Original subtitles

ET HALVT �R EFTER SYGDOMSUDBRUDDET

Det var dig, der gjorde det! Dit, svin, det var dig!

Hallo?

Hallo?

Bliv st�ende!

- Jeg ledte efter et sikkert sted. - Og hvad s�? Du br�d ind.

- Hvad med dit forrige sted? - Vi blev invaderet.

Jeg har fattet, at jeg ikke er velkommen, men jeg kan ikke g� ud.

- Du ser forf�rdelig ud. - Nej...

S� ville jeg have tegn. Jeg vil ikke g�re dig ondt.

- Du tager ikke vaccinen, vel? - Nej.

For du ved godt, den ikke virker, ikke? Den forv�rrer det bare.

Du f�r ikke lov til at blive her.

- Hvor er de andre? - Her er ikke andre.

Du kan sove i et v�relse ovenp�. Det er bedst at rejse om morgenen.

- For resten s� hedder jeg Daniel. - April.

Vi ses i morgen.

Min! Min!

Eleanor?

Du kan lige s� godt spise resten.

- N�, s� virker generatoren? - Selvf�lgelig g�r den det.

Jeg vidste ikke, at du havde hund.

- Er der noget, jeg kan g�re? - Hent din bil. Den st�r i vejen.

- Du er l�bet t�r for benzin, ikke? - Jo.

- Skal du da have bes�g? - Se nu bare at f� det overst�et.

Jeg har benzin. Jeg henter noget til dig.

- Er det ikke farligt? - Det skal nok g�.

Jeg sl�r dig ihjel! Du dr�bte mine drenge!

Jeg sl�r dig ihjel!

Du slog mine drenge ihjel!

- Det er fandeme farligt derude. - Er det?

Du havde sgu n�r f�et mig sl�et ihjel.

- H�rer du, hvad jeg siger? - Fint. Bliv, hvis du vil.

T�nk, at det er blevet s� slemt.

Her har v�ret rimelig roligt.

Hende, jeg s� henne ad vejen... hun gr�d.

Hun pr�vede at narre mig til at hj�lpe hende.

Narre dig? Det tror jeg ikke.

De er sindssyge. Totalt smadrede i hovederne.

Hun har nok bare forandret sig. Du skulle have dr�bt den.

- Jeg var usikker p�, om den ville... - Du har ikke set mange, vel?

Jeg har set nok.

- Hvor kommer du fra? - Borders.

Vi barrikaderede os, f�r det begyndte at falde til ro.

Efter flere uger uden at have set nogen, fjernede vi br�dderne -

- og begyndte at dyrke k�kkenhaven.

Og s� en dag slap en af dem ind.

Det gik s� hurtigt.

Min kone var der. Hun slog den med en spade.

Dumt...

S� var det l�b k�rt.

Dr�bte den dem?

Det ville jeg n�sten �nske, den havde.

Gjorde du det?

Det er ikke s� let, n�r det er ens eget k�d og blod.

- Hellere d� end at leve s�dan. - Du lyder som en fork�mper.

- Jeg er bare realistisk. - Det, de g�r, er jo helt sygt.

Ingen fortjener at blive jagtet som dyr.

- Kendte du dem, der boede her? - Det var et gammelt �gtepar.

Vil du g�re lidt nytte, kan du hugge noget br�nde.

- Hvad skete der med dem? - Min familie boede her.

- Har du g�et i skole her, eller...? - Nej!

Jeg vil alts� helst ikke tale om det, okay?

Undskyld, jeg t�nkte mig ikke om.

Det er okay. Jeg er bare ikke vant til mennesker.

- Det der kan de h�re langt v�k. - Rolig. Den k�rer kun om dagen.

Vi har ikke s� mange problemer heroppe.

- Hvordan g�r det? - Det g�r fremad.

Den bliver ved med at s�tte ud.

- Er det hele kommet med? - Ja.

Jeg synes alts� stadig, vi skulle blive, Daniel.

Vi skal ud p� et stort eventyr.

Min! Det er min!

- Daniel! - Min!

Nej!

Er det her dine?

Hvad fanden har du gang i?

Fatter du det ikke? Da den blev bremset, vandt den tid.

Medicinen har gjort alle til smitteb�rere. Tikkende bomber.

- Har du glemt det? - Er det bedre at d� hurtigt?

- M� jeg se dig i munden? �bn den. - Nej.

Bare lad v�re med at tage mere, tak.

G� v�k!

G� v�k!

Hj�lp...

- Hvor tit sker det? - De pr�ver af og til at komme ind.

Men det er jo morgen! Hvad g�r vi nu?

Begraver den.

- Han lever stadig og hoster blod. - Det er bare spasmer.

Jeg sk�d den i hjertet. Jeg begraver den senere.

- Senere? Lader du ham bare ligge? - Har du aldrig dr�bt noget f�r?

- Tag det nu roligt. - Det var sgu da et menneske.

Lad mig nu bare g�re det, jeg g�r, okay?

Jeg arbejder bedst alene.

LEGITIMATIONSKORT MRS. APRIL SCOTT

JUL

JOHN OG APRIL. P�SKE MED PIGERNE. JESS DANSER

Hvorfor, far?

Du m�tte ikke lade generatoren k�re. Lyden tiltr�kker dem.

April...

Lad mig v�re!

- Tror du, jeg nyder det? - T�nk, at du ikke bliver syg.

M�ske er du smitteb�rer. Antivirusset...

- Skrid med din forbandede medicin. - Du...

Du r�rer mig ikke. Jeg er ikke anderledes og heller ikke nogens kur.

- Du skal til l�gen. - Du k�rer mig ikke til l�gen!

Du ved ikke noget. Jeg ville �nske, jeg var d�d.

Du f�r ikke lov til at k�re mig. N�vner du det igen, dr�ber jeg dig.

Nu har de h�rt os.

Godmorgen.

Jeg h�rte dig ikke komme ind.

- Hvor var du i g�r aftes? - Jeg kan godt lide at v�re alene.

S�dan er jeg bare.

Det m� have v�ret h�rdt. Alts�...

... at se det ske for dem, man elsker.

Til sidst gjorde jeg det ikke.

Elskede dem, mener jeg.

De blev tossede i hovederne. De blev voldelige.

- De lyde, de lavede... - Du burde v�re taknemlig for...

... at de ikke helt var sig selv mere.

Tror du, at de kan f�le smerte? ,

For deres vedkommende er det slut. Det er os, der skal leve med det.

Det er anderledes for dig, end det er for mig. Hvorfor?

- Hvad ved du om "anderledes"? - Hele landet er ved at d�.

Du har overlevet her. Du har sl�bt rundt p� smittede lig.

- Vil du ikke have selskab? - S� tager vi den igen.

Du kan ikke bare g�. Det p�virker jo alle. Du kan v�re redningen.

Stop s�! Du skal ikke tale om det.

Lad v�re med at blive vred. Jeg vil bare hj�lpe.

Hj�lp! Herovre.

- Her... - April...

Nej, April.

- Du r�rer dig ikke. - Vent... vent!

- Hvordan er du kommet hertil? - Flyt dig, Daniel.

- Hun kan v�re smittet! - Jeg er ikke smittet!

Min mor d�de for kort tid siden, og...

- Jeg er ikke smittet. Det lover jeg! - Vent...

- Hvad hedder du? - Jeg hedder Kate.

Jeg har v�ret alene et stykke herfra.

- Det er s� rart at se nogle andre. - Daniel...

- Jeg er okay. Jeg er ikke... - Daniel!

Jeg har brug for et sted at bo.

Tak.

Tak.

Det er okay. Det er bare en skramme.

Tak.

Hvordan fandt du os?

Jeg h�rte jeres generator og t�nkte, at her m�tte v�re nogle mennesker.

- Og s� h�rte jeg r�b. - Jeg vidste ikke, vi larmede s�dan.

M�ske var det vinden, der bar lyden.

- Er I to...? - Nej.

Det er hendes hus. Eller hendes families.

Jeg ved det ikke. Jeg har ikke v�ret her s� l�nge.

Jeg har ogs� mistet min familie.

Det er vist ret almindeligt.

M� jeg lige tale med dig et �jeblik, Daniel?

- Hun f�r ikke lov til at blive. - Det har ingen sagt, at hun skal.

Hun kan f� noget mad og sove her i nat, og s� m� hun tage af sted.

Du m� godt tage med hende, hvis du vil.

Rolig. Jeg ved godt, hun ikke kan blive.

Hun skal bare hvile sig. Hun har v�ret igennem meget.

- Hvad hedder hun? - Kate.

Du m� ikke fort�lle hende om mig, Daniel.

Det skal jeg nok lade v�re med.

UVEDKOMMENDE INGEN ADGANG... UNDER OBSERVATION

- Ved du, hvad der er sket med folk? - Jeg var sygeplejerske.

Det blev ret hurtigt slemt.

Jeg og alle andre troede, at vi havde styr p� det.

S� begyndte folk pludselig at str�mme ind.

De mange sl�gtninge stod udenfor og r�bte.

Det var sv�rt at h�re forskel p� sygdom og angst.

Sikken et satans rod.

De blev passet, da de begyndte at forandre sig.

Det ene tilf�lde efter det andet. Vi begyndte at miste kontrollen.

En dag...

Jeg gik ude p� gangen, og en af de m�nd, vi passede...

Han havde v�ret ude for et biluheld. Et harmonikasammenst�d.

Han sl�bte sig ud af sin stue.

Han var ilde tilredt.

Han havde br�kket begge ben.

Han havde hevet gipsen af og kravlede af sted.

Han bl�dte... og skreg. Helt vildt.

Han rakte ud efter mig.

Vi gjorde bare, som vi havde f�et besked p�.

Da tv-udsendelserne stoppede, blev vi helt isoleret.

Og s� var det det.

Jeg glemmer aldrig det syn.

Jeg var s� bange.

Da gik det op for mig, at vi ikke kunne g�re mere for dem.

S� tog jeg af sted.

Jeg flygtede hjem til min mor uden for byen -

- og forberedte mig p� det v�rste.

- De var vel r�dvilde. - T�nk, at det sker.

Vi har alle sammen mistet en masse. Det er derfor, vi m� holde sammen.

Bygge noget nyt op og begynde p� en frisk.

- Jeg fandt nogle rene lagner. - Det er perfekt.

Der er faktisk sk�nt at have en at tale med.

- April er ikke den mest... - Hun er ung.

Ja, men det er ikke kun det.

Hun er en stille pige.

Hun er sikkert rigtig s�d. Hun har bare v�ret igennem meget.

Der er noget... specielt ved hende.

- Jeg vidste ikke hvor specielt... - Specielt?

Hvordan har hun kunnet overleve, indtil vi kom?

- Du sagde, her var sikkert. - Det er her ikke.

Du har ikke set hendes styrke og vrede.

Hvad mener du?

Hun dr�ber dem. P� stribe. Hun sl�ber ligene rundt uden maske.

- Sikker? Kan det v�re vaccinen? - Helt klart ikke.

Jeg lovede at tie stille, men du er sygeplejerske og kan m�ske hj�lpe...

Kan hun v�re immun? Vi m� have fat i nogen, der ved, hvad vi skal g�re.

- Har du ikke h�rt radio? - Nej.

Der er nogle mennesker ved gr�nsen ikke ret langt herfra.

Tror du, hun ville tage med?

Hun skal nok tage med.

Du m� ikke g�.

Jeg forlader dig ikke. Jeg forlader dig aldrig.

Er det dig, April?

Hold dig p� afstand!

Det skal jeg nok.

- Er det din familie? - Jeg vil ikke tale med dig!

Du m� ikke blive her. Er Daniel s� vild med dig, m� han tage med dig.

Hvis du ikke vil have mig her, skal jeg nok rejse.

Jeg vil ikke g�re dig noget.

Daniel rejser ikke v�k.

Han vil dig kun det bedste, April...

Lad mig v�re!

April!

Daniel!

De st�r uden for stakittet. April er forsvundet.

- Hvad fanden lavede I udenfor? - Jeg ledte efter hende. Hun er v�k.

Jeg gjorde hende ked af det. Jeg kvajede mig.

April!

April!

Hvad er det her?

Jeg ved ikke, hvad hun sagde til dig...

Hun bliver her ikke. Jeg siger til hende, at hun m� rejse.

Du forst�r det ikke. G�r du vel?

Jeg ved ikke, hvad der er sket dig. Jeg ved ikke, hvem du er.

Jeg ved bare, at du er st�rk. St�rkere end det her.

Jeg er s� tr�t af det her liv.

- Du kan da f� et liv et andet sted. - Jeg rejser ikke herfra.

Det her er mit hjem!

Jeg bliver hos dig.

Undskyld. Jeg skulle ikke have ladet hende blive. Jeg havde ondt af hende.

April!

Det er okay.

Jeg var s� sikker p�, at det ikke...

Hvem er du, April?

Jeg fandt et billede af en, der lignede dig p� en prik.

Det var min mormor.

Vi fik aldrig vaccinen.

Vi var p� hjemmet, da det skete.

Boede dine bedstefor�ldre her?

Min mor d�de. De dr�bte hende.

P� en m�de...

Da hun d�de, pr�vede jeg at tage mig af Jo.

Men til sidst opdagede de det.

Derfor endte vi hos b�rneforsorgen.

S� br�d virussen ud... p� b�rnehjemmet.

F�rst vidste vi det ikke -

- men s� begyndte de at barrikadere huset for at holde dem v�k.

Da der var g�et nogle uger, var der et eller andet opr�r.

Jeg ved ikke, hvad der skete. Folk blev unders�gt.

De l�ste folk inde i nogle rum. De skreg.

En dag v�kkede de os -

- og lukkede os ind i et rum, hvor der var en smittet.

Den pr�vede at sl� os ihjel. Jeg var n�dt til at...

S� skilte de os fra de andre og gav os noget beroligende.

I blev ikke syge.

Vi var vist det, de ville have. Jeg ved ikke, hvor l�nge vi var der.

En dag l�d der en eksplosion.

En brand. Jeg troede, vi skulle d�.

S�... kom der en kvinde og �bnede d�ren.

Bare s�dan. Det var nogle udefra...

... tror jeg.

S� flygtede vi og l�b og l�b.

Jeg kunne ikke komme p� andre steder at tage hen.

Og s� tog I hertil.

- Og dine bedstefor�ldre? - De betalte for det, de havde gjort.

- Mod hvem? - Mod os...

Min mor... Vi havde brug for dem, og de var totalt ligeglade.

De var forf�rdelige. Nogle forf�rdelige mennesker.

Daniel?

April har det meget bedre.

- Du skr�mte mig fra vid og sans. - Masser af �g i dag. Er du okay?

- Mig? Ja... nu er jeg. - Jeg troede, l�bet var k�rt.

- Er det nogensinde...? - Ved det ikke. Jeg bliver ikke syg.

Du burde g� ind og hvile dig.

Daniel...

Jeg har det... anderledes.

Jeg skal nok passe p� dig. Jeg skal nok sige til Kate, at hun skal rejse.

Jeg ved godt, at hun er s�d...

Vi siger bare til hende, at hun m� rejse.

Vi har jo din bil. Hun kunne tage din bil.

- Jeg er ked af det, Kate. - Det g�r ikke noget.

- Jeg ved, jeg ikke er velkommen. - Jo, men...

Vi kan ikke fors�rge tre personer.

Du m� tage min bil. Der er benzin p�, og den kan k�re.

Du ville jo finde dine venner, og den skal nok f� dig frem.

Tak.

Du kan tage af sted i morgen.

Tag nogle �g med til dem.

Jeg har te med.

G�r det noget, jeg tog din te? Det er jo min sidste aften.

- Nej da. - Der er mere p� kanden.

Det er koldt. Skal jeg t�nde op?

Jeg gider ikke.

April...

Du skal vide...

... at uanset hvad der skete dig...

... s� forst�r jeg det godt.

S� du skal ikke have d�rlig samvittighed.

Tak, fordi jeg m�tte v�re her. I har gjort meget for mig.

Hvad taler du om?

Det mener jeg.

Jeg er virkelig taknemlig.

Hvad skulle jeg have gjort uden jer?

N�r jeg t�nker p�, at min mor d�de, og at jeg m�tte g� s� langt alene.

Og du kunne jo have skudt mig i hovedet, men det gjorde du ikke.

Du er virkelig en dejlig pige.

April?

April...

Pis!

- Jeg fik en m�rkelig tanke. - Havde den med mig at g�re?

Nej.

Mor er meget bekymret, far.

April, April...

- Kate har gjort noget forf�rdeligt. - Det ved jeg.

Vi er ikke sikre her. Kom.

Vi m� v�k herfra i en fart.

Kom. Kom, du kan godt. Du kan godt.

Kom. Du kan godt.

Kom nu.

Kom nu.

Kom...

Nu er vi i sikkerhed.

Bliv her. Stil stolen op ad d�ren.

Daniel!

V�r nu s�d, Daniel...

Tekster: Rie Sommer PrimeText International

Tekstadministration: www.primetext.tv PrimeText International