Original subtitles

Du skal overveje lærergerningen. Har De hørt om TH. Langs Seminarium?

Hvad siger De til, hvis jeg forhører mig om, om der skulle være en plads?

Vi har lige sparet en helvedes masse penge ved at købe Vammings træ.

Det her beløb er forretten. Hovedretten ligger her.

- Hr. Frigh sælger sin virksomhed. - Hvad med Vammings penge?

- Hvad siger du så? - Hvis jeg får lov at spille teater.

Jeg kom for at hilse på Ane.

Det er ikke en ung mand, hun besøger hver 14. dag.

Den dame, hun boede hos, mens hun ventede barnet.

- Vi er som bror og søster. - Så fortæller vi ikke, du er faren.

Du skal da have sko på, Severin.

Lad ham bare løbe på bare tæer, frøken Malling.

- Skal du løbe på bare tæer? - Og du skal ud og sove.

Så får du lov til at løbe på bare tæer.

Det var to sjæle, en tanke. Jeg var på vej for at se, om den var kommet.

Jeg måtte vente, til Deres hustru var gået. Der var snak om at have sko på.

De skal lige have den fra i går. Kom bare ind.

Ja, så er det jo i dag, frøken Lang kommer tilbage fra sin udlandsrejse.

Vi lader hende lige komme ind ad døren, før jeg ringer.

Jeg glæder mig til at fortælle, at hun får en ny elev.

Jeg håber, jeg kan leve op til det.

Det kan De. Det er der absolut ingen tvivl om.

Brok, det er det, jeg kommer til at høre.

Selvfølgelig vil du snakke med din kompagnon.

Jeg gider ikke tale med ham, fordi jeg har ferie.

- Hvad siger jeg så til Morten? - At vi glæder os til at møde ham.

Hvad er der nu?

Han er sikker på, Morten vil brokke sig.

- Det skulle hotellet blandes ind i? - Hvad skal jeg sige? Det er din far.

- Du blev forbyttet, ikke? - Nej, det tror jeg desværre ikke.

Jeg sagde bare, at hvis doktor Ploug vidste -

- I var tilmeldt bridgeturnering i Skagen, ville han komme herop.

Jeg skriver ikke, hvor mange gange du end foreslår det.

Åh, hr. Molin, hvor er det hyggeligt, at De og Deres hustru stadig er her.

Hvordan kan man forlade så charmerende gæster?

Jeg er lykkelig den dag, vi kommer væk herfra.

En gang imellem tvivler jeg på, om gæsterne er rigtige mennesker.

Checken er væk, August.

Nej, nej, nej, den ligger her.

Jeg vågner hver nat og tænker, at det vil blive opdaget.

- Skal vi nu til det igen? - Hvorfor sender vi dem ikke tilbage?

- Du siger, du vil væk. - Ja, men jeg skal hjælpe Frigh.

Og så får vi to en check, der er meget større end den her.

Er det, fordi du ikke har hørt fra teatret?

Nej.

Det var også letsindigt af hr. Weyse.

Ikke mærkeligt, de ikke kan huske dig.

Vi har det jo også godt, ikke? Tænk på, hvor besværligt alt ville blive -

- hvis du skulle spille i Stockholm.

Jeg synes, du skal tage med til Aalborg -

- når jeg skal tale med Asta Obel om Frighs fabrik.

Vi kunne få en lille udflugt sammen. Ville det ikke være hyggeligt?

Ja.

Nå. Jeg lagde besked til Erik Wettergren på Dramaten -

- og hans hjem i Stockholm på hans herregård i...

- Dalarna? - Og på hans elskede lille ferieø.

Men intet svar. Han og søde Gertrud har slet ikke været i landet.

De har været i Italien, men nu er han tilbage.

Jeg har talt med hans sekretær, og da jeg nævnte Dem -

- ja, så blev hun helt varm i stemmen.

Hun huskede Deres karriere i detaljer.

Det var hun sikker på, Wettergren også gjorde.

Og det bedste af det hele: Nora venter barn.

- Hvem? - Nora Ibsen.

"Et dukkehjem". Første forestilling i sæsonen deroppe.

Lotta, som skulle spille Nora, er kommet i omstændigheder.

Hun sagde, hun ikke havde noget med det at gøre.

- At hun er i omstændigheder? - Hvem der så skal besætte rollen.

Men så fik jeg den tanke. Nora, der så heroisk forlader sin mand -

- efter hun er blevet svigtet og ydmyget, kunne være Dem.

Hvad? Ja, jeg mener naturligvis ikke personligt.

Men De kunne da foreslå at aflægge en lille prøve.

- Han har ringet her? - Ja, det bliver i eftermiddag.

- Ja, men der er vi i Aalborg. - Jeg er nødt til at være her.

Du kommer til at køre alene. Kunne sekretæren huske mig?

Hver eneste forestilling. De har lavet mere, end De fortalte mig.

- Teater var jo mit liv. - Det kan man mærke.

"Valter, hvad er din yndlingsfarve?" "Blå ligesom dine øjne."

Så sagde jeg: "Nej, mine øjne er grågrønne."

Så sagde han: "Det var sjovt." Det var også hans yndlingsfarve.

- Ham skal du vist passe lidt på. - Det gør jeg også.

- Ved I så, hvad Valters livret er? - Stegt lever. Du har fortalt det.

- Fjeldsø og Vetterstrøm går en tur. - Så de er ikke på deres værelse?

Så går jeg lige op og tager deres værelse nu.

Der er da vist en, der er gået hen og blevet forelsket.

Jeg synes, det er temmelig anstrengende.

Dikke-du og dikke-di.

Dingeli og lai.

- Mere. - Nej, jeg kan ikke mere.

Jo, mere.

Anna var i Anders kær, men knibsk alligevel.

Mødte dog sin hjertenskær ved rugens gamle skel.

Satte sig i græsset ned... Nej, nu kan jeg ikke mere.

- Men jeg kender en, der kan. - Er det Deres kæreste?

Det siger jeg ikke noget om.

Jørgen har ringet. Han og Agnete har lagt til i Sæby.

Nu vil du høre, om jeg vil besøge dem? Det vil jeg ikke.

Jeg har ikke hørt fra dem, efter jeg fortalte, vi skulle skilles.

De har valgt dig, der er blevet forladt af konen.

Det var ikke os, Jørgen ville tale om. Det var Leslie og Berta.

De ville høre, om de ville sejle med. De skal til Anholt.

De vil hente dem på stationen.

Dårlig idé. Jeg er taget herover for at være sammen med mine børn.

- Selvom det er svært at få lov. - Det må du undskylde, Alice.

- Men du har måske lovet dem det? - Nej, nej.

- Må vi så, mor? - Det er jo jeres mor, der bestemmer.

- Ja, det er spørgsmålet. - Sig nu ja.

- Jamen så gør det. - Ja!

Hvis I pakker jeres sager, så kører vi med det samme.

- Vi må holde hinanden med selskab. - Du bliver skuffet, Otto.

Andersens Badehotel.

Fru Molin? Lige et øjeblik så skal jeg se.

Hr. Molin, der er telefon til Deres kone.

Jeg fik ikke fat i navnet. Han talte svensk.

Ja, August Molin.

Næ, goddag direktør Wettergren. Goddag.

Nej, min hustru er desværre ikke til stede. Heller ikke i eftermiddag.

Men for det tilfælde, at De skulle ringe, så bad hun mig beklage...

alt det postyr, hr. Weyse har foranlediget.

Det beror på en misforståelse, fostret i hr. Weyses hoved.

Min hustru har ingen planer om at vende tilbage til teatret. Inte alls.

Gå I bare ud i bilen, unger, så kommer jeg.

- De er på vej til Aalborg? - Ja, i Deres tjeneste, hr. Frigh.

Nu bliver det spændende, hvad De får ud af fru Asta Obel.

Det var et chok i tobaksindustrien, at fruen selv overtog fabrikken.

Jeg tvivler nu også på, at det er hende, der driver virksomheden.

- De synes, det går for godt? - Ja. Mon ikke, der står en mand bag?

Efter Dem.

- Er vi ved at være klar derinde? - Ja, det her er det sidste.

Så vil jeg gå over til din far. Han spørger om, hvornår vi får Ane at se.

Du har ikke spurgt, om hun kommer hjem til hans fødselsdag?

Det ville være dejligt at se hende. Jeg tænker, at det ikke er så nemt.

Jeg kan huske det første år, jeg gav Morten fra mig...

det var ligesom en sten i hjertet.

Jeg ringer til hende.

Ikke krølle fjeren.

Skynd dig tilbage. Vi har meget, vi skal nå, nu hvor du har tidligt fri.

- Jeg kan arbejde i aften, - Det kan blive nødvendigt.

- Jeg ved det godt. - Lad mig se dig.

Det går an.

Beau Chapeau.

Nej. Det er bedst, De ikke ringer i åbningstiden. Det blokerer telefonen.

Undskyld. Hvis De vil minde Ane om, at vores far holder fødselsdag.

- Er Deres far blevet rask? - Hvabehar?

- Han er alvorlig syg? - Nej.

Han havde noget med lungerne for et par år siden.

Det forbavser mig.

Lige siden Ane startede, har hun bedt sig fri hver anden lørdag.

Jeg gav hende fri igen, fordi hendes far er syg.

Nu fortæller De mig, at han ikke fejler noget. Lyver Ane for mig?

- Hallo? Er De der? - Ja.

De forstår nok, at det er en alvorlig sag det her.

Ane skulle ikke have løjet. Hun skulle selv have fortalt Dem...

- Hvilket? - Det ikke er os, hun besøger.

Det er den dame, hun boede hos, da hun ventede barn.

Damen i Kibæk? Det sted, som min bror, tandlægen, har arrangeret?

Ja, de er blevet nært knyttet til hinanden.

Men Ane har nok syntes, det var lettere at sige, at hun besøgte os.

Hun er ung. Fået et barn og givet det fra sig.

Hun traf et valg, og så vidt jeg ved, har hun fået det godt betalt.

20.000 kr. er mange penge.

- Skal jeg ringe ind til frokost nu? - Hvad?

- Skal jeg ringe ind til frokost? - Ja.

- Der er lige ringet til frokost. - Severin er blevet stukket.

- Severin er blevet stukket. - Vi ved ikke, om det er en hveps.

Jeg har hørt, at kartoffelmel hjælper.

Jeg vil gerne have, at De ser til Leander. Så, så, så.

Severin er blevet stukket.

- Hjælper kartoffelmel? - Jeg kan hente noget.

- Se, det var her. - Hvad er det for noget, Severin?

- Han er blevet stukket? - Vi var oppe i plantagen...

Lad mig se, Severin. Hvor gør det ondt?

- I var oppe i plantagen? - Ja.

Der er to bid. Det kan være en hugorm.

Mon dog. Vi har aldrig hørt om hugorme heroppe.

- Sikken ulykkelighed. - Han er blevet stukket.

Tak skal De have, frøken. Så Severin, nu skal det nok blive bedre.

Hvis det er en hugorm, hjælper kartoffelmel ikke noget.

- Hugorm? - Der var to bid.

- Der var to små stik. - Hugorm? Hvad er det?

- Kreuzotter, tror jeg. - Kreuzotter? Er der det her?

Nej, De kan være ganske rolig. Vi har aldrig set nogen.

Jeg tror godt, vi kan slå koldt vand i blodet.

Det er Deres søn, vi taler om.

Hvis Severin er blevet bidt af en hugorm, skal han på sygehuset nu.

Hvis ikke, der er andre, må jeg jo gøre det.

Fru Aurland, jeg går ud og starter vognen. Vi kører til sygehuset.

Så, så, så.

Det skader ikke at lade en læge se til ham.

Ja.

- Har De set hugorme her? - Nej, aldrig.

- Deres søn var meget ude i terrænet. - Adam har aldrig talt om hugorme.

Det er enten en hveps eller en hestebremse.

Hvis doktor Ploug havde været her, kunne han have set det.

- Doktor hvem? - Ploug, der var her sidste sommer.

- Weyse troede, det var en hugorm. - Han insisterede på at køre.

- Uden at spørge barnets far. - Det ligner ham ikke at spille helt.

- Jeg ved ikke, hvad der stak ham. - En hveps eller en hestebremse?

Har De lyst til en tur?

Det kunne være så hyggeligt. Men der skal være et møde i byggefirmaet.

- Nå, er det sådan et møde? - Ja. Hvor blev hr. Aurland af?

- Han bad om at låne telefonen. - Så er han nok blevet nervøs.

Ja.

Så fik jeg talt med frøken Lang.

Det gik desværre ikke helt, som jeg havde håbet.

Det burde jeg nok have tænkt. Men alle pladser er besat.

Optagelsesprøven lå for halvanden måned siden.

Nå.

Jeg er virkelig ked af det.

Det skal De ikke være. Det var pænt af Dem at spørge.

- Jeg må hellere se at få det her ud. - Ja, naturligvis.

Jeg håber ikke, De mister modet. Der er optagelse igen om tre år.

Mange tak, hr. Aurland.

Så sagde smeden: "Hvad kan du?" Så sagde Valter: "Jeg kan sko en hest."

"Værsgo, den skal have fire nye sko." Så gav han dem fire nye sko.

Smeden havde aldrig set nogen gøre det så hurtigt.

- Hvor kommer han fra? - Hvad?

- Hvor kommer Valter fra? - Det ved jeg ikke.

Du kender hans yndlingsfarve og ved, han kan sko en hest.

Lever hans forældre? Ved du overhovedet, hvem han er?

Hvad er der nu?

- De er ikke ude i det gode vejr? - Jeg venter en opringning.

- Hvad siger kortene i dag? - Min søster og jeg har en bekendt.

Doktor Ploug. Jeg var nysgerrig på, om han kom igen i år.

- Gør han så det? - Det kan godt være.

Kom og sæt Dem.

Kunne De spørge om noget for mig? Jeg tænker at genoptage skuespillet.

- Gør De? - Ja, måske.

Herren, der ringer, er direktør for Dramaten i Stockholm.

Kan kortene fortælle mig, om jeg har en chance?

Luk øjnene.

Ryst Deres hænder.

Find et roligt åndedræt.

Ja, sådan. Så skal De inde Dem selv stille det spørgsmål -

- som De ønsker svar på.

Har De gjort det?

Så lader De Deres venstre hånd køre blidt hen over kortene -

- fra højre mod venstre, indtil Deres hånd vælger et.

- Et af prinsekortene. - Er det godt?

Det betyder forandring.

Sværdenes prins fortæller, at De vil opnå det, De ønsker.

- Gør det? - Ja.

Men De må frigøre Dem for alt, hvad der hæmmer Deres åndelige frihed.

- Det, der hæmmer mig? - Ja, hvad det er, ved kun De.

- Skal vi ikke køre en tur? - Du skal jo til møde i byggefirmaet.

Ja, det er på tide, at de to bygherrer lærer at tale med hinanden.

- Lad os køre til Lønstrup. - Hvad skal vi der?

Se Vesterhavet lidt oppefra. Det skulle være rigtig flot.

- Lad mig lige høre med Philip. - Nej, hvorfor det?

Du har arbejdet, lige siden vi kom herover. Nu holder vi ferie.

- Forstyrrer jeg? - Øh ja.

Så smutter jeg igen. Jeg har talt med Hillerød Is.

- Det glæder vi os til at høre om. - Nej, jeg vil gerne høre det nu.

Ja.

- Vi kunne også ride en tur. - Ride?

Når du ikke vil spille tennis, kunne vi køre ned til stutteriet.

Ride på stranden, Ditmar.

- Sig nu ja. - Ja, ja, så gør vi det.

- Hvis du synes? - Ja, jeg gør.

- Goddag. - Goddag.

Det var hr. Dupont derude. Jeg troede, du kendte ham -

- men du hilste slet ikke.

Jeg nikkede da til ham.

Mitzy, find nu det ridetøj frem.

- Undskyld, du måtte vente. - Jeg fik tid til at hilse på Ditmar.

Han hilste nu ikke. Han lod, som om han ikke så mig.

Jeg fik næsten ondt af ham.

- Hillerød Is har svaret. - Ja, har de set filmen?

- De er vilde med den. - Er det rigtigt?

Nu vil de have plakater af Weyse. De antyder, vi vil få alle opgaver.

- Det er fantastisk, ikke? - Jo. Tillykke med det.

De vil have et bud på reklamen allerede i morgen.

Max og jeg har lige aftalt at køre til Lønstrup.

Er det i orden, at du starter, og så kommer jeg ned i morgen tidlig?

Ja, selvfølgelig. Det gør vi.

God tur.

Det er jeres store gennembrud.

Nemlig, og det har jeg tænkt at fejre med min mand.

- Far, er du her? - Min kone er sat til tvangsarbejde.

Jeg må flytte med, hvis jeg vil have en kop kaffe.

Du kan ikke blive hængende.

Jeg rejser mig ikke, før den borgmesterstang kommer ud.

Din far var ellers forbi Martha her til formiddag med en kurv.

- Går det bedre med hendes mor? - Nej, det gør det ikke.

I skal ikke regne med at se Martha mere her i sommer.

- Men de var glade for kurven. - De er tilbage. Det var en hugorm.

Severin kunne have været død eller det, der er værre.

- Hvad tænker du på lige der? - Edith.

Jeg skylder Dem en tak og en undskyldning.

Der er ikke noget at undskylde, kontorchef.

Jo, der er. Jeg burde have handlet som De -

- og ved mindste tvivl ladet sygehuset afgøre sagen.

Jeg håber, De forstår, at vi hverken har set eller hørt om hugorme.

Nu sover han.

Ja. Det har også været nogle bevægede timer.

Så jeg tror også, at jeg lige så langsomt vil trække mig tilbage.

Pigen har netop fortalt, at det var en hugorm.

- Gudskelov, at De tog affære. - De fortjener sandelig en medalje.

Absolut ikke. Jeg lod bare instinktet råde.

- Ingen dybere tanker med det. - Det ville også have undret os.

De handlede uselvisk og af godt hjerte.

Det var der ikke mange, der havde gjort for andres børn.

- Ved du, hvad du minder mig om? - Nej, det gør jeg ikke, Otto.

Den første gang jeg så dig ved fabrikkens jubilæumsfest.

De samme røde kinder og det samme frejdige blik.

Jeg spurgte min far, hvem prokuristen havde med.

"Det er da hans datter," sagde han.

Det tog mig ti minutter at samle mig mod til at bede dig om en dans.

Og så dansede vi sammen hele aftenen. Kan du huske det?

Du vidste mere om fabrikken, end jeg gjorde.

Du vidste, hvor meget vi solgte af hvert enkelt mærke.

- Det husker jeg ikke. - Jo, det gjorde du.

- Og det morede mig sådan at høre. - Det morede dig?

- Jeg blev forelsket i dig, Alice. - Det varede så ikke ved.

Det var en fejl, Alice.

Kan en enkelt fejl ikke tilgives? Kan den ikke det, Alice?

Så fandt jeg Georg.

- Goddav, Madsen. - Enevoldsen.

Ja, værsgo at sætte Dem, Morten.

Jeg havde lyst til, at vi lige vendte indkøbet af det jyske tømmer.

- Ja, det havde De vel. - Jeg tager hatten af, Madsen.

- Hvad? - Det var godt set.

I kan noget med byggeri, som jeg ikke kan.

Ja, men nu er De også ny i branchen. Der er stadig meget at lære.

Jeg tænker, om det er der, mine kræfter anvendes bedst.

- De skulle køre firmaet alene. - Hvad mener De?

Det er trænge tider i skibsdriften. Der er brug for mig i Aalborg.

- De vil ud af firmaet? - Hvis vi kunne finde en ordning.

Ja. Jeg er ked af, hvis jeg skal miste Dem som kompagnon.

- Jeg har nydt vores samarbejde. - Det har jeg også.

- Det er måske lidt overilet. - Nej, nej.

Hvis der er brug for Dem i Aalborg.

Vi skal have fundet ud af prisen.

Byggeriet er langt fra færdigt. Der er risiko for tab.

Ja. Jeg er klar over, at det er svært at rejse kapital.

Der kan vi måske lave en anden ordning. Der er også cementfabrikken.

Jeg kunne køre fabrikken videre.

De tog poster opvejer nogenlunde hinanden.

Vil det være tilfredsstillende?

Der er på sigt flere muligheder i firmaet, men det var Deres mands idé.

- Jeg kunne samle mine aktiviteter. - Hvis det er det, du ønsker.

Så siger vi det. Jeg får mine folk til at lave papirerne.

Ja, ja. Nå, nå.

- Tak for kaffe. - Velbekomme.

Det var lige godt satans.

Det er det, jeg siger. Du har taget fejl af Morten lige fra starten.

Nå, jeg syntes nok, det var dig, jeg hørte.

- Det er dejligt at se dig. - Morten er trådt ud af firmaet.

- Er du det? - Jeg må holde mig til Aalborg.

Jeg fortalte lige om den uheldige samtale, jeg havde med Duelund.

Hvorfor skulle jeg fortælle hende det? Det burde Ane selv have gjort.

Måske havde hun en god grund til at lyve.

Hvad hvis det nu ikke er damen, hun besøger, men barnet.

- Barnet? Det er jo givet væk. - Tror du, Ane har beholdt det?

Det kan hun jo ikke. Hun tog imod pengene.

Ja, det ved jeg godt. Det er sikkert også forkert.

Jeg er sikker på, det hænger sådan sammen.

Du har betalt 20.000 og er blevet taget i skægget.

Nej, jeg har ikke talt med Ane om det. Ja, ja, så siger jeg ikke noget.

Hun kommer nu. Jeg lægger på.

- Nå, fik du afleveret? - Ja.

Det var flot. Jeg har en mere, der skal ud.

Jeg ved faktisk godt, hvor Valter kommer fra. De rejste hele tiden.

- Hørte hans far til de rejsende? - Det kan da godt være.

- Ved du, hvad det betyder? - At de rejste.

Nej. De rejsende. Det er taterne, rakkerne, natmændene.

Dem, der tømmer latrinerne.

De mangler kaffe derinde.

- Og frøken, gerne herovre, tak. - Ja.

Fædrelandet står over alt. Vi tyskere elsker vores land.

- Det gør vi danskere da også. - Ikke på samme måde.

- Jeg elsker ikke alt ved vores land. - Hvad elsker du ikke?

Frøken.

Vil De ikke være sød at stikke op med et hovedpinepulver til min søn?

- Jo. - Tak.

Undskyld. De var ved at fortælle, hvad De ikke var så glad for.

At vi lader os forblænde af, hvad der sker i andre lande.

Vore had til andre forklares med fædrelandskærlighed.

Folk finder lykken på forskellige måder.

Jeg lærte lykken at kende, da jeg blev gift. Så var det sgu for sent.

Jeg hørte dig godt.

Fru Molin, vi savnede Dem nede til middagen.

August er i Aalborg, og jeg var lidt træt. Jeg fik maden bragt op.

Hvad sagde direktør Wettergren?

- Han har ikke ringet. - Ikke? Det var da pudsigt.

Og han har ikke ringet, mens De var ude?

- Jeg har været inde hele dagen. - Han ringer nok i morgen.

Det håber jeg. Jeg hører, at De har reddet en lille dreng.

Nej, nej, det klarede sygehuset så fint. Jeg kørte ham bare derind.

- Hør, vil De ikke med ned? - Ikke i aften.

- Du skulle synge lidt for os. - Det får De mig ikke til igen.

Nå, I er tilbage.

- Ja, lige kommet. - Hvordan gik det?

Fandt De ud af, hvem der styrer C.W. Obels fabrikker?

- Fru Asta Obel. - Så det er fruen selv?

Ja.

Hvordan tog hun forslaget om at finansiere med en aktieudvidelse?

- Hun syntes, det var interessant. - Det glæder mig at høre.

Der er bare den hage ved det, at C.W. Obel ikke er et aktieselskab.

Det er en eneejervirksomhed, og det har det været siden starten i 1787.

- Så bliver der jo ikke noget salg. - Asta Obel er meget interesseret.

Hun overvejer at omdanne firmaet til et familieejet aktieselskab.

Nå. Nu lyder det, som om Weyse skal til at synge.

- Er der tvungen deltagelse? - Ja.

Birds in the trees sing their dayful of songs.

Why shouldn't we sing along?

I'm chipper all the day, happy with my lot.

How do I get that way? Look at what I've got.

I got rhythm, I got music.

I got my man. Who could ask for anything more?

I've got daisies in green pastures.

I've got my man. Who could ask for anything more?

Old man trouble, you won't find him.

You won't find him 'round my door.

I've got starlight, I've got sweet dreams.

I've got my man. Who could ask for anything more?

I got music, and that's what I need.

Old man trouble, I don't mind him.

You won't find him 'round my door.

I've got starlight, I've got sweet dreams.

I've got my man. Who could ask for anything more?

Who could ask for anything more?

Ja!

- Bravo. - Bravo.

Nå, Molin, tilbage fra Aalborg. Slå Dem ned og få lidt i glasset.

Sikke hun kan, Deres hustru. Er det ikke rigtigt?

Skål.

Min lille sanglærke. Det er det, du er.

Du er så smuk.

Jeg kniber mig i armen og siger: "Kan hun virkelig være min?"

Jeg kniber mig også i armen nogle gange.

Hvem er Uffe Emil Vamming? Der kom et brev til dig, efter du kørte.

- Fra Uffe Emil Vamming. - Ja. Det er hofjægermesterens søn.

- Hvad vil han? - Det kan jeg ikke vide, søde Alma.

- Hans far er død. - Hofjægermesteren?

- I sidste uge. - Og hvad så?

Sønnen har været i depotet.

- Jeg sagde, vi skulle rejse. - Han har ikke opdaget noget.

En seddel, hvor faren ønsker en investering.

- Jamen den seddel er falsk. - Det kan han jo ikke vide.

Jeg fik en bestilling via opringning, og jeg har udført ordren.

Han synes, at jeg burde have forhindret hans far i investeringen.

- Det er det, han vil tale om. - Tale med dig?

- Ja. Han kommer i morgen. - Her?

Ja.

Du må fortælle, at det er lykkedes dig at sælge træ og give ham checken.

Er du vanvittig? Han skal under ingen omstændigheder have den her check.

Halvdelen af beløbet er vores.

Hvorfor fanden tror du, jeg brugte al den tid på at sælge det træ?

Undskyld, jeg råber. Alting bliver godt, når jeg taler med ham.

Uffe Emil bliver glad, når han hører, at farmands investering ikke gav tab.

- Er fabrikken så solgt? - Nej, men Molin er optimistisk.

Det, du sagde på stranden...

jeg havde glemt, at jeg talte om fabrikken første gang, vi mødtes.

Nu husker jeg, hvor meget den har fyldt i min barndom.

Og hvor loyal min far altid var over for den og familien Frigh.

Det er derfor, det smerter mig, hver gang du taler om at sælge.

Det er ikke kun Leslie. Fabrikken har altid været en del af mit liv.

Alice, jeg ville ønske, at du kunne forstå, hvordan vi kunne have det -

- hvis ikke jeg havde det ansvar. Jeg vil tage ansvar for vores ægteskab.

Dig, mig og børnene.

Vil du ikke med ind og have et lille glas, Alice?

Jeg skal i seng.

Skal du sove derinde helt alene?

Godnat, Otto.

Godnat.

- Valter. Du kan ikke være her. - Der var ikke nogen, der så mig.

- Er du slet ikke glad for at se mig? - Hold op.

Jeg skal spørge dig om noget. Er din far tater?

- Om han er hvad? - Tater.

Ville du så ikke kunne lide mig? Vil du bedre kunne lide mig?

- Det har jeg ikke sagt. - Heldigt. Det var han ikke.

Han var børste. Han lavede jernbaner.

- Lavede han jernbaner? - Det var derfor, vi rejste.

Ja. Ja.

Nu er han her ikke mere. Det er min mor heller ikke.

Men jeg har en søster i Hobro og en i Tversted.

Det er min familie.

- Hvad sker der her, Edith? - Jeg har sagt, han skal gå.

- Ja. Jeg skulle lige til at gå. - Ja, det tror jeg, De skal.

- Jamen så godnat. - Godnat.

Du må godt lige være stille. Vores gæster er gået til ro.

Hans far er altså ikke tater...

hvis du endelig vil vide det.

Det minder om kong Salomon, der skulle dømme mellem de to kvinder -

- der hver især hævede, at det lille barn var deres.

En rigtig mor, det var hende, der for enhver pris ville redde barnet.

Det er mærkeligt, der skulle en hugorm til -

- for at vi alle kunne se, hvem der er Severins rigtige far.

Bliver du ikke lidt teatralsk nu, Hjalmar?

- Gjorde vi det rigtige, Helene? - Hvad mener du?

Var det rigtigt, at du blev hos mig, når børnene er hans?

Du er overtræt. Vi er begge blevet forskrækkede. Nu skal vi sove.

Ja. Du har ret.

Sidder du der endnu? Jeg står dernede og venter. Skulle vi ikke bade?

Hvad vil Morten med den rådne cementfabrik?

Hvad han vil med den? Han har kunnet mærke, du ville have ham ud.

- Therese, der ligger noget bag. - Jeg går ned.

Der er en forretning, som kun han kender.

Du ser spøgelser ved højlys dag. Morten ønsker kun fred.

Din fejl er, at du tror, at folk forandrer sig.

Ja, og ovenikøbet til det bedre.

Ja, men sgu ikke Morten. Du lader ikke en løve æde grøntsager.

Undskyld, jeg forstyrrer, fru Molin. De er her alene?

Ja, min mand har et møde inde i dagligstuen.

Det undrer mig bare, at direktør Wettergren ikke ringede tilbage.

Så jeg telefonerede og talte med hans sekretær.

Hun fortalte, at han faktisk ringede i går og havde talt med Deres mand.

Med min mand?

Wettergren forstod, De ikke ønskede at vende tilbage.

Så var der ikke nogen grund til, han ringede igen.

Der er sikkert bare tale om en lille misforståelse.

Svenskere, danskere. Det er ikke altid, vi lige forstå hinanden. Ja.

Jeg blev overrasket, da jeg så, min far havde brugt -

- en stor del af sine midler til investering i jysk bygningstømmer.

Ja, men jeg frarådede ham også. Men Deres far var en viljestærk mand.

Da De solgte den til denne grosserer Madsen, kontaktede De da min far?

Naturligvis. Heldigvis ramte jeg ham i et af de mere klare øjeblikke.

Jeg er glad for at høre, at De påtog Dem ansvaret.

Det var rart at kunne hjælpe. Deres far har været en kær klient.

Nå, der kommer søreme min hustru.

- Ja, det er hr. Vamming. - Goddag, fru Molin.

- Jeg kondolerer med Deres far. - Vi er straks færdige.

Deres mand fortalte, det lykkedes at gensælge investeringen uden tab.

Har du bare sagt uden tab, August?

Har du ikke fortalt, at du har skaffet ham en pæn fortjeneste.

Det ved jeg ikke, om der er tale om.

Min mand er så beskeden. Men du glemte checken.

Det er det dobbelte af investeringsbeløbet.

Typisk August. Gemmer altid det bedste til sidst.

Det er sådan, man gør på teatret, og min mand elsker teater.

Er det ikke rigtigt, elskling?

Den unge grevinde er ude at ride. Hun er ikke hjemme til frokost.

- Men grev Ditmar er stadig syg. - Det er synd, han skal ligge syg.

Frøken Otilia, har De tid et øjeblik?

Ja.

Frøken Lang har lige ringet igen.

Hun var endelig nået ned i bunken af breve.

Og en af eleverne skal giftes.

Den unge dame burde nok have fortalt -

- at hun foretrak ægteskabet frem for lærergerningen, før hun søgte.

Men det betyder, at der er en plads ledig.

Frøken Lang vil gerne give Dem muligheden.

- Hvis De stadig er interesseret. - Det er jeg. Mange tak.

Det er godt. Så er der kun optagelsesprøven om 14 dage.

- Optagelsesprøve? - Ja, ligesom de andre elever.

Men det klarer De jo fint.

Andersens Badehotel.

- Fie, det er mig. - Ane.

Emma er væk. De har taget mit barn.

- De har taget hende. - Dit barn?

En lille pige. Hun hedder Emma. Jeg ville have fortalt dig det -

- men du ville sige, at jeg ikke kunne tage imod pengene.

- Nu har de taget hende. - Hvem?

Der kom to fra et børnehjem. De sagde, jeg ikke overholdt aftalen.

Det må være frøken Duelund.

Men hvordan har hun fundet ud af, at det var her, jeg tog hen?

Tekster: Anna Vibe Pedersen Dansk Video Tekst