Original subtitles

Det her er mr. Bloch. Han kom her med to øjne og alle sine tænder.

– Hvad skete der? – Siri Brant skete.

Hvad med Svala?

De tror, du var indblandet.

Jeg sagde nej, men det må være en, der har set det kort, vi lavede.

Jeg vil have kortet. Det er godt at have.

– Kæresten på billedet er Svala. – Tror du mig nu?

Hvorfor skulle jeg fortælle alt det, hvis det ikke var et helvede?

Efterlod Siri dig her?

Jeg ved, psykopati ikke kan helbredes.

Men tænk, hvis det er muligt?

– Har vi det? – Ja.

Tillykke med, at du gav Martin kurens hellige gral.

Jeg så vist et barn. Jeg vil vide, hvordan hun kom ind.

– Fandt du en vej ud? – Ja.

Okay. Kom med mig.

Vent! Hvordan kom du ind? Er der et hul i hegnet?

Ja. Der. Du kan gå under.

Nej, lad være... Lad være.

Vær sød at lade være.

– Næste får du i øjet, lille skid. – Rend mig! Det gjorde ondt!

Gå væk, Thomas.

– Jeg er kun et barn. – Mindre at begrave.

– Jeg legede bare. – Men det gør jeg ikke. Smut.

Okay. Men kun fordi værterne er på vej.

Jeg er ikke bange for dig.

– Skadede han dig? – Ja.

– Hvad gjorde han? – Jeg gik ind i noget.

Ja, Dødszonen.

Jeg blev dårlig. Det var som at få et usynligt slag.

De skal klippes op.

Værterne gør det. Jeg må gå. Jeg skal ikke involveres.

Bare rolig. Jeg er tæt ved.

Thomas er væk. Okay?

Der ligger en på jorden.

Igen: Der ligger en på jorden. Siri Brant.

Hun er ude af Dødszonen.

– Hvad skete der? – Hun er vist okay.

– Hvem gjorde det her? – Et barn.

Ja.

Javist. Nej, ingen fare. Jeg ville bare sige det.

Er kun Siri indblandet?

Hun sagde, Thomas Knecht fik hende ind i Dødszonen. Jeg ved det ikke.

Hun spiller vist et spil.

Typisk Siri. Men Thomas var også med.

Nu må vi gennemgå overvågningsbillederne.

Du lyder stresset over at skulle passe dit job.

Nej, det er fint. Det er bare begravelsen i morgen.

Ja. Vores kærlige farvel til fader Bloch.

"Farvel til fader Bloch"?

Jep. De sender en jesuit og en tom kiste. Vi graver hullet.

De tager ikke deres skidt med?

Hvad kirken angår, har fader Bloch aldrig eksisteret.

Og det andet problem? Siri Brant?

Du ved, jeg ikke må diskutere andre patienter.

Selvfølgelig må du ikke det.

Men du pumper mig gerne for info om X Organisationen.

Kun hvad du vil fortælle. Jeg forstår, hvis du ikke ved noget.

Tro mig, jeg finder dem.

Jeg kan ikke lide ikke at vide, hvad der foregår i min dal.

Din dal?

Herinde bestemmer du, men på den anden side af ruden?

Det er som den T–shirt, min far bar, efter han kom hjem fra Vietnam –

– med kuglerne skudt af.

"Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt."

"Thi jeg er den ondeste skiderik i dalen."

Hvem sagde det først?

Jeg gætter på en, der solgte T–shirts til desillusionerede marinesoldater.

Vis lidt respekt. John Milton, for fanden."Det tabte paradis".

Oprørske engle kastes ud af Paradis og i Helvede.

Og den største skurk siger: "Her er vi i det mindste frie."

"Bedre at regere i Helvede end tjene i Himlen."

Og du ser dig som den største skurk? Som Lucifer?

Døm mig ikke, doktor. Jeg prøver bare at være fri.

Du leger Gud. Foregiver at sidde inde med alle svarene.

Jeg er her bare for at lytte.

Kastede du sten på Blochs hund?

Hvad så? Det er bare en hund.

Kan du ikke lide hunde?

Gør de dig nervøs?

Nej, de gør mig ikke nervøs.

Jeg gør dem nervøse. Derfor gør de så forbandet meget.

Har du skadet hunde før?

Stadig fascineret af Siri.

Tag det som en kompliment.

Dine "afsløringer" viste mig, at hun har ændret sig.

– Fængslende. – Mystikken breder sig.

Hun er på sygeafdelingen. Løb ind i Dødszonen med vilje.

Jeg må tale med hende.

Jeg tager mig af det denne gang. Hvis du vil, kan du se på med Martin.

– Beklager, hans anmodning. – Men det var din idé, ikke sandt?

Det var min idé. Sophia har skrevet en artikel om det.

"Muligheder med emotionel plasticitet i posttraumatisk pleje."

Jeg har læst den. Som chokbehandling, bare uden strøm.

Og lige så tvivlsomt.

Men det kan også potentielt tilbyde hurtigere afhjælpende pleje.

Jo nærmere traumet, desto mere plasticitet i hjernen.

– Som at forme varmt metal. – Det er helt uprøvet.

Teorier er uprøvede, til de er afprøvet.

– Sikke en floskel. – Jeg vil forsøge.

Vi har nok en chance her.

– Hun er min patient. – Også min.

Og med risiko for at lyde ufin, er det min klinik.

Okay? Kom nu, Luke. Vi er der jo og observerer.

Hvorfor gjorde du noget så dumt?

– Hvorfor gik du ind i Dødszonen? – Jeg troede, jeg reddede et barn.

– Svar. – Det gør jeg.

Besvar spørgsmålet.

Jeg troede, jeg reddede et barn. Alle ville gøre det samme.

– Ikke med din sygdom. – Jeg har ingen sygdom.

Hvorfor gik du ind i Dødszonen?

Det er en fejl. Hun er for aggressiv.

Luke... Lad hende klare det.

Jeg vidste ikke, det ville føles sådan.

Det passer ikke. Det er anden gang, du trækkes ud af Dødszonen, Siri.

– Siri? – Det hedder du jo.

Men du har kaldt mig Hel.

For at du kunne være ærlig mod dig selv.

Jeg er ikke en psykopat. Jeg tror heller ikke, Siri er det.

Hvad baserer du diagnosen på?

På de test, vi lavede?

På det, hun gjorde ved barnet i Italien? Det var et uheld!

Imponerende. Du har beskyldt ofrene før –

– men at kalde det en ulykke tager prisen.

Hvad taler du om? Ofre?

Familien, du angreb. Ikke flere julelege.

– Jeg leger ikke julelege. – Jo.

Skal jeg fortælle, hvem du virkelig er?

Indbrudstyv, tyv –

– røver, løgner...

Og det er ikke det hele, vel?

– Tror du, det virker? – Ja. Hun får fat i den rigtige Siri.

Det føles forkert. Ikke som terapi, men forhør.

Du kom til Italien, solgte et hus til et pensioneret engelsk par –

– og bestjal dem, da de tog hjem igen.

Men du vidste ikke –

– at datteren skulle bo der med sin egen lille pige.

Moderen tog dig på fersk gerning.

Du så hende i stuen, hun forsøgte at sige noget –

– og du slog hende i hovedet med en hammer.

Du så en lille 11–årig pige gå ind i rummet.

Hun så sin blodige mor og begyndte at skrige.

– Så slog du også hende med hammeren. – Nej.

Så gik du stille og roligt skabene og bagagen igennem –

– og tog deres ting.

Som om intet var sket.

– Det passer ikke. – Det er sandt.

Nej. Det kan ikke være sandt.

Kameraet på moderens laptop optog det hele.

De viste det i retten. Det kan måske opfriske din hukommelse.

Det, der fascinerer mig, er hendes spil.

Som om hun så videoen for første gang.

– Nu er det nok. – Undskyld, hvad?

Undskyld ikke til mig, men til hende.

Hvis du vil, kan du hvile dig på sygeafdelingen.

– Nej, jeg... – Jeg er glad for, du er okay.

Jeg vil ikke være låst inde længere. Jeg er okay.

Okay, vi ses i morgen tidlig til vores sædvanlige samtale. Alene.

Hej.

Hvor har du været henne?

Du havde ingen ret til det.

Jeg... Jeg gjorde en forskel.

– Du nærede bare dit ego. – Og hvad nærer du, doktor?

Det var din sidste terapi med Siri. Jeg giver Martin besked.

Halløj! Din hund sked på min veranda!

Måske er han musikanmelder.

Jeg legede bare.

Husker du det med lege, der skader folk?

– Om konsekvenser? – Ja.

– Du gjorde Siri fortræd. – Hun skadede sig selv.

Thomas. Siri ved, at hun ikke skal gå ind i Dødszonen.

– Hvad var planen? – Jeg ved intet om nogen plan.

– Må jeg gå nu? – Nej.

Thomas...

Behandlingen, du får her...

Den radikale behandling, vi giver dig... er unik.

Hvad betyder "radikal"?

At vi behandler dig med frihed.

Du har været på steder, hvor de låser en inde i et betonrum –

– som det her. Uden lys.

De pumper en fuld af stoffer, så hjernen bliver til vælling.

– Ved du, hvad vælling er? – Ja, grød.

Netop. Og vi vil da ikke have, at din hjerne bliver til grød?

Nej.

Nej. Vi vil se dig vokse op og blive en fin ung mand.

Cool. Må jeg gå nu?

Jeg vil tænke over det.

– Har du overvåget mig? – Kun din fordør.

– Det er jo ikke spor uhyggeligt. – Alting er uhyggeligt her.

– Skadede Thomas dig slemt? – Jeg overlever.

Godt.

– Ville du noget? – Du stoler ikke på mig, vel?

Det er okay, jeg er med.

Alle her er enten vagter eller psykopater. Upålidelige.

Omtrent sådan, ja.

Jeg reddede dig fra den lille lort.

– Men nu vil du vide hvorfor. – Ville du ikke?

Jo. Det ville jeg, Helena.

– Men ved du hvad? – Hvad?

Det ville en psykopat ikke.

De skider på andre folks motiver.

De er som blinde, når det gælder andres tanker.

Men du og jeg er ikke.

Javist. Du er vel også uskyldig, som jeg.

Nej. Jeg er skideskyldig.

Jeg gjorde noget forkert. Jeg burde sidde i fængsel.

Hvad laver du så her?

Jeg spillede gal for at få retspsykiatri i stedet for fængsel.

– Snakkede du dig ind? – Genialt, ikke?

Nu kommer jeg ikke ud, for når jeg siger det i terapien –

– ser jeg, at jeg er gået fra asken til ilden.

Det ses som bevis for, jeg er psykopat, manipulerende.

Du ved ikke, hvordan det er at fortælle alle noget –

– men ingen tror på dig. Som klaustrofobi. Et konstant tryk.

Altid hovedpine. En dag brister noget.

– Jeg ved måske, hvordan det er. – Ja, det gør du måske.

– Så du stoler på mig? – Nej.

– Men jeg forstår, hvad du siger. – Jeg må nøjes med det.

Det er ikke sundt at holde det her begravet.

Chokket, du viste, da du så filmen, var ulig alt, hvad du har vist før.

Når vi har set det før, var du meget saglig.

Jeg vil tale om det.

– Hvad nytter det? – Jeg forstår.

Det handler om tillid, selvfølgelig.

Dr. Kowalska var meget hårdhændet.

Jeg undskylder, at jeg lod det ske.

Du må være meget vred.

– Og hvad med hunden? – Hvad med ham?

– Hvad hedder han? – Luck.

Luck? Det er et fint navn.

Kan du lide ham? Jeg har set jer.

Ja, jeg kan lide ham.

Hvad kan du lide ved ham?

Han stiller ingen spørgsmål.

Selvfølgelig. Har du altid været hundemenneske?

Det formoder jeg.

– Har du skadet en? – Nej.

Havde du hund som barn?

Ja. Zorro.

Zorro?

Jeg elskede den hund.

Hvad er der galt?

Hvad skete der?

Han blev ramt af en bil.

– Så du det ske? – Nej.

Far lod os ikke se ham, før vi begravede ham.

Han var for hårdt kvæstet.

Jeg forstår. Det gør mig ondt.

Et dårligt år.

Det værste.

Var det ikke samme år, at din familie blev splittet?

Det må have været svært.

Du må godt græde. Det er normalt.

Ja, men du tror ikke, jeg er normal. Vel?

Hvordan føltes det?

– Kan du beskrive følelsen? – Det ved jeg ikke.

Aner det ikke.

Prøv. Hvad sker der?

Jeg kan se min far.

Han er oppe på taget og renser tagrender.

Og han græder utrøsteligt.

Som om han aldrig vil stoppe. Og far græder aldrig.

Og han fandt noget i tagrenden.

Han holder det i hånden og ser på det.

– Hvad er det for noget? – Hans hammer.

– Hans hammer? – Ja.

Far mistede sin hammer.

Og han endevendte hele værkstedet.

Og hele huset. Han var rasende...

– Hvad er der? – For helvede!

Jeg er så skidedum. Jeg er så dum.

Zorro blev ikke kørt over.

Siri dræbte min hund med hans hammer, ikke sandt?

Derfor skilte mor os ad.

Hun var ikke gal, hun ville...

...beskytte mig mod hende.

I denne historie indser moderen, Siri er en vordende psykopat –

– og redder den "normale" søster ved at skille dem ad.

"Sophies valg."

Moderen ofrer et barn for at redde et andet.

– En rimelig forklaring. – Men trist.

Men tror du på den?

Hun har aldrig talt om den del af sin barndom.

Og med den nye "Hel" –personlighed.

– En helt ny historie. – Siri opdigter historier hele tiden.

Ja, og altid samme præmis. "Det er ikke min skyld."

– Ja. – Tårerne er foruroligende ægte.

Foruroligende ægte?

Du har ret. Vi burde kalde hende psykopaternes Meryl Streep.

Vi ses på mit kontor.

Må jeg sidde?

Hvordan går det?

Fotoet. Fotoet af Svalas skader. Der var en hammer på det.

Nu er der en indbildt hammer på et indbildt foto.

Nej, jeg så fotoet.

Det kan bevise, at Siri angreb Svala.

Hun slår ting, folk og dyr med hammer.

Eneste bevis på, du har brugt en hammer, er forbrydelsen på videoen.

Hvor Siri brugte en hammer. Og på min hund, og...

Hvorfor vil du kompromittere dig selv?

Er der blod på hammeren, beviser det, det var et angreb.

Var Svalas ulykke ikke en ulykke –

– må du ringe til politiet, så de efterforsker det, ikke?

Ja, selvfølgelig. Hvis det ikke var en ulykke, og...

Godmorgen!

– Hvad laver du? – Leder efter noget.

Hvis du vil hænge dig selv, kan du få et reb.

Hvad er det?

Fader Bloch er død. Har du ikke hørt det?

Hjertetilfælde. De holder gudstjeneste for ham i kapellet.

– I kapellet? – Ja. Og så skal han begraves.

Det er vel et fint nok sted?

– Bjergorme skal også spise. – Pis!

Hvad er der?

– Hej! – Hej.

Hvad laver du her?

Kan du huske, Raymond ville drukne mig?

Jeg så en hammer der. Jeg skal have den.

Der er mange mennesker. Vent.

– Er alt i orden med jer to? – Ja, alt i orden.

Du ser oprevet ud. Det er en begravelse. Ingen ballade i dag.

Jeg vil ikke lave ballade.

Det er fader Bloch. I var ikke venner. Hvad laver du her?

Det er jo hans begravelse, kom nu.

Tak.

Er du her og viser ham sidste ære?

Jeg håbede på en åben kiste –

– for at være sikker på, skiderikken er død.

Man skal ikke kaste med sten i et glashus.

Dine hænder er næppe rene, Carol.

– Måske, men ikke med børns blod. – Fair nok.

Siri!

– Hej! – Op med dig!

– Frøken! – Op, tak.

Der skal være en hammer her et sted!

– Hvad laver du? – I ved, hammeren, der er væk?

– Jeg så den herinde! – Slap af.

– Raymond! – Hvad nu?

Nu går vi, Siri.

– Han har den! – Kom nu.

Slip mig! Raymond!

– Siri! – Stop!

– Siri! – Nej! Han har hammeren!

– Du skulle jo beherske dig! – Han har hammeren!

Bliv her.

Stop, Raymond! Ellers nedlægger jeg dig!

Jeg nedlægger dig og tager din kikkert.

– Kom her. – Tak.

Jeg passer bare mit job. Bliv der.

Ned på knæ, Raymond. Ned på knæ!

Hænderne bag hovedet. Se i hans taske.

Der er intet der.

– Tjek hans tøj. – Seriøst?

Du skal ikke give mig ordrer.

Men hvis det beroliger dig, så...

Kropsvisiter ham.

Ingenting.

Nej. Han tog den. Jeg ved det. Han må have taget den!

Det er ikke sandt, bare fordi du ønsker det.

Raymond kan næppe gemme en hammer i røven.

Siri. Ingen hammer. Ikke mere ballade. Okay? Ikke mere ballade.

Al balladen startede med tvillingens besøg.

Som du modsatte dig, det ved jeg.

Vi må berolige hende på en eller anden måde. Nogle forslag?

Hun vil ikke synes om det.

Du burde blive her. Du har brug for hvile.

Nej, jeg har brug for, at du finder den, der tog hammeren.

Her kan du spise og sove godt. Føle dig tryg.

Hvordan kan jeg føle mig tryg, når jeg er fanget her?

Her giver vi ikke medicin unødigt. Du skal ikke.

Men jeg tror, det ville hjælpe dig til at slappe af.

– Dybe indåndinger... – Tror du, det er julelege?

Hun er nok... min David.

– Du kan vel være mig? – Jeg ved ting om dig, Siri.

Du ved vel, hvad dr. Silva vil gøre nu?

Er du virkelig Hel?

– Aldrig en rolig stund med dig. – Ingen flygter fra Himmelsdal.

Er du tilbage?

– Spændende? – Ikke nu, Margot.

Carol? Nej, gør ikke det her, Carol.

Du ønsker, at det her var Carol.

Han er bare en dum olding, som tror, han er en stor kanon.

Han bestemmer ikke over mig.

Nej. Hvorfor gør du det?

Fordi du fortalte dem, jeg havde været uartig.

Bare rolig.

Jeg vil ikke æde dig.

Raymond sagde, en varm kniv gør, at man bløder langsommere.

Knægt, jeg må tale med fruen i huset.

– Vil du også gøre hende fortræd? – Vi har talt om impulskontrol.

Så, nej. Det vil jeg ikke.

Kun hvis Siri ikke vil angive sin XO–kontakt.

Seriøst, knægt. Fald nu ned.

Vil du sige, hvem det er?

Hvorfor tror du, han så gerne vil lukke munden på mig?

Thomas, du har kniven.

Slip mig, og så tager vi os af Carol, ellers fortæller jeg alt.

Hvad? Sig, hvad du vil...

Er knægten din XO–kontakt?

Hvorfor har han bundet dig?

Du har nærmest reklameret med, du leder efter XO.

De tror, jeg er et svagt led, så han skulle skræmme mig.

Tror du, jeg er dum? En slags indavlet bonderøv?

Jeg kender knægten. Jeg er hans mentor.

Det er ikke nok med dit ord, for at jeg køber det der.

Hvis han ikke er i XO, hvorfor gav han mig kortet?

– Kortet? – Kig på bordet.

Kom med det.

– Det er bare et skide kort. – Hold det op mod lyset.

Kan du se hullerne? Hvert og et er et fungerende kamera.

Ray–Ray, få snotungen ud herfra.

Kald mig ikke Ray–Ray.

Undskyld, Raymond. Få ham så ud herfra.

Se, hvordan alting løser sig. Jeg ville tilbyde en fin handel –

– og så giver du mig, hvad jeg vil have alligevel.

Så nu har jeg stadig noget at forhandle med næste gang.

Raymond gav mig en hammer efter dit lille nummer i kirken.

Du har gjort dig stort besvær for at finde den.

– Hvad vil du have? – Jeg forstår hvorfor.

Blodpletter, fingeraftryk...

Du gør nok meget, for at personalet ikke får fat i den.

– Hvad vil du have for den? – Ja...

Nej, jeg beholder den til senere.

– Rend mig. – Skal jeg rende dig i røven?

Det ville du ønske.

Giv den til dem, det skider jeg på.

Siri, du er virkelig skør og sær.

Hvis de ikke havde kastreret mig kemisk, havde jeg nok fået lyst.

– Bluf aldrig en bedrager. – Giv dem den.

Vær en mand. Afslør mit bluffnummer.

"Vær en mand"?

Jeg fortæller, de tog mine juveler, og du angriber det som en svaghed.

Prøv ikke at trykke på mine knapper. Du kan ikke.

Du er muligvis en skør kælling, men jeg har din hammer. Og ved du hvad?

– Hvad? – Du er min skøre kælling.

.:: TWA - Your Source Of Quality! ::. www.nordicB.org

Tekster: Pernille Lærkner www.sdimedia.com