Original subtitles

Hej, lille ven.

Siri.

For helvede. Skide køter.

Du er ikke så slem.

Lagde han den her? Jeg har aldrig set Thomas uden cyklen.

Jeg er ikke indblandet. Jeg må overbevise dr. Silva.

Jeg har brug for hammeren, så politiet kan efterforske sagen.

Carol giver dig aldrig hammeren.

Hvornår kommer jeg ind hos Carol? Det er bedst, at du ikke ved mere.

Pis. Hallo?

– Mine venner skal ikke skades. – Jeg ville ikke skade nogen.

Siri har prøvet at gemme den her. Du kan se hvorfor.

Jeg er sikker på, at hammeren beviser min uskyld.

Du ligner mindre en træt røv, end du plejer.

Hvordan kan det være?

Jeg kan se lyset for enden af tunnelen.

Det er nok et tog, der vil køre dig over.

Du har altid noget grimt at sige.

Ja, undskyld mig.

Jeg kan vel ikke gøre for, at jeg har et lyst sind.

Det må være så trættende at være dig.

Ja, kom ind.

– Luke. – Jeg har et spørgsmål.

Du er forsker. Det ville skuffe mig, hvis du ikke havde spørgsmål.

– Jeg vil bede dig løfte sløret. – Sløret over hvad?

Hvem af de indsatte, der i virkeligheden er forsker.

Ved du, hvorfor det er skjult?

For ikke at ændre vores opfattelse af patienterne.

Men nu tror jeg, du vil have en joker i legen.

Synes du, jeg giver mig selv en urimelig fordel?

Nej, men indblik og kontrol, som resten af staben mangler.

Hvorfor skulle jeg så afsløre den skønne viden?

Jeg har brug for at få et indblik i Siris adfærd.

– Især efter søsterens besøg. – Hvordan kan muldvarpen hjælpe dig?

Det ved jeg ikke.

Det er en ubekendt faktor.

Men det er et perspektiv, som jeg i øjeblikket ikke har.

Hvordan ser du selv på Siri?

På mange måder er hun den samme, men på andre er hun forandret.

– Hvordan? – Hun hadede hunden.

– Nu er de uadskillelige. – Hun ved, at vi overvåger hende.

– Hun lader som om. – Hunden elsker også hende.

– Hunde elsker dem, der fodrer dem. – Hun giver ikke Carol mad.

De plejede at undgå hinanden. Nu omgås de flittigt.

Og hvad så?

Du kan måske spørge om hans indtryk.

Tror du, at Carol er en muldvarp?

– Hvem ellers? – Enzo.

Han er bare lidt for glat.

– Eller? – Raymond?

– Fordi? – Han er ikke min patient.

Men lurerstilen med kikkerten...

Lidt af en stereotype. Er jeg ikke tæt på?

Jeg spørger mine muldvarpe, hvad de mener.

Så bliver ingen afsløret for én patients skyld.

Fint.

– Hej. Hvordan går det? – Fint.

Jeg vil ud at løbe senere. Søen er smuk ved solnedgang.

Måske. Jeg skal bare...

Jeg er nødt til at tage den.

Jack Redpath.

Tak, kommissær.

Jeg forstår.

Det var synd.

Tak, fordi I lavede prøverne.

Det havde været rart, men det er aldrig så let.

Okay. Grazie mille. Ciao.

– Slet ingen dna? – Nej, ingenting.

Der er ikke bevis på, at den har ramt andet end søm.

De bad os om ikke at spilde deres tid.

Det undrede mig, at hun ville give hammeren til politiet.

Hun må have en grund. Jeg skal bare forstå den.

Det er bare en af deres dumme, små lege.

Nej, der er noget, der ikke stemmer her.

Jeg tænker videre. Jeg plejer at finde ud af det.

Hej, Siri.

– Dr. Silva vil se dig lidt før. – Sagde han hvorfor?

– Det må du spørge ham om. – Okay.

Luck?

Jeg kommer snart.

– Værsgo. – Tak.

Hvordan går det?

Jeg er fanget.

Men du smiler næsten?

Jeg spiller bare komedie.

Hvad betyder det?

At skiderikkerne ikke skal få en ned med nakken.

Og jeg er vel en af skiderikkerne?

– Kan du få mig ud herfra? – Nej.

Så ja. Tag det ikke ilde op.

Jeg er glad for, at du virker roligere.

Især sammenlignet med balladen i kirken.

Har politiet hammeren?

– Ja. – Derfor er jeg rolig.

Det er faktisk det, jeg ville tale med dig om.

Resultatet er desværre ikke, som du forventede.

Jeg har hørt fra politiet.

De fandt intet på hammeren.

Ingen fingeraftryk, intet blod, ingen dna.

Nej. Hvordan er det muligt?

Undskyld mig.

Dr. Fisher vil gerne tale med dig.

Han har talt med politiet.

Har de fundet noget?

Vi må hellere gå.

Kom indenfor.

Undskyld, at jeg afbryder din tid med dr. Silva.

– Sid ned. – Det er fint sådan her.

Du bør nok sætte dig.

– Skulle du bruge mig? – Ja. Tak.

Hvad foregår der?

Jeg har desværre noget trist at fortælle.

Din søster Helena. Der var noget galt med hendes bil.

Der var en brand...

– En katastrofal brand. – Må jeg se hende?

Hun klarede det desværre ikke.

Nej... Nej, det kan ikke passe.

– Men det gør det. – Nej.

Hvordan ved I det?

Det kan være en af hendes syge lege.

– Det ved I ikke. – Siri, tag det roligt.

Helena er død.

Vi kondolerer.

Hvis du har brug for noget, så sig til.

Hold ikke dine følelser inde.

Slip dem fri.

Vi er her for dig.

Toilettet...

Bare sig, hvad du har brug for.

– Jeg skal på toilettet. – Okay.

Jack?

Værsgo, Siri.

Siri?

Siri? Er du okay?

Kan vi gøre noget?

Siri, er du der?

Er alt i orden?

Siri?

– Er alt i orden? – Ja, jeg har det fint.

Godt. Vi venter på dig.

Siri, du bør sove her i nat.

– Det er meget at fordøje. – Det vil jeg ikke.

Hvis du blev her, kan vi bedre støtte dig.

Du skal have en god nats søvn.

Du kan få noget at sove på. Sorg er svært.

Jeg kan ikke forestille mig dit tab.

Du og Helena havde et stærkt bånd.

– Jeg er Helena. – Okay, Siri.

– Vil du følge Siri til klinikken? – Kom.

Bed staben holde øje med hende de næste par dage.

Begynd nu ikke igen.

Nej, hunden er i min hytte. Den har hverken mad eller vand.

Du hader hunden.

Vil I ikke nok lukke ham ud?

Ja da. Gåtur med hunden. Det er en del af servicen.

Du har ikke spist.

Det gør ikke noget.

Hvordan har du det?

– Det hele er min skyld. – Nej. Hvorfor siger du det?

Jeg vidste, hvordan hun var.

Jeg burde aldrig være kommet.

Hvis jeg havde holdt mig væk, ville vi begge være...

Hvad prøver du at sige?

Tror du, I begge ville være i live?

Vi ville være der, hvor vi hører hjemme.

Nu lever jeg i et skide mareridt.

De er nødt til at lukke mig ud. For at gå til begravelsen.

Nej, det gør de ikke.

Selvfølgelig ikke.

Det hele er min skyld.

– Hvorfor siger hun det? – Storhedsvanvid.

Søsteren dør, og hun får det til at handle om sig selv.

– Klassisk psykopat. – Normale mennesker gør det også.

– Hvad mener du? – Skyldfølelse.

Sorgens syv faser.

Chok, benægtelse, forhandling, skyld –

– vrede, depression og accept.

– Fuldkommen normalt. – Skyldfølelse?

En sørgende psykopat? Det ville være noget nyt.

Men du så det selv.

Da du fortalte det.

– Så hvad? – Hendes reaktion.

Hendes oprigtige reaktion.

Jeg kan give dig lidt Diazepam.

Det tager brodden af smerten.

Nej tak.

Jeg vil have brodden.

Den holder mig skarp.

Der er hun.

Hej.

Jeg vil gerne sige undskyld.

– Jeg burde ikke have hævet stemmen. – Det gør ikke noget.

Jeg prøver ikke at tænke. Det gør mindre ondt.

Okay.

Hun er død.

– Siri? – Ja.

Bilbrand.

Pis.

Så jeg er fanget her. Som hende.

– Hej. – Ikke nu, Corin.

Hvad er der?

Jeg bryder mig ikke om at kommunikere via beskeder.

Jeg har betalt dig så rigeligt for at tage telefonen.

Du er ikke tæt på. Så hvis du prøver at malke mig for flere penge –

– så kan du rende mig.

Du ringer tilbage til mig i dag. I dag. Forstået?

Godmorgen, Jack. Er alt i orden?

Ja, jeg skal lige aflægge rapport.

– Hvor er Luck? – Raymond tog ham.

– Lod du Raymond tage hunden? – Nej.

Jeg så ham gå af sted med den.

– Hvorfor? – Hvad ved jeg?

Vil du tage dig af den, så gør det. Jeg er ikke hundesitter.

Nej...

VI SES VED SØEN

– Hej. – Hej, Sofia. Kom ind.

– Ville du tale med mig? – Ja.

Jeg har tænkt over noget.

Vi kom skævt ind på hinanden fra begyndelsen.

Og så er det fortsat sådan.

Vil du undskylde? Det behøves ikke. Det er i orden.

Rivaliseringen mellem os hjælper jo ikke nogen.

– Især ikke patienterne. – Jeg er enig.

Godt. Jeg tænkte, at vi kunne lægge den væk et stykke tid.

Eller måske endda permanent.

– Der er intet at lægge væk. – Godt.

Hvad vil du spørge om?

Var du så tæt på at tro på Siris historie om –

– at hun var den anden søster, som du virkede?

Nej.

Du glemmer, at hun er psykopat.

Og en meget farlig en.

Pas på. Hun kommer efter dig.

Raymond!

– Hvad laver du? – Jeg tager en bådtur med vuffer.

Fandens.

Stop!

Op af vandet.

– Gør ikke hunden noget. – Det vil jeg heller ikke.

– Jeg er ikke noget uhyre. – Godt.

Det er godt.

Men du skal tigge og bede.

– Skal jeg tigge og bede? – Ja.

Som da du blev plaskvåd i kapellet.

Du bad dengang.

Det kunne jeg godt lide.

Okay. Jeg tigger og beder om det.

Vær sød ikke at skade hunden.

Du minder mig om min mor.

Hun var også følelsesmæssigt fjern.

Det siger dr. Fisher.

Hun elskede kattene mere end mig.

Det var, som om hun ikke så mig.

Men du så mig, da jeg var ved at drukne dig.

Ja, Raymond. Jeg så dig, og jeg ser dig nu.

Vær sød ikke at gøre hunden fortræd. Okay?

Jeg fik hende til at tigge og bede.

Jeg lagde hendes katte i en sæk og holdt dem ud ad vinduet.

Vi boede på tiende etage. Og ved du hvad?

– Hvad? – Hun blev nærværende.

Nej, Raymond. Vær nu sød. Gør det ikke.

– Raymond, jeg beder dig. – Gå ned på knæ.

Jeg er nede på knæ. Vær sød ikke at gøre det.

– Vær nu sød. – Fortsæt. Hold ikke op.

Hvad laver du?

Jeg vil have dig til at græde.

Stop, din syge stodder.

Nej.

Det er okay, Luck. Dygtig dreng.

Det er okay.

Det er okay.

Hej, du.

Åh gud.

Det er okay.

– Jack? – Ja?

Der står intet om at holde øje med Siri –

– på grund af hendes sorg.

– Hvorfor? – Undskyld, det er min skyld.

– Jeg glemte det. Jeg fikser det. – Jack? Vent et øjeblik.

Du virker ikke som dig selv.

Du virker bekymret. Vil du tale om det?

Nej. Jeg er bare vred.

Du gør ret i at være skuffet. Undskyld.

Din reaktion nu.

Du gør det her til noget større, end det er. Hvorfor?

Jeg kan bare ikke sove.

Jeg har ondt i ryggen. Det gør mig nervøs, og jeg kan ikke sove.

Du har ret. Jeg underretter dem. Tak.

Raymond prøvede at drukne Luck.

– Lod du ham ikke gøre det? – Nej.

Han må være rasende.

Endnu en grund til at komme væk.

Nu er du måske klar til lidt kamikaze–lort?

Du ved vel, at kamikazepiloter dør?

Ja. Det er bare en talemåde.

Luck.

Det er måske ikke så dum en idé.

Jeg må tænke over det.

Jeg er nødt til at blive tør.

Luck, kom.

Hvorfor tvivler Luke på Siris identitet?

– Jeg vil ikke underminere ham. – Men?

Martin, han er inkonsekvent.

Det er måske tegn på stress eller noget andet.

Det er måske min disruptive tilgang.

Men patienterne skal altid komme i første række.

– Altid. – Ja.

Jeg vil meget gerne overtage hans sessioner med Siri.

– Overtage? – Ja, midlertidigt.

Hvis det kan være til hjælp.

Ambition er som alt andet i livet.

Godt.

Med måde.

Ja, selvfølgelig.

Jeg er på vej.

Hej.

Jeg har bær med. Fra kantinen.

Vi kan vel fortsætte, som før alt det med Carol?

Det passer ikke så godt nu.

– Fordi Enzo er din nye ven? – Nej.

Enzo er ikke god. Han er værre end mig.

– Flyt foden. – Vi havde noget!

Du og jeg. Det ved du. Og jeg tilgiver dig.

Nej, Siri. Kom nu, jeg ville aldrig gøre dig fortræd!

Siri! Kom nu, Siri! Jeg elsker dig!

Undskyld!

Hr. Casanova. Får du noget Siri Brant?

Er det et problem for dig?

Jeg er bare nysgerrig.

Jeg kan ikke regne det ud.

Det er ikke indviklet. Hun kan lide mig.

Alt er indviklet, smukke.

– Siri er klog og farlig. – Ja, det er hun.

– Næsten ligesom dig. – Jeg er ikke farlig.

Nej da.

Tror hun på dit sludder?

Ja. Ligesom alle andre piger, jeg møder.

– Jeg må tale med dig. – Hvordan kom du ind?

Jeg har været helt uprofessionel og dum –

– og nægtet at tro på beviset, der var lige for næsen af mig.

Hvorfor taler du sådan?

– Vær rolig, Helena, og lyt. – Nu går jeg i panik.

Jeg forventer ikke, du skal tro mig, men jeg er ikke Margot.

Hvem er du så? Titania, feernes dronning?

Det fortjener jeg. Det var et ret tosset påhit.

Jeg hedder Jane. Jane Taylor.

Jeg er psykiater. Jeg foregiver at være indlagt.

– Vrøvl. Hold dig væk. – Jeg ved, det er svært at tro.

Du ville aldrig fortælle det til en patient.

Du har ret. Jeg ville ikke fortælle Siri det, men du er ikke Siri.

Jeg ved ikke, hvordan hun gjorde –

– men hun byttede plads med dig, og du er fanget her.

Ligesom du har sagt.

Nej. Jeg tror dig ikke.

Så tro på det her.

Er du en skide forsker?

Jeg er faktisk en skide læge.

Sæt dig ned.

Hvor har du været, din skide løgnhals?

Nej, du har ikke Siri.

Medmindre du har en spand med forbrændte knogler. Siri er død.

Søsterens bil gik op i røg.

Hvad? Ja, i dette tilfælde tror jeg på det, der står i aviserne.

Hør her. Tror du, jeg er dum?

Tror du, jeg lader dig gå? Hallo?

Satans! Satans!

Satans også!

Satans.

Satans.

Hvad har du gjort?

Det her er mit livsværk. Hvad har du gjort med det?

Sæt dig.

Sæt dig.

Tag en dyb indånding. Ånd langsomt ud.

Gør det igen.

Tag en tår vand.

Du har altid været underlig, men det her...

Du sagde, det må være trættende at være mig. Nu ved du hvorfor.

– Jeg troede, du var med i XO. – Nej.

XO er noget, jeg fandt på.

Det er et redskab for at se, om psykopater –

– kan lægge egne interesser til side og samarbejde.

Så du tror mig?

Det burde jeg have gjort, da du reddede mig fra branden.

Men det gav ikke mening. Jeg er ked af det.

– Men du tror mig nu? – Ja, det gør jeg.

Nok til at afbryde tre års hemmeligt arbejde og tale med Martin.

– Martin? – Dr. Fisher.

Vi har skrevet artikler sammen.

Kan vi tale med ham? Nu? Kan vi gå hen til ham?

Ja, jeg synes, vi skal gøre det nu.

Inden alt afspores endnu mere.

Sig det.

Siri narrede os.

Hun flygtede. Hun gik bare ud.

– Rette ansigt, forkert fingeraftryk. – Men systemet var idiotsikkert?

Kun sikret mod idioter som os.

Hun var snedigere.

– Det er ikke muligt. – Jo.

Systemet er gammelt. Smart, ikke supersmart.

Hun tog sin søsters fingeraftryk –

– lavede et aftryk i latexlim og gik bare ud.

Hun gik bare ud.

Jeg fandt aftrykket på gulvet om morgenen.

– Godt, jeg tabte mobilen. – Du burde have sagt det.

Du betaler mig ikke for at tale, men for at sikre stedet her.

Og da du ikke kunne det, hvad gjorde du så?

Begrænsede skaden.

Forbyttede Siris fingeraftryk med søsterens i registret.

Jeg lod en ven fra hæren lede efter hende.

Og nu vil de have flere penge...

Slår du mig en gang til, så smadrer jeg dig.

Nej, du gør ikke. Men undskyld, jeg slog dig.

Du gik i panik. Det kan vi ikke tillade os.

Hvorfor sagde du ikke noget? Jeg gav dig det her job.

Du skylder mig loyalitet.

– Derfor forsøgte jeg at løse det. – Det forkludrede du.

Det ved jeg.

Og jeg ved, at man kun får en chance til én gang.

Hvis jeg bliver fyret, vil ingen ansætte mig igen.

Så hvad gør du så?

Du forkludrer det endnu mere. Nu må vi måske lukke.

Mit livsværk er ødelagt. Bare fordi du ville redde dit lille job?

Har du prøvet at være fattig?

Det er irrelevant.

Ikke hvis du har.

Hør her, Jack. Menneskene, der finansierer os –

– firmaerne, der betaler for alt, hvad vi gør –

– gør det under den forudsætning, at vi har styr på sikkerheden.

Det, vi opnår her, er irrelevant.

De sender os patienter fra hele verden –

– fordi de aldrig kommer ud i verden igen.

Det ved jeg.

En flygtet patient, der brænder op i sin bil, vækker opmærksomhed.

Undskyld.

Det kan jeg ikke bruge til noget.

Det her er mørke sager. Langt over din forstand.

Og fejlen er ikke det værste.

Det er mørklægningen. Du skulle have sagt det.

Hvad vil du gøre?

Det du ikke gjorde.

– Vil du ringe til politiet? – Nej.

Jeg vil tænke grundigt over, hvordan jeg skal håndtere det her.

Og så vil jeg handle på en rationel måde.

Og du holder din mund.

Lige nu er vi kun tre, der ved det.

Du, din militærven og jeg.

Og sådan skal det forblive.

Indtil jeg finder den bedste måde at ordne det på.

Hvad med søsteren? Hun ved det.

Nå, er du bekymret for søsteren nu?

Søsteren, hvis ekstreme psykiske lidelser –

– du mente, var en rimelig pris at betale for at beholde jobbet.

Gå ad helvede til.

.:: TWA - Your Source Of Quality! ::. www.nordicB.org

Tekster: Trine Helledie www.sdimedia.com