All language subtitles for Chernobyl Episode 4

Vi må af sted.

Hørte De mig?
Vi evakuerer, forstår De det?

- De er nødt til at følge med.
- Hvorfor?

Det var den ordre, jeg fik,
og nu får De den.

Det gælder hele landsbyen.

Her er ikke sikkert.
Der er stråling i luften.

- Ved du, hvor gammel jeg er?
- Nej, det ved jeg ikke. Gammel.

Jeg er 82.
Jeg har boet her hele mit liv.

Lige her. I dette hus. På dette sted.

- Hvad skal jeg med "sikkerhed"?
- Jeg har en opgave.

- Lav nu ikke besvær.
- Besvær?

Du er ikke den første soldat,
der står her med et gevær.

Da jeg var 12, kom revolutionen.
Tsarens mænd, og så bolsjevikkerne.

Drenge som dig, der kom marcherende.
Også de bad os rejse væk.

Så kom Stalin og hans
terrorhungersnød. Holodomor.

Mine forældre døde.
To af mine søstre døde.

Resten bad de rejse væk.

Men nej. Så kom krigen.
Tyske drenge, russiske drenge.

Flere soldater, mere sult,
flere døde kroppe.

Mine brødre kom aldrig hjem igen.
Men jeg blev og er her stadig.

Selv efter alt det.

Og nu skal jeg rejse på grund
af noget, jeg ikke kan se? Nej.

Et øjeblik!

Nu skal De komme.

Vær sød at rejse Dem.

Det er sidste advarsel.

Kom så.

KIEV, UKRAINSKE SSR, AUGUST 1986
FIRE MÅNEDER EFTER EKSPLOSIONEN

0,4...

0,6.

15.

PRIPJAT, CHERNOBYLS UNDTAGELSESZONE

Legasov.

Jeg taler med ham der.

Atomet gør en ydmyg.

Det er nærmere ydmygende.

Hvorfor er kernen stadig blottet?
Hvorfor har vi ikke indkapslet den?

Det vil vi også gerne,
men vi kan ikke komme tæt på.

Fragmenterne på taget er grafit
fra selve kernen.

Indtil vi kan få det skubbet ned
i reaktoren igen -

- dræber det alle, der kommer nær.

Som De ser, er taget i tre niveauer.
Vi har givet dem navne.

Det lille her hedder Katja.
1000 røntgen i timen.

Man dør af to timers eksponering.

Herude ligger Nina. 2000 røntgen.
Én time er dødelig.

I Afghanistan brugte vi
fjernstyrede bulldozere.

De vejer for meget.
De ville brase igennem.

- Men hvad så?
- Månebiler.

Lunokhod STR-1. De er lette.

Med skærme af bly
kan de modstå strålingen.

Vi fik ikke en mand på månen,
men kan vel holde ham væk fra et tag.

Det er det vigtigste, hr. general.

Under ingen omstændigheder må der
komme folk derop. Kun robotter.

Og det store område her?

- Masja.
- 12.000 røntgen.

Efter to minutter
med alt beskyttelsesudstyret på -

- er din levetid halveret.
Efter tre er du død efter få måneder.

Ikke engang vores månebiler
kan overleve Masja.

Gammastrålerne gennemborer alt.

Partiklerne flænser bogstavelig talt
kredsene i en mikrochip.

Alt, der er mere avanceret end en
strømafbryder, ødelægger Masja.

Man kan vist roligt kalde det tag
det farligste sted i verden.

Javel. Hvad gør vi?

Det var det, vi ville spørge Dem om.

Telt 181?

- Slap af, den er gratis.
- Det er lidt tidligt på dagen.

Batjo.

Pavel.

Hvilken deling var du i?

Reparationsafdelingen i Kiev, men...

Ikke det her pis. I Afghanistan.

Jeg var ikke i Afghanistan.

Jeg er ikke i hæren.

De er løbet tør for mænd.

Brusere. Mad. De der graver.
De der fælder træer.

De der evakuerer vist folk.
Fra landsbyerne.

- Og dem?
- Ved ikke. Skide være med dem.

Janek!

- Hvad vil du?
- Giv mig en kurv til æg.

- Nej, jeg har kun en.
- Giv mig så den skide kurv.

Han er med mig. Er du med?
Ingen rører ham.

Vi laver dem af blyskrot.

- Stik den ind under nosserne.
- Nu?

Du kan også vente, til strålingen
har givet dig en kusse.

Uden på tøjet. For fanden da.

- Har du nogensinde været på jagt?
- Nej.

Så har du heldet med dig i dag.

Dig, mig og armenieren i teltet,
Garo, skal skyde dyr.

- Skyde dyr?
- De er radioaktive og skal aflives.

Det er ikke svært,
det er mest kæledyr.

De bliver glade, når de ser dig
og løber hen til dig. Bang!

Op på ladet med dem,
smid dem i et hul og fyld beton i.

Og så drikker vi.

Så meget vodka, du kan drikke.
Og 1000 rubler!

Lad os finde et gevær til dig.

LOMONSOV UNIVERSITETSBIBLIOTEK,
MOSKVA

Jeg skal se disse dokumenter.
De kræver særlig tilladelse.

Jeg arbejder for centralkomiteen.

Kammerat.

Hun må se det der.

Tak, kammerat.

- Værsgo.
- Start kameraerne.

- Signal?
- Acceptabelt. Kører fejlsøgning nu.

Sig til, når den er klar.

Og den har været på Månen...

Ikke lige den der.

Det ved jeg godt.

De kan bygge to robotter mere
til Nina og Katja.

Og Masja?

Centralkomiteen siger -

- at de måske har noget,
vi kan bruge på taget.

- Udefra.
- Amerikansk?

Selvfølgelig ikke.
En tysk politirobot.

Vesttysk. Det har ikke været sjovt
at skulle bede om den.

Fejlsøgning afsluttet.
Vi er klar til at starte motoren.

Gå i gang.

Flytter den sig?

Valerij, var det et smil?

Jeg kan se, De er i bedring,
kammerat Djatlov.

Nej, gå Deres vej.

Jeg har brug for Deres hjælp.

Akimov trykkede på AZ-5.

- På Deres ordre.
- Ordre? Hvilken ordre?

Toptunov afgav ordren,
Akimov trykkede på knappen...

Den eneste gode beslutning, de tog,
de uduelige idioter.

Kan De bekræfte,
at reaktoren eksploderede -

- efter de forsøgte at lukke den ned?

Hvordan kan vi vide,
den eksploderede?

Jeg fandt den her i statsarkivet.
Den er skrevet i 1976.

Den er om driften af RBMK-reaktorer
under ekstreme forhold.

Og?

Forfatternes navne er streget over,
og der er fjernet to sider.

Staten må beskytte sine
hemmeligheder, kammerat. Eller hvad?

De begik en fejl.

De stregede ikke
i indholdsfortegnelsen.

De manglende sider handler nok om
en positiv voidkoefficient og AZ-5.

- Siger det Dem noget?
- Hvad vil De? Hvorfor spørge mig?

De kender reaktoren bedre end jeg.

Så det hele er min skyld?

Jeg giver Dem ikke skylden,
jeg vil bare vide, hvad der skete.

Og jeg er Deres bedste værn
mod en kugle i nakken.

Kan De hjælpe mig eller ej?

Jeg aner ikke, hvad der stod.

Voidkoefficienter har intet
at gøre med AZ-5.

Værsgo, nu må De gerne gå.

- Er De ikke nysgerrig?
- Efter hvad?

Tror De, de rigtige spørgsmål
fører Dem til sandheden?

Sandheden findes ikke.

Spørg toppen, så tosset De vil,
De får kun løgne.

Og jeg får en kugle.

Jeg har kun to regler.

Ét: Peg aldrig geværet mod mig.
Det kan du godt finde ud af, ikke?

Peg det bare mod stodderen der,
men aldrig mod mig.

To: Hvis du skyder et dyr, og det
ikke dør, så bliv ved, til det gør.

De må ikke lide.
Ellers dræber jeg dig.

Er du med? Jeg mener det.

Jeg har dræbt mange mennesker.

Godt. Så er vi klar.

Når vi går i gang,
løber de i sikkerhed i husene.

Så vi går fra dør til dør. Okay?
Godt.

Hallo! Kom nu! Dør til dør.

Stik af. Løb. Løb!

- De må ikke lide!
- Undskyld. Undskyld.

Slæb den over til lastbilen.

Skal du ikke have mad?

Drik.

Mere.

Hør her...

Sådan har alle det i starten.

For det meste
når man har skudt en mand.

I dit tilfælde var det en hund.
Og hvad så? Du skal ikke skamme dig.

Husker du din første gang, Garo?

Min første gang var i Afghanistan.

Vi gennemsøgte et hus.
Pludselig stod der en mand.

Jeg skød ham i maven.

Det er en rigtig krigshistorie.

De er aldrig som på film.

Der stod en mand. Bang. Maven.

Jeg blev så bange, jeg ikke
kunne skyde resten af dagen.

Jeg tænkte: "Det var det, Batjo."

"Du har skudt et menneske.
Du bliver aldrig dig selv igen."

Men så vågner man næste morgen
og er stadig sig selv.

Og man indser, at man var sig selv
hele tiden. Man vidste det bare ikke.

Menneskehedens lykke.

Hvad?

"Vort mål er menneskehedens lykke."

Ja.

Jeg er lykkelig. Hver eneste dag.

Nå. På den igen. Kom så.

SEPTEMBER 1986

Nu er den her.

Nu.

Skub den udover. Vent...

Stille og rolig.

"Joker".
Det kalder tyskerne den. Joker.

- Er den klar?
- Ja.

Signalet er godt.

Kameraer? Styremotorer?

Motorerne virker. Signalet er godt.

Okay, stille og roligt nu.
En meter frem, en meter tilbage.

En meter frem...

- De tyskere.
- Og en meter tilbage.

Forsvandt signalet?

Det er ikke signalet, men bilen.

Den døde.

Jeg ved godt, de lytter!
Jeg vil have, de hører hvert et ord!

Ved I overhovedet, hvad vi laver?!
Fortæl idioterne, hvad de har gjort!

Jeg er skide ligeglad!

Fortæl, hvad du vil!
Til Ryzjkov! Til Ligatjev!

Sig det til skide Gorbatjov!

Statens officielle holdning er -

- at en global atomkatastrofe ikke
kan lade sig gøre i Sovjetunionen.

De fortalte tyskerne, at vi ikke
har målt mere end 2000 røntgen.

De gav dem propagandatallet.

Den robot var dødsdømt fra starten.

Find en ny telefon.

- Hvad, hvis vi ikke får det væk?
- Det skal det.

Hvis vi ikke rydder taget,
kan vi ikke indkapsle den.

Uden indkapsling
afgiver den 12.000 røntgen.

Det dobbelte af Hiroshimabomben.
Hver time, time efter time...

Ja, ja, jeg ved det. Hvad med bly?

Vi kunne smelte det og hælde det
ned ovenfra. Et lag af en slags.

Vi har allerede brugt
næsten alt vores bly.

Der sidder bly omkring instrumenterne
i de andre bygninger.

- Soldaterne beskytter sig med det.
- Mener du det?

Vi taler trods alt
om kogende metal i en helikopter.

Det er bly, Boris. Det vejer et ton.

Kan vi ikke skyde grafitten
ned i hullet?

Højkaliberkugler preller ikke af,
de skubber det ned.

Skal vi nu skyde kugler
mod en blottet atomreaktor?

- Altså...
- Næ, nej.

Vi sætter ild til taget igen. Det var
jo nemt at slukke første gang.

Hvad tænker vi også på ...?

Vi skal have en anden robot.
En, der kan modstå strålingen.

- Jeg har spurgt, de har ikke noget.
- Amerikanerne?

Tror De virkelig, amerikanerne bare
forærer os deres teknologi?

Og centralkomiteen ville aldrig
nedlade sig til at spørge.

Vi får ingen robotter.

- Biorobotter.
- Hvad sagde du?

Vi bruger biorobotter.

Mennesker.

Der er mange i dag.

Hvor får de mad fra?

De æder hønsene.
Bagefter æder de hinanden.

Dør til dør.

Pavel?

Pavel!

Kan du ikke høre mig?
Jeg taler til dig.

Satans også.

Smut udenfor.

Af sted.

Åh, sorte ravn,
hvorfor kredser du endnu

her over mit hoved?

Du skal ikke få dit bytte.

Sorte ravn, jeg er ikke din endnu.

Du skal ikke få dit bytte.

Sorte ravn, jeg er ikke din endnu.

Sorte ravn,
hvorfor kredser du endnu

her over mit hoved?

Du skal ikke få dit bytte.

Sorte ravn, jeg er ikke din endnu.

Du skal ikke få dit bytte.

Sorte ravn, jeg er ikke din endnu.

OKTOBER 1986

Kammerater. Det sovjetiske folk
har fået nok af denne ulykke.

De vil have os til at rydde op,
og vi betror jer opgaven.

Grundet områdets beskaffenhed
har I kun 90 sekunder hver.

Lyt nøje til mine instrukser
og gør nøjagtig, som der bliver sagt.

Det gælder jeres
og jeres kammeraters sikkerhed.

I går ind i reaktorblok 3.

Gå op ad trappen,
men fortsæt ikke ud på taget.

Når I er oppe,
skal I vente ved døren ud til taget -

- og få pusten igen.
I får brug for det.

Her ser I området.
Grafitten skal ryddes væk.

Nogle af stykkerne vejer 40-50 kg.
De skal ud over kanten her.

Her ser I jeres kammerater -

- skynde sig ud af døren
og dreje til venstre -

- ud på arbejdsområdet.
Pas på, I ikke snubler.

Der er hul i taget. I må ikke falde.

I skal bevæge jer hurtigt
og med forsigtighed.

Forstår I opgaven,
som jeg har beskrevet den?

Ja, kammerat general.

Dette er jeres livs vigtigste
90 sekunder.

Lær opgaven udenad og udfør arbejdet.

Nu sker det.
Efter 90 sekunder ringer klokken.

Vend straks tilbage, når I hører den.

Smid skovlen i containeren
og gå til dekontaminering.

Ude på taget smider I stykkerne
ned i hullet.

I må ikke kigge derned,
er det forstået?

Godt. På mit signal, parat... start!

Kammerat soldat... Du er færdig.

Så er det jer.

Din handske!

Mor!

PRIPJAT, DECEMBER 1986

Beklager, men vi skulle tale
med Dem et sted uden...

De vil stille Djatlov for retten.
Og Brjukhanov og Fomin.

De vil bede os være ekspertvidner.
Os alle tre.

Men inden da...

Centralkomiteen
sender Legasov til Wien.

- Til hovedkvarteret for...
- Atomenergiagenturet i Wien.

- Hvad skal du der?
- Fortælle verden, hvad der er sket.

Så må De hellere høre,
hvad der skete.

Jeg har lavet en tidslinje.
Minut for minut.

Sekund for sekund flere steder.

Hver en beslutning,
hver en knap, der blev trykket ned.

Og? Er de skyldige?

Ja, skyldige i stor inkompetence -

- brud på sikkerheden,
ufattelig dumdristighed.

Men skyldige i eksplosionen?
Det er jeg ikke sikker på.

Hvad mener De?

Jeg har analyseret alle data.
Toptunov talte sandt.

De lukkede reaktoren ned,
som derefter eksploderede.

Jeg tror,
svaret findes i denne artikel.

Men to sider er blevet fjernet.

De har set den før.

Tro mig, jeg vidste ikke,
det kunne forårsage en eksplosion.

- Ingen af os vidste det.
- Vidste hvad?

I 1975 revnede en brændselskanal
i en RBMK-reaktor i Leningrad.

De trykkede på AZ-5,
men i stedet for at slukke omgående -

- steg effekten kortvarigt.

Hvordan er det muligt?

Min kollega, Volkov,
stillede sig det samme spørgsmål.

Han skrev artiklen her.

Når en RBMK-reaktor kører i tomgang,
bliver den ustabil.

Der kommer udsving i reaktiviteten.

Normalt kompenserer
kontrolstavene selv for det.

Under normale forhold?
I Tjernobyl standsede de reaktoren.

De trak næsten alle
kontrolstavene ud.

Det var det,
Volkov lærte efter Leningrad.

Hvis borkontrolstavene
trækkes helt ud af reaktoren -

- og skubbes ind igen, er det første,
der kommer ind i kernen, ikke bor.

Det er grafit.

Kontrolstavene har grafitspidser,
der fortrænger vand og damp.

Så reaktiviteten faldt ikke,
men steg voldsomt.

- Hvorfor trykkede de dog på knappen?
- De vidste ikke bedre.

Volkov advarede Kreml
for ti år siden.

Men der måtte jo ikke herske tvivl om
den sovjetiske a-krafts overlegenhed.

Aha... KGB hemmeligstemplede det.

Da jeg så den åbne reaktor, troede
jeg stadig ikke, det var AZ-5-fejlen.

Den fejl medfører ikke
en eksplosion -

- medmindre de pressede reaktoren
til randen af en katastrofe.

- Så det er deres skyld?
- Ja.

- Men ikke kun deres skyld.
- Nej.

Vil De fortælle det i Wien?

Så naiv er De vel ikke?

Der kører 16 RBMK-reaktorer
i Sovjetunionen lige nu og her.

De skal laves. Og det kan vi kun,
hvis vi offentliggør det hele -

- så centralkomiteen må handle.

Skal Legasov ydmyge en nation, der
for alt i verden ikke vil ydmyges?

Vi slår en handel af med KGB.
Du fortæller ikke noget i Wien -

- og vi får lov til
at reparere reaktorerne.

En aftale med KGB? Og jeg er naiv?

De går efter din familie,
dine venner...

Du har hele verdens øre, Valerij.
Hvis den chance var min...

Men det er den ikke.

Jeg har kendt modigere folk end Dem,
Khomjuk.

De valgte ikke at bruge deres chance.

For når det handler om dit
og dine kæres liv -

- er moralske overbevisninger
uden betydning.

Det eneste, man tænker på,
er ikke at blive skudt.

- Kender De Vasilij Ignatenko?
- Nej.

Han var brandmand.
Han døde to uger efter ulykken.

Jeg har haft kontakt med hans enke.

Hun fødte en pige.
Barnet levede i fire timer.

Strålingen burde have dræbt moderen,
men barnet absorberede den.

Hendes barn.

Vi lever i et land, hvor børn må dø
for at redde deres mor.

Til helvede med jeres aftale.

Til helvede med vores liv.

Nogen må fortælle sandheden.

Til lykke, kammerater.

I er de sidste af 3828 mand.
I har udført opgaven perfekt.

Jeg ønsker jer et godt og langt liv.
I får alle en bonus på 800 rubler.

- Jeg tjener Sovjetunionen.
- Tak.

- Jeg tjener Sovjetunionen.
- Jeg tjener Sovjetunionen.

- Jeg tjener Sovjetunionen.
- Tak.

Tekster: Bent Nylander Rasmussen
www.sdimedia.com