Original subtitles

Downloaded from YTS.MX

Official YIFY movies site: YTS.MX

Jeg er ikke rejst til England for at bruge første dag

på at tale med en bedrevidende tøs fra New Jersey.

Se her! Bygningen...

Ignorer ham. Ikke ham. Den her!

Se bygningen bagved...

Der skal hun studere!

Bill Clinton gik på Oxford.

Og hun har allerede et job hos Goldman Sachs, når hun er færdig.

Oxford-kandidater tjener 25 procent mere end andre kandidater.

Det er nemmere bare at google Oxford, mor.

Der er hun!

- Vi vil savne dig, Anna. - Jeg er hurtigt hjemme igen.

Forestil jer det.

Smukke England.

Selvom jeg hører, det regner meget.

Forfatteren Henry David Thoreau flyttede ud i skoven

for at "leve bevidst."

Inspireret af idéen om at leve et planlagt liv,

studerede jeg flittigt, dimitterede med højeste udmærkelse

og sikrede mig et job på Wall Street, som jeg udsatte,

så jeg kunne tage et år for mig selv

og studere victoriansk poesi på University of Oxford.

Et år til at udleve min drøm.

Alt gik efter planen.

Indtil det ikke gjorde.

Okay.

Din skønhed vil falme, og min interesse.

Hej.

- Jeg hedder Anna de la Vega. - Hvem er det?

En amerikaner.

Vidunderligt ansigt. Chokerende sko.

CLARENDON-BYGNINGEN

Pikhoved!

Regner det?

Nej, ikke rigtig.

Hej.

En omgang fish and chips, tak.

Kuller?

Ugler?

Nej. Fisk.

Ja, kuller. Eller torsk. Eller pølse.

Jeg er ikke...

Bare... fish and chips?

- Stor? - Stor! Ja!

- Otte en halv, fem minutter. - Okay.

Jamie, det er ikke byens bedste restaurant.

Den ligger i top tre. Hej.

Må jeg bede om to torsk, ærtepuré, syltede løg og pomfritter, tak?

Pomfritter?

Bør du spise dem?

Du har ret. En kort glæde, som ses på hofterne, ikke?

Kan vi få to ekstra store pomfritter?

Ignorer damen. Hun har ikke lært, hvordan man lever bevidst.

WALDEN

Jeg siger ikke, du ikke må...

Hvad laver du?

- Åh gud, gemmer du dig? - Nej. Jeg slås med et snørebånd.

Du gemmer dig for Jessica Borne.

Det er et under, du kan forlade huset med alle de forliste forhold.

Hun er væk nu. Hun genkendte sikkert din bil.

Ja. En af ulemperne ved at eje en sjælden bil.

Der tog Bond fejl. Han skulle have kørt en Ford Focus.

Åh gud.

Dig!

Mig?

Ja, du er pikhovedet. Du gennemblødte mig med din bil.

Jeg er... Pis!

Fish and chips til dig.

Jeg er virkelig ked af det!

Oprigtigt.

Ja, også mig.

- Hey! - Nej!

Han er herinde! Han gemmer sig for dig.

Nej.

- Hej, Jessica. - Er du okay, Jessica?

Velkommen til University of Oxford,

en institution, der har eksisteret i århundreder

og som hvert eneste år

har budt en ny gruppe unge mennesker velkommen.

Dygtige ledere, store videnskabsfolk, og visionære forfattere

er alle gået igennem disse døre inden jer.

I vil glemme de fester, I deltog i,

og I vil glemme de venner, I fik,

men I vil aldrig glemme, hvad I lærte og studerede her.

Jeres tid her er dyrebar.

Den forsvinder på et øjeblik.

Grib den.

Bare rolig. Du kom til tiden.

Ja. Jeg var bare...

Jeg var til det der...

- Jeg hedder Maggie Timbs. - Hej, Anna de la Vega.

- Amerikaner? - Ja. Fra Queens, New York.

Godmorgen. Jeg er kommet.

Charlie! Hvordan var din sommer?

Kærlighedsløs.

Jeg stalkede roeren med de flotte øjne og muskler...

Det er Anna.

- Hej, nye pige. - Vi har mødtes.

Din nabo? Jeg havde chokerende sko.

Mærkeligt en charmør som dig er kærlighedsløs.

Kærlighedsløs, skat, ikke sexløs.

Og det vidunderlige smil kompenserer for de sko.

Hej, alle sammen.

Åh gud, det er professor Styan. Hun er min helt.

Hun er grunden til, jeg kom.

Dårlige nyheder. Jeg er blevet leder af kandidatstudier,

hvilket betyder, jeg er for vigtig til at undervise jer i år.

Min vikar er meget dygtig. Det er min geniale Ph.d.-studerende.

Jeg retter opgaver. Han underviser. En win-win for mig.

Det er ikke udnyttelse.

Han vil gerne undervise. Hans problem.

Så, ja, vi ses nok.

Din tur, Jamie.

Tak.

Hej.

Åh gud, det er bare løgn.

Det er noget af et skår.

Da det er min første undervisningstime,

vil jeg lige slå tonen an ved at tilbyde jer bestikkelse.

Det er en kæmpestor kage.

Så...

Tag for jer.

- Glem kagen. Jeg vil spise ham. - Ja.

For fem år siden sad jeg der, hvor I sidder nu.

Professor Styan kom ind, og jeg tænkte:

"Så det er kvinden, der skal kede mig de næste par måneder."

Goddag.

Det er dig.

Hej.

Hej.

Mine damer og herrer, vi har en elev her hele vejen fra...

- New York. - New York, New York. Velkommen, velkommen.

Jeg har bemærket, du ikke har fået kage. Du skal føle dig hjemme.

Og de siger, at alt er større i New York.

Det er faktisk i Texas.

Uanset hvad.

- Jeg vil ikke have kage. - Nej?

- Nej. - Okay. Ja.

Fr. Mackenzie har bagt den i vores eget universitetskøkken,

så det er en fornærmelse mod hele Oxford...

- Jeg spiser den. - Jeg vil ikke tvinge dig.

- Det... - Jeg vil have den.

- Ja... - Jeg insisterer.

Den er lækker.

Godt. Poesi.

Jeg kunne lide poesi, men victoriansk poesi er for min far.

Gamle mænd med høje hatte, der taler om krige,

er måske ikke det mest spændende i verden, men aldrig i min vildeste fantasi

forventede jeg, at jeg i victorianernes poesi ville finde sådan fortvivlelse,

sådan rædsel, sådan skønhed,

visdom, begær.

Hvis du ikke har noget imod det,

vil jeg bede dig læse dette digt.

Det er skrevet af en amerikaner,

så jeg tror, vi alle gerne vil høre det i det oprindelige tonefald.

"Mit lys brænder i begge ender

Det holder ikke natten over

Men åh, mine fjender, og åh, mine venner

Det giver et dejligt lys."

Tak.

Det var Edna St. Vincent Millay.

Der er mange forskellige fortolkninger, men her er mit besyv.

Jeg tror, hun siger, at et vellevet liv har sin pris,

men det er hver en øre værd.

Intet er permanent.

Vores lidenskab, vores kærlighed eller vores liv

kan være flygtigt,

men hvis vi omfavner det fuldt ud, når vi har chancen,

kan vi sige, vi virkelig har levet.

Poesi kan læres, men den bør afprøves.

Den bør testes. Den kræver engagement.

Tag den. Lad den ændre dit liv.

Og derfor vil jeg bestræbe mig på at lære jer én ting.

Kan nogen gætte hvad?

At spise kage?

Hver gang I får chancen.

Send dem i en e-mail, og vi kan aftale nærmere.

Kan vi lige tale?

Så du er min amerikanske MA-elev.

Og du er ikke den professor, jeg kom for.

Nej, men jeg vikarierer kun for professor Styan, når hun ikke gider.

Hun er meget doven. Undskyld skuffelsen.

Jeg er skuffet.

Så forleden...

- Jeg gemmer mig normalt ikke i butikker. - Og gennembløder folk med vandpytter.

En frygtelig fejl.

Jeg havde ingen intentioner

om at starte en spontan våd T-shirt-konkurrence.

Men du ville vinde.

Det burde jeg ikke tale om. Jeg har aldrig været til en.

Tydeligvis.

Engang...

Jeg er faktisk meget moden.

Det er meget betryggende.

- Det er jeg også. - Tillykke, professor Davenport.

- Din første time. - Vil du have kage?

Nej. Hvornår har du set mig spise kage?

Min fødselsdag?

Anna!

- Hej. - Flirter du med læreren den første dag?

- Hvad? Nej! Jeg... - Jeg elsker det.

Har du en cykel?

Nej.

Du kan ikke bo her uden en cykel.

Hop op. Jeg kender en mand.

- Er det sikkert? - Nok ikke.

Det er det ikke.

Jeg følger bare efter dig.

Jeg håber, du er hurtig.

Held og lykke.

Maggie!

Kommer nu!

For Guds skyld! Åh Gud, ikke igen.

Hej, Tom. Er alt i orden?

Jeg tabte Hargreaves' medicinske sygdomme på foden.

Av. Ironisk.

Det er Anna. Hun er fra USA.

Er vi bestemt til at være venner eller elskere?

- Venner. - Helt sikker?

- Ja. - Hundrede procent?

- Venner. - Wow. Kold. De bedste er altid de ondeste.

- Ikke altid. - Kom ind.

- Har du den bog, jeg lånte... - Nej!

Wow.

Her er hun.

Hertuginden.

Okay. Wow. Hun er så britisk.

- Hvilket er en god ting? - Ja.

Vil du have britisk, har jeg den perfekte aftenunderholdning.

Velkommen til Naked Attraktion,

datingshowet, der viser det hele frem.

Det er sjovt. Det er klassisk. Så subversivt.

Hun har ret. Naked Attraction er subversivt.

Nej, "En mands fordringer" af Elizabeth Barrett Browning.

Hør her.

"Hvis du vil bevise mig, kære En kvindes kærlighed er ingen fabel

Vil jeg elske dig halvdelen af året Som en mand kan"

Subversivt hvordan?

Hun taler om mandehorens hæmmede udvikling i 1800-tallet.

Helt genialt. Det er perfekt til professor Davenport.

Jeg sender det.

Du godeste, hun er ivrig. Hun gik, inden de afslørede penisserne.

Der er de.

Jeg vil gerne have, du går.

Okay! Du har bare at møde op. Forstået?

- Undskyld. Jeg kan komme tilbage. - Nej.

Nej, kom ind. Sid ned.

Hvad synes du om din opgave?

Jeg synes, jeg havde et godt indblik, observationer og analyser.

Hvad synes du om mit arbejde?

Arbejde? Sådan føltes det.

Med 3.000 ord formåede du at udforske suffragetterne, feminismens fødsel,

Salems heksejagt.

Det er en enestående bedrift. Du gjorde alt, undtagen opgaven.

Okay, så.

Jeg arbejder videre på den.

Nej, vent.

Undskyld.

Lad os begynde forfra. Undskyld.

Underlig morgen.

Af alle digte i bogen hvorfor valgte du så det her?

Fordi det siger noget om mænd.

Du mener, mænd kun kan elske en kvinde i seks måneder?

Nogle mænd, ja.

Men hvad hvis de elsker inderligt i den periode?

Mener du, at ting kun er meningsfulde, hvis de varer evigt?

Selvfølgelig.

Jeg tror, du valgte digtet,

fordi du mener, det siger noget om mig, hvilket er skuffende,

fordi jeg ville vide noget om dig.

Du skal vælge et andet digt. Det første, der taler til dig.

Har du et?

Godt.

"Åh, kære, lad os være tro mod hinanden

For den verden, der ligger foran os Som et drømmeland

Så forskelligartet, så smuk, så ny"

"Har ingen glæde, kærlighed eller lys"

"Ingen vished eller fred

Ingen lindring af smerte

Og vi er her som på en mørk slette"

"Båret af forvirrende uro Om kamp og flugt"

"Hvor uvidende hære kæmper om natten"

Hurtigt, uden at tænke over det, hvad er det, Matthew Arnold siger?

At livet i virkeligheden er hårdt,

men vi har da hinanden.

Imponerende.

Du fandt håb i det mest pessimistiske digt

fra victoriatiden.

Nu ved du noget om mig.

- Din far har lige ringet... - Åh gud!

- Det var min skyld. - Det er jeg ked af.

- Hej, Cecelia. - Hej.

- Vi er færdige. - Ja.

- Tak. - Tak. Ja.

- Vi ses til undervisning. Undskyld. - Ja.

Anna.

Vi har hørt, du aldrig har været på pub.

Det er sandt.

Skammeligt. Tag sko på, og følg med os.

Nej, ikke dem.

Pubber er som kirker.

Bortset fra at vi besøger dem.

For vores nye ven, Anna,

som er rejst 5.484 kilometer for en 929 år gammel uddannelse. Skål.

- Skål! - Bunden i vejret!

Åh Gud, den klør. Hold den.

Man kan bare ikke få den af.

- Første gang, du har sweater på? - Skal vi tale om Tom?

- Er du vild med ham? - Nej, men det er du.

Ja. Jeg synes, han er fed.

Synes du, han er tyk?

Nej, det er godt.

Hej, alle sammen.

Alle er glade for at have dig her. Du er så anderledes.

Lad mig præsentere dig for nogle ungkarle. Du er vel single.

Kom med.

Oxford-drenge er lynende begavede.

- Du misforstår mig. - Jeg forstår dig udmærket.

Du siger, alle amerikanere er dumme.

Nej! I er direkte, naive,

hvilket jeg finder kært.

Og hvad er vi så pinefuldt naive omkring?

Små ting.

Geografi, verdenshistorie,

jeres våbenkultur,

jeres indflydelse på andre lande, jeres bevidste fejring af uvidenhed.

Du er fuld, Ian. Gå hjem.

Og jeres absolutte manglende evne til at forstå ironi og sarkasme.

Åh ja, selvfølgelig.

Måske kan du lære mig om ironi. Jeg er sikker på, du er en god lærer.

Det er jeg faktisk.

Jeg kunne sikkert hjælpe dig.

Maggs, jeg går på toilettet.

The loo.

- The loo. - Der tog hun røven på dig.

Hey, fr. Mexico.

Fr. mangfoldighedskvote.

Vil du sige noget?

Du er her kun, så tallene passer.

Du er tilgivet for at tage pladsen fra en, der fortjener den mere,

hvis du giver en drink.

Hvad med vi deler min?

Maggs, jeg går. Det er ikke mit slags sted.

Makker. Lad være.

Du behøver ikke redde mig.

Nej, du er utroligt skræmmende, men jeg reddede ham.

- Må jeg følge dig hjem? - Jeg kan klare Oxfords slemme gader.

Du skulle bare vide.

Gargoilerne er særligt ondskabsfulde om natten.

De spiser amerikanere.

Kan jeg skræmme dem ved at stille spørgsmål?

Ja, det ville helt sikkert virke. Det er kryptonit for briterne.

Selv for gargoilerne.

Jeg vil ikke trække dig væk fra dit harem derinde.

Hvis harempiger er noget, er det tålmodige.

Skal vi?

I det mindste var mit første pubbesøg mindeværdigt.

Var det din første gang på en britisk pub? Ikke acceptabelt.

Anna, hvorfor valgte du Oxford?

Jeg har en biblioteksfetich.

Okay.

Jeg elsker at være omgivet af bøger.

Der er ingen bedre duft end duften af gamle bøger.

Da jeg var ti, læste jeg alle Philip Pullmans bøger,

og historien om en ung pige,

der farer igennem denne magiske og gamle by, gjorde indtryk på mig,

og jeg besluttede, at jeg på en eller anden måde

ville sidde blandt de støvede gamle bøger og førsteudgaver.

Har du planlagt det, siden du var ti?

Ti og trekvart faktisk.

Godt så.

Mine forældre sagde, jeg kunne gøre alt, så det faldt mig ikke ind ikke at prøve.

De må være stolte.

De er mere stolte af,

jeg har job som finansanalytiker hos Goldman Sachs, når jeg vender hjem.

Og hvad...

Som lægmand, hvad laver en analytiker?

Mest forskning. Grave i firmaer, deres konti,

og samle informationen i rapporter til erhvervskunder.

Det lyder fascinerende.

Ikke alle har råd til en veteranbil på en lærerløn.

Det er sjovt, jeg tænkte lige, hvad der skete med den tiårige drømmer.

Hun fandt en ny drøm. At tjene penge nok til ikke at bekymre sig om penge.

Penge kan ikke løse alle problemer.

Det er noget, kun rige folk siger.

Jeg har intet sikkerhedsnet, så det er universitetet, Oxford, Goldman.

- Du har planlagt alt. - Bliver man ikke nødt til det?

Hvis man vil leve bevidst.

Jeg tror, livet har en måde at afspore selv de bedste planer på.

Gør du?

Jeg er også af den mening,

at de bedste dele af livet er ofte de mest rodede.

Hvordan kom du hertil uden en plan? Lad mig gætte.

Privatskole, privatlærere, Eton, Oxford.

- Hvordan vidste du, jeg havde privatlærer? - "Lærere."

Der er karaoke hele aftenen, så lad os synge!

Kan du gøre det bedre?

Jeg er næsten sikker på, jeg kan gøre det bedre.

Synger du, professor Davenport?

Jeg var med i et band.

Bacteria Overflow.

Vi spillede to gange, så det var ret stort.

I hvert fald herovre.

Så hvis jeg giver en drink, er jeg en groupie?

Ja, det tror jeg.

To drinks på vej.

Okay, det var ret forfærdeligt.

Hej. Tak.

Den næste, der vil synge Coldplays "Yellow",

er Jamie Davenport!

- Hvad? - Hvor er du, Jamie?

Undskyld. Hvad har du gjort?

- Jeg har lige booket din tredje koncert. - De to andre var, da jeg var 12.

- Er du Jamie? - Du har haft tid til at øve dig.

Jeg var bassist.

Så held og lykke.

Hvor er du, Jamie?

Jamie!

- Nej, Anna. Jeg mener det... - Jamie!

Jamie!

Vær ikke genert!

- Nej. - Har du hørt sangen før?

Åh, wow.

Hey. Jeg mener ikke, man skal fortryde noget, man gør.

Men kun fortryde ting, man ikke gør.

Ja, men du må fortryde den sang.

Det eneste, jeg fortryder, er ikke også at synge Celine Dion.

Det er en tradition her, at efter karaoke spiser man.

Jeg vil nu præsentere dig for en ægte Oxford-institution.

Er det et elefantben?

Værsgo.

Tak.

Stol på mig.

Den er god.

Virkelig god.

Min ven.

Tak, Dimitri.

- Den er rigtig god. - Ja.

Okay, din tur.

Ja, mesteren i aktion.

- Sådan. - Klar?

Ja.

- Åh nej. - Jeg skal bruge en serviet.

- Nej, du skal ikke! - Jo.

Hold ud.

Det her er det rodede.

Kom så.

Ja.

- Den er så god. - Ja, ikke?

Jeg havde bestemt ikke dårlig karaoke og kebab

på min Oxford-ønskeliste,

men jeg har virkelig hygget mig.

Har du lyst til

at komme med op til te og crumpet?

Det bør jeg ikke.

Godnat, Anna.

Du har ydmyget dig selv, men nu skal du videre.

Og vi har alle været der.

- Har du? - Nej. Det er bare et udtryk.

Jamie Davenport har måske afvist dig,

men du vil ikke mangle opmærksomhed i det der.

Enten det eller Ruth Bader Ginsburg.

- Sexede 60'er-Ruth Bader? - Nej.

Det her er perfekt.

Det er amerikansk. Det er kraftfuldt.

Det bliver et hit.

Tak. Og du ser godt ud som Dracula.

Dracula? Anthony Bridgerton. Helt ærligt.

Er det ikke en udklædningsfest?

Hej, Wonder Woman. Jeg vil reddes fra ham.

Er han ikke din type?

Jeg er her ikke for at tale om molekylærbiologi.

En drink? Hvis Lord Bridgerton giver lov.

Du har min tilladelse.

Jeg forstår ikke, hvordan det her er halloween?

Gør nogen sig umage i dette land?

Undskyld mig.

Ikke dig. Du ser dejligt underlig ud.

Og du ligner menneskehedens billige frelser.

Nemlig, Anthony.

Jeg vil gerne have en tur i dit usynlige fly.

- Hvad? - Et usynligt fly.

Wonder Woman, hun har et usynligt fly.

Men man kan ikke se det. Det er et usynligt fly.

Okay.

Ja.

Skal vi danse?

Så letter vi.

En stor fejl er at læne sig for langt tilbage,

så smadres koordinationen,

og det sker altid for fyre, der er tunge foroven.

Wow.

- Finder kaproningen snart sted? - Nej!

Så ville jeg ikke være ude.

Man kan nemt tabe.

Er du okay?

Kom her.

Jeg er sulten.

- Hvad er det, der er så sjovt? - Åh gud. Mener du det?

Det spiser jeg ikke. Det er som at hælde diesel i en Rolls-Royce

og ikke blyfri superbenzin.

- Du har ret. - Ja?

Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte.

Godaften.

- Godaften, Dimitri. - Godaften.

Wilde var stor fan af Keats.

Han hadede at hans kærlighedsbreve blev solgt.

"De små og sygelige øjne Kan glo og fryde sig"

Det er alt for i dag. Tak.

- Jeg skal aflevere mit kostume. - Jack the Ripper?

Nej. Anna, kommer du?

Har du et øjeblik?

Der er noget, jeg gerne vil vise dig.

Det er helt særligt.

Jeg har da været på Bodleian. Det var nummer to på min liste.

- Efter? - Fish and chips.

Men har du været på biblioteket indeni biblioteket?

Velkommen til Duke Humfreys bibliotek.

Nej, der er alarmer.

Goddag, Laura.

- Jeg har lagt den ud til dig. - Tak.

Se den indre helligdom.

- Det er Millay. - Ja.

Førsteudgave.

- Den dufter så godt. - Ja.

Wow.

Jeg så dig på klubben i går.

Gjorde du?

Jeg ville sige hej, men du var gået.

Jeg kunne ikke finde dig eller kødhovedet, du var sammen med.

Vi gik sammen. Det overså du nok, fordi du havde travlt med Cecelia.

- Hvor mange findes der? - Direkte hjem?

Nej.

Forstået.

Crumpet?

Nej.

- Vi tog hen til Dimitri. - Hvad?

De fleste ikke ved, er, at der blev trykt 126 eksemplarer.

Dimitri er vores sted.

Vores?

Som i mig og dig?

Hvornår blev den trykt, professor?

Det var i...

Det var i...

Nitten...

Nitten...

I 1917.

Ja.

I 1917.

- Tak, Laura. Jeg må løbe. - Det er en god bog.

Hvor skal vi hen?

Hvor som helst.

Hjem til dig?

Nej. Der er for langt.

Tager det længe at slå kalechen op?

Tak for turen... hjem.

Ikke for at være for direkte, men det her er bare sjov, ikke?

Ja.

- Sjov. - Sjov.

- Sjov. - Sjov.

- Meget sjovt. - Meget sjovt.

Jeg tilbyder kun sjov, så nyd det, mens det varer.

Må jeg sidde her?

Ja.

Vi er berømte for det, men kun turister og min mormor drikker eftermiddagste.

Folk siger, du og Jamie er et par.

Jeg vil ikke kalde os et par. Vi har det bare sjovt.

Ja, det er han god til.

Spørgsmålet er, er du?

Vi tænker på os selv som moderne kvinder,

men det er svært ikke at blive følelsesmæssigt involveret.

Stol på mig, Anna.

Det er ikke smerten værd.

Nyd din te.

Vi er enige om, vi bare har det sjovt.

Sjovt, det er fantastisk. Hvor sjovt!

- Hold op med at sige "sjovt." - Men det er sjovt.

Da du rejser, slutter det naturligt.

Præcis. Det varer nok kun en måned eller to.

Okay, gæt hvilken ligner min eks.

- Anna. - Nej.

Det vil være mig en ære.

Se, de skal til bal. Jeg vil også til bal.

FAR

Nej, jeg er...

De fejrer 750 år, og du vil ikke med?

- Nej. - Du er kedelig.

Nej, tro mig, ballerne er kedelige.

Jeg vil tage dig med alle andre steder hen.

Alle andre steder?

- Hvad med hjem til dig? - Jeg har problemer med ukrudt.

- Ja. - Det er ligesom...

Åh, wow.

VIL DU VÆRE MIN VALENTINE? IKKE MIN SANKT VALENTIN

HAN BLEV HALSHUGGET AF CLAUDIUS DEN ANDEN

Anna! Forbereder du dig til Goldman Sachs?

Ja.

Lad dig ikke distrahere. Din fremtid er for vigtig.

Bund!

SEJLE I PUNT

Der er også andre fra...

Jeg kan ikke holde op med at glo som en turist.

Det er utroligt, at Shelley, Tolkien og Wilde er gået gennem disse haver.

Det har vi bare ikke derhjemme. Denne historie.

- Ja, men I har andre ting. - Ja.

Baseball.

Virkelig store biler.

Nej, hvis du kan lide det her, må du tage på en stor tur rundt i Europa,

inden du rejser.

En stor tur?

Ja, som Byron. Du starter i Paris.

- Drikker dig fuld ved Seinen. - Selvfølgelig.

Så ville jeg tage til Venedig og tilbringe hele aftenen på en gondol.

Så Grækenland og besøge Poseidons tempel.

Det ligger på et forbjerg over havet.

Så ville jeg sætte mig på en dejlig strand og, som Tennyson sagde,

se "solnedgang og aftenstjerne."

Det lyder, som om nogen har en plan.

Ja, det har jeg vist.

Og du skal...

Du skal besøge Red Light District i Amsterdam.

- Sådan en pige er jeg ikke. - Nej, der er en kirke der.

Vorherre på loftet.

En skjult dør fører én til kirken.

Den er så smuk.

Virkelig betagende.

- Vi kan gøre det sammen. - Sammen?

Det ved jeg ikke, professor. Det lyder seriøst.

Jeg er kun ude på sjov.

Jeg skal snart til New York.

Ja, du skal.

I stedet for en stor tur, kunne vi tage på en lille tur.

Hjem til mig.

Til dig?

Har du et hjem?

Ja, jeg har.

Wow. Det har taget så længe, jeg troede, du boede i bilen.

Jeg er ikke helt på plads endnu.

Jeg flyttede fra kollegiet for et år siden.

Min tante efterlod mig huset.

Hun er ikke død.

Hun gad bare ikke renovere,

og hun flyttede til Kroatien.

Har du bygget legetøjsbilerne?

Det er modelbiler.

Men ja, da jeg var barn, med min far. Og min bror, Eddie.

Det er ret svært.

Vi brugte dagevis på hver enkelt, os tre.

Langt ud på natten.

Og da jeg blev ældre, begyndte vi på rigtige biler.

Som Jaguaren?

Ja, den...

Den var den sidste, vi arbejdede på, inden Eddie døde.

- Det er jeg ked af. - Det er sjovt.

Alle i ens familie spiller en rolle, ikke?

Da han døde, indså jeg, at jeg ikke bare havde mistet min bror.

Jeg mistede måden at kommunikere med min far på.

Har I talt om det?

Nej. Vi er englændere. Vi taler ikke om vores følelser.

Okay.

Det er første gang, jeg har fortalt nogen, jeg ikke taler med min far.

- Hvordan døde han? - Vi fortsætter turen!

Du har ikke set soveværelset. Bedste udsigt.

Og vær forsigtig. Jeg har lige fået lagt tæpperne.

Godmorgen.

Skal du afsted?

Ja, jeg glemte, jeg skulle noget.

Styan har tildelt mig endnu et ansvar.

På en måde er jeg også et ansvar,

som Styan har tildelt dig.

Undskyld.

Maggie skrev om kaproningen næste weekend. Kommer du med os?

Undskyld, hvad?

Kaproningen i næste weekend.

Kommer du?

Nej, det tror jeg ikke, jeg kan.

Jeg får virkelig travlt de næste par uger.

Jeg skal fokusere på min doktorafhandling.

Ja. Selvfølgelig.

Jeg tager tøj på.

Ja, fantastisk. Tak.

Sænk dem, Oxford!

JAMIE DAVENPORT PÅ BIBLIOTEKET IGEN.

MOR DIG. DRIK DIG FULD

Kommer han?

Nej. Han studerer. Jeg har ikke set ham hele ugen.

- Han var her, hvis han kunne. - Afhandlingen er vigtig. Det forstår jeg.

- Laura! Hej. - Hej! Godt fremmøde.

Ja, det lader til, alle er her, undtagen Jamie.

Selvom du må være træt af at se ham på biblioteket hver dag.

Jeg har ikke set ham i ugevis.

Jeg vil lige prøve at få en fadøl. Skal I have noget?

- Nej tak. - Okay.

Det er nok bare en misforståelse.

Jamie går ikke i seng med alle mulige.

Du vidste, han var en player. Det skulle bare være sjovt. Det var det, du bad om.

Cecelia advarede mig.

Advarede dig på en bekymrende eller truende måde?

Det var på en truende måde.

Er hun her?

- Leder du efter mig? - Hej, Ridley. Kom Cecelia med jer i dag?

Nej, hun havde noget arbejde. Men man går bare ikke glip af kaproningen.

Damerne vandt med den præcise afstand, jeg spillede på. 152.

Jeg har vundet 500 pund.

- Åh gud! - Jeg giver øl.

- Kom nu. - Til baren!

Hvad vil I have?

Hvis han vil se andre, er det fint med mig.

- Ja. - Men han skal ikke lyve.

- Nej. - Nej.

Nej. Bollocks. Slå hans dør ind.

- Jeg har koden. - Bedre. Luk dig ind.

Ja!

Bollocks.

- Bollocks? - Ja.

Bollocks!

Jamie?

Jeg henter en kop kaffe. Vil du have en?

Du må være udmattet.

Åh gud.

Nej. Anna, vent...

KEMOTERAPI FORSIGTIG

- Hvad er det? - Ud.

- Jamie, er... - Forsvind!

Eddie havde kræft.

Og de prøvede alt. Enhver behandling.

Alle kliniske forsøg.

Til sidst ville han bare have, det stoppede.

Den tid, det havde givet ham, tilbragte han på hospitalet med smerter.

Man lever ikke længere. Man dør langsommere.

Min far, der er så opsat på aldrig at tabe,

kunne ikke forstå, man ikke kæmper til det sidste.

Men nogle ting kan man ikke bekæmpe. Som kroppen, når den vender sig mod en.

Jeg forstår bare ikke, hvordan du har håndteret alt det her.

Jeg har haft Cecelia, som var Eddies kæreste.

Hun stod ved hans side gennem det hele.

Vi er familie nu.

Hvordan har din mor det?

Ja, ikke godt, men hun er fantastisk.

Det handler aldrig om hende, i modsætning til min far.

Selv da Eddie var døende,

pressede han ham. Vi skændtes om det, og der blev sagt ting.

Nå, men nu er jeg i samme situation.

Det er arveligt. Det, du så, var min sidste behandling.

Så måske køber den mig tid, måske ikke.

Men uanset hvad, vil jeg ikke igennem flere.

Og det valg kan min far ikke respektere.

Det her ville være mit sidste måltid.

Hvad med dig?

Hvordan er det sjovt?

Det er sjovt, fordi de to, som havde mest brug for et uforpligtende forhold,

endte her.

Spild ikke den korte tid du har i Oxford på mig.

Jeg så, hvad der skete med Cecelia.

Det skal du ikke opleve.

Vi har haft det sjovt.

Rigtig sjovt.

Men min sygdom er ikke sjov. Så det slutter nu.

Med en kebab.

Bare fordi noget er flygtigt, kan det godt være meningsfuldt.

Jeg forstår ikke, hvad du går igennem,

men du behøver ikke gøre det alene.

Det her er den rodede del af livet,

og som en irriterende genial mand sagde engang...

at det er de bedste dele.

Intet har ændret sig.

Hav det sjovt.

Ja.

Vi skal have det sjovt.

Nej!

DET HER SER SJOVT UD! UDSOLGT

- Professor Styan. - Ja?

Undskyld, du sidder i udvalget for 750-års-ballet, gør du ikke?

Jo.

Jeg kender også din foragt for alt...

Hvad var det?

Prangende, gammeldags og smagsløst?

Ja. Det lyder som mig, ikke?

Men...

Jeg har et par spørgsmål om den slags greb, du tager...

Undskyld mig!

Åh gud! Skal vi alle sammen med?

- Hey. - Ja?

Jeg er lige her.

- Hej, mor. - Hej, skat.

Du ser fantastisk ud.

Tak.

Jeg drikker mig fuld og prøver det skide pariserhjul.

I skal møde min ven, Anna.

Jeg hørte rygter om, min søn datede en smuk amerikansk pige.

Dem hørte jeg også, men det stoppede mig ikke.

Undskyld mig. Kan vi tale sammen, lady Davenport?

Ja, selvfølgelig.

Undskyld, så kedeligt.

Jamie, måske kunne vi...

Er vi bestemt til at være venner eller elskere?

Ingen af dem.

- Tom! - Der var en tredje mulighed.

Hej. Anna, du ser helt...

Er hun ikke smuk? Ærgerligt, der skal en kjole til, før en fyr bemærker det.

Hvad? Troede du, jeg så sådan på Maggie?

Forestil dig det! Nej, Maggie og jeg, vi er bare

venner.

Det er godt.

Så bliver man ikke såret.

Hej, Anna.

Må jeg byde på en drink?

Ja, det lyder godt.

Så min mor kom fra Argentina uden noget,

og min far er cubansk emigrant.

Nu går deres datter på Oxford og skal snart begynde hos Goldman.

- Du har gjort din research. - Jamie taler måske ikke med mig,

men heldigvis med sin mor.

Jeg er nødt til at være helt ærlig, Anna.

Jeg vil have den bedst mulige behandling til Jamie, men han må kæmpe.

Han taler ikke til mig lige nu, så jeg kan ikke give ham detaljerne.

Jamie så, hvad der skete med Eddie,

- så jeg tror, han kender til behandlingen. - Ikke dem alle. Hvordan kan han?

Det, han og Eddie har, er uhyre sjældent.

Jeg har talt med folk,

doneret, sponsoreret forskning.

Jeg kan ikke forestille mig, hvor svært det er for dig.

Jamie tror, han ved bedst, men det gør han ikke.

Han ser rask ud, men det er han ikke.

Han skal hjem, så han kan få behandling. Jeg regner med, du kan overbevise ham.

Jeg er glad for, vi er nået til enighed.

Jamie sagde, der blev sagt ord, da Edward døde.

Hvad sagde du til ham?

Vover du at dømme mig?

Har du set en, du elsker mere end dit eget liv, dø?

Du aner ikke, hvordan det er at miste et barn og vide, du kan miste et til.

Hvad har du nu lavet?

- Nu skal jeg ikke synge med bandet, vel? - Jeg talte med din far.

Okay?

I skal have talt sammen.

Anna. Jeg ved, du har dit liv perfekt planlagt.

Du behøver ikke reparere mit. Nogle ting kan ikke repareres.

Som din ven, tror jeg, han...

Vil du have en drink? Det vil jeg.

Undskyld mig.

Nej, jeg elskede fodbold, og jeg var også god til det.

Men tonen var så homofobisk.

De kaldte mig ting som Bøsse som Beckham,

Cristina Ronaldo

og skolens dronning, som intet har med fodbold at gøre.

Du bør spille med skolens hold for homoseksuelle. De er gode.

Det ville jeg elske.

Og efter en kamp kunne vi måske spise middag og se en film?

Mig?

Nej.

Nej, jeg...

Jeg kommer lige straks. Jeg skal...

Åh gud. Sikke en fornærmelse.

En lille snak, og han er klar til at gifte sig.

Ligner jeg én, der er klar til et forhold?

Jeg aner ikke, hvem du er.

Det ved jeg heller ikke selv.

Cecelia. Hej.

Jamie fortalte mig...

Det var som at se en bilulykke i slowmotion.

Han var så tapper, men det...

ødelagde mig fuldstændigt.

Og man kommer ikke over det.

Jeg går ud, jeg flirter med en tilfældig fyr, men...

Det er det.

Jeg vil vel være pebermø for evigt.

- Hvad er der? - Jeg tænkte på, om vi kunne...

Jeg vil bare...

Ja, jeg tager bare...

Skal vi danse?

- Jeg kan ikke danse, så... - Hvad er det? Jeg har gang i noget.

Ja, det er problemet, ikke?

For du danser med tatoverede... Tony,

når du og jeg måske kunne, du ved... Jeg kan lære dig at køre på ethjulet.

- Lægger du an på mig? - Ja, det gør jeg.

- Noget du vil sige? - Undskyld.

- Jeg ville ikke være et... - Pikhoved? Det er okay.

I englændere har svært ved at tale om følelser.

Vil du danse?

Sådan der?

Nej.

Meget værre end det.

Jeg elsker din mor.

Hun gav mig sit nummer og bad mig ringe, så vi kan sludre,

hvilket Maggie siger betyder en venlig samtale.

Kan du lyne mig ned?

Ja. Jeg føler mig bare...

Jamie!

Jamie! Jam...

Kan du lide blomsterne?

De er falske. Det er en hemmelighed.

I det mindste blev jeg ikke til et græskar før efter ballet.

Kan du eksistere uden ironi?

Nej.

Anna, jeg har det fint. Det var overanstrengelse.

Jeg har det nok lidt bedre, end du har.

Måske kan sygeplejerskerne give dig noget mod tømmermænd.

- Den her burde hjælpe. - Tak.

Jamie, du skal bruge noget stærkere.

Whisky?

Jeg har drukket en del Buckfast. Har du hørt om det?

Har du det?

Måske det med lidt mezcal i.

Jeg tror, jeg skal have en latte.

Professor Styan har bedt mig træde til igen

for at tale om Tennysons "Crossing the Bar",

nok et af de bedste digte om liv og død nogensinde skrevet.

Og han sammenligner døden med at sætte til søs.

Alt, hvad han ønsker i sin sidste stund er at høre den blide klokke

og så blive opslugt af mørket.

Frem for at være bange for døden, omfavner han den.

Jeg siger, hvorfor ikke?

For det er enden på alt.

Det er enden på alle ting, du skulle have gjort.

Ja, men...

Måske handler det ikke om den tid, man har på Jorden, men om hvad man gør med den.

Jeg vil være på bar, når jeg dør.

Ikke på en trist måde. På en sjov måde.

Som hvis jeg griner og falder ned af stolen.

Ikke fordi jeg har fået for meget... Jeg har drukket en drink, måske to.

Men en sjov drink med sugerør. Piña colada, sådan noget.

Min kæreste er der. Han kysser mig blidt på kinden.

Man kan se, vi stadig kan lide hinanden.

På det tidspunkt laver jeg meget velgørenhed.

Og det kan folk se. Man kan se i mine øjne, jeg bekymrer mig.

Så når jeg dør, er det et stort tab for velgørenhedssektoren.

Folk er kede af det.

Du ved, Oxford har mistet en stor skønhed.

Men jeg dør stadig, men det er det rigtige tidspunkt.

Men ja, på en bar.

Tennysons taler om en sandbanke.

Anna!

Mor, hvorfor er du oppe?

Jeg har haft nattevagt.

Jeg kan jo ikke sige nej til overarbejde.

Nu, hvor jeg er oppe, får jeg lov at tale med dig.

Du er snart tilbage!

Ja. Det er gået så hurtigt.

Nej, det har varet for længe.

Jeg så Stephen Delgados mor.

Hvordan har han det?

Han tjener et sekscifret beløb.

Anna, jeg har noget, jeg må tale med dig om.

Ja?

- Din fødselsdag næste weekend. - Åh gud. Jamie!

Hvad vælger du? Skal vi drikke os fulde ved Seinen,

eller skal vi svømme i Det Ægæiske Hav, eller begge dele?

Vi kan gøre alt. Tage derhen, hvor du har lyst.

- Hvor som helst? - Ja.

- Gøre hvad som helst? - Ja.

Jøsses, kig på vejen!

Tør det selvtilfredse smil af dit ansigt.

Sæt farten ned, vi drejer!

Åh Gud! Åh gud!

Jeg har restaureret bilen én gang. Vær forsigtig.

Kom nu, det er så sjovt!

Fokuser på vejen.

Jeg er Elizabeth Bennett på vej til Pemberley.

Det tager en time at køre over ejendommen. Så drejer de om et hjørne og...

Åh gud!

Voksede du op her?

Ja.

Her?

- Ja. - Det her sted?

Ja.

Sikke et hul.

- I er her! - Hej.

Du er smukkere, hver gang jeg ser dig. Fortsætter det, kan vi ikke være venner.

- Hvordan går det? - Hun er i anglofil ekstase.

Hej, skat.

Din far er lige ved at læse.

Jeg viser dig, hvor Elizabeth fængslede Mary.

- Nej? - Jo.

- Nej! - Jo.

Bliver han for høj i hatten,

mind ham om, hans bedstefar i syvende led var bækarl, han tørrede kongens røv.

Hej. Jeg lærte lige om din bedstefar i syvende led.

Hun fortæller det, som var det en dårlig ting,

men lord Norris havde kongens øre.

Og ikke kun øret.

Kom, lad mig vise dig gobelinsalen. Efter dig.

Tillykke!

- Det gjorde du ikke. - Jo.

Tillykke!

- Jeg kan ikke lide overraskelser. - Min fejl. Jeg aflyser bare og send al...

Skal vi...

- Ja. - Ja.

Tillykke?

- Ja! - Ja!

Hej.

Skål for Anna!

Ja!

- Ja! - Charlie, du er faktisk ret god.

Jeg var kaptajn for skolens krokethold.

Vi tabte alle kampe.

Hvis tur er det? Er det fødselsdagspigen?

- Ja! - Jeg har aldrig spillet.

Godt, du har en liste over ting, du aldrig har gjort.

- Den har jeg ikke længere. - Har du fuldført den?

Nej, jeg tager bare hver dag, som den kommer.

Det kan jeg lide.

- Okay, så... - Bøj mig forover?

Ja.

Åh gud, få jer et værelse.

Vi har et værelse. Dronning Elizabeth sov der.

Okay, faktisk i kroket er det dårligt.

- Jeg har bare en dårlig lærer. - Har du? Det virker lidt hårdt. Næste?

Ja!

Er en flaske nok?

- Charlie. - Ja.

- Jeg henter en. - Okay.

Tilbage om lidt.

- Undskyld. - Undskyld. Efter dig.

- Jeg går op. - Vi skal have Beef Wellington.

Ja. Den er til udenfor.

Jamie, kan vi lige tale sammen?

Behøver vi det? I dag?

Okay.

- Jeg henter kosten. - Nej. Luke gør det.

- Det er ikke nødvendigt. - Lad være!

Vil du lytte til mig? Bare for en gangs skyld.

Jeg talte med dr. Patel. Han sagde, der er et nyt lægemiddel...

Ikke mere medicin.

- Jeg har sagt, jeg er færdig. - Du må kæmpe!

Du fatter det bare ikke!

Jeg bruger ikke min sidste tid på hospitalet.

Men i Oxford og laver det, jeg kan lide, med dem, jeg holder af.

Det accepterer jeg ikke. Jeg kan ikke bare se dig...

Din bror prøvede i det mindste.

Ja.

Edward gjorde aldrig noget galt.

- Jeg favoriserede ham ikke. - Ved du, hvad du sagde? Det gør jeg.

Jeg var ødelagt.

Jeg sørgede over min søn.

Min bror!

James.

Vær sød.

Jeg prøver bare at holde dig i live.

Det er ikke din beslutning.

Jamie?

Jamie?

- Hvordan går fødselsdagen? - Den kan stadig blive bedre.

Eller værre.

Altid optimist.

Det er en lortesituation, ikke?

Det er det.

Den ville være bedre, hvis stemningen mellem to personer blev forbedret.

Jeg er enig. Tom og Maggie kysser alt for meget.

Det gør mig urolig.

Du skal gøre, hvad jeg siger. Det er min fødselsdagsmåned.

Måned?

Du er så amerikansk.

Ja.

Må jeg som amerikaner være ligefrem?

Det antager jeg, du skal til at være.

Døde Eddie her?

Ja.

Du sagde, Eddie spillede en rolle i jeres liv.

Kan hans minde ikke spille den rolle?

Du forstår det ikke.

Nej.

Jeg er ikke herfra.

Jeg går ind. Jeg har noget, jeg skal.

- Kan jeg hjælpe dig? - Jeg har en gave til dig.

Tak. Det havde du ikke behøvet.

Selvfølgelig. Vi ses til middagen.

STOP OG TÆNK! LIVET ER SÅ KORT.

EN SKRØBELIG DUGDRÅBE PÅ SIN FARLIGE VEJ - KEATS

Okay, så er det min.

Hold op!

Forudsigeligt, men man kan aldrig have for mange flotte sko.

Jeg vil tænke på dig, når jeg har dem på. Hvilket vil være ofte.

Planen er, at du savner os så meget, du kommer tilbage.

Har du overvejet ikke at rejse?

Universitetet, Oxford, Goldman. Det har hele tiden været planen.

Okay, Vera Wang ville være kunstskøjteløber.

Giorgio Armani læste medicin.

Og Victoria Beckham ville være sanger.

Miav!

Hvem mangler? Tom!

- Jeg vidste ikke, vi giver gaver. - Det er en fødselsdagsfest!

Så må du synge en sang i stedet. Kom.

Okay.

Antonia fortalte mig, at Jamie og Eddie

plejede at stjæle deres fars håndlavede sko.

William vidste det åbenbart, men han var

stolt over, de kunne lide hans stil.

Gid jeg havde mødt Eddie.

Han ville have syntes om dig.

Fortryder du nogensinde?

Cecilia!

- Spiller du? Vi skal bruge hjælp. - Ja. Jeg kommer.

Jeg kunne aldrig fortryde det.

Hvad spiller vi? Ja. Okay.

Ja.

Højt!

Undskyld mig.

Anna?

- Hvor vover du! Av! - Jamie?

William?

Kom nu! Jeg kan ikke...

Hvad? Nej! Sådan!

Hey!

Undskyld.

- Jeg så dig ikke åbne gaver. - Vi...

Vi...

Vi faldt i snak.

- Og begyndte at drikke. - Ja.

Vi samlede den her.

Ja. Se.

Hvor er hjulene?

- Hvor er hjulene? - Jeg tror...

Det var vist din opgave.

Det kan man, ja.

Jeg elsker Taipei!

Nej.

- Nej! - Jo.

Jeg tror ikke på dig.

Jeg vil gerne udbringe en skål.

For Anna.

Tillykke.

Tak, fordi du forenede Keats, biler og Eddie

og fik denne aften til at ske.

Skål!

- Skål! - Skål!

Og...

for Jamie.

Min søn.

Min dreng.

Mit livs kærlighed.

Jeg...

Jeg vil...

Jeg...

Undskyld.

- Ja! For Jamie. - For Jamie.

Skål. Nu vil jeg gerne påtage mig rollen som Annas beskytter

og spørge dig, hr. Davenport,

hvad er dine intentioner?

For du var jo en trussetyv.

Undskyld. Nej, undskyld. Det ved din mor. Forhåbentlig.

- Selvfølgelig ved jeg det. - Ja.

Flere knald end nytårsaften.

Knaldede alt, der kunne gå og stå.

Men du lader til at være faldet til ro.

Men jeg vil sikre mig,

at Anna ikke er alene om seks måneder.

Hvorfor er det sjovt?

Jeg er ked af at skuffe dig.

Men hvis der er noget, der er helt sikkert,

er det, at jeg forlader Anna.

Jeg vil fortsætte mine medicinstudier for dig.

At kurere kræft kan ikke være så svært.

Det er nok lidt sent for mig, men det er sødt af dig.

Hvor er efterfesten?

Du skal i seng.

Du tænker kun på én ting, og du får ikke lov,

for jeg fortjener bedre!

- Kom så. - Fantastisk.

- Sov godt, Ceci. - Godnat.

Vi ses i morgen.

Far og jeg bygger lidt videre på bilen,

hvis det er okay?

Nej.

Nej?

Tak.

Jeg elsker også dig.

- Hvor kom vi fra? - Ja. Dig. Bilen!

Ikke mere fjolleri.

- Okay. - Det var din skyld...

Tillykke med fødselsdagen, Anna!

Kun to uger til du er tilbage, mi amor.

Ja.

Hvad er der galt? Okay.

Okay.

Han er væk.

Fortæl mig alt.

Jeg ved det ikke, mor. Jeg...

Jeg ved ikke engang, hvordan...

Jeg...

Jeg vil ikke have de ting, jeg troede, jeg ville have.

Og jeg ved, jeg ikke har råd til at træffe det forkerte valg, men...

Jeg bliver her.

Hvad?

Hvad? Nej! Hvorfor? Nej! Hvorfor smider du din fremtid væk?

Nej!

Jeg vidste, det ville ske.

- Gjorde du? - Ja, selvfølgelig!

Fordi du er en drømmer, Anna!

Undskyld, mor. Jeg...

Jeg kan ikke tage afsted.

Man ved ikke, om det valg, man tager, er rigtigt eller forkert, før man tager det.

Og selv da...

Men det vigtigste er,

at de er dine valg at tage.

Jeg vil ikke skuffe dig.

Anna.

Jeg har altid sagt, du kan gøre alt.

Og jeg mente ikke bare, at du er i stand til alt.

Jeg mente også, at vi er her for dig.

Uanset hvad du vælger at gøre.

Den er ikke perfekt, men vi...

Tak, mor.

Jeg fortæller dem i morgen, at jeg ikke tager jobbet.

Jeg elsker dig.

Farvel.

Du bliver ikke.

- Jamie. - Nej, Anna.

Talte du med Cecelia? Der er ingen fremtid her.

Fremtiden er aldrig garanteret, men du er her.

Vi var enige, ikke?

Jeg ved det godt.

Sjov, men er det ikke blevet til mere nu?

Jeg lader dig ikke blive.

- Du er tåbelig. - Fortæl mig ikke, hvad jeg er!

Du tror, du kan forme mig efter dine idealer,

det kan du ikke.

Det ved jeg,

for jeg ville aldrig lade dig tage sådan en dum beslutning.

Hvad laver du?

Hvor skal du hen?

Huset har en million værelser. Jeg finder et andet sted at sove.

Farvel. Ja, selvfølgelig.

Held og lykke i USA.

Okay, smil.

Det er en video.

- Det er pinligt. - Nej, den er god.

Hvor er Cecelia?

Ja.

Jeg har en date i aften.

Vi kan dobbeltdate!

- Meget gerne. - Godt.

- Skal vi gøre det til en tredobbeltdate? - Nej.

Har I stadig ikke talt?

Det er vanvittigt. Du kan ikke bare tage tilbage.

Han ønsker ikke, jeg bliver.

Han er forelsket i dig og ved ikke, hvad han taler om.

Halvt lys, halvt skygge Lad min ånd sove

De der ikke kunne græde Lærte aldrig at elske

Tennyson.

Jeg har lyttet. De lader ikke bare en bestå.

Okay. Det er tid til at drikke. Hvem vil have Pimms? Pimms?

Jeg kan ikke. Jeg skal se Oxford United.

En fodboldkamp?

Det er en date. Vi ses senere.

Ethjulet cykel til pubben?

Nej. Kom, Tom. Kom, Anna!

Ja!

Hej.

- Hej, Laura. - Undskyld.

En elev bad mig sætte denne frem. Er det okay?

Ja.

WALDEN LIVET I SKOVENE

Jeg læser den anderledes nu.

Jeg har indset,

jeg tog fejl.

Som du så høfligt fortalte mig den første aften, vi gik ud,

at det Thoreau mente med at leve bevidst

ikke var at planlægge alting,

men at være bestemt om hvert lille øjeblik.

For vi har kun en række øjeblikke.

Og mine skal være hos dig. Uanset hvor mange vi har tilbage.

Han havde et nervesammenbrud, da han skrev det.

Det har jeg lært, ja.

Jeg vil det her mere end noget andet. Men det er vanvid.

Jeg frygter, at du vil fortryde det.

Jeg mener ikke, man skal fortryde noget, man gør.

Man bør kun fortryde de ting, man ikke gør.

- Vil du have, jeg synger? - Ja.

- Du skylder mig stadig den Celine Dion. - Ja.

Jamie.

Jamie?

Jamie!

Jamie!

Jamie!

Jamie?

Jamie!

For fanden.

Åh gud.

Hey. Jeg er lige her.

Det var sgu på tide.

Undskyld. Jeg burde ikke...

- Hvordan har han det? - Det er ikke, som vi håbede på.

Han har alvorlig lungebetændelse.

Kræften har svækket hans immunsystem.

Vi bør diskutere hans fremtidige behandling.

Nej. Det er op til Jamie.

Han foretrækker at lade naturen gå sin gang,

og det bør vi respektere.

Tak.

Nu hvor du er blevet, bør du tage på den store tur.

Vi bør gøre det sammen.

Første stop,

Amsterdam.

I hjertet af Red Light District.

Sådan en dreng er jeg ikke.

Der er en kirke.

En skjult dør fører én til kirken.

Den er så smuk.

Virkelig betagende.

FOR EVIGT BESTÅR AF NUER.

Og til Paris.

Vi drikker os fulde ved Seinen.

Smukt, ikke?

Og Venedig.

Tilbringe aftenen på en gondol.

Tak.

Og vi ville tage til Poseidons tempel.

Højt oppe på et forbjerg.

Og svømme i Det Ægæiske Hav.

Og vi ville leve bevidst.

Suge al livets marv ud.

Uanset hvor rodet det bliver.

Poesi kan læres.

Men den bør afprøves.

Testes. Den kræver engagement.

Luk den ind,

og lad den ændre dit liv.

Da det er min første undervisningstime...

vil jeg tilbyde jer bestikkelse.

Tekster af: Nadja la Cour