Original subtitles

I 1992 invaderede den serbiske hær Bosnien og indledte en krig, -

- som førte til massakrer på civile i den etniske udrensnings navn.

Over 200.000 døde.

Det største antal døde i en europæisk konflikt siden Anden Verdenskrig.

I 1995 greb den amerikanske hær og dens NATO-allierede endelig ind.

Det skete i Operation Deliberate Force.

I dækning!

Indstil skydningen!

BEOGRAD SERBIEN

NU

- Du kommer for tidligt. - Det gør du også.

- Har du sagsakterne? - Har du pengene?

Må I få et langt liv.

I 18 år har jeg ventet.

Hvad så nu?

Jagt. Nu skal jeg på jagt.

...kampe i den nordlige ende af byen har varet i dagevis.

Dødstallet er nu oppe på 35.000, og mange af dem er civile.

Flere tropper til endnu blodigere kommende kamphandlinger-

- har skabt bekymring blandt oprørerne og i resten af verden.

Krigsstøtter i Washington taler for at bevæbne de syriske oprørere.

Vi bør overveje alle muligheder, også at bevæbne oprørerne.

Eksperter siger, at bevæbning af oprørerne vil kaste landet ud-

- i en lang borgerkrig.

Og det vil udgrænse de oprørere, som er fortalere for ikke-vold.

- Læg en besked efter hyletonen. - Hej, far. Det er Chris.

- Fik du fat i ham? - Nej, maskinen svarede.

- Hvad med at prøve hans mobil? - Han har ikke nogen mobil.

- Du kunne sende en e-mail. - Eller en computer.

- Jeg lægger bare en besked... - Hej, ven, hvordan går det?

Det går godt. Fint. Hvad med dig? Vi har ikke hørt fra dig længe.

- Jeg holder mig beskæftiget. - Som sædvanlig.

Nå, hør her. Jeg ved ikke, om du så invitationen, -

- men Matthew skal døbes i morgen.

- Han skal tidligt i gang, hvad? - Hvad?

Det er fint. Det bliver en god dag.

Vi håbede på, du ville komme herned.

For at være ærlig, så bliver det svært.

- Kom nu, far. Hvad skal du da? - Bare lidt småting.

Hvis det handler om kirken, kan du bare komme til festen senere.

- Du behøver ikke tage slips på. - Så er det jo en anden sag.

- Kommer han? - Ja, far. Han kommer.

Mor har været gift med ham i 20 år. Og du har knap sagt 20 ord til ham.

Som sagt, -

- så har der været lidt travlt heroppe.

Jeg skal nok lade være med at plage dig mere.

Nej, du plager mig ikke. Du plager mig ikke.

Måske kører vi op og overrasker dig engang.

I må hellere ringe først.

Klart. Okay.

Så smutter jeg igen.

- Hej, far. - Hej, Chris.

Hej.

Satans.

Pis.

For fanden da også. Pis.

Pis.

Har du problemer med bilen?

- Du er langt væk hjemmefra. - Det var ideen med det.

Jeg er på sygeorlov.

Held og lykke med det.

- Må jeg se? - Jeg har styr på det, tak.

Den skal bare trækkes ind til byen.

Det er 50-60 kilometer. Lad mig nu se på den.

Jeg kørte taxa i London i syv år, så jeg blev ekspert i britiske biler.

- Jeg har ikke brug for hjælp. - Okay. Okay.

Du?

Jeg får en skarp smerte i benet fra tid til anden.

Det gør mig altid i dårligt humør.

Prøv nu.

- For fanden da. - Vær lidt tålmodig.

Jeg prøver på at genoplive bilen. Jeg vil ikke gøre det samme for dig.

- Jeg skulle have trukket den ind. - Okay, en gang til, tak.

Du udfører mirakler. Tak.

Jesu Kristi legeme. Det sad fast i oliefilteret.

Modsat amerikanske biler er den sart.

Man skal virkelig vedligeholde den. Man skal lytte nøje til den.

Det gør virkelig ondt i mit ben. Jeg er nødt til at køre.

- Min prædiken er forbi. - Apoteket lukker snart.

- Tak for hjælpen, mr...? - Emil Kovac.

- Benjamin Ford. Pas på dig selv. - I lige måde.

Pas på dig selv.

- Er du sikker på, du klarer dig? - Derhjemme er det her barnemad.

- Hvor kommer du fra? - Du kender ikke stedet.

Jeg er et gadekryds fra Balkan. Lad os sige det sådan.

Prøv alligevel.

- Lukomir. - Ja. I Bosnien.

- Jeg var udstationeret i Gradina. - Det er løgn.

Så er vi jo brødre.

- Det ved jeg nu ikke. - Vi er våbenbrødre.

- Lad mig trykke din hånd igen. - Verden er lille, hvad?

- Jeg har holdt for længe på dig. - Det er okay.

Det er for farligt at køre nu. Jeg tager tilbage.

- Tag med, hvis du vil. - Jeg vil ikke ligge dig til last.

Jeg kunne sige, det skyldes min kristne opdragelse, -

- men sandheden er, at sker der dig noget, går det ud over mig.

- Der er et begreb for det. - Jeg mener, det hedder karma.

Et par minutter til.

- Winchester, ikke? - Ja. 1873.

- Du er jæger ligesom mig. - Ja, fra tid til anden.

Men jeg bruger ikke det der.

Jeg bruger den her.

- Det gør det lidt mere retfærdigt. - Jeg er helt enig.

Jeg må tilstå, at jeg ikke er rejst her til kun for den friske bjergluft.

- Jeg er ude efter et trofæ. - Virginiahjort?

- Wapitihjort. - Nå, du fik en særtilladelse?

- Måtte du bestikke nogen for den? - Nej, jeg var bare tålmodig.

Jeg søgte om tilladelse til at skyde en femtakket buk.

Måske kan du tage med i morgen.

Vi gør ikke noget, før uvejret er ovre.

Hvem ved? Måske er du heldig at få et nyt trofæ til samlingen.

- Hvad jager du med? - Den her. Nu skal du se.

- Her. - Var du med i indianerkrigene?

Nej, det er den bue, jeg brugte som barn.

Den har et jævnt træk.

Den spændes ikke rykvist ligesom din.

- Men min knækker ikke. - Alle buer kan knække.

- Det er glasfiber. - Jeg har arbejdet med glasfiber.

- Var det efter krigen? - Nej, før krigen.

Jeg er ekssoldat som dig, men det er svært at forlade slagmarken.

Du talte om glasfiber.

Små luftbobler finder vej ind i støbeformen, -

- mens buen bliver fremstillet, -

- og hver gang du trækker strengen tilbage, svækkes buen.

Og så en dag sporer du vildtet-

- gennem græs, sten, mudder, regn og sne, -

- og endelig har du præmiebukken i dit sigte, og så...

...knækker den.

Du er lidt sær.

- Hvem er fotografen? - Det er mig.

- Er du fotograf? - Ja.

- Hvad forestiller det her? - Den gamle kirke i God's Peak.

God's Peak? En gentænkt form.

- Nej tak. Jeg behøver ikke noget. - Smag nu. Der er rigeligt.

Og det holder ikke særlig længe. Eller lad være. Det er et frit land.

Hvis du insisterer.

Det smager godt. Det er lækkert.

Det glemte jeg næsten.

Jeg har noget, jeg kan gengælde tjenesten med.

For den sande jæger.

- Det er lidt for sent for mig. - Kom nu.

Du fik ikke nogen smertestillende piller i dag.

Tænk ikke på den som en drink. Tænk på den som smertestillende.

Jeg drikker altid med venner. Aldrig alene.

Jeg har mange regler. De fleste af dem bryder jeg, men aldrig den.

Ziveli. Må du få et langt liv.

Kvinderne er smukke. De knepper hele natten.

Nu skal du fortælle en historie. Fortæl en krigshistorie.

- De fleste af dem er løgn. - De fleste, men ikke alle.

Og dem, der er sande... Hvem vil fortælle dem?

Hvordan kan man ellers holde fortiden i live?

- Fortiden er død. - Nej. Det er forskellen på os to.

Du drikker for at glemme fortiden. Jeg drikker for at huske den.

Jeg kan ikke huske så meget, men det her kan jeg dog huske.

Der var mere sprut end blod derovre, og der var rigeligt med blod.

For krigen.

Kom nu, Benjamin. Er der ikke noget, du savner ved krigen?

- Det er sindssygt at savne den. - Hvorfor?

Var krigen ikke barnemad for dig?

Du aner ikke, hvordan krigen var for mig.

Undskyld, jeg mente bare, at de fleste amerikanske soldater-

- bare smed missiler ind over Bosnien-

- i sikkerhed på skibe, der lå i Middelhavet.

De fleste, men ikke alle.

- Tre sjusser. - Hvad?

Mit folk siger, at vi elsker amerikanere i tre sjussers tid, -

- men vi har drukket fem.

Og jeg elsker dig stadig.

Kom. Lad os drikke seks. Eller måske syv.

Så glemmer vi, vi talte om det her.

...Billy Joe ville trække så han kunne skyd'

men den fremmede trak og skød før han kunne sig' en lyd

mens Billy Joe han segnede myldred' folk jo frem

og hørte så hans sidste ord:

"Revolverne skal ikke med

lad dem blive hjem'

revolverne skal ikke med".

The man in black.

Jeg elsker kraftedeme den her sang.

Smerter?

Det er en granatsplint, der er på vej ud.

Hvorfor får du den ikke bare fjernet?

Lægen siger, det er mit valg. Og jeg hader hospitaler.

Måske kan du godt lide smerte.

Nogle gange bliver tingene en del af en, -

- uanset om man kan lide det eller ej.

Hvad er det her for et billede af en baby?

Det er mit barnebarn. Han skal døbes i morgen.

Jeg tror ikke, jeg kommer. Jeg har ikke engang set ungen endnu.

Men hvis han sender en invitation, vil han gerne have dig med.

Ja, men konen... ekskonen tager sin nye...

Nu siger jeg nye, men de har været gift i 20 år.

Og ved du, hvad det mest overrumplende var?

- Hvad betyder "overrumplende"? - Overraskende.

Den nye mand var forlover til vores bryllup.

Sådan et svin. Det er løgn.

Han er okay. Han er ikke en skidt fyr.

Han har været der for min søn.

Han har været en bedre far, end jeg har været.

Jeg har været væk. Alle mulige steder.

- God knægt. - Kom nu, Ben.

Lad mig læse noget op for dig. Du kan bedømme mit tyske.

Okay. "Det er jægerens æresbyrde at beskytte og bevare sit bytte, -

- at jage på rette vis og ære Skaberen og hans væsner."

Benjamin, har du æret Skaberen med den der?

- Jeg har ikke nedlagt den der. - Har du ikke?

- Jeg har ikke dræbt noget i 20 år. - Det er da løgn.

- Alt, du ser her, er en gang pis. - Hvad mener du?

Det hele. Pis-bil, pis-hus, pis-glasfiberbue, pis-trofæer.

- Jeg ville da elske at eje det her. - Vil du høre noget sørgeligt?

Det hele var her, da jeg købte huset.

"Møbleret med rustikke design-elementer." Det stod der.

Sikke en vildmarksmand.

Jeg voksede op sådan et sted her. Ikke lige så stort og flot, -

- men det var ægte nok.

Bjerge, træer, hang ud med min far. Lad mig vise dig noget.

Den var min fars. En Silver Star. For tapperhed i felten.

Han kunne sikkert fortælle nogle krigshistorier.

Jeg har været i tre krige i fire forskellige lande, -

- og jeg har aldrig fået sådan en her.

Ingen præmie? Ingen præmie til Ben.

På trods af alt det, du gjorde, så fik du ingen præmie.

Jeg kan huske, første gang vi tog på jagt.

Jeg sagde, jeg gerne ville prøve hans bue. Så sagde han:

"Du kan ikke spænde den."

- Lærte han dig at skyde med bue? - Han lærte mig at lave en bue.

- Lave buer? - Han kunne lave hvad som helst.

Han kunne lave alt. Jeg ramte en buk den første gang. Lige i hjertet.

Falkeøje. Det kaldte min far mig.

Nu skal jeg vist ud i vildmarken igen.

Er du sikker? Jeg har et gæsteværelse.

Nej, du har været meget rar og gæstfri.

Men tilbuddet står stadig ved magt. Daggry i morgen. West Fork.

Og du får endda lov at skyde først.

Tak, men jeg skal nå en masse i morgen. Men tak for besøget.

Sov på det. Det kan være, du skifter mening.

- Mange tak. - Tak.

- Godnat, Benjamin. - I lige måde.

Pas på. De er glatte.

- Hvordan har du det? - Jeg har tømmermænd, men er okay.

- Det har jeg ikke. - Du er nok vant til det.

- Vildmarksmanden. Davy Crockett. - Kender du den?

- Har I den ovre hos jer? - Du er som Davy Crockett.

Gå op i midten der. Der har jeg haft heldet med mig.

Jeg går op til jagttårnet. Værsgo.

Den er stemmeaktiveret. Kanal tre. Sæt den på kanal tre.

Det er en prøve. Et, to.

Super. Det er en prøve.

Kender du den om den gamle italiener, der vil skrifte for præsten?

Han åbner den lille luge og siger: "Tilgiv mig, fader. Jeg har syndet."

"Under krigen bad en smuk kvinde mig om beskyttelse mod nazisterne."

"Jeg skjulte hende oppe på loftet."

Præsten siger: "Det var da en smuk handling."

Den gamle siger: "Det er værre endnu. Hun betalte mig med sexydelser."

"Blowjobs, for eksempel."

Præsten siger: "Krig gør alle til syndere. Du er tilgivet."

Den gamle siger: "Det er en stor lettelse, fader."

"Men jeg har ét spørgsmål til."

Kan du se den? Kan du skyde den?

Jeg prøver.

Skyd den.

Den er bare en sæk kød. Og sener.

Afliv den.

Skyd nu, Falkeøje.

- Hvis du vil have den, er den din. - Det ved jeg godt.

Hvad helvede var det? Du skræmte den væk.

Du har forandret dig, oberst Ford.

Kovac?

Du turde godt skyde i Manjaca.

- Hvorfra ved du, jeg var i Manjaca? - Fordi jeg også var der.

Det er jægerens æresbyrde at beskytte og bevare sit bytte, -

- at jage på rette vis og ære Skaberen og hans væsner.

Du er ikke bosnier. Hvad fanden vil du med mig?

Jeg har tænkt over, hvem af os der ville vinde i en fair kamp.

To mand alene i ødemarken.

Destilleret krig.

Min bue er knækket. Det er ikke en fair kamp.

Du af alle burde vide, at krig aldrig er fair.

Jeg sagde jo, jeg ville have et trofæ.

Jeg advarede dig om luftboblerne i glasfiberbuen.

Første gang der er et problem, så knækker den.

Er du vred over krigen? Skete der dig noget?

"Du dræbte min ven, så nu dræber jeg dig."

Jeg har accepteret mine synder. Det er slut.

- Nej. Krigen slutter aldrig. - Jamen så skyd mig da.

I stedet for al den her løben rundt. Skyd mig dog.

Benjamin, jeg vil jo bare småsnakke lidt.

- Småsnakke? - Det er det, man siger, ikke?

Du skød mig. Hvad fanden sna?

Ja, men jeg havde ikke noget valg.

Jeg kunne have skudt dig i hovedet, -

- men det gjorde jeg ikke. Jeg kunne have dræbt dig.

Kom ud, så taler vi sammen som gentlemen.

Kom. Sæt dig herovre. Sæt dig ned.

Benjamin.

Vil du nu hænge mig?

Hiv buksebenet op.

Der er en pind for enden af rebet. Stik den gennem hullet i benet-

- og bind en knude. Stik pinden gennem hullet i din læg.

Okay. Lad mig se det.

Bind en knude, tak.

Stramt.

Bare rolig. Lægmusklen er meget stærk.

Du kan hænge sådan der i dagevis, uden musklen rives over.

Du er den gamle italiener, jeg er præsten. Nu skal du skrifte.

Bekend dine synder.

Så skal du sige noget i retning af: "Velsign mig, fader, jeg har syndet."

"Det er så og så mange dage siden, jeg sidst skriftede."

Du ved godt, hvordan man skrifter, ikke?

Men du siger ting som: "Min kone har forladt mig."

"Min søn kalder en anden mand for sin far. Jeg savner min egen far."

Jeg skrifter hver uge og oftere, hvis jeg har tid.

Men du gemmer dig i bjergene og tror, du bare kan glemme fortiden.

- Hvad vil du med mig? - Jeg vil have, du skal bekende.

Du skød mig i ryggen og efterlod mig.

Og nu har du flygtet fra sandheden i årevis, -

- og jeg har udholdt smerten alene, men nu er det slut!

Nu skal du krænge din sjæl ud.

Du kender godt talemåden "at krænge sin sjæl ud".

At komme ud med sine dybeste hemmeligheder.

Nu skal du krænge din sjæl ud for mig, -

- for ellers krænger jeg dine indvolde ud.

Ét godt snit sådan her, og så falder det hele ud på jorden.

Men du lever videre længe.

Jeg vil have, du skal se alle de små dyr, -

- der kommer for at gnave i dine indvolde.

Det er ved at være sent.

Du er vist gået glip af lille Matthews dåb.

Men du vil også hellere være heroppe sammen med mig, ikke?

- Tror du på Gud, Benjamin? - Det er pisseligegyldigt.

Hørte du, hvad jeg sagde? Knep dig selv. Knep dig selv!

Jeg tror på ham. Jeg ved, han eksisterer.

Nu skal du høre hvorfor.

Jeg gik hjem fra fabrikken i Lukomir.

Jeg så en flok mennesker...

...på torvet. Soldaterne slæbte serbere ud af deres huse.

De voldtog min mor og min søster, -

- og de hældte benzin ud over de sårede.

Mændene var ikke så heldige.

De kløvede deres hoveder med økser og lod dem ligge og dø på torvet.

Og jeg spurgte mig selv: "Hvis Gud findes, -

- hvorfor tillader han så det her?"

Og så tænkte jeg på mit liv og indså, at det her ikke er bevis på, -

- at Gud ikke eksisterer, men på det modsatte.

Mennesket kan ikke være så grusomt og ondt af sig selv.

Nu har jeg krænget min sjæl ud. Så er det din tur.

Det er din tur.

Din tur!

Nu er der bedre forbindelse, hvad?

Far?

Far, er du her?

Kom nu, far.

- Er han hjemme? - Hans bil står der. Måske sover han.

Så så, skat.

Så så.

Far?

Måske vil han ikke se os. Vi skulle have ringet.

Typisk min far, at han ikke er her.

Benjamin.

Vær stille. Rør dig ikke.

I det mindste har vi en tre timer lang køretur hjem at glæde os til.

I det mindste sover han. Nej, han er da vågen.

Du vil da gerne have, at babyen har en far.

- Så lad os lege. - Sænk buen.

Ellers kommer der et trofæ til på din væg.

Hvis du truer min familie, slår jeg dig ihjel, dit forbandede møgsvin.

- Sænk buen. - Jeg kan ikke holde den længere.

Vil du lege? Vil du have krig?

Okay, så leger vi.

- Vil du have krig? Så kom an. - Du får et forspring.

Det er Murphys lov.

Alt, der kan gå galt, vil gå galt.

Pis-hytte. Pis-vin.

Så så. Så så.

Stå stille. Lad mig se.

Lad mig se din tunge. Der har vi den jo.

Du vil stadig kunne snakke. Og det er godt, for det elsker du jo.

Jeg ved godt, det gør ondt, men det er okay.

Det er ikke så slemt. Lad mig hjælpe dig.

Du fik den ikke fjernet. Risikabelt. Er du stolt af, hvad du har gjort?

- Ønsker du ikke at glemme det? - Det er, som du sagde.

Nogle gange bliver tingene en del af dig, uanset om du vil det eller ej.

Skorpionerne. En serbisk dødspatrulje.

Krigsforbrydelser mod bosniske muslimer.

Nogle gjorde forfærdelige ting.

Andre blev fanget af omstændigheder, de ikke kunne styre.

Hvilken gruppe hørte du til?

Jeg har fået en ide.

Denne gang skal du være italieneren, og så er jeg præsten.

Siger du ikke noget mere?

Du fyrer ikke lange monologer om krigens og livets mening af?

Her kommer en simpel sandhed. Når livet bliver for surt...

Nemlig.

Helt enkel.

Min mor havde altid en frisk kande limonade til os, -

- når far og mig kom hjem fra skoven.

En morgen tog vi på jagt, og jeg skød en i brystet, -

- men jeg ramte ikke hjertet og punkterede nok dens lunger.

Vi måtte have fat på den.

Kan du lide frugtkødet?

Ja, det kan jeg også. Det er mere naturligt.

Da vi endelig fik fanget bukken, -

- tvang min far mig til at skære halsen over på den.

Jeg skulle se på, mens den forblødte.

Det skal gå hurtigt, for ellers bliver kødet dårligt, sagde han.

Selv på et dyr kan man se, præcist hvornår lyset slukkes i dets øjne.

Nu er jeg næsten færdig.

Fandens. Ikke mere sukker.

Så må vi bruge noget andet.

Vi kan bruge det her.

Nå...

Tror du, lidt smerte vil knække mig?

- Det ved jeg ikke. - Hvad hvis jeg elsker smerte?

Så har du nok heldet med dig.

Der var den.

- Vil du have mere? - Ja tak.

Kan du lide det? Hvordan føles det at være den, der bliver tortureret?

Var det det, du gjorde under krigen? Torturerede du folk? Sig det så.

Hvem har du dræbt?

Bosniere? Kroater? Kvinder? Børn? Hvem har du dræbt?

- Ikke børn. - Hvad så? Hvad gjorde du?

- Jeg lavede værktøj. - Værktøj til hvad?

Til mange ting. Til at klippe sener over, til at flænse muskler.

Målet var at få folk til at tale. Og til sidst kommer alle ud med sproget.

Kan du godt lide værktøj? Jeg har også værktøj.

Bliv endelig liggende.

Kan du se?

Det var det der, vi talte om. Det der ord. Karma.

Du torturerede mig, så nu torturerer jeg dig.

Serberne angreb bosnierne, fordi de angreb dem.

Det samme gælder kroaterne og nazisterne i Anden Verdenskrig.

Man kan gå tusind år tilbage og stadig ikke finde stridens rod.

Men vi ved alle sammen, hvordan den ender.

Tror du, du er den eneste, som mistede noget i den krig?

Krigen ødelagde mig. Hører du?

Hører du?

Krigen er næsten forbi, oberst Ford.

For tapperhed i felten.

Af sted! Op! Op!

Kan du ikke bevæge dig?

Det kender jeg godt. Sådan havde jeg det i tre år.

Jeg blev skudt i ryggen, og jeg var lam fra halsen og ned.

Jeg kunne næsten ikke tale, og det ved du jo, jeg elsker.

Og der var en smuk sygeplejerske. Hun hed Sofia.

Hun gik altid klædt i hvidt.

Hun smilede altid så smukt.

Jeg drømte om at elske med hende.

Om at kneppe hende. Ved du, hvad hendes arbejde gik ud på?

At tømme bækkenet under min seng for mit pis og lort.

Men langsomt kom følelsen tilbage. Jeg lærte mig selv at skrive.

Jeg lærte mig selv at spise. Jeg lærte mig selv at tale igen.

Og at gå som en mand, ikke som en krøbling.

Jeg fik ingen hjælp. Jeg havde ingen mor, far eller nogen kone eller børn.

Og ved du, hvad der holdt mig i gang?

Ikke at vide, om du ville kæmpe mod mig, og hvem der ville vinde.

Og du har været en vær dig modstander.

Du vinder.

Det ved jeg godt.

- Bare få det overstået. - Det skal jeg nok.

- Men ikke endnu. - Hvad venter du på?

Jeg venter på at du bekender dine synder, oberst Ford.

- Vil du ikke nok holde op? - Sæt dig der. Sæt dig der.

Du aner ikke, hvor heldig du er.

Mit land er smukt, men der er et usynligt lag-

- af blod overalt.

De fleste kan ikke se det, men jeg har et særligt syn.

Overalt jeg kigger hen, ser jeg den røde farve.

Af sted!

En ung cowboy der hed Billy Joe søgte sig en ny græsgang

en knægt fuld af vandretrang så god som dag'n er lang

mens Billy Joe han segnede myldred' folk jo frem

og hørte så hans sidste ord:

"Revolverne skal ikke med

lad dem ikke blive hjem'

revolverne skal med".

Er lille Benny træt?

Benjamin?

Benjamin.

Smerten i benet igen?

Den granatsplint, som prøver at komme ud...

Der er den jo. Hvad hvis jeg hjælper den på vej?

Velsign mig, fader, for jeg har syndet, men tilgiv mig ikke.

Det er en uge siden, jeg sidst skriftede.

Der er sket meget, og jeg kunne remse det op, men der er ikke meget tid.

Så okay.

Jeg bekender mine synder, men vover ikke at bede om forladelse.

Jeg vil være en del af dem og aldrig glemme dem.

Okay, så er det din tur. Bekend dine synder.

Nu.

Der er kun os tre her. Dig, mig og ham.

Jeg skal nok holde på din hemmelighed, oberst Ford.

Og han hører ikke engang efter.

Du er den eneste, der står i vejen for sandheden.

Jeg giver op. Du vinder.

Du vinder.

Men du taber.

Måske kan du fortælle ham sandheden, når du står over for ham.

Vil du slå mig ihjel?

Se mig i øjnene.

Oktober.

Sådan her, ikke? 95.

Min deling var den første, der landede i Manjaca.

Vi skulle befri bosniske muslimer fra koncentrationslejrene der.

Det første, vi bemærkede, var lugten. Vi blev straks opmærksomme på den.

Der lugtede som i min fars udstopningsskur.

Da vi kom ud til lejren, så vi nogle togvogne.

Det så ud, som om de var fyldt med gammelt tøj.

Da vi kom nærmere, kunne vi se de udmagrede hænder og ben.

Og ansigter. Eller ikke ansigter. Bare hud over kranier.

Ligene hang sammen.

De hang fast i gulvet på grund af frosten. Øjnene var frosset åbne.

Lejren blev drevet af en hård flok serbere, som hed Skorpionerne.

Der var masser af dem, der overgav sig.

De ville ende i en krigsfangelejr i et par uger og så blive sendt hjem.

Vi havde alle sammen set, hvad de havde gjort.

Børnene havde de slagtet, -

- kvinderne havde de voldtaget og tortureret.

Så vi hev tøjet af dem, brændte deres uniformer-

- og førte dem op på en bakke.

På bakketoppen blev de sat på knæ på en række.

Jeg gik ind i militæret for at gøre min far stolt, -

- men da jeg fortalte ham det, prøvede han at tale mig fra det.

"Husk wapitihjorten," sagde han. "Husk dens øjne."

"Når du ser det i en anden mands øjne, ven eller fjende, -

- så vil det forandre dig for evigt."

Jeg troede selvfølgelig ikke på ham. Jeg måtte selv finde ud af det.

Jeg skulle have hørt på ham.

Jeg har været i mange krige, men aldrig en som i Bosnien.

Krigen satte sig i mit hoved. I min sjæl. Det var ligesom gift.

Jeg ville bare have, det skulle høre op.

Jeg troede, at hvis vi dræbte nogle af de værste, så ville det stoppe.

Så jeg trykkede på aftrækkeren.

Og så blev jeg til alt, jeg hadede ved den krig.

Alt. Jeg kunne ikke engang se mig selv i spejlet, da jeg kom hjem.

Eller min søn i øjnene.

Jeg tænkte, han ville klare sig bedre uden mig.

Dengang var jeg ikke parat til at dø, men nu synes jeg, du skal skyde.

Få det her til at slutte for os.

Du kan afslutte det her.

Ved du ikke, hvad jeg har gjort? Har jeg ikke fortjent at dø?

Vi er begge to mordere, ikke sandt?

Vi er ens, vi to.

Han er ikke andet end kød og sener. Afliv ham.

Vil du ikke nok trykke på aftrækkeren?

Skyd!

En gammel italiener vil skrifte for den lokale præst.

Han er ved at være gammel og vil have syndsforladelse.

"Under krigen bad en smuk kvinde mig om beskyttelse mod nazisterne."

"Jeg skjulte hende oppe på loftet."

Præsten siger: "Det var da en smuk handling."

Den gamle siger: "Det er værre endnu. Hun betalte mig med sexydelser."

"Blowjobs, for eksempel."

Præsten siger:

"I var i stor fare. Krig gør alle til syndere. Du er tilgivet."

Den gamle siger:

"Det er en stor lettelse, fader. Men jeg har ét spørgsmål til."

"Hvad er så det?"

"Skulle jeg have fortalt hende, at krigen var forbi?"

Den fik jeg ikke.

Den er ikke særlig sjov.

Jeg mener, jeg har noget, der tilhører dig.

Han har dine øjne.

Måske ser jeg det selv.

- Hvor har du været? - Væk.

- Du er såret. - Jeg er ved at læges.

Må du få et langt liv.

Må du få et langt liv.

Krigen er kun lige begyndt. Tusinder har mistet deres hjem.

Området er stadig udsat for intense luftbombardementer, -

- og der er ingen tegn på, at de stopper.

"Det er helvede på jord," sagde en kvindelig flygtning.

"Det stopper aldrig."

Hej.

Undskyld, jeg kommer for sent.

Kom. Der er en, du skal møde.

Oversættelse: Jesper Buhl Scandinavian Text Service 2013