Original subtitles

- Der skulle ligge et hotel herude? - Det er længere fremme.

Jeg er ved at skifte skiltet. Slagteren kørte ind i det andet.

Hvem kommer her?

En herre og en dame. Jeg har ikke set dem før.

- Goddag. - Hr. Andersen.

- Goddag, hr. Andersen. - Mit navn er Molin.

- Træffer jeg Andersen? - Nej, hr. Andersen er her ikke mere.

Det er mig, der har hotellet nu. Hvad kan jeg hjælpe med?

- Et værelse. - Hvorfor skal vi have et værelse?

- Skulle du ikke bare have kaffe? - Jeg er træt. Vi kører i morgen.

- Det mener du ikke? - Som sagt, så er jeg træt.

- Havde De et værelse? - Ja, hvis det kun er til i morgen.

I næste uge er vi fuld belagt. Hvis De lige vil skrive her...

- Kommer De langvejs fra? - København.

Lige nu kommer vi fra Klitgaarden, men min mand er allerede træt.

- Klitgaarden i Skagen? - Ja.

Det er Kong Christian og Dronning Alexandrines sommerhus.

Er det det?

Der er lige kommet nye gæster. I gætter aldrig, hvem de har besøgt.

- Kongen på Klitgaarden. - Er det rigtigt?

Ja. De skal være her til i morgen.

De kom fra kongen og dronningen. Troede hun kun, de skulle have kaffe?

Det ved jeg ikke. Tag bagagen op. De bor på værelse et.

For resten glemte jeg at fortælle, at vi tænder sankthansbålet i aften.

- Du siger det. - Det kan du vel også.

- Det var ellers fine gæster, hva'? - Ja.

- Det er nok avisen. - Ja, fru Andersen.

De spurgte efter hr. Andersen.

- Har I hængt det op? - Ja, det har vi da.

Jeg er ked af, at de fortalte, hvem vores gæster er.

Det gør vel ikke noget.

Hos majestæten! Hører du, Olga?

- Det er svært at undgå. - De skal videre i morgen allerede.

- Hvad hedder de? - August Molin. Jeg så det i bogen.

Han er vekselerer eller sådan noget.

Vekselerer. Det er nogle, der handler på børsen.

Gud, Molin. Det er det store hus på Højbro Plads. Er det ikke, Olga?

- Hvor skulle jeg vide det fra? - Jo, det er. Fint, gammelt firma.

- Du har da aldrig handlet på børsen. - Derfor kan jeg godt læse aviser.

- Fik du sagt det med sankthans? - Ja.

- Hustruen er svensk, siger Edith. - Ja, det tror jeg.

- Godt, de kun bliver én dag. - Jeg håber, doktor Ploug kommer.

Du skal da ikke sladre om gæsterne. Har du fortalt det til hele hotellet?

Det har jeg da ikke.

Der er kommet nye gæster oppe fra kongen og dronningen!

- Er det rigtigt? - De bor på værelse et.

- Har De hørt om de nye gæster? - Det er August Molin.

De ved, den store vekselerer på Højbro Plads.

- Så skal der løbes på gangen igen. - Børn!

Hvad andet kan man vente, når der kun er en mor i familien?

Så kom De alligevel.

Børnene ville så gerne herovre. Det er så dejligt at være tilbage.

- Hvordan går det ellers? - Med mig? Det går så fint.

Jeg får et underhold fra Otto, indtil skilsmissen går i orden.

Bagefter må vi se. Det kan være, jeg kan få et arbejde.

Nok et forfængeligt håb. De siger, at der er over 30%, der går arbejdsløse.

- Ved de andre, at Otto og jeg... - Georg har fortalt det.

Det gør ikke noget. Så slipper jeg!

- Pigerne tror, Deres mand kommer. - Det kunne ellers være yndigt.

Hvorfor helvede vækkede du mig ikke?

Du sov så sødt! Du har da virkelig fået farve, Georg.

- Det klæder dig. - Jeg ligner jo en kogt krebs!

- Goddag, goddag. Du har da fået sol. - Ja. Har du set dig selv, far?

Jeg glemte at vække ham nede på stranden. Havde I en god tur?

- Ja, vognen klarede det fint. - Han kan ikke tale om andet.

- I har ikke fået svar? - Rigtig gættet.

Jeg skulle aldrig have kastet penge i det.

- Du skal nok få dem tilbage. - Det har jeg hørt! Hvad med dig?

Morten stemmer stadig for de dyre teglsten.

Dem, har jeg sagt, vi ikke har råd til.

Det er jer, der er bygherrerne. Jeg er arkitekten.

Det får man ud af at have Morten med i firmaet.

I ejer grundene sammen!

Har I hørt, at der er kommet nye gæster? En vekselerer.

- Skal vi have børsfolk rendende? - De har lige besøgt kongeparret!

Goddag, goddag.

Ja, de søde piger fortalte godt, at der var kommet nye gæster.

- Ja, vi kom i dag. - Oppe fra Klitgaarden.

- Hos kongeparret. - Ja.

Er De ikke Edward Weyse?

Uha, nej. Men De er ikke den første, der tager fejl.

Ja, der må jo være en vis lighed.

- Undskyld. - Det skal De ikke undskylde.

- Han er også en elendig skuespiller. - Mener De det?

Ja, vanvittig overvurderet. Intet talent, hvis De spørger mig.

Nej, hvor uhøfligt af mig. Jeg glemte helt at præsentere mig.

Edward Weyse.

Alma Molin.

Men De bliver forhåbentligt hele sommeren?

Nej. Min mand ville bare hvile sig, før vi kører videre i morgen.

Allerede? Det var et kort visit, men langt nok til en lille tur i vandet.

- Det er pragtfuldt! - Jeg foretrækker Middelhavet.

Vores lille hav heroppe er bedre. De bliver frisk på en helt anden måde.

Siger De det?

- Goddag. - Goddag, fru Aurland.

- Det var hyggeligt at træffe Dem. - I lige måde.

De må ikke glemme, hvad jeg sagde om vandet.

De kommer ikke til at fortryde det.

- De nye gæster? - Ja.

Fruen. Meget charmerende. Og vil du tænke dig, hun er svensk!

Nå, der kan man se.

Jeg var spændt på, om du ville komme i år.

- Det er ikke meget, jeg har set dig. - Søde Helene.

- Det havde du ikke ventet, vel? - Nej.

Jeg var glad for at modtage det brev og høre, at fødslen gik godt.

- Så går vi. - Gør De bare det.

Så går vi to ned til stranden.

Ja, vi har frøken Malling med. Min far døde i vinter, og jeg fik en arv.

Hvor er han blevet stor, hvad?

Ja.

Vil du se hans lillebror?

Du må bare ikke vække ham. Han er lige faldet i søvn. Kom.

Det er Leander.

Leander?

Det er et fint navn.

Det var der, jeg så dig på teateret første gang i "Maskerade".

- Har du fortalt Hjalmer det? - Vi har ingen hemmeligheder.

- Du har lige været i? - Man må tage, hvad man kan få.

- Så skulle vi ikke have ventet. - Jeg hopper da bare i igen. Kaffe?

- Der kom ikke svar, før vi kørte. - Det kom her.

Har vi fået opgaven?

- Fandens! - Ja...

- Hvad skriver de? - De har haft fire andre bureauer.

De var meget i tvivl, men, ja, de valgte en af de andre.

- I kom ind på en andenplads! - Det skal jeg sige i banken.

Jeg er sikker på, at Holger vil tage dig tilbage.

Han har fået en ny tegner. En af Gustavs venner.

Hvad er det her?

- Det er et selvportræt. - Et selvportræt?

Det er da sjovt!

Han kunne også have skudt sig.

Kommer du ikke med op og spiser?

- Jeg gider ikke møde Ditmar. - De kommer først i næste uge.

- Jeg har heller ikke råd. - Jeg giver! Nej!

Du skal sgu da prøve en tur i min nye vogn!

Jeg tænkte, om vi kunne få lidt kaviar. Ved titiden? Helst russisk!

- Vi har desværre slet ikke kaviar. - Ikke kaviar?

Hvor trist. Kunne De måske prøve at skaffe det?

- Jeg vil gerne forsøge. - Tak. Og en flaske champagne.

- Champagne har vi. - Også Krug? Det er et mærke.

Det bedste. Den er lidt kostbar.

- De kan få den sammen med kaviaren. - Javel.

Og... De må gerne lade være med at sige det til min mand.

Det skal være en overraskelse nu, når vi skal blive her til i morgen.

Skriv bare det hele på hans regning.

- Hvornår er du kommet? - Ja, for lidt siden.

- Det var kaffetid. - Det er søreme længe siden.

Morten har travlt. Han er nærmest flyttet med alt det byggeri.

Jeg hører, det går godt med din søster.

- Hun arbejder i en hatteforretning. - Jespers familie har hjulpet hende.

Og barnet... Hun ved ikke...

- Man får det ikke at vide. - Forhåbentlig til en god familie.

Nu har hun fået penge på bordet. Så må vi håbe, det er det rigtige.

- Hvordan går det hos dig? - Der er fuldt hus.

Har min far fortalt om de nye gæster? De har bestilt kaviar.

Det eneste sted er Hotel Grenen. Vi kan få to dåser. Vil du hente dem?

- De må fandeme hente det selv! - Det er godt for hotellet.

- Skal jeg hente det? - Far kan godt.

- Det er det sidste, jeg gør. - Du skal også have champagne med.

- Alt det her? - Det er dyre sager, far.

Hvordan fanden kan man bruge så mange penge på så lidt?

- Har du tænkt dig at køre i træsko? - Ja.

- Hvor længe bliver du? - Jeg er inviteret til at spise med.

- Bagefter skal vi se bålet. - Jeg kører inden.

Du kører ikke uden at sige farvel.

- Hun blev glad for at se dig. - Gjorde hun?

Det gjorde hun da.

Jeg ved ikke, om jeg gjorde det rigtige med hotellet.

Er det sådan, du går og tænker? Det skal du ikke.

Fie har virkelig savnet dig. Kan du ikke mærke det?

- Goddag. - Goddag.

- August Molin. - Georg Madsen.

Har jeg ikke læst om Dem, hr. Madsen?

- De bygger stort ude i Emdrup. - Det gør jeg, ja.

Imponerende foretagende.

Ja, vi mangler boliger. Det er på høje tid, at nogle tager initiativ.

Hvordan har De fundet frem til os helt herude?

Rent tilfælde. Vi er på vej sydpå efter et par dage på Klitgaarden.

- Hos kongen? - Ja, vi besøger dem gerne hvert år.

Kong Christian føler sig meget tilpas heroppe.

Jeg har set ham en enkelt gang inde i Skagen på cykel.

Vi var også ude at cykle i går. Det er faktisk en sjov historie.

Vi var nede omkring havnen, og der sad et par fiskere og nød en øl.

Så spurgte de, om vi ville have en med.

Jeg så på Kong Christian. Han sagde ja tak.

Da vi så sidder der og drikker af flasken, så spørger han -

- om de er klar over, at han er deres konge.

"Jo, jo" svarede de. "Så vil De måske have et glas."

Hvad bruger de egentlig af træ i deres byggerier? Hvor får De det fra?

Sverige.

Jeg spørger, fordi jeg er vekselerer -

- og en af mine klienter, hofjægermester Varming...

- De kender ham? - Varming? Nej.

- Nå. Han gør det i jysk grantræ. - Jysk?

Ja, ikke mange kender det -

- men i 70'erne blev de store hedeområder beplantet med gran.

Det er hugget nu og ifølge Varming fuldt på højde med det svenske -

- og billigere.

- Billigere? - Ja, ja, meget billigere.

- Det er min kone Therese. - Goddag.

Goddag.

Jeg ønsker Dem en behagelig eftermiddag.

Tak i lige måde.

Hvis jeg var Dem, så ville jeg undersøge det jyske.

- Hvad var det? - Vi sad bare og sludrede lidt.

Han er vekselerer, og så har han været oppe hos kongen på Klitgaarden.

Det siger du ikke, Georg.

Så fulgte De mit råd.

- Hør, hvor er Deres badetøj? - Jeg skal ikke bade. Det er koldt.

- Lige indtil De er kommet i. - Det har du sikkert ret i.

Jeg går sjældent i vandet. Jeg kan ikke 'simma'.

Svømme! De kan ikke svømme. Skal jeg lære Dem det?

- Vi rejser videre i morgen. - Nå ja. De rejser allerede i morgen.

- Men tør måske en anden god gang? - Ja, måske.

Se bare, hvor nemt det er!

- Goddag, kontorchef. - Goddag, Weyse.

- Er Hjalmar vred på mig? - Hvorfor skulle han være det?

- Han ville knap nok hilse på mig. - Kom lige med.

Jeg har fulgt hans ønsker til punkt og prikke.

Vi har ikke gjort det der. Ikke, at jeg ikke har haft mine tanker om det.

- Har du? - Selvfølgelig! Jeg har accepteret...

- Det her drejer sig ikke om dig. - Ikke om mig?

Han har modtaget nogle ubehagelige breve.

- Breve? - Ja, anonyme.

- Hvorfor? - På grund af hans udsendelser.

Dem om Tyskland? Hvordan kan det provokere mennesker herhjemme?

Det er chokerende, at de bliver vrede over, at han forsvarer demokratiet.

Han er stoppet i radioen nu. Nogle af brevene er meget modbydelige.

Han har ikke taget sin egen radio med herop.

- Der er middag. - Så lad os gå ned og spise.

Skal du ikke have noget andet tøj på?

- Godaften, godaften! - Godaften.

Godaften, Weyse.

Hør, De har da fået noget farve i kinderne. Tyvstartet?

- Han faldt i søvn nede på stranden. - Hun gad sgu ikke vække mig.

- Tak. - Venter vi med hr. og fru Berggren?

De er taget til Skagen. Det har vi helt glemt at fortælle.

Det gør ikke spor. Så tager jeg lige servicet.

- Hvor fandt du den? - Omme i haven.

- Det er da ikke noget særligt. - Har du fundet en firkløver?

Jeg vil presse den og sende den til far.

Ja, gør det, Bertha. Det vil han blive glad for.

Der er fire blade. Det er far, dig, Leslie og mig!

- Går det godt med frøken Malling? - Ja, så fint, tak.

Ikke Hjalmar? Ja, vi er meget glade for frøken Malling.

Jo.

Hun vil helst spise oppe på værelset med Severin.

- Jeg har slet ikke sagt tillykke. - Tak.

- Også til Dem. - Tak skal De have.

Nå... Så kommer doktor Ploug nok ikke til sankthans.

Nej, det gør han nok ikke.

Det ser ikke ud til, at de nye gæster kender spisetiderne.

De kommer der.

Goddag igen!

Vi har da ikke hilst på hinanden. Edward Weyse.

August Molin.

Jeg har forgæves forsøgt at lokke Deres hustru med i vandet, men...

- Jeg mødte hr. Weyse på stranden. - Vil De ikke sidde her hos mig?

- Det er pænt af Dem... - Der er dækket op til os.

Kedeligt. Lille frøken Edith, hr. og fru Molin sidder her.

Det er hyggeligere, ikke?

De sidder ved Weyse. Hr. Weyse sagde, at de bare kunne. Herren ville ikke.

Nu sidder de der. Hr. Molin ville gerne se vinlisten.

- Hvad sagde du til det? - "Lige et øjeblik."

Hvorfor gjorde du det? Vi har ingen vinliste.

- Du må sige, at vi ikke har nogen. - Kan du ikke gøre det?

Hvorfor er det hele tiden mig?

Du kunne også gå ned i kælderen og hente nogle flasker.

Ja. Det gør jeg!

Nu er der en igen.

Fortæl ham, at der ikke er noget arbejde, så smører jeg en madpakke.

Husk tiøren.

Der er snart ikke flere tilbage.

- De har spillet teater. - Det er mange år siden.

- Før jeg blev gift. - Hvor?

- I Stockholm. - Det må jeg nok sige.

- Noget andet slags teater end Deres. - Ja, hvad slags da?

- Ja... dansepige. - Jeg lavede også andet, August.

Jeg plejer at kalde hende "nummer tre fra venstre". Altså fra koret.

Kønneste ben, flotteste barm -

- men som hun selv siger, så er det mange år siden.

Hun kommer fra Södermalm.

Vidste hverken, hvordan man skulle holde på en kniv eller en gaffel.

Hun er blevet dygtig, synes De ikke?

- Jeg synes, Deres hustru er... - De har dannet Dem en mening.

Jeg kan forstå, at I har tilbragt tid sammen.

Desværre rejser vi i morgen.

Min hustru har lidt svært ved at undvære sin elsker i Monte Carlo.

Som en tæve i løbetid.

Tak for behageligt samvær.

- Velbekomme. Jeg håber, det smagte. - Så dejligt.

Vi har sat kaffen frem, og bagefter er der punch nede ved bålet.

Jeg kommer lige om lidt.

Hr. Molin!

Det, De talte om...

En klient, der solgte jysk grantræ langt billigere end det svenske.

Ja, ja, hofjægermester Varming.

Ville De have den ulejlighed at telefonere ham?

Jeg tvivler på, at jeg træffer hofjægermesteren i aften.

- Det er klart. I morgen måske? - Jeg skal gerne forsøge.

Skulle vi ikke få en cognac, så vi kan samle energi til punchen?

- De er ved at bryde op. - Vi er klar med punchen, ikke?

- Jo. - Så går I bare derned.

Deres bestilling, fru Molin.

Nå ja. Ja, De kan bare sætte det der.

Vi tænder bålet dernede nu, hvis De skulle få lyst.

Tak.

- Ved De, hvor min mand er? - I dagligstuen med grosserer Madsen.

- Jeg kommer først til bålet! - Nej, du gør ej!

Når koen sin middag i kløveren gumler:

Da går ungdom til dans på dit bud, Sankte Hans.

Ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler.

Uha, nu kaster du ikke med vand, vel?

Jeg er dødtræt af dit evige altid jalousi.

"Dit evige altid jalousi."

- Når jeg taler til en anden mand... - Det hedder din evige jalousi.

Så fik vi da lige korpigen fra Södermalm.

- Hvorfor skulle Weyse... - Høre om din fortid?

- Om Monte Carlo? - Om din elsker, ja.

Du ved, det er noget, du bilder dig ind!

Hvad ved man ikke?

Jeg ved ikke, hvorfor du var ivrig efter at sidde ved hr. Weyse.

- Jeg var høflig. - Havde I aftalt det på stranden?

Skal jeg fortælle om alle, jeg møder tilfældigt? Du fortæller intet.

Det var derfor, du har bestilt kaviar og champagne.

Alma blev sur og fik lyst til at bruge Augusts penge!

Jeg går ned til bålet.

Alma, undskyld. Undskyld. Alma!

Lille elskling.

Elskling. Du ved, jeg tilbeder dig.

Jeg er din og vil altid være det.

Og du er min og vil også altid være det.

- Det har været sjovt! - Rigtig sjovt.

Vi har lavet opgaver, som ingen vil have, men det har været sjovt.

- Virkelig sjovt! - Et sjovt år.

Det er også mit indtryk. At se Amanda åbne en kuvert med et afslag...

- Er det ikke rigtigt? - Jeg har det ligesom Philips mand.

Vi kunne lave film. Reklamefilm!

Det kunne være sjovt. Vi kunne lade som om, alle kunderne kom til os.

- Hvad forslår I så? - At vi går ned og bader.

- Ja. - Kom nu!

Kom nu!

It had to be you.

It had to be you.

I wandered around and finally found

that somebody who

could make me be true.

Could make me feel blue.

And even be sad just to be glad, thinking of you.

- De må ikke stoppe. - Jeg vækker jo hele hotellet.

- Nu har jeg også vækket Dem. - Jeg sov ikke.

- Hvad med Deres mand? - Han vågner ikke.

For meget champagne.

- Hør, De skal have et glas. - Jeg har også fået mit.

Jo, De skal!

- Skål. - Nå ja, skål.

Savner De ikke teatret?

Mit liv er et teater. Det oplevede De under middagen, hr. Weyse.

Er alle gæsterne venner?

Ja, vi er én stor familie.

Ej, hvor hyggeligt.

Det sjove er, at vi kun ses disse få uger om året -

- men når vi så mødes igen -

- så er det, som om det var i går.

- Halløj! - Halløj, halløj.

Kom ind og få en drink.

Det er grosserer Madsens datter, som jeg har kendt, siden hun var lille.

- Er det ikke rigtigt, Amanda? - Jo, men jeg er en stor pige nu.

- Og gift, ikke? - Ja, gift. Køn har du altid været.

Vi har lavet film sammen her på hotellet. Det var tider.

Som man ikke lige glemmer.

Det er fru Molin.

- Godaften. - Godaften.

Nå, jeg vil gå op.

- Godnat. - Godnat.

- Sov godt. - Tack detsamma!

Ja, ja. Lidt svensk "prata" man vel!

- Er du her helt alene? - De er alle sammen gået i seng.

- Jeg troede, du var kørt. - Jeg skulle komme og sige farvel.

- Var I hernede i aftes? - Vi stod og kiggede lidt.

- Mon ikke jeg skulle tage den der? - Du tror ikke, jeg kan bære den?

Du kan tage bordet. Så skal du få en kop kaffe.

- Jeg skal nok til at køre. - Ikke før, du har fået kaffe.

Der var ikke mere kaffe.

- Skål. - Skål.

Her fortalte du, at du havde købt hotellet og skrevet mit navn på.

Du aner ikke, hvor rørt jeg blev.

Men du blev ked af det, da jeg sagde, at jeg ville betale pengene tilbage.

- Nej. - Jo. Du har holdt dig væk.

- Jeg har haft travlt. - Jeg har næsten ikke set dig.

Du kom ikke, da vi skulle skrive under.

Det var heller ikke nødvendigt. Jeg sendte dem jo.

Du blev stødt over, at jeg ikke ville have det forærende.

Det gjorde du, Morten.

Men jeg er nødt til at vise, at jeg kan klare det her selv.

Vise, at jeg har fortjent det.

- Lyder det mærkeligt? - Nej.

Nej, det lyder som dig.

Ja, hvem ellers?

- Nå, lad mig så høre. - Hvad vil du høre?

- Hvad du har lavet. - Skal du ikke tidligt op?

Jeg kan da ikke sove nu. Kom herover og fortæl.

- Derover? - Ja, herover.

- Bare sov videre. - Jeg er vågen.

- Det må du undskylde. - Det gør ikke noget.

Skal jeg?

En mand på værelset den første nat? Det ville være godt for mit rygte.

Godmorgen. Undskyld, men er det normalt, at vandet er så koldt?

Det plejer at blive varmere op ad dagen, når solen kommer.

- Vandet på badeværelset? - Er det ikke varmt?

- Iskoldt. Værre. - Nå!

- Godmorgen! - Godmorgen.

Det gik i stykker, mens fru Molin tog bad.

- Ej da ikke fru Molin? - De er ikke finere end de andre.

- Det ved jeg. Hvad sagde hun så? - At det var koldt.

- Jeg må have far til at se på den. - Hvem er bakken til?

- Morten. - Morten!

- Ja, det blev sent i går. - På værelse 11 eller?

Der har da ikke været nogen på værelse 11.

Morgen, morgen. Nå, først på færde.

De gik jo også tidligt hjem i går aftes.

Jeg ville overtage vagten, så frøken Malling også fik set bålet.

Det var betænksomt af Dem.

Helene fortalte i går om de ubehagelige breve.

Det er oprørende. Marmelade?

Jo tak. Bare lidt. Tak.

- Jeg ved, hvordan De må føle det. - Gør De, Weyse?

De skulle se, hvad jeg har været udsat for af dårlige anmeldelser.

Har anmelderne truet Dem med at slå Dem ihjel?

En mente, at det var det, man burde gøre.

Det er jo uhørt!

Folk, der truer med den slags, gennemfører sjældent.

Næ, Weyse, det er breve fra folk, som jeg troede, vidste bedre.

Vi i Danmark er ved at udvikle den samme kynisme som i Tyskland.

Vi mener ikke, at der er plads til folk, der er en smule anderledes.

- Så er der morgenbrød. - Hvor er Max?

- Han sover. - Hvordan har hovedet det?

Fint. Rigtig fint. Det banker lidt.

Ved du hvad? Vi kommer til at lave reklamefilm.

Ved du hvorfor? Vi har noget -

- som Sylvester Hvid og de andre bureauer ikke har.

- Gæld? - Philip...

Jeg har Danmarks bedste og mest berømte skuespiller.

Weyse. Det får vi ham aldrig med til.

Jeg talte med ham i nat. Han synes, det var en bedårende idé.

- En bedårende idé. - Hans egne ord.

Det er jo fantastisk! Så mangler vi jo bare nogle kunder -

- og at finde ud af, hvordan vi får råd.

Det er småting.

Olga?

Der er brev til dig fra doktor Ploug. Det er sendt fra Schweiz.

- Hvorfor siger han, at han kommer? - Han har ikke sagt, at han kommer.

- Det har du da selv fortalt. - Du skulle ikke blande dig.

I hvad?

Han har døjet med podagra. Han fandt et sanatorium i Schweiz.

- Han spurgte, om jeg ville tage med. - Gjorde han?

Det er det, jeg fortæller dig. Jeg sagde ja for at få ham af sted.

Så sprang jeg fra i sidste øjeblik.

Jeg troede, I havde spillet bridge hele vinteren. Olga, har I ikke?

- Jo. - Skal du ikke se, hvad han skriver?

Der står det samme som i de andre breve.

- De andre? - Han har sendt brev hver dag.

Også før vi tog herover.

- Han vil giftes. - Hvad vil han?

Du hørte godt, hvad jeg sagde. Vil du godt holde op med det der!

Det kommer ikke til at ske. Jeg skal ikke giftes. Nej, vorherre bevares.

Det er de børn igen.

Du kan sige, hvad du vil, men de opfører sig fuldstændig kulret!

Det var aldrig sket, hvis deres far havde været her.

Det lyder, som om hele huset er...

Det er bare os, fru Fjeldsø.

Ja, vi spiller bare lidt kegler. Smut ned og rejs dem om.

Du væltede dem alle sammen. Kan du ikke prøve igen?

Mor! Far er kommet!

Goddag, Alice.

- Hvad laver du her? - Spiller kegler.

Far bliver. Ikke, far?

Jo, jo. Men måske vi skulle pakke det sammen nu, børn.

Jeg har også noget, jeg skal vise jeres mor. Kommer du med, Alice?

Luk lige døren, Alice.

- Hvad skal jeg med dem? - Har du glemt, hvilken dag det er?

- Det er vores bryllupsdag. - Vi er ved at blive skilt.

Det er jo ikke gået igennem endnu. Indtil da er vi stadig gift.

- Du husker aldrig vores bryllupsdag. - Det vil jeg, hvis du skifter mening.

Det gør jeg ikke, Otto. Jeg vil skilles.

Det kommer til at koste mig alt.

Jeg sagde, at det brev ikke ville bevise noget som helst.

Det var dygtigt af dig at skaffe udtalelser om hendes utilregnelighed.

Jeg havde ikke noget valg. Jeg håber, at jeg kan bevise over for dig -

- at vi to hører sammen. Du og jeg.

Nå. Jeg har lovet børnene en tur på stranden. Vil du med?

Nej tak!

Hvem kommer først i vandet, unger?

- Vi skal ned og bade, ikke? - Jeg kommer nu.

Hr. Frigh er kommet. Det kan han ikke tillade sig, når hans kone er her.

For fanden! Han er også kommet her gennem alle årene.

Vi er også hans venner.

Vi kunne også godt blive her lidt.

Jeg mødte Morten dernede.

Du forstår at ødelægge den gode stemning!

Han ville ringe senere omkring de teglsten.

Jeg render fra Herodes til Pilatus for at skaffe materialer -

- der er til at betale, og Morten vil gøre det dyrere.

Det er dyrt at gå ned i kvalitet.

Han havde læst om en sag, hvor de havde brugt noget jysk tømmer -

- så der allerede var svamp i etageadskillelsen.

Grosserer Madsen. Jeg var på vej hen til Dem. De skal ned og bade.

Ja, jeg ville høre Dem om...

Jeg har skrevet det ned, vi aftalte.

Jysk tømmer til den pris, Varming har oplyst mig i morges.

Hvis De signerer, så skal jeg sørge for, at det kommer videre.

Der kommer du. Har du hilst på hr. Madsen?

- Georg Madsen. - Alma Molin.

Deres mand har været så elskværdig at formidle kontakt til Varming...

- Hofjægermester Varming? - Ja, vi snakkede byggeri i går.

Jeg tænkte på Varmings træ.

Jeg har hørt om en kedelig sag med noget jysk grantræ, der var for vådt.

- For vådt? - Man kunne høre fuglene pippe i det.

Ja, det lyder ikke rart.

Det har jeg svært ved at forestille mig.

Det er førsteklasses og tørret efter alle forskrifter.

Det er jeg sikker på. Hvis De vil bede ham sende mig en vareprøve -

- og så er begge parter trygge.

Ja, det er ingen ulejlighed, hr. Madsen. Jeg taler med Varming.

Min hustru og jeg har netop talt om at blive her et par dage mere.

Så kan vi se på det sammen.

Så har fruentimmeret også fået skruet sig ned i badedragten.

Var det derfor, vi skulle herud?

- Jeg mødte ham tilfældigt. - Gjorde du?

Det her faldt ud af din jakke i aftes.

Alt det med at være for træt til at køre videre var løgn.

Vi skulle herud, så du kunne tale med hr. Madsen.

Jeg hjælper ham af med noget træ.

Hvornår har Varming købt træ? Hvorfor er det din opgave?

Han er en gammel, god kunde af huset i mange år.

Det er et æresanliggende. Jeg ved ikke, hvad det hedder på svensk.

Så bliv du og klar dit æresanliggende! Jeg rejser i dag.

- Vi bliver her. Sammen. - Jeg rejser.

Godt så rejs! Rejs! Hvis du kan finde penge til at rejse for!

Tror du, vi er her for sjov? Tror du, jeg strunter for fem flade ører?

Det her handler om os to!

Burmeister & Wain... Jeg tror, det er likvidation.

Alle mine aktier er væk.

Det forbandede træ er det eneste, jeg har tilbage.

- Er træet dit? - Gu er det mit!

Købt for Varmings penge.

- Hvordan kan du det? - Han har kontanter stående hos os.

- Det er jo... - Det er et lån!

Pengene kommer tilbage, men fortjenesten er min.

Bedrageri.

- Du bliver opdaget! - Selvfølgelig ikke!

Alma, tag dig sammen! Sig, vi bliver her et par dage mere.

- Der er et brev fra Ane, far. - Er der det? Hvad skriver hun?

Hun har lavet sin første hat. Her er et fotografi af den.

- Hun ser glad ud. - Ja.

- Jeg ved, hvad du tænker om barnet. - Det er for sent nu.

- Nå, hvordan lykkedes det? - Med vandvarmeren?

Nu varmer den, men den er moden til udskiftning.

- Den må holde resten af sæsonen. - Dine gæster må bade i koldt vand.

- Hr. og fru Molin rejser jo i dag. - Nej, de bliver nogle dage mere.

Har du hørt, at Morten har været her i nat?

- Har han det? - Det siger pigerne.

Jeg hører, at De bliver nogle dage. Hvor hyggeligt!

Så er der tid til at lære Dem at svømme.

Hvorfor smider De ikke tøjet og hopper i med mig?

Ja, der kan De se.

Det er ikke nogen dårlig idé, vel?

Tekster: Esther Fröhlich Dansk Video Tekst