Afrikaans
Akan
Albanian
Amharic
Arabic
Armenian
Azerbaijani
Basque
Belarusian
Bemba
Bengali
Bihari
Bosnian
Breton
Bulgarian
Cambodian
Catalan
Cebuano
Cherokee
Chichewa
Chinese (Simplified)
Chinese (Traditional)
Corsican
Croatian
Czech
Danish
Dutch
Esperanto
Estonian
Ewe
Faroese
Filipino
Finnish
Frisian
Ga
Galician
Georgian
German
Guarani
Gujarati
Haitian Creole
Hausa
Hawaiian
Hebrew
Hindi
Hmong
Hungarian
Icelandic
Igbo
Interlingua
Irish
Italian
Japanese
Javanese
Kannada
Kazakh
Kinyarwanda
Kirundi
Kongo
Korean
Krio (Sierra Leone)
Kurdish
Kurdish (Soranî)
Kyrgyz
Laothian
Latin
Latvian
Lingala
Lithuanian
Lozi
Luganda
Luo
Luxembourgish
Macedonian
Malagasy
Malay
Malayalam
Maltese
Maori
Marathi
Mauritian Creole
Moldavian
Mongolian
Myanmar (Burmese)
Montenegrin
Nepali
Nigerian Pidgin
Northern Sotho
Norwegian (Nynorsk)
Occitan
Oriya
Oromo
Pashto
Persian
Polish
Portuguese (Brazil)
Portuguese (Portugal)
Punjabi
Quechua
Romanian
Romansh
Runyakitara
Russian
Samoan
Scots Gaelic
Serbian
Serbo-Croatian
Sesotho
Setswana
Seychellois Creole
Shona
Sindhi
Sinhalese
Slovak
Slovenian
Somali
Spanish
Spanish (Latin American)
Sundanese
Swahili
Swedish
Tajik
Tamil
Tatar
Telugu
Thai
Tigrinya
Tonga
Tshiluba
Tumbuka
Turkish
Turkmen
Twi
Uighur
Ukrainian
Urdu
Uzbek
Vietnamese
Welsh
Wolof
Xhosa
Yiddish
Yoruba
Zulu
Jeg har altid elsket lykkelige slutninger.
De smukkeste kærlighedshistorier er dem...
hvor to mennesker forelsker sig, og når den ene dør 50-60 år senere...
dør den anden få dage efter, fordi de ikke kan leve uden hinanden.
Det er selvfølgelig ikke så lykkeligt, at de dør.
Men jeg troede, det ville gå sådan for Katie og mig.
Ikke at vi ville dø. Men at vi ville være sammen for evigt.
Nå, toppen og bunden. Hvem begynder? Erin?
Toppen var, at jeg sad ved siden af Austin Butler.
- Alle tiders. - Ham med den trebenede hund?
- Nej, hans skildpadde snorker. - Og bunden?
- Sommerlejren. - Hvorfor nu det?
- Det ved jeg ikke. - Du var syg med det sidste år.
- Det ved jeg godt. - Er du bange for at miste Austin?
- Det ved jeg ikke. - I kan skrive til hinanden.
Sæt hjerter over i'erne. Det elsker drengene, ikke?
- Vi kan slet ikke få nok. - Hvad med dig? Hvad var toppen?
Garys mor har fået en saftpresser, og jeg drak en kylling.
- Og bunden? - Der er ikke nogen.
- Det må der da være. - Ja, men det er der altså ikke.
- Så er kyllingesaften begge dele. - Hvad med dig, mor?
Jeres bryllupsdag! Hvad skal I lave i morgen?
Jeg inviterer din mor på middag, og måske går vi ud og danser.
- Men det er toppen. - Jeg vil vildt gerne høre om bunden.
- Men Dodgers spiller mod Giants. - Rejs dig bare.
Jeg er ligeglad med, hvad vi gør. Vi kan gå på hver sin restaurant.
Bare børnene ser os gå sammen og komme hjem sammen.
På vores første bryllupsdag gav jeg Ben en plasticske.
En engangsske fra en kinagrill.
Vi havde delt vores første skål wonton-suppe med den.
Han troede, den var væk. Han lyste virkelig op...
da han åbnede den lille æske, jeg havde pakket den ind i.
Jeg spekulerer hele tiden på, hvornår i ægteskabet det er...
at en ske pludselig kun er en ske?
SPRINKLERVÆSKE
Da vi mødtes, skrev jeg på en serie, og hun var sekretærvikar.
Det er svært at forklare. Der var en øjeblikkelig forståelse.
En sympati... Jeg følte mig scoret.
Og der er ikke noget federe end at føle sig scoret.
Den mest larmende tavshed er den, der er spækket af det, man har sagt.
Sagt forkert. Sagt trehundrede gange.
- Du hører ikke, hvad jeg siger. - Du er så skide kritisk!
- Jeg har ikke brug for et tredje barn. - Du er perfekt, og jeg gør alt forkert!
- Du hører ikke på mig. - Du hænger dig i de mindste ting.
- Hvorfor skulle du tage et ansvar? - Du kritiserer fandeme alt.
- Jeg laver alt her i huset! - Fint!
Skænderierne bliver reglen snarere end undtagelsen.
Det bliver på umærkelig vis forholdets sprog...
og man kan ikke gøre andet end at fortrække til et neutralt omrade.
- Er du et menneske? - Ja.
- En mand? - Måske.
- Har du overskæg? - Et tæt et.
- Tante Rose? - Ja.
- Gode gamle skægstubbe-Rose. - Gud, vi kommer for sent til bussen.
Det kalder jeg et hjem på hjul!
- Kan du overhale det? - De må skifte postnummer ret tit.
Det står på i talende stund. Se. 91604. 91604.
- 91605! - Postbuddet må blive tosset.
- Børnene når ikke bussen. - På første sal skal nogen på wc!
- Luk vinduerne! Vi er i skudlinjen! - Overhal så det forbandede hus!
Se, nu drejer huset til højre.
I college skulle vi skrive en opgave på et filosofiseminar om den bog...
som vi mente udtrykte vores syn på verden bedst.
De andre valgte bøger af de store tænkere.
Som Kierkegaard og Platon. Nogle valgte Bibelen.
Jeg skrev om "Holger og det lilla farvekridt".
Den håndler om en dreng, der tegner verden...
som han ville ønske, den var, med sit magiske farvekridt.
Jeg elsker den bog. Den handler om alt det, jeg ikke er.
Du vil altså skrive krydsogtværser? Er det et job, nogen drømmer om?
- Ja. - Og det ville du få penge for?
- Så du ved, at Ra er solguden. - Samt radium og Regular Army.
Det er både imponerende og afskrækkende.
Det er beroligende, fordi der altid er et svar.
Ja, men ikke på store spørgsmål som:
"Findes Gud?" "Hvorfor får asparges urin til at stinke?"
- Asparaginsyre. Derfor navnet. - Og det virker beroligende på dig?
Når man aldrig får svar på de store spørgsmål...
er det rart at få svar på de små.
Når man er færdig, føles det så vidunderligt afklaret...
når den lille verden på papiret er perfekt.
Der blottede du dig virkelig.
Kom til far.
Men problemet med et ægteskab er, at hvis den ene altid er Holger...
der tegner verden efter sit hoved, må den anden tegne den, som den er.
Derfor er der ingen bog om Holgers kone.
De er ved at køre! Jeg vidste det!
Tag taskerne!
- Vent! - Stop!
Der kommer to til!
- Tak, Marty. - Selv tak.
- Farvel, skat. - Mor dig godt.
- Farvel, skat. - Tag din søsters taske.
Josh, kom nu! Jeg har holdt en plads til dig!
Jeg elsker dig.
Erin, vi kører nu!
Farvel.
Hvis du får brug for mig, er jeg på Oceana.
Hvis der er noget med børnene, så ring.
Ja, selvfølgelig.
Er det ikke nu, en af os skal sige: "Det er for dumt. Vi elsker hinanden."
"Alle ægtepar oplever det her. Lad os prøve igen."
- Min røv var i tv i formiddags. - Hvad er det, du siger?
- Min røv var i tv. - Nå ja. I det der jubilæumsprogram.
"50 år med Stans røv".
Jeg var til lægen. Han tog en slange med et kamera...
og stak det op i røven på mig, og så sad vi og så på en skærm.
- Du fik en rektoskopi. - Det er sgu ikke at have røven i tv.
- Hvorfor ikke? - Tv-stationen kan ikke fyre din røv.
- Du har ret. - Hvem gider se på dit hårfagre hul?
Vi befinder os på en restaurant. Kan vi ikke højne niveauet lidt?
- Må jeg onanere over din sekretær? - Ja, hvorfor ikke?
- Jeg ville bare være sikker. - Gok du bare los.
Larry ville dyrke sex i går. Jeg fik 30-sekundersmassagen.
Mener du den kærlige massage, der stopper, lige før man slapper af...
hvorpå den rykker sydpå til det forjættede land?
- Elskede I så? - Jeg var for træt.
- Hvordan undslap du? - Jeg lod, som om jeg sov.
- Jeg trak vejret tungt. - Tror han, du sover REM-søvn?
Men da jeg faldt rigtigt i søvn...
vågnede den lille, og så sov Larry rævesøvn.
Fjols... Hvis han havde taget den lille...
havde du truttet i hornet og givet tropperne en varm velkomst.
- Hvordan går det med Charlene? - Vi havde en skøn aften.
- Hævder du stadig, du ikke er utro? - Det står jeg fast på til det sidste.
- Cybersex er ikke utroskab. - Hvordan det?
Mens konen og børnene sover...
knepper du med en dulle i cyberspace.
For det første så knepper vi ikke. Vi skriver.
For det andet så er jeg dybt stødt. Charlene er ikke nogen dulle.
Nej, han er nok en børsmægler, der kalder sig Charlene.
- Hvorfor pisse på noget så smukt? - Hvad har jeg nu sagt?
Det er ikke en affære. Teresa kyssede ham bare.
- Et kys er en affære. - Synes du det?
Når der opstår et intimt forhold, også selv om man kun snakker...
så må det da påvirke den, man står nærmest.
Teresa kunne kneppe med sin mand. Hun kunne bare ikke kysse ham.
Det kender jeg godt. Jeg har også været vred og haft det ligesådan.
- Et kys kan være mere intimt end sex. - Ja. Men hvorfor?
Fordi sex betyder: "Jeg elsker dig." Et kys betyder: "Jeg kan lide dig."
Du har ret. Jeg har ikke for alvor snavet med Larry i årevis.
- Er du ikke ked af det? - Egentlig ikke.
Hvorfor ikke?
- Det ved jeg ikke. - Fordi det er uundgåeligt.
Det skyldes jobbet, bleerne, staterne, kongeriget, slægten og jeres mødre.
Så ser man, at håndklæderne flyder, og at han klør sig med en gaffel.
Man indser, at man umuligt kan give et tungekys til en...
som bare stiller en ny rulle wc-papir oven på den gamle.
Tænk, hvis han skulle skifte den! Kan han ikke se den?
Ægteskabet er romantikkens Jack Kevorkian.
- Han slog mig. - Nej, hun stod i vejen.
- Det var med vilje. - Slap lige af!
Hallo? Ben?
Du gætter aldrig, hvor jeg er. De er ved at smadre vores gamle lejlighed.
Hvad? Josh, slog du hende?
Hun begyndte. Hun må ikke gå ind på mit værelse.
Nu er det Gutierrez' lejlighed. Der røg vinduet!
- Tog du bare hendes discman? - Hun har ikke brugt den i to dage.
Jesse Roikmans hjem. Ham med de patriotiske orgasmer.
"Gud bevare Amerika!"
- må han ikke godt låne din? - Nej, jeg må aldrig låne hans.
- Jeg kan ikke snakke nu. - Jamen det var her, vi blev til "os".
Der røg den væg, hvor vi målte børnene.
Du skulle ikke have slået hende. Du må ikke se tv i en uge.
Du er så uretfærdig. Jeg siger det til far.
Nu må jeg løbe! Kom du til skade?
Katie!
Satans!
- Er fantasier ikke utroskab? - Må jeg være fri. Hvem bliver såret?
I går mødte jeg en laber blondine ved madboderne i Beverly Center.
Hun havde en lille ring i navlen.
Jeg tilgav hende. Den sad jo ikke i øjenbrynet eller tungen.
Hun var henrivende. Vi faldt i snak...
mens vi ventede på maden. Hun smilede. Jeg smilede.
Det lille møde vil gøre underværker, når jeg gokker sheriffen af.
- Jeg ved præcis, hvad du mener. - Tager jeg fejl?
Forleden fortalte jeg en vits til en mystisk kvinde på renseriet.
I 30'erne havde hun været kommunist eller mindst sympatisør.
Men hun lo af vitsen på samme måde, som Rachel engang lo af mine vitser.
- Gør du noget ved det? - Nej nej.
De ti bud var lettere at overholde, da man tog billetten som 35-årig.
De skulle lave nogle tillæg. Ligesom til grundloven.
"Du må ikke begære din næstes hus, hustru eller dyr."
"Men hvis du begærer hans hustru som et dyr"...
"så gør det uden for hans hus." Hvad er der i vejen med det tillæg?
Det bliver vedtaget. Nævn én mand, der aldrig har været sin kone utro.
- Jeg var ikke utro! - Du talte med en, der hed Sara!
Om vores forhold!
Om vores problemer! I har tydeligvis noget kørende.
- Nej, vi har ej! Vi snakkede bare! - Om os? Om vores samliv?
- Vi snakkede bare! - Det er et forhold!
Hvorfor har du ikke fortalt om hende?
- Jeg trængte til nogen at snakke med! - Hvorfor snakkede du ikke med mig?
- Mor, jeg er tørstig! - Jeg kommer nu, skat.
Ved du, hvorfor jeg ikke kom til dig? Du behandler mig som en plage...
der står i vejen for, at du kan have en normal tilværelse!
Er det aldrig faldet dig ind, at alt ikke handler om dig?
Måske er jeg træt. Måske har jeg dødtravlt hele dagen.
Måske behøver dine behov ikke fluks at blive tilfredsstillet!
- Mor! - Vi har rigtige børn, Ben.
Jeg er ikke dit tredje barn! Jeg taler ikke om at få alle behov tilfredsstillet!
Jeg taler om forståelse! Et blik! Et tegn på, vi er på samme side!
Tal med din veninde. Hun kan sikkert føre os sammen igen.
Man må acceptere kløften mellem mand og kvinde.
Manden kan bolle uenigheder væk. Kvinden boller først, når de er væk.
- Hvorfor det? - Penissen og skeden er forskellige.
Penissen vil frem. Den er en stormbuk.
Den kan støde i vrede. Det kan være en fordel.
Det er det vrede stødersyndrom. Men skeden...
Den skal være afslappet for at åbne og tage imod.
Den kan ikke tage imod i vrede. Det gælder også mundsex og kys.
Enhver kvinde er nødt til at vide, at penissen har fredelige hensigter.
- Har I Hermesetas? - Er Aspartam i orden?
Jeg har altid følt, at lige meget hvor slemt det blev...
at hvis vores fødder fandt sammen, selv om det kun var ganske flygtigt...
så vidste vi, at der var våbenhvile...
og at vi nok skulle finde ud af det. Vi var stadig "os".
Der er visse sår på sjælen, der aldrig går helt væk.
Man tror, at tiden vil læge dem.
Det gør den til en vis grad også. Men det gør stadig ondt.
For det gør ondt at blive såret.
Hvis De mister nøglen, så henvend Dem i receptionen.
Hvis De har værdigenstande, så læg dem i bankboksen.
Saml familien ved poolen til en pizza fra Wolfgang Puck Café.
Derpå kan De gå aftentur på stranden.
Når børnene er urolige, sætter bølgerne dem på plads.
Patriotmissilet er beviset på, at et missilforsvar virker.
Saddam Hussein har lært os...
Hans måde at sige "Saddam" på gør mig endnu mere vild efter dig.
Gud! Tandfeen!
- Hvor? - Vi har ikke lagt penge til Josh!
Han sover. Det kan vente.
Nej, måske glemmer vi det senere.
Hvem gør det? Sten, papir, saks!
Lort!
Hr. Præsident, jeg overlader min halvnøgne kone til Dem.
Pas godt på hende og på landet. Hils Barbara.
- Der går kun et øjeblik. - Ben!
Der går kun et øjeblik.
Alt, hvad der betyder noget, er her i sengen lige nu.
Jeg elsker dig.
Jeg elsker også dig.
Du har ringet til Jordan, Jordan, Jordan og Jordan.
Vi er her ikke. Har du en besked til Katie, Ben, Josh eller Erin...
hvorfor så ikke gøre det...
Hej, det er mig. Jeg ville spørge til børnene. Har du fået postkort?
Hvis der sker noget, så ring.
Hej hej.
Hallo?
Jeg har lige hørt din besked. Jeg var i bad, da du ringede.
Børnene virker glade og tilfredse.
Jeg har lagt postkortene i en kuvert. Du får dem nok i morgen.
- Har du det godt? - Ja, hvad med dig?
Jeg har det godt.
Godt.
Hej.
Hej.
- Hallo? - Hej, det er mig.
Hej.
- Hvordan går det? - Godt. Rigtig godt.
Godt. Hvad er der?
Hvad er der?
Jeg kom lige i tanke om badeværelset.
Husk at hyre en mand til at tætne ved badekarret.
Det har jeg gjort.
Nå... Godt.
Så... Hej.
Hej.
- Hallo? - Hvad er det, trædoktoren hedder?
- Joey Bishop. - Den er god med dig.
Det var en fra Rat Pack, ikke? Frank Sinatra?
- Nej. - Dean Martin?
- Sammy Davis, Jr.? - Netop! Joey Davis, Jr.
Trædoktor Joey Davis, Jr. Jeg kan stadig huske navnet på hans vogn.
Ja... Tak.
Godt... Hej.
Dine skjorter er kommet tilbage fra renseriet.
- Fedt. Jeg kommer og henter dem. - Jeg kan godt aflevere dem.
Nej nej. Jeg skal nok hente dem. Hvornår passer det dig?
Det ved jeg ikke. Hvad med i morgen?
Jeg er hjemme omkring syv. Du kan spise med.
- Er du sikker? - Nej.
Fint... Vi ses i morgen.
Du ligner... dig selv.
I lige måde.
Jeg kan da godt blive stående her. Jeg kender jo huset.
Vi har så tit sagt: "Vi burde bruge verandaen."
Kom ind. Mit hjem er bogstavelig talt dit hjem.
- Der har vi jo mit tøj. - Jeg lod det hænge her.
- Godt. Så husker jeg at få det med. - Jeg kan godt hænge det ind...
Nej nej. Det er det perfekte rensetøjssted.
- Kunne du tænke dig... - Har du lyst til...
Har du lyst til et glas vin? Jeg tror, jeg kan huske, hvor den er.
- Du kan bedst lide rødvin, ikke? - Jo.
Nu begynder det hele at dæmre.
Vinen er i bedre form, end jeg er.
Gæt, hvad jeg lavede i går aftes.
- Hvad? - Jeg løste en af dine krydsogtværser.
- Nej! - Jo. Jeg har et spørgsmål.
Hvad var 3. lodret? Den kunne jeg ikke greje.
Fire bogstaver. "Psykisk nedbrudt".
Flad.
Flad...
Skal.
Skal.
- Har den altid været her? - Nej, jeg købte den i sidste uge.
Er der andre nyanskaffelser, jeg bør kende til?
Tja, nu hvor vi åbner vores hjerter, har jeg også købt ny hvidløgspresser.
Liget er knap nok koldt, og så køber hun hvidløgspressere.
- Hvordan tror du, børnene har det? - Det lader til, det går fint.
- Erin savner os, men hun klarer sig. - Ja, det virker sådan.
- Tror du, hun klarer sig? - Ja, det tror jeg.
Jeg tror, hun kan mærke, den er gal, og det er snart forældreweekend.
Så må vi bare give hende masser af opmærksomhed og kærlighed.
- Skal vi spise? - Ja, jeg er sulten.
- Det er virkelig lækkert. - Tak.
- Toppen og bunden? - Fint. Hvad er toppen?
- Hånden på hjertet? - Ja.
- Dette øjeblik. - Og bunden?
Hvert øjeblik de sidste 14 dage. Hvad med dig?
Toppen må være køkkenmaskinen, for jeg var virkelig syg efter den.
Og bunden?
Hvidløgspresseren. Den er ikke så fiks, som jeg troede.
Jeg blotter mig, og så håner du mig med køkkenting.
- Imens jeg gør mig til for dig. - Er det din hensigt?
Det ved jeg ikke.
Nå... Men det virker.
Jeg har vist ikke læst ret meget.
Nå, nu er jeg klar. Hvad med dig?
- Oh, jeg... - Kom nu, Katie.
Husk, hvad dr. Tischner sagde: "Man kan altid få gnisten igen."
Var det dr. Tischner eller dr. Hopkins?
- Hopkins? - Ja, ham der læspede.
Nej, han sagde "sh" i stedet for "s".
Shex er et shymbolshk udtryk for den følelsheshmæsshige shtatush.
Manglende shex i længere tid er et shymbol på fremmedgørelse.
Nej, det var dr. Rifkin.
Dr. Hopkins var ham med Rorschach-mødermærket.
Det lignede Californien og var stærkt distraherende.
Det monster af skiftende nærhed og kulde...
Hvad sætter det i gang? Sig, hvad der falder jer ind.
- Sacramento. - Guvernøren.
Min yndling var freudianeren med blæreproblemet.
Når to mennesker går i seng sammen, er der seks mennesker i sengen.
Et øjeblik.
- Må vi snakke, mens han er væk? - Det ved jeg ikke.
- Hvad tror du? - Vi må hellere lade være.
De seks mennesker i sengen er jer to...
og dine forældre og dine forældre.
Fidusen er...
Et øjeblik.
- Tænk, at han tog fuld pris for det. - Han tissede på vores regning.
- Al den terapi var spild af penge. - Hvad fik vi ud af al den terapi?
- Vi sidder her og griner af det. - Han har ret.
- Det bliver aldrig godt igen. - Dronningen har talt.
- Måske er det for tidligt. - Hvad mener du?
Formålet med at skændes er at gøre det frække bagefter.
- Der kan du selv se. - Lad kriserne føre jer sammen.
Kan kriserne ikke føre os sammen?
Det er ligesom Andrews Sisters for "Don't Sit Under the Apple Tree".
- Der var de helt nede at bunde. - Det er ligesom Andrews Sisters.
De lod sig ikke slå ud af et par flop. De blev ved. Resten er musikhistorie.
Hvorfor bringer du Andrews Sisters på bane?
Du synger bare! De er i knibe, og så synger du bare?
Dot, spred benene nu og da. Så bliver du mindre sur at se på.
- Tøjte. - Hvad kommer deres karriere os ved?
Hvad skal vi gøre? Gøre sagen værre ved at hænge os i alt resten af livet?
- Er det sådan, du opfatter mig? - Du er et barn, Harry.
- Hænger jeg mig i alt? - Et pattebarn på 72.
- Vi har alvorlige problemer! - Tror du ikke, jeg ved det?
Hvad er der sket? Hvor er den sjove pige med hjelmen?
Tror du ikke, jeg spekulerer på det?
- Du har fordrevet hende! - Du tror, at alt er tant og fjas, Harry.
Det er altså min skyld, du hænger dig i alt og aldrig giver los?
Er det min skyld, du er endt som din skide mor?
- Jeg tror stadig, vi kan... - Du elsker det, vi var.
Du kan umuligt elske det, vi er blevet til.
Jeg fik øje på "os" under middagen.
Vi kan ikke blive sammen, fordi vi får et glimt af "os" nu og da.
Det er under et kvarter siden.
Vi beviste kun, at vi godt kan klare en middag.
Det er ikke et ægteskab.
Det er slut.
- Skriver du en bog om din mormor? - Ja, hun var enestående.
Var hun i bukserne på en præsident?
- Nej. - Opdagede hun uranet?
Eller en kur mod kræft? Heller ikke? Hvorfor skulle folk så læse om hende?
Hun var 1,45 m høj. Hun emigrerede fra Europa som lille.
Hun syede knaphuller 14 timer om dagen...
men opfostrede alligevel fem børn og var gift med den samme i 57 år.
Det er verdens bedste kærlighedshistorie.
Nu skal jeg forklare dig noget. Ikke som din agent. Som din ven.
Kom her.
Kan du se alle de mennesker? De går ind i husene. De kører i bil.
De går over gaden. De spadserer.
De skal alle sammen dø en dag. Og det ved de godt.
Derfor er deres tid på jorden dyrebar for dem.
De bruger deres tid på en masse ting, de ikke har lyst til.
De skal arbejde og klæde sig på og stå i kø...
og ordne have og købe batterier og gå til øjenlæge.
De har travlt. Hvis du lægger det til den tid...
de bruger på at sove og spise...
og vaske op og stemme og købe gaver til folk, de afskyr...
så vil du forstå, hvorfor de er så selektive med deres fritid.
Så vil du forstå, at medmindre hun suttede den af på en stor kanon...
ville de aldrig spilde deres tid på at læse en bog om din skide mormor!
- Du kan vist ikke lide min idé. - Det er ikke det.
Arianaen dufter meget bedre end rafaelaen.
Ari... Det må jeg skrive mig bag oret.
- Hvordan går det? - Fint. Tak, fordi du standsede bussen.
Du kan altid regne med mig. Erins tænder er pæne.
- Takket være dig. - Bare hun bruger natbøjlen.
- Du ved, hvordan de er på lejren. - Kevin dropper straks bideskinnen.
- Er den til dig selv? - Ja.
Da vi blev skilt, besluttede jeg at lære at lave mad.
- "Thaimadens wokkede verden". - Jeg går til thai-madlavning.
Jeg har altid været interesseret i orientalsk mad.
Har du det? Vil du så ikke med?
Når nu jeg tænker over det, var det sjældnere og sjældnere...
at Ben og jeg så hinanden i øjnene.
Du gætter aldrig...
- Hvad er der? - Han sover næsten.
Måske er livet bare sådan. Hvem følger Erin i skole?
Hvis tur er det til at hente Josh?
Men efter et stykke tid er det nemt ikke at have med hinanden at gøre.
Man bliver bare vant til fremmedgørelsen.
Om aftenen, når vi endelig havde tid, fandt vi ikke sammen.
Ja, vi var trætte. Men jeg tror, vi frygtede...
at hvis vi så hinanden i øjnene, var der ingenting.
- Vi skal lave meekrob i næste uge. - Meekrob?
Du hører fra mig.
Her.
Jeg ringer. Nå nej. Du ringer til mig.
På vej hen til sommerlejren var jeg dødnervøs for at se børnene.
Det taler man med sin bedste ven om. Men det havde været Katie.
Nu vidste jeg ikke, hvad vi var. På nær Josh ' og Erins forældre.
Hvad er der?
Ingenting.
Er det ingenting?
Det her bliver ikke let.
Vi må ikke belaste børnene med det. De har halvdelen af ferien tilbage.
Som om jeg havde tænkt mig det. Hav dog en smule tiltro til mig.
- Mor! - Far!
Jeg har savnet dig. Jeg har virkelig savnet jer begge to.
Far... Tag dig sammen.
Slip mig!
Hvor ser I godt ud. Vis os jeres køjesenge.
- Jeg vil også se jeres køjesenge. - Har I fået Agernhytten?
- Ja, det har vi. - Ja, vi har fået Agernhytten.
- Jeg hader at lyve for dem. - Det gør jeg også.
- Vi er ikke engang gode til det. - De ville fornemme det alligevel.
- Hvad er det? - Hvad?
- Den dims, du tog i munden. - Det er min bideskinne.
- Bideskinne? - Ja, det er min bideskinne.
- Hvad gør den godt for? - Mit bid.
- Hvad er der i vejen med dit bid? - Det er skævt.
- Skævt? - Ja, det er skævt.
Så det der er et forsøg på at gøre det uskævt?
Ja.
- Har du bestilt roomservice? - Nej.
Erin!
- Hvad er der? - Ikke noget.
- Er alt i orden? - Ja ja.
Jeg kunne bare ikke sove. Nej, jeg ville sove hos jer.
Helt i orden. Jeg ringer til kontoret og siger det.
Hvorfor er der redt op på sofaen?
Jeg ville bare læse lidt uden at vække mor.
Nogle gange kan man ikke komme op af dybet.
Jeg tænkte på året før, hvor vi håbede, at hvis vi fandt et idyllisk sted...
kunne vi lette stemningen og kickstarte ægteskabet...
og måske huske, hvorfor vi engang blev forelskede.
Så sidste år tænkte vi, at på et trattoria i Venedig...
med fed udsigt og vin på bordet, ville vi måske finde nogle startkabler.
Hej med dig. To italienske is, tak.
Du behøver ikke at sige "italienske" . Det ved de godt.
Så man får belgiske vafler i Belgien ved at bede om en vaffel?
Ja, og i Irland får man irsk stuvning ved at bede om stuvning.
Og i Kina får man kinamad ved at sige: "Servér".
Vi kunne ikke undgå at høre jer. Vi er mr. Og mrs. Kirby fra Cleveland. Og De?
- Mr. og mrs. Manson. - Fra Spahn Ranch.
Den var god.
Se der, skat. Den røde kappe.
Buongiorno!
Hej! Det er jo... jer to!
- Mr. og mrs. Kirby. - Joanie og Eddie.
Hvordan kunne vi glemme det? Vi taler altid om jer.
Det må være skæbnebestemt. Vi må spise sammen.
- Vi bor på Hotel Pasta e Fagioli. - Ring til os. Vi bor på Europa Regina.
Alle tiders. Vi ringer til jer.
- Se der. - Hvor er det smukt.
Lige ud til kanalen. Glimrende.
- Grazie. - Prego.
Gud!
- Det er skæbnebestemt. - Kismet! Kismet!
Vi har ledt efter jeres hotel, men vi kunne ikke finde det.
- Det er ret svært at finde. - Når enden er god, er alting godt.
Skæbnen ville, at jeg traf Joanie.
Jeg var hos Prudential på sjette, Eddie hos Allied Mutual på fjerde.
- Hver dag i cafeteriet... - så jeg Joanie ved salatbordet.
Hun smilede. Det var ikke bare et smil, men et stort smil.
En dag stod jeg ved salatbordet på et bøfhus og troede, jeg så hende der.
- Men det var ikke mig. - Det var ikke Joanie.
Hvad er oddsene for at møde en, der ligner Joanie uden at være Joanie?
- En billion til en? - Måske højere endnu.
Da det gik op for mig, det ikke var Joanie, blev jeg så skuffet.
Jeg havde sådan håbet, det var Joanie.
Men I havde stadig ikke hilst på hinanden?
Jeg kunne slet ikke komme mig over skuffelsen.
Det var det afgørende øjeblik.
Da jeg gik tilbage til min kone...
var jeg mere livlig ved tanken om en fremmed, jeg troede, var Joanie...
end ved min kone, der var mig fremmed.
- Vi var vokset fra vores ægteskaber. - Måske ville jeg ikke indrømme det.
Måske holdt jeg ikke nok af mig selv til at vælge en, der holdt af mig.
Hvem ville ikke holde af Eddie Kirby?
- Så perfekt er jeg heller ikke. - Du tager fejl.
Det år fattede vi begge to mod til at gå fra vores ægtefæller.
- Så da havde I hilst på hinanden? - Nej.
Nej. Når man har haft et rædsomt ægteskab...
vil man nødig begå den samme fejl igen.
Jeg indgik en pagt med mig selv:
"Eddie Kirby, du må aldrig mere blive så bitter, at du afskyr din ægtefælle."
- Jeg indgik den samme pagt. - "gå aldrig vred i seng."
Nu taler vi alt igennem. Vi vil ikke have nogen ært under madrassen.
Det er derfor, vi aldrig spiser i sengen.
JEG HADER MR. OG MRS. KIRBY
Det gør jeg også.
Tænk, at mr. Og mrs. Kirby ville være verdens bedste elskovsmiddel.
Bare man kunne fylde den løssluppenhed på flaske.
Så man kunne holde fast i den. Bare en dag.
En aften. En time.
Sidste år, da vi kom hjem fra Italien, gjorde vi virkelig et forsøg.
Se her. Mens vi var væk...
er der kommet brev fra Dalai Lama. Han vil starte et softballhold.
Skal vi ikke skrive til børnene sammen?
"Kære Josh og Erin."
selvfølgelig. Du tog det letteste.
"Vi er kommet hjem."
"Fra Europa."
- Det er ikke en sætning. - Jo, jeg slettede dit punktum.
"Vi er kommet hjem fra Europa." så er det dig.
Punktum, punktum, komma streg.
"Men jeg vil ikke tale om grammatik."
Kolon. "Jeg vil..."
"elske..."
- "... med jeres mor." - Det skrev du ikke!
Ben!
Hvad er der? Jeg mener det.
- Når vi er færdige. - Nej, lad os gøre det nu.
- Først elsker vi, og så skriver vi. - Vi manglede kun et par sætninger.
I Europa ville du have elsket først.
- Hvad mener du med det? - Ingenting.
- At jeg ikke er spontan? - Det sagde jeg ikke.
Det var det, du mente. At jeg ville have elsket i Europa...
Det må bare ikke komme så vidt, at vi kun elsker på hoteller i udlandet.
Bare fordi jeg ville skrive til børnene, som jeg ikke har set...
- Tror du, jeg er ligeglad med dem? - Bagefter kan jeg være mere spontan.
Det er ikke at være spontan. Jeg ville have uorganiseret kærlighed.
Men uha! Vi er hjemme igen. Alt skal organiseres.
Du skulle prøve at opfostre børn, når alt er uorganiseret og spontant!
Ved du hvad? Børnene har behov for spontanitet.
Det ved jeg godt! Jeg er bare dødtræt af at være ægteskabets chauffør!
- Du har selv valgt den rolle. - Nej! Du gav mig den rolle!
For guderne forbyde, at Ben skulle huske at afbestille aviserne...
fylde sprinklervæske på bilen eller deltage i opdragelsen af sine børn...
frem for at flirte med en dulle i telefonen!
- Hiver du nu det frem igen? - Ja, det kan du bande på!
- Vi har ikke talt sammen et halvt år! - Du har aldrig set det fra min side!
Vi har ikke en ært under madrassen. Vi har en skide vandmelon!
- Og du lukker øjnene for den. - Arh, rend mig!
Vorherre bevares!
Velkommen hjem.
- Farvel, far. - Jeg elsker dig.
- Farvel, mor. - Jeg elsker dig.
Vi ses om en måned.
- Hej. - Hej med jer.
- Hej, far. - Vi ses om 14 dage.
Farvel.
Skal vi hyre en eller to advokater?
En.
Måske kan vi i det mindste gøre det her...
Det skal bare være så smertefrit for børnene som muligt.
De så vel, at fliserne i badeværelset er originale?
- Ja, det var pænt. - Der er en ting, De vil sætte pris på.
Bette Davis' chaufførs søster fejrede engang taksigelsesfest ved siden af.
- Er det rigtigt? Er der andre børn? - Masser.
Blandt andet en nevø af den skuespiller...
der som den tredje sprang i den fjerde redningsbåd i "Titanic".
Der kommer nogen senere, men hvis De er interesseret...
reserverer jeg den, til Deres kone har set den.
- Jeg er interesseret. - Hvem ville ikke være det? Se lyset!
Da jeg viste lejligheden til ham, der lagde stemme til Tunfisken Charlie...
sagde han, citat: "Fedt" . Citat slut. Dermed er alt sagt.
Start med olivenolie, hvidløg og tofu. Svits det, til hvidløget er lysebrunt.
Sørg for, der er fuldt blus under wokken.
Slå et æg ud i olien.
Sørg for, alle ingredienserne er gennemstegt.
- Er alt i orden? - Ja.
Nu putter vi bad thai nudlerne i.
Jeg så Deirdre på sommerlejren, men ikke dig.
Jeg var der ugen for. Siden vi blev skilt...
er det nemmere, at vi er der på forskellige tidspunkter.
Kevin og jeg gik op til vandfaldet. Gjorde du og Ben også det?
- Ja, det var smukt. - Så krydrer vi det med chili.
Stærk mad gør en til en bedre elsker. Jo mere chili, des vildere bliver man.
Jo stærkere, des bedre for mig.
Kan Ben lide thaimad?
- Har I været på Tommy Tang's? - Vi er... separeret.
- Gud, det anede jeg ikke. - Det er ikke officielt endnu.
Det gør mig ondt. Hvor længe siden er det?
72 timer, fire uger, fem år... Det afhænger af, hvor man tæller fra.
Det gør mig ondt. Jeg ved, hvor svært det er.
Det lyder tosset.
Jeg har altid nydt, når dine børn kom, fordi jeg kunne lære dig at kende.
Men da du ringede om dit bid...
glædede jeg mig virkelig til at være alene med dig.
Bare sig til, hvis det er for tidligt.
Skal vi ikke spise sammen en af dagene?
Vi spiser sammen om lidt.
Jeg mente uden en lærer i nærheden.
Nu er I færdige. Pa thai nudler.
Folk siger altid: "De blev for længe i et dårligt ægteskab."
I lang tid opfattede jeg ikke mit ægteskab som dårligt.
Jeg troede bare, det gik op og ned. Du ved, bjerge og dale...
Men efter nogen tid bliver bjergene lavere og sjældnere.
En skønne dag tænker man: "Er jeg virkelig sådan?"
"Er jeg flyttet permanent ned i dalen?"
"Eller er jeg bare sådan sammen med ham?"
Og det rejser et spørgsmål:
"Måske er der en anden version af mit liv og mig "...
"som er lykkeligere."
Yossel så Minnie i øjnene og blev... blød i knæene.
Urolig.
Angst.
Pladder.
Yossel så Minnie i øjnene og følte...
slet ingenting.
De havde været væk fra hinanden i to år.
Og nu, da hun steg af båden...
indså han, at han så ind i øjnene på en...
fremmed. En pige, han ikke kendte mere.
Han var blevet amerikaner.
Hun var stadig den fattige...
kolde...
datter af en...
blind litauisk violinbygger.
Nej, det var angst, der holdt sammen på dem.
Jeg har idealiseret mine bedsteforældre.
Det var ikke den store kærlighed. De blev sammen af skræk.
Af angst for ensomhed, fiasko og det ukendte.
Ja, angst. Den er drivkraften bag alt.
Angst og skyldfølelse holder samfundet i gang.
- Bliver I sammen af angst? - Med et ord: Ja.
- Er det i orden med dig? - Med tre ord: Ja og nej.
Det er ikke så enkelt. Du vil have færdigstrikkede løsninger.
De findes ikke. Livet er ikke færdigstrikket.
Livet er gråt. Lad mig give et eksempel.
- Hvad er det her? - Hvad er det, du spørger mig om?
- Hvad ser du? - Din røv.
Ja, det tror du. Men der er ikke nogen røv.
- Hvad f...? Hvad er det, du siger? - Der er ikke nogen røv.
Kun nogle fedtpuder oven på hvert ben...
som ender ved siden af hinanden. Derfor hedder den "enden".
Så det, vi har med at gøre, er bare en forlængelse af benene.
Nu har du hægtet mig helt af.
Ben, det hele er en illusion. Der findes ingen røv.
Ligesom der ikke findes perfekte ægteskaber, job eller børn.
Forestillingen om at leve lykkeligt til sine dages ende er en illusion.
Du tror altså ikke på evig kærlighed?
Nu ser du igen røven og ikke toppen af benene.
Kærlighed er brunst i forklædning.
Og brunsten blegner. Så man skal sgu finde en, der kan holde en ud.
Vi har for længst forladt den tilstand. Vi befinder os i had-fasen.
Pyt med det. Had blegner.
Had blegner?
Er det dit råd? Sender du mig ud i verden med det?
"Had blegner. Kærlighed er brunst. Der er ingen røv."
Du er vel nok en skuffelse.
Bare lov mig en ting. Lov, at du ikke siger det til Rachel.
Min mund er lukket med syv segl.
Da Stan ringede, var jeg målløs.
- Jeg vidste, der var problemer... - Vi ville vente, til vi var sikre.
Ih, du milde.
- Hvordan klarer du dig? - Jeg troede, jeg ville være knust.
Måske er det ikke gledet ind endnu.
- Du har en affære. - Hvad mener du?
- Ellers ville du være knust. - Jeg har ikke en anden.
- Er det alvor med ham? - Han er ikke som Ben.
Han er ansvarsbevidst og fremsynet og vil tilmed lave middag til mig.
Han er en sandsæk. Han holder bare sammenbruddet på afstand.
Rachel, er du dårlig?
Undskyld.
Jeg burde holde dig i hånden, men jeg har det forfærdeligt.
Tanken om, at I går hver til sit... I er vores bedste venner!
Nationaldagen, taksigelsesfesten og julen...
I var vores Fred og Ethel Mertz.
Vi troede, I var vores Fred og Ethel Mertz.
Er det rigtigt?
Jeg havde aldrig troet, det ville overgå os.
Jeg troede, vi ville stå distancen.
Men jeg kunne ikke få ham til at lægge det lilla farvekridt væk.
Men sådan er Ben jo. Det var det, du faldt for.
Når man er 80, er man, som da man var 8. Man forandrer sig ikke.
Man forandrer sig med tiden. Det må man regne med.
I et ægteskab skal man modnes og forandre sig sammen.
Mr. og mrs. Kogen. Mr. Jordan.
- Kommer mrs. Jordan ikke i aften? - Nej.
- Du skulle kun reservere til tre! - Det glemte jeg.
- Hvordan kunne du glemme det? - Højere. Alle har ikke hørt dig.
- Jeg talte da ikke så højt. - Denne vej.
- Så I 7. lodret i søndags? - Nej, desværre.
Fem bogstaver. "Trang, fornødenhed. Rimer på røv."
- Behov? - Netop. Det var et angreb på mig.
Ben, nu er du fjollet. Det var bare en krydsogtværs.
Jeg kender min kone. Hun angreb mig med vilje.
Og for hvad? Fordi jeg har visse behov.
Som om det var så forfærdeligt. Er der nogen, der ikke har det?
Ben, prøv at dyppe brødet i olien. Det er lækkert. Stan, giv ham brødet.
- Hvorfor råber du altid? - Hvem råber?
- Han tror altid, jeg råber. - Du råbte ifølge ethvert råbometer.
Råbte jeg? Det mener han ikke. Det er hans mor, han hører.
- Nej, for du overdøver hende. - Det er nu sandt nok.
Hver gang Katie åbnede munden, hørte jeg hendes mor. Dot.
Det kan ikke have været let for Katie at have sådan en kompliceret mor.
Hun var bare en idiot, der gjorde alle andres liv kompliceret.
I drømmer ikke om, hvilket smukt, psykisk arvegods hun efterlod sig.
Alt skal være i en pæn lille æske. Med en lille blå sløjfe på. Præcist.
Pertentligt. Guderne forbyde, der skulle ske noget uventet.
Som tilfældigheder, sammentræf, venstresving eller lykketræf!
Ikke på vilkår! Det er forbudt! Beskidt tackling! Straffespark!
Rødt kort! Du var alt for spontan!
Alt skal være Disciplin, Orden og Tugt!
Måske er det derfor, hun hed Dot. Bid mærke i, at hun ikke hed Lykke.
- Spis brød til. - Man boller kun, når alt er perfekt.
Det er som et fly, der skal til at lette. Er vinduerne lukket?
Er dørene lukket? Er der varme på?
Har vi nu belyst hver eneste grund til, at det hele er min skyld?
Houston, vi har et problem, og det hedder Dot!
- Brød. - Der er folk som Katie og Dot.
De maler kun inden for stregerne. Folk som dig klatter over det hele.
Det kan være charmerende. Katie faldt for det.
- Men når man får børn... - Jeg er ikke det tredje barn!
Det er helt i orden. Men nogen skal sætte grænser.
- Mener du, at det er min skyld? - Nej, det er ikke nogens skyld.
Når folk siger det, mener de, at det er ens skyld.
Uforskyldte ting er sådan noget som orkaner, jordskælv og tornadoer!
Men når et ægteskab går itu, er det nogens skyld. Og det er ikke min!
Tag det lortebrod og stik det op i toppen af benene!
Måske er jeg træt! Måske har jeg dødtravlt hele dagen!
Måske behøver dine behov ikke fluks at blive tilfredsstillet!
Jeg er dødtræt af at være chauffør for det her ægteskab!
- Du har selv valgt den rolle. - Du har aldrig set det fra min side!
Vi har ikke en ært under madrassen. Vi har en skide vandmelon!
- Klarer du dig? - Kor mig hen til Katie.
- Ben, hvad laver du her? - Jeg ville høre, hvad toppen var.
- Du skulle have ringet. - For mig var det tanken om dig.
Jeg så mig selv med dine øjne.
Om forladelse.
Katie, jeg tror, det bliver lækkert, hvis vi putter jordnødder i sesam...
Vi må tale om, hvordan vi siger det til børnene.
Hej. Kom indenfor.
- Hvor er her rart. - Tak. Det er tæt på parken.
- Vil du have noget at drikke? - Vand, hvis der ikke er andet.
Der er...
alt muligt.
Ol, Gatorade, juice, iste...
Iste, tak.
- Værsgo. - Du har fået et ur.
Ja. Kom med mig.
Sæt dig ned.
Jeg synes, vi skal...
når vi henter børnene på torsdag, skal vi sige det.
- Ikke med det samme. - Hvorfor ikke?
Hvad kan forandre sig inden torsdag?
- Katie, du har en kæreste. - Han er ikke min kæreste.
Vi snakker bare.
Helt sikkert.
Jeg vil ikke fylde børnene med løgn mere.
Vi går på Chow Fun's. Vi siger det der.
Vi kan ikke snakke der.
- Så under middagen derhjemme. - Bagefter.
Vi sætter os ned sammen og... Hvordan får vi det sagt?
Vi fortæller dem bare, hvor højt vi elsker dem.
Hvor fantastiske de er. Så de ikke får den tanke, at det er deres skyld.
Det er det vigtigste.
Vi siger bare, at mor og far...
eller deres forældre?
- Hvad synes du? - Mor og far.
Vi siger, at mor og far er vokset fra hinanden.
Jeg kan se Erin for mig. Hun siger sikkert:
"Der må være noget godt ved jer"...
"når I har kunnet få sådan nogle fantastiske børn."
Hun kan godt finde på at sige noget i den retning.
Så siger vi bare til hende...
at de er kærlighedsbørn, men at vi ikke elsker hinanden mere.
Er det ikke bedre, at vi siger...
at vi stadig elsker hinanden, men på en anden måde?
Fint.
- Skal vi ikke sige det? - Jeg sagde fint.
Ja, men det lod underligt.
Skal jeg være ellevild af glæde over, vi elsker hinanden på en anden måde?
- Hvem er det? - Vi kommer med sofaen.
Hvor har I været? Kom ind.
De skulle have været her i morges.
Så henter jeg dig klokken fem på torsdag.
Er der...
- mere, vi skal snakke om? - Hvad skulle det være?
Ikke noget.
Farvel.
Hvad er der sket? Hvor er den sjove pige med hjelmen?
Tror du ikke, jeg spekulerer på det hver eneste dag?
Jeg taler om forståelse! Et blik!
Et tegn på, at vi er på samme side!
Er det ikke nu, en af os skal sige: "Det er for dumt. Vi elsker hinanden."
"Alle ægtepar oplever det her. Lad os prøve igen."
Det skulle have regnet i dag.
- Det er jeg glad for, det ikke gør. - Det er jeg også.
Drej af her. Hvis du tager Sepulveda...
Hvad?
Ingenting.
Katie, vil du have Ben...
som hos dig står i sygdom og sundhed...
og i medgang og modgang, til døden jer skiller?
Ja.
- En dreng. - En pige.
- En kanin! - En homerun!
- Skoldkopper. - Det er slut.
Jeg elsker dig. Fanden tage dig!
Satans! Jeg elsker dig.
- Jeg hader dig! - Knep mig.
Rend mig!
- Jeg elsker dig. - Jeg er gravid.
- Guldfisken er død. - Hamsteren er død!
- Min far ligger for døden. - Jeg er gravid.
Måske skal vi gå hver til sit.
Vil du gifte dig med mig?
SPRINKLERVÆSKE
- Er du parat? - Ja.
- Hej, hvor er det fedt at se jer! - Hvad er der, mor?
- Hun har bare savnet jer. - Hvor er I blevet store!
Man kan næsten ikke genkende jer. Hov, hvem af jer er Erin?
- Se her, far. - Nu ved vi, hvad toppen er for dig.
"Bedste lejrdeltager". Tillykke! Det skal fejres.
Riverdance!
Jeg er den bedste til at danse Riverdance.
Der blev det helt latinamerikansk. Nu kommer finalen!
Far! Jeg skal herop igen næste sommer.
Kom nu, far. Vi er sultne.
Så tager vi hjem.
Jeg synes, vi skal gå på Chow Fun's.
Chow Fun's?
Vi kan jo ikke snakke der.
- Det ved jeg godt. - Hvad er det, du siger?
Jeg siger Chow Fun's.
Fordi du ikke kan magte at sige det? For så skal du ikke sige Chow Fun's.
Det er ikke derfor. Det er, fordi der findes et "os".
Vi har en fælles historie. De opstår ikke fra den ene dag til den anden.
I Mesopotamien eller det gamle Troja...
bygger man nye byer oven på de gamle.
Men jeg vil ikke bygge en ny by.
Jeg ved, hvor desinfektionsmidlet er, og hvordan du har det, når du vågner.
Du ved, jeg er stille om morgenen og tager hensyn til det.
Det er en dans, man lærer med tiden. Den er svær. Sværere end jeg troede.
Men der er mere godt end skidt. Man giver ikke bare op.
Og det er ikke for børnenes skyld. Men de er alle tiders, ikke?
Vi har skabt dem. Tænk på det.
Der var ingen, og pludselig var der nogen. De voksede.
Jeg kan ikke sige til en fremmed: "Josh har dine hænder."
"Kan du huske, da Erin kastede op på Lincoln Memorial?"
Jeg skal nok prøve at slappe af.
Alle har træk, der går en på nerverne. Det kan lige så godt være dine træk.
Jeg er jo ikke som en dag på stranden. Men jeg er i stand til at finde den.
Det er ikke en kritik. Det er bare en styrke, jeg har.
Du er en god ven, og de hænger ikke på træerne.
Det står i "Grisen, der fik lov at leve". Jeg elsker, når du læser den højt.
Du spiller grisen med liv og sjæl...
selv når du er dødtræt. Det siger en masse om dig.
Og er det ikke det væsentlige? Hvem man er?
For pigen med hjelmen er stadig herinde.
Jeg vidste ikke, hun fandtes, før jeg traf dig.
Jeg frygter, at hvis du går din vej, så ser jeg hende aldrig mere.
Selv om jeg sagde, du fordrev hende. Er det ikke paradokset?
Det sure med det søde. Yin og yang. Den bedste tid og den værste tid.
Jack Sprat talte ikke fedt. Hans kone talte ikke andet.
Men det kommer ikke os ved. Jeg prøver vist at sige...
at jeg siger Chow Fun's, fordi jeg elsker dig.
Jeg elsker også dig.
Hørte I det? Mor vil på Chow Fun's!
Er det ikke fedt! Jeg elsker Chow Fun's!
- Så gode er æggerullerne altså ikke. - De er fantastiske!
De er varme, sprøde og drypper af friturefedt.
- Toppen og bunden. Erin først. - Austin Butler skrev 111 gange.
- Hvordan fandt du på den leg? - Det ved jeg ikke.
Jeg har fundet på en ny leg. Jeg tænker på syv ord. Hvilke?
- Får jeg hjælp? En kategori? - Nej.
Så det kan være hvilke som helst syv ord i sproget.
MacArthur Park står og smelter i mørket.
De levede lykkeligt til evig tid.
Det var seks ord, men tampen brænder.
De levede oftest lykkeligt til evig tid?
- Det håber jeg. - Det tror jeg.
- Tror du det? - Ja.
Ja... Jeg med.
Danish Translation by Oversat af: Lise Jensen
Danish Subtitles Adapted by Tilrettelæggelse: Gelula/SDI
Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.