All language subtitles for Darkness.Those.Who.Kill.S03E06.DANISH.WEBRip.x264-ION10.da

-Har her boet nogen siden sidst?
-Nej, det har der ikke.

Jeg har været væk i fire måneder.
Har der slet ikke været nogen?

-Ikke nogen, der betaler husleje.
-Så. Stop.

Skal du slet ikke spørge,
hvorfor jeg er kommet hjem? Hva'?

Har du slet ikke savnet mig?

Jeg har savnet dig.

Nej, stop. Gå ned til dig selv.
Jeg skal lave det her nu.

Og smæk ikke med døren.

Alberte Hvilsted, 27 år. Har boet
de sidste fire måneder i Herning

og været handikaphjælper for Victor
Bertelsen, som døde på hendes vagt.

Dagen efter flyttede hun ud af sit
lejeværelse. Ingen ved, hvor hun er.

-Hendes telefon må være slukket.
-Hvordan døde ham Victor?

Han blev kvalt i forbindelse
med en alvorlig lungebetændelse.

Ifølge lægen havde Victor alvorlige
lidelser og nedsat lungefunktion.

-En lungebetændelse var livsfarlig.
-Motivet kan igen være økonomi.

Hun kan måske
have begået flere drab.

Jeg har inviteret Louise Bergstein,
som kan lave en profil af morderen.

-Ja, dig kender vi jo. Velkommen.
-Tak.

Når kvinder bliver seriemordere,
tilhører de oftest denne kategori.

Altså omsorgspersoner,
som slår deres patienter ihjel.

De kan ende med at begå mange drab,
fordi disse drab er svære at opdage,

da det går ud over dem, som i
forvejen er syge eller svækkede.

-Hvorfor gør de det?
-Groft sagt findes der tre typer.

Den første gør det
for spændingens skyld.

De er narcissistiske
og elsker at være i centrum.

Mange lider også af heltesyndromet.
De nyder at genoplive deres ofre.

Den anden type
vil på ingen måde være i centrum.

De dræber ofrene, når de er alene.
Her kan der være et økonomisk motiv.

Det kan starte som tyverier,
men udvikle sig og ende med drab.

-Men hvorfor?
-De vil have kontrol over andre.

-Og den tredje?
-Der er pengene igen drivkraften.

Men de slår først og fremmest ihjel,
fordi tyverierne ikke må opdages.

Så hvis Alberte er skyldig,
hvilken gruppe tilhører hun så?

Hvis I mener, at der er et økonomisk
motiv, så en af de to sidste.

Tak for hjælpen, Louise.
Hvad har du brug for?

Et par efterforskere, der kan
hjælpe mig med at finde ud af,

hvor Alberte har været
de seneste år. Har hun stjålet før?

Har der været andre mistænkelige
dødsfald blandt hendes patienter?

Okay.
To mand udover dig og Bertram.

Og I har til i morgen aften,
hvor vi holder status. Okay?

Godt. Tak.

Problemet er, at Victor Bertelsen
boede i en anden politikreds,

så Annie vil jo helst trække
på Midt- og Vestjyllands ressourcer.

Tak.

Forresten.
Tak for hjælpen med Maria.

-Jeg ved godt, at du løb en risiko.
-Det er fint.

-Jeg tog over til hende.
-Okay?

-Hvordan har hun det?
-Hun har det godt.

Hun studerer jura
og arbejder i et advokatfirma.

-Talte I om Sebastian?
-Lidt. Hun...

Hun siger, at hun er kommet videre.

Skal du bare sidde der hele dagen?

Du kan gå over i butikken
og hjælpe til.

Okay.

Har du slet ikke savnet mig?

-Hey!
-Forstyrrer jeg?

Nej, det er fint.

Hvad så?

Vi har sporet Albertes mobil
til et sted, hvor hun har boet før.

Det ser ud,
som om der er et mønster.

Hun rejser ud og arbejder i nogle
måneder og flytter hjem igen.

Hun bor på Breidablik.

-Hvad gør hun?
-Ja, det der gårdkollektiv.

-Hvor Bjørn og Maria boede.
-Præcis.

De må have boet der samtidig.

Jeg så hende bare ikke, da jeg
tjekkede den togvogn, Bjørn boede i,

og da jeg afhørte Jon Simonsen,
som er en af lederne der.

Det, jeg vil spørge dig om, er,
gider du at tale med Maria?

Hun kan have
noget brugbart på Alberte.

Hvorfor tager hun ud og arbejder?
Hvorfor kommer hun altid tilbage?

-Jeg kan tage afsted i morgen.
-Du kan også bare ringe.

Det er fint. Jeg skal alligevel
til København og ordne noget.

Det er vigtigt, at Maria ikke finder
ud af, at vi undersøger Alberte.

-Det... ved jeg godt.
-Men jeg skal sige det.

De andre spurgte efter dig
til aftensmaden.

Det er 200.000 værd.

Måske mere.

Vi bliver nødt til
at vente i nogle måneder.

Men så kan vi sælge det
på en onlineauktion.

Der er købere i USA til det.

Og ejeren?

Han opdager ikke, at det er væk.

Han melder det heller ikke stjålet.

-Fordi...
-Nej, nej. Det er fint.

Det har du gjort godt.

Du har jo savnet mig.

Hej. Hvad kan jeg hjælpe dig med?

-Er Maria Bech på arbejde i dag?
-Ja, det er hun. Hun er der.

-Tak.
-Selv tak.

-Hej.
-Hey.

Hvad... Hvad laver du her?

Jeg kommer egentlig for at stille
dig et spørgsmål. Til en politisag.

Okay.

Om en, du boede sammen med
på Breidablik. Alberte Hvilsted.

-Kan vi tale sammen et andet sted?
-Ja.

Vi går bare ned.

Jeg arbejder sammen
med Frederik Havgaard igen.

Okay.

Han har en sag lige nu med nogle
tyverier fra plejehjemsbeboere.

Politiet tror, det er organiseret,
og at Alberte er involveret.

Det er bare en mistanke lige nu.
Men ved du, om hun har stjålet før?

Da hun var 19,
der fik hun et arbejde

på et plejehjem,
der lå ret tæt på Breidablik.

De var vist superglade for hende,
men lige pludselig stoppede hun.

Og så gik der rygter om, at hun
blev fyret for at stjæle smykker.

Kunne de bevise det?

Nok ikke, men derefter begyndte hun
at rejse væk for at arbejde.

Ved du, om hun har stjålet noget
fra andre steder, hun har arbejdet?

Det kan godt være. Altså...

Hun gør præcis,
hvad der passer hende.

Hun vil bestemme og kontrollere.
Alting.

Var du bange for hende dengang?

Lidt.

Der er fem år mellem os, så vi havde
ikke så meget med hinanden at gøre.

Men hun er... iskold.

Fuldstændig ligeglad med alle andre
end hende og Jon.

-Jon?
-Jon Simonsen. Han øh...

Jon er en af dem,
der startede Breidablik.

Dengang...

Og ham og Alberte er kærester.

Det ved jeg ikke, om de stadig er.

Jeg har ikke snakket med nogen
deroppe fra i... tre år, tror jeg.

-Hej, skat!
-Hej.

-Har I siddet i møde?
-Nej, Louise kom bare lige forbi.

-Louise, det er min kæreste, Ulrik.
-Nå, undskyld. Hej.

-Ulrik.
-Louise.

-Hvor kender I hinanden fra?
-Fra Singapore.

Okay?

Louise var vores au pair derovre.

-Nå, hvor hyggeligt!
-Ja.

-Og I har ikke set hinanden siden?
-Øh, nej. Nej, det har vi ikke.

Jeg kom bare lige forbi
og ville sige hej.

-Jeg må også...
-Ja, det tænker jeg.

Vi ses senere.
Det var hyggeligt at møde dig.

-Singapore?
-Ja.

Jeg boede der med mine forældre.
De døde i en ulykke, da jeg var 18,

og jeg har ingen søskende.

-Er det det, du har fortalt ham?
-Det er det, jeg har fortalt alle.

-Det er bare bedst sådan.
-Må han ikke vide, hvem du er?

Jeg er ikke den person længere.

Jeg kan godt se, at du er et andet
sted, og at du virker rigtig glad.

Det er dejligt, men din fortid
vil jo altid være en del af dig.

Ligesom Sebastian.

Sebastian er død.

Det er han.

-Hej.
-Ej, Maria!

Du behøver ikke
at kontakte mig igen.

Ej, sluk den der. Eller gå udenfor.

Hvem er det?

Patricia. Hun flyttede ind
for to måneder siden.

-Hvor bor hun?
-Kan du ikke lige slæbe resten ind?

-Hvor?
-I togvognen.

Hvem er hende Patricia egentlig?

Hun flyttede hertil
for et par måneder siden.

-Bor hun nede i togvognen?
-Ja, hun kan ikke betale husleje.

Nå. Hvorfor kan hun ikke det?

Hun skulle væk fra en ekskæreste
og måtte forlade sit arbejde.

Så hun betaler slet ikke noget
for at bo her?

Det er bare, fordi Breidablik har
brug for nogen, der betaler husleje.

Ikke en fucking nasserøv
som hende der.

Jeg bestemmer,
hvad Breidablik har brug for.

Gå ned på dit værelse,
indtil du kan opføre dig ordentligt.

-Hej.
-Hej.

Det er en skam, den ser sådan ud.
Ejeren døde for et stykke tid siden.

Ja, dem, der har den nu,
de er vist lidt ligeglade.

Ja, men det med at sejle,
det var mere min fars ting.

Er du Klaus' datter?

Okay, det må du meget undskylde.

Jeg anede ikke, at Klaus havde børn.

-Lasse.
-Louise.

Men du har ret. Jeg har ikke taget
mig af den. Jeg skal have den solgt.

Jeg kan forhøre mig i klubben,
om nogen er interesserede.

Det må du meget gerne.

Jeg talte faktisk en del
med din far. Når han var på båden.

Men han sejlede jo ikke ud.
Det var der bare ikke kræfter til.

Lortesygdom.

-Nu døde min far jo af en blodprop.
-Ja, ja, men det var jo også kræft.

Ind og ud af sygehuset og...

Han var godt klar over,
hvor det bar hen.

Men det vidste du måske ikke?

Lasse?

Bare læg dit nummer oppe i klubben,
inden du går.

-Ja. Tak.
-Så finder vi ud af det med salget.

Alberte er kæreste med en af
kollektivets stiftere. Jon Simonsen.

-Hvad sagde Maria mere?
-At hun er følelseskold.

Ifølge rygtet blev hun fyret fra
det lokale plejehjem for at stjæle.

To af hendes tidligere arbejdsgivere
mistænkte hende for tyveri.

Lidt smykker og lidt kontanter.
Ikke store beløb.

Da de ville gøre noget ved det,
var hun allerede væk.

Så spørgsmålet må være, hvorfor hun
pludselig stjæler så store beløb?

-Som med Dagmar Eriksen.
-Hvorfor er hun villig til at dræbe?

Hun kan jo være typen, der begynder
at kunne lide at slå ihjel.

Det er mere sandsynligt, at hun
ikke planlagde mordet på Dagmar,

men bare faldt for fristelsen
til at sælge bilen, da Dagmar døde.

Det er også det eneste,
I kan bevise.

Har I fundet et økonomisk motiv
i forbindelse med Victor Bertelsen?

-Nej, det har vi ikke.
-Nej, okay.

Men det dødsfald ligger også
hos Midt- og Vestjyllands Politi.

De vælger, om de vil efterforske.
Det kan jeg ikke bruge mandskab på.

Hvad hvis vi hiver hende ind til
afhøring? Er hun typen, der tilstår?

Nej, det tror jeg ikke. Tværtimod.
Hun vil nægte og blive ved.

Og hun ved,
at vi ikke har nogen beviser.

I kan rejse sigtelse om tyveriet
af den bil. Andet kan vi ikke gøre.

Hvad hvis jeg kan få min kontakt
i Nordjylland til at fortsætte?

Med hvilket formål?

At finde ud af pengene og motivet.
Hvorfor er hun begyndt at slå ihjel?

Det tager et par dage.
Bare et par dage.

Jeg regner med,
at I er tilbage senest mandag.

Ja. Det lover jeg.

Godmorgen.

Hvem er du?

Jeg hedder Alberte.

Du var i butikken i går.

Jeg bor oppe i hovedhuset.

Sammen med Jon.

Hvorfor har jeg ikke set dig før?

Jeg har været bortrejst.

Men nu er jeg kommet hjem.

Jeg skal på bukkejagt.

Det er ikke lovligt lige nu,
men dyrene kommer ind på vores jord.

Så må vi vel gøre med dem,
hvad vi vil?

Der er ikke nogen,
der har inviteret dem.

Gider du godt at gå?

Jon sagde, at du havde problemer
med din eks. Slog han dig?

-Nej.
-Hvad var der så galt?

Han ville bare ikke have,
at det var slut.

Jeg hader bare,
når folk ikke fatter sådan noget.

Men... Mon ikke, at det er ved
at være trængt igennem?

Jens Bjerg. Velkommen til Ålborg.

-Værsgo at tage plads.
-Tak skal du have.

Nå, Frederik, så endte du i Jylland?

-Det er jeg glad for.
-Aarhus er en begrænset succes.

Hvis det går helt galt,
så kommer du bare herop.

Bertram er i Herning for at finde
ud af mere om Victor Bertelsen.

I mener, at hun har stjålet
fra patienter før?

Ja. Hun stjal 80.000 kr. sidste år.
Vi skal se på Alberts økonomi.

-Nok også på Breidabliks.
-Ja.

Og hvad ved I om kollektivet?

Det blev stiftet i 2002 af fem
ejere. Jon Simonsen er den ene.

Det er bare det,
der står på deres hjemmeside. Ja.

Men der står ikke noget
om de nuværende ejerforhold.

Jon var samarbejdsvillig for tre år
siden. Skal vi have fat i ham igen?

Nej. Men han må ikke vide,
at vi efterforsker Alberte.

-De er kærester.
-Og hvad er der af alternativer?

Jeg kunne jo godt tale med ham.
Han ved ikke, hvem jeg er.

Jeg ved, at det ikke er kutyme,
men det er jo bare en snak.

Måske kan jeg få noget mere
at vide om Alberte?

Det er ikke nogen dårlig idé.

-Alberte pjækker.
-Nå, gør hun det?

Simon så Alberte gå ud med riflen
tidligt i morges.

På vej til skoven.
Og hun var et smut forbi togvognen.

-Så nu er Patricia rejst.
-Rejst? Hvad mener du?

Ja, hun kom i formiddag
og sagde farvel.

Alberte havde åbenbart
bedt hende om at flytte.

Eller beordret hende til det.

Du bliver nødt til at gøre noget ved
det. Hun opfører sig fuldstændig...

Jeg skal nok snakke med hende.

Jeg skal nok snakke med hende!

Det lover jeg.

Så. Værsgo.

Så skal jeg bede om 35.

Tak skal du have.

Hej. De er virkelig flotte.
Er det egen avl?

Ja. De her er desværre ikke.
Men de er sindssygt gode.

De skal bare skrælles og dampes.
Andet skal du ikke gøre ved dem.

Sådan.

Jeg tænkte, om jeg kunne komme til
at tale med Jon Simonsen?

Ja, han er ude bagved.
Bare gå den vej ud.

Godt. Tak skal du have.

-Jon Simonsen?
-Ja. Kender vi hinanden?

Nej, men jeg så dit navn
på jeres hjemmeside. Louise.

-Hvad kan jeg hjælpe dig med?
-Jamen, øh...

Jeg overvejer... Min kæreste og jeg
overvejer at flytte på landet.

Ja?

-Ved du hvad? Det lyder rigtig dumt.
-Nej, nej. Det synes jeg da ikke.

Det har altid været en drøm, og...

Og vi synes ligesom, at det
er en stor mundfuld, bare os to,

så vi overvejer at blive en del
af et etableret sted.

-Har I børn?
-Nej.

Hvor gemmer han sig henne? Kæresten?
Tør han ikke komme frem?

-Han er derhjemme. I Kolding.
-Nå.

Er du kørt herop alene?

Afskrækker det dig ikke
at flytte så langt væk?

Nej, overhovedet ikke.

-Hvad arbejder du med?
-Jeg er psykolog.

Det er spændende.

-Vil du have en rundvisning?
-Ja.

Den 7. marts sidste år fik Alberte
80.000 kr. for Dagmar Eriksens bil.

Tre dage senere købte hun en hest
af Breidablik for præcis det beløb.

-En hest?
-Ja, en travhest.

Der er ingen heste på gården, men
sådan overførte hun pengene til dem.

Du mener til Jon Simonsen.
Det er nemlig et fedt.

Gården er stadig et anpartsselskab,
men Jon Simonsen den eneste ejer nu.

-Men det er jo et kollektiv?
-Ja, men de andre beboere er lejere.

Bygningerne, jorden, virksomheden,
det hele tilhører Jon.

Vi var fem, der købte stedet sammen.

Ingen af os kom herfra, men kun her
kunne vi få så stort et sted.

Det er helt ufatteligt at tænke på,
at det er 20 år siden allerede.

Det så noget anderledes ud dengang.
Bygningerne var faldefærdige.

Selv hovedhuset var forsømt.
Mildest talt.

Derovre lå der bindingsværkshuse.
Dem brugte vi som boliger i starten.

Senere rev vi dem ned
og byggede stalde.

Vi vidste intet om landbrug. Det var
et mirakel, vi overlevede første år.

-Det lyder hårdt.
-Ja. Vi overlevede på entusiasme.

Og drømmen om
at bygge det her sted op.

Landbrug baseret på bæredygtighed.
Et fællesskab med plads til alle.

Vi ville simpelthen
gøre verden til et bedre sted.

-Lykkedes det?
-Tja, vi er her jo stadig.

Selvom man arbejder ude, skal man
hjælpe på gården. Er I med på det?

-Ja.
-Det er godt.

Og så er der den kollektive del.

Vi har hver vores boliger, men vi
spiser sammen fem aftener om ugen.

Derudover er der fællesmøder,
hyggeaftener, juleklip. Alt muligt.

Det er også på grund af alt det
kollektive, at jeg gerne vil flytte.

Det virker lidt, som om det mest
er din drøm at flytte på landet.

Det er det måske også.

Jeg har mødt mange, der kommer her
og snakker om at flytte på landet.

Men for langt de fleste handler det
ikke så meget om, hvor de vil hen,

men mere om det,
de gerne vil væk fra.

Så...

-Hvor længe har I været sammen?
-Tre år.

Og du er sikker på, at du leder
efter et sted, hvor I begge vil bo?

-Er det så tydeligt?
-Ja.

-Hej.
-Hej.

Vil du blive og spise med?
Så kan du også møde alle de andre.

Det ville jeg gerne, men jeg
bliver nødt til at køre hjem.

Min kæreste ved faktisk ikke,
at jeg er kørt herop.

-Ah. Klart.
-Ja.

-Jeg giver lyd.
-Fedt.

-Og tak for rundvisningen!
-Altid.

Du må gerne flytte ind hurtigt,
hvis du får brug for det.

Din kæreste behøver ikke
at få at vide, hvor du er.

-Okay?
-Okay.

Det er godt.

-Kør forsigtigt.
-Tak.

-Hej, skat.
-Hej.

-Jeg tror, at jeg fik det hele.
-Også glutenfrit flute til Silje?

-Ja. Det hele.
-Perfekt.

Også... Og jeg ved godt at du synes,
at det her er lidt prollet...

-Skulle du ikke have en dyr vin?
-Jo, men det er en tradition.

-Når Tobias og jeg er sammen.
-Er det ved at blive seriøst?

Med hvem? Ham og Silje?
Det tror jeg.

Er der ikke nogen, du har lyst til
at invitere til i morgen?

-Nogen fra studiet?
-Næ.

-Hvad så med nogle venner?
-Næ.

-Hvad med hende Louise?
-Louise er ikke en veninde.

Og hun bor i Jylland.
Det er besværligt.

-Der må sgu da være nogen.
-Der er ikke nogen, Ulrik!

I hvert fald ikke i København.

Du må undskylde, at jeg er nødt til
at nasse på dine gamle venner.

Han viste mig rundt derude.
Han virker ret dedikeret.

Det er kun et kollektiv
på overfladen. Han ejer det hele.

Og det går dårligt økonomisk.

Breidablik Aps har haft blodrøde tal
i årsregnskabet tre år i træk.

Beboerantallet er faldet fra 35 til
22, så han har færre lejeindtægter.

-Hej. Dav. Bertram Beier.
-Jens. Velkommen til.

Jeg har Albertes motiv.
Victor Bertelsen var frimærkesamler.

-Frimærkesamler?
-Ja, på et seriøst plan.

Han købte og solgte på netauktioner.
For 14 dage siden investerede han.

-Det her... Koster 27.000 dollar.
-Det der?

Det ankom med kurer for fem dage
siden. Dagvagten kvitterede for det.

Så det burde ligge i hans pengeskab.

Men det gør det ikke. Jeg ledte hele
boligen igennem. Jeg fandt kassen.

-Men ikke frimærket.
-Fordi Alberte tog det?

Mon ikke?

Jon sagde, at jeg kunne flytte derud
straks. Jeg kan tage derud i aften.

Hvis Alberte har stjålet noget,
må Jon vide det.

Måske bad han hende endda om
at skaffe penge til Breidablik.

Det ville forklare, hvorfor hun
pludselig skifter til store beløb.

Ja, men det er da et forsøg værd.

Skal jeg måske bare være ligeglad?
Hva'?

Skal jeg det?

Når du bare installerer dine fucking
kneppedukker, når jeg ikke er her.

-Det kan jeg sgu da ikke.
-Så, så, så.

Tekster af: Mille Dyre Egegaard
plint.com