Afrikaans
Akan
Albanian
Amharic
Arabic
Armenian
Azerbaijani
Basque
Belarusian
Bemba
Bengali
Bihari
Bosnian
Breton
Bulgarian
Cambodian
Catalan
Cebuano
Cherokee
Chichewa
Chinese (Simplified)
Chinese (Traditional)
Corsican
Croatian
Czech
Danish
Esperanto
Estonian
Ewe
Faroese
Filipino
Finnish
French
Frisian
Ga
Galician
Georgian
German
Greek
Guarani
Gujarati
Haitian Creole
Hausa
Hawaiian
Hebrew
Hindi
Hmong
Hungarian
Icelandic
Igbo
Indonesian
Interlingua
Irish
Italian
Japanese
Javanese
Kannada
Kazakh
Kinyarwanda
Kirundi
Kongo
Korean
Krio (Sierra Leone)
Kurdish
Kurdish (Soranî)
Kyrgyz
Laothian
Latin
Latvian
Lingala
Lithuanian
Lozi
Luganda
Luo
Luxembourgish
Macedonian
Malagasy
Malay
Malayalam
Maltese
Maori
Marathi
Mauritian Creole
Moldavian
Mongolian
Myanmar (Burmese)
Montenegrin
Nepali
Nigerian Pidgin
Northern Sotho
Norwegian
Norwegian (Nynorsk)
Occitan
Oriya
Oromo
Pashto
Persian
Polish
Portuguese (Brazil)
Portuguese (Portugal)
Punjabi
Quechua
Romanian
Romansh
Runyakitara
Russian
Samoan
Scots Gaelic
Serbian
Serbo-Croatian
Sesotho
Setswana
Seychellois Creole
Shona
Sindhi
Sinhalese
Slovak
Slovenian
Somali
Spanish
Sundanese
Swahili
Swedish
Tajik
Tamil
Tatar
Telugu
Tigrinya
Tonga
Tshiluba
Tumbuka
Turkish
Turkmen
Twi
Uighur
Ukrainian
Urdu
Uzbek
Vietnamese
Welsh
Wolof
Xhosa
Yiddish
Yoruba
Zulu
Sidste søndag
En femmer, 1,40 tilbage, værsgo.
Ja, næste.
En kaffe med hasselnød. Hvad slags muffins er det?
Kirsebær/æble, fuldkorn, banan/valnød.
- Ingen blåbær? - De er gode, men vi har dem ikke.
- Har I tranebær eller noget i den stil? - Vi har kun de her. De er gode.
- Jeg er allergisk overfor nødder. - Det indsnævrer valget.
Jeg tager en kirsebær/æble.
Jeg ved ikke, om der er rigtige nødder i hasselnøddesirupen.
- Hasselnødder er i orden. - Fint, du skulle nødig gå i chok.
Så skal jeg skære hul i luftrøret og stikke et sugerør i det.
4 dollars, tak.
- Davs, der er en stor americano på vej. - Giv mig en dobbelt espresso i stedet.
- Det var nyt. Et ekstra skud koffein? - Det var en hård nat.
- Har der været ballade? - Ja, derhjemme.
Mener du...
Babyen skal vænnes fra, så hun var vågen hele natten.
Babyen... Da du sagde ballade hjemme, blev jeg helt bekymret.
- Har du set min fætter for nylig? - Tommy? Nej ikke i dag.
Hvis du ser ham, så bed ham ringe, jeg er lidt urolig for ham.
Jeg ved, hvad du mener, han ser ikke rask ud.
Jeg skriver en seddel til Claire, hvis jeg ikke skulle være her.
- Vi burde få uniformer. - Hvad?
- De har det. Hvorfor ikke os? - For så ved de, hvem vi er.
De ved, hvem vi er, de ved alt om os, bortset fra, hvordan de skal fange os.
Vi er smartere end dem, men de ser smartere ud, det er forkert.
- Det giver mening. - Jeg ser cool ud.
Nej, du ligner en hvid middelklassedreng fra forstæderne -
- der tror, du er cool, fordi du er småkriminel. Du ligner en idiot.
- Jeg er gået. - Gør det og tjen nogle penge til mig.
Hvorfor skal du altid nedgøre folk? Føler du dig bedre af det?
Du er hurtig til at dømme folk, men du ser jo en masse "Oprah".
Jeg har et forslag. Hvis du ikke kan lide min facon -
- kan du rejse dig og gå ud ad døren der.
Og hvis jeg virkelig irriterer dig -
- så tag hen i lejligheden, tøm den for dine ting og læg nøglen.
Hvor er du sød.
Noget koger. Noget stærkt og sort, Aromaen af Vestphiladelphia.
Mættet med krydderierne fra de mange kulturer og klasser, der mødes her.
Husets egen bittersøde blanding, ghetto og borgerskab -
- med en knivspids hipster til at køle det ned og en dråbe akademiker.
Det brænder, når det skylles ned, det får blodet til at løbe hurtigere -
- og får en til at længes efter endnu et skud.
Nabolaget venter og ser på. En kaffekop mod skælvende læber.
Craig?
Davs, Craig.
- Hvem er du? - Elly.
- Hvad laver du i min computer? - Jeg vil fortælle dig noget.
- Ved du, hvad en avatar er? - Et computeranimeret menneske.
- Og hvis jeg siger, du er en avatar? - Hvad?
- Hvad hvis din verden ikke er virkelig? - Det være ret underligt.
Hvor gammel er du?
Tiden eksisterer ikke her, så det kan jeg ikke svare på.
- Hvor er "her"? - Mit værelse.
Der ligger hvor? Hvilken stat er du i?
Jeg er i en tilstand af endeløse muligheder og dimensioner.
Jeg prøver at fortælle dig noget. Det vil nok lyde underligt.
Der er ingen let måde at sige det på, men det skal nok gå alt sammen.
- Er der nogen, der sufflerer dig? - Nej, her er ingen.
Slet ingen, det er det, jeg vil sige.
- Er du alene? Har du det godt? - Jeg har det fint.
Er du kidnappet, indespærret? Jeg kan hjælpe, men sig, hvor du er.
Ved du, hvorfor jeg valgte dig? Fordi du er rar og har fantasi.
- Hvor kender du mit navn fra? - Jeg skabte dig og alt omkring dig.
Nu har jeg sagt det.
Jeg ved, du slukker for mig nu, og så klør du dig på næsen.
En kop kaffe.
- Har du det godt? - Ja, jeg fik en birkes i halsen.
- Du ser lidt skidt ud, værsgo. - Tak.
Pas på, den er varm.
- Vil du have et glas vand? - Nej, tak.
- Davs, Todd. - Hej, hvad er der sket?
- Ikke noget, alt i orden. Hvad med dig? - Jeg har det fint, nu du er her.
- Har du savnet mig? - Her har været travlt, jeg er flad.
- Jeg troede, du lagde an på mig. - Her har været travlt.
Jeg drillede.
- Jeg kan blive godt blive lidt. - Ellers tak, jeg klarer det.
Jeg skal spille senere, men jeg kan godt blive.
- Hvor skal du spille? - The Tap. Så hvis du vil...
- Det er fantastisk, tillykke. - Vi har prøvet at få plads længe, så...
Nu kan folk endelig høre, hvor gode I er.
- Hvad er de der? - Rejeruller og tofuwrap.
En tofuwrap og en hindbærsodavand.
Kommer du og hører os?
Jeg ville godt, men Dave vil nok ikke, han er træt og stresset fortiden.
Jeg kan... jeg kan hente dig, du kan gå uden ham.
Jeg tror ikke, han bliver glad for, at jeg går ud med dig.
Det er ingen date, bare kom og hør os.
Du ved, Dave er... Dave.
- Optager I det? Jeg vil godt se båndet. - Ja, jeg giver dig båndet.
En dag står jeg i kø for at få din autograf, og så har du glemt mig.
Jeg ville aldrig... jeg ved, hvem du er, jeg glemmer dig aldrig.
- Måske, men jeg vil tænke på dig. - Lover du det?
Jeg sender dig held og lykke- vibrationer,
mens jeg bliver skældt ud for at glemme at skrue tandpastahætten på.
- Har I sennep eller noget til wrap'en? - Ingefær eller vinaigrette.
Jeg prøver ingefæren.
- Jeg smutter, men mindre du vil have... - Nej, jeg klarer mig.
Held og lykke.
- Hvad med her? - Ja, det er fint.
- Vil du have kaffe, eller? - Jeg henter det.
- Hold bordet, jeg henter det. - Sig, hvad det bliver, så betaler jeg.
Jeg kan godt give en kop kaffe.
- Værsgo. - Tak.
- Nå... - Nå...
- Det var en god film, ikke? - Jo, jeg kunne virkelig godt lide den.
Sjovt, at vi var de eneste tilskuere, biografen må gå dårligt.
Jeg kan godt lide, der er tomt, jeg troede, jeg ville være alene.
Jeg er ked af, jeg ødelagde det for dig.
Hvem skulle have troet, jeg fik en kop kaffe u af det?
Hvem skulle have troet det.
Plejer du at invitere fremmede på kaffe efter en film?
Ja, hele tiden, men jeg plejer at have regnfrakke på uden noget under.
- Ja, selvfølgelig. - Nej, jeg har aldrig gjort det før.
Plejer du at sige ja til invitationer fra mærkelig mænd?
Jeg opdagede ikke, du var mærkelig.
Hvis du kendte mig, ville du tænke: "Den fyr er afgjort mærkelig."
Der er intet galt med at være mærkelig. At være normal er kedeligt.
Jeg er ret kedelig, det her er det mest spændende, jeg har gjort længe.
- At hente kaffe? - Ja.
Jeg drikker tit te, men når jeg får kaffe, bliver jeg som en vild.
En gift vild man, ser det ud som.
- Og Du? - Nej, jeg er ikke vild.
Er du gift?
- Hej, Tommy. Hvordan går det? - Fint. En appelsinjuice.
- Vil du have den her eller ud af huset? - Her.
- Du ser sulten ud. - Jo, men...
- Ved du hvad, jeg skriver det. - Nej, jeg skylder rigeligt væk.
Du må spise noget.
Betal, når du kan, det haster ikke.
Jeg tæver dig ikke, hvis det varer lidt.
Pas på dig selv.
Der er en besked fra din fætter.
- Brian. Er jeg anholdt? - Han er bekymret for dig.
- Åh, jeg må løbe. - Jeg med.
- Tak for kaffe. - Selv tak, alle film burde ende sådan.
- I død og sorg? - Nej, med kaffe med en...
- Du ved, hvad jeg mener. - Jeg er enig, det burde det.
- Nå men... - Ja?
I morges fik jeg lyst til at bare at blive ved at køre ud i blå.
Jeg endte i biografen, det er som at flygte uden at løbe en risiko.
- Ud i det blå lyder rart. - Vil du med?
- Hvad med din kone? - Åh, det.
Kaldet du din kone "det"?
Jeg kalder hende Jen, og hun kalder mig Alan.
Det vil sige, det gjorde hun i et intimt øjeblik for nogle måneder siden.
- Hvem er Alan? - Det ville jeg også godt vide.
Spurgte du hende?
Nej, så modig er jeg ikke.
Men ligegyldig hvad vil jeg nok se filmen igen.
Ja, den var virkelig god, det vil jeg sikkert også.
- Hvad med i morgen? - Samme tid og sted?
- Er du... mener vi det alvorligt? - Det ved jeg ikke.
Det finder vi nok ud af i morgen.
- Lønnen er lav, og dagene lange. - Det er jeg vant til.
Området er fint om dagen, men om aftenen er der en vis risiko.
Jeg arbejdede i socialtjenesten i Detroit, jeg kan håndtere tåregas.
Dit CV er fint, en god skole, og god erfaring i marken.
Hvorfor vil du arbejde med det her? Lad mig fortælle dig, hvad jeg tror.
Enten prøver du at straffe dine forældre for at forkæle sig som barn -
- du vil redde sorte stakler for de ydmygelser, hvide påførte dem.
Eller også havde du en jamaicansk barnepige, der var god mod dig.
Jeg har set nok af entusiastiske unge, der "bare vil gøre en forskel".
Lad mig sige dig en ting. Dine forældre gjorde det så godt, de kunne.
Hvad angår os sorte, får du ikke ros for at sætte livet på spil for os.
Mit kvarter bliver aldrig som dit.
Og man kan ikke bygge en fremtid på skyldfølelse.
Har du nogle spørgsmål, eller tog jeg helt hertil for at få læst mine tanker?
- Du ser ked ud af det? - Jeg har det fint, mrs. J.
Fint? Jeg har set dig, når du har det fint.
Alle ungerne i kvarteret så op til dig. Du kunne være blevet hvad som helst.
Og nu... Du ser ikke ud til at have det fint.
Føler du aldrig, du bare spilder din tid?
At alt er gennemhullet, og man ikke kan stoppe hullerne?
Nej, sådan har jeg det ikke.
Jeg arbejder i mit lille hjørne, andre arbejder i deres.
- Og på et tidspunkt er der ryddet op. - Det ved jeg snart ikke.
Jeg må videre.
- God eftermiddag. - Hej.
Jeg siger "god eftermiddag" og du siger "hej".
Det får mig til at tro, at det ikke ser godt ud.
Jeg har dem ikke, Glen.
Jeg håbede at høre det modsatte.
Jeg troede, jeg kunne skaffe dem, det gjorde jeg virkelig.
- Jeg har brug for nogle dage mere. - Ved du, hvad jeg tror, problemet er?
Du tager fejl af mig og en yuppielæge, der skriver recepter ud.
Eller også tror du, vi stadig går på college, og jeg pusher lidt.
- Jeg ved... - Lad være at afbryde.
Jeg ved, vi hyggede os, da vi læste sammen.
Men tingene har ændret sig for os begge to, ikke?
Jeg er forretningsmand, det her er min forretning.
Det er ikke for sjov skyld, det er ingen leg.
Det er et spørgsmål om liv eller død.
Ved du, hvad det indebærer? Liv eller død.
Giv mig nogle dage mere. I morgen. Jeg kommer tilbage i morgen, jeg...
- Sænk stemmen. - Jeg sværger.
Sænk stemmen.
Synes du, alle disse pæne mennesker skal vide, hvad jeg laver?
Jeg har gode minder herfra.
Det var dig, der tog mig med herhen. Kan du huske det? Første år på college.
Vi blev skæve og sad her og spiste så mange brownies, at vi blev dårlige.
Giv mig til i morgen.
Jeg sværger på, at jeg kommer med dem i morgen tidlig.
Du kan ikke skaffe dem til i morgen.
Hvis du kan skaffe dem til i morgen, havde du haft dem i dag.
Men jeg har en ide til, hvordan du kan arbejde gælden af.
Jeg kan ikke tale om det her. Kom hjem til mig klokken 22.00.
- Hvorfor? - Der sker ikke noget, det lover jeg.
Du skal bare arbejde gælden af.
- Og lave hvad slags arbejde? - Ejendomsbranchen.
Ejendomsbranchen, klokken ti om aftenen?
Undskyld, Craig.
Jeg troede, jeg kunne gå som katten om den varme grød.
Jeg ved ikke, hvordan du hackede dig ind på min computer, men lad mig være.
Hackere er 11 år gamle nu om dage.
De må have computermanualer trykt på deres bleer.
En cappuccino.
- Er du ikke for ung til kaffe? - Jeg har drukket det i evigheder.
- Farvel, Craig. - Vent, du glemte din cappuccino.
- Har du set hende før? - Nej, det tror jeg ikke.
Hun virkede bekendt, men jeg tror det ikke.
- Hej, Claire. Du ser godt ud. - Nej, jeg gør ikke.
Jeg er en tøs og en hore og en masse andre ting en pæn pige ikke siger.
Undskyld. Har jeg ikke sagt, han ikke fik lov at køre mig på arbejde mere?
- Hvorfor gør jeg det så? - Jeg...
- Hvordan gik din gig, var det fedt? - Ja, vi overbeviste dem.
- Dejligt. - De bookede os i næste måned.
- Det sagde jeg jo. - Og jeg...
- Jeg brændte den hertil dig. - Skønt, jeg sætter den på nu.
Nej, nej, lyden er ikke særlig god, men jeg syntes, du skulle have den.
Så venter jeg, til jeg kommer hjem. Du har signeret den.
Ja, så slipper du for at stå i kø, når...
- "Til min kæreste Claire." - "Gode ven Claire".
Du er jo ikke min kæreste. Du er en god ven.
- Jeg ville... - Du vil hvad?
- Hvad? - Du sagde, du ville hvad?
Nej, jeg ville aldrig skrive kæreste, for det er du ikke.
Og hvis Dave så det, endte vi nok begge to på hospitalet.
Jeg ville aldrig lade ham gøre dig noget.
Du er sød, men han er ret barsk.
Jeg ved ikke, om han ved det, men jeg har nogle særlige kneb.
- Karate? - Jiu-jitsu.
Jiu-jitsumestrene vinder altid UFC-kampe -
- selvom modstanderne er tre gange så store.
Jeg fik gult bælte for 8-9 år siden, jeg er et omvandrende mordvåben.
Fint nok.
- Jeg troede ikke, du ville komme. - Heller ikke jeg.
Det var en underlig dag i går.
Det var pinefuldt, jeg ved ikke, hvorfor jeg udsætter mig for det igen.
Pinefuld? Sådan en kompliment har jeg ikke fået længe.
Du ved, hvad jeg mener. Hvad hvis vi... jeg ved ikke.
- Vi gør ikke noget galt. - Det ved jeg.
Min kone vil ikke kunne lide, at jeg ser film med en mærkelig smuk kvinde.
Er jeg mærkelig nu?
Hvor mange ville være kommet tilbage i dag?
Måske er vi begge to lidt mærkelige.
Ellers havde vi nok aldrig set hinanden igen.
Hvad er sandsynligheden nu?
Jeg vil godt se "Autumn".
Ja, den ser ud til at være god.
Jeg kan ikke i morgen, men torsdag ender jeg måske her.
- Måske? - Måske.
- Det gør jeg måske også. - Det ville være lidt af et tilfælde.
- Mere kaffe? - Ellers tak, jeg er tilfreds.
- Er du? - Undskyld.
Undskyld, det var en refleks.
Min kæreste siger altid "Jeg er godt tilfreds." og så siger jeg: "Er du?"
Undskyld. Nej, tak.
Er han det?
Tja... han ser sådan ud.
Nej, jeg mener din kæreste.
- Han er hendes, så det må han være. - Ja.
Er du?
Tilfreds? Med hvad?
Værsgo. Det bliver 5,50 dollars.
Tak, du skal have penge tilbage.
Tak.
- Der er låst. - Nøglen hænger der.
Værsgo.
Hvorfor skal jeg bruge en nøgle? Hvorfor er der låst?
Fordi det kun må benyttes af vores gæster.
- Jeg er gæst. - Det er derfor, jeg giver dig nøglen.
Jeg kan bruge den her.
Det går.
Hej, Craig.
- Du glemte din kaffe. - Kaffe er ikke sundt.
- Jeg vil bede dig hjælpe mig. - Selvfølgelig, du skræmmer mig, men jo.
Claire kommer snart. Hun har det svært, fortæl hende det, jeg sagde.
- At kaffe er usundt? - At hun er en avatar. Alt er fantasi.
Ja, den er god. Hvad hvis hun hælder en kande kogende vand over mig?
Det gør hun ikke, hun er en af de sødeste personer, jeg har skabt.
- Hun trykker måske 112. - Ville jeg tillade det?
Du har en sær humor.
Hvad skal jeg gøre, for at få dig til at tro på mig?
Få en flot kvinde til at komme ind og sige, hun elsker mig.
- Det er lidt fantasiløst. - Og umuligt, det vil aldrig ske.
Jeg troede, du ville finde på noget mere spændende.
Hvad med at lade en sommerfugl læse mit yndlingsdigt?
- Du har ikke et yndlingsdigt. - Du har ret.
Davs.
Ved du, hvor højt jeg elsker dig?
Elly, Elly fik dig til det.
Jeg kender en fyr, sød, men hård han er så skøn, ham ingen slår,
Jeg elsker ham og hans sødme, han tænder sommersolens rødme,
Jeg vil have slik. Jeg vil have slik.
Mød ham ved solnedgangstid, ingen er sødere end ham og blid.
Min ven er en rigtig mand, så sød, at min mund løber i vand.
Jeg vil have slik. Jeg vil have slik.
Det er min yndlingssang.
Det ligner et digt. Tal med Claire.
- Hvorfor taler hun ikke med Claire? - Hun vil have dig til det.
- Hvorfor tvinger hun mig ikke til det? - Hun har lagt fri vilje i programmet.
- Hvorfor? - Du stiller mange spørgsmål.
Det er ikke hver dag, jeg taler med en programmør eller en smuk talskvinde.
Jo, hun er her altid og lytter.
Hun taler med alle, der vælger at høre hende.
Vi ses.
Hvor skal du hen?
Hun kommer.
- Davs, hvordan går det? - Virkelig godt. Undskyld.
- Du ser godt ud, glad. - Jeg havde en dejlig aften.
- Med Dave? - Nej, han er bortrejst, med venner.
- Hvor var I? - Hos min veninde Tammy.
Vi hørte musik og fik nogle drinks. Jeg spillede din cd.
- Nej, den er ikke engang... - Alle var vilde med den.
- Var de? - Ja.
Der er en virkelig sød pige, Krista -
- hun vil gerne møde dig.
- Hvad med i morgen? - Nej, det er en dårlig ide.
- Hvorfor? - Det vil føles underligt.
- Hun er din ven, og jeg er din... ven. - Det er ikke underligt, det er perfekt.
- Hvornår har du sidst haft en kæreste? - Det er... ikke så længe siden.
Vi har arbejdet sammen i et halvt år, du har aldrig nævnt en pige.
Du, der er en pige, jeg holder af.
- Kender jeg hende? - Nej.
Er det rødtoppen med de store bryster? Hun er vild med dig.
- Det er ikke hende. - Hvem er det så?
Sig, hvem det er, så jeg kan fortælle hende, hvor cool du er.
Jeg vil godt klage.
Jeg vil klage til ejeren over servicen.
- Jeg driller, må jeg bede om en latte? - Ja, jeg kommer.
Beklager.
- Jeg går, vi ses i morgen. - Jeg skal nok få det ud af dig.
Farvel.
"Jeg hedder Louisa. Jeg blev påkørt af en spritbilist som 11 årig."
"Siden har min verden været tavs."
"Jeg er rengøringsdame, men det er svært at finde job. Hjælp mig -
- med at betale for min datters uddannelse. Tak."
Hvad kan jeg give dig?
Jeg er blevet bedt om at sige til dig...
Jeg skal sige til dig, at...
Jeres biscottier er fantastiske. Gode og sprøde.
Skulle du fortælle mig det?
- En latte. - Nej, det var bare en spøg.
- Vil du have en? - En, nej, giv mig fire.
De er virkelig gode.
Værsgo.
- Tror du, det er sandt? - Hvor skal jeg vide det fra?
- Giv hende en dollar. - Gør det selv.
Giv hende en dollar.
Hvor skal du hen?
Hun gør rent for private. Få hendes oplysninger.
Vi skal bruge nogle på ejendommene.
- Hun er døv. - Hun kan gøre rent.
Hvordan skal jeg få hendes oplysninger?
Hallo?
- Må jeg få nøglen til toilettet? - Det er kun til gæster.
- Jo, men jeg skal pisse. - Det er kun for gæster.
- Du har ladet mig bruge det før. - Jeg sagde, det var sidste gang.
- Hvorfor? - Det ved du. Du sviner.
- Jeg lover at holde den stramt. - Jeg sagde nej.
- Så pisser jeg på gulvet. - Så ringer jeg til politiet.
Ring til politiet og præsidenten, jeg pisser...
Så er det godt!
Du hørte hende.
Du skal være ude herfra inden ti sekunder -
- ellers smider jeg dig selv ud. Det vil du ikke ønske.
Tak.
Det var så lidt.
- Kan jeg hjælpe dig? - Er Claire her?
Hun begynder klokken et. Kan jeg give hende en besked?
- Sig, jeg leder efter hende. - Hvem er du?
- Hendes kæreste. - Dave?
- Jeg er Todd, Claires ven. - Hun har aldrig nævnt dig.
- Måske ved din chef, hvor hun er. - Han er her aldrig.
- Vi har aldrig mødt ham. - Aldrig?
Det er gådefuldt, vi har et nødnummer, men jeg har kun ringet et par gange.
Bed hende ringe, så snart hun kommer.
Ja, det vil jeg afgjort... ikke gøre.
Tommy.
- Hvem har givet dig en omgang? - Jeg faldt af cyklen.
Du må være forsigtig, når du cykler.
Hvad med at arbejde for mig, så du ikke løber ind i problemer?
- Jeg har et job. - Har du? Godt.
Ja, mon ikke.
- Nå? - Nå, hvad?
Fortæller du hende det i dag?
Jeg har tænkt på det med fri vilje. Hvorfor har du lagt det i programmet?
Det er utroligt tilfredsstillende at træffe det rette valg.
- Hvad, hvis jeg vælgerforkert? - Det gør du ikke.
- Hvor ved du det fra? - Jeg ved alt.
- Så er der ingen fri vilje. - Jo, der er.
For jeg er ikke underkastet tid. Det er også lagt ind i programmet.
Jeg ved, hvad du vil gøre, men jeg tvinger dig ikke til det.
Du kan vel altid lukke spillet, hvis det ikke går, som du håber.
Jeg håber ikke, jeg programmerer.
- Jeg vil være som dig. - Det er du, du er skabt i mit billede.
Jeg er vild med den her sang.
Davs, betjent Brian, det sædvanlige eller ekstra koffein?
Den almindelige er fin.
- Betjent Duncan. - Godmorgen, ms Jasmin.
- Hvordan går det? - Fint.
- Må jeg veksle nogle ord med dig? - Ja, ma'am.
Hvad kan jeg gøre for dig?
- Du kan gøre noget for os alle. - Hvordan det?
Smid fjolset derhenne bag tremmer.
Der er intet jeg hellere vil, men jeg skal bruge en anklage.
Hvad med at handle med narko? Der er andre ting, men det er nok.
Sidst jeg hørte om det, gav den forbrydelse fængselsstraf.
- Har du set ham sælge? - Det er han for klog til.
Netop.
Det er derfor, vi skatteydere stoler på, at veltrænede mænd som dig -
- holder mænd som ham væk fra gaden.
- Vi gør vores bedste. - Nogle gange er det ikke nok.
- Andre ved det ikke, men det gør vi to. - Ja, ma'am.
Må jeg være fri.
Du er for gammel til at lægge over knæet, men du skal stadig lytte.
Din fætter var hertil morgen. Han have fået en ordentlig omgang.
Der er noget på vej. Nogen kommer til skade.
Jeg kan fornemme det. Tro mine ord.
Godmorgen.
Jeg kan virkelig godt lide din uniform, den er flot.
Vi burde have en af hensyn til forretningen.
Din forretning? Lad os tale lidt om den.
- Jeg ved alt om dig. - Så er reklamepengene givet godt ud.
- Kan jeg hjælpe? Er du køber? - Om jeg er køber?
- Hvad hvis jeg er? - Så er du kommet til den rette.
- Hvad har du brug for? - Hvad har du?
Lidt af hvert, det afhænger af hvilken prisklasse, vi snakker om.
Det afhænger af varerne.
Det forenkler tingene, hvis du giver mig nogle detaljer.
- Hvor mange soveværelser skal du bruge? - Soveværelser?
Jeg har et med to soveværelser to gader herfra ved 39th and Spruce.
Og en virkelig elegant sag med fire soveværelser i Queens Village.
Det er dem, jeg kan komme på lige nu.
Det meste er lejet ud, bank under bordet.
- Du tror åbenbart, jeg er dum. - Ikke når du bruger mig som mægler.
Vi er byens bedste.
Vi er ikke de største, men vi behandler vores kunder med som noget særligt.
Det er jeg sikker på.
Hold dig fra Tommy.
Tommy og jeg har været venner siden første år på college.
Jeg har altid beundret ham for at få det stipendium, med alle odds mod sig.
Men på det sidste er det gået ned ad bakke.
Du burde takke mig for at give ham et job.
- Et job? - Ja, han skal være vicevært for mig.
Han skal lære branchen fra bunden.
Problemet med uniformen er, at jeg ikke kan gøre, hvad jeg vil.
Lige nu vil jeg helst slæbe dig udenfor og tæve dig, men det kan jeg ikke,
Du har brug for ferie, du har et stressende arbejde.
Hold dig fra ham, hører du?
Vil du leje et sommerhus? Jeg har nogle i Wildwood.
Afslappet og børnevenligt.
- Davs, Claire, flotte briller. - Ja, jeg er til Bono-stilen.
- Kan du overhovedet se noget? - Jeg ser fint.
- De er cool, men at se er også... - Jeg kan godt se.
Du godeste, hvad er der sket?
Dave.
Han kom hjem i går aftes.
Han havde læbestift på kraven, og jeg spurgte ham om det.
- Det er dig, Claire. - Hvad?
Pigen, du spurgte mig om i går.
Jeg har holdt af dig siden dag et. Du er den cooleste pige, jeg kender.
Jeg fatter ikke, hvorfor du bliver hos det svin.
Jeg sagde, du ikke kendte hende, men du kender ikke dig selv.
Du aner ikke, hvor fantastisk du er, så du tror ikke, du fortjener bedre.
Bare du kunne se dig selv gennem mine øjne.
Så ville du sige: "Jeg går fra det svin."
"Den anden, hvis øjne jeg ser mig selv igennem, er helt i orden."
"Han vil behandle mig, som jeg fortjener at blive behandlet."
Jeg har overvejet, hvad du laver, når du kan gå i biffen om dagen.
Indtil nu har jeg en liste der siger:
Du kunne være en læge med nattevagter, men du ser ikke træt ud.
Du kunne være en rig arving, men du er ikke arrogant.
Du kunne være en yuppie, der har tjent millioner på IT-markedet.
- Men du klæder dig ikke som en nyrig. - Hvordan klæder de sig?
Mærketøj og blingsmykker, de skilter med pengene.
- Måske er jeg bare nærig. - Måske.
Måske er jeg bare dygtig til at holde ting for mig selv.
Nej, du er for ærlig.
Hvordan ved du det?
- Du har fortalt din kone om mig. - Nej.
Du sagde ikke, du ser en kvinde, men noget har du sagt.
Jeg indrømmer gerne, det er svært. Jeg kan ikke lide hemmeligheder.
Noget med at sætte spørgsmålstegn ved jeres forhold eller livet generelt.
Hvad laver du? Er du tankelæser?
Er du madam Olivia, som kun spår når solen går ned?
- Eller når der er fuldmåne? - Det stemmer.
Så fortæl mig min fremtid.
Jeg ved ikke rigtig, jeg tjener gode penge på den slags.
- Jeg tjente milliarder på mikrochippen. - Var det dig?
Du må ikke sige det til nogen.
- Jeg vil virkelig gerne spås. - Godt.
Nej, ikke dine penge, din håndflade.
Åh nej.
- Hvad? - Jeg ved ikke, om jeg skal sige det.
- Er det dårligt? - Nej, ikke dårligt.
- Er det godt? - Godt for dig, ikke for mig.
- Er du der? - Kun for et kort øjeblik.
Hvordan går det?
Hvad er der sket med dit øje?
- Hvad vil du have? - Kaffe.
- Hvorfor smiler du ikke til mig? - Jeg er ikke humør til det.
Du smiler aldrig til mig, du smiler til alle andre, men ikke mig, hvorfor?
- Jeg gør bare mit arbejde. - Du skal gøre kunderne glade.
Mit job er at lave kaffe til kunderne. 1,50 dollar.
Godt, værsgo.
Behold resten, måske kan det bringe smilet frem.
Jeg vil ikke have dine beskidte penge.
Hvad sagde du?
Jeg sagde, at jeg ikke vil have dine beskidte narkopenge.
- Må jeg bede om en opfyldning? - Selvfølgelig.
- Det var modigt sagt af dig. - Jeg håber, han holder sig væk.
Men med mit held, er han nok stedets hemmelige ejer, så jeg bliver fyret.
Tænk, hvis det her var en virtuel verden -
og alle i den, var computeranimerede fantasipersoner.
Som en fantaserer sig til og styrer.
Jeg tænker bare på, hvor mærkeligt det ville være.
Jeg camperede for fem, seks år siden.
Der var en fantastisk lysende nattehimmel og månen...
Jeg var lidt...
Vi havde røget, det gjorde jeg dengang.
Men så slog en tanke mig.
Hvad hvis hele himlen er et stort stykke sort papir?
Og måske har form som en kegle, du ved en dumrianhue.
På toppen af keglen hænger månen, som en kæmpe, der ser ned til os.
Og alle stjernerne er bittesmå huller -
- som slipper lyset igennem.
- Har du det godt? - Ja.
- Er du sikker? - Jeg har det fint.
Det er bare lidt svært fortiden.
Historien mindede mig om engang, hvor alt var godt.
Du skal ikke være ked af det.
For vi er alle sammen avatarer i en virtuel verden, vi eksisterer ikke.
- Hvad? - Ting er ikke så vigtige, som vi tror.
For vi eksisterer ikke, det er bare en illusion.
En virtuel verden.
- Jeg er ikke sikker på, det hjælper. - Det er jeg heller ikke.
Er det et spil, eller sådan noget?
Jeg ved det ikke, jeg har ikke spurgt hende endnu.
- Hvem? - Programmøren. Hun hedder Elly.
Hun er elleve, tolv år gammel og virkelig intelligent.
Hun ligner... Todd så hende faktisk.
Hun var her forleden, hun bestilte kaffe.
Du er sjov. Tak, fordi du opmuntrede mig.
- En opfyldning? - Gerne.
Tak.
Tommy. Du skræmte mig.
Hvad er der sket med dit ansigt? Du ser værre ud end mig.
Hvad er der galt?
- Må jeg følges lidt med dig? - Ja, selvfølgelig.
Sig ikke sådan, det mener du ikke.
Jeg savner også dig.
Vi klarer os.
De har det godt, de har været søde.
Megs er begyndt at gå med ble igen.
Dit CV...
Sandt at sige, ligner det mere en straffeattest end et CV.
Jeg formoder ikke, du får særlig mange interviews.
Du ved vel, du ikke behøver fortælle alt det her i et CV?
Jeg er færdig med at skjule ting, det har jeg gjort hele livet.
Jeg tænkte, jeg ville prøve noget nyt og måske få et nyt resultat.
Det giver mening. Det fangede min opmærksomhed.
Jeg vidste, kun en særlig person ville give mig en chance.
Det sagde jeg ikke, men jeg blev nysgerrig.
Jeg har ansøgere, hvis CV'er jeg kan hænge på væggen ved siden af Rembrandt.
Jeg tror næppe, nogen af dem er så farverige.
En anden palet og en helt anden regnbue.
Hvis jeg skal give dig en chance, må jeg vide, om jeg kan stole på dig.
Det spørgsmål stiller jeg selv.
Jeg sværger altid på ikke at falde i, og jeg planlagde ikke at ryge ind.
Jeg arbejder på det, dag for dag.
Ved du, hvad man siger om ærlighed i ghettoen?
Det er vel ikke, "at ærlighed varer længst"?
"Ærlighed betaler sig, men ikke nok til at flytte fra kvarteret."
Jeg har truffet flere forkerte end rigtige beslutninger.
Jeg tror, det giver mig en fornemmelse for de unge, du skal bruge en til.
Om du bør give mig en chance? Det vil jeg ikke udtale mig om.
Jeg kan kun sige, at for en gang skyld, vil jeg godt lykkes med noget.
- Må jeg bede om en opfyldning? - Ja, selvfølgelig.
- Har du dobbeltvagt i dag? - Ja, sådan er det blevet.
Claire burde have været her. Det er sært, hun plejer at passe tiden.
- Har du ringet til hende? - Nej, jeg vil ikke forstyrre hende.
- Hun kan have været ude for en ulykke. - Jeg er sikker på, hun har det godt.
Claire, det er Todd. Klokken er halv tre.
Jeg kan godt blive, jeg vil bare sikre mig, at alt er i orden.
Efter det, der skete i går, ville jeg...
Jeg kan som sagt godt tage vagten, men slå lige på tråden. Vi ses.
- Tak, fordi du gjorde det. - Det var så lidt.
Jeg er ikke den klogeste, du har skabt, men forhåbentlig ikke den dummeste.
Mit spørgsmål er... egentlig er det Claires.
- Hun troede mig ikke, men hun sagde... - Hvad er meningen med det?
- Netop. - Det store spørgsmål.
Hvad gør du egentlig? Sidder du og følger, hvad der sker -
- og griner af det, vi gør mod hinanden? Fordi det bare er en leg.
"Jeg er en lille pige, der bor et sted, hvor tiden ikke eksisterer."
"Jeg lever evigt, uden venner og uden nogen at lege med." Er det sådan?
Hvis du kunne gøre alt, hvad ville du så gøre?
Hvad jeg ville gøre?
- Giver det konsekvenser? - Nej.
Skal det være tilladt for børn, jeg mener, hvor går grænsen?
- Ingen begrænsninger. - Ingen begrænsninger.
Jeg har altid ville flyve og ånde under vand, så jeg kunne finde Atlantis.
Atlantis har altid fascineret mig. Findes den ikke, ville jeg skabe den.
Jeg ville udnævne mig til konge, og der skulle være masser af havfruer.
Masser af havfruer i en haremslignende situation.
- Ved du, hvad jeg ville? - Ja, det tror jeg.
Jeg ville skabe en virtuel verden fuld af skønhed og muligheder.
Og alt og alle i den verden ender som en.
De ved det bare ikke.
- Hvorfor? - Fordi gennem deres egen indsats...
Kan alle elementer i den verden -
- overvinde det, der skiller dem ad.
De kan forme et utroligt stærkt bånd.
Et, de ikke havde drømt om, hvis deres modstykkers smerte ikke eksisterede.
Der er intet kraftigere lys, end det der følger totalt mørke.
Jeg holder mig til havfruerne.
- En chai latte, tak. - 3 dollars.
- Værsgo. - Jeg kommer med den.
Tak.
- Han kommer ikke. - Hvabehar?
Fyren, du er kommet her med nogle gange, kommer ikke igen.
Det vidste du. Du kunne se det på ham, da I skiltes sidst.
- Det kommer vist ikke dig ved. - Jo, det gør.
Ja, hvordan det?
Jeg er forfatter, jeg betragter andre og skriver det ned i min notesbog.
- Det er ret ubehageligt. - Det er livet.
Jeg prøver at gøre betydningsfuldt, eller i det mindste poetisk.
Tak.
Det gør dig fundamentalt set til en voyeur.
En observatør. Professionel observatør lyder bedre.
- Kan du leve af det? - Næh, men det er ikke et dårlig liv.
Nej, det er det vel ikke.
At bemærke ting, de fleste mennesker ignorerer.
Lad mig fortælle dig en hemmelighed.
Jeg ejer stedet her, men det tjener jeg heller ikke meget på.
- Det er en guldmine for en forfatter. - Ejer du cafeen?
- Schss, personalet ved det ikke. - Jeg ved ikke, om jeg tror på dig.
Jeg skriver skønlitteratur, det passer med territoriet.
Men jeg glad for, at du gjorde det.
- Gjorde hvad? - Kom tilbage. Jeg håbede på det.
- Hvorfor? - Jeg ville observere dig yderligere.
Jeg kunne observere dig i lang tid uden at blive færdig.
Det er smigrende og poetisk, du er dygtig.
Men hvad hvis jeg ikke vil observeres og skrives om i din notesbog?
Så må jeg lægge pennen og lukke øjnene, hvis du vil have det -
- og så kan vi bare snakke.
Claire, det er Todd. Jeg skal til at lukke.
Jeg ved, du har det svært med Dave, det er nok lidt vildt for tiden.
Så hvis det hjælper... jeg kan tage din vagt i morgen.
Ring lige til mig, eller send mig en SMS.
Så jeg ved, at du... Jeg håber, du har det godt.
Jeg ved godt, jeg er nørdet, men jeg er lidt bekymret for dig.
Vil du ikke nok slå på tråden? Tak.
- 3,50 dollars. Værsgo. - Tak.
Ha' en god dag.
Hej, mr. Green. Det er Todd fra caféen.
Nej, alt er i orden, men jeg ville høre, om du har hørt fra Claire?
Nej, men hun kom ikke i går, og det ligner hende ikke.
Så jeg tænkte, hun måske...
Du har nok ret, tak. Farvel.
Mr. Green. Det er Todd igen. Undskyld, jeg forstyrrer.
Jeg vil nødig have, at Claire får ballade, fordi hun ikke kom i går.
Jo, jeg ved, vi kun må bruge nummeret i nødstilfælde.
Men jeg mente... Nej, jeg beklager, farvel.
Hvor er hun?
Er Claire ikke...
Jeg ved det ikke.
Hun var her forleden, Hun har ikke været hjemme siden.
Gav du hende min besked?
Ja, hun var her med et blåt øje.
Så jo, jeg er ret sikker på, at hun fik din besked.
- Hvor fanden er hun? - Spørg ikke mig om det.
Hvis hun ikke snart dukker op, ringer jeg til politiet.
Og jeg fortæller dem om det blå øje, så...
Er du sikker på det?
Du skal ikke true mig, kaffedreng.
Jeg har talt med en snes ansøgere. De fleste er for grønne eller dumme.
Og så er der jer to.
Sally Farber, klassens bedste, gode anbefalinger og erfaring.
Colin Leahy har helt andre erfaringer.
Og det mest plettede og ærlige CV jeg har set.
Han ved, hvad ungerne lever med, fordi han selv har været der.
Jeg kan ikke vælge mellem jer.
Jeg ved, det her er usædvanligt, men sådan er jeg.
- I skal vælge for mig. - Godt.
Værsgo.
Skal vi interviewe hinanden?
Gør det, I tror, der skal til for at træffe det rette valg.
Tillykke med at du nåede til sidste ombæring.
I lige måde, selvom jeg føler mig lidt underlegen.
Nej, du ville ikke sidde her, hvis Jasmine mente det.
Hun må være skør, at hun interviewede mig, beviser det.
Hvad mente hun med "plettet", hvis jeg må spørge?
Jeg er tidligere narkoman og har siddet inde, det er nok det, hun mener.
Du vil virkelig gerne have det her job?
Ja, det er ikke så tit, man ser at det virker.
- Du har en masse erfaring. - Jeg har arbejdet meget.
Hvad vil du gøre, hvis du ikke får jobbet?
Jeg bliver ved at kæmpe, jeg skal nok få noget.
- Følger du et 12-trins program? - NA og AA.
- Hvornår var du sidst til møde? - Hun er dygtig.
Du går lige til sagen. For to timer siden.
- Giv ham stillingen. - Bare sådan?
Hvis du synes, han er egnet, så ja, giv ham en chance.
- Hvad siger du? - Ansæt os begge to.
Det var min beslutning, men jeg ville sikre mig, det var den rigtige.
Det kan jeg se, det er.
I må hjælpe med at skaffe nogle penge.
Tillykke. I har begge to fået stillingen.
- Mener du det? - Ja.
Tillykke.
Tak.
Jeg traf det rette valg.
Hvad er der galt?
Hvad er det, der er så vigtigt, at det ikke kan vente til i aften?
Jeg er gravid.
- Mener du det? - Ja.
Det er dit, jeg har ikke været sammen med andre i månedsvis.
Det er fantastisk. Fantastisk.
Fantastisk?
Nej, det er ikke fantastisk.
Et barn.
- Vi skal have et barn. - Nej.
Jeg er ikke parat til at få et barn.
Vi er ikke gift, og jeg ved ikke, hvad det her fører til.
- Hvad foregår der? - Tommy...
Tommy blev fundet død i morges. Han havde hængt sig.
Jeg ringede til dr. Horowitz. Han ordner det på tirsdag.
Det gør vi ikke.
- Hvad snakker du om? - Det gør vi ikke.
Han efterlod et brev. Han skrev, at Glen Camby ville dræbe ham...
- Med mindre han gjorde noget. - Gjorde hvad?
Han skulle dræbe en. Og han gjorde det.
Har Tommy dræbt en?
Det er ikke noget, der bare overstås. Det er for altid.
Hvad foretager vi os egentlig?
Planlægger, øver os på noget andet? Jeg er parat til det her.
Det var Claire. Han skrev, hvor vi kunne finde liget.
Jeg forstår det ikke...
Jeg vidste det ikke før dette øjeblik, men jeg er parat.
Elsker du mig, Glen?
For hvis du ikke elsker mig, hvorfor vil du så have et barn med mig?
Glen Camby, du er anholdt for mordet på Claire Heartman.
Anholdt?
Anholder I mig?
Vi kan gøre det stille og roligt, eller på den grimme måde, du vælger.
- I har den forkerte. - Rejs dig og læg hænderne på ryggen.
Har du taget hele delingen med? Turde du ikke gøre det alene?
De er herfor at forhindre mig i at slå dig ihjel.
- Hvad snakker han om? - Tag det roligt.
- Rejs dig. - Det er en misforståelse.
- Skyd! - Nej!
- Hvorfor? - Hvorfor er der krige?
Hvorfor styrter broer sammen? Hvorfor styrter fly ned?
Hvorfor skyder elever klassekammerater? Hvorfor får narkomaner -
- crackafhængige børn? Hvorfor er der fattigdom og sygdomme?
- Jeg ved det ikke. Hvorfor? - Det har jeg allerede sagt.
Men du var for optaget af dit havfrueharem til at lytte.
Jeg er ligeglad med hvorfor, jeg lover ikke at bede dig om andet.
Men bring Claire tilbage. Du kan da være ligeglad.
- Bare jeg kunne, men det kan jeg ikke. - Du kan da gøre, hvad du vil.
- Det er et brud på alle regler. - Du lavede dem, du kan bryde dem.
Det indgår i programmet, visse regler kan ikke engang jeg bryde.
Det giver ingen mening. Det er latterligt, jeg tror dig ikke.
Der er en udvej, men den er svær og lykkes formentlig ikke.
Den kræver utrolig generøse og selvopofrende handlinger.
- Det ser jeg alt for sjældent. - Fortæl.
- Ingen her ville gøre det. - Måske mig, jeg er generøs.
Nogen må ofre sit liv til gengæld for hendes.
Ofre sit liv?
Mener du at blive en præst eller rabbi eller sådan og leve i cølibat?
Jeg mener at blive slettet af programmet. Færdig.
- Det giver ingen mening. - Ja, det er et brud på alle regler.
Og når først reglerne er brudt, behøver jeg heller ikke følge dem.
- Hvad med Todd, måske han vil. - Nej, han elsker hende.
Det skal være en uden selviske interesser i det.
- Det er mig, ikke? - Dig?
Hvad har jeg at tabe? Jeg eksisterer jo ikke, så jeg opgiver ikke noget.
Jeg gør det.
- Er du sikker? - Nej, jeg er ikke.
Jeg er ikke sikker på noget, men lad os gøre det nu, før jeg skifter mening.
Ja.
- Hvad sker der? - Det tager lidt tid.
- Gør det ondt? - Har det gjort ondt til nu?
- Jeg er aldrig blevet slettet før. - Du bliver ikke slettet.
- Du sagde, spillet var slut. - Det er det.
Du afsluttede det ved at ofre dig selv, det er meningen med det.
Hele spillet igennem gennemlever avatarerne al mulig modgang.
Men ind i mellem gør en af jer det her.
Og så er de ikke med i spillet mere, de har allerede vundet.
Tekster: G. Bergmann OrdioVision
Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.