Original subtitles

Pis.

Jeg vil helst have, at du hjælper mig med tøjet. Kan jeg tage den på?

- Jeg ser tyk ud. - Nej da.

- Nej, den kan jeg ikke lide. - Du ser da godt ud.

Den er også fin.

Hej, Jiji!

- Kom med ind til kvinderne. - Hvad er det dér?

- Åh, det er dem, man kan spise. - En rose.

- Du kommer med et træ til mig. - Tillykke med fødselsdagen!

PARIS 2009 3 ÅR FØR

Hvor er du stærk, far.

Det er generelt sådan, jeg smadrer ting.

Kærlighed...

Jeg har tænkt over det her til morgen.

Jeg er nødt til at sige det til dig og hende, der filmer.

Jo tættere vi bliver, jo mere fjerner jeg mig fra dér, hvor jeg vil hen.

Det er ikke et ufravigeligt synspunkt... Jeg siger det bare.

Du irriterer mig.

Skal vi spise?

Hvorfor kan du ikke slå op med mig i januar -

- så jeg kunne male fra januar-februar -

- og være ked af det dér og ...?

- Nå, så det var din plan? - Det er min plan.

Pis... Okay.

Åh, det er fint.

Kom her. Åh, du er så dejlig.

- På gensyn. - Er det det?

- Du er lykkelig, hvad? - Ja.

En stor orange cirkel. Kan du se? Den så man i spejlet...

På den måde vidste jeg, at...

Det er mig, der står og filmer med kameraet.

- Dér har du din far. - Dér har du din mor.

Alexandra har et lille barn dér.

Det sjove er, at vi taler til dig dér og der -

- men du er faktisk dér.

Apolonia! Apolonia!

Apolonia?

- Hvordan har du det? Godt? - Ja.

Stille! Apolonia, jeg har lært dig at kende som prinsessen -

- og datter af min ven Hervé Breuil, kongen af Lavoir Moderne.

- Han er her ikke. - Nej, men hans ånd er her.

- Vi er republikanere! - Skål for far!

- Først skal vi skåle for Apolonia. - Republikken længe leve!

- Smid masken og giv den gas. Skål! - Skål!

KUNSTAKADEMIET I PARIS

Goddag. Hvordan går det i dag?

Far!

Pas på. De reb er farlige. Det er bedre at gå udenom.

Min far hænger på teatrets facade og er ved at skrive en tekst.

Undskyld... Kan De gå udenom? Det er farligt.

Lad os referere til loven fra 1945, som siger, at teatre ikke må rives ned.

Det er det eneste sted, folket kan udtrykke sig.

FRU KULTURMINISTER BESKYT TEATRET

de udnytter, at vi er tvunget i likvidation -

- så nu vil de sætte os på gaden.

Det er mennesker, som ikke skyr nogen midler -

- som er barske, og som kun tænker på profit.

- Okay? Hvad sagde han? - Hvem?

Hervé. Er han gået igen?

Nej, jeg gav ham bare nøglen...

til at lukke rullegitteret.

Er du okay? Er du bange?

Nej.

Ja, det er noget pis, men...

- Hvor sexet! - Det her er godt.

- Måske hænger jeg det op på døren. - Se lige det her...

- Det er virkelig dårligt. - Det er godt.

Jeg har stjålet så meget mad.

- Har du? - Ja, det alt sammen.

- 'Apolonitschka'... - Oksana.

Ja da... Der er åbent hus næste weekend.

Det bliver nok rodet, for jeg har overhovedet ikke arrangeret noget.

- Må jeg tage billeder? - Ja da.

Det dér er Oksanas.

Oksana, det er hende fra Femen. Mine billeder er ovre bagved.

Det er et tarotspil. Jeg vender op og ned på billederne.

Der er mange lag og historier, som forsvinder og dukker op igen.

- Med andre ord mange hemmeligheder. - Det er godt.

Mange hemmeligheder. Interessant tanke...

Hvor mange vil du lave? Du taler om et enormt kortspil.

Aner det ikke. Jeg har arbejdet på det dér i et år.

Hvor mange er der i serien? Hører dét med, selvom det ikke er færdigt?

Ja. Der er to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti, elleve, tolv...

- Så er der nogle, som ikke er færdige. - Okay.

- Har du en præsentation af dig selv? - Ja, den kan du få i overmorgen.

Nej, ikke i overmorgen. I dag.

Jeg har din mailadresse nu. Hej. Og tak, ikke?

Hvad så? Fik du talt med hende?

Du kender mig jo. Jeg snakker i ét væk.

Du ser vildt træt ud.

Ja, men jeg skal sende hende alt muligt.

God vin, hvad? Den er god.

- Oksana? - Ja.

Du burde sove med sweater på, hvis du er syg.

- Hvorfor? - Du kommer til at fryse.

Nej, jeg er ikke syg på den måde. Jeg har bare lidt...

Api er i Paris!

Det er umuligt.

Straks jeg kom og lukkede døren op -

- det her store rullegitter -

- sagde jeg: 'Åh, Apo er her!' Jeg kunne kende din duft.

- Det er vildt derovre. - New York?

Meget dyrt og meget højt tempo?

Ja, men der er så meget kunst. Undergrundskunst...

Det er byen, der aldrig sover.

- Du er vild med New York. - Ja.

Jeg vil gerne bo og arbejde dér.

- Har du fået mange venner nu? - Ja, mange.

Skønne mennesker.

Hold nu kæft!

Jeg drømmer så dejligt.

- Amerika! Amerika... - Nej.

Hej.

- Hvornår kommer du med tingene? - På onsdag.

- Kommer din far? - Ja.

Undskyld.

Hvad er det?

JEG HAR MØDT GUD... HUN ER SORT OG LESBISK

Tror du, du skal have flere børn?

Måske.

- Skræmmer det dig? - Nej, det ville være fedt.

Jeg vil gerne have, du får børn, for jeg skal ikke have nogen.

Du er 26 og vil ikke have børn. Lea er 32 og vil ikke have børn.

- Oksana er 27 og vil ikke have børn. - Nej.

'Måske, ' siger hun. Det er ikke udelukket.

Har hele din generation det på den måde?

- I New York, ja. - Jamen i Paris?

- I mindre grad. - Har du veninder, der vil have børn?

Nej, ikke lige nu. Eller ja, men dem taler jeg ikke med.

- Hvad skal du? - Tisse, men der er brændenælder.

Når man ikke vil have børn, er det så, fordi man ikke vil blive gammel?

- Ja, for Oksanas vedkommende. - Hvad med Oksana?

Han spurgte, om det med ikke at ville have børn -

- handler om, at man ikke blive gammel.

Og jeg sagde måske for dit vedkommende.

Måske.

Ja, måske.

For mig handler det kun om, at hvis jeg vil male, så kan det ikke lade sig gøre.

Det er noget, som gør mig rigtig ked af det.

Jeg har min afgangseksamen i år.

Jeg er nødt til at yde mit bedste for at blive udvalgt.

For at komme med på den store udstilling midt i Paris.

- Det kan give mig mange kontakter. - Er det kun forbeholdt de få?

Ja, lad os sige, at ud af 200 så er det måske 80.

- Okay. - Har du nogen idéer?

Jeg arbejdede jo med tarot, men nu synes jeg, det er kedeligt.

Men du har jo allerede lagt et kæmpe arbejde i det tarottema.

- Ja, men jeg kan ikke lide det. - Det er forfærdeligt.

- Det er derfor. - Forfærdeligt, at du ikke kan lide det!

Det, at du ikke gør tingene færdige, er dit store problem.

Husk, hvad betingelserne er, og gør noget færdigt.

Ja, du er min gode veninde. Du kender mig.

I to år har vi boet sammen som...

to hustruer.

- De ved alle, at jeg elsker dig. - Vi er ligesom et par.

Fantastisk. Det er utroligt, ikke?

Apo ville ikke...

Jeg må ikke hjælpe, fordi jeg har brækket hænderne.

- Hun stopper mig altid. - Har du brækket hænderne?

I Ukraine brækkede jeg begge arme.

De er stadig lidt skrøbelige, men...

Api er meget omsorgsfuld.

Jeg kan ovenikøbet vise -

- at det går fremad med min status som politisk flygtning.

Jeg har fået sådan et kort. Nu kan jeg rejse i Europa, dog ikke med fly -

- men det er en god nyhed.

Det giver mig lidt større frihed, at jeg kan krydse grænsen.

Så det er jeg meget glad for.

Det gik pludselig op for mig -

- at jeg jo er flygtet fra mit land og ikke kan komme tilbage.

At jeg er meget langt væk fra min familie.

Meget langt væk fra mine venner og det liv, jeg havde skabt.

Jeg er også meget glad for, at jeg har fået nye venner her -

- og nye mennesker omkring mig -

- men på det personlige plan sker der ikke så meget i mit liv.

Synes jeg...

Jeg har heller ikke været meget sammen med Api -

- for det er hendes sidste år på Beaux-Arts.

Hun bruger al sin tid på at male, og hun har også...

Malerierne har ændret sig meget, Apolonia.

- Enormt. - Enormt.

- Har malerierne udtømt sig selv? - Ja.

- Har vi forladt familien? - Ja.

Men vi har stadig mennesker. Portrætter...

Lidt, ja. Der er mennesker overalt.

Vi har forladt familien. Vi har forladt...

Jeg vil gerne se dem sammen.

Visuelt virker det enklere -

- end de tidligere malerier.

Men måske er de lige så righoldige for Dem, fordi De kender personerne.

Men det er, som om De har tømt en taske...

Og nu vil De fylde den med noget andet.

Ja.

Men jeg er trods alt lidt...

Jeg kender malerier som dem her, Dem har jeg set før.

Men de malerier, De malede tidligere, har jeg aldrig set.

De er trods alt en, som er... De er meget, meget fuld...

Fuld af... Fuld af tanker... Fuld af...

Der er drømme, mareridt, litteratur, alle vennerne...

Der er forholdet til objekterne... Det er en verden for sig.

En sand labyrint. Men her er der endnu ikke nogen labyrint.

Men det kan være, at alle de malerier, vi ser her -

- er helt nødvendige for at... Jeg glæder mig til at se det næste.

- De ser det som en fase. - Det er en fase.

Ikke, at det dér ikke er Dem, men De er meget mere end det.

Det er sagens kerne.

Minoi! Minoi!

Anoreksi, det ved jeg ikke.

Du kan ikke gøre noget.

Du kan ikke gøre noget.

Goddag igen.

Mange tak. Farvel.

Hvad vil de have?

- Det er dårligt. - Nej da.

Hvilken stor kunstner vi får...

Følg de blå pile.

Jeg har fået mit eksamensbevis. Jeg er en rigtig kvinde.

Jeg fik mit eksamensbevis!

Vi er gået.

3 MÅNEDER EFTER AFGANGEN

Han siger: 'Hvor mange malerier kan du lave på en måned?'

'10.' 'Jeg skaffer dig et atelier.'

- Simcho? - Simchowitz.

Det er ikke alene indtjeningen og alt det. Det, han faktisk gør, er -

- at han tager sig af kunstnerne ligesom på en filmproduktion.

Ved siden af mit atelier er der en fyr, der hedder Kour Pour.

En maler på min alder, hvis malerier går for $50.000.

Ham har Simcho skabt. Han finder ukendte, hårdtarbejdende kunstnere -

- og giver dem et atelier ligesom i Hollywood.

Man bliver sat ind i en ramme.

Han tager sig simpelthen af kunstnerens karriere fra start til berømmelse.

Jeg er stadig på prøve.

Men hvis jeg falder i unåde -

- risikerer jeg, at han sælger mine malerier billigt, fordi han er sur.

'Han undergraver branchen ved at sælge kuraterede værker -

- direkte til et netværk bestående af rige kunder -

- som stoler blindt på hans smag.'

'Kunstverdenens sataniske mæcen.' New York Times.

Fantastisk.

Kik på mig.

- Hej. Mike. - Apolonia.

- Hvor længe bliver du? - Til sidst i januar.

- Tager du så hjem? - Mit visum udløber.

Men vi skal drikke te med Stefan Simchowitz og...

- Harvey... Weinstein. - Harvey Weinstein?

- Pas på. - Ja, men vi skal drikke te.

De vil skrive et brev, så jeg kan få den her udlændingestatus...

- Og I skal drikke te sammen? - Ja.

Det er indviklet... Hun har en udstilling sidst i januar.

- Hvor? - Det ved jeg ikke endnu.

- Fint. Jeg maler dig med hunden. - Fantastisk. Okay.

Farvel.

Vores budget...

Vi har fået 5000 dollar af Simcho.

Plus 2200 dollar.

3900 dollar plus 500 dollar.

Det er præcis, hvad jeg tænkte. Vi har 500 dollar tilbage.

- Hvor meget har vi allerede brugt? - 4480 dollar.

Så vi har i grove træk 520 dollar tilbage.

Åh, voks...

Alt indtil videre.

Farverne har førsteprioritet. De kommer før alt andet.

Vi prøver at betale med det her kort, men jeg ved ikke, om det går.

- Hvis du spørger mig... - Jeg har tre uger tilbage.

- Er det færdigt? - Det kan godt være, jeg ændrer lidt.

For det er fabelagtigt.

Ingen af dem er jo helt færdige endnu.

Det er dig, der sover dér.

- Jeg sover ikke. Jeg arbejder altid. - Du sover aldrig.

Jeg tror ikke, at du skal begynde på flere nye.

Der er ikke plads. Dine lommer kommer til at bugne af penge.

Jeg håber, det går godt, for jeg har brug for pengene.

- Hvabehar? Har du ikke en sponsor? - Det er indviklet...

- Han installerede mig her og gik. - Ja...

- Du må ikke fortvivle. - Jeg fortvivler ikke.

Du må ikke fortvivle. Du har arbejdet din røv i laser.

De fleste mennesker holder en pause.

- Du har brug for en pause. - Ja.

Hvad siger du til farverne, Stefan?

Jeg synes, malerierne er gode.

Du har tydeligvis fundet motiverne i dine omgivelser.

På en måde er du på vej andre steder hen.

Tim Blums søn er ikke et spændende motiv.

- For mig er motivet en dreng. - Præcis.

De har den her kunstverden-vibe, der fungerer. Folk som...

- Hvem er det? - Tam Van Tran.

De er ligesom kunstnere. Det har sin egen naturlige...

Jeg kan godt lide det.

Jeg kan godt lide malerierne.

Jeg vil gerne fortsætte og have endnu flere.

Spørgsmålet er, hvordan vi griber det an.

Det har været stressende. Jeg maler normalt fire på en måned.

Nu har jeg malet ti. Så jeg har det sådan...

Jeg prøver at overgå mig selv.

Stil dig der.

Jeg synes, de er rigtig gode.

Godt.

- Har hun en advokat? - Nej.

- Hvad med pr-folk? - Nej.

Vi laver den her aftale...

Vi laver den her aftale...

Vil du være sød at slukke?

Skal jeg posere eller hvad?

Lad os køre.

- Jeg prøver at styre mit ego. - Du er blevet et industriprodukt.

Forstod du, hvad hun sagde? Jeg er blevet et industriprodukt nu.

Nu vil mine venner ikke længere synes, jeg er cool. Pis.

Det passer... Det passer.

Godt nytår!

'Den eneste vej ud...

er at blive rigtig god.'

Hvis jeg samarbejder med dig, synes jeg også, at jeg bør...

forsøge at gøre mig i Europa. Forstår du, hvad jeg mener?

Giver det mening? Hvad synes du?

Jeg synes, at verden er kæmpestor.

Jeg synes... Lav du bare dine ting.

- Verden er stor. - Ja.

Det handler om øvelse. Om at sikre, at man er god -

- og at arbejdet er godt. Om at have tid til at gøre det godt.

Kik på mig.

Gå derind og stil dig i hjørnet derovre.

Automatiske biler, automatiske kameraer, hvad?

Kom herover.

Alle tiders. Kik på mig.

Kom.

Jeg vil lave noget med dig. Jeg vil fotograferes ved siden af buttplug'en.

- Mor, hvordan går det? - Åh, fedt.

Hallo?

- Hej, hvordan går det? - Wauw.

- Kan du ikke kende mig? - Nej.

- Hvad hedder du? - Ada.

- Hvad laver du? - Jeg er maler.

- Jeg vil gerne besøge dit atelier. - Jeg kan også fotografere dig. Kom.

- Hyggeligt at se dig. - Apolonia.

Hyggeligt at møde dig.

Hvordan kan jeg glemme sådan en smuk kvinde?

Du er så vigtig, at du glemmer alle.

Jeg vil gerne posere.

Jeg vil gerne stå nøgen foran buttplug'en.

- Du er jo en stor fotograf. - Vi bliver anholdt.

- Det kunne være sjovt. - Det synes jeg ikke.

- Det er et privat sted, ikke? - Kik på mig.

Nej, det er det ikke. Det er offentligt.

USA kan rende mig.

Jeg klæder mig nøgen.

KØBENHAVN

Jeg er meget beklemt ved at være tilbage i Danmark -

- hvor jeg ikke er i en fantasiverden.

Jeg befinder mig i omgivelser, som jeg kender.

Det er ikke længere ukendt.

Det er virkelig ikke gunstigt for fantasien.

Jeg kan ikke længere fordybe mig i livshistorier -

- for jeg kender de mennesker og hader dem.

Had er en rigtig god kunstnerisk drivkraft.

Lav et hadefuldt maleri. Det skal nok blive godt.

Ja...

Jeg vil arbejde med hekse. På grund af sankthans.

- Det giver mening. - Seks kvindeportrætter.

Meget... Meget subtilt.

De skal ikke ligne hekse med hatte og alt det der, vel?

- Men det handler stadig om... - Hekse havde vist ikke hatte.

- Jeg tror, Disney gav dem hat på. - Disney gav dem hat på...

Lad heksene samles.

- Hvis jeg gør sådan, er det fint, ikke? - Jo, det er fint.

Holder maleriet?

Det kan vi diskutere bagefter. Der er...

Udstillingen er ikke god.

Stop. Jeg kan godt give en kritik, uden at sige, at alt ikke er godt.

Der er...

Det går for stærkt.

Der er malerier, som stadig har brug for...

flere ugers kærlig omsorg.

Jeg er træt, og det kan man se på malerierne.

Jeg kunne have malet ti for et år siden, men nu...

Jeg er tyk. Jeg har bumser. Jeg har det skidt. Jeg kan ikke engang male mere.

Det er totalt absurd.

- De må ikke sige det til nogen. - Hvad?

At jeg ikke har ofret tid nok på malerierne.

STETTIN 2016, POLEN

Det er smukt.

Har du set, der er glas indeni?

- Bedstemor så glad ud på hospitalet. - Havde hun ondt i maven?

Hun sagde, at hun havde ondt -

- når hun ikke tog de smertestillende piller.

- Vi skal værdsætte tiden med hende. - Ja.

Jeg mener det. Selv om hun siger noget ondt -

- må vi få hende til at grine.

Det kan jo være, at bedstemor ikke vil tage imod kemoterapi.

Bedstemor...

Hvad tænker du på? Hvad tænker du på?

Faktisk ikke på noget.

Jeg er nysgerrig. Jeg er ikke sikker...

Du burde have en profession.

Ved du -

- at jeg for halvandet år siden blev professionel kunstner?

Hvis du personligt kan leve med det -

- og det er dit mål her i livet -

- har jeg ikke noget imod det.

Ingen siger, man skal opnå alt i livet.

Er du bekymret, fordi jeg ikke har børn?

Nej, jeg er ikke bekymret, Apolonia. Hvorfor skulle jeg være det?

Du har valgt ikke at blive gift og stifte familie.

Det er dit valg. Jeg kan jo ikke tvinge dig.

Vel?

Nej. Du er ikke 18 år længere. Nej.

Jeg snakkede med min bedstemor i går.

Hun sagde, det var i orden, at jeg ikke fik børn. Det sagde hun.

- Gjorde hun? - Ja.

Det er gode ting, vi har bestemt os for:

Ingen familie, ingen børn... Kunst og kreativitet.

Ja, det er meget...

Kun sådan kan man overleve i den her patriarkalske verden.

- Ja. - Ja.

- Hvilken skole starter du på? - Beaux-Arts.

- Tillykke. - Jeg skal have en uddannelse.

Jeg har gejsten og mange ambitioner, men har brug for mere uddannelse.

Dejligt.

- Har du ringet til din mor? - For to dage siden. Kort.

Hvor længe?

- Fem minutter. - Fem minutter?

Jeg skal nok ringe. Til nytår. Jeg ringer og ønsker godt nytår.

Tak, fordi I er kommet for at fejre julen 2016.

Hallo?

Malerierne er ikke færdige. Jeg har aldrig før lavet så dårligt arbejde.

Når jeg ser malerierne i galleriet, er det åbenlyst.

Med lyset og det hele...

Kan du tage et maleri med dig?

Nej? Sagde du nej?

- Jeg har jo også et liv. - Ja.

Hvad? Men vær nu ikke så led...

- Okay. Så farvel. - Godt. Vi slutter nu.

Røvhul.

Det hænger ikke sammen. Det der er...

Du kan godt nå at rette på et par ting. Vi har indtil på torsdag.

'Hvordan startede det? Hvad fik dig til at interagere med kvindekroppen?'

'Hvordan vælger du modeller? Afspejler du deres identitet?'

'Dine kvinder er ikke sociale stereotyper. De er sat fysisk fri.'

'Hvordan vil du definere den moderne kvinde?'

Hvad?!

- Det er vores båd. - Vores balkon.

Hej, du.

- Hvad sker der? - Hvad så?

Åh, min makeup... Tror du, jeg er en ozelot?

Tekster: Astrid Søgaard Mathiasen Dansk Video Tekst