Original subtitles

Hej, Billy.

Hej, du konger.

Hvor skal du hen?

Jo, jeg skal besøge min tante.

Hvad? Hun bor i Fredericia.

Det må da være retfuldt.

Og tante at få besøg og sådan noget svedordentligt.

Det ved jeg ikke rigtigt.

Årh, det ved jeg.

Hvad?

Du, hvis jeg nu stikker dig smidt, kan du så ikke åbne på varmen?

Du fryser rigtigt, hva'? Ja, det er større end koldt derude.

Jeg hedder Jørgen. Hvad hedder du?

Jeg hedder Lone.

Jeg er lidt rusten i mældet, skal jeg sige dig. Jeg har været ude og sælge

bøger.

Jeg har solgt et helt lexikon til formiddag.

Du ved, der skal jeg snakke lidt, for vi er med sådan et på februar 20.

Ja. Er der sådan en, man kalder repræsentant?

Ja. Ja, faktisk. Jeg rejser.

Må jeg ikke binde noget saftevand?

Er

der

nogen af jer, der har set Lone?

Nej.

Det bliver jeg overbevæget.

Jeg har været derovre, men jeg har ikke set. Du var ikke oppe på verden,

simpelthen? Nej, jeg var lige gået i byen. Det ved jeg ikke, jeg har ikke set

hjemme. Kom op og få noget at spise.

Nå, skal vi skåle?

Ja, det kan vi gøre.

Skål? Skål.

Jeg håber, du kan lide gravlaks.

Det ser ud til at være godt, den her.

Jeg giver dig to, så gør man det samme. Jeg tror, du vil lide det her.

Tak skal du have.

Jeg skal gøre lidt dressing.

Meget forskelligt, så mener jeg det.

Meget forskelligt, den der, men jeg tror, den her.

Tak for det.

Mmh, dejligt godt.

Og smør det. Det skal du smøre tygt på. Ja, det er nye friskkerner, du ved. Der

er stor forskel på smør. Ja, det var jeg ikke klar over. Det er mere

friskkerner, sådan.

Det er ligesom det er mere tid til alting i Jylland.

Ja.

Det er sgu godt.

Kan du lide det?

Mmh, det smager meget godt.

Jeg har aldrig smagt gravlaks. Jeg har smagt myndig rødlaks.

Det er kigtigt sammen, synes jeg.

Det er blevet den der status -symbol.

Der kan jo andre mennesker lide helt andre ting meget bedre.

Jeg kan huske en gang, jeg havde besøg af en teatør.

Hans kone.

Og så havde jeg købt en dyredomme russisk kaviar. Det stod stort og flot.

stod på bådet der.

Og tror du ikke, hun pludselig siger til teatørfruen der, jeg spiser ikke

kaviar.

Nu er det jo ud at lukke en dos tardiner op.

Så fik vi jo noget mere selv.

Du kan lide vinen, ikke?

Nå.

Nu skal vi have lidt underholdning.

Så kan du bare se her.

Kronen lægger vi her.

Den kan jeg fjerne uden at røre. Vil du tage lærten?

Ja, det tror jeg, det går så.

Den er der stadigvæk der. Ja.

Fjernet, uden at røre ved tallerkenen.

Nej,

det var nu ikke den bedste, jeg har. Jeg har én ting.

25 -årig.

Jeg vil vede med dig.

Jeg kan stikke din arm igennem det her hul.

Det kan jeg nu. Jeg kan stikke din arm igennem det her hul.

Skulle vi ikke først vede?

Nå jo, overvej.

Hvad skal vi vide?

En varm pølse.

Nej, ikke en lille pjat. Altså, hvad skal vi vide?

Ja, hvad kunne du ønske dig?

Hvad kunne du tænke, hvis du nu vinder?

Det ved jeg ikke rigtig nok.

Nu prøver vi først, så finder vi ud af det bagefter. Så lige smøg op.

Jeg vil lige have den her lille yndige arm, som skal gå igennem det her hul.

Sådan her.

Så

kunne

du jo... Det var det ondt? Nej, det var ikke så slemt.

Skal vi ikke skåle, synes du?

Vi skal gå videre med den næste ret, som jeg tror, du kan lide meget bedre.

Hvad er det?

Låsbiff.

Dejlig biff. Tjener. Så er det Lone Pedersen, som kom sidste fredag.

Og som både ondt og slår os, da jeg først kom hjem mellem fem og seks om

morgenen.

Hun er gået alene i byen, da hun er uden for elevgruppen her på afdelingen. Og

der er heller ikke noget af personalen, der har fået noget kontakt med hende.

Hvordan går det over for værkstedet?

Det går ualmindeligt dårligt. Hun har ikke rigtig kontaktværden til mig eller

gruppen, og jeg tror også, at gruppen er lidt ked af hende derovre, fordi hun

kommer meget, meget sent hjem om aftenen og fungerer derfor dårligt, fordi hun

sidder og sover det mest af formiddagen.

Har I noget indtryk af, hvilken af grupperne hun orienterer sig imod? Er

imod hippierne, eller er det imod de andre?

Jeg synes, det er svært at sige. Hun har ikke nogen ideologi, som hippierne har,

om at man ikke skal arbejde, og om man skal være imod det hele.

Jeg tror ikke, der er noget. Jeg tror, det, hun laver i øjeblikket, hun

forsøger, hvad der er god tone på bjergen, for ligesom at komme ind i

grupperne, om man helst skal nægte at gå på arbejde, om man bare skal gå i byen,

når man vil, uden at spørge.

Folk er ligesom blevet afdateret af de andre.

Jeg har tænkt på, har du snakket med hende?

Nej, kun meget kort forleden dag. Jeg kunne godt tage en samtale med hende. Nu

er hun oppe på værelset.

Ja, så kan jeg gå over og snakke med hende der.

Hvordan synes I, hendes humør har været?

Stemningen har været den sidste?

Ja, jeg synes, hun har været grov på sin måde overfor.

Hun startede en dag med at køre hårdt på mig og sige, hvor fanden går du med

røgefarvede glas?

Det virker koldt. Hvorfor kommer du ikke ud?

Jeg synes egentlig ikke, at det var for, at hun havde noget i mål, jeg gik med

røget farveglas. Jeg tror, hun var ved at lave brød og lår, at vi var kolde.

følte nærmest mine briller som en maske.

Den dag, hun kørte den opdannede, der begyndte jeg at lave brød og lår. Hun

kommer altid i laderne 20 minutter til en halv time fra scenen på værnsstedet,

og der sagde jeg til hende, du skal stille hårdere til tiden, simpelthen.

Fordi pigerne derovre kommer til tiden.

Ja, det er det som regel, fordi det er en meget sammentømmet gruppe, vi har

derovre. Og de er sure over det. De vil også have mig til at lave brød og lort.

De kommer med stikpiller hele tiden. Hun kan ikke tillade sig at komme her.

Jeg tror, at hun er meget usikker, og jeg tror altså, det er for tidligt, at

laver nogle fast placeringer. Vi må have et ønske fra Lone selv om, hvor hun vil

arbejde, og hvad hun vil lave, før vi laver om på værkstedstatering.

Det er spørgsmål om, at vi kan få hende til at arbejde bare for klokken ni om

morgenen. Og det så ikke var spørgsmålet, om hun så ikke kunne blive

mere over aftenen, så hun var noget mere kvik om morgenen.

Er det sådan et mere generelt problem for os, altså i huset her?

Skal vi stramme?

Er vi for at læse flere?

Ja, jeg tror, vi må prøve, om ikke vi kan i hvert fald begrænse den lange

til fredag og lørdag.

Det er dog altid noget, hvis man kan lære dem at arbejde samtidig med, at de

ude om aftenen og ude om natten og kommer sindssygt hjem.

Det er du altid nød at lære dem.

Jeg tror, at den lignende holdning, vi viser over for hende, at vi

giver hende alt for meget frihed, at hun i virkeligheden oplever det som en

mangel på interesse for hende, og at vi svigter hende, at hun har brug

for vores omsorg, og vi viser ikke omsorg ved bare, at da hende kommer og

her i huset. Og gør vi det på et forkert tidspunkt, så trykker vi på

trådsknapperne.

Det må være svært at være ung.

Det er et stykke arbejde, der skal laves. Man skal holde balancen mellem

det, der sker omkring en.

Det kan man jo også sige med Picasso.

Det tager tid at blive ung.

Skål.

Der er to muligheder at se for mig

med dig.

Altså et.

Din forældre er skilt.

Du lever alene med din mor.

Du har et faderkompleks.

Og så kommer jeg altså ind i billedet. To.

Du er nu skilt. Du hader alle unge mænd.

Og så er det jo altså også... Hej igen.

Hej igen. Skål.

Skål. Dejligt, ikke? Du har været mit kæreste i det, hva'? Lunde.

Kan du undvære mig at gøre det bedre?

Vil I være venlige at sige, at du skulle være ledig dobbelt?

Ja, så kan jeg. Og så vil jeg gerne have regningen.

Vi måtte ikke sprøjte sådan noget.

Men han må gerne trække sig skidefulde søskade gæster nu i mit telefon, og så

jeg tænke tilbage.

Det er svært.

Hvad skal du tage?

Jeg fortæller noget sammen.

En tegnbord væk.

Hallo?

Hej. Det har vel ikke været nyligt. Der har vel ikke lige været nogen dame her.

Nå, men hvordan skulle vi ikke have en syv?

Ja, hun er nødvendig. 16 -17 år.

19 mindst.

Skulle hun købe billetter, eller?

Ja, hun havde altså en pelt på.

165 højt. Har der ikke været nogen? Har der ikke været nogen? Hvad så?

I går den her her.

Og for to minutter siden, der gik der lige en her igennem.

Hun gik ud af døren der til parhåren.

Lone, jeg ved, du er derinde. Kom nu ud. Lad nu være med det pjat.

Jeg vil kunne have min tegnebog.

Lone, jeg skal nok lade være med at melde dig.

Det er sgu for latterligt, det her. Jeg kan jo stå her til dommedag, ikke?

Jeg har inviteret dig for mad og alt muligt.

Skal jeg smadre døren for at få dig ud?

Kisser, er du her endnu?

Må jeg se deres billet?

Øh, vide I hvad? Jeg har altså glemt at købe billet.

Og hvor kommer de fra? De kommer fra Skanderborg. Og hvor vil de hen?

Øh, jeg skal til Fredericia. Ja. Kan de have en enkelt eller dobbelt billet? Øh,

jeg skal bare have en enkelt billet. Ja.

19 ,60 kroner.

Ja. Den bliver 2 kroner dyrere, fordi vi køber den i tog.

Ja.

Værsgo. Tak.

Tak for det.

Værsgo. Tak for nu.

Vi har faktisk kun sådan en ting som nu, Jette, ikke? Ja.

Altså mulig bukstræk.

Og jeg synes faktisk, at det er lidt dumt i en konvention.

Hvorfor er det det?

Det er jo højstemod.

Ja, det er det i hvert fald. Men jeg synes jo, at det er ligevel sådan en

man synes, det er lidt mere højtidlig.

Jo, men altså fedten bliver da mindre højtidlig af den grund.

Jeg synes aldrig, at du er slem til at lave sådan noget til problemer, der

faktisk ikke er problemer.

For det er jo ikke det med bukstrækken, du tænker på alene, Åse. Det er

simpelthen... Hvad vil folk sige? Hvad vil naboerne sige? Nej, det er ikke...

Ved du hvad, du har ingen spørgsmål. Altså, det kan du jo ikke sætte dig i.

det ved jeg godt, men havde jeg nogen, så skulle jeg spille med os nok klart,

det lover jeg da. Det kan du stole på, jeg kan.

Men min egen, det kan jo også lade snakke med, ikke? Jeg vil sige, altså,

jeg havde nogen... Det blev altså ikke... Det blev ikke et problem med

noget med en buksedrag.

Men kom de hjem og var kommet i noget med Hasse eller LSD eller sådan noget,

ville jeg sige, pas, det hindrer, hvad jeg gør. Men jeg synes, at sådan noget

som det der, det må du så... Afgjort ikke lave til problemer, for det er det

altså ikke.

Hej, dagsloven.

Og velkommen.

Det var jo nok en overraskelse, hva'? Ja.

Det er Lone, og det er fru Jensen.

Goddag. Goddag, Lone. Lone, vil du gerne have en kaffe sammen med os?

Jo, det vil jeg snart gerne.

Så stik jo i hende en kop, du ved selv, hvor de er.

Nå ja, jeg ved jo stadig, hvor de står. Ja, det er dejligt.

Det er faktisk vores grejbørn.

Nå. Det har du slet ikke ventet på.

Men det er det altså.

Hun kommer her i ferierne og i weekender, som du ser i dag.

De er pludselig dumme næderdører.

Ja, for hende har du bestemt dig aldrig at tale om. Nej, det er jo ikke alting,

du skal vide, vel?

Men vi er virkelig glade for hende.

Hun er en sød pige.

Hvad laver Lone?

Lone er på sådan en industrivirksomhed oppe i nærheden af Aarhus, hvor de laver

sådan nogle havestole.

Øh, lånevikler, plastik omkring.

Fører I dem, vi heller har herude i haven?

Jamen, er det interessant?

Ja, det er da et nærskab, ikke så? Det synes jeg. Ja, det er du da meget glad

for. Det synes jeg da.

Jamen, er det noget, hun tjener nogle penge ved?

Åh, penge og penge. Er det ikke det uvæsentlige i sådan noget?

Jeg kan blive så irriteret over det der, men det er altid, at penge står for

spil. Altså, bare de unge mennesker befinder sig godt, og så synes jeg, det

ikke den betydning, som folk lægger i det.

Det synes jeg altså ikke.

Jo, men pengene betyder da også noget, synes jeg.

Nej, men altså, misforstå mig ikke.

Selvfølgelig er pengene nødvendigt, det er jeg klar over, men det er jo ikke på

den måde, at det er den væsentlige rolle. Lad os sige, at man går hen og

syg, ikke?

Uheldbredelig syg. Hvad så?

Hvad er pengene? Står været? Kan I sige mig det?

Det er hvad? Jeg kommer til at løbe. Jeg kan ikke trække det længere. Nå.

Farvel, Lone.

Farvel. Det var kort.

Var den godt nødvendig? Du kan bryde op så hurtigt.

Ja, det synes jeg. Eller hvad?

Maden skal laves, og den skal stå forboet, og du ved, hvordan mændene

i klokken.

Ja, nogle fælles, der er lidt dæve, der.

Og på husbreds skyld, ikke?

Det skal de ikke, fordi de skal stå i klokken, men altså vi... Det hænger vi

fast. Ja.

Hvad mener du egentlig med det? Jeg mener, at så vidt jeg ved, så på det

du opholdte øjeblikket, der får man besked, hvis du får fri.

Hvorfor er du her egentlig i dag?

Fordi jeg har fri dag, hvad fanden? Er du ikke glad for at se den?

Bevares, det ved du da, jeg er, Lone.

Men jeg synes altså, der er noget galt alligevel. Jeg kan mærke det på dig. Jeg

føler ligesom, at der er noget inde i dig, der gør ondt på dig, mens måske alt

det andet har det godt.

Vil du ikke godt være ærlig over for mig?

Der er noget galt. Jeg kan både se det på dig og mærke det på dig.

Jeg forstår egentlig ikke, hvad du mener med det der.

Altså, jeg har det sgu da meget godt, og jeg glæder mig til at komme hjem, ikke?

Og så får man bare det der, hvad fanden laver du egentlig her?

Jamen, det er slet ikke på den måde, Lone. Men jeg er bare klar over, at jeg

fået besked, hvis det var, at du havde fået fri i dag.

Derfor er jeg klar over, at der er noget galt.

Og jeg synes, som sagt, at du skal være ærlig over for mig og sige, hvorfor du

har kommet i dag.

Det er, fordi jeg ikke kan lide at være derinde.

Det er en trængtur.

Ved du hvad, Lone? Efter otte dages forløb, det kan du jo slet ikke udtale

om. Men det ved du da ikke. Du har da ikke været deroppe. Du aner jo ikke,

hvordan det er, vel?

Ja, så slemt synes jeg nu ikke, det kan være.

Har du været deroppe?

Nej. Vil du vide, hvad de laver deroppe?

Kommer man nu senere funktionærende og siger, ved du hvad, det er det, der er

galt med mig? Så bliver de bare overholdt kæft. Jeg er ikke til at

dig. Jeg skal have min kaffe.

Man kan ikke være fred for pigerne deroppe. De ruller ens tøj og sådan

Man har det til eksport. Jeg kan ikke snakke med nogen af dem. Må jeg lige

forklare dig noget?

Nu er det jo alle de andre, du giver sky for de forskellige ting.

Prøv lige at tænke dig selv.

Prøv lige at tænke dig om. Det har jeg sgu da, men jeg kan da ikke være sød

for nogen mennesker, som stjæler mit tøj og sådan noget ved. Lone, hør nu lige

her. Det skal ikke ende i sådan et opgør, når du endelig er herhjemme. Nej,

det er da noget pisse, det du sidder og fyrer af, ikke? Jamen, jeg kan slet ikke

få lov til at få et ord indført, og jeg vil gerne forklare dig noget, at i vi

mennesker, der bor der to ting.

Noget ondt og noget godt.

Og det er altid det onde, der prøver at overdøve det gode.

Og jeg er bange for, at det er det onde, der har fået taget i dig nu. Det er det

sgu da ikke, men jeg kan bare ikke lide at være deroppe, fordi de skal være

deroppe. Nej, du kan ikke lide det, og du kan ikke lide det, men jeg gentager,

det er hos dig selv, du skal finde det onde. Jamen, det kan jeg til synligheden

ikke, det er deroppe, så hvorfor sender I mig så deroppe og sådan noget? Jeg

prøver at fortælle, at det er også hos dig, der kan være fejl. Det behøver ikke

være hos de andre. Det ved jeg da godt, men du hører da for helvede, hvorfor jeg

er her.

Det er fordi... Åh, som du gør, det er dog forfærdeligt.

Ja, hvad kan jeg andre skal lide over for fanden, så hør dog efter, hvad jeg

Jeg ved i hvert fald, at der ligger noget godt i det. Jeg husker jo så

da vi havde dig.

Åh, da i 10 -11 års alder, du kom hjem en dag.

Glædestråler har jeg fået på æreden daler.

Og så sagde jeg, at Lone, den skal i banken, men du bad så mindeligt om at få

lov at gå ned i byen, og det fik du lov til.

Åh, ved du hvad, Lone, du kom hjem og havde købt for en krone både til far og

mig. Vi var så glade for sådan noget. Det er de træk, vi skal have frem igen,

Lone. Du har lukket af for det, der hedder kontakten mellem os to. Du har

ligesom fuldstændig totalt lukket for den ventil, hvor igennem du skal modtage

det, som du trænger til.

Jamen, det er sgu fordi, jeg sendte mig op på det pigehjem. Hvis I bare lod mig

være i fred, lad mig komme et eller andet sted. Ja, vi sendte dig op, og vi

sendte dig op. Det var jo ikke os, der sendte dig op. Det var jo

skolepsykologen. Nå, ja, men vi gjorde i hvert fald noget for, at jeg kom derop.

I bare satte jer imod. Er det den tak, vi skal have for alt det, vi har gjort

for os? Ja, det er kraftigt. Men jeg kan ikke lide at være deroppe. Det er bare

det, jeg prøver på at fortælle dig.

Og så

for vi vil hjælpe dig.

Hvorfor vil du ikke forstå det?

Vi vil virkelig gerne hjælpe dig, men du må komme frem med det, du har i dig.

Jamen, jeg prøver bare på at fortælle dig, at jeg kan ikke snakke med pigerne

deroppe. Når man ikke har nogen mennesker at snakke med, så kan man jo

det sted, man går bare hen og bliver fuldkommen sindssyg, men man føler sig

som noget, der render rundt. Hvad foregår her?

Ja, jeg forstår godt din forbavelse, men nu må du få lov at fortælle hele

sandheden til din plejefar.

Ja, nu skal du høre.

Jeg er altså på springtur, og det er, fordi jeg ikke kan lide at være deroppe.

Jeg har ikke nogen at snakke med, og funktionærerne gider aldrig at høre på

Og hvis jeg laver et eller andet, så bliver man bare anbragt i boksen. Må jeg

lige høre en gang låne springtur? Vil det sige, at I ikke ved, at du er gået

derfra? Ja, ja, nå.

Og så, hvis man laver et eller andet forkert, så bliver man bare anbragt i

boksen, ikke? Det er bare et sted, hvor man klipper fuldkommen ud, ikke? Fordi

man hverken kan komme i den ene eller anden retning i forbindelse med

og sådan noget, ikke? Det kommer i hvert fald til at kontakte dem, da. Ej, for

fanden, det nytter jo ikke noget. Jeg prøver på at forklare dig, at jeg ikke

lide at være deroppe, ikke? Fordi de er benet galt, ikke? De ruller fra mit

værelse, ikke? Og der er ikke nogen, der gider at snakke med mig. Jeg kan

sikkert forstå dem, vel? Lovende lige at være. Hvor kan du lide at være? Ja, jeg

kan ikke lide at være nogen steder, vel? Men kunne I ikke

Det er

godt med dig.

Det er godt med dig.

Det er det største.

Det er jo langt væk. Det er jeg ked af.

Jeg kan ikke gå så langt væk fra min vogn. Jeg har ansvaret for al den

og hvis den bliver stjålet, så får jeg altså ubehagelighed.

Jeg kan godt se, at du gider ikke lige hjælpe mig. Bare et øjeblik. Vi tager

simpelthen ingen tid.

Jeg vil forfærdeligt gerne hjælpe dig med at sige, at jeg må altså ikke

vogn. Jeg har altså ansvaret for det.

De må prøve at se. Tror I ikke, de vil finde en drager derhenne?

Jeg har været derhenne, og der er ikke nogen. Prøv lige at være sød. Det tager

altså bare et minut.

Jo, forstår I. Kan I ikke spørge drageren?

Jeg har jo været sød. Ja, han gider ikke hjælpe mig ned og trække mig. Nej, det

er altså ikke rigtigt. Nu skal I bare høre. Jeg har altså en lov til at holde

det derhenne med kufferterne. Og det kan jeg ikke så godt gå fra, forstår I. For

hvis jeg kommer tilbage, og nu er kufferterne væk, så prøver jeg at få fat

bananen. Kan I ikke se det?

I stedet for at snakke så meget, så går du over og hjælper os med kufferen. Det

der, det tager vi. Det er skide alligevel.

Anders. Det er ligegyldigt. Farvel, lille ven.

Jeg

håber,

de står dernede, men det kan ikke tage så lang tid at komme den her rundt.

Hvad gør I så med det, der er i kufferen? Det ved jeg ikke.

Ja, Peter.

Hvor fanden er du? Hvor fanden er du?

Okay, godt.

Enkelt overtagere. Ja, ja, ja.

Pas på, at jeg ikke bliver kørt over budget.

Nå, nå, nå.

Lad os have fået et flot forløb. Ja, nu! Nu!

Og jeg er ikke modvænger. Jeg var lige kommet fra Jylland. Ja.

Har du prøvet det? Nej, jeg tør sgu ikke. Hold kæft, man låner ikke prøvet,

vi skal tørne ind på.

Skal vi gå lidt langt derned? Nej, men jeg kan ikke lide det.

Nej, det vender man.

Kan jeg hjælpe dig?

Ja, den er altså lidt svær, sikkert.

Skal vi gå helt ned? Er du sikker på, at du ikke vil prøve det? Ja, helt

sikkert. Hold op.

Pippa, Pippa.

Ja?

Det er et sted et andet sted.

To steder, men de hører til et andet sted.

Ja, det er jo ikke i orden.

Det er jo ikke i orden.

Det er jo bare at sige det.

Nå, nå, nu er jeg sikkert ikke med mere.

Er du sulten eller noget?

Nej, jeg ved det ikke.

Er der ikke noget, du vil have?

Hvorfor skal vi ikke åbne kufferen?

Er I ikke spændt på at se på det her, ikke?

Jo, enormt.

Hvorfor åbner vi den så, ikke?

Vi ved, hvad der er i den.

Det er bare fokuseringspunktet, altså.

Så giver man på den, og så kigger man ind i den, ikke?

Hvad vil du kigge ind i? På et eller andet tidspunkt kommer indværende frem.

gør den jo.

På et eller andet tidspunkt gør den jo.

Du må gerne åbne den.

Ej, jeg vil da ikke. Det er en langsom sag.

Skal vi lægge den op på bordet?

Ja.

Skal vi stå dernede?

Hvor skal vi gøre af med de her ting? Der er en side på hende.

Jeg er død.

Kom herop.

Og her kan man følge med tiden.

Det er søndag den 14. januar.

Her sidder der. Jo. Og skægten.

Og der sidder der. Og der sidder der. Og der sidder der.

Og der sidder der. Og der sidder der.

Og der sidder der.

Og der sidder der.

Og der sidder der.

Hvad skal jeg lave?

Bare nu tillader du til tre, og så tegner du. Det er første tegn. En, to,

Den gider sgu ikke engang.

Tænk på folkene i is.

Det kan jo ikke nogen gøre dem.

Så kommer kogeren her.

Til.

Fra hvem som skylde?

Ja, koperdanten.

Det er et

meget godt afmeldt liv.

Det er sgu da godt.

Også hende henover.

Hvorhen?

Spiller på duden, du gør?

Ja, men der skal også være lidt til jorden.

Hvorfor var du på kiggen?

Nej, hun gred den i de gange og sådan noget.

Det er sgu da voldsomt, at du vil sende en pige hjem.

Det betyder sgu ikke noget. Gør det ikke det? Nej.

Det er også derfor, jeg tog springturen.

Er der ikke noget klokere nogle steder?

Hånding måske?

Nej, sukker.

Ikke sukker, da det er langt ude.

Ja.

Man skal også give tingene en chance, ikke?

Tænk, hvis du blev oversukret.

Altså, hvordan skal det forstås?

Nå.

Hvor gammel er du?

Det er 16.

16? Ja, ja.

Sådan noget med alder, du ved, det siger ikke så meget.

Nå, hvorfor spurgte du så?

Det afhænger ligesom af perspektivet. Det er så langt væk.

Om ikke andet kan du glæde dig over, at vi går ind i en 2 .000 -årig periode. Et

hurtigt vandvandstegn, hvor der kommer knald. Jeg troede, det var lang tid.

Der er også de der meget gode historier med, hvordan de der seger, de havde

forudset dig i den dato, hvor de ville komme. De der invadere, de er jo gode

nok. De er blevet fuldstændig desillusiveret over, at de er kommet.

Alstækkerkongen havde sagt, at nu kommer vi op med de der krig, vi fører. Nu er

vi altså dømt til åndegang, og nu er det færdigt med os.

Så gik der to over, der kom ikke nogen. Så blev de pisse desillusiveret. De var

skudt andet, så kom de.

Det her, det er sgu rigtigt. Siger vi det en gang til? Hvad?

Altså, det her er en astrologi, som er en videnskab.

Ja, men det her er en astrologi, ikke? Men så er det en astronomi, ikke? Altså,

nu for eksempel, netop, vi havde en kalender på 325 .000 år, ikke?

En supercykel, hvor tingene vender tilbage til netop det.

Nej, det er ikke det.

Du har det ikke så godt hernede med de andre, hva'? Nej, jeg kan ikke rigtig

forstå dem.

Okay.

Jeg synes, de er lige klart ude.

Er du sammen med manden dernede, hva'?

Nej, jeg kender dem bare fra hovedbændgården. Der lærte jeg dem, og

jeg dem i dag.

Derfor er jeg med i dag.

Kommer du ikke her på København?

Nej, nej. Jeg er på springtur fra Jylland.

Fra et pigehjem derovre.

Det har jeg også været engang.

To år siden. Hvad?

Ved på Lolland.

Det er noget lort, synes du, ikke? Jo, det er meget af strengen.

Jeg synes bare, det er pisseforkæmpelse noget, ikke?

fordi man ikke rigtig kan ellers, ikke?

Så bliver der bare sagt, at jeg er kraftedmigtig til at snakke med dig, jeg

have kaffe, eller sådan noget. Man er en del, som har harvet, og det er sådan en

eller anden åndssvagt, der bare render rundt, ikke?

Det synes jeg er skide åndssvagt.

Ja, det er det.

Der er ikke en skidform for hjælp, det føler jeg i hvert fald heller ikke.

Jeg stak af derfra hele tiden og sådan noget. Ja, ja.

Så strak jeg lige nok mine forældre på vejen, eller mine klare forældre, som

også bor i Jylland. De vil ikke have en skid med mig at gøre med, da jeg

skrædder derfra.

Og jeg har også dukket hjem til mine forældre en gang. Så ringer de bare til

politiet og siger, at hun er her. Ja, ja.

Meget hyggeligt, så bliver man sendt afsted hjemme fra dine egne forældre.

ja. Det hedder med med røvtræning.

Ja, ja. Eller også så bliver man sendt op på Sundholm. Så kan man ellers...

Sætter kugelure derinde, til der er nogen, der har lyst til at hente en.

Så har du ikke haft politiefterlysninger og sådan noget endnu, vel?

Nej, det håber jeg sgu da ikke.

Jeg prøver ikke at gå under jorden, fordi jeg vil sgu ikke tilbage. Jeg kan

kraftedeme ikke holde det ud, vel?

Hvordan klarer du dig så sådan her? Kan du godt finde ud af det?

Jeg har haft noget arbejde, men jeg er sgu blevet født af de fleste af steder,

hvor jeg har været.

Fordi så finder de ud af, at man kommer fra et pil. Man finder ud af, at på et

tidsrum, der har hun sgu ikke lavet noget, hvor hun så har været.

Og så har de engang løjet fra mig og sagde, at der boede jeg hos min far og

og så har de undersøgt det hele.

Og så ender det med, at de finder ud af, at jeg har været på pengehjem, og så

har de fyret mig.

Det er sgu da lort.

Du har ikke nogen, du kan bo hos herovre? Nogle venner eller sådan noget?

Nej, jeg håber, jeg må bo, eller jeg går fra. Jeg sover hos dem hernede.

Kan du altså godt komme med mig hjemme, hvis det er lort? Har du mere lyst til

det? Ja, det vil jeg egentlig sgu da gerne. Hvis du måske fjerner noget, for

selv eller sådan noget.

Det kan også godt være, at vi kan finde ud af noget at samle.

Skal det klippes meget kort?

Ja, som du plejer. Det går altså op over øret? Ja, ja.

Det er godt.

Så ser det så ud, at jorden er blevet.

Jo, det gør det, mene.

Er det behageligt nu?

Nej, det er ikke så behageligt, men det gør det.

Prøv at lukke øjnene.

Nu ser det godt, ikke?

Det var ikke så let.

Jeg forstod på, at de lige kom her til byen.

Nej, lige og lige. Jeg har boet her et stykke tid. Jeg har et arbejde, som

tager meget af min fritid. Jeg er børnehavepraktikant.

Jeg tjener bare ikke ret meget ved det, men jeg får hjælp derhjemmefra.

Ja, det er da meget at være uafhængig.

Ja, det er skønt.

Hvordan skal de være der?

Det tager omkring to år.

Ja, det er enormt, når man ikke sådan skal sørge for sig selv hele ånden. Det

svært. Ja, jeg forsøger det.

I hvert fald hvis man gerne vil have lidt tøj en gang imellem.

Lidt fornøjelse.

Jo, det er da rigtigt.

Bryndene skal ikke være så... Nej, de skal ikke være så kraftige igen.

Hvad får de så tiden til at gå mere?

Jo, jeg går sådan til at bygge grafen og kigger lidt på byen og skriver hjem og

sådan noget.

Jeg vil.

I aften skal jeg til fest.

Jeg skal sammen med nogle af dem, jeg møder inden nogle af de første gange,

var her.

Det bliver meget sket, tror jeg.

Ja, det er også sjovt.

Og så har du kommet i de smarte tøjer. Ja, for søren da.

som himlens røde sol.

Du er så skøn, så sød, så skøn.

Det er da til dig i stedet. Ja, jeg synes, det er virkelig rart.

Nå, men jeg snuter ind til min veninde.

Tak for alt. Jo, tak.

Jeg må lige have en cigaret.

Det er også godt.

Det er jo meget skidt. Han er sgu en skæg, hvorfor vi har udtaget sig.

Det er meget skidt.

Jeg kunne vist ikke rigtig lide det.

Hvad siger du til ham? Nej, men jeg sagde ikke noget, til jeg havde spurgt

jeg kommer tidligere. Så jeg sagde, at det kan også være.

Jeg har ret til at skrive.

Prøv lige at mærke til nogle af de andre nede. Der er sgu nogen, der er værd.

Ja, der er ham, der står der.

Nej, det har jeg engang lavet.

Ham, der står der nede. Han ser også helt skikkelig ud.

Han ligner en hård nakke.

Tror man ryddes lidt? Ja, ja.

Jeg vil aldrig møde sin kone sådan lidt.

Tror du ikke, han er kommunist eller sådan noget?

Er det ikke det, man er, når man render rundt med rødtøj? Nej, det er ryddetok

og så. Nå, for fanden. Men jeg er sgu da ikke med det.

Ja, det gør hun sgu. Du ved godt, hvad hun ligner. Jo, det er altid hende, hvad

hun ligner. Nej, det ved jeg godt. Hun kan jo være meget sød i hvert fald. Du

skal prøve at snakke med ham.

En af dem dernede, det er ham med penge.

Så slipper vi for. Ja, så kan vi knalde ham for noget møller.

Det skal vi gøre, du.

Eller rød? Ja.

Det er jo det, jeg rødte, og jeg skal lige få det til.

Tak for det.

Ja.

Hvad tror du, skulle det være udtaget?

Hvad? Nej, det er ikke nej.

Så må du ikke drømme for højt. Det skal jeg nok.

Jeg har en aftale med min fyr, jeg

kender.

I om et kvarters tid og 20 minutter af, han vil komme herned og hente mig.

Og så tager vi hjem til mig bagefter.

Hvis du bare gider at vente hernede en time, en tid eller halvanden eller sådan

noget, ikke?

Jo, det kan jeg godt.

Vil du være ked af det?

Nej, det kan jeg godt forstå.

Det er skide godt.

Ja, ved du hvad?

Så sagde jeg jo, hvor meget jeg kunne have vist det, ikke? Så mødte jeg ham

Niels, eller ham der tjener, ikke? Ja, ja.

Og så lavede han op med omkring mig, ikke? Så sagde han, når du drøber, er du

meget utilstander, ikke?

Og så bagefter, så sagde han... Ja, nu skal du jo passe på, at du ikke drøber,

hvis du ikke er hjemme, når vi skal.

Ja, det kan vi godt lide. Jeg synes, det har meget at sige.

Kender du ham meget?

Nej, jeg kender ham ikke rigtig godt. Jeg synes bare, han er mægtig flink at

snakke med, når vi er hernede.

Ja, ja, ja.

Ved du, om han er gift, eller er forlovet?

Han er ikke gift, eller hvad han sagde.

Hvad er det for en fyr, I snakker så pænt om?

Det kunne du godt lide at vide.

Er I en af kavalererne derude?

Nej, det er det egentlig ikke. Det er helt andet, end så godt nok.

Hvordan ser du?

Lad mig nu se. Han har meget hår.

Han har sorte bukser.

Så har han brune øjne.

Og en meget charmende butterfly.

Og så har han en skjorte, hvor der var en knap.

Ja, så godt.

Kommer jeg et par steder fra markedet?

Værsgo, kom indenfor.

Nu ser du, hvor enkelt det tager her.

Ja.

Lidt rundt.

Goddag. Goddag.

Det er Lune, der skal passe dig.

Hvorfor kommer markedet ikke?

Ved du hvad, Margit, hun kunne ikke komme i dag, fordi hun ligger hjemme i

fingre og har dårlig mave, ikke? Så derfor kunne hun ikke komme.

Når du skal have babysitter, så skal jeg nok sørge for, at det bliver Margit,

ikke? Nu skal du se ude i køkkenet.

Her står kaffe og te.

Og så er der kopper heroppe, ikke?

Og sukker.

Og hvis du får lyst til en sodavand, så står det herovre, ikke?

Nu skal jeg have det sammen med mælken.

Det er mere ved den runde vogn, at du kan give en mælk, ikke? Og skal det være

varmt? Nej, det er ligegyldigt.

Gør, hvad du vil, ikke? Ja, ja.

Det er godt. Og der er ellers ikke noget, du er i tvivl om?

Nej, der er ikke noget, det er godt.

Ja, skal jeg?

Så skal jeg gå.

Godt. Kan du have det godt?

Ja. Farvel. Farvel.

Så godt, ikke?

Hvis der er noget, du er i tvivl om, ikke?

Ja. Så ligger der et telefonnummer inde på kommoden, ikke?

Ja.

Ja, det er jo ikke så godt, jeg kommer og får styr at komme midt om natten, når

han ligger og sover, og fortæller ham, at jeg har et brev til ham. Så jeg må

hellere ligge ude på broen og sove indtil i morgen tidlig.

Så kan jeg ringe på den store klok, som hænger ved porten, ikke også?

Så lader han sig til at sove, og så pakker jeg, så tager han en hel masse

over sig, fordi det vejer ude i skoven, ikke også?

Ved du hvad?

Jeg har næsten ikke lyst til at fortælle din næste ord færdig. Den er nemlig så

lang. Men ved du hvad? Så kan jeg bare sige til Margit, at hun kan fortælle den

færdig. Skal vi ikke se at putte os nu?

Klokken er også mange og sådan noget.

Okay.

Godmorgen.

Godmorgen. Godmorgen.

Little girl running away.

She left the institution.

Who is worried, worried about her?

What happened?

What did she do?

Tak for at du så med.

What's it about?

Det er en

stor dag, at du er her.

Undskyld, jeg kommer så sent, ikke? Jo, det tager jeg godt helt sikkert.

Der er en midterpusse, der.

Og vi er søde. Hold da op. Vil du gå ud og lave noget kaffe?

Vi kunne ikke komme afsted.

Og så løber de til at køre. Så var der ikke der at finde nogen bilnøgler.

Vi kunne ikke finde nogen bilnøgler. Så vil jeg sidde og gå ud og lave kaffe.

Du kan tage det.

Det vil vi forseende på den måde. Det gør jeg.

Det er godt. Er jeres skud godt?

Ja, det har jeg. Det har jeg ikke været så slemt. Hun vågne en gang i natten.

Spurgte hun efter mig?

Ja, hun spurgte, hvor de var henne. Jeg sagde, at det vidste jeg ikke rigtigt.

De var i hvert fald stadigvæk ude.

Så gik hun i seng igen sammen.

Det er godt.

Vil du være... Nu går jeg ud og laver kaffe, så går du over for kaffe ind. Du

skal i skole.

Det vil jeg egentlig meget gerne.

Nå, det er godt. Så bliv bare siddende.

Ja, ja. Det er godt.

Kom her!

Det er skønt at få noget kaffe, hva'? Ja.

Men skal man ikke i skole hvertid? Hvad skal du møde?

Øh, jeg skal først møde klokken klokken ni.

Nåååå. Kom ind i vejen og sæt ganske spyt alligevel.

Jo, tak.

Hvor ligger din skole?

Øh, den ligger i Kærnekestræet.

Nååå. Men der er jo en skole i Kærnekestræet.

Der ligger jo ingen skole i Kærnekestræet.

Jo, der er der. Det ved du sgu da ikke, om der gør. Der kan da komme til meget

skole, siden du gik i skole. Hvad hedder skole?

Ja, det kan jeg ikke udligne. Det er bare, at den ligger i Kærnekestræet.

Er det en klin?

Hvilken lærer?

Jeg bryder mig ikke så meget om lærerne.

Jeg kan ikke stå og lide dem.

Jeg kan ikke rigtig snakke med dem.

Hvor gammel er du?

Jeg går i 9. klasse.

Hvor gammel er du?

Jeg er 18 år.

Kunne 9. klasse være svarelig til?

Altså, svarelig til?

Det er svaret. Det er svaret. Det er svaret. Det er svaret. Det er svaret.

Det er svaret.

Ja, ja.

Nå, hvor er du? Bor du derinde?

Ja, jeg bor ikke for langt derfra. God.

Det er jeg ikke.

Gud, jeg minder dig også. Jeg synes godt, du skal køre ind, for der er ret.

Vil du falde mig, min kvinde? Ja.

Det kommer ikke, det er godt.

Hvor bor du henne?

Jeg bor inde i København.

I København? Ja, ja.

Ikke så langt, for det er det, jeg kan ikke i stedet.

Hvad har du? Hvad siger dine forældre til, at du ikke har været hjemme i nat?

Jeg bor sammen med en pige.

Hvad for noget?

Jeg bor sammen med en pige, min veninde.

Hvorfor gør du det?

Er du stukket af hjemmefra?

Nej, hun bor alene. Og hende bor jeg så sammen med.

Hvor gammel er hun?

Hun er 18 -19 år. Jeg kan ikke lige huske det.

Hvad siger din farmor til det?

Kan du bare sådan udenvidere... Er du stukket af hjemmefra, eller hvad?

Hold kæft, jeg kommer... Ja, jeg kommer egentlig fra et pigehjem.

Så lad mig for fanden være.

Har du det godt der på pigehjemmet ellers?

Nej, for vi har sgu da ikke flygt derfra, vel? Nej, det kunne være sådan

pludselig konflikt.

Jeg har hørt en grejl historie med en pigehjem på Fyn.

Der havde de lavet en genial ordning med to cigaretter til hver pige per dag.

Og hvis pigerne så snakkede sammen mere end den tid, der var afsat, så blev to

cigaretter taget fra dem.

Man holder disciplinen ved at hjælpe at tage afslutninger. Hold kæft, hvor er

det strengt. Var det også sådan noget hos dig?

Det var ikke skide rart at være der. Man kunne ikke rigtig snakke med nogen og

sådan noget.

Et pige, er det et opdrag til hjemme? Ja, det kan man sgu godt kalde det. Det

et sted, hvor man kommer hen, hvis ens forældre ikke har noget med hende at

gøre, eller hvis man stiler og ruller og sådan noget.

Hanna, skulle du have en ung pige? Jo.

Nej, jeg vil komme i huset. Det er sgu da ikke sikkert, at det er det, vel?

Det kan godt være, at hun vil gå i skole, eller at du vil fortsætte med at

skole eller sådan noget, ikke?

Jeg er blevet boende på en institution, ikke?

Det må da kunne ordnes på en eller anden måde. Kan du ikke bare komme til, hvis

du har brug for noget hjælp?

Er der et eller andet, der interesserer hende, for eksempel?

Kunsthåndværket og sådan et eller andet, ikke?

Det kunne da godt være, at der er et eller andet, der interesserer hende,

Det kan hun slet ikke gøre.

Kan man ikke gøre noget?

Hvad er det for et råd, der kommer fra pigen? Hvad er det, hun skal gøre? Vi

blander os jo alle sammen i deres tilværelse.

Skal der ikke blive bonus i en market, eller hvor hun hedder det? Det går derud

med. Jeg tror, vi bare skal lade det være.

Så lad hende gøre, som hun har lyst til.

Kan du ikke se sådan en pige?

Hun kan virkelig komme ned i skibet, ikke? Så kan hun ikke tage sig af.

Det beklager jeg ikke.

Det var helt romantisk.

Nej, men altså.

Tak, det er mere.

Det er 8 ,40 kroner. Tak.

Værsgo. Tak for det.

Godmorgen.

Godmorgen. Godmorgen. Godmorgen.

Godmorgen. Godmorgen.

Godmorgen. Godmorgen.

Godmorgen.

Hvordan går middag?

Det går godt.

Hvad regner du at lave?

Jeg er på et lågtræ.

Det er måske meget godt.

Ja, det er om natten, altså. Det er udmærket.

Hvordan har fars lumbago det?

Det går meget godt. Nu har han været til røntgen.

Nu skal han til at gå til noget massage og noget lys og sådan noget.

Hvor længe?

Jeg regner med en seks uger tid, så kunne han begynde at arbejde igen.

Nå, det er jo en ordentlig post.

Ja.

Du, jeg tænkte på om...

Jeg kunne lave nogle penge.

Ja, det kommer an på, hvor meget det er.

75 kroner eller sådan noget.

Ja, nu skal jeg sgu lige se.

Jeg har 70 kroner.

Så har jeg til forhånd hjemme.

Kan du så snakke hjem? Ja, nej, så nøjes med at snakke. Ej, jeg skal sgu nok

komme. Ej, det er godt.

Det er det, jeg vil blive!

I've been knocking on your door.

Did you ever achieve it?

I'm jumping like a rubber ball.

Trying to get me if you can at all.

I'm falling down from your eyes.

I was feeling in the magazine.

... ... ... ... ...

...

Nu kan jeg ud.

Det er en meget dejlig usikkerhed.

Hvad er det, du laver, Callie?

Hvad er det,

du laver, Callie?

Hvad siger du?

Jeg kan ikke høre, hvad du siger. Hvad er det, du råber at skaffe?

Du er skide dejlig.

Hvad siger du? Jeg siger, du er skide dejlig.

Du er skide dejlig.

Du er skide dejlig.

Du er skide dejlig.

Ja, frønge Iversen, de er i dag kl. 13 .30 anholdt for tyveri, når de bliver

fundet i besigelse af de ting, der ligger her.

De to beklædningsgenstande her har de bundet om livet, og den her har de i

medbragte taske.

Kan de erkende dem skyldige i tyveri?

De skulle da ikke kalde de der for tyveri.

Jeg synes, de skulle dæmpe den lidt ned i fryn i jorden.

De har i det sidste par år haft flere tættal fra forbrugstyveri og

Og så er de jo nok bekendt med, at de ved deres sidste sag fik en betinget

Ja, det har jeg hørt før.

Og jeg er ikke sikker på, at hvis vi laver den slags ting en gang til, at så

slæber dem ud herfra.

Inden vi begynder afhøringen, der vil jeg lige gøre dem opmærksom på, at

retspladlerens 807 stykke 3, Ikke har pligt til at udtale dem til politiet.

Men de har vel ikke nogen måde at svare på nogle spørgsmål, har de det?

Nej, det har de vel ikke.

Ifølge anmelderen, der har de været sammen med en veninde inde i

modforretningen. Kan vi få navn på den veninde?

Nej, det vil jeg ikke udtale dem om.

Det vil I ikke udtale dem om.

I så fald, så vil I blive tænkt på 20 år helt alene.

Jeg ved det. Man må gå tre år og så aflevere på det fjerde.

To år og så aflevere på det tredje, mand. Nej, det er noget værd. Det kan du

selv høre.

Nej, det skylder jeg sgu da til hverdag for.

Gå to år og så aflevere på det tredje. Der er i hvert fald ingen steder. Jeg

lov til et skridt til med sin lumbago.

Selv med lumbago kunne jeg spille lige så godt i hvert fald.

Jeg har gået håndbold i tre år, så jeg må lige lidt bedre end dig.

Skål engang. Skål.

Skål.

Skål.

Skål.

Men nu kommer den spændende finale jo.

Ja.

Kommer vi også til finale?

Nej.

Men vi har slået ud i går.

Eller i forårs, men i går, der finder vi jo bronzemedalen.

Og jeg takker det.

Jamen var det ikke ham, der blev beskuddet? Nej, det var til finale.

Men det bliver spændende at føle østligt, når man mener det.

Og selvom det kan dæmme op for de der voldsomme gruder.

Og jeg siger, at deres krabbe larm skylder.

Skal du sidde og være mekaniker?

Ja, ved at tage volden.

Tror du, du skal ud nu? Ja, syvende klasse.

Hvor meget skal I gøre?

Skrabt.

Prøv igen at sidde derovre.

Så, prøv at gå derovre. Det er klart.

Hvad laver du egentlig?

Kun passe mig.

Nå.

Får hun så gøre et godt? Ja, det kan man sige, tror hun gør. Ja, det tror jeg.

Ja, kan vi gå?

Ja. Ja, vi kan godt skåle uden.

Ja, det kan man godt.

Skål. Skål.

Ja,

han er jo ikke gået til snakken endnu, den lille.

Ja, men han er gået til ølen, kan jeg se. Ja, altså lige.

Det kan jeg sgu ikke lov til, det er jeg lige syvende klæder.

Ja, kan du også regne med den her erfaring?

Det er en dejlig løb at spørge den her.

Det er også min spekulativ.

Jeg har lavet salmebøger.

Og materielgiver.

Ja, i dag er du altså ikke så kredsen, som du var, da du var lille. Kan du

det?

Nå, hvor du kredsen var.

Hvad synes du, det er, fordi jeg har valgt dig?

Værsgo.

Godmorgen. Godmorgen.

Godmorgen, det er løft derude. Jeg har også lige taget mig en kæk giber.

Du boblede med min sølvøve, da jeg kom hjem.

Hvad tid kom du egentlig hjem? Halv seks. Hold kæft, det var da sølvøve. Der

nogen, der havde fundet ud af, at de skulle holde sølvbrød op derovre. Ja,

Det var pisse hyggeligt, skal jeg love for. Men plejer de at lave det på Alusa?

Nej, ikke en skid.

Nå, det er der også ikke. Det må være.

Jeg har jo kendt dem jo nok.

Hvad? Jeg ved fandme ikke hvad.

De må have et specielt forhold. De er sikkert mødte der engang.

I fyrene? I fyrene eller noget.

Ja, ja.

Jeg har skide meget lyst til at indstille nogle gæster. Altså, hold fedt

sådan noget, ikke? Mm. Har du ikke det? I dag?

Jo, men jeg skal jo på arbejdsportal.

Ja, det har du jo ikke.

Mm.

Vi har jo heller ikke sannes mange penge.

Nej, men...

Vi kunne altid tage det på... Altså, vi kunne altid få nogle pinene af det,

ikke? Jamen, måske.

Jeg tror, du fik sig nogen op et eller andet sted. Det kunne jeg sikkert.

Ja. Og så er der godt.

Ja, fint. Hvad med dig?

Ja, så er der godt. Det er godt.

Jeg havde en mindre operation ved stedet midt på natten.

Hvad er det?

Jo, ham nede under, han havde maveknep og ørepine.

Jeg måtte ned og give ham et kust i røven.

Du er jo lidt kjattet, siger jeg.

Hvad? I lysens fattige fjatte.

Gider du ikke godt at lade være med at bebede, for nu har du ikke lyst til at

informere os? Jo, jo, jo.

Det er godt.

Er det til mig?

Hvad? Ja.

Jeg vil gerne have to marmelade. Tak, jeg vil gerne have to kroner.

Tak for det.

Vil du have noget marmelade?

Taos?

Taos. Det var sgu da hyggeligt.

Sæt dig ned.

Nej.

Det vil jeg ikke.

Hvad er der? Er der noget galt?

Er du sur?

Nej, der er ikke noget galt.

Hvad så?

Der er ikke noget.

Er der låne?

Jeg er bare gravid.

Vil du have en øl?

En øl?

Jamen har du selv ikke hørt, hvad jeg siger?

Jo.

Jeg er gravid, og du tilføjer mig en øl?

Hvad skal vi... Kan du ikke finde... Hvad fanden skal vi gøre? Vi flytter

på værelse. Flytter hjem på værelse? Der er da ikke plads til et barn. Vi kan

simpelthen bare ikke gå derved. Og så vil du have et barn inde i... Det kan vi

da ikke. Fanden, og vi får en større lejlighed. En lejlighed, det kan du sgu

ikke få, når du ikke tjener flere penge, end det du gør. Vi har da forældre,

ikke? Forældre, vi skal kraftedeme ikke snakke i mit privatliv. Det kan jeg da

nemlig godt love dig. Ho, ho, ho. Ho, ho, ho. Hvad mener du med ho, ho, ho?

Jeg står i lortet... Lad være at råbe og skrige, jeg har kunder. Jeg er

kraftedeme sgu da ligeglad.

Jeg skal bare have et barn. Jeg aner ikke, hvordan jeg skal komme ud af den

situation. Vi kan gifte os.

Vi kan gifte os. Jeg vil sgu ikke gifte os med dig. Jeg vil kraftedeme ikke have

noget barn.

Hvad fanden kommer du så her for?

Jamen, vi har da boet sammen og sådan noget. Jeg kender dig stadigvæk, ikke?

Du bliver sgu nødt til at hjælpe mig. Hvad fanden skal jeg gøre med det barn,

jeg skal have?

Jeg aner ikke, hvor jeg er henne. Jeg vil ikke have det, simpelthen.

Du har sgu da selv rodet dig ind i det.

Nej, der kan man bare se.

Og der har jeg regnet egentlig med.

Jeg regnede med, at jeg kunne stole på dig. Jeg regnede egentlig med, at du var

et pissetødt menneske.

Men ved du hvad? Du er ligesom alle de andre. De har taget røven på mig hver

gang. Gud, hvor er du let.

Ved du hvad?

Egentlig ville jeg skamme mig, hvis jeg var dig.

Men ved du hvad? Jeg skal gå. Jeg skal gå med dit barn.

Hører du så en dag om et eller andet ægte, ikke? Om mig og dit barn, ikke? Så

håber jeg, at du vil skamme dig. Jeg håber simpelthen, at du vil krybe i et

mussehul. Jeg vil.

Vil svin.

Dernæst går vi over til Lone Edersen.

Hun er født den 2. februar 1954.

Datter af Servitrice Elise Petersen, hvis tidskendte adresse var Saksugade

For tiden er hun uden kendt adresse.

Hun blev taget under forsorg i henhold til frivillighedsbestemmelsen i

forsorgslågen i august 1962.

Efter anmeldelse fra Dr. Louise's børnehospital, hvor hun på foranledning

natlæge var indlagt.

alvorligt mishandlet af morrens kæreste.

Lægen var tilkaldt af en nabo, der havde hørt barnet græde.

Moren og kæresten var gået på værtshus.

Lone er født uden for ægteskab, barnefaren ukendt. Ved børneværendens

undersøgelse viste det sig, at moren var stærkt stemningssvingende, drækfældig

og havde en rådet levevis.

Lone blev derfor ved udskrønningen fra hospitalet anbragt i børnehjem.

Her var hun til juni 1964.

Hun betegnede som kvik og velbegavet, fulgte jævnt med i skolen, men havde

ved at klare sig i flokken af 28 børn.

Hun havde ofte mareridt, var til tider hård ved de små.

Da det skyndede sig, at hun trængte til mere voksenkontakt, anbragtes hun i

privat vare i pleje i Fredericia.

Halvandet år efter udtalte skolepsykologen, at skolen ikke kunne

hende, fordi hun var aggressiv over for mindre elever, og trods gentagende

advarsler rapsede for kammeraters frakker og tasker, ligesom der forsvandt

og små ting i plejeforældrenes omgangskreds.

Anne bræktes derefter i maj 1966 på skolehjem, hvor hun ikke var særlig

af kammerater. I november 1969 opgav efterskolen, og indstillede til

i behandlingshjemmet Bøgeholdt, i håb om at en mere intensiv kontakt med

psykolog og psykiater kunne tilpasse lånet socialt.

Det er ikke lykkedes.

Da hun efter sin sidste rømning, hvor det lykkedes hende at holde sig skjult i

nogle måneder, blev fundet igen, viste det sig, at hun var gravid.

Hun er derfor nu anbragt i møderhjem.

Indstillingen lyder.

Det godkendes, at Lone er anbragt i møderhjemmet. Så er der noget at blive

med faren, eller hvordan er det?

Ved man, hvem der er faren?

Vi kan ikke rigtig komme ind på det problem med Lone endnu. Hun er ikke

til i tilstrækkelig grad på møderhjemmet. Er der ikke noget, hun har

form af uddannelse?

For det synes jeg absolut, vi må have til opmærksomhed. Hun er jo ikke uden

evner.

Også det spørgsmål vil vi selvfølgelig komme ind på, men det foredrer, at vi

komme i bedre kontakt med hende, indtil nu er lykkedes møder hjemme.

Ellers nogen.

Hvorfor kommer du aldrig til det her afslutning?

Det kan jo være hjemme.

Dagen derhjemme siger i hvert fald selv, at det hjælper. Det kan også godt være,

at det hjælper en lille smule. Det kan jo måske være, at det gør.

Lidt mindre ondt, det ved jeg altså ikke. Det er meget skægt.

Der ligger sådan nogle grønne måtter på gulvet, og så værder vi fide piger ned

på dem, og så ligger vi og ruller rundt og trækker vejret på sådan en helt

åndssvær måde.

Jeg synes, det er meget skægt.

Bare det går lidt mindre ondt.

3 kilo er 37 ,40.

Hvad laver du?

Jeg tager mig selv til efterhånden.

Skal du rejse?

Nej, jeg vil ikke gå vidt herfra.

Hvem er du så sur over?

Hvad laver du?

Hej. Hvad laver du?

Det er du, eller? Skal jeg?

Ja, jeg kan se.

Goddag. Jeg har fået deres adresse gennem en af mine veninder.

Vil det ikke være rart at komme indenfor?

Hvad drejer det sig om?

Jeg har hørt det gennem en af mine veninder. Det er en, der hedder

De hørte mig.

Liseberg? Hvem er den dame?

Hun siger noget heroppe. De har hjulpet hende.

Hjælpe hende? Ja.

Kan de ikke også godt hjælpe mig?

Kom og slunger den navn ud.

Jo, men jeg er gravid, ikke? Og jeg har ikke nogen steder at bo i. Og jeg har

heller ikke nogen fyr og sådan noget.

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre. Jeg har altså kun 200 kroner, men...

200 kroner?

200 kroner til hvad?

Sådan, så de kunne fjerne det.

Jeg tror, de er gået helt galt i byen.

Hver menneske kan jo komme herop og bare ringe på.

Nej, det...

De er gået helt galt i øen, jeg må meget skuffe dem.

Jeg må sige, hun har været heroppe. Ja, men det er desværre, der er ikke noget

at gøre.

Lige et øjeblik, skat. Jeg kommer lige med det samme.

Dame, jeg må beklage mig.

Farvel.

Jeg har en sikker anmeldning.

Dag.

Dag. Er Mærke hjemme?

Nej, hun er snuppet, du.

Snuppet? Ja, hun sidder inde.

Nå, hvor fint.

Øh, vil du ikke ind?

Jeg hedder altså Trine. Hvad hedder du?

Jeg hedder Lone.

Så har Margit fortalt mig om dig.

Vil du have en godt te?

Ej, du ved da hvad, jeg har ikke rigtig lyst til en ny.

Er der noget i vejen?

Nej.

Ikke andet end, at jeg er gravid.

Hvorfor er det sådan?

Er du stukket af eller sådan noget?

Nej, nej, jeg kunne bare klare det nu.

Jeg kunne pludselig bare ikke tage ham mere.

Han var ellers meget sød, ikke? Eller han var skidesød, ikke?

Jeg fik lov til at bo hos ham mere.

Jeg fik også tøj af ham og sådan noget, ikke?

Han tævede mig sgu heller ikke, sådan.

Jeg kunne også skide godt lide hans forældre, ikke? Jeg tror også godt, de

lide mig, ikke?

Jeg kunne bare ikke. Altså, da jeg fundede, at jeg var grød.

Jeg kan ikke klare det, det med at tage den unge nu.

Jeg er alt for ung.

Jeg ville være skide bange, hvis jeg pludselig skulle til at se den unge

Og passe den og sådan noget.

Det er måske, fordi jeg hele mit liv har været på børn. Det kan godt være, det

er det, der gør noget af det.

Det er jeg prøvet på at tage på møder hjemme.

Det gik bare helt rigtigt.

Det var bare skide ægte, fordi det var sådan set først da, at det rigtigt gik

for mig, at jeg skulle have en unge.

Når jeg gik og så på de der piger, som også havde mave og sådan noget.

Så fik jeg at vide gennem en pige, at jeg kunne gå op til en syge, og så kunne

han fjerne det.

Men jeg ved altså ikke rigtigt, om det var ham.

Jeg har selv været i den der tur igennem.

Men til sidst var der altså en veninde, der ordnede det for mig.

Hun havde fået fat i sådan en pjæse der, du ved.

Hvor der står, hvad man skal gøre, ikke?

Så lavede hun altså en abort på mig.

Gør det så ikke ondt og sådan noget?

Ikke selv det hun lavede, sådan set.

Men det gjorde ædre mig med ondt bagefter, da der var kommet gang i den.

Er det så ikke farligt eller sådan noget?

Altså, der står, at man skal tage nogle penicillinpiller, ikke? Hvis man tager

dem, så tror jeg ikke, det er farligt.

Men så skal man altså ind og have en udskobning bagefter.

Du skal ikke være bange.

Jeg putter lige lidt vaske lin på den her.

Så er det lettere.

Lån på dine ben.

Sådan der.

Det går.

Det hjælper jo selv til med at sprede dine skammelæber, ikke?

Hvad kunne det være?

Vi er snart ved at være færdige.

Godmorgen, Trine.

Har du savnet mig?

Hvad?

Hvad er det dejligt?

Du,

Trine, hvad er

der egentlig i vejen? Åh, det er da klart, nu kommer vilden i klokken fem om

morgenen, ikke?

Der er sket så mange ting. Du kunne sgu godt være kommet i går og hjulpet mig

lidt. Kom i går klokken fem om morgenen, du herre gudmand.

Så prøv at hør efter, ikke?

Altså, Lone, det er en Margit kender, ikke? Og så kom hun herop og regnede

at Margit er, ikke?

Så er det mig, der er, ikke? Og jeg bliver nødt til at lukke hende ind, når

ikke har nogen penge eller nogen sted at bo. Hun er gravid og sådan noget, ikke?

Og nu er hun altså ikke gravid mere, fordi nu har jeg lavet en abort på

Hvad har du?

Ja, jeg har lavet en abort på hende. Der var ikke nogen, der ville lave en abort

på hende, vel? Har du lavet en abort på hende? Ja.

Nu ved jeg ikke, hvad de... Ja, fordi vi har fået fat i den der pjæse der, ikke?

Hvor der står det... Så lavede det efter den? Ja, hvad fanden? Hvad fanden

skulle jeg gøre, ikke? Hun kunne ikke klare det. Jamen, det kan jo gå galt af

helvede til. Jamen, hvad skal vi nu gøre? Nu ser hun ud på lokommerat af

til, ikke?

Hvad fanden skal vi gøre?

Ja, hvad skal vi gøre, mand? Hun må sgu da have hjælp på en eller anden måde. Så

skal vi ringe efter lægen.

Efter lægen? Ja.

Du kan da ikke se os ringe efter det ene, mand, ikke? Så kommer der 20

ambulancer, du, og et hav af strømmer, mand, ikke?

Og du har lavet en illegal abort, du, og så er der rigtig gang i den, mand,

ikke? Ikke? Du ved, vi må... Hvordan går det?

Er du overstået?

Du, vi må på en eller anden måde, altså, gøre det på den måde, at vi går ned og

ringer fra en telefonkiosk, ikke? Og så er det jo okay, der er ingen, der ved,

hvor vi bor eller en skid, vel? Og du bliver slet ikke involveret, vel?

Og lige op i den der ambulance, eller hvad det nu bliver.

Og så afsted.

Har hun ikke noget?

Prøv lige at høre, du ved det. Jeg kan godt forstå, hvis du er lidt knust af

der. Prøv lige at høre, du.

Hvis du nu bare tager det helt roligt, så går vi ned nu, og ringer fra en

telefonkiosk, efter en læge.

Og du ved, så kommer du bare op med ham i den der ambulance, eller hvad han

kommer med. Kom nu for fanden. Ja, ja, okay, du ved. Jeg skal lige have min

jakke. Hvor er min fag nu? Trine, du skal ikke gå med ned, du ved.

Det er simpelthen godt, hvis du er nede og laver noget kaffe, for eksempel.

Eller sådan et bale, du ved.

Og varmer en par småler, ikke?

Så ordner jeg det her, du ved. Det tager ikke ret lang tid, vel?

Hvad var det hun hed? Hvad havde hun? Lone.

Lone, kom nu. Jeg er kommet tilbage om et øjeblik, ikke? Og du skal bare tage

det helt roligt, ikke?

Okay? Det er godt, du ved.

Vi skal bare lige over til en telefonkiosk herude.

Så vent ude på boksen, vi kan ikke være derinde begge to.

Vent herude.

Ja,

jeg vil gerne malte en ambulance.

Så hurtigt som muligt.

Ja, det ved jeg ikke, men...

What did she do?

Who is asking for her?

Did you see her using her mind?

Where everything is all confusion.

There she is watching the sun

behind some rock.

Danske tekster af Nicolai Winther