All language subtitles for Darkness.Those.Who.Kill.S03E08.DANISH.WEBRip.x264-ION10.da

Tak.

Hvornår har I set Alberte sidst?

Jeg skal spørge, om I ved noget
om hændelsen ved togvognen.

Frederik? Vi har tjekket kælderen.

Der var hun ikke?
Så tjek staldene.

Gå derned med det samme.

Alberte, du kommer med os.

I marts sidste år købte du en hest
af Breidablik for 80.000 kroner.

En hest, der ikke eksisterer.

-Hvor fik du pengene fra?
-Det ved du jo godt.

Så du har gjort det før?
Altså stjålet.

Lidt. Hvis de gamle havde kontanter
liggende fremme.

Mange var for demente til at opdage,
at noget var væk.

-Udvalgte du de demente?
-Nej.

Jeg valgte dem uden familie,
så ingen opdagede det.

Så du overtalte Dagmar til
at bruge arven på en bil?

Det var Dagmars egen idé,
at vi skulle på ferie sammen.

Ved du, hvad jeg tror?
At det var din idé.

Du slog hende ihjel for pengene.

-Nej.
-Du solgte bilen tre dage efter.

Jeg hørte, at hun var død,
og hun ikke havde arvinger.

Kan du kende det der?

Det stjal du fra Victor Bertelsen.
Hvor er det nu?

Jeg brændte det.

Slog du Victor ihjel?

Han havde lungebetændelse.
Jeg prøvede at redde ham.

Gjorde du det?

-Ja, det gjorde jeg.
-Okay.

Bad Jon dig om at gøre de ting
for at skaffe pengene?

Nej.

Du flyttede ind på Breidablik,
da du var 18.

Hvorfor det?

Fordi jeg havde boet der før.

Okay... Hvornår?

Da jeg var 11, med min mor.
Tre år efter flyttede vi igen.

-Hvorfor skulle I flytte?
-Det ved jeg ikke. Spørg hende.

Medmindre hun har drukket sig ihjel.

Jon bad dig om at skaffe pengene,
så Breidablik ikke gik konkurs.

Jeg tror, at Jon er den skyldige,
og du tager faldet for det.

I går blev du så vred,
at du nær slog ham ihjel.

Jeg kan forstå det. Du har altid
været der for ham, men han svigter.

Men jeg kan ikke forstå,
hvorfor du beskytter ham nu.

Er du bange for ham?

Alberte?

Hvor gammel var du, da Jon begyndte
at gå i seng med dig?

Det var derfor,
din mor ville flytte derfra, ikke?

Fordi Jon begyndte at misbruge dig.

Hvad fanden snakker du om? Hvad?

Hvem fanden tror du, du er?
Hold din kæft, din møgso!

Du ved ikke en skid!

Jeg stjal bilen...

og jeg stjal frimærket.

Men jeg har ikke gjort Dagmar
eller Victor noget.

Og Jon vidste ingenting.

-Hun beskytter ham.
-Ja.

-Hvordan ved du det med misbruget?
-Adfærden og afhængigheden af ham.

Hvorfor flyttede hun så tilbage,
da hun blev 18?

Han groomede hende. Hun vil ikke
se sig selv som et offer.

Hun vil tro, at de er ligeværdige,
og at han elsker hende.

-Men det gør han ikke?
-Det gør han vel på en måde.

Noget ved branden for 12 år siden
irriterer mig grænseløst.

En tidligere beboer fortalte, at Jon
og Sebastian var hinandens arvinger.

Jeg tænker,
at Jon slog sin bedste ven ihjel

for at blive eneejer af Breidablik.
Jeg skal have snakket med ham.

Hvad så?

Jeg ved, at jeg bliver ved med
at køre rundt i det,

men Margit sagde noget om Frej,
som jeg ikke kan slippe.

Ingen så, at Alberte var gravid.
Hun rejste i efteråret

og kom tilbage i april
med en to måneder gammel dreng.

-Du tror, at Frej er Marias søn?
-I teorien, ja.

Alberte må have
registreret ham som sin egen.

-Jeg undersøger, hvor Frej er født.
-Okay.

Hvad med en DNA-test?
Er det noget, man kan?

Hvis hun har født alene, kan jeg få
en kendelse, men ikke lige nu.

-Okay.
-Kom nu hjem.

Ja.

-Hvad med dig?
-Jeg kører hjem i aften. Vi ses.

-Davs.
-Hej.

-Hvad kan jeg hjælpe dig med?
-Jeg ville høre mere om branden.

Igen? Jeg afgav forklaring i nat.

Nej, branden for 12 år siden.
Hvor Sebastian Marstrand døde.

Ja, okay. Hvad med den?

-Hvilken bygning var det?
-Et bindingsværkshus vi renoverede.

Sebastian glemte at slukke en lampe,
og den antændte byggematerialerne.

-Så branden var ikke påsat?
-Det mente politiet ikke.

Nej, de kunne ikke fastslå,
om den var påsat.

Passer det, at du arvede
efter Sebastian og blev eneejer?

-Altså om jeg startede branden?
-Ja, måske.

Jeg var i Odense den weekend.
Lørdag spiste jeg ude med venner

og var tilbage på hotellet
ved 11-tiden.

-Et præcist minde efter lang tid.
-Næste morgen blev jeg ringet op.

Jeg husker den weekend ret tydeligt.

Sebastian Marstrand
var min bedste ven.

Breidablik var
vores fælles livsværk.

Og det at jeg arvede ham...

Ved du, hvor stor arveafgiften er
for en person, der ikke er familie?

Jeg havde ingen økonomisk fordel
af Sebastians død.

Tværtimod. Vi klarede den kun
med nød og næppe.

Har du flere spørgsmål?

-Nej, ikke lige nu.
-Du siger bare til.

Tak for det. God arbejdslyst.

-Hvad ville han?
-Ikke noget.

Hej.

Hej.

Er der sket noget?

Jeg fortalte Ulrik om Bjørn

og min mor og Sebastian.

Det kunne han ikke tage,

så vi er ikke sammen mere.

Det er jeg ked af at høre.

Ja...

Jeg vil gerne sige undskyld for det,
jeg sagde.

Jeg ved, at du vil hjælpe, men du
fik mig til at tænke på Sebastian,

og jeg blev bange for at håbe igen.

Det forstår jeg også godt.

Frederik?

Albertes mor er her.

Hendes mor?

-Dav.
-Hej.

-Frederik Havgaard.
-Karin.

-Du har sagen mod Alberte.
-Ja, jeg efterforsker den.

Værsgo at sidde ned.

Jeg er her bare for at sige,

at ligegyldig hvad
Alberte har gjort,

har hun ikke selv fundet på det.

Jon Simonsen fik hende til det.

-Hvorfor tror du det?
-Han styrer hende.

Det har han gjort i mange år.

Da vi flyttede til Breidablik,
knyttede hun sig hurtigt til Jon.

I begyndelsen glædede det mig,
at hun havde fået en slags far.

Jeg ved godt,
at det var super naivt.

Da hun blev 14,

besluttede hun
at flytte op i hovedhuset til Jon.

Jeg tror,
at alle på Breidablik vidste...

at det foregik,
men ingen gjorde noget.

Hvorfor ikke?

Vi var alle sammen bange for Jon.

Og jeg...

Jeg havde det ret skidt
i den periode.

Kun Sebastian turde rigtig
sige noget til Jon.

Sebastian Marstrand?

En dag Jon ikke var hjemme, sagde
han, at jeg skulle køre Alberte

til Skanderborg, hvor han havde
fundet en lejlighed til os.

Hvad sagde Alberte til det?

Det ville hun fandeme ikke!
Hun blev skidesur.

Jeg måtte nærmest tvinge hende
ind i bilen.

Hun stak af og blaffede tilbage
til Breidablik mange gange.

Når Sebastian fandt ud af,
at hun var der,

ringede han til mig,
og jeg kørte op og hentede hende.

Så Sebastian sørgede for,
at Alberte og Jon ikke var sammen?

Han truede Jon med politiet,
hvis ikke han stoppede det.

-Hvor ved du det fra?
-Jeg hørte det.

En af dagene
hvor jeg hentede Alberte,

hørte jeg Jon og Sebastian skændes
inde i køkkenet.

Sebastian sagde, at han var færdig
med at holde hånden over Jon.

Og hvis Jon ikke forlod Breidablik,
ville han gå til politiet.

-Hvornår hørte du det?
-Det ved jeg ikke...

Jeg tror, det var engang
midt i januar i 2011.

Cirka et par uger
inden Sebastian døde.

Godaften.

Jon, kan vi lige snakke sammen?

-Vi sidder midt i maden.
-Det kan jeg godt se.

Det ser godt ud.
Det tager kun et par minutter.

Hvad vil du?

Jeg talte med Karin. Albertes mor.

Dit forhold til Alberte startede,
da hun boede her som barn.

Det er ikke rigtigt.

Så det passer ikke, at Alberte
flyttede ind hos dig som 14-årig?

Karin er alkoholiker. Vi måtte tage
os af Alberte, fordi hun ikke kunne.

Det skammer hun sig nok stadig over,
så hun opfinder de anklager.

Så jeg får ikke samme historie, hvis
jeg taler med dem, der boede her?

Karin sagde, at Sebastian Marstrand
fik dem til at flytte dengang.

Sebastian stoppede dit misbrug
af Alberte.

Har du et spørgsmål?

Husker du dit skænderi med Sebastian
få uger inden branden?

Nej, det har jeg ingen erindring om.

Karin sagde ellers,
at det var ret voldsomt.

Sebastian truede dig med politiet.

Hun lyver.

Okay.

Det tager cirka tre timer
at køre herop fra Odense,

så du kunne være kørt herop, sat ild
til gården og nå tilbage til Odense.

-Det kan lade sig gøre.
-Ja, men det gjorde jeg ikke.

Nej... Det snakker vi om, når jeg
har talt med de gamle beboere.

Gå ind og nyd din suppe,
inden den bliver kold.

Hvor gammel var Alberte,
da I flyttede ind på Breidablik?

Jeg tror, hun var 13, 14.

Gik Jon i seng med hende der?

Ja...

Jeg kunne ikke se det dengang.
Det regnede jeg først ud senere.

Hvordan regnede du det ud?

Altså, min mor flyttede jo
til Sjælland.

Bjørn og jeg ville så gerne
blive på Breidablik,

men vi vidste ikke, om vi ville
få lov, for vi havde ingen penge.

En aften sagde Jon,
at selvfølgelig skulle vi blive,

fordi Breidablik var vores hjem.

Vi var sindssygt lettede.

Et par dage efter
skete det første gang med Jon.

Fortalte du det til nogen?

Nej.

Bjørn vidste det bare,
men ikke fordi vi snakkede om det.

Det er lang tid siden,
og Jon var altid sød ved mig.

Det retfærdiggør ikke de ting,
han gjorde.

Men han har aldrig
tvunget mig til noget.

Derfor er det stadig et overgreb.

Det er okay.

Jeg kom væk fra ham.

Det gjorde du.

-Kom I bare.
-Ja, tak.

Vi skal lige have åbnet døren,
ikke også, Frej?

Sådan.

Hvad med ham der?
Han begynder at dreje sig lidt.

Hej.

Behandler de dig ordentligt? Godt.

Skal vi sidde ned?

-Frej, jeg snakker lige lidt, okay?
-Ja.

Når det her er forbi,
skal du komme hjem til Breidablik.

Ja.

Ja...

Og så har jeg brug for, at du tager
ansvar for Sebastian Marstrand.

Du gjorde det bedste for os begge,
men jeg vidste ingenting.

Er vi enige?

Hvis du elsker mig lige så højt,
som jeg elsker dig,

lever du op til dit ansvar.

Ellers skal du ikke komme hjem.

Og så er du alene.

Forstår du, hvad jeg siger?

Du ved godt, det ikke er for sent
at anmelde Jon, ikke?

Jo.

Men jeg kan ikke overskue afhøringer

og måske sidde i en retssal
over for ham.

Jeg har ikke lyst til
at se ham igen.

Er Jon far til Sebastian?

-Nej, undskyld...
-Det er fint.

Det er han ikke.

Jeg har hele tiden sagt sandheden.
Olivier var faderen.

-Jeg finder mit tog.
-Ja, selvfølgelig.

-Jeg ringer.
-Gør det.

God tur.

Hej.

Journalen viser, at Alberte var
indlagt tre dage, da hun fik Frej.

Og jeg har nogle jordmoderjournaler.
Jeg kan ikke få en kendelse.

Det er fint.
Tak, fordi du undersøgte det.

Jeg har også lidt nyt om mordbranden
for 12 år siden.

Jon havde åbenbart et motiv mere.

Sebastian Marstrand truede med at gå
til politiet på grund af Alberte.

Jeg konfronterede Jon med det,
han benægtede selvfølgelig.

-I dag besøgte han hende i arresten.
-Hvordan fik han lov til det?

Han havde Frej med.

For en time siden
tilstod Alberte mordbranden.

Hvad?

-Ja.
-Så hun påtager sig skylden nu?

Hun var måske rasende på Sebastian
for at holde hende og Jon adskilt.

Hvis hun startede branden,
er det fordi, Jon bad hende om det.

-Hun påstår, at han er uskyldig.
-Fordi hun ikke tør andet!

Hvad nu? Slipper han af sted med det
og kan styre alt derude igen?

Ja, altså...

Alberte har tilstået.
Jeg kan ikke gøre mere.

Jon?

-Skal Simon hente Frej?
-Ja, ja. Det gør han bare.

Jon...

Hvorfor gjorde Alberte det?

Var hun jaloux?

Hun prøvede at brænde jer inde...

Det er noget, fra før du og Simon
boede her. Bland dig udenom.

Men hvorfor var Louise
så interesseret i Frej?

Margit, jeg gider ikke...

Du skal påtage dig skylden
for Sebastian Marstrands død.

Du udnyttede en 15-årig
til at begå drab.

-For at komme af med den eneste...
-Jeg tvang aldrig Alberte til noget.

Du voldtog Maria Jepsen.

Det var betalingen for,
at hende og Bjørn blev boende her.

Hvor kender du Maria fra?

Du deltog i eftersøgningen
af hendes barn. Som profiler?

Du tror måske, at Frej...
At jeg havde... Er det dét?

Du troede, jeg var kidnapperen?

Passer jeg på den profil?

Hvad?

I fandt aldrig den dreng, gjorde I?

Nej.

Ud fra din viden om kidnapninger,
hvem var det så?

En kvinde.

Det udelukker vel mig.

Så, en kvinde.

Hvilken type?

Enten er hun teenager,
starten i 20erne eller over 40.

Hun kan selv have mistet
et barn for nylig.

-Interessant... Enlig?
-Ikke nødvendigvis.

Hun kan sagtens have en mand.
Sandsynligvis yngre eller ældre.

Passede nogen omkring Maria
på den profil?

Nej. Maria kendte ikke nogen
i København.

Kun kommunen og pigerne
fra støttegruppen for unge gravide.

Mistede en i støttegruppen sit barn?

Jeg skal bede dig om
at forlade min ejendom.

Jon?

Sager om seksuelt misbrug af børn
bliver aldrig juridisk forældede.

Der kan komme en dag,
hvor de anmelder dig.

Jeg har sendt alt om Dagmar-sagen
til Nordjylland.

-Fint. Så kan du tage hjem.
-Vi ses.

Bertram?

Ja?

Jeg ved godt, at jeg var imod
vores samarbejde i starten,

men du har gjort det godt.

Tak.

Du kan overveje at søge
en fast stilling her, hvis det er.

Ja, det vil jeg...

-Vi ses i morgen.
-Det gør vi.

Hej, Louise.

Jeg vil bare høre, hvor du er.
Ring lige tilbage.

-Hej.
-Kan jeg hjælpe med noget?

Arbejder Anja Müller stadig her?
Jeg prøvede at ringe, men uden held.

Nej.

Louise? Louise Bergstein?

-Trine Søe.
-Jeg husker dig. Kan vi tale sammen?

-Jeg var på vej hjem.
-Det tager fem minutter.

-Vi ses dernede.
-Ja, det gør vi.

Det drejer sig om Maria og
Sebastian. Jeg skal tale med Anja.

Sagen påvirkede os meget.
Især Anja.

Hun gik ned med stress
og måtte sygemelde sig.

Jeg skal have navnene på dem
i støttegruppen.

Jeg kan ikke udlevere
personfølsomme oplysninger.

-Især ikke i en tvangsfjernelsessag.
-Sagen faldt ud til Marias fordel.

Ja... Det burde den måske ikke
have gjort.

Undskyld, men det mente jeg.
Og Anja.

Hun kæmpede for,
at Maria måtte beholde Sebastian.

Ja, i starten.

Så skete der alt det med Marias bror
og hendes voldsomme reaktion.

Til det endelige møde i udvalget,
anbefalede Anja tvangsfjernelse.

Men udvalget stemte imod.
Måske for at spare penge.

Undskyld, hvornår kom Anja tilbage
fra sygemeldingen?

Det gjorde hun ikke.
Hun sagde op og flyttede til Østrig.

Manden var østriger, han var blevet
pensioneret. Han var en del ældre.

-Hvor har du været?
-I København, efter Anja Müller.

Hun var Marias sagsbehandler.
Jeg fik ikke fat på hende.

Chefen fortalte, at Anja og manden
flyttede til Østrig for 3 år siden.

Jeg tror, at Anja tog Sebastian.

Hun var sammen med Maria hele dagen,
hvor Sebastian blev kidnappet.

Manden, Ernst, hjalp til.
Imens Anja var her med Maria,

var han i bilen med Sebastian
på vej til Østrig.

Anja sygemelder sig,
siger op og følger efter Ernst,

og så registrerer de ham på en eller
anden måde som deres egen.

-Teoretisk set, er det muligt.
-Vi kan køre derned nu.

Det skal køre
igennem det østrigske politi.

Jeg vil selv derned.

Jeg ved,
at jeg tog fejl omkring Frej,

men Anja passer på profilen.

Det er derovre.

Ja...

Vi prøvede i så mange år.

Da vi så...

besluttede os for at adoptere,
var Ernst blevet for gammel.

Vi kunne ikke blive godkendt.

Så vi var nødt til
at blive ved med at forsøge selv.

Og det lykkedes en enkelt gang.

Men jeg mistede barnet
i femte måned.

Maria er stadig så ung.

Hun kan få andre børn.

I må ikke tage ham fra os.

Jeg er hans mor.

-Hej.
-Hej, Louise.

Nu skal du se.

Her er kontrakten.

Du skal bare skrive under der.

-Det er mit lille salær.
-Ja, det aftalte vi jo.

Og køber overtager den med alt.

-Men se, om du vil have noget.
-Det gør jeg.

-Hej.
-Hej.

-Hvordan går det med jer?
-Godt.

Han var meget ked af det i starten.

Han savnede Ernst og Anja.

Men Louise har boet hos os,

og det har hjulpet.

Det var godt.

Hvordan har du det med ham?

Jeg elsker ham.

Men det er svært.
Er det okay at sige det?

Ja, selvfølgelig.
Det forstår jeg godt.

-Hej. Er du Frederik?
-Ja.

-Hannah.
-Hvor er fødselaren?

Der var du.

Hej.

-Tillykke.
-Tak. Havde du en god sommer?

Ja, surfferie med Karl. Jeg er
radbrækket, men han havde det sjovt.

Tillykke fra Jens.
Det går ikke så godt på Breidablik.

-Simon, Margit og andre flytter væk.
-De har to piger, det forstår man.

Ja, præcis.

-Der er drinks! Kommer I med?
-Ja, tak.

Tak, fordi I kom.
Det betyder meget for mig.

Jeg er dårlig til at fejre mig selv.
Det har jeg ikke prioriteret

eller har haft folk omkring mig,
som ville fejre mig.

Så det betyder meget for mig,
at I er her.

-Skål!
-Ja, skål!

Skål.

Vil du også have lidt?

-Værsgo.
-Tak.

Tekster af: Sheila N. Hasahya
plint.com