Original subtitles

Hej.

Hej.

Hej. Er det dig, der har sovet nede i togvognen?

Ja. Jeg tror, vi mødte hinanden i gårdbutikken i går. Louise.

Hej. Margit. Jon var lige forbi at fortælle om dig.

Du kan bare gå ind i huset og tage noget mad.

Dejligt.

Unger, I skal lige hilse på Louise.

-Det er Laura. -Hej.

Og Frej og Mille.

-Mille? -Hej.

Kom nu ind. Skynd jer lidt. Vi har travlt.

-Ja, Mille, tager du Frejs sele? -Ved du, hvor Jon er?

Er han oppe hos sig selv?

-Nej, jeg tror, han er i stalden. -Okay. Tak. Jeg finder ham.

Alberte?

Har du fået morgenmad?

Hvad hedder hun?

-Hende, der kom i går. -Hun hedder Louise.

Hvad laver hun her?

Hun er gået fra sin kæreste og overvejer at flytte ind.

Knepper du hende?

Du lader hende være.

Og så hjælper du os andre med at tage godt imod hende.

Er det forstået?

Og så får du ryddet op i denne her svinesti.

-Nå, du fandt noget at spise. -Ja.

Jeg tænker også, jeg vil hjælpe med aftensmaden.

Nej, det skal du ikke tænke på. Nu skal du bare lande først.

-Jeg er ked af, jeg bare dukker op. -Hvorfor? Det sagde jeg, du kunne.

Men jeg er oprigtigt interesseret i at flytte herop.

Hvis det er muligt. Jeg ved ikke, om der er en andel ledig,

eller om I overhovedet kører med andele?

Som jeg fortalte dig, var vi fem, der købte Breidablik sammen.

Anja og Henrik, de var kun med de første fem år.

De bor i Thailand nu. Det jyske klima blev for meget for dem.

To år senere flyttede Anders.

Kollektiv blev sgu aldrig ham. Han købte sin egen gård.

Så var der kun mig og Sebastian tilbage.

Han døde i en brand for en del år siden.

Så ja...

Siden har jeg selv ejet Breidablik. De andre beboere lejer sig ind.

Okay.

-Gælder det også Margit? -Ja, har du mødt hende?

Jeg sagde hej i morges og hilste i gårdbutikken i går.

Simon, hendes mand, har fuldtidsjob i Aalborg,

men Margit arbejder primært her på gården.

Det må være dejligt at kunne fordele tingene lidt, når man har tre børn.

Det er kun de ældste, der er deres. Frej er min søn. Men...

Margit afleverer ham i børnehaven, når hun skal køre pigerne i skole.

Sådan er det i et kollektiv.

Børnene bliver et fællesprojekt. Frej er vores alle sammens søn.

En andel kan du ikke købe. Men...

Du kan leje dig ind, hvis vi kan blive enige.

Enige om hvad?

Om du passer til at bo her. Jeg skal vide lidt om dig.

Ja, selvfølgelig. Det er klart.

Frej sover klokken otte. Bare kom op efter det. Velbekomme.

Tak.

Jon bor på første sal i hovedhuset. Jeg var deroppe, men fandt intet.

Det virker, som om han bestemmer alt.

Han lader kun folk, som han kan kontrollere, flytte ind.

-Indrømmede han, at han er ejeren? -Ja, ja.

Og alle dem, der bor der nu... Ved vi, hvor længe de har boet der?

Nej, men jeg har på fornemmelsen, der har været ret stor udskiftning.

Og Sebastian, hans sidste medejer udover Jon, døde i en ulykke.

Sebastian?

-Det var i forbindelse med en brand. -Okay.

Jeg prøver at finde ud af, hvad det var.

-Og du stødte ikke på Alberte? -Nej, men jeg skal nok finde hende.

Så du tager tilbage igen?

Ja, jeg har en aftale med Jon om, at vi skal tale sammen i aften.

Jeg prøver at få ham til at tale om Alberte.

Måske ved han noget om frimærket.

-Så du kommer tilbage igen i morgen? -Ja, det gør jeg, men ikke her.

Flere fra Breidablik arbejder i Aalborg.

Så finder vi bare et andet sted. Jeg giver besked.

-Gider du lige at følge mig ud? -Ja.

Jon har en søn, der er omkring tre år gammel.

-Hvem er moren? -Jeg ved det ikke.

Hvad hvis det var Jon, der kidnappede Sebastian dengang?

Hvorfor skulle han det?

Fordi han mente, at Marias barn tilhørte Breidablik.

At han var kollektivets barn.

-Så er han jo sindssyg. -Ja.

Maria forlod Breidablik mod hans vilje. Måske var det hævn?

-Han er måske far til Marias barn? -Måske.

Måske var det også det, Bjørn ville sige til mig dengang.

Jeg ved godt, vi har gang i en anden sag lige nu og...

Er du ikke sød at undersøge det med den dreng?

Jo. Jeg skal nok se, hvad jeg kan finde ud af.

-Tak. Han hedder Frej. -Frej. Tjek.

-Pas på dig selv, ikke? -Ja. Ja, vi ses.

Mille, læg den mobil, ikke? Nu spiser vi.

Du skal lige hilse på min mand. Simon?

-Hej. Simon. Godt at møde dig. -Louise. I lige måde.

-Kan du holde varmen i togvognen? -Ja, det var så fint.

Ellers må du sige, hvis du har brug for hjælp med generatoren, ikke?

-Så. -Louise, du kan bare sætte dig der.

Der er cajun-kylling i aften, og...

det skal se sådan ud, siger Margit. Jeg har ikke brændt det på.

Ja, før vi siger velbekomme,

så skal vi lige hilse på Louise, som sidder dér. Hun kom i går aftes.

Hej.

Lige nu bor hun nede i togvognen, men jeg håber,

alle vil være med til at overbevise hende om at blive mere permanent.

Jeg ved slet... Det må jeg gerne sige, ikke?

Godt. Hvis I vil vide mere om Louise end det, jeg har fortalt,

så synes jeg, I skal spørge hende selv.

-Tre, to, en... -Velbekomme!

-Vil du gerne have vand? -Meget gerne.

Louise havde ret. Der var en dødsbrand på Breidablik.

-Hvornår var det? -Januar for 12 år siden.

Sebastian Marstrand sov på første sal og nåede ikke ud.

Der blev ringet til alarmcentralen klokken 3.30,

men brandvæsnet kunne intet gøre, da de nåede frem.

Hvordan opstod branden?

Sebastian var i gang med at renovere.

Han havde glemt at slukke en halogenprojektør,

men i løbet af natten antændte strålevarmen nogle byggematerialer.

"Utilsigtet dødsbrand forårsaget af offeret selv."

Er det ikke muligt, at nogen kom om natten

og tændte for lampen og sørgede for, at den antændte materialerne?

I teorien, jo. Men det bliver svært at bevise 12 år efter.

Hvad hvis jeg finder nogen, der boede der for 12 år siden,

som gerne vil tale med os?

Gør det.

I bliver et par dage til, kan jeg regne ud?

Ja, det ser sådan ud.

Tak.

Hvem var hende, der kom for sent til middagen?

Hun hedder Alberte.

Hun virker, som om hun er sådan lidt uden for det hele.

Har hun snakket med dig?

Nej, nej.

Alberte arbejder uden for Breidablik i perioder.

Når hun kommer tilbage, skal hun lige tilpasse sig fællesskabet igen.

Hvor bor hun henne herude?

Det er sådan lidt forskelligt. Hun er en fri fugl. Skål.

Skål.

Hvor længe har hun boet herude?

Siden hun var 18. Hvorfor blev du psykolog?

Jamen...

Det kan jeg ikke huske. Hvorfor blev du leder af et landbrugskollektiv?

-Ja, det ved jeg udmærket godt. -Nå.

Det var det med at ville gøre verden til et bedre sted.

Hvorfor er du gået fra din kæreste?

Jeg ville gerne flytte på landet, men det ville han ikke.

Der må være mere. Ellers behøvede du ikke at gemme dig for ham.

Slår han dig?

Nej.

Hvad er det så?

Han vil have en familie, og det er jeg ikke sikker på, jeg gerne vil.

-Med ham eller generelt? -Jeg ved, det er svært at forstå.

Nogle kan ikke se sig selv i en familie.

Det handler ofte om, at den familie, de var i som børn, ikke fungerede.

Jeg synes nu sjældent, at det er så simpelt.

Er du tæt på dine forældre?

Er det vigtigt, i forhold til om jeg passer ind her?

Ja, det synes jeg. Det er et kollektiv.

Begge mine forældre er døde.

-Er det længe siden? -Min mor, ja.

Min far døde sidste år.

Vi havde ikke haft kontakt længe.

Hvad døde han af?

Kræft. Men det fandt jeg først ud af for nyligt.

Han valgte ikke at kontakte mig.

Det var selvfølgelig hårdt at finde ud af.

Ja.

Sådan. Så kan du justere her. Og så prøv at komme med.

Og så her...

Den er på batteri. Du kan bruge den, når du skal slukke generatoren igen.

Tak.

-Sov godt. -I lige måde. Sov godt.

Hej Anna. Jeg håber ikke, jeg forstyrrer.

Det var godt.

Kan du tage Carl i weekenden? Jeg sidder fast i Aalborg.

Ja, det ved jeg ikke.

Mandag. Det kan også være tirsdag.

Det er fint. Jo, du tager ham bare hele ugen. Det er klart.

Det kan jeg godt se. Men gider du sige til ham, at jeg...

Og så fik denne kvajpande stjålet både vores pas og vores penge

og vores dankort og vores billetter.

-Som om det var min skyld. -Det hele.

Fordi du bagte på den ungarske tjener, ikke?

-Det var sgu da ikke derfor. -Det var sgu da derfor.

Vi var nødt til at tage hjem igen efter fire dage.

Det var nok verdens korteste interrail-tur.

Det skal jeg eddermaneme love for.

-Tager du med til Algarve i år? -Vi har ikke snakket om ferie endnu.

-Hvad? -Vi har bare ikke nået det.

I har været kærester i et halvt år. Kom dog ind i kampen, Ulrik.

Det er, fordi mine forældre har et hus i Algarve.

Og vi plejer at tage derned en uge hver sommer.

Og så tænkte jeg bare, at du skulle med i år.

Det lyder superhyggeligt.

-Hvis du har lyst. -Ja, ja, jeg vil vildt gerne med.

-Dejligt. -Du er velkommen.

-Tak. -Hvor er du egentlig fra, Maria?

Mine forældre er oprindeligt fra Jylland,

men vi har boet i Singapore, indtil jeg var 18.

-Tobias fortalte, at du mistede dem. -Nej, Silje, det...

Det er så fint. Det er okay.

Jo, de døde i en bilulykke. Så rejste jeg tilbage til Danmark.

Silje, har du ikke en veninde, der har boet i Singapore?

Jo, Josefine. Hvad hed din skole?

SAIS. Stamford American International School.

Nej, hvor sjovt. Det var også den, Josefine gik på. Hvor gammel er du?

Jeg er 22.

Så har I været der samtidig.

Du må kunne huske Josefine. Der var få danskere.

Jeg var ikke glad for at gå der, så jeg skiftede inden gymnasiet.

-Er der nogen, der skal have kaffe? -Ja tak.

Maria?

Jeg ved godt, at historien om dine forældre er løgn.

Og alt det med Singapore, det er heller ikke rigtigt, vel?

Hey.

Hvorfor gjorde du det der?

Skal vi ikke sige, vi snakker om det i morgen?

-Maria. -Vi snakker om det i morgen. Kom.

-Maria... -Ulrik.

-Maria. -Vi tager den i morgen.

Hey...

Vi kan ikke være sammen, hvis ikke du fortæller mig, hvem du er.

Nej, lad være.

-Nej. -Jo.

Nej, Maria.

Du skal ikke tage dig af Alberte. Hun er sådan over for alle nye.

Nå. Hvorfor?

Bortset fra Jon, er hun den, der har boet her længst.

Det har givet hende lidt høje tanker om sig selv.

-Hvor bor hun egentlig henne? -I hovedhuset.

-Nå, oppe på første sal? -Nej, hun har et værelse i kælderen.

Det er lidt underligt, når hun er Frejs mor, men det fungerer for dem.

Hun rejser meget, så på den måde er det nok også bedre for Frej.

Er det okay, hvis jeg lige kører? Så kommer jeg tilbage senere.

-Ja, selvfølgelig. -Dejligt.

-Vi ses. -Hej.

Hvad skulle hende den nye?

Det ved jeg ikke. Hun fik en sms.

-Fra hvem? -Hvor skulle jeg vide det fra?

Margit fortalte mig, at Frej er Albertes dreng.

Ja. Det passer.

Jeg tjekkede hans CPR. Det er Jon og Alberte, der er hans forældre.

Jeg havde virkeligt håbet.

Ja, det havde jeg også.

Hvad med Alberte?

-Hun bor i hovedhusets kælder. -Jeg skaffer en ransagningskendelse.

Jeg kunne også prøve at finde ud af, hvad for et værelse det er, først.

Måske kan jeg finde frimærket.

Måske har hun det på værelset.

Jeg kan gå derned under aftensmaden og lede efter det,

-og så kører jeg igen bagefter. -Du løber ikke nogen risiko, okay?

Ja?

Hej.

Hej.

Du gik bare i morges.

Jeg ville ikke vække dig.

Jeg gjorde det, da jeg var teenager.

Fordi det er nemmere bare at fokusere på den smerte.

At det kun gør ondt dér.

Jeg...

Det har altid bare været mig og min bror og min mor.

Og vi har boet alle mulige steder.

Men da jeg var ni år flyttede vi ind i et kollektiv i Nordjylland,

og der blev vi.

Min mor blev gift, da jeg var 14.

Hun flyttede til Sjælland, mens min bror og jeg blev på kollektivet.

Og så...

Så gik der et par år, hvor vi ikke lige snakkede sammen.

Og så døde hun.

-Hvad døde hun af? -Hun blev dræbt.

Af min bror.

Der gik nogle måneder, før politiet fandt ud af, at det var ham,

så han prøvede at flygte.

Og det endte med, at de skød ham.

Jeg...

Jeg kan godt huske den sag.

Der er mere.

For tre år siden fik jeg en lille dreng.

Og fire dage efter fødslen blev han kidnappet...

og han er aldrig blevet fundet.

Jeg tænker på ham hver eneste dag.

Nu ved du det.

Du ved det hele.

-Hej. -Hvor har du været?

-Jeg har været i byen at handle. -Hvad har du købt?

Jeg købte dem her blandt andet.

Det er dig, der er Alberte, ikke?

Jeg hedder Louise.

Hvad hedder du mere?

Jensen.

Velkommen til Breidablik.

Tak.

-Hvad var det, du sagde, han hed? -Max Helstrand.

Han boede på Breidablik fra 2009 til 2013.

-Og nu har han et værtshus? -Det tror jeg ikke.

Hvis vi skulle snakke med ham, skulle vi mødes her.

Du flyttede ind på Breidablik i 2009?

2009, ja. Det var min kæreste, der gerne ville flytte på landet.

Men hun trivedes ikke derude, så hun flyttede igen efter et år.

Jeg blev. Jeg er uddannet murer, så mig kunne de åbenbart godt bruge.

Skål.

-De havde ikke alkoholfri. -Og du har ikke hørt om sodavand?

Hvem var "de"?

Jon Simonsen og Sebastian Marstrand.

De styrede Breidablik. Især Jon. Han var en magtsyg satan.

Hvis man satte sig op imod ham, så røg man bare ud.

Hvordan var Sebastian Marstrand?

Fuldstændig anderledes end Jon.

Det er faktisk utroligt, at de to var bedste venner.

Er I her på grund af branden eller hvad?

Hvorfor tror du det?

For dengang Sebastian døde, var vi alle sammen i chok.

Der var ingen, der troede, det kunne være andet end et uheld.

Men i dag,

der tænker jeg bare, at den brand, den ville passe Jon rigtig godt.

For der var ikke nogen af dem, der havde børn eller var gift.

Og så havde de gjort hinanden til arvinger.

Så Jon arvede Sebastians del af Breidablik?

Ja, ud fra hvad jeg har hørt, så gjorde han.

LOUISE BERGSTEIN, KONSULENT PERSONFARLIG KRIMINALITET

Kom så, børn.

-Jeg går over og putter Frej. -Ja.

Kom, piger. I går bare i forvejen. Jeg kommer om lidt.

Jeg bliver bare nødt til at spørge: Er du her på grund af Frej?

Er du fra kommunen eller sådan noget?

Selv om Alberte ikke kan finde ud af at være mor, så har Frej det godt.

Vi passer alle sammen på ham.

Og Jon er en god far.

Han tog straks ansvar for Frej, da Alberte kom med ham.

Da hun kom med ham?

Ingen af os vidste, at hun var gravid. Ikke engang Jon.

Hun tog af sted i efteråret, og vi så hende ikke i flere måneder.

Det var der ikke noget usædvanligt i.

-Hvornår kom hun tilbage med ham? -Året efter. I april.

Jon er en god far.

Du må ikke tage Frej fra ham.

Kan du sove godt?

Hvad laver du?

-Hun arbejder for politiet. -Hvem?

Louise.

Hun sagde, hun hed Jensen, men det er løgn. Hun hedder Bergstein.

-Hvor har du det her fra? -Hun arbejder for politiet, mand.

Hun er profiler eller et eller andet.

Okay.

Jeg har ikke fortalt hende noget.

Det har du heller ikke, vel? Nu går jeg ned og beder hende om at rejse.

Og du skaffer dig af med det frimærke. Hvor er det?

Det har jeg allerede gjort.

Hvorfor har du det?

Undskyld.

Hun har ikke noget på dig.

Jeg løser det her.

Okay?

Er du på vej væk?

Ja, det er jeg faktisk.

Vi skal lige snakke sammen.

Du hedder Louise Bergstein.

Du er psykolog med speciale i serieforbrydere.

Og du arbejder for politiet.

Det havde du ikke lyst til at fortælle mig?

Er du her på grund af Alberte? Og frimærket, går jeg ud fra?

Hey.

Det var Albertes patient, der ejede det frimærke.

-Han er død. -Hvad?

Men det vidste du vel godt.

Nej.

Nej, det anede jeg ikke.

Har hun gjort ham noget?

Hvorfor spørger du om det?

Fordi det er det, jeg har frygtet.

-Hvad? At hun ville slå ham ihjel? -Nej.

Eller...

Måske.

Jeg har beskyttet hende for længe.

Og hvorfor?

Fordi jeg troede, jeg kunne hjælpe hende.

Ændre det, hun er eller... er blevet gennem årene.

Det var naivt af mig.

Jeg troede, jeg kunne kontrollere hende.

Men det kan jeg selvfølgelig ikke.

Hun er væk i lange perioder uden kontakt. Sådan vil hun have det.

Og så aner jeg jo ikke, hvad hun foretager sig.

Har du bedt hende om at komme med penge til Breidablik?

Nej. Men hun ved godt, vi har brug for penge.

Er hun nogensinde kommet med penge før?

Ja.

For et år siden kom hun med et stort beløb.

Hun sagde, hun havde vundet i Lotto.

Og for et par dage siden kom hun så med det frimærke.

Og du har set det?

Ja, det har jeg.

Og det skal jeg selvfølgelig nok fortælle politiet.

-Det er 200.000 værd. -Det har hun ikke fortalt mig.

Hvad er det?

Den er låst udefra.

Det er Alberte. Alberte!

Alberte!

Alberte, luk op!

Alberte! Luk op!

Alberte!

Gå væk! Væk! Væk!

Jon?

Jon!

Jon!

Tekster af: Mette-Marie Kiberg plint.com