Original subtitles

Lad være!

-Tak. -Fedt nok. God aften.

Det er Frederik Havgaard.

Ham fra hjemmerøveriet i Skodaen, har vi et registreringsnummer?

Godt, så har vi ham her. Fiskergade. Lige ved Salling. Send en patrulje.

Jeg skal snakke med dig. Lad nu være, mand.

-Hvordan vidste du, han var her? -Det var bare et skud.

Han var misbruger, og vi ved alle, at der bliver dealet derovre.

Og jeg havde ikke andet at lave.

Nå.

-Ja, ja. Men tak for hjælpen. -Selvfølgelig.

Louise?

Louise?

-Hej. -Så var det dig.

-Godt at se dig. -I lige måde. Det er længe siden.

-Hvad laver du i Aarhus? -Jeg bor her.

Jeg er rykket til Østjyllands Politi.

-Hvad med dig? -Jeg bor her også.

En studiekammerat tilbød mig et job i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

Jeg havde bare brug for et skift efter alt det med Bjørn.

Hvad med dit profiler-arbejde?

Det laver jeg stadig.

Okay.

Jamen så har jeg muligvis en sag, du skal hjælpe mig med.

-Jeg fik aldrig takket dig. -For hvad?

For dit vidneudsagn mod Bjørn dengang.

-Jeg fortalte bare sandheden. -Ja, det ved jeg godt.

Hver gang jeg møder en ny kollega, er jeg ham, der dræbte Bjørn Jepsen.

Her vidste de det allerede, før jeg trådte ind ad døren.

-Rygterne løber hurtigt i politiet. -Ja, det ved du selvfølgelig alt om.

Okay. Dagmar Eriksen, 52 år.

Hun blev fundet den 4. marts sidste år lige udenfor Ebeltoft.

Hun var udviklingshæmmet, invalidepensionist.

Hun besøgte venner i et sommerhus i området, men gik derfra kl. 01.

Hun boede i Ebeltoft og valgte at gå hjem langs stranden.

Hun faldt angiveligt ned ad trappen og slog hovedet mod en sten.

-Er det dødsårsagen? -Hun blev i hvert fald bevidstløs.

Og så har kulden nok hjulpet til. Det var frost den nat.

Sagen blev lukket som en ulykke, men...

-Nogen kan jo have skubbet hende. -Hvorfor tænker du det?

Mavefornemmelse.

Og en mistanke fra en måske lidt upålidelige kilde.

Arnold, som jeg afhørte for et par dage siden.

Han tror i hvert fald, at Dagmar er blevet slået ihjel.

Sagde han hvorfor? Eller af hvem?

Nej, men han plejede at komme i det samme sommerhus som Dagmar.

Og han fortalte, at Dagmar altid tog en taxa hjem. Hun gik ikke.

Slet ikke om natten, og absolut ikke i frostvejr.

Okay.

Og... Ja, hvad ved I om hende?

-Ugift. -Ja...

Ingen børn. Begge forældre er døde, og ingen søskende.

-Og hvad med de andre i sommerhuset? -Der var fem, og de blev i huset.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, hvorfor hun ikke tog en taxa?

-Måske skulle hun følges med nogen? -En, der ventede på hende?

Eller en med motiv til at slippe af med hende.

Og kender nogen Dagmar godt nok til at vide, om nogen havde motiv?

Nej, hun havde jo ingen familie. Men hun havde en sagsbehandler.

Der hedder... Karim Harrouni.

-Vi kan spørge, om han har tid. -Vil du have mig med?

Ja.

Hvor bor I så henne?

Jeg har lejet et hus i Malling.

Men jeg overvejer at komme tættere på byen og Karls skole.

Hvorfor flyttede I herover?

Det var Anna, der fik et nyt arbejde.

VI blev så skilt for to år siden.

Ja, det sker jo. Kan man sige.

Men da hun så fik nyt arbejde, valgte jeg at tage med over.

Mest for Karls skyld, så han ikke skal pendle frem og tilbage.

Vi har sådan en 7/7-ordning.

Ironisk nok ser jeg ham mere nu, så lidt godt kom der ud af det.

-Dav. Karim. -Hej.

Louise Bergstein. Hun er konsulent på sagen.

Sagen, ligefrem? Værsgo, kom indenfor. Der er kaffe.

Tak.

-Boede Dagmar Eriksen alene? -Ja, med hjælp et par gange om ugen.

Til rengøring, personlig pleje og indkøb.

-Var hun udviklingshæmmet? -Ja, men klarede sig med lidt hjælp.

Hvordan var hun?

Hun var tillidsfuld og meget kontaktsøgende.

Desværre var det af og til ærgerlige typer, hun fik kontakt med.

-Hvordan ærgerlige typer? -Misbrugere og den slags.

Var der nogen af dem, hun havde en konflikt med?

Nej. Det skulle lige være, hvis hun holdt op med at bruge penge på dem.

Det var min opfattelse, at hun betalte

for at være med ved at købe alkohol.

-Hun havde vel ikke mange penge? -Normalt ikke, men...

To måneder før hun døde, arvede hun fra en moster.

Cirka 140.000 kroner.

-Det var alligevel en del. -Ja.

-Havde hun adgang til dem? -Ja, hun blev aldrig umyndiggjort.

Det burde hun måske have været.

Fordi lidt tid før hun døde, var der kun et par tusind tilbage.

Hun havde hævet kontanter i flere uger.

Og hvis du spørger mig,

så var det det der slæng, der kom ude hos Christa Hansen.

-Og Christa ejer sommerhuset? -Ja. Hende.

Mangeårig alkoholiker.

Det undrer mig ikke, hvis Christa Hansen hjalp Dagmar

med at bruge arven.

140.000! Det lyder da som et motiv.

Vil du med ud og afhøre Christa Hansen i morgen?

Det er lørdag i morgen.

Ja, og?

Har du egentlig stadig kontakt til Maria Jepsen?

-Nej, det har jeg ikke. Har du? -Nej.

Nej, jeg ringede efter Bjørn døde, men hun ville ikke mødes med mig.

-Jeg tænker stadig på hende. -Hvorfor?

Jeg føler vel en form for ansvar.

Hvorfor ville hun ikke mødes med dig?

På grund af Sebastian, tænker jeg.

Jeg sagde, at vi nok skulle finde ham.

Og ja, det gjorde vi jo ligesom ikke.

Nå, der var du.

-Vi er sure i dag. Så er du advaret. -Nå. Hvad er der i vejen?

Han har været lidt sløj i dag, og så har lægen været forbi.

Så nu er vi på antibiotikakur igen. Pøj pøj med ham.

Nå... Vi er åbenbart sure i dag?

Det ville jeg også være, hvis jeg var sammen med den so i otte timer.

Frederik?

Godt, du stadig er her. Du skal lige møde Bertram.

-Han skal være her i tre måneder. -Hej. Bertram.

Undskyld, men har vi aftalt, at jeg skal have et elevforløb?

Jeg er ikke elev. Jeg har været uddannet i to år.

Du foretrækker at arbejde alene, men her arbejder vi i teams, okay?

Bertram får bordet inde hos dig. Tag ham med på dine igangværende sager.

Sig mig, blev den sag ikke lukket som en ulykke?

Jo. Jeg vil bare undersøge, om den blev lukket for tidligt.

-Hvorfor? -Fordi Dagmar arvede 140.000.

De blev næsten alle sammen brugt i ugerne op til hendes død.

Måske har nogen franarret hende de penge.

Og du synes ikke, at du har nok i dine aktive sager?

-Jo. Jeg kigger på det i weekenden. -Okay.

-Så god weekend. -I lige måde.

Ham københavneren skal ikke komme og rode i en sag, der er opklaret?

-Jeg kan hjælpe dig i morgen. -Det er fint. Den klarer jeg selv.

-Men vi ses. -Ja. Vi ses.

Har du set to afsnit uden mig?

Jeg troede, at vi havde en aftale om at se det sammen?

Så må jeg jo bare indhente dig i nat.

Er du allerede ved at overveje det næste?

Hvilket et?

Det der?

Jeg tror, at du har feber.

Vil du hellere bare ind og sove?

Okay.

Ved du, hvad jeg har tænkt på?

Til sommer...

...så skal vi to ud og rejse.

Hvad siger du til Spanien?

Så kan vi bade i Middelhavet.

38,2.

Hvis ikke det er bedre i morgen, skal vi have fat i lægen.

Jeg ved godt, at du ikke vil på hospitalet.

Men hvis du har lungebetændelse, bliver du nødt til det. Ikke?

Vi kan også tage til Italien. Der har jeg aldrig været.

Jeg tror, der er flot. Det skal vi opleve sammen, os to.

Bare lidt længere ned, Victor.

Sådan der.

Og lidt mere endnu.

Ja. Lidt mere.

Jeg googlede Maria i går.

Det har jeg gjort et par gange, men jeg finder aldrig noget.

Det er, som om hun bare er forsvundet.

Jeg ringer også til Vestegnens Politi af og til

for at høre, om der er noget nyt om Sebastian, men det er der aldrig.

-Har de henlagt sagen eller hvad? -De sager bliver ikke henlagt.

Men det er rigtigt, at der ikke er sket noget i lang tid.

Maria Jepsen har skiftet efternavn. Derfor kan du ikke finde hende.

-Til hvad? -Det kan jeg ikke sige. Det ved du.

Ja, men jeg vil bare gerne høre, hvordan hun har det.

Jeg lover ikke at blande dig ind i det.

Det kan jeg ikke, Louise.

Nej, fair nok.

-Christa Hansen? -Ja?

Frederik Havgaard, Østjyllands Politi. Louise Bergstein.

Har du tid til at tale om Dagmar Eriksen et par minutter?

Egentlig ikke. Jeg var på vej til Ebeltoft, så...

Så må jeg bede dig om at komme ind til afhøring. Mandag kl. 08.00.

Det kommer til at tage nogle timer. Du bestemmer selv.

Ja.

Okay.

Godt. Der var en del herhjemme, den nat Dagmar Eriksen døde?

-Ja. -Og der blev indtaget alkohol?

Jeg drikker ikke mere.

Otte måneder ædru.

Og de typer, der plejede at komme her, kommer her ikke mere.

Og hvor tit kom Dagmar her?

Måske sådan... En gang om måneden eller sådan noget.

Hver gang, hun havde fået udbetalt sin pension?

Hvordan plejede Dagmar at komme hjem herfra?

Hun ringede efter en taxa, som hentede hende ude på hovedvejen.

Undrede det dig så ikke, at hun valgte at gå hjem den nat?

Jo, det gjorde det vel.

-Hvorfor fortalte du os ikke det? -Hvorfor tænkte I ikke på det selv?

Lagde du mærke til, om Dagmar havde flere penge end normalt?

Måske lidt, ja.

-Hun sagde, hun havde købt en bil. -En bil?

Ja. Hun skulle på bilferie med en veninde.

Så hun havde været oppe hos Pilgaard og købe en bil.

-Totalt langt ude. -Hvorfor?

-Du troede ikke på hende? -Nej, det gjorde jeg ikke.

Det var jo noget, hun fandt på for at være interessant.

Hun havde ikke noget kørekort.

Og da slet ikke en veninde, der gad at tage på ferie med hende.

Fredag den 2. marts sidste år solgte jeg en brugt Audi A5 til...

Dagmar Eriksen.

-122.000 kr. Hun betalte kontant. -Er du sikker på datoen?

Ja, den står i købsaftalen. De var her to dage før og se den.

-De? -Det var en anden kvinde, der kørte.

Hvem var hun?

Et familiemedlem? Derfor var det okay, at hende Dagmar købte en bil.

Jeg kunne godt mærke, at hun ikke var helt...

Hun var udviklingshæmmet og havde ikke kørekort. Men hvad så, ikke?

Det er ikke ulovligt at købe en bil uden at have kørekort.

Fint. Vi vil gerne have en kopi af købsaftalen, tak.

Hende, der kørte bilen, hvordan så hun ud?

Hun var lyshåret.

-I tyverne. -Kan du være mere specifik?

Hun ringede et par dage efter og sagde, at Dagmar havde solgt bilen.

-Så den skulle omregistreres. -Til hvem?

Det kan jeg ikke huske.

Men du kan få registreringsnummeret. Det står der.

Hvem har bildt Dagmar ind, at de skulle på bilferie? En drukven?

-Det tror jeg ikke. -Christa Hansen er ikke i tyverne.

Hun havde hjemmehjælp et par gange om ugen. Måske en af dem?

Ja, det undersøger jeg lige.

-Skal du tilbage på stationen? -Nej, jeg venter til i morgen.

Vil du spise med?

Ja. Det vil jeg gerne. Hvad skal vi have?

Hvad end du henter på pizzeriaet for enden af vejen. Nummer 17 er god.

Hey!

Hvordan går det? Susan siger, at du har sovet meget i dag.

Og du har stadig feber.

Sulten? Vil du spise noget?

Er det kommet?

Må jeg pakke det op?

Var Susan ikke bitter over ikke at måtte pakke det op?

Wow.

Det er virkelig flot, Victor.

Er du glad?

Må jeg lige mærke dig?

Jeg kan ikke lide det. Jeg tror, vi skal ringe efter lægen.

Victor, måske er det bedst, at du bliver indlagt?

Okay.

Vi ringer ikke til lægen.

-Skål. -Skål.

-Dejlig. Går du meget op i vin? -Nej, overhovedet ikke.

Den...

Den stod hjemme i min fars lejlighed, da han døde.

-Hvornår skete det? -For lidt over et år siden.

Det er jeg ked af.

Jeg ved ikke, om det er normalt...

Den aften, Bjørn døde...

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at Bjørn kidnappede Sebastian,

og at Sebastian så døde. Ikke på grund af Bjørn, men kulden.

Og at Bjørn så opsøgte dig for at...

...tilstå. Fordi han havde skyldfølelse.

Jeg tror stadig ikke, at det var Bjørn, der tog Sebastian.

Nej?

Hvad fanden ville han dig så den aften?

Det var dejligt, at det kunne lade sig gøre på en søndag.

Godt. Bare lige, så jeg er med:

Det er en liste over alle Dagmars hjemmehjælpere op til hendes død?

Det er godt. Dejligt. Tak skal du have.

Hey.

Hvad er det der?

Det er en gamerstol.

Ja tak, det kan jeg godt se. Hvad skal du med den?

Bare... Altså, jeg arbejder bedre i den. Jeg kan ikke lide dem der.

Registrering af en Audi A5. Ejer: Tue Sommer.

-Er det Dagmar Eriksen-sagen? -Ja.

-Er der noget, jeg kan hjælpe med? -Nej.

Nej.

Frederik, jeg tænkte på...

-Den der sag med Bjørn Jepsen... -Ja, hvad med den?

Det må have været svært. Måden, den endte på.

Det var det også.

-Og? -Øh...

Og så ville jeg bare gerne høre noget om den efterforskning.

Jeg kan lære meget af den. Det var bare det.

Jeg leder efter en kvinde i tyverne, der hjalp Dagmar med at købe en bil.

Det kan godt være en af hendes hjemmehjælpere.

Ud af de faste var der én mand og tre kvinder over 40. Den sidste...

-Alberte Hvilsted? -Præcis.

Hun er 27. Vi skal have fundet et vellignende foto af hende.

-Ja, men det fikser jeg bare. -Dejligt. Vi høres.

Hej, Bertram. Hvad så?

Jeg har talt med kommunen og fået et foto af Alberte Hvilsted.

-Okay? Godt arbejde. -Skal jeg sende det nu?

-Ja. Send det til mig. -Godt. Du får det med det samme.

Tue? Sommer?

Ja? Hvem spørger?

Frederik Havgaard, politiet. Jeg vil tale med dig om den bil der.

-Hvorfor det? -Hvornår købte du den?

-Sidste år. -Kan du være mere præcis?

-Den 6. eller 7. marts. Hvorfor? -Hvor og hvem købte du den af?

Gennem en annonce på Facebook.

-Køber du tit biler på Facebook? -Nej, det gør jeg ikke, men...

Altså, hun ville have en hurtig handel. Og det var en skarp pris.

Hvis den er stjålet, så vidste jeg det virkelig ikke.

-Papirerne var i orden. -Købte du den kontant?

Pyt med det sorte arbejde. Jeg vil bare vide, hvem du købte den af.

Jeg kan ikke huske, hvad hun hed.

Hvad gav du for den?

80.

-Fik hun 80.000 kontant? -Ja.

Var det hende her?

Ja. Det er hende.

-Er det et nyt ur? -Sicilien skulle være lækkert der.

-Hvor kender du Hannah fra? -Jamen, vi studerede sammen.

Og nu er hun min chef.

-Jeg fylder lige den her op. -Ja.

-Hey, Frederik. -Du havde ret.

Det var en af Dagmars hjælpere, der købte bilen. Alberte Hvilsted.

-Du har været en kæmpe hjælp. -Det var så lidt.

Det havde du også fundet frem til selv.

Frederik?

Jeg sender dig en sms med en adresse i København.

Det er Marias adresse. Hun hedder Bech til efternavn nu.

Tak.

Det er fint.

-Vi ses. -Ja, det gør vi. Hey.

Nå, I har allerede godt gang i samarbejdet?

Ja, det kan du tro. Vi har både et motiv og en mistænkt.

To dage før Dagmar døde, brugte hun det meste af sin arv på en bil.

Sammen med Alberte Hvilsted, fast hjemmehjælper hos Dagmar.

Et vidne troede, at de to skulle på bilferie sammen.

Tre dage efter Dagmars død solgte Alberte bilen for 80.000. Kontant.

-Via en falsk Facebook-profil. -Er hun stadig hjemmehjælper?

Nej, hun sagde op et par uger senere og flyttede til Herning.

-Kender vi hende fra noget andet? -Nej, men hun har et klart motiv.

Hun ville have den bil, og så skulle hun jo af med Dagmar.

Det eneste, I kan bevise, er, at hun stjal bilen efter Dagmars død.

Jeg kan afhøre Alberte i Herning. Måske knækker hun under pres.

Okay. Under alle omstændigheder

skal hun afhøres i forbindelse med tyveriet af den bil. Her.

Men godt arbejde. Begge to. Og fed stol!

Skal du med til Herning?

Hey.

Hey.

Hvordan fandt du mig?

Øh... Jeg fik lidt hjælp.

-Jeg håber, det er okay. -Ja, det er så fint.

Hvad vil du?

Jeg tænkte bare på, hvordan du havde det. Hvad du laver. Om du er glad?

Ja. Jeg har det godt. Jeg studerer jura.

-Det var det, du gerne ville. -Ja.

Og jeg har fået et studiejob i et advokatfirma.

Jeg håber at blive fuldmægtig der, når jeg er færdig med studiet.

Og så har jeg fået ny kæreste. Som hedder Ulrik.

-Ham mødte jeg på arbejdet. -Bor I sammen?

Nej, vi har kun været sammen i et halvt år.

-Og hvad med dig? -Det går fint. Jeg bor i Aarhus nu.

Og alt det der med din far? Har I fundet ud af det?

Nej. Det...

Det fandt vi aldrig ud af. Han døde sidste år.

Han faldt pludselig om derhjemme.

Naboen fandt ham. Jeg fik først besked par dage senere.

Der havde vi ikke engang set hinanden længe.

Faktisk ikke siden den dag, Bjørn døde.

Hvordan har du det egentlig?

-Tænker du meget på Bjørn? -Ja, selvfølgelig tænker jeg på ham.

Jeg har...

Jeg savner ham.

Ja.

Og hvad med Sebastian?

Det ved jeg ikke.

Jeg havde ham kun i et par dage, så...

Jeg nåede ikke rigtig at lære ham at kende.

Jeg tænker faktisk ikke så meget på ham længere.

Hej. Frederik Havgaard, Østjyllands politi.

-Det her er Bertram. -Goddag.

-Har du et efternavn? -Beier. Bertram Beier.

Træffer vi Alberte Hvilsted?

-Nej, hun er flyttet. -Hvornår?

Ja, det er...

Det er tre timer siden.

Kan vi lige komme inden for et kort øjeblik?

Hun har boet her i fire måneder.

Hun havde ikke så meget med, så hun brugte bare mine møbler.

-Ved du, hvor hun flyttede hen? -Nej.

Hun kom bare op og afleverede nøglen og sagde, at hun flyttede straks.

-Det var ikke noget, I havde aftalt? -Nej, nej.

Jeg tror, at det er noget, hun har fundet ud af i nat.

-Hun var så ulykkelig. -Over hvad?

Ja, fordi han døde.

Er det ikke derfor, I er her?

Den unge, handikappede mand, hun arbejdede hos. Han døde i nat.

Tekster af: Mille Dyre Egegaard plint.com