Original subtitles

Din søster klarede den ikke.

Siri snød os og stak af.

Du holder kæft.

Kun vi tre kender til det her. Sådan skal det forblive.

Hvem er du? Fedronningen Titania?

Jeg er Jane Taylor, psykiater.

Vil du væk, så følg med.

– Tror hun på dit vås? – Det gør alle piger, jeg møder.

– Jane. – Martin.

Du brugte sikkerhedsordet. Hvorfor?

Fordi hun ikke er Siri.

– Hun er søsteren. – Umuligt.

Ville jeg risikere næsten fire års arbejde, hvis jeg ikke var sikker?

Okay. Overbevis mig.

Hun opfører sig anderledes.

Hun udviser normale, menneskelige reaktioner.

Det modsatte af affektfladhed.

Hun er empatisk og opfører sig uselvisk.

Er det ikke strejfet dig, at ændringen i hendes adfærd –

– kan skyldes, at vort program endelig virker?

Eller hun har lært at efterligne normale forhold?

– Nej. – Hvordan ved du det?

37 års erfaring i felten og fire her.

Ray Ray gik for vidt.

Det vedrører ikke mig.

– Det er sandt. – Sandt?

Jeg sværger ved Gud.

Kom nu.

Kom med et smil, og sig, vi er venner.

Jeg blæser på, om vi er venner eller ej. Jeg vil ud herfra.

Jeg er ikke Siri. Jeg er hendes søster.

Fjern grabben, ellers brækker jeg dine fingre.

Du påstår at være søsteren, og jeg er skør?

Det er ligegyldigt. Når døren åbnes, er jeg fri.

Og du er stadig her.

Og så er der hunden.

– Hunden? – Ja.

Blochs hund hadede hende, og hun den. Det var gensidigt.

Og nu er de pludselig uadskillelige.

Hun kan foregive at synes om hunden.

Den kan ikke foregive at synes om hende.

– Hvorfor er alle besatte af det kræ? – Hvem er 'alle'?

Silva? Har han bemærket de samme ting?

Så er vi to om det.

Det er umuligt. Redpath tjekkede hende med fingeraftrykket.

Ja. Alle systemer er teoretisk perfekte.

– Til mennesker involveres. – Sådan en fejl...

Det vil være slut med alt, vi forsøger at opnå.

– Er du bange? – Bange? Nej.

Det burde du være. Har jeg ret, og det har jeg –

– har vi indespærret en uskyldig kvinde –

– og sluppet en voldelig psykopat fri.

– Hvad skal vi gøre? – Tilkalde politiet.

De må tage hendes tommelfingeraftryk –

– og se, om det matcher det, de har på Siri.

Kom nu, Martin. En enkel, empirisk test.

Ingen antagelser, ingen følelser. Ingen hundeadfærd.

Jo...

Jeg kommer straks. Jeg henter Silva, så han kan være med.

Okay.

Det ser sort ud for Fisher, hvis en af hans laboratorierotter flygter.

– Det er ikke mit problem. – Det er hans.

Det ville sgu være herligt, hvis Siri flygter.

Det er sjovt at tirre hippien, men hvis hun undslap...

...er han færdig.

Det var på tide, din...

Vent nu lidt. Hvor dum tror du, jeg er? Jeg så aviserne!

Hvad så?

Hvad?

Tager du gas på mig?

Nej, det går fint. Tak.

Vi har problemer.

Tal ikke om 'vi', når du har skabt problemet.

I øvrigt kan jeg ikke klare flere problemer.

En af mine infiltratorer ved det. Når hun opdager –

– du ikke kun lod Siri flygte, men skjulte det...

– Nu er hun død... – Hun er ikke død.

– Hvad? – Hun er ikke død.

Min privatdetektiv har fundet hende. Hun lever.

Det er da godt, ikke?

Jo, det er perfekt. Nu er alt fryd og gammen.

Du skal ikke bekymre dig om, at psykopaten slår nogen ihjel.

– Netop! – Det har hun allerede gjort.

Hvis lig mon lå i den brændende bil?

– Det tænkte jeg ikke på. – Næh, det gjorde du ikke!

Ved du, hvad jeg forventede med en eksmilitærmand –

– som min sikkerhedschef?

Professionalisme?

At han ikke ville tisse i bukserne, når han kom under pres.

Luke var ikke på sit kontor. Jeg har sendt besked til hans personsøger.

Jeg ved, hvad du er bekymret over.

Men én flugt betyder ikke enden på dit arbejde.

Vi er forskere. Vi har lov til at tage fejl.

Derfor hedder det den eksperimentelle metode.

Nogle gange klokker vi i det, og så lærer vi af vores fejl.

Verden tilgiver desværre ikke så let, som du tror.

Men vi er nødt til at gøre noget ved det.

Jane...

Hvis vi begik en fejl, og Siri er Helena, ville du...?

Hvad? Ville jeg hvad?

Glem det.

Jeg ved, hvad du ville gøre.

– Jeg ved, hvad jeg skal gøre. – Godt.

Hvad er det, der er så morsomt?

Jeg hånede en, fordi han var en kujon. Nu sidder jeg her.

Jeg er ked af det.

Det er unødvendigt. Det er menneskeligt at tvivle.

Jeg tvivler ikke.

Jeg beklager, du er nødt til at gøre det her.

Martin? Åh gud!

– Hvad skete der? – Hun angreb mig.

Hvad er der sket? Hvad er der sket?!

– Margot! – Tilbage.

– Tilbage. – Hvad har I gjort?

Hvad fanden har I gjort?!

Jeg ved ikke, hvad Margot sagde, men hun fantaserer.

– Hun sagde, hun er psykiater! – Ren fantasi.

Hun nævnte sikkerhedsordene, kun du og dr. Silva kender!

– Jaså? – Ja.

Jeg renser såret, og så tager vi en snak med dr. Silva.

Det gik jo godt...

Luke. Ved du, hvem der er vores hemmelige forskere her?

Nej.

Men du kender den kode, de skal bruge ved nødstilfælde.

Siri påstår, Margot er en af vores infiltratorer.

Og at hun gav hende kodeordet som en forsikring.

Forsikring mod hvad?

Siri påstår, at vi har dopet Margot –

– fordi hun kender sandheden om vores skumle affærer.

Ikke fordi hun slog mig med en tekande.

"Gibraltar Mechanic Overcoat."

"Gibraltar Mechanic Overcoat"?

"Gibraltar Mechanic Overcoat."

Det er ikke sikkerhedsordene.

I må tale videre ved jeres møde. Det bliver interessant.

Vil du tale om det, der lige skete?

Hvem gav dig sikkerhedsordene? Fisher?

For at bevare kontrollen behøvede han blot at give dig de forkerte ord.

Er du indblandet?

I hvad?

Fandens... pokkers også.

Carol har ret. Alt det her er en del af Fishers plan.

Han har ikke råd til at lade det her ske.

– Jeg kan ikke få vejret! – Hvad er der?

– Mit hjerte... – Det er et panikanfald.

Du må slappe af. Træk vejret dybt.

Nej, hold dig væk! Er du indblandet i det her?

Slap af. Fokuser på vejrtrækningen.

– Ind og ud. – Jeg kan ikke få vejret.

Var jeg Siri, ville jeg gøre dig fortræd nu.

Jeg ville jage den her pen i øret på dig.

Men det gør jeg ikke.

Det eneste, jeg vil have... er det her.

Vis dem til politiet. Siger de, det er Siris fingeraftryk –

– så lover jeg aldrig mere at nævne Hel.

– Hvorfor skulle jeg gøre det? – Jeg tror, du er et godt menneske.

Fisher. Han overvåger os.

Fandens.

Udspionerede du os?

Bliver din paranoia værre? Jeg gik forbi.

– Var han derinde? – Nej.

Hør her, Siri.

Jeg kan ikke gå til politiet med det her...

Har du hørt om Jane Taylor?

– Jane Taylor? – Ja.

– Hvem er det? – Fishers gamle forskningspartner.

– Hans mentor. – Det var før min tid.

Vær sød at finde et billede af hende.

Hvorfor?

Det får du at se.

Jeg må tænke over det.

Vi ses i morgen.

– Undskyld, har du et øjeblik? – Jeg har travlt.

Hvad er der?

Siri bad Silva om at gå til politiet for at tjekke hendes fingeraftryk.

Jeg tænkte, det var vigtigt.

Hvorfor gør du det?

Tak, du kan gå nu.

Hallo?

Ja, Martin?

Selvfølgelig, jeg kommer straks.

Søgte du mig?

Dr. Silva kan være på vej til politiet. Han er ikke noget fjols.

Jeg skal bare tale med ham.

– Stop ham, og hent ham herind. – Fandens.

Tag den!

Det gør du ikke!

Gør det ikke...

Stands!

For helvede!

For fanden! Nej!

Nej...

Nej...

For helvede!

Kom.

– Vagterne opdagede det. – Hvornår skete det?

I går aftes, men vi ved ikke, hvad der er sket.

Lagde han en besked?

Hvad er der sket?

Vi er kede af det, Siri, men dit møde er aflyst.

– Hvorfor? Hvor er dr. Silva? – Der er sket noget.

– Vi må ikke... – Jeg taler med hende.

– Kom og sæt dig. – Nej, jeg vil ikke.

Der er sket en ulykke.

Han må have taget svinget for hurtigt.

Han cyklede som sædvanlig.

Hvad sagde du til ham?

Hvad bad du ham om at gøre?

Hold op med dine julelege.

Ja, det skal jeg nok.

Hej.

Jeg er med.

Kamizakeplanen. Jeg er med.

Hvad er der sket?

Okay...

Vi ses senere.

Det er for sent at få dårlig samvittighed.

Men vi klarer os vel nu?

Margot er i forvaring, dr. Silva var ude for en ulykke –

– som ikke kan spores tilbage til os.

Men hvis din kammerat ikke prøver at afpresse dig –

– betyder det, Siri Brant er på vej tilbage.

Det indebærer en helvedes masse problemer.

Men det var jo det, du ville have.

Hvad ville jeg have?

Ikke problemerne, men chancen for at studere tvillingerne.

Nu får du måske det.

Du kan gemme den ene og bruge den anden til at...

Ti stille!

Ja, under normale omstændigheder –

– og med Helena Brants samtykke havde jeg gerne studeret dem begge.

Men det her er langt fra normale omstændigheder, takket være dig.

Nu handler det om at holde klinikken åben –

– og os begge to ude af fængslet. Kan du holde hovedet koldt?

– Jeg har jo ikke noget valg. – Nej, det har du ikke.

Ved du, hvad studiet af psykopater har lært mig?

To ting:

Når man har blod på hænderne –

– er samvittighed en luksus, man ikke kan tillade sig.

Og det andet?

At skånselsløs egennytte –

– virker langt bedre, end normale mennesker tror.

Okay... Vi gør det en aften efter solnedgang –

– før værterne er færdige med stuegang. Så er de fleste optagede.

– Okay. – Bliv her.

Her stopper vi dem.

Hvordan gør vi det?

Kan du se? De må sætte farten ned for at klare svinget.

Og...

Vi skyder dem.

– Med en træpistol? – Ja.

Du holder pistolen.

Og... jeg skyder.

Se der.

Kan du se?

Ser de noget, der ligner et skudhul –

– tror de ikke, det er en attrap.

Og så?

Så vi binder dem.

Vi går hen til bilen, sætter en pind i spænd –

– så speederen holdes nede i den døde zone –

– og vi brager gennem hegnet.

– Er det ikke elektrisk? – Nej, det er ikke nødvendigt.

Det klarer den døde zone. Og hvis alt går, som det skal –

– vågner vi og begynder at løbe, længe før værterne slår alarm.

Okay. Vi gør det i aften.

Hvad? Ikke i aften. Der må ikke være noget månelys.

– Vi gør det i aften. – Nej...

Jeg må af sted i aften.

Vi venter.

Vi har kun ét forsøg. Jeg vil ikke forspilde det.

– Jeg vidste ikke, at du røg. – Jo...

Jeg forstår det ikke.

Hvordan kunne det ske?

Jeg antager, jeg kan fortælle det nu.

Der dukkede problemer op fra Lukes fortid.

Dystre problemer.

Tror du, han gjorde det med vilje?

Det er ikke usædvanligt i vores erhverv.

Vi har så travlt med at tage os af andre –

– at vi ofte ignorerer vor egen indre uro.

Jeg burde have lagt mærke til det.

Det burde vi alle have gjort.

Sofia, du må passe på dig selv.

Du har en strålende fremtid her.

Hvis du vil.

Ray Ray?

– Ja? – Skrid, jeg får besøg.

Raymond, skrid så for fanden.

Okay.

Jeg har et spørgsmål.

Hvorfor kommer du til mig?

I går snakkede du om at smutte og brække mine fingre.

Jeg var overoptimistisk.

– Og du gramsede mig på knæet. – Okay.

Men det forklarer ikke, hvorfor du er her.

Af alle her er du den eneste, der ikke har løjet for mig.

Du har sgu nogle sære prioriteter. Det kan jeg godt lide ved dig.

Sid ned.

Jeg så dig komme op ad bakken. Du har en stalker.

– Corin? Ham kan jeg godt håndtere. – Er du sikker?

Han flåede sin kæreste, da hun ville forlade ham.

Små fyre er altid de mest nederdrægtige.

Du sagde, du var her, før de satte det usynlige hegn op.

Først ind, sidst ud. Sådan jeg er.

Hvordan forhindrede de folk i at klatre over eller klippe i hegnet?

– Planlægger du at flygte? – Er du interesseret i så fald?

Ved du, hvad det gode er ved at blive gammel?

Man falder til ro. Man får tid til at tænke.

Mit unge jeg havde gerne villet flygte.

Mit gamle jeg ved, jeg bliver snuppet –

– og havner i et højrisikofængsel med betonvægge –

– og en spand at skide i resten af mit liv.

Mit gamle jeg ved, jeg har det fint her.

Forbandet godt.

Så...

Nej... Jeg vil ikke flygte.

– Men... – Hvad er der?

Tager Fisher røven på os, får jeg lyst til at gøre gengæld.

Tak.

– Må jeg få en til? – Ja.

Tak.

Du må holde op.

– Hvad? – Du har fulgt efter mig.

Du var ved hegnet, uden for min hytte, her...

Ja. Og hvad lavede I to nede ved hegnet?

Planlagde vores flugt.

Benægter du det ikke engang?

– Dig og ham? – Har du måske nogen plan?

– Nej. – Det har han.

Og du og jeg kan ikke stjæle hans plan –

– hvis du skræmmer ham ved at følge efter os.

Du og...

Godmorgen.

Du og jeg?

– Men du vil måske ikke med? – Jo, jeg vil.

Godt.

Hør her.

Vi stopper værterne, tager deres bil og kører gennem hegnet.

– Det er jo vanvid. – Nej, det er ikke.

Den døde zone slår os ud, og det elektriske hegn...

Tror du virkelig på det?

Hvad skal man med et elektrisk hegn efter den døde zone? Vrøvl.

Du ved det, jeg ved det, Enzo ved det.

Og ingen af os er selvmordstruede.

Så... skal vi virkelig narre Enzo?

Ja, om en uge. Så er der ingen måne.

– Okay. – Godt.

– Lyver du... – Tænk over det.

Var du mig, hvem ville du så helst være sammen med?

– Vi stikker af i aften. – Ikke i aften, sagde jeg.

Jeg fortalte Carol, du planlægger noget, og du er XO's leder.

– Hvad? – Nu er du nødt til at stikke af.

Før Raymond og Carol stiller spørgsmål.

– Synes du, det er min skyld? – Alle herinde leger julelege.

Det ved du.

Luck.

Jeg fortalte Carol om os, og det fortalte jeg så dig.

Jeg stoler på dig. Jeg vil jo stikke af med dig.

Efter alt det, der er sket, skal ingen kontrollere mig.

Så jeg kører, og det bliver i aften.

Ved du hvad? Du har aldrig lignet Siri mere.

Jaså? Hvad får det dig til at føle?

– Liderlighed. – Hold fast i den tanke.

Vi ses hos mig, en halv time efter lyset slukkes.

Kom.

Ud af bilen!

– Hvor har hun våbnet fra? – Ud af bilen!

Okay, slap af.

Hænderne op for fanden!

Af med bælterne.

Fart på!

Og jakkerne.

Kom nu!

Vagtcentralen. Hvad drejer det sig om?

Ikke noget særligt. Hvis I ikke vil stoppe et flugtforsøg.

Carol Speed har lige meldt et flugtforsøg.

– Hvor? – Han vil fortælle det personligt.

Hvad venter du på? Hent ham!

Hvad laver du? Hold op.

Hold op, Siri.

Hvad skal det tjene til?

– Du slipper ikke godt fra det. – Hold kæft!

For helvede!

Hvad laver du?

– Er du okay? – Jeg faldt.

Fandens...

– Hvad skete der? – Jeg kan ikke bevæge foden.

Jeg har nok forstuvet den.

Der er ikke så langt til bilen.

– Vi går... – Jeg kan ikke løbe.

Det skal nok gå. Jeg gør det ikke uden dig.

Jo, du må af sted uden mig. Du skal væk herfra.

Men vi skulle jo gøre det sammen.

Vi kan ikke gøre det sammen.

Du må af sted. Det er din eneste chance.

Okay.

Men jeg kommer og henter dig. Det lover jeg.

For pokker da, doktor. Det var en slem bule.

– Drop det! – Hvem er det, der flygter?

Siri Brant og Enzo. Tjek deres hytter, hvis I ikke tror mig.

– Hvor foregår flugten? – Har du et kort?

Nu, Carol!

– Vent! Hvad laver du? – Du tror, du er så smart!

Tror du, du kan snyde mig? Efterlade mig?

– Nej! – Hvem bliver efterladt nu?

Undskyld, Corin.

En bil har lige ramt det elektrisk hegn ved punkt 35.

Jeg gentager: En bil har ramt det elektriske hegn.

Sluk for strømmen, ellers eksploderer det.

– Spøger du? – Gør det nu!

Vend om, og kør hen til punkt 35!

Den satans Carol Speed! Det var den forkerte ende af dalen!

Selvfølgelig.

Farvel, Helena.

Rend mig, Enzo! Tror du, jeg stoler på en psykopat?

Du skulle bare bruge en idiot, der lod sig svitse ved hegnet.

Ikke så ringe en plan.

Flyt jer!

Hjælp ham med at slukke ilden!

Sørg for, ingen nærmer sig hegnet!

Vi må slukke branden!

Vi har fundet Enzo. Han synes at være bevidstløs.

Hvor er han? Jeg må tale med ham.

Hov! Hvor skal du hen?

Tag den her.

Fortæl, hvad der skete!

Sig noget!

Brant–pigen er stukket af.

Hvad?

Du har kvajet dig, soldat.

Og det er jo ikke første gang, vel?

For helvede!

Brant er flygtet.

Jeg forsøger at afskære hende.

For helvede!

Hej!

Hej! Kom her.

Kom her, Luck.

Bliv der.

Hallo!

Nej, stop!

Kom her! Bliv her.

Hallo!

– Hej! Taler du engelsk? – Ja.

Jeg skal til politistationen.

– Er du i knibe? – Ja! Kom nu.

Hop ind. Kom nu.

Op med dig.

Vi må af sted.

– Hvorfor er du bange? – Han må ikke se mig!

Duk dig.

Hvem er I den bil?

Onde mennesker.

– Jeg ringer til politiet. – Tak.

– Hvad er der? – Intet.

– Hvad er der? – Vent.

Hej. Jeg har lige samlet en ung kvinde op neden for Himmelstal.

Hun har vist brug for hjælp.

Ja, hun har det skidt. Hun var heldig, jeg kom forbi.

– Tak. – Bare rolig.

Du er i sikkerhed nu.

Tag det roligt.

Tag det roligt.

Det skal nok ordne sig.

.:: TWA - Your Source Of Quality! ::. www.nordicB.org

Tekster: Line Hansen www.sdimedia.com