All language subtitles for LostTreasuresOfEgypt.S01E04.TombRaiders.480p.Danish

Egypten, jordens rigeste
arkæologiske skatkammer.

Den er fantastisk!

Under ørkenen...

... ligger en urgammel
civilisations hemmeligheder.

Man forstår, hvorfor
faraoerne valgte dette sted.

I en hel udgravningssæson...

... har vi fået unik adgang til -

- at følge arkæologerne.

Jeg ræser, fordi jeg er så spændt!

Det er en indgang.

De afslører begravede
hemmeligheder...

De har vist fundet noget.

Jøsses!

En sfinks!

... og gør opdagelser,
der kan omskrive historien.

Denne gang:

Egyptologerne udforsker
det hinsidige.

Alejandros team finder et
4000 år gammelt gravkammer.

- Du godeste!
- Bingo!

John og Colleen tyder
en vejledning til underverdenen.

Tekster, billeder og hieroglyffer
gør, at man kan genopstå fra graven.

Og Suzanne gør
en rystende opdagelse.

Nogen har slået en knytnæve
ind i bughulen.

Det gamle Egypten
var et sofistikeret samfund.

De byggede pyramiderne -

- og enorme templer, og de blev
drevet af en besættelse.

De brugte deres liv på
at forberede sig på døden.

I århundreder har
arkæologerne forsøgt at tyde -

- de ritualer og teknikker -

- som egypterne brugte
for at komme i det hinsidige.

Dr. Colleen og professor John
Darnell skal til Kongernes Dal.

Vi er interesserede i
at forstå fortiden -

- og at gøre den levende igen.

Foreløbig er der intet,
der erstatter feltarbejde.

I de seneste 250 år -

- har dalen lokket
generationer af arkæologer til.

1800-tallet var en produktiv tid,
hvor man fandt over 40 grave.

Alle afslørede mere
om det egyptiske liv efter døden.

Himlen er meget blå i dag.

I 1817 blev der fundet noget
bemærkelsesværdigt:

Kong Seti I's grav.

For at forstå egypternes efterliv -

- må man studere
hieroglyffer og billeder.

Seti I's grav er
perfekt til at forstå -

- grundreglerne i egypternes tro
på det hinsidige.

Under Kongernes Dal -

- går Seti I's grav
137 meter ned i bjerget.

Det er den dybeste grav i dalen.

Ti gravkamre og syv korridorer -

- er udsmykkede med detaljerede
billeder på alle vægge.

Malerierne og den enorme grav -

- spillede en vigtig rolle
for faraoens sjæls overlevelse.

Det er utroligt, hvor velbevarede -

- alle hieroglyfferne er.

Opdagelsen af Setis grav var
et vendepunkt for egyptologien.

Eksperterne var lige begyndt
at lære at tyde hieroglyfferne -

- og denne grav afslørede meget.

De opdagede, at gravens
konstruktion spiller en rolle -

- i at føre faraoen
til underverdenen.

Den nedadgående passage
er nok noget af det vigtigste.

På væggene har vi en tekst -

- der viser, og beskriver
den skrånende passage -

- der skal føre den døde
til den anden verden.

Seti I's grav går så dybt -

- at den ligner arkitekturen
i underverdenen.

Seti I regerede i 11 år -

- og udvidede sit imperium ved
at knuse sine modstandere.

Han døde uventet,
da han var trediverne.

Alligevel var Setis
forberedelser enestående.

Med sin rigdom og magt byggede
han dalens mest raffinerede grav.

Hurtigt, endda.

Det er vigtigt at huske,
at hele graven blev gravet ud -

- og dekoreret på 12 år.

Skrivere skrev hele bøger
på væggene.

Instrukser, der skulle hjælpe
Seti ned i underverdenen.

"... kalder den store gud" -

- "af underverdenens guder."

Det er præcis, hvad vi ser.

Solen, den store gud,
som er beskrevet -

- trækkes ned af,
og her står hieroglyfferne igen -

- de underjordiske guder.

Billederne på væggene -

- viser Seti I's kort
over efterlivet.

De gamle egyptere mente,
at man blev udødelig -

- hvis man fulgte solguden Ra -

- som blev født i øst hver dag -

- og døde hver aften
og gik ned i underverdenen.

Hvis Setis sjæl kunne navigere -

- i underverdenen med solguden -

- ville han også genfødes
hver morgen i al evighed.

Så graven indeholdt værktøjer -

- og detaljerede instruktioner
til den farlige rejse.

Dette er et af de
bedste eksempler på -

- hvordan man overgår
til efterlivet.

I inskriptionerne finder Colleen
bevis for, at ikke kun faraoer -

-kan tage turen ned
i underverdenen.

Folk fra det nordøstlige Egypten -

- nubiere fra syd
og libyere fra vest.

Det var ligegyldigt,
hvor man kom fra.

Man kunne få samme velsignede
efterliv som Egyptens farao.

Men for at finde ud af,
hvordan Seti kom videre -

- må Darnell-parret tyde
inskriptionerne i gravkammeret.

225 km syd for Kongernes Dal,
i Aswan...

... udgraver spanske arkæologer
en anden gammel nekropol.

Qubbet el-Hawa
var elitens gravplads.

De 4500 år gamle grave -

- giver vigtig viden
om begravelsesritualer -

- og egypternes forberedelse
til efterlivet.

Det er teamets 10. sæson her.

Men egyptolog Martina Bardonová -

skal stadig vænne sig til,
at dagen starter kl. 5.00.

Jeg går i seng ved midnat.

Nu skal jeg ændre døgnrytme.

Det er en slags jetlag.
Arbejdsjetlag.

Men man elsker jo jobbet,
så man står op.

Denne sæson fokuserer Martina
på en ny grav.

Jeg leger minearbejder.

Hun håber, at skakten fører
til et gravkammer.

Jeg vil udgrave i den nedre del.

Jeg overvejer, hvad der er bedst.

Hele væggen er fuld af termitter.

Det var derfor, jeg gravede
videre her, midt i skakten.

Termitter findes tæt på fødekilder,
almindeligvis træ.

Insekterne tyder på, at der
kan være noget bag væggen.

Imens tager Martinas chef -

- professor Alejandro
Jiménez-Serrano, en pause.

Det er nok en af
dagens bedste øjeblikke.

Hvad sker der?

Martina har fundet
et forseglet kammer.

Bingo! Vi har vist endnu
et intakt gravkammer -

- der hvor Martina graver.

Så går vi!

Egyptiske grave er blevet plyndret
i årtusinder.

En urørt grav ville være
en enestående opdagelse.

- Kan jeg træde der?
- Ja.

Det er okay.

Her har vi en væg af sten og gips.

Den forsegler nok noget.

Jeg mistænkte det,
men jeg var ikke sikker.

Hvis det er et intakt gravkammer -

- kan det indeholde
mumier og gravofre.

Det er 4000 år siden -

- nogen har set,
hvad der er bag væggen.

Nu står Alejandro
over for en udfordring.

Han kan ikke slå væggen ind
til gravkammeret.

Der kan være dyrebare
genstande bagved.

Bed José om at tage
pc'en og kameraet med.

Men han har en plan.

Vi inspicerer ved hjælp af boret,
før vi åbner kammeret.

For vi ved ikke, hvad vi finder.

Han tror, den er cirka 40 cm tyk.

Det ser let ud, men det er det ikke.

José!

Det er et lille kamera med lys på -

- så vi kan se,
hvad der er bag væggen.

Langsomt.

Vent. Det er grus.

Der er ingen keramik.

Det ligner snarere en korridor.

Jeg tror ikke,
vi er nået til gravkammeret.

Arkæologi er frustrerende, når man
ikke finder det, man forventer.

Men sådan er det.

Præmien er nå ind til gravkammeret.

Vi skal fjerne alt det her,
og så finder vi nok en mur til.

Så vi må arbejde lidt mere.

Alejandro kan ikke se,
hvor stort kammeret er.

Der kan være tonsvis af grus,
der skal fjernes.

I Kongernes Dal er antropolog
Susanne Bickel fra Schweiz -

- tilbage i sin 10. sæson.

I dag skal de åbne en grav -

- som sidst blev gravet ud
i 1970'erne: grav 61.

Der er spænding og forventning.

Susanne håber at finde
gravens oprindelige ejer.

Det kan kaste nyt lys over,
hvordan man -

- sendte de døde
ned i underverdenen.

Den her var ikke så godt.

Ekstremt snæver og ikke færdig.

De er kun lige begyndt
at forberede den.

Hvorfor gjorde de den
ikke færdig?

Så længe man ikke rører den, flytter
den sig ikke af sig selv. Men...

Jo, det gør den vist.

Det er nok bedst at gå ud.

Det hele kan kollapse.

Det er virkelig slemt.

Nu skal de prøve
at gøre graven sikker -

- før de kan grave videre.

Professor Bickel har udgravet
11 grave i dalen.

I laboratoriet dokumenteres
og analyseres fundene.

Også menneskelige rester.

Den er fantastisk!

Professor Salima Ikram fra
Kairos amerikanske universitet -

- er balsameringsekspert.

Hun undersøger, hvordan egyptere
forberedte sig på efterlivet -

- gennem balsameringen.

Vi ved allerede visse ting
om balsamering -

- fra forskellige perioder,
men vi lærer stadig.

En, to. Lad os se,
hvordan den går under.

Jeg tror, at tæerne
er viklet ind separat.

Og så har de lagt
et større stof ovenpå.

Og derefter bandt
de dem sammen.

Kropsdelene giver
vigtig information om -

- hvordan balsameringsteknikken
udviklede sig over tid.

De holdt sig ikke altid
til reglerne.

Nogle gange var noget -

- trendy et stykke tid, men døde ud,
så der var forskellige stilarter.

De gamle egyptere mente,
at efter døden -

- skulle sjælen vende tilbage
til kroppen.

En opløst krop vil være
uigenkendelig og sjælen fortabt.

Så Egyptens elite blev mumificeret.

Man vaskede afdøde rituelt
og fjernede de indre organer.

Med saltposer tørrede man liget ud.

Hjernen blev taget ud gennem
næsen, men hjertet blev siddende.

De mente, at sjælen levede
videre i det.

Til sidst viklede de mumien ind
og dækkede det med harpiks -

- så afdøde ville kunne
genkendes i al evighed.

Her er et enestående
eksempel på balsamering -

- hvor man kan se,
at benet -

- ligner et levende ben.

Det er, fordi de har skåret
det op og udstoppet det.

De lavede statuer af folk.

Efter døden bliver man
hulkindet og indsunket.

Dette genopretter faconen.

Så bliver man mere varig
og statuelignende.

Efter en dags udgravning
er grav 61 tømt for sten.

Egyptolog Elina kan nu
undersøge den på nært hold.

De begyndte nok, men indså,
at det ikke var sikkert.

Så de gjorde den ikke færdig.

De ledte nok efter et andet sted.

Gravene skulle kunne bestå
for evigt.

Dalens finkornede kalksten
var det perfekte materiale.

Men flaget kalksten,
som denne, er ustabil.

De avancerede ingeniører -

- og gravbyggere indså,
at stedet var uegnet.

Da udgravningen er færdig -

- går det schweiziske team
videre til et andet sted.

I Aswan har Martina udgravet
en skakt i to dage -

- i håb om at finde
et intakt gravkammer.

- Jeg går ned.
- Nej, den er lille. Du er stor.

Martina får øje på noget
bag gruset.

- Jeg kan se... et låg.
- Et låg?

- Jeg kan se en del af kisten.
- Kiste?

Det, Martina troede var
en korridor, er gravkammeret.

Den ser fin ud, men der er grus på.

Men jeg kan ikke nå derind.

Det er en terrakottakiste
og stenen er låget.

Den er vel en meter lang
og en halv meter bred.

- Han ligger i fosterstilling.
- Eller også var det et barn.

- Det her er gravkammeret.
- Ja.

Så vi må gå anderledes frem.

Tillykke!

Vi har ikke dokumenteret
sådan en grav før.

Han er ædt af termitter.

Kisten er ekstremt skrøbelig.

At flytte stenene
kan få den til at kollapse.

Men kun sådan kan de se,
om der ligger et lig i.

Okay, vi fortsætter.

Nord for Qubbet el-Hawa
ligger nekropolen Qurna.

Den er fra 1500 f. Kr.

Her er over 300 grave.

De tilhører højtstående
egyptiske tjenestemænd.

Egyptolog Laurent Bavay -

- har udgravet denne grav
i otte år.

I bunden af en 18 meter dyb skakt
har han fundet noget.

Et papyrusdokument, som den døde
skulle bruge i underverdenen.

Der er fundet papyrusfragmenter
i rummet her.

Andre er blevet fundet
langs væggen i første rum.

Papyrussen lå ved siden
af liget i kisten.

Graven er nu tom, og Laurent
stykker fragmenterne sammen -

- for at analysere
den gådefulde tekst.

Det er et meget interessant fund.

En papyrus er "De dødes bog".

"De dødes bog" er en rejseguide
gennem underverdenen.

Dokumentet placeres
i kisten ved siden af mumien -

- for at blive brugt som en GPS.

Den skal føre en til destinationen.

Billederne i den
3500 år gamle bog -

- forestiller besværgelser.

De hjalp afdøde forbi
udfordringer på rejsen -

- gennem underverdenen.

I løbet af livet kunne egypterne
købe kapitler af bogen -

- så de kunne samle
deres eget eksemplar.

"De dødes bog" blev
produceret i værksteder.

De efterlod tomrum i teksten -

- hvor man kunne
skrive sit eget navn.

Det her er en kvinde med titlen
og navnet Renena.

Det i sig selv
er meget exceptionelt.

Hun må have haft en meget
vigtig rolle i familien.

Man ved aldrig, hvad man finder.

Det er det,
der gør arbejdet så spændende.

For Laurent er det mest spændende
lige begyndt.

Hans team skal analysere teksten
og publicere deres fund.

I Aswan, på en kirkegård
for rige og mægtige -

- skal Martina åbne
sin nyfundne kiste.

Jeg tager dem her med.

Vi har lagt en del
af kisten på gulvet.

Vi ønsker ikke,
at den går i stykker.

Men først skal Martina
ind i graven.

En sandstorm blæser ind sydfra.

De kan vare op til fem dage.

Vi har en dejlig sandstorm udenfor.

Vi kan ikke arbejde udenfor.

Men vi gør, hvad vi kan
med det, vi har.

Vinden tager til.

Så Martina beslutter sig for
at gå nu.

Det bliver værre.
Vi skal gå imod sandet.

Gør jer klar. Det her bliver hårdt.

Da sandstormen når kulingstyrke...

... er selv de 180 meter
til skakten en kamp.

Åh nej!

Det er risikabelt lige nu.

Vi vil have de menneskelige rester
ud og fortsætte.

Inde i graven -

- kan de nu forsigtigt lette
på terrakottakistens låg.

Den er meget tung. Du godeste!

Vær forsigtig.

Forsigtig!

Det er første gang,
nogen kigger i kisten -

- i 4000 år.

Vær forsigtig. Jamen dog!

Det ligner en skrækfilm.
Hvis mumien bevæger sig, løber jeg.

En rigtig grim mumie.
Eller ingen mumie.

Den er ikke pakket ret godt ind.

Terrakottakisten
indeholder ingen mumie -

- men et skelet indhyllet
i sort materiale.

Da sandstormen forsvinder,
fjerner de en enkelt krukke.

Den eneste genstand ved liget.

Arkæologiske mysterier.
Ikke alt i Egypten er juveler.

Nu skal krukken analyseres,
og indholdet skal identificeres.

Den kan afsløre, hvordan personen
har forberedt sig til efterlivet.

Det er fantastisk.

Kroppen er ikke
balsameret fuldstændigt.

Hvorfor, i de riges og mægtiges
nekropol -

- er graven så beskeden?

Nu begynder forskningen.

Det bliver spændende
at søge efter svar.

Lige uden for Kongernes Dal,
i Dra' Abu el-Naga'...

... håber den amerikanske
egyptolog Suzanne Onstine -

- at balsameringsmetoder
afslører, hvordan kroppen -

-skulle spille en rolle
i efterlivet.

Hver dag mindes jeg om
mit ansvar for graven.

Vi må bevare det, der er her -

- til fremtidige generationer.

Hidtil har Suzanne fundet rester
af over 200 kroppe.

Ægteparret Paneshy og Tarenu
byggede graven til dem selv.

Men siden da er graven
anvendt i tusind år -

- af andre mennesker.

Suzanne ser noget enestående
på kropsdelene.

De er gennemboret af træpinde.

Pinden er jaget ind i rygsøjlen -

- for at hjælpe dem med
at stå op i efterlivet.

De havde leddegigt, og det ville de
slippe for i efterlivet.

Sådan her håndterede de det.

Men den slags operationer blev
ikke kun udført efter døden.

Dette er en protese.

Det er proteser til det hinsidige.

De har balsameret en række pinde -

- for at erstatte en arm.

Man skal være hel i efterlivet.
Det er hele pointen.

Sjælen skal kunne
genkende kroppen -

- så den er fri for skavanker.

Det her er et godt eksempel på,
hvor langt de gik.

Denne person var måske
misdannet og manglede en arm.

Men i efterlivet har han en.

Suzannes fund viser, hvor langt
de gamle egyptere gik -

- for at få et bedre liv
efter døden.

Balsamereren talte med familien -

- som sagde:
"Far havde svær leddegigt."

"Kan vi hjælpe ham i efterlivet?"

De tog sig af deres kære.

Den passer.

Suzanne har opdaget endnu
et ritual, som hjalp de afdøde.

Graven blev fyldt med genstande,
der blev levende i underverdenen.

Magiske tjenere,
der blev kaldt en shabti.

Efterlivet skal være let og smukt.

Men nogen skal gøre arbejdet,
så det gør shabtien.

Man plejede at sende
365 figurer med den døde.

De indgik i
en almindelig begravelse.

På shabtierne blev der
tit skrevet den afdødes navn.

Det gjorde dem til
den afdødes evige tjenere.

De har også landbrugsredskaber.

Denne fyr er klar til
at arbejde i efterlivet.

Men næsten alle shabtifigurerne -

- er gået i stykker
sammen med mumierne.

Det kan kun betyde én ting:
gravrøvere.

I Aswan -

- undersøger Martina
en ukendt gammel grav.

Graven er lille og ikke udsmykket.

Det er yderst usædvanligt
på dette sted.

Hun håber, at en retsteknisk
analyse af skelettet afslører mere.

Lige nu tager vi bandagen af -

- og registrerer alt.

- Martina?
- Ja?

Det er en moden kvinde.

- Kan du sige en alder?
- Ikke sikkert, men over 70.

Den forventede levealder
var omkring 25 år.

Der var mange kvinder,
der døde i barselsseng.

At finde en over 70
er ikke overraskende -

- men det er rart at finde en,
der er gammel.

Jeg er den første i 4000 år -

- som ser denne kvindes ansigt.

Denne kvinde levede
usædvanligt længe -

- men det er underligt, at hun
ikke er ordentligt balsameret.

De flytter knoglerne, så analysen
kan fortsætte i laboratoriet.

Vi kender alder, køn og størrelse.

Jeg formoder, at dødsårsagen -

- er en infektionssygdom. Måske.

Nu skal de finde
flere ledetråde for at forstå -

- hvorfor kvinden blev begravet
så simpelt på en rigmandsgravplads.

I lejren får de en sjælden
lejlighed til at slappe af.

Alejandro får en chance for
at ringe hjem.

- Hej!
- Hej, far!

Hvordan går det?

- Jeg fik otte!
- Otte i fransk? Tillykke!

Far, se!

Hvert år tilbringer Alejandro
fire måneder hjemmefra.

Man længes hjem.

Jeg er så privilegeret
at arbejde med noget -

- som mange millioner
gerne ville.

Jeg klager ikke,
men samtidig er det svært.

Jeg gik glip af min
ældste datters fødsel.

Min kone tilgiver mig aldrig.
Det gør jeg heller ikke selv.

Åh...

Lige uden for Kongernes Dal -

- katalogiserer Suzannes
team en mumiesamling -

- som er flået i stykker
af gravrøvere.

Op til 200 individer
var begravet her i kister -

- som familierne har lagt arbejde i.

Da graven blev plyndret,
blev alt ødelagt.

Egyptere mente,
at for at komme i det hinsidige -

-skulle kroppen være hel. Men for
gravrøverne var intet helligt.

Plyndringsprocessen
er ødelæggende.

Kroppe blev flået i stykker -

- og blev efterladt
hulter til bulter.

Gravrøverne var ude efter
noget meget værdifuldt.

Egypterne mente,
at magiske amuletter -

- kunne hjælpe sjælen med
at nå til efterlivet.

En af dem var formet
som en skarabæ -

- og var nødvendig
i underverdenens prøvelser.

Her ville guden Anubis
teste den dødes værdighed -

- ved at veje dens hjerte
mod en fjer.

Et tungt hjerte var tegn på
et ondskabsfuldt liv -

- og ville fortæres af et uhyre,
der fangede sjælen for evigt.

Men skarabæen kunne hjælpe.

Hvis præsterne placerede
den inde i kroppen -

- ville den sikre
en vellykket hjertevejning.

For at beskytte kroppen -

- lagde de magiske symboler
ind i den.

Men det gjorde mumierne lukrative
for gravrøvere.

De vidste, hvad der var indeni
og gik efter den.

Suzanne har beviser på
et særlig groft plyndringsangreb.

Her ser vi spor efter en plyndring
på meget personlig vis.

Det er et menneskes torso
med en smule af benet.

Der er ingen bandager tilbage.

Her har nogen jaget
sin knytnæve ind -

- for at komme ind i bughulen
og tage amuletterne.

Denne stakkels sjæl
er ikke beskyttet i efterlivet -

- men for Suzanne giver plyndringen
en enestående chance.

Det er frygteligt,
men vi får mere at vide om -

- de allerede udpakkede kroppe.

Så kan vi undersøge dem visuelt.

Operationerne udført efter døden,
og proteserne -

- er nogle af de største fund.

De viser, hvor besatte egypterne
var af et bedre liv efter døden.

I Kongernes Dal,
dybt nede i Seti I's grav -

- er eksperterne John
og Colleen Darnell i gang med -

- at undersøge hieroglyfferne.

De vil vide, hvordan Seti
planlagde at nå til efterlivet.

Det her er en god tekst.

Hver tekst spiller
en specifik rolle på rejsen.

Ja, den er god.

"De, der er inden for porten,
skriger, når døren lukkes."

De har fundet en af de vigtigste
tekster til en sikker passage.

Den kaldes "Portenes bog".

Dette er en af portene
i "Portenes bog".

Den viser, hvordan religiøse,
egyptiske tekster tit er.

De er nødvendige for
at navigere i underverdenen.

Billederne af efterlivet
i teksterne -

- afslører, hvor forræderisk Setis
rejse i underverdenen kunne blive.

Rejsen deles mellem 12 porte -

- som repræsenterer nattens
12 timer.

Hver port medfører
en udfordring for den døde.

Faraoens sjæl bruger besværgelser
og koder fra væggene -

- til at fortsætte sin rejse.

Uden den rette vejledning kunne
Setis sjæl kastes i et ildhav -

- og plages i al evighed.

Alt, hvad der står i disse tekster -

- skal garantere kongens
evige eksistens.

De er nu nået den helligste
af alle gravens kamre -

- hvor faraoens lig lå.

Vi befinder os i
sarkofagværelset i Seti I's grav.

Det er gravens sidste
store arkitektoniske del.

For de gamle egyptere svarede det
her til et rumfartøj for sjælen.

Det bragte en fra Jorden -

- til den anden virkelighed.

Farao Seti I byggede
sin grav dybt under jorden -

- så hans sjæl kunne
krydse underverdenen.

Religiøse tekster på gravvæggene -

- garanterede, at kongen havde
de kodeord, han havde brug for.

I gravkammeret stod der
en enorm stensarkofag.

På den var "Portenes bog"
indgraveret -

- og den indeholdt Seti's
mumie og amuletter.

De gav ham vejledningen
til portene -

- så han blev udødelig.

Det var nødvendigt
at vide alt det her -

- og udtale besværgelserne.

Man læser ikke bogen op,
man spiller den.

Man har ikke bare amuletten. Man
bruger den til at nå til efterlivet.

Billeder og hieroglyffer -

- gør graven til
en genopstandelsesmaskine.

Egypterne ville elske, at moderne
mennesker er interesserede i -

- hvad de gjorde og tænkte.

De troede på, at mindet om de døde -

- ville forbedre sjælens eksistens.

Som farao blev intet sparet -

- for at garantere, at Seti fik
en sikker overgang til efterlivet.

Men almindelige egyptere
var også godt forberedt.

I Aswan har Martinas team
analyseret indholdet af krukken -

- hos den gamle kvinde.

Vi fandt kun stenflager
og dele af insekter.

Insekter tyder på, at den kan have
indeholdt mad som offergave.

Offergaverne lå tæt på hovedet.

De forsynede den afdøde
med væske i efterlivet.

Resterne viser, at hun kun
blev delvist mumificeret.

Alejandro har en teori om,
hvorfor, på en rigmandsgravplads -

- at denne grav var så beskeden.

Kongegravene i Kongernes Dal -

- er dekoreret med rigdomme.

Manglen på den slags tyder på -

- at denne person
ikke var højtstående.

Hun kan have arbejdet
for vigtige mennesker -

- og skulle måske blive ved med
at hjælpe dem efter døden.

Kvinden kan have været tjener
eller sygeplejerske -

- for en af de mægtige familier,
som ligger her.

Vi prøver at forstå fortiden.

Opdagelsen af et intakt
gravkammer er altid mindeværdigt.

Men nu skal vi studere alle fundene.

Det er spændende.
I hvert fald for mig.

Rig eller fattig...

De gamle egyptere gjorde alt for
at forberede sig på efterlivet.

Relikvier, ritualer
og menneskelige rester -

- giver arkæologerne indsigt
i det enestående samfund.

Selv i dag prøver man
at opklare efterlivets mysterier.

Tekster: Mille Dyre Egegaard
www.sdimedia.com