal fortælle mig, at den ikke
har været på gulvet et par gange før.

Vores spisestel,
er 12 år gammelt.

- Man kommer til at holde af det.
- Måske bliver den mere værd.

Du skal aflevere den ved solopgang,
så ingen lægger mærke til det.

- Det gik, som det skulle?
- Fuldstændig, hr. baron.

- Udmærket, Joakim.
- Mange tak, hr. baron.

- Og vi siger ikke noget, vel?
- Selvfølgelig ikke, hr. baron.

- Familien vil næppe forstå det.
- Nej, næppe.

Slet ikke tanterne,
onkel Georg og Karl Gustav.

- Så vi siger ikke noget, vel?
- Diskretion en æressag.

Ja, netop. En æressag.
Er der telefon?

Nå, ja, det er vekselereren.
Han insisterede.

- Så må jeg vel hellere ...
- Må jeg give Fritz en anerkendelse?

- Det var trods alt ham ...
- Ja, naturligvis.

Jo, jo, men jeg forsikrer Dem,
jeg kan handle frit nu.

Jeg kan møde den hollandske herre
under diskrete omstændigheder.

Diskretion en æressag,
ved De nok.

Hvad? Det er i orden,
der kan ikke ske noget.

Manden blev arresteret som aftalt.
Det er en tidligere straffet person.

Han kan da ikke blive arresteret.
Han er jo lige kommet ud.

- I kan ikke være bekendt lige nu.
- Vi stod bare og kiggede.

- Gik vasen på gulvet igen?
- Ja, i tusind stumper.

- Kom han så i fængsel?
- Ja.

Det er synd.
Det kan de ikke være bekendt.

- Hvad vil I gøre? Kan I befri ham?
- Hvordan det?

Hvis I nu fik smuglet en fil ind,
og det så var nat uden måneskin.

Fie, den slags overlader
du bedst til mandfolkene.

Det er på tide,
du tager dig sammen.

Du skal trods alt være bedstefar.
Og Benny med for den sags skyld.

- Jeg skal da ikke ...
Jeg havde lige arrangeret det hele.

Nu går tiden til ingen nytte. Skal
jeg lave om på naturens orden?

- Hvad gør vi?
- For fanden, jeg har det.

- Hvad?
- En plan selvfølgelig. Skidegodt.

Supermarkedet. Der er et pengeskab,
som er lige til at gå til.

- Vi venter, til Egon kommer ud.
- Det er sket med Egon!

Han er blevet gammel, der må yngre
kræfter til med initiativ og ideer.

- Hvem skulle det være?
- Mig fx.

Jeg har været med hele tiden.
Jeg har tjent syv år for Egon.

Det er lige så meget for din skyld.
Du skal være bedstefar.

- Men det må du selv om.
- Jeg skal nok.

- Er det farligt?
- Ikke en skid.

- Men pengeskab, kan du?
- Jeg har en skærebrænder.

Aktionen starter kl. ... 24:15.

Det er tyverialarmen. De tror, de kan
snøre os ved ikke at skrive noget.

Vi er ikke til at tage røven på.

Sådan, så er det låsen.

Skidegodt.
Værsgo, der er serveret.

- Det er jo ikke fra Franz Jäger.
- Tænk lidt mere moderne.

Det er meget hurtigere
på den her måde.

Skidesmart.
Jeg skal have lidt slange.

Pas på!

Bare rolig, det er kun lidt ild.
Der sker ikke noget.

- Hvad fanden.
- Jeg vidste det.

Det var vel nok ærgerligt.

- Kunne I ikke afbryde brandlarmen?
- Det havde været smart.

- Den sidder lige over døren.
- Tak. Det kunne jeg ikke vide.

- Hold så op, Kjeld!
- Ikke skændes.

Sådan er det altid. De ligner noget,
der er slæbt ind af en kat.

- Ikke fræk. Det er for din skyld.
- Jeg er helst fri.

Aldeles ikke.
Det har vi talt om.

Fie, giv dem deres varme mælk.
Så tager jeg ind og henter Egon.

- Hvad gør du?
- Jeg henter Egon.

- Det kan du sgu da ikke.
- Hvad skal jeg ellers gøre?

Du kan jo ingenting klare
og Kjeld slet ikke.

Egon er bedre end ingenting.

- Men hvordan?
- De er vel modtagelige for fornuft.

Nu har jeg rendt fra Herodes til
Pilatus og talt med Gud ved hvem.

Alle sagde,
jeg skulle tale med en psykolog.

- De vil have Egon Olsen løsladt.
- Det skulle helst ikke vare længe.

Han har været
indsat hen ved 20 gange -

- og lider af repetitionstvang
som følge af psykosocial moratorium.

Men nu er han lige begyndt at komme
sammen med de rigtige mennesker.

- Det hele skulle nås før brylluppet.
- Det fremgår ikke af rapporten.

Det begynder at kunne ses.

Hvad skal jeg så sige til familien?
Og det lille barn i moders skød.

- Det må vi også tage hensyn til.
- Jo, bevares.

Hvis der ikke sker noget nu,
fralægger jeg mig ethvert ansvar.

Vil det sige, De er aktivt
interesseret i denne case story?

Ja, hvem ellers? Ingen af de andre
hundehoveder giver en hånd.

En kvindelig værge. Det har vi
ikke oplevet før ved vaneforbrydere.

- Jeg skal se, hvad jeg kan gøre.
- Det er ikke et øjeblik for tidligt.

- Men De må tage Dem godt af Olsen.
- Det har jeg altid gjort.

Men De må gøre en ekstra indsats.
Han er Deres opgave, Deres ansvar.

- De må være som en mor for ham.
- Ja, ja, bevares.

Dav, Egon.

Jeg har talt med Egon, at det,
at han blev snydt, taler vi ikke om.

Jeg har også sagt det til børnene.
Vi lader som ingenting.

Sket er sket, og så må vi
jo bare håbe det bedste.

Nu skal vi tage os godt af Egon.
Kjeld, vær som en far for ham.

- Og Benny ... Hvor bliver du af?
- Kommer nu.

- Prøv at være som en bror for Egon.
- Hvad? ... Ja.

Så sidder I der,
så er det, som det plejer.

- Jeg går ud fra, du har en plan?
- Hvad? ja, ja.

Gå I bare i gang. Har du problemer,
så kom bare til mig.

Hør nu her.
Dette her finder jeg mig ikke i.

- Det var ikke min ide.
- Du kender da Yvonne.

- Det er ikke det.
- Hvad så?

Jeg er blevet snydt og bedraget.
Man har anset mig for en lille lus.

- Egon, det ripper vi ikke op i.
- Ti stille!

- Jeg er ikke hvem som helst.
- Jeg troede, du havde en plan.

- Det har jeg også.
- Skidegodt.

- Hør så her.
- Lad os høre.

- Du delte celle med en sagfører?
- Ja, som vidste god besked.

Han sagde, at den vase,
vi stjal fra baronen, -

- ikke var ægte, men en kopi,
enhver kan købe for 14,75.

- Den, vi sad og limede?
- Det kan sgu da ikke være lovligt.

- Jeg har den tekniske rapport.
- Hvad siger den?

At vasen ikke er en Mingvase,
men en værdiløs kopi fra Hongkong.

Oplagt forsikringssvindel.

Men selskabet har anerkendt skårene
og vil udbetale forsikringssummen.

Det forstår De ikke?

Baronen er medlem af
forsikringsselskabets bestyrelse.

- Men det er jo ulovligt.
- Unægteligt.

Baronen er i alvorlige
økonomiske vanskeligheder.

Hans forfejlede spekulationer -

- i skibsværft, trusserederi, hotel
osv. har spist hans formue op.

Han også kommet til at forgribe sig
på familieformuen, der er bundet, -

- og som han derfor ikke må røre.

Hertil hører Ming-vasen,
som han altså ikke må sælge.

Han skifter vasen ud med en kopi.
Forsikringen bliver udbetalt, -

- og baronen kan så i al
hemmelighed sælge vasen -

- til en hollandsk opkøber for
en sydafrikansk diamantmilliardær.

- Det er sgu da ulovligt.
- Ja, mon ikke.

Det er ikke kun forsikringssvindel, -

- men embedsmisbrug, mandatsvig,
og misbrug af betroede midler.

Ja, hele møllen. Men hvorfor
skal det gå ud over mig?

Det er en stor sag, en sensation,
en oplagt chance.

Åh, Gud, åh, Gud, unge mand.
Hør nu her.

Enten opklarer man en sag,
eller også opklarer man den ikke.

Opklarer jeg ikke sagen, får jeg
chefen og politiadvokaten på nakken.

Det er hans skyld det hele,
den mand har kun én ting i hovedet.

- Kvinder?
- Var det bare så vel.

Nej, at blive statsadvokat
eller senere rigsadvokat.

Han er en hund efter sensationer.

Intet er ham helligt. Korpsets ære.
Han tramper på det hele.

- Men hvis vi nu opklarede sagen?
- Og hvad så?

- Ved De, hvad baronen er?
- En svindler og bedrager.

- Ved De, hvad han også er?
- Nej.

Medlem af Ordenskapitlet.

Ved De, hvad der sker, hvis jeg
arresterer et medlem af kapitlet?

- Så får jeg ikke mit Ridderkors.
- Ridderkors?

Ja ... Ja.
Det har været på tale.

Efter alle disse år i tjenesten.
Personaleforeningen har gjort sit.

Og så kommer denne fortvivlede sag.
Meningsløst, uretfærdigt.

- Men hvad gør vi så?
- Så lidt som muligt.

- Og politiadvokaten?
- Han skal bare have rapporter.

- Så må vi foretage undersøgelser.
- Muligt, men i så fald diskret.

I de kredse er diskretion
en æressag.

Det hele skal foregå diskret.
Derfor er der arrangeret rævejagt.

Og så slår vi til.

- Hold da op.
- På slottet?

- Jeg har en plan.
- Skidegodt.

Jeg fik fængselsbiblioteket
til at skaffe tegninger over slottet.

Under kældrene er der løngange,
som stammer fra middelalderen.

Ved hjælp af kortet kan vi finde vej.
Lad mig nu se ...

Lad mig se engang ...

Sådan, ja.
Det er nemlig gotisk skrift.

Vi går gennem den gamle faldlem,
passerer vinkælderen -

- og kommer op i biblioteket.

Her står et engelsk pengeskab.
I skabet står den originale vase.

Enkelt og lige til, og skal jeg
selv sige det: Ret genialt.

Hvad er der?
Hvorfor ser du så underlig ud?

Det lyder skidegodt, Egon. Hvad så?

Vi bytter den originale vase ud
med en kopi til 14,85.

Og hvad så?

Når den hollandske opkøber kommer,
så står baronen med en kopi.

- Skidesmart.
- Og hvad så?

Så står vi lige!

Han smykker sig med lånte fjer.
Men han kender ikke Egon Olsen.

- Mægtigt, det dumme svin.
- Og hvad så?

- Hvad så hvad?
- Hvad så med pengene?

- Yvonne regnede med ...
- Vi skal bruge nogle skillinger.

- Tænker I ikke på andet end penge?
- Nej.

Vil I lade jer trampe på?
Har I ikke ære i livet?

- Hvis bare vi har råd til det.
- Det har vi. Vi sælger vasen.

- Selvfølgelig, jeg tænkte det nok.
- Og hvad kan den være værd?

- Ja, sådan cirka 1,5 million.
- Hold kæft, så meget?

Yvonne vil ikke
have noget med millioner.

- Kjeld, ærlig talt.
- Vi bliver bare snydt igen.

Det snakker vi ikke mere om.
Vi skulle tage os godt af Egon.

Når Egon har en plan, må vi hjælpe.

Hvis vi tror på det, må det
for fanden da lykkes én gang.

- Lad os så komme i gang.
- Skidegodt.

- Men vi siger ikke noget til Yvonne?
- Nej.

Åh, Egon!
Kom lige herhen og lad mig se dig.

Ja, sådan.
Må jeg så se neglene?

Lad gå. Stik du så af.

Nu kommer I hjem i ordentlig tid.
Egon må ikke være for længe ude.

Egon, tag det roligt. Du ved,
hvordan det er med kællinger.

- Hvad skal vi? Ud på slottet?
- Nej, de kender mig.

- Hvad så?
- Jeg har en plan.

Maxims transportable,
et udmærket og stræbsomt firma, -

- som leverer til konfirmationer
og sølvbryllupper i de bedre kredse.

De leverer traktementet til baronen.
De har alt, hvad vi skal bruge.

Silence! Kære venner,
dette er vores store chance.

Vi skal betjene
landets fineste ganer.

Der kommer grever, baroner,
skibsredere, højesteretssagførere, -

- generaldirektører, overlæger,
gastronomer og vandskiløbere.

Hvis vi klarer den og får succes,
vil intet mere være os umuligt.

Så vil ingen munde være os lukkede,
end ikke de højeste.

Så vil vort store mål
være inden for rækkevidde.

Maxims Transportable,
kongelig hofleverandør.

Skal vi sikre os, at alt er i orden?

Ålepostej, laksepostej,
krebsepostej.

Harepostej, gåsepostej,
vildtpostej.

Kogt laks,
røget laks, gravet laks.

Lammekoteletter,
højreb, landskinke.

Sauce bernaise,
bordellaise, hollandaise.

Og så er der husets specialitet:
De flamberede nyrer.

Og endelig dagens clou,
kreeret til anledningen.

Helstegt ungstud.
Den tager jeg mig personlig af.

Ja, den er god nok.
Det er her. Kom så i gang.

Kjeld og Benny!

Vorherre bevares, madsvin!
Nu må I koncentrere jer.

Det er vigtigt, at I husker
det hele og kommer i god tid.

- Hold da kæft, det er store forhold.
- Det skal gå godt.

- Vi kan ikke komme hjem uden ...
Nej. Egon har jo en plan.

Hej, mester!
Så kommer vi med studen.

- Det er nu!
- Ja, jeg skal nok.

- Det var I længe om.
- Vi kunne sgu ikke før.

Kom så, det haster.

Kom her, kære ven.
Her er lidt at styrke Dem på.

Benny, luk døren.

- Her er mørkt.
- Selvfølgelig, det er en kælder.

Det er de nye kældre fra 1800-tallet.
Vi skal ned i de gamle løngange.

Der skal være en faldlem
her et sted.

Den skal være her.

- Kjeld, hvor er du?
- Kjeld har fundet lemmen.

- Godt, Kjeld. Bare bliv dernede.
- Vi skal lige have en stige.

- Der er noget, der bevæger sig.
- Det er nok bare rotter.

- Det ser ellers lækkert ud.
- Skammeligt, at vi ikke kan selv.

- Det var noget andet i gamle dage.
- Da var vi 6 mennesker i køkkenet.

Måske bliver der
rester til overs.

Det kan være det samme.
Jeg har lavet biksemad til fire dage.

Ja, det kan jo også være dejligt.

Jeg må nok hente mere vin op. I vore
dage drikker de mere, end de spiser.

- Er der spøgelser her?
- Spøgelser eksisterer da ikke.

Jo, på dette slot. Slægten var
berygtet for blodtørst og grusomhed.

De vandrer hvileløst rundt i gangene.

- Det kan sgu da ikke passe.
- Jo, jeg har studeret det nøje.

Her skal vi passe på.

Tak.

- Er det begyndt at knibe?
- Må jeg være fri? Gotiske bogstaver.

Tager man fejl her,
kan man komme galt af sted.

Det er jomfrugangen, som baronens
elskerinder plejede at bruge.

Det er den gang, vi kom fra.

Det er gangen til fælden med
faldgitrene. Der skal vi ikke ud.

Vi skal dén vej, gennem vinkælderen
og frem til den hemmelige trappe.

Ja. Vinkælderen er derhenne.

Jøsses dog.
Det var jo Den Hvide Greve.

- Hold kæft, jeg blev bange.
- Pjat, det var bare butleren.

- Noget galt?
- Ikke et spor. Kom nu bare.

Det slår aldrig fejl. Det varsler
onde tider, når greven viser sig.

Sådan noget gammelt overtro.

Fritz, De er et ungt menneske.
De har kun været her i 20 år.

- Jamen spøgelser ...
- Vent og se.

I dette gamle hus er der mere
mellem kælder og kvist end som så.

- Hvor langt skal vi op?
- Det var en fandens masse trin.

- Der er ikke meget luft.
- Er vi der ikke snart?

Jeg er snart træt af jer.

- Så nu er vi her.
- Her er sgu da ikke noget.

- Der må være en dør et sted.
- Der er ikke en skid.

- Går det nu galt igen?
- Stille, her skal være en dør.

- Hvad gjorde du?
- Rørte den der.

Der kan du selv se.

- Du godeste.
- Det er det der.

- Egon, det er jo ikke Franz Jäger.
- Det er næsten det samme.

Vi må skynde os. Vi skal være ude,
før den hollandske opkøber kommer.

Han kommer med jagtselskabet.
Hold vagt ved vinduet.

Så, nu kommer de.
Vi må gøre noget, lige meget hvad.

Der er han sgu, det er hollænderen.
Egon, nu er han kommet!

Hvad fanden, Egon?

Hvor er han blevet af?

- Er han gået?
- Han må da være et sted.

Her er han heller ikke.
Han kunne da godt sige til først.

- Han er nok blevet træt af os.
- Vrøvl. Egon, vent!

- Egon!
- Shh!

Værsgo.

Kjeld ... Benny?
Hvor er I?

Jeg ved, at De ikke bryder Dem
om min biksemad, men at stjæle den!

Jeg forsikrer Dem,
jeg har ikke rørt Deres biksemad.

Hvem har så?

- Uhm, ganske almindelig biksemad.
- Glimrende, meget original ide.

Egon, hvor er du?

Nej, det var sgu ikke her.

Det var den vej, vi kom fra.

Jesus og jøsses da.
Der er sandelig gået en i fælden.

Sidste gang, der gik en i fælden,
det er 78 år siden til pinse.

- Nu går han igen.
- Han har ingen vase med.

- Udmærket, storartet.
- Baronen er meget nådig.

Er det samme straffede person?
Vi må sætte ham i kælderen.

- I kælderen?
Ja. Han må forsvinde for altid.

At det skulle overgå mig.

Min far har fortalt mig om,
hvordan hans fars farfar engang ...

- At det skulle overgå mig.
- Joakim, De har fortjent det.

- Går det an? En gemen borgerlig.
- Vi må følge med tiden.

Tusind tak for hjælpen.
Det er gået strålende.

Tak, tak.
De har været enestående.

Tusind tak,
jeg er så lykkelig.

Maitre, confrere,
boccus.

Misforståelsen er nu opklaret.
Jeg kan møde den hollandske herre.

Netop. Festforestillingen
i overmorgen. Udmærket.

Diskret og ... æressag.

Hvilket? Nej, nu kan der
ikke ske flere fejltagelser. På ære.

Nu må De jo ikke
tage der her personligt.

De misforstår. Vi har ikke
noget imod Dem som person.

De er sikkert et overordentlig
elskværdigt menneske, -

- men når det gælder
familiens ære, -

- så må man tage sin skæbne.
Det må De dog kunne indse.

De kommer i fint selskab.

Stedet er ellers forbeholdt slægten.
De står her rundt omkring os, -

- alle disse medlemmer,
der enten var krøblinge, idioter -

- eller på anden måde har
bragt skam over familien.

- Hvad gør vi?
- Skal vi ikke tage hjem?

- Hvad med Egon?
- De har taget røven på ham igen.

Vi kan ikke komme hjem til Yvonne
uden Egon eller nogen ting.

- Vi kan da ikke gøre for det.
- Vi kan lede efter ham.

Jeg vil ikke derned igen.

- Tør du ikke? Er du bange?
- Hvad? Nej.

- Kom så. Lad os komme i gang.
- Ja, ja, skal nok.

Jeg tænkte, at den gamle cognac
fra 1815, året for Waterloo, -

- ville passe i dagens anledning.

Udmærket.

- Og er det så overstået?
- Det er fuldbragt.

- Vi siger ingenting, vel?
- Naturligvis ikke.

- Familien vil næppe kunne forstå.
- Næppe.

Den slags vedtages på familieråd,
så vi siger ingenting.

Diskretion en æressag.

- Jeg kan sgu ikke lide det.
- Pjat.

- Er du sikker på, det er den vej?
- Ja.

Hold da kæft, hvor blev jeg bange.

- Hvad var det, du lavede?
- Ved det ikke. Vi må videre.

- Det svin. Hvad har han lavet?
- Muret.

Det er Egon.
De har sgu muret ham inde.

- Hvad gør vi?
- Vi må slå muren ned. Jeg har det.

Egon?

Egon!

Det kan sgu da ikke passe.

Hundehoveder, hængerøve ...
Den er god nok. Det er Egon.

Skidegodt. Kom.

Egon ...

- Gode gamle Egon.
- Jeg var lige ved at blive bange.

Vi troede, at der måske
var tilstødt dig noget.

- Hør nu her. Jeg har en plan.
- Vi må hellere komme væk.

- Der var to, sagde De?
- Ja.

Jesus.

Ja, så er både Den Hvide Greve
og Den Gale Bisp på færde.

Det varsler onde tider
for Danmarks land og rige.

Sidste gang faldt kurserne,
diskontoen steg, -

- vi måtte sælge hotellerne,
og luftfartselskabet gik fallit.

Gad vide,
hvad der nu skal times os?

Sådan, Egon.
Så er du så god som ny.

- Hør efter. Jeg har en plan.
- Hvad skal vi med en plan?

- Pengeskabet og vasen ...
- Hvor er vasen?

- Det er den, det drejer sig om.
- Vil det sige, den er væk?

- Har de taget røven på dig igen?
- Jeg blev overmandet og muret inde.

- Har det hele været forgæves?
- Nej.

I skulle bare have set
baronens ansigt, -

- da den hollandske herre
smadrede vasen for hans fødder.

Det var en stor oplevelse,
et øjeblik af overordentlig skønhed.

Hvad så med Børge og Fie og
brylluppet, fremtiden og alting?

- Og Yvonne?
- Jeg har en plan.

Og hvad går den ud på?
En stor oplevelse, et øjeblik?

- Og ellers bar røv i måneskin.
- Må jeg være fri?

- Hvad skal jeg sige til Yvonne?
- Så er det nok!

Bliv mig fra livet med Yvonne og
dit latterlige småborgerlige cirkus.

Din søn kan ikke komme sammen
med en pige, uden hun bliver gravid.

Fy skamme dig!

Hør nu her for fanden.
Vi må da kunne finde en ordning.

Egon, tag det ikke så tungt,
du kender jo Kjeld.

- Han har det med nerverne.
- Jeg forlanger en undskyldning.

- En betingelsesløs undskyldning.
- Ja, det er klart.

- Kjeld, tag det ikke så tungt.
- Jeg vil ikke finde mig i det.

Han mener ikke så meget med det.
Han er i overgangsalderen.

Jeg vil ikke komme hjem uden noget.

- Jeg vil have en undskyldning.
- Det er klart.

Han er sgu skideked af det.
Du ved ... Kjeld.

- Han er jo kun en lille borger.
- Vil han give mig en undskyldning?

Han er skideræd for Yvonne.
Så sagde jeg: Egon har en plan.

- Kun hvis jeg får en undskyldning.
- Det var det, jeg sagde.

- Egon er ked ad det. Planen er god.
- Er du sikker?

Egon er noget af en narrehat,
men god nok på bunden.

- Vil han også sige undskyld?
- Ja.

Der kommer han. Han er et skvat,
men god nok på bunden.

Giv ham nu hånden og vis,
at du er den store, den geniale.

Skidegodt.
Så følger vi bare Egons plan.

Det hele er meget enkelt og ligetil.

Baronen og den hollandske herre
mødes på Det Kongelige Teater.

Vi benytter os af lejligheden
og snupper både vase og købesum.

- Mægtigt.
- Vi skal bruge en hel del udstyr.

Det skal vi købe. Vi må skaffe penge
i morgen tidlig på vej hjem.

- Altså inden vi kommer hjem?
- Jeg sagde jo, den er god nok.

Aktionen starter kl. 4:15,
pornobutikkerne lukker kl. 4.

- Vi skal bruge en taxa.
- Det er lige mig.

Hver morgen henter pornodirektør
Hallandsen nattens fortjeneste.

Kl. 4:25 kører han i banken,
inden han kører hjem til Gentofte.

- Godmorgen, hr. Dejligt vejr.
- Handelsbanken, Holmens Kanal.

- Nu ingen svinkeærinder.
- Dem skal ingen tage røven på.

- Hvad fanden?
- Hvad er nu det?

Øjeblik, hr.
Jeg kigger lige engang.

- Kan De ikke skaffe en anden vogn?
- Beklager, strømmen er gået.

- Måske kan jeg lave den.
- Det kan jeg sgu ikke vente på.

Undskyld.

Hallo, De der! Kunne jeg
låne telefonen, det haster?

De kan vel ikke låne mig en krone?
Tak, skal De have. Tusind tak.

Holdt, stop, stands!

Skidegodt, som på kuglelejer.

- Det var ikke et spor farligt.
- Det var ingen kunst.

Og der er penge i tasken.
Så kan vi godt komme hjem.

Kjeld, nu kan det være nok.
Det byder du mig ikke en gang til.

- Jamen, lille Yvonne ...
- Det er for meget for mig.

I føjter bare rundt.

- Vi har penge med hjem.
- Det er lige meget alt sammen.

Jeg har været hos præst og degn,
kjolen er færdig. Så vil han ikke.

- Hvem? Børge?
- Ja, han nægter, vil ikke giftes.

Men nu vasker jeg mine hænder.
Nu må du tage affære.

Nu må du tage din søn for dig
og tale ham til rette.

- Hvor er han?
- Ude bagved.

- Hej. Nå, der er du?
- Du kan godt spare dig.

- Vil du slet ikke giftes?
- Måske.

Så kan vi gå på rådhuset.
Jeg gider ikke al det postyr.

- Det betyder meget for din mor.
- Og hvad så?

Ja, så ...
Jeg vil gerne tale med dig.

- Okay.
- Tak.

Ja, min dreng.
Nu er du jo snart voksen.

Nu ikke bierne og blomsterne vel?

Det er nemt nok.
Det er det bagefter, der er svært.

Kvinder er ikke, som du tror.
De er ikke engang, som de selv tror.

Navnlig ikke når de er blevet gift.

Man kan ikke tale med dem
almindeligt som du og jeg.

Det er, som om de ikke hører,
hvad man siger.

Og det, de siger,
har ikke noget med forstand at gøre.

- Det er noget andet med Fie.
- Ja, måske.

Hun er dejlig, smuk.
Fie er god nok.

Ja, og ved du hvad ...
Det er din mor også.

Din mor er god nok. Hun er
dejlig, smuk og ... ubegribelig.

Hun får altid ret.
Man skal bare gøre, som hun siger.

Går det her så ud over dig?

En skal det gå ud over.
Jeg er jo den nærmeste.

- Jeg skal nok.
- Tak, Børge.

- Det var da godt. Så er det i orden.
- Lad os så komme i gang.

Der er tusind ting. Godt,
I er hjemme til at give en hånd.

Ikke tale om. Vi skal videre.
Hvor er pengene?

Dem har jeg taget og talt.
14.570 kr.

Det er ingen herregård, men kan det
ikke være anderledes, må vi nøjes.

- Vi skal bruge dem, jeg har en plan.
- Der er ikke tid til den slags.

- Kom så med pengene!
- Fie er gået i banken med dem.

Nu må det holde op!
Sindssyge kvindemenneske!

Vil du så holde op. Husk på,
jeg er din lovformelig værge.

Nu gør du, hvad der bliver sagt!

Ellers må jeg tale med myndighederne
og tage skeen i en helt anden hånd.

Jo, ja.
Bevares.

Selvfølgelig har jeg da ... forsket.
Der er skrevet mange rapporter.

Hvad jeg kan gøre med rapporterne?

Skråt op?
Jamen hvorledes ... Hvor?

Hallo? Hallo?

- Hvad sidder De der for?
- Det var rapporterne.

Ved De, hvad De kan gøre
med Deres rapporter? Skråt op!

Jeg forlanger aktion og handling.
Nu må der ske noget. Forstået?

- Var det politiadvokaten?
- Ja.

Vi kan få en arrestordre
og hente baronen.

Åh, Gud.
Hvorfor skal det altid være mig?

Jeg har det!
Selvfølgelig.

En arrestation. Det ser godt ud.
Så kan sagen trække i langdrag.

Skal vi så arrestere baronen?

Nu må De holde op med utidig
indblanding og kommentarer.

Hvem som helst. Find ud af,
hvem vi har ude i øjeblikket.

En af de sædvanlige.

Olsen. Han er prøveløsladt
og impliceret i sagen.

Arrester ham omgående!

Bryllupsgave og bryllupsrejse
har jeg også selv måttet ordne.

Fie ville til Mallorca. Stå stille!

Fie er i banken, og hun kan ikke tåle
at stå så meget i hendes tilstand.

På systuer har de giner, men jeg
må klare mig, som jeg bedst kan.

Og I har næsten samme højde.
Stå nu stille, Egon.

Hold da op, har du set?

Sådan,
så mangler vi bare myrterne.

Nå, og der har vi politiet.
Hvad vil de nu?

- Hvad gør vi?
- Vi må væk.

Bagdøren.

Så stikker de bare af.
De benytter enhver lejlighed.

- Værge?
- Ja.

Som hans værge vil jeg have oplyst,
hvad han skal arresteres for.

- Løsgængeri.
- Må jeg se?

Gudfader bevares.
Sikke noget pjat.

- Hov.
- Løsgængeri?

- Her er der ingen løsgængere.
- Bevares.

Jeg kunne holde Egon beskæftiget,
hvis ikke De kom i tide og utide.

- Har De ikke andet at tage Dem til?
- Det er vores arbejde.

Hvad fanden laver han?

Måske er det for meget med en krans
i betragtning af hendes tilstand.

Skulle jeg strø myrterne på sløret?

Det er mere diskret.
Hvor sjovt, I er samme størrelse.

De kører nu.
De kommer denne vej.

Nå, det er her, I gemmer jer.
Jeg ventede på jer med pengene.

- Skal I ikke bruge dem?
- Jo.

Jeg forstår ikke, at svigermor ikke
hellere vil have et par millioner.

- Fie, du kan da ikke ...
- Hun får altid ret.

Man skal bare gøre,
som hun siger, ikke sandt?

- Skidegodt.
- Er hun ikke dejlig?

Jo ... Og smuk.

- Det kongelige teater.
- Kan man det?

- Det pæne sted.
- Sagtens. Vi skal have Børge med.

- Vi skal bruge noget værktøj.
- Hvad?

En dorn, to lægtehammere, en sav,
en mejsel, en boremaskine, -

- en grammofon, sprængladninger
og ouverturen til Elverhøj.

Kan I nu huske det?

- Det gælder om at holde takten.
- Klart, takt og tone.

- Onkel Georg og Karl Gustav?
- Javel, hr. baron.

- Og baronens tanter.
- Også tanterne?

Man bad mig lade baronen vide,
at man indkalder til et familieråd.

- Familieråd?
- Javel, hr. baron.

- Er der også telefon?
- Det er vekselereren.

Jeg beklager,
men han insisterede.

Ja, ja ... Bevares.
Vi gør skam vores bedste.

Næ nej, bevares.
Det er ikke godt nok.

Udmærket.
Farvel.

Politiadvokaten?

Vil det så sige,
at vi skal arrestere nogen igen?

Nej. Han vil have vasen.
Den originale Ming-vase.

Forsikringsselskabet nægter
at udbetale erstatningen.

De udsætter 20.000 kr til den,
der kommer med vasen.

Det vil altså sige, at ...

- Hvis vasen findes, så er det sket.
- Sket?

Ja, med mig ... og med baronen.

Der kan ikke ske noget.
Jeg er taget alle forholdsregler.

Jeg møder den hollandske herre
til festforestillingen.

Der kan ingen fejltagelser ske.

I det kongelige teater.
Hvad skulle der kunne ske der?

- De er kommet begge to.
- Skidegodt.

De går nu op og tager
plads i kavalerlogen.

Den er forbeholdt kammerjunkere
og medlem af Ordenskapitlet.

Nu sker der ingen fejltagelser, vel?

- Jeg sidder på den hele tiden.
- Udmærket.

Vi er nu under tilskuerpladserne
og skal ned til orkestergraven.

Her er orkestergraven.
Vi skal om bag ved orkestergraven.

Vi skal over på den anden side,
og op til kavalerlogen.

- Det er meget let.
- Nej.

Ikke noget på det kongelige
teater er let, det er svært.

Det hænger sammen med de
ejendommelige arbejdsforhold.

Orkesteret afskyr operasangerne,
operaen afskyr balletten, -

- balletten afskyr skuespillerne,
skuespillerne afskyr hinanden, -

- det tekniske personale vil ikke
have noget med nogen at gøre.

Ja, og derfor er alle passager
mellem kunstarterne muret til.

Disse mure skal vi nedbryde.

- Hold kæft, det bliver ikke let.
- Shh. Der er han.

Dirigenten, kapelmesteren.

Han hader orkesteret.

Det her er operarummet.
Hammer, dorn, sav. Hurtigt.

Det her er balletrummet.
Mejsel.

Herinde har vi så
skuespillerrummet.

Det her er så skuespillerrummet.
Næste rum er det tekniske personale.

Det er spærret med jernbeton.
Her skal vi bruge sprængladninger.

Det her er rekvisitrummet.
Det er døren til elevatorskakten.

Pas på!

Skidegodt.

Forstår du, Fie.
Mænd er slet ikke, som du tror.

Navnlig ikke ægtemænd.
De forstår ikke, hvad man siger.

Man må indse, at det de siger,
intet har med forstand at gøre.

De er og bliver børn, store drenge.

Det er derfor, man holder af dem,
og derfor man ikke kan holde dem ud.

Men det må man altså
lære at leve med.

Man må se det i øjnene.

Jeg forstår ikke ...
Den originale vase?

Ja, den originale Ming-vase.
Der er udlovet en dusør?

- Jo.
- Udmærket.

Det skal så være min bryllupsgave
til den lille familie. Nu skal De se.

Samtidig er sagen opklaret.

Retfærdigheden kan ske fyldest,
De kan nå Deres mål -

- og få baronen buret inde.

- Jo, bevares.
- Nu skal De bare se.

Hold lige den.

Hovsa.

Hovsa.

- Vær ikke ked ad det.
- Det var ellers sødt af dig.

Vi klarer os nok alligevel.

Holm ... Holm!

Jeg beklager, hr. vekselerer.
Baronen er ikke disponibel.

Der har lige været familieråd.

Baronen vil næppe være
at træffe de kommende 200 år.

Udmærket, De fandt en kost?
Så fej! Fej dog menneske!

Sådan.
Så er beviset væk.

Den sag kan aldrig opklares.
Nu kan der ikke ske noget.

Kan man det?

Min kære unge ven. Lyt til mig,
jeg ved, hvad jeg taler om.

Man ikke alene kan, man skal,
hvis samfundet skal fungere.

Problemer skal ind under gulvtæppet,
skeletterne ind i skabet.

Det giver trivsel og avancement.

- Og ridderkorset?
- Åh, ja ... Ordener.

Hvad er det værd i vore dage.
Det har snart gud og hver mand.

Jeg siger som andre før mig:
Ordener, det hænger man på idioter.

Ja, kom ind.

Goddag, det er fra Ordenskapitlet.

Træffer jeg kriminalassistent
af 1. grad, hr. Viggo ... Jensen?

Ja ... Det er mig.

Vil De være så venlig
at kvittere her?

Det var et stort øjeblik
af overordentlig skønhed.

De var så søde begge to,
selv Fie.

Man kunne overhovedet ikke se det,
hvis man ikke vidste det.

Ork ja, bare det nu slår til.
Det koster jo alt sammen.

Der var fire stemmer i koret,
og myrterne alene var over 70 kr.

- Og karet. Det løber op alt sammen.
- Så må vi håbe, vi har råd til det.

Hvad mener du, Egon?

Egon, vis hende den.

- Nu skal du bare se, Yvonne.
- Hvad er der i den kuffert?

- Ja, hvad skal vi sige?
- Cirka 1,5 million.

Nej, men det er jo
Børges og Fies tøj.

Så har de glemt kufferten.

Hvor er du dejlig og smuk.

Hvorfor tager du sådan på vej?

Det var meningen hele tiden. Nu har
de unge fået en god start i livet.

Det er det eneste,
man kan gøre for sine børn.

Og nu er det hele overstået,
så har jeg mere tid til dig.