Original subtitles

Undertrykte af furiernes mørke hær og brændte af dragens ånde, -

- er freden og harmonien i Nazroths tolv riger kun et fjernt minde.

Zaldars prinsesse rejser sig fra kaosset, omgivet af stanken af død.

Hun har overlevet tilintetgørelsen af sit slot.

Og hun reddede et magtfuldt drageæg ud af slottets ruiner, -

- og hun ved, at hendes bror står bag blodfuriernes hær.

Hun må redde sit folk.

Der er en krig på vej.

Ved sin side har hun de mest loyale og modige af de kongelige riddere, -

- som kæmper mod en fælles fjende sammen med katurikrigerne:

Prins Favian, som de må forhindre i at erobre verden.

Riger vil blive knust under tusindvis af furiers fødder, -

-og brændt af ustoppelige drager.

Et kongedømme vil rejse sig af asken.

- Det er forladt. - Hvor er alle henne?

Bliv bag mig, prinsesse!

Vores slag sinker dem bare, George!

- Det er det samme med sværdet! - De føler ingen smerte.

- Gør vores våben ingen skade? - De mærker ingenting.

Hug hovedet af dem!

Så gør vi det og får det overstået!

Det er altså sådan, vi dræber dem. Gennemsøg husene for våben.

Bær ligene over i laden og lås døren.

Hvor meget mere har De tænkt Dem at smøre på? Det stinker.

Jo mere du får på, desto hurtigere heler såret. Skal jeg holde op?

- Når De siger det sådan. - Så hold op med at brokke dig.

De er en sand healer, Deres Højhed. Og en god syerske.

Tak.

Vi må have det tøj af Dem. Jeg mener; De burde ikke se så royal ud.

Det tiltrækker sig for megen uønsket opmærksomhed.

Ja, tøjet føles ret så upassende.

Vi vil støde på mange desperate mennesker. Ikke kun furier.

Alle kan arbejde for prins Favian.

Der er en høj pris på Deres hoved, Deres Højhed.

Jeg så noget tøj i en af hytterne. De burde skifte.

Hvordan fik Favian fat på æggene?

- Hvad skal han bruge dem til? - Aner det ikke, men jeg ikke lide det.

- Drageæg er magtfulde. - Magi medfører intet godt.

Bare det at have det med, bringer os uheld.

Det må have noget at gøre med blodfurierne.

Eller også vil han skabe en dragehær.

Så ville han blive utroligt magtfuld. Ingen har før gjort en drage til slave.

- Ingen har fundet et drageæg før. - Hvad mener du?

Man mener, at dragerne lever i de takkede bjerge.

Bag vulkanerne og floderne af lava.

Ingen mennesker har krydset dem, og bjergene er forræderiske at bestige.

Og havene rundt om er for farlige til, at nogen tør sejle på dem.

Vi ved, at Favian styrer furierne, og at han vil fravriste vores far tronen.

- Men hvordan vil han gøre det? - Der findes en anden.

En, som endnu ikke har vist sig.

Sådan må det være.

Favian har hverken viden eller magt til at gøre det her selv.

Eller modet.

Hvad er det?

Det stammer fra dragen, som ødelagde slottet.

Få nu sovet lidt. Ved solopgang fortsætter vi mod det nordlige slot.

Jeg tager den første vagt.

- Vil du have selskab, George? - Nej, hvil dig, gamle ven.

- George? - Dimia.

Gudskelov, at vi fandt jer.

I er kongens riddere. I var på kroen.

Vi er reddet!-I må redde os.

Hvad er der sket?

Cattle Ridge blev angrebet. Vi er de eneste overlevende.

De der furier... De dræbte så mange af os.

Vi mistede vores datter.

- Vil I ikke nok hjælpe os? - Hvor er I på vej hen?

Til kongens vestlige slot, hvis I også skal derhen. Vi er i sikkerhed der.

Kongens hær vil beskytte os.

Hvad er der i vejen?

- Yd os beskyttelse indenfor murene. - Vil I ikke nok beskytte os?

- Vi er døde, hvis I svigter os. - Vis barmhjertighed. Vi er ærlige folk.

Så er det nok!

Slottet er ødelagt.

- I finder ingen tilflugt der. - Er vi gået helt hertil uden grund?

De lyver. De vil ikke hjælpe os. Ikke engang furierne kan vælte slotsmuren.

Sir George fortæller sandheden. Slottet er jævnet med jorden.

I må tage med til det nordlige slot. Det er det eneste sikre sted.

Hvad kan ødelægge et slot?

Pas på!

- Den er ude efter ægget. - Så lad den få det.

Vær forsigtig.

Jeg sagde jo, at det bare ville medføre problemer.

Godt, at slippe af med det.

Indtil den vender tilbage.

De bliver nødt til at vente her.

Du skal se det her.

Bliv hos prinsessen, Dimia.

- Hvad er der i vejen? - Furier, så langt øjet rækker.

Og de er på vej mod os.

- Hvad skal vi gøre? - Vi dør.

- Vi dør alle sammen. - Vi har mistet alt.

Jeg vidste, at vi ikke skulle være gået denne vej. Jeg sagde, at vi skulle gå...

Jeg er borger, og du gør, som jeg siger.

Hold op med at skændes!

Hold op med at skændes.

Hvad skal vi gøre?

Ja, hvad skal vi gøre?

Vi er fanget her. Vi slipper ikke igennem.

Der er tusinder af dem.

Det her var prinsens plan. At omringe og dræbe alle, der er ikke er loyale.

Hvordan når vi det nordlige slot? Vi bliver nødt til at advare min far.

Vi må beskytte folket i vort rige. I alle riger.

Favian vil tvinge os i knæ. Vi kan ikke lade ham vinde.

Måske bør vi vende hjem til Katuri?

Tror du, at vi klarer det? Favian har uden tvivl omringet riget nu.

Det føles forkert, at vi ikke kæmper med vores søstre til sidste åndedræt.

Jeg er enig, men har vi noget valg?

Oddsene er imod os, George.

Vi kan hverken gå mod nord eller syd. Hvad gør vi?

Øst. Mod kysten og havets sikkerhed.

Jeg har ingen penge til at betale rejsen med.

Her. Tag den her.

Giv det til kongens kaptajn. Bed ham sejle mod De Røde Øer.

Han skal blive der og afvente ordrer. Hele armadaen skal lægge fra land.

- Skal I ikke med? - Nej, vores vej går gennem mørket.

I er sikrere til havs.

Lad mig tage med jer.

Jeg kan hjælpe til. Jeg kan blive ridder.

Det tager år med dedikation og træning. Vi begyndte som børn.

Du er medborger. Dit ansvar hviler hos disse mennesker.

- Men du tager katurikrigerne med. - Jeg sagde nej.

Det er Bryce? Ikke?

Riddere skal adlyde ordre, selvom de ikke er enige.

- Hvilken er den bedste vej til slottet? - Vi går gennem Mørkets Rige.

Mørkets Rige er et ondt sted.

Ingen, ved deres sunde fornuft, går den vej.

Det er den korteste vej. Furierne nærmer sig. Vi har intet valg.

Mørkets Rige, George... Ingen har overlevet Mørkets Rige.

Luften er ladet med rygter. Snak om at vælte kongen.

Hver en sten på slottet har ører.

Jeg har også ører. Der er forandring på vej.

Det er forræderi. Det bliver vores død.

Deres Højhed, De ville høre seneste nyt.

- Deres Højhed? - Undskyld, hærfører.

Mine tanker er hos min hustru, dronningen.

Jeg frygter, at hun bliver stadigt svagere.

- Hvad var det, De sagde? - Vi har intet hørt fra det vestlige slot.

Budbringerne er ikke vendt tilbage, og vi frygter for prinsernes sikkerhed.

Deres sikkerhed?

Vi sendte en hel bataljon. Tænk, hvis George og hans mænd fejlede?

Tænk, hvis dragen har ødelagt slottet?

Tænk, hvis min datter...?

Tænk, hvis...?

Bare rolig, fader. Det vestlige slot er i sikkerhed, ligesom jeg og min søster.

Hvad laver du her, Favian?

Jeg ville være tæt på dig og mor.

Hvor er bataljonen?

Jeg behøver ikke at gemme mig bag en bataljon, far.

Jeg trodser alle farer for at stå ved min mors side.

Bataljonen forbliver hos folket på slottet.

Et gammelt hjerte glædes over dit mod.

Men Favian...

Hvor er Elizabeth?

Tror I på alle historierne om Mørkets Rige?

- Det er mere end historier. - De, der er gået derind, er forsvundet.

- Man har kun hørt deres skrig. - Det er sandt.

Vi katurier kender mange fortabte sjæle der.

- Hvad handler alle myterne om? - Myterne?

Legenden fortæller om en troldmand med navnet Magister.

Han kom til den dybeste og mørkeste dal.

Der brugte han sine kræfter til at skabe de mest modbydelige væsener.

En mærkelig tåge lagde sig over landet, og i 200 år har Mørkets Rige-

-jaget skræk i livet på de uskyldige.

- Og alligevel er vi på vej derhen. - Men det kan jo ikke være sandt?

- Det lyder som et mareridt. - Ingen levende ved det.

Jeg vil have, at I lærer mig at kæmpe.

Hvis halvdelen af legenderne er sande, bliver jeg nødt til at hjælpe jer.

Som De vil.

Sværdene, Richard.

Tag sværdet. Hold det sådan her.

Nu er det en del af Dem. Lad dets vægt følge Deres bevægelser.

Hold det ind mod kroppen og læn Dem fremad.

Mange vil tvinge Dem ned. Hold bladet således, og det vil finde sit mål.

Herfra parerer De.

Godt.

Er De klar?

Godt.

Brug kroppen og fodarbejdet til at undgå slagene.

Vis hvordan.

Angrib.

Prøv.

Godt.

Åh, sirenerne.

Fisk, rom...

Så godt.

- Der er noget, jeg har villet fortælle. - Okay.

Staldpigen, som jeg nævnte... Elizabeth og jeg...

Jeg ved det godt.

- Hvor længe har du vidst det? - Fra for to dage siden på slottet.

Det var ikke planen. En prinsesse og en ridder. Så jeg holdt det hemmeligt.

- Mange vil misbillige det. - Men ikke du, min ven?

Nej, men vi færdes i et farligt område, så du bliver nødt til at tænke klart.

- Du sov ikke i går aftes, vel? - Nej.

Du vil altid beskytte mig. Selv mod mig selv.

Altid, sir. Altid.

Tror du, at kongen har mistanke om, at noget er under opsejling?

- Det er muligt, min herre. - Muligt?

Sig til Magister...

...at han skal have furierne klar til angreb udenfor slotsporten.

Vi må sikre os, at min kære søster og hendes elskede riddere, -

-møder deres skæbne.

Ingen har set hende. Heller ikke sir George eller sir Richard.

De skal findes.

Sig til Magister, at han skal sende nogen furier, som har kendt dem.

Nogen, som vi har magt over og som ved, hvordan ridderne tænker.

- Find og tilintetgør dem! - Som De ønsker, min herre.

- Hvad er der? - Ingenting.

Jeg kan hverken høre fugle, dyr eller insekter.

- Vi er fremme. - Ved tærsklen til Mørkets Rige.

- Et sted uden dag og nat. - Jeg bryder mig ikke om det.

- Det er der ingen af os, der gør. - Hvad gør vi så nu?

Gør jer klar. Når vi først er gået derind, kan vi ikke vende tilbage.

Er du klar, ridder?

Jeg ville være død lykkeligere i sirenens arme.

Vi bevæger os hurtigt og lydløst. Uden at vække opsigt.

Hvad er det?

Noget stort og tungt. Sporene er to-tre timer gamle.

Det er en dæmon.

Det er lige meget. Sporene fører i den anden retning. Vi fortsætter.

- Skynd jer at laste tønderne! - Riget hærges af furierne.

- Furier? Det er bare historier. - Nej.

Nej, nej, de er virkelige. De dræbte min datter og min mand.

- Kom nu! - Det er sandt.

Vores landsby og det vestlige slot er blevet lagt i ruiner.

- Hvor er kongens budbringere? - Sikkert døde.

De kongelige riddere bad mig give dig den her.

De bliver nødt til at hjælpe os!

- Vi skulle sejle mod De Røde Øer. - Kaptajn?

- Hvis blod er det? - Min mands.

Han er... var en simpel krovært. Han var chanceløs mod furierne.

Jeg har mistet alt.

Vi har vores ordrer. Vi skynder os til De Røde Øer.

- Hvad er det? - Vi bliver overvåget.

Gem jer!

Lad os komme af sted, før væsenet vender tilbage.

- Hvad var det? - Jeg hverken ved eller vil vide det.

- Eller hvad den var bange for. - Det er det, vi alle skal frygte.

Det er magi.

Lad os komme væk herfra.

Søg i jeres rådne sind og find jeres gamle hærfører George.

Find ham og prinsessen, hvor end de er. Hvil ikke før, de er døde.

- Jeg fatter ikke, at Bryce forlod os. - Han er selvisk. Sikken medborger.

- Han slås med sine egne dæmoner. - Kaptajnen vil se jer.

Han vil vide, hvorfor vi skal til De Røde Øer, og hvorfor I er ombord?

- Fortæl om furierne. - Vi er flygtet for livet.

Ridderne bad os gå til dig. For at beskytte Zaldars folk.

Kun vore handlinger kan sikre vor riges fremtid.

Ville du se mig, far?

Det er normalt at banke på, før man går ind.

Din budbringer sagde, at det hastede, så jeg ville ikke spilde tiden.

Jeg foretrækker at stå op og fornemme rummet.

Sæt dig.

Du skjuler noget for mig.

Så vidt jeg ved, er slottet intakt.

Hvorfor skulle det ikke være det?

Magi. Jeg kan lugte det.

Kan I høre det?

Det lyder som et jordskred.

Vi må fortsætte.

Fremad.

Vi bliver knust.

- Ind på linje! - Våben bider ikke på ham.

- Stop, I gør den bare vred. - Elizabeth, nej!

- Den slår hende ihjel! - Vent!

Vent!

- I tramper på mit hjem. - Tilgiv os.

Vi vidste det ikke. Vores land er ødelagt. Vi søger beskyttelse.

Vi vil dig intet ondt.

Sænk jeres våben!

Vær forsigtige.

Stedet her er ondskabsfuldt.

Tak for din venlighed.

Venlighed.

- Det var mærkeligt. - Vi var klar til at kæmpe...

- ...men prinsessens ømhed var nok. - Gør aldrig det igen, Elizabeth.

Det er okay, George. Stol på mig.

Der tales om bevægelige klipper, men de var tydeligvis i live.

Vi bør nok overveje fortolkningen af legenderne.

Klart. Men, venner, skal vi ikke komme væk herfra?

Hans tid er forbi. Det er på tide, at jeg bliver konge.

Hvad ønsker De, at jeg skal gøre, min herre?

Find en måde, at få furierne herind på.

Jeg vil overtage slottet i løbet af to dage!

Som De ønsker, min herre.

Og du, kære søster.

I hvilket af de fire hjørner er du?

Så I det? Vi er ikke alene.

De overvåger os.

Jeg har set to af dem.

Hvor langt har vi endnu, George?

Måske en eller to dage. Men terrænet skal snart begynde at stige, -

- hvis vi nogensinde skal slippe ud af Mørkets Rige.

Der stinker her. Det giver mig kløe.

Der!

Kom, hurtigt!

Hun er død.

Et slags rovdyr.

Katuri.

Jeg er ridder.

Før dem til lord Retos.

Kig fremad.

Et sted uden dag eller nat.

Et tusmørke af uendelige mareridt.

Stands.

Før dem til ham.

Bryce, bæsternes banemand!

Bryce! Bæsternes banemand!

Katurier.

Hvad laver I her?

Her er ikke sikkert. Følg mig!

Gjorde du det? Slog du alle de bæster ihjel?

- Ja. - Vær forsigtige.

Mægtige kriger. Du må være Bryce. Ham, som dræbte alle væsenerne.

- Hvor ved du fra, hvem jeg er? - Du hyldede dig selv.

Du dræbte så mange fjender, og så står du her.

Uden den mindste skramme.

- Jeg er hurtig. - Nej, vel er du ej.

Jeg er kriger.

Og jeg dræbte alle bæsterne.

- Så I burde tage jer i akt. - Mener du det?

- Hvad laver du så langt hjemmefra? - Sporer en gruppe riddere og katurier.

Jeg er kommet for at redde dem.

- Sporer du katurier? - Løgner!

Hvem? Og hvorfor skulle disse katurier have brug for din hjælp?

Der sværmer en mørk hær over riget.

De følger efter sir George.

Er katurierne riddernes fanger?

- Nej. De samarbejder. - Dimia har forrådt os!

En dræber som dig kan være til nytte. Kom, Bryce.

Lad os finde dine riddere og katurierne.

Jeg er Retic, herre over Mørkets Rige. Hvem er I?

Hvad laver I i mit rige?

Vi er på gennemrejse. Giv os vores våben, så fortsætter vi vores færd.

Fortsætter jeres færd?

Ingen udefrakommende er nogensinde trængt ind i mit rige.

- Nej. I bliver som mine gæster. - Dine gæster?

Plejer du at binde dine gæster?

Hvem er I? Hvad laver I her?

- Vi er bare på gennemrejse. - Ingen rejser herigennem.

- Alle andre veje er blokerede. - Røvere!

Ja. I er på flugt.

Det er lige meget. At rejse denne vej betyder døden.

Vi kendte ikke Deres riges love, og der var ingen at spørge. Lad os gå.

I er for underholdende at lade gå.

I dræbte mange af mine mænd og overlevede, så I kunne stå foran mig.

Og I understår jer i at bede mig om at lade jer gå.

- Jeg... Vi mente ikke... - Stille!

Tag våbnene fra dem og før dem bort. Jeg beslutter, hvad vi gør ved dem.

- Bid eller stik? - Bid.

- Hvad er det? Hvor kommer det fra? - Stille! Lyt!

Følg mig! Kom! Skynd jer!

- Det er for sent! - Nej!

Løb!

Stands.

Vent, jeg vil høre, hvad de vil.

Retic, det er mig, din herre. Dette er mine skabninger. Lyt til mig.

Jeg har sporet to riddere og en prinsesse hertil. Har du dem?

- En prinsesse? - Har du dem?

- Muligvis. Hvad betyder de for dig? - Før dem til mig.

- Nej. - Vover du at trodse din herre?

"Herre." Herre? Du har ingen magt her.

Ikke siden du forlod os for at tjene din prins.

- Jeg skabte dig. Du skal adlyde mig. - Nej! Ingen af os vil adlyde dig.

Jeg regerer Mørkets Rige nu!

Jeg skabte dig, og jeg kan tilintetgøre dig.

Gør mig ikke vred, for så sender jeg min furiehær efter dig.

Glem ikke monsterhæren, som du vendte ryggen. De adlyder mig nu.

Retic, min søn. Jeg vil ikke invadere dit hjem. Jeg ved, at du har dem.

Vi ønsker det samme.

- Ønsker du dem døde? - Ja.

Og hun er prinsesse af Lysets Rige?

- Zaldars prinsesse. - Okay.

Jeg slår dem ihjel, når jeg beslutter det.

Men de forlader ikke Mørkets Rige i live.

- Så har vi en aftale. - Hent fangerne. Før dem til arenaen.

Uanset hvad der sker, så tager vi prinsessen med herfra.

- Som du ønsker. - Med ære.

Med ære.

Før dem frem!

Stille!

I har skændet mit land og dræbt mine mænd.

Jeg giver jer et valg. Dø, hvor I står nu...

...eller kæmp til døden for jeres frihed.

Vind, og I er frie til at gå.

Os alle sammen?

Nej, prinsessen bliver. Hun er min.

Aldrig! Vi accepterer ikke dine vilkår!

Så dør I, hvor I står nu.

Vent!

Nej, Elizabeth!

Det er min beslutning, George.

I slår deres mester, og så opsøger I min far.

Red vort folk.

Lov mig det.

Stol på mig, George.

Godt så. Vi accepterer det.

- Vi accepterer dit tilbud. - Fortræffeligt.

Hver og en af jer skal møde den, jeg vælger.

Vi kæmper til døden. Vi er krigere. Det er sådan, vi lever.

- Med ære. - Med ære.

Tror du virkelig, at han lader os gå, hvis vi vinder, George?

Hent Badara og Marunga!

Kæmp!

Slå dem ihjel!

Kom nu! Op med dig!

Nej!

Ja! Kom nu!

Kom nu, Richard.

I har slået to store krigere. I overrasker mig.

Kom med den anden.

Du er prinsesse i den lyse verden. Jeg har altid ønsket mig en prinsesse.

En dronning.

Du bliver min flotteste konkubine.

Ja.

- Kom nu, George. - Vær barmhjertig!

Lad os gøre det lidt mere interessant.

Ja, kom nu, George!

- Har du nogen tips? - Forsøg at holde dig i live!

Det der giver et ar.

Ja! Sådan ja!

Det rækker!

Vi har besejret dine mestre! Vis ære og lad os gå.

Alle sammen.

Han lader os aldrig gå.

Pas på!

- Jeg holder mit ord som en mand. - Du er ikke nogen mand.

Jeg er herre over Mørkets Rige!

Kom nu!

Rejs dig, George, rejs dig!

Jeg er herre over Mørkets Rige!

Han holder ikke meget længere. Gør dig klar.

Ned.

Elizabeth!

Hvis George ikke klarer den, må vi hente prinsessen.

- Hun gav dig en ordre. - Det gjorde George også.

Troede du virkelig, at I kunne vinde jeres frihed?

Jeg er herre her, og jeg bestemmer, hvem der lever, og hvem der dør!

Ikke længere!

Tving mig ikke til at dræbe dig. Overgiver du dig?

- Jeg overgiver mig. - Så accepterer jeg din kapitulation.

Vi rejser uskadte herfra. Accepterer du det?

- Ja. - Højere, så alle kan høre dig!

Jeg accepterer, at du og dine venner rejser uskadte herfra!

Før prinsessen herned!

- George. - Godt kæmpet, ridder. Virkelig.

- Jeg troede, at du var færdig. - Jeg giver aldrig op.

Nu forlader vi det her gudsforladte sted.

Katurier.

Dræb dem alle!

Vi har ledt efter jer, siden I tog af sted. I forrådte os for ridderne.

Nu skal du dø!

Du bliver aldrig dronning!

Jeg forrådte jer ikke.

Ridderne reddede os! Kæmp mod mig eller med os.

Nu er det nok!

Nu er det nok!

Nu er det nok!

Vis barmhjertighed.

Vi lagde ud som fjender, Retic, -

- men vi kan kun vinde krigen som allierede.

Vi har alle en fælles fjende.

Vi kan kun besejre ham sammen.

Min fjendes fjende er min ven.

Hvor lang tager det for furierne at omringe slottet?

- En dag, min herre. - Sig, at de skal skynde sig.

- Folk opdager snart, at kongen er væk. - Som De vil.

Hvor mange drageunger er blevet udklækket?

Jeg vil have, at de er mig underdanige.

Jeg vil have, at alle drageungerne adlyder mig.

Okay. Jeg accepterer jeres tilbud om en alliance.

Hvad stiller vi op med furierne, George?

Det siges, at forbandelsen hæves, hvis man dræber troldmanden bag den.

Lad os håbe det.

Jeres fiasko og ulydighed er uacceptabel.

I er svage og underlegne væsener.

Jeg beordrer min furiehær at udrydde jer.

Prinsessen, ridderne, katurierne, alt levende i Mørkets Rige.

Jeres eksistens betyder ikke længere noget for mig.

Frygt ikke! De udefrakommende ser os, som dem vi er.

Vi er alle krigere! Vi har en fælles fjende.

Vores skaber vil ødelægge vores rige, og han vil ødelægge deres rige.

Sammen er vi stærke.

Sammen kan vi stoppe ham. Saml hæren!

For i morgen drager vi i krig!

Hvad har du gjort, Favian?

Det nordlige slot vil snart være mit.

Hvad er det for en slags væsener?

Det er mine væsener. Det er furier, fader.

De har stoppet budbringerne, dræbt tropperne...

...og med hjælp fra dem vil jeg overtage...

...dit kongerige.

Men hvorfor?

Hvorfor gør du det så?

Gør din magtliderlighed, at du vil vende mine undersåtter...

De er ikke dine undersåtter længere.

De kan vælge at acceptere mig som deres hersker, -

-eller blive tilintetgjort af min hær.

Din hær.

Nej, Favian. Nej.

Hvad har du gjort? Hvor er din søster?

- Hvor er hun? - Og du, far...

...bliver...

...her.

Oversættelse: J. Petersen