All language subtitles for Badehotellet.S05E02.NORDIC.720p.WEB-DL.H.264-WEEDPOT.da

Der er et brev fra Ane, far.
Hun har lavet sin første hat.

Jeg håber, at jeg kan bevise over
for dig, at vi to hører sammen.

Vi kommer til at lave reklamefilm.
Vi har Danmarks bedste skuespiller.

Goddag, goddag.
De har spillet teater.

Før jeg blev gift.

I gætter aldrig, hvem de har besøgt.
Kongen og dronningen på Klitgaarden.

Jeg er vekselerer.
En af mine klienter, Varming -

- han gør det i jysk grantræ.

De havde brugt noget jysk tømmer,
så der var svamp i etageadskillelsen.

- Alle mine aktier er væk.
- Er træet dit?

Ja, gu er det mit.

Jeg skal nok få fat på jer.

- Kan vi holde til det?
- Jeg har aldrig haft det bedre!

Jeg fortalte ungerne om dengang, vi
havde en turnering hvert år. Kroket.

- Kroket, nå jo.
- Kunne det ikke være sjovt igen?

- Så længe jeg slipper for Therese.
- Du kan tage Max.

- Hvem kan tage mig?
- Vi holder kroketturnering i morgen.

- Aha. Posten har været her.
- Ikke noget fra Varming?

- Niks.
- Ville træprøven ikke komme?

- Jo.
- Du må da vide, hvad han sagde.

Jamen det var ikke mig,
der talte med ham.

- Vi holder fast i det svenske træ.
- Det jyske er langt billigere.

Det er en fantastisk forretning.

- Jeg hører med Morten.
- Hvorfor skal han blandes ind i det?

Morten har kontakten deroppe.

Pokkers. Molin har udsat sin rejse
for, at vi kunne se på det træ.

Hvorfor vil han ofre så meget
for Varming?

Fordi han ikke er som andre.
Molin, han er en hædersmand.

For satan i hede hule helvede!

- Jo!
- Det tror jeg slet ikke.

- Nå! De foretrækker stadig karbad?
- Ja, hvis møget ellers ville virke.

Varmtvandsbeholderen.
Der har været problemer.

Jeg kan anbefale stranden.

Jeg har forsøgt at overtale
Deres hustru.

- Jeg kunne lære hende at svømme.
- Det tror jeg ikke.

- Vi rejser i dag.
- Nå! Det var trist.

Jeg kan nævne det
med varmtvandsbeholderen -

- så nogle af de søde piger
kan ordne det.

- Molin!
- Hr. Madsen.

Undskyld, jeg skal ikke forstyrre.
Kunne jeg få Varmings telefonnummer?

- Hans nummer? Hvorfor?
- Træprøven er ikke kommet.

- Vi venter det jo i dag.
- Posten har været her.

Jeg ville ringe og høre,
om den var afsendt.

Hvis jeg skal afbestille det svenske
træ, skal det være senest mandag.

De skal da ikke have ulejlighed
med at rykke for det træ.

- Jeg kan lige hilse på ham.
- Jeg har ikke gjort det tydeligt.

Jeg vil straks tage kontakt
med hofjægermesteren.

Hr. Molin, man skulle være klient
hos Dem. Alt det, De gør.

- Hvad er der?
- Madsen ville ringe til Varming.

Det havde været kønt, hvis han
havde fået fat i det senile fjols.

- Hvad gør du?
- Jeg ringer til savværket.

August. Hvorfor kører vi ikke bare?
Tager tilbage til København -

- og sætter de penge ind,
du har taget.

Der er ingen penge,
før det træ er solgt.

Spar mig for dit hykleri! Hvornår har
Weyse tilbudt dig at lære at svømme?

Nogle dage siden.
Jeg har ikke nævnt det.

Er du klar over, hvad han er
for en skuespiller frikadelle?

Gift tre gange, masser af kvinder
og har spredt sit afkom i hvert sogn.

Turnerende skuespiller. Hurtigt ind
og ud. God fornøjelse, lille Alma.

- Goddag, kontorchef.
- Nå, det er Dem, Weyse.

- Den rene familieidyl, hvad?
- Hvad?

- Ja...
- Nå ja! Vi er hernede alle sammen.

- Hvad læser De?
- Det er "Ved Vejen".

De stille eksistenser.
Er det noget for Dem?

Helene har forbudt mig at læse
aviser. Jeg bliver for ophidset.

Har du forbudt ham at læse avis?

Hvis han læser om Tyskland,
får vi flere af de frygtelige breve.

Det er jeg enig i.
Folk gør ikke alvor af deres trusler.

Mine drenge skal ikke være faderløse.

- Faderløse?
- Undskyld. Du ved, hvad jeg mener.

- Severin er glad for vand.
- Er han det? Det er sjovt!

- Skal du ikke i?
- Jeg har været.

Du er begyndt at bruge badedragt.
Der var engang...

- Den tid er forbi.
- Forhåbentlig ikke helt.

Jo. Leander er ved at vågne.
Jeg må hellere gå lidt med ham.

Goddag, Alice. Har du set, jeg har
sat en liste op nede i receptionen?

Børnene og jeg arrangerer
en kroketturnering. Kan du huske dem?

- Hvad laver du?
- Jeg rydder op.

- Skal du bruge din ferie på det?
- Det har jeg ikke noget imod.

- Du er velkommen til at flytte ind.
- Vi er skilt, Otto. Var det det?

Kan jeg låne børnene
til at sætte spillet op?

- Du kan spørge dem.
- Jeg ville spørge, om det passede.

- De er store nu.
- Jamen så spørger jeg dem.

Øh... Må jeg sætte dit navn
på listen dernede?

- Skal vi ikke?
- Nej.

- Du spillede da før i tiden.
- Det må du have misforstået.

Adam og jeg har aldrig befattet os
med noget så pjattet som kroket.

Fru Fjeldsø skulle ikke nyde noget af
at spille kroket.

- Hendes søster ville gerne.
- Lykkedes det?

- Vandet er stadig koldt.
- Er det vandvarmeren igen?

- Det var forhåbentlig ikke fruen?
- Det var hr. Molin.

Vi er nødt til at få den lavet.

Andersens Badehotel.
Hvem siger De?

Det er fra den hatteforretning,
hvor Deres søster arbejder.

- Jeg har en kort besked til Ane.
- Kommer Ane i dag?

Jeg gav hende tidligt fri,
så hun kunne nå op til Deres far.

Jeg skal til København i morgen.
Jeg kommer tilbage mandag.

- Det skal jeg sige til hende.
- Det er ikke det, De skal sige.

Det er fru Castenskiolds hat. Den er
færdig og skal bringes ud mandag.

Ane må kortvarigt lukke butikken
og skynde sig derud.

Fru Castenskiold venter hende
klokken ti. Vil De sige det?

Jeg har lagt en seddel. Den pige
har tankerne alle andre steder.

Husk at sige, at hun skal være
tilbage i butikken hurtigst muligt.

- Nej, Fie, jeg var på vej over.
- Frøken Duelund ringede lige.

- Hvem?
- Hatteforretningen. Ane er på vej.

- Er hun det?
- Det var da dejligt!

Der er en besked, du skal give hende.
Jeg har skrevet den ned her.

- Hvem er fru Castenskiold?
- En dame, der skal have en hat.

- Giv Ane sedlen.
- Ja, ja. Smut over til dine gæster.

Vandvarmeren er gået i stykker igen.
Denne gang var de hr. Molins tur.

- Er det rigtigt?
- Det ville jeg gerne have set!

- Far!
- Du må hellere se på det...

Jeg har ringet efter smeden.
Det er ham, der har sat den op.

Den er kun to år gammel.

Det tog sin tid.

- Skal vi ikke ned og bade?
- Hillerød Is ringede.

Landets største isfabrik!

De vil have en reklamefilm. De
spurgte, om de kunne få Weyse med.

Så sagde jeg: "Det var helt sikkert.
Jeg har lavet film med ham."

- Ja, cirka.
- Jeg var med! Jeg må ned til Philip.

- De vil have reklamen i biografen.
- Det kunne også være rart at bade.

- Det tager ikke hele dagen.
- Hvad så med frokost?

Jeg snupper noget hos Philip.

Det var nu mig, jeg tænkte på.

- Hvor skal du hen? Skal du bade?
- Ikke nu. Vi har fået Hillerød Is.

Der er jo frokost lige om lidt.

- Georg, hvad skal det betyde?
- Der er frokost om 20 minutter.

- Georg!
- Det er den badedragt, Therese!

Jeg tager den også af om lidt.
Du er umulig.

Nej, nej!
Det træ skulle have været her i dag.

Spar mig venligst
for Deres dårlige undskyldninger!

- Er de her?
- Var det hofjægermesteren?

De hørte det? Nej, det var
bestemt ikke hofjægermesteren.

Det var savværket. Der sadles ikke
samme dag, der rides.

Træprøven kommer i morgen.

Det er først mandag,
svenskerne skal have besked.

Det nævnte De, men det irriterer mig,
når aftaler ikke bliver overholdt.

- De skal jo rejse i dag.
- Ja, det var meningen.

- Men... naturligvis bliver vi.
- Nej, De skal ikke lave planerne om.

- Hvis De bare giver mig...
- På det punkt bliver jeg stædig.

Det er mig,
der har bragt Dem i denne situation.

- De er færdig med telefonen?
- Ja, vi bliver.

- En nat til?
- Ja.

- Vi har ikke flere ledige værelser.
- Ditmar og hans familie kommer.

Han er vores tidligere svigersøn.

Nu er han gift
med sin kusine Mitzi fra Tyskland.

- Er der ikke et værelse?
- Det er et enkelt værelse.

- Nå ja, for helvede.
- Lad os se på det.

Der kan De ikke være, hr. Molin.

- Det er så herinde.
- Strålende.

- Vi sætter en ekstra seng ind.
- Så kan det ikke være bedre.

Tak, frøken.

- Mener du det her alvorligt, August?
- Vi kan ikke rejse.

Vi kan ikke betale regningen. Ikke
efter at du skulle bestille kaviar.

Havde du fortalt,
du havde mistet dine aktier...

Det burde jeg have underholdt med,
da vi besøgte Majestæten!

- Du har vækket barnet.
- Hvad for et barn?

Babyen inde ved siden.
Det er derinde, barnepigen bor.

Det er godt at være tilbage,
ikke, Ditmar?

- Jo... Mitzi? Det er ikke der.
- Jo, jo, værelse fire.

- Ditmar, vi har kun to værelser.
- To? Vi har bestilt tre.

Kom lige med.

- Jeg har kun bestilt to værelser.
- Jeg får værelse 11.

Det er optaget.
Der er ikke flere værelser.

Er det ikke snart på tide,
at I deler værelse?

- Du fik udsat brylluppet.
- Det er latterligt, mor. Det er...

Ja, det er latterligt,
at nogen arrangerer -

- at du sover med din kone. Vi var
enige om, at det var overstået.

At du havde slået den idé
ud af hovedet.

Når du var så ivrig efter,
at vi skulle herop -

- var det så for,
at du skulle mødes med hr. Dupont?

Undskyld. Lad os ikke være uvenner.

Du har haft travlt i Landstinget -

- og når du endelig var hjemme,
havde du brug for dit eget værelse.

Men nu har du ferie, Ditmar.

Din hustru har brug for at mærke,
at du holder af hende.

Ditmar, du har valgt
sådan et fint værelse til os. Kom.

- Om et øjeblik, Mitzi.
- Nej, nu!

- Så skal vi i vandet!
- Vi er ikke færdige.

- Du sagde, I ville være færdige nu.
- Hvis du bare går ned og bader...

- Vi kan prøve idéen af på Max.
- Jeg er altid konstruktiv, Amanda.

Så lad mig da høre. Fortæl.

- Det er varmt. Weyse er på stranden.
- Han har ikke en kone, der arbejder.

- Hvad hedder han?
- Weyse spiller sig selv.

- Hvad er det første, man tænker?
- Kvinder.

Netop! Weyse sidder i en liggestol,
da en smuk kvinde kommer forbi.

Weyse rejser sig, men pludselig
lyder der en stemme bag ham.

Det er hans mor.

Nej, det er ismanden fra Hillerød Is.
Han vil sælge ham en is!

- Max kan ikke være konstruktiv.
- Det er sjovt.

- Han vil hellere have en is.
- Ja, hør færdig.

Weyse siger: "Der troede De nok,
De kendte min største svaghed..."

"Men Hillerød Is smelter mit hjerte."

"Hillerød Is smelter mit hjerte."
Den er god!

Virkelig god!
Skulle jeg ikke give en hånd med?

Jeg kunne suse op til Skagen
og finde hende den smukke kvinde.

Det kunne være,
hun havde lyst til en tur i vandet.

Ikke den!
Det er den sidste uden skår.

Tak, frøken. Det er strålende.

Har du set, hvor fint her er blevet?
To senge!

Man glemmer næsten,
at man kan lugte de stegte grisetæer.

Menuen står på torsk,
og køkkenet ligger i den anden ende.

Så er det nok bare gamle dufte, eller
noget der kommer fra barneværelset.

- Vil du have et glas med?
- Klokken to om eftermiddagen?

Søde Alma.

- Tag nu et glas med mig.
- Nej tak.

Hvis jeg nu siger undskyld
for alt det grimme, jeg siger...

Du ved, jeg ikke mener det. Du vil
altid være min svenske prinsesse.

Prinsessen fra Södermalm.

- Jeg går en tur.
- Undskyld, det var dumt sagt.

Jeg ved ikke, hvordan det her kunne
ske. Jeg lever af at rådgive folk -

- og så mister jeg
alle mine penge selv.

Når det kommer frem...
Majestæten... Ingen vil vide af mig.

Det er sådan, det er.
Det ved du godt, ikke?

Kom. Lad os gå lidt.
Du trænger til at komme ud herfra.

Gå du. Gå.

Gå. Du finder sikkert nogen,
der gerne vil følges med dig.

- Der er mandfolk nok derude.
- August.

Gå! Jeg foretrækker at være alene.

- Tænk, at de skal bo på værelse 11.
- Det er kun én nat mere.

De har lige været gæster
på Klitgaarden.

- Han ser sølle ud.
- Hr. Molin?

Han kom for at samle klude.

Der har lige været en til.
Han fik den sidste tiøre.

Nu er der en til. Nej, kan I se, hvem
det er? Ham din specielle ven, Edith.

- Han er ikke min specielle ven.
- Det troede jeg.

- Sig, at han kan få en madpakke.
- Det kan du selv gøre!

- Goddav.
- Der er intet, der skal repareres.

Nå. Der er ellers blevet ringet.
Noget med en vandvarmer.

- Kommer De fra smeden?
- Ja. Ja, det gør jeg.

Nu skal De se... Hvor blev Edith af?

- Edith?
- Jeg er her.

Kan du ikke vise Valter op
på badeværelset?

Det er den her vej.

Det er så herinde.

Nå. Tak.

Vi har mødt hinanden før.

- Det kan De sikkert ikke huske.
- Nej, det kan jeg faktisk ikke.

Jeg kan godt huske Dem.
Jeg havde det ikke så godt dengang.

- De var meget sød ved mig.
- Det husker jeg ikke.

Jo, det var De.

Jeg lovede at komme forbi,
hvor De boede.

- Jeg har ikke haft besøg.
- Jeg ville vente.

Pludselig var der gået for lang tid.

Jeg regnede med, at De ikke kunne
huske mig. Det kunne De heller ikke.

Da jeg fik at vide,
at jeg skulle køre herud -

- så tænkte jeg,
om De stadig var her.

- Det er jeg altså.
- Det kan jeg se.

De må hellere lave den der. Der er
faktisk fine gæster, der venter!

Olga! Dit navn er skrevet
på listen dernede.

Turneringen. Det er ikke din egen
håndskrift. Det må være Frigh.

Det var den eneste måde,
jeg kunne få fred.

- Det er da hyggeligt!
- Han opfører sig som et stort barn.

Har du fået brev igen?
Hvad skriver han?

- Han overvejer at rejse hjem.
- Gør han?

Der er også et fotografi! Tænk, hvis
han kommer herop, mens vi er her.

- Han frier til dig...
- Jeg skal ikke giftes, Lydia.

- Vi kunne jo spørge kortene, Olga.
- Må jeg være fri!

- Hvad skal du nu?
- Jeg går bare lidt ned.

- Jeg troede, Molin skulle rejse.
- Det er udsat.

Hr. Molin bliver,
til forretningen er afsluttet.

Det er utroligt,
hvad han gør for at hjælpe en klient.

- Nu bor de derinde.
- På værelse 11.

- Det er kun et enkelt værelse.
- Det er dør om dør med småbørn.

Ja, næsten alle har skrevet sig på.
Deres forhenværende mand er ihærdig.

- Du skal ikke være med?
- I Ottos lege? Det tror jeg ikke.

- De har været ved vandet?
- Ja, det var dejligt.

Hallo? Vil De have en kop kaffe med?
Der er også tehorn.

Jeg har bestilt til min søster, men
jeg tror ikke, hun kommer. Sæt Dem.

- Jeg hører, at De rejser i morgen.
- Ja.

Det var synd,
De var nødt til at bytte værelse.

- Det går fint.
- Det var nok anderledes hos kongen.

Han er sådan en flot mand,
Christian 10. Synes De ikke?

- Tænk, det er Deres venner.
- Det er min mand, der kender dem.

- Hvad er det for nogle kort?
- Det er tarot. Kort, man kan spå i.

- Spå?
- Har De lyst til at prøve?

- Forstyrrer jeg?
- Næ. Kom ind.

Jeg ville bare høre,
om du ville have det her.

Nå, det er fint.

Men går det, Helene?
Hvad siger Hjalmar?

- Han ved det godt.
- Hvorfor står han så ikke bagpå?

Der står kun "Kærlig hilsen Helene".

Det skulle han selvfølgelig også.
Du arbejder?

Ja, det er den reklamefilm, jeg har
været så letsindig at sige ja til.

De har skrevet det som en komedie.
Hvorfor skal alt være morsomt?

- Det er sådan publikum kender dig.
- Ja, præcis, Helene.

Det har ødelagt min karriere
på teateret.

Flere aviser fremhævede
dit komiske greb på rollen.

Ja, et komisk greb! Kan du høre det?

Tror du, det var min intention?

Richard 3.? Den mest dramatiske
af alle karakterer.

En tølper, en tyran, en krøbling.
Et menneske fyldt med magtbegær.

Nede i salen sad publikum og lo,
fordi det var mig.

Jeg er spærret inde
i en komediekasse -

- og de lukker mig aldrig ud igen!

- Hvad er der nu?
- Undskyld, det lød bare...

- Hvad?
- Lidt sjovt.

Ej, undskyld, Edward.

Det er ikke altid, det virker. Så er
det bedre at vente til en anden dag -

- hvor æterlegemet
er mere modtageligt.

Det er det, der bringer os i
forbindelse med den åndelige verden.

- Sagde kortene ikke noget?
- Slet ikke noget, fru Molin.

Så meget kender jeg dog til Dem.

- Hvad sagde de da?
- De sagde...

De og Deres mand
har store økonomiske vanskeligheder.

- Virkelig?
- Ja. Der kan De selv se.

Sagde de noget om -

- om vi kan komme ud af disse
vanskeligheder, hvis vi har det?

Ja, men det vil blive ganske
anderledes end ventet.

Nå. Anderledes?

Men alligevel en løsning.
Det var i det mindste godt!

Har De været ved scenen?

Det har jeg for ti år siden, før jeg
blev gift. Kan man se det i kortene?

Nej, men jeg synes, man kan mærke,
at De er vant til at optræde.

De har en smuk måde at bevæge Dem på.

- Skal der ringes til middag?
- Et øjeblik.

- Så skulle den virke igen.
- Hvad var der galt med den?

- En dysse havde sat sig fast.
- Burde det kunne ske?

- Nej.
- Kan De ikke snakke med smeden?

Jo, det skal jeg nok.
Jamen så...

- Edith er her ikke?
- Skal jeg finde hende?

Nej, det var bare...

Hov, Edith. Valter spørger efter dig.

Det var bare...
Jeg ville bare lige høre om...

der var en aften,
hvor De havde fri, så vi kunne mødes?

- Det behøver ikke være i aften.
- Jeg har ikke fri i aften!

Nå...

- Så måske en anden aften.
- Vi arbejder hver aften.

Nå. Så kan det jo ikke lade sig gøre.

Det kan jeg godt se.

Så vil jeg bare sige farvel.

- Tak.
- Farvel.

Ja.

- Hvad?
- Arbejder hver aften?

Han kan ikke bare komme og tro,
at jeg er parat.

- Men det er du jo, Edith.
- Det er jeg da overhovedet ikke!

- August, de har lige ringet.
- Jeg er ved at klæde om.

Du behøver ikke skifte til smoking.

Jeg har smoking på til middag.
Det laver jeg ikke om på -

- selvom de har placeret mig
i kosteskabet.

August, du er fuld.
Du kan ikke gå ned sådan der.

- Det skal jeg vise dig, du.
- Nej. Nej.

Læg dig her.

Alma. Læg dig ned ved siden af...

Nej, jeg gør ej.
Jeg henter noget mad til dig.

- Alma, du ved, jeg elsker dig, ikke?
- Ja, ja, ja.

- Det er dig.
- Ja, det er mig.

Jeg ville bare sige
tillykke med brylluppet.

- Tak.
- Mitzi virker så glad.

- Er du også, Ditmar?
- Om jeg er glad? Bestemt.

- Og du? Du arbejder.
- Ja, sammen med Philip.

Nå ja, han er også herude i år.
Hvordan har han det?

- Det går bedre nu.
- Har han været syg?

Han havde en ulykkelig
kærlighedshistorie sidste sommer.

- Jeg troede, du var gået op.
- Skal vi ikke en tur til vandet?

- Vil du med?
- Spørg Mitzi!

- Jeg tror, jeg bliver her.
- Så går vi.

Ditmar, hvordan går det?

- Fint, Georg.
- Godt at høre!

- Du har slået dig på kaffen?
- Jeg kunne ikke finde cognacen.

- Fandt du den?
- Det er hr. Molin, der fik den op.

Den er tom!

Jeg ville også drikke en flaske
cognac, hvis jeg boede på værelse 11.

- Så blev der fundet en ekstra.
- Det var dejligt!

Fru Madsen, der bliver kaldt på Dem
inde fra bridgebordet.

Værsgo.

Vi skal gå forsigtigt til varerne.
Vi skal på banen klokken ti.

- Var det ikke klokken ti?
- Jo.

Det er Dem og grev Ditmar
mod Madsen og Berggren.

- Det bliver en ren massakre.
- Ja, ja.

Så De har ikke
Deres radioprogram længere?

Nej. Jeg skal sige Dem hvorfor.

Der er mennesker, der finder andres
synspunkter upassende.

Det passer Dem, at de nazistiske
idéer er på vej op til os.

Jeg håber, der kommer en dag -

- hvor De vil forstå,
at det tjener folket.

Det er en diskussion,
de har sommer efter sommer.

- Det kunne jeg gætte.
- De har været ved teateret.

Ja, hvor ved De det fra?

Det var vist frøken Vetterstrøm,
der nævnte det.

- Hvad slags teater?
- Mest musik.

- Synger De så ikke lidt?
- Det tror jeg ikke.

- Vil De ikke nok?
- Hun har jo lige sagt nej, Lydia.

Vi prøver at overtale fru Molin
til at synge lidt for os.

- Gør De ikke det?
- Det er så længe siden.

Nej...

Hvad med denne her?

Grab your coat and get your hat.

Leave your worries to the doorstep.

Just direct your feet

to the sunny side of the street.

Can't you hear a pitter-pat?

And that happy tune is your step.

Life can be so sweet

on the sunny side of the street.

I used to walk in the shade

with those blues on parade.

But I'm not afraid.

This Rover crossed over.

If I never had a cent

I'd be rich as Rock-e-fellow.

Gold dust at my feet

on the sunny side of the street.

Bravo.

- Hvem klapper?
- Kan du høre det?

- Der er blevet sunget i dagligstuen.
- Hvad var det med Ane?

Damen fra hatteforretningen troede,
at Ane ville besøge os i dag.

Hun er ikke kommet.
Hun skulle nok noget andet.

- Har hun fået en ven?
- Det er min far sikker på.

- Nå...
- Det gør ikke noget.

- Edith tager resten.
- Det er fint. Sov godt.

Ja, godnat.

Så er jeg her igen.
Hvornår ser jeg dig?

Jeg kommer tilbage i morgen. Jeg kan
måske nå op forbi i morgen aften.

- Jeg kaster bare en sten på vinduet.
- Det gør du i hvert fald ikke!

- Jeg går op og lægger mig, Ditmar.
- Godnat, Mitzi.

- Kommer du ikke?
- Jo... Jo, jo.

- Vil du med ned og spise morgenmad?
- Har I set vejret, børn?

- Kan vi så ikke spille?
- Vi får ikke nogen med.

Godmorgen.
Sikke et vejr, vi har fået.

De skal også rejse i dag.
Tak for i aftes.

Hvor var det dejligt at høre Dem
synge sammen med hr. Weyse.

Hvad var det for noget sang?

- Det var ikke noget.
- Når katten er ude...

Du vil blive for at forhindre,
at Madsen ringer til Varming.

- Godmorgen, fru Madsen.
- Godmorgen.

- Godmorgen.
- Godmorgen.

- Så fik vi da regn.
- Ja.

- Far spiser på værelset.
- Vi kan ikke spille kroket.

- Ej, hvor ærgerligt.
- Du er ligeglad med fars turnering.

- Du har ikke engang skrevet dig på.
- Sæt jer og spis jeres havregrød.

- Godmorgen.
- Godmorgen.

Jeg hilste lige på Molin.
Han virkede frisk igen.

Ja, det så jeg.

- De vidste ikke, jeg hørte det...
- Hørte hvad?

De bliver for, at du ikke selv
skulle ringe til Varming.

- Hvorfor må jeg ikke det?
- Ja, hvorfor?

- Ønsker De kaffe?
- Hvad?

Ja, ja...

Det er synd for hr. Frigh
og hans kroketturnering.

- Vi ser ikke Valter igen.
- Fordi det regner?

- Fordi jeg talte til ham sådan der.
- Du mente det ikke?

Det har jeg ikke sagt noget om,
men... Det kan også være lige meget.

Du kan håbe på,
at vandvarmeren går i stykker igen.

- Her er I.
- Georg venter på en samtale.

- Træprøven er kommet.
- Hvordan ser den ud?

Det er lidt svært at se,
om træ er vådt eller tørt.

Kommer vi over 20%,
opstår der svamp.

- Hvor mange procent er det her?
- Klart under 20%. Det er prima!

- Hvorfor sagde du ikke det?
- Der er en enkelt ting:

Det er det samme træ som fra Aarhus.
Morten kunne huske savværkets navn.

- Nu er det vel tørt.
- Ja, hallo? Er det Varming?

Goddag, De taler med grosserer
Madsen. Jeg ville hilse på dem...

Nej, det er ikke Deres mor.
Mit navn er Georg Madsen.

Nej, Georg Madsen!

Hr. Madsen. Vi har ledt efter Dem,
Deres arkitekt og jeg.

Ja, men jeg var ved at telefonere
hofjægermester Varming.

Jeg ville lige hilse på ham, men det
fik jeg ærligt talt ikke meget ud af.

Det var hverken til at finde
hoved eller hale i det, han sagde.

Ja. Jeg forstår, at De undrer Dem.
Jeg ville spare Dem den oplevelse.

Hofjægermesteren er ikke helt rask.
Det burde jeg have fortalt Dem.

- Ja, det burde De jo nok.
- Ja, De har fuldstændig ret.

Jeg beder om forladelse for,
at jeg valgte at beskytte Varming.

Han anede intet om,
at han havde træ til salg.

Det var en investering,
han foretog, da han var rask.

Nu hvor jeg tilfældigt mødte Dem -

- så følte jeg mig på en mærkelig
måde forpligtet til at hjælpe ham.

- Han er trods alt Deres klient.
- Ja, og meget mere end det.

En kær ven.
Nu ved De, hvordan landet ligger.

- Deres arkitekt er fuldt tilfreds.
- Det var det samme træ som i Aarhus.

Ja, det var jeg ikke klar over.
Men det er helt tørt nu?

Ja.

Hvorfor tager vi så ikke sammen ned
og ser på lageret?

Nej, det kan De ikke vente på.

Mon ikke jeg kan få lidt udsættelse.

- Det er vel næppe muligt.
- Det er et flot forslag, Molin.

Jeg taler med svenskerne,
og så ser vi på det lager i morgen.

Naturligvis. Så går jeg ned og giver
besked om, at vi bliver lidt længere.

Glimrende.

- Han skulle have fortalt om Varming.
- Det er for at beskytte ham.

Det er det, jeg siger.
Molin er en hædersmand.

Tæt på, Leslie.

Ja...

Nu skal I høre.
Jeg har fået en fortryllende idé.

Forestil jer, at jeg kommer hjem
træt til min lejlighed -

- efter at jeg har spillet en stor
tragisk forestilling på teateret.

Jeg er selvfølgelig udmattet,
men så åbner jeg frigidairen -

- og tager en helt rød is og mærker,
hvordan kræfterne kommer tilbage.

Ja, det var kun,
hvis det skulle være kunst.

- Det behøver ikke...
- Det er bare en komedie.

Det var vigtigt,
at der var sol og strand.

Ja... Ja. Hvis vi så endelig
skal lave jeres bagatel -

- så kommer det an på,
hvilket modspil jeg får.

- Ismanden.
- Nej, Amanda. Ikke ismanden.

- Kvinden nede ved stranden.
- Der ville vi spørge Dem.

- De kender jo så mange.
- Ja, det gør jeg.

Jeg har jo spillet sammen
med dem alle sammen.

Hør, hvad med fru Molin?
Hun har været skuespillerinde.

I skulle have hørt hende
i dagligstuen.

- Men skal de ikke videre?
- De har udsat deres rejse igen.

Jeg kan ikke love, at hun siger ja,
men jeg spørger hende gerne.

- Nå. Sikke da et vejr.
- Ja. Har I hørt fra Ane.

- Næ.
- Hvad er der med Ane?

Frøken Duelund ringede bare igen.
Jeg skulle give hende en ny besked.

Det er svært, når hun ikke er her.
Hun er ude og føjte.

Nu går jeg ud til hønsene. Bankbogen
med de 20.000 har fanden skabt.

Hun sagde, at Ane nok måtte savne os,
siden hun besøgte os så ofte.

Så ofte? Det er da mindst
tre måneder siden, hun var her sidst.

Hun sagde, at Ane var her
hver anden søndag.

- Så må der være en mand et sted.
- Far bliver så vred.

Dengang Ane valgte bankbogen frem
for barnet, gjorde han ikke noget.

- Du har lagt for mange penge, Ane.
- Nu du ikke har andre boende...

- Det skal du ikke tænke på.
- Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre.

Du har stadig ikke fortalt det
til din familie.

Vågnede du lige der, Emma?

Tager hun nok på?
Jeg synes, hun er så let.

Alt er, som det skal være.
Hun er så fin.

Du er så fin. En dag skal vi to bo
sammen, men indtil da skal du bo her.

- Mor kommer så tit, hun kan.
- Ja, for du er min lille pige.

Tekster: Esther Fröhlich
Dansk Video Tekst