Original subtitles

Godmorgen! Dejligt at se nogle friske morgenansigter.

Det her er Frederik Havgaard fra Nordsjællands Politi.

-Vi hjælper ham med en eftersøgt. -Ja, tak.

Bjørn Jepsen, 23 år.

Lige nu hovedmistænkt i dobbeltdrabene i Værløse.

Ofrene er Hans-Ole Kistrup og Bjørns mor, Therese Jepsen.

De havde ikke set hinanden i årevis, men mødtes otte timer før drabet.

-Kan I bevise, at han var der? -Nej, desværre.

Men skoene knyttes til drabsstedet. Kan vi finde dem, vil det hjælpe.

Bjørn bor i gårdkollektivet Breidablik heroppe,

men ingen har set ham siden i forgårs.

Vi tror, at han gemmer sig, hvor han føler sig mest tryg:

Her i Nordjylland. Sikkert hos nogen han kender.

Vi har lister med folk, han gik i skole med, og lærere.

Men vær opmærksomme. Han kan være farlig.

Godmorgen.

Har du brug for hjælp?

Ja, det ville være skønt.

Jeg laver lidt kaffe.

Godt.

Det er Louise.

Anja Müller, Maria Jepsens sagsbehandler. Vi mødtes forleden.

Hej. Jeg vil spørge dig om noget. Har du tid i dag?

-Øh, ja. Hvad drejer det sig om? -Maria. Men kan vi mødes?

Du kunne måske komme ud til mig?

Så giver jeg en kop kommunekaffe.

-Værsgo. -Tak.

Det er Trine Søe, min chef. Hun vil godt være med.

-Godt at møde dig. -I lige måde.

Maria er kun 19 og gravid, og har intet netværk i København.

Derfor tænkte vi, om du vil være hendes mentor?

Hvordan... mentor?

Hun er meget alene. Med din erfaring ville du være en god støtte.

Og hun kunne lide dig. Det kunne jeg mærke.

Har Maria fortalt, at jeg var ude hos hende igen i går?

Ja. Og hun tog imod din hjælp. Det har hun ellers ikke gjort.

Kommunen har et tilbud,

en slags før-fødsel-mødregruppe, hvor Maria kom i nogle uger.

Men nu nægter hun at komme der. Hun føler sig ikke som de andre.

Hendes modstand mod støtte hjælper hende ikke.

Hvad mener du?

Overvejer I at tvangsfjerne barnet?

Det er ikke besluttet. Men hun er meget ung og meget alene.

Man tvangsfjerner vel ikke et barn, bare fordi moderen ikke har familie.

Hun har en historik med selvskade.

Og et selvmordsforsøg i oktober, to uger efter flytningen hertil.

Derfor holder vi øje med hende.

Okay.

Øh... ja.

Hvis jeg skal gøre det, skal Maria ville det.

Jeg synes, du skal snakke med hende.

Der er noget, jeg må spørge om.

Hvorfor interesserer politiet sig pludselig for Marias bror?

Det kan jeg ikke fortælle.

De tror, broderen gjorde det.

Maria er ikke dum. Det kommer hun til at regne ud.

Jeg er urolig for, hvordan hun vil reagere.

Ring, når du har snakket med hende.

Dav. Frederik Havgaard. Nordsjællands Politi.

Margit.

-Du leder efter Bjørn? -Ja.

-Han er stadig ikke kommet hjem. -Ved nogen her, hvor han kan være?

Vi tog det op i går, men... Bjørn har ikke fortalt os noget.

-Jeg vil gerne se, hvor Bjørn boede. -Uden ransagningskendelse?

Det ville være dejligt, hvis du kunne spare mig for det.

Så det fungerer lidt som

en mentorordning, hvor jeg er her en-to gange om ugen og...

-jeg hjælper med det praktiske. -Er det Anjas idé?

Hun siger, du ikke er glad for grupperne med de unge mødre.

Jeg har ikke noget tilfælles med dem.

Må jeg spørge, hvem faderen er?

Ja. Han hedder Olivier. Franskmand.

Han boede på Breidablik i tre måneders tid.

Og ved han godt at...

Ja, men han var ikke klar til at være far.

Jeg klarer mig fint uden.

Hvorfor så du ikke din far længere?

Det gled ud mellem os, efter at min mor døde.

Bullshit. Det tror jeg ikke en skid på.

Gad du ham ikke mere?

Han gad ikke dig.

Nej, jeg boede i London i fem år og så...

Så blev det ligesom bare sådan.

Du skal jo ikke forsvare ham.

-Er han idiot? -Han besøgte mig faktisk i går.

Hvad ville han?

Han skal pensioneres. Han er ved at gå lidt i panik.

Så vil han bare gerne ses.

Har du lyst til det?

Det ved jeg ikke.

Gør det. Bare for sådan...

at give ham en ordentlig sviner.

Det er her, han bor.

Det har han gjort i nogle år.

Det må være en kold fornøjelse.

Her er generator.

Han vil helst bo hernede.

For det meste ser vi ham kun til fællesspisningen om aftenen.

Har han altid været en enspænder?

Det tror jeg, ja.

Det blev vel værre, efter at hans mor rejste.

-Du ved, hun efterlod børnene her? -Ja.

-Hvor arbejdede Bjørn på gården? -Over det hele.

Han er især glad for at køre traktor på markerne.

Arbejder han i gårdbutikken?

Nej, det er ikke noget for ham. Han vil ikke deltage i madlavningen.

-Så Jon fritog ham for det. -Jon?

Jon Simonsen. En af stifterne. Han kender nok Bjørn bedst.

Hvor kan jeg møde ham?

Han er ikke hjemme, men du kan få hans nummer.

Meget gerne.

Jeg må nok sende nogle teknikere herud.

Eller måske tog Bjørn bare på ferie eller...

Man tager da ikke på ferie uden sin telefon.

Jeg kan spise konstant.

Det er den lille nok glad for.

Jeg ved godt, hvorfor de fandt på det her mentorhalløj.

De overvejer at fjerne ham. Derfor skal du holde øje med mig.

Jeg er her kun, fordi jeg faktisk gerne vil hjælpe dig.

Og... jeg tænker, at du sagtens kan klare det her.

Tak. Jeg tror, du er den eneste.

Er du færdig?

Hvorfor opsøgte du ikke din mor, da du flyttede herover?

Det gjorde jeg faktisk, men...

Jeg har aldrig set hendes nye hus, så...

Jeg ringede og spurgte, om jeg måtte besøge hende.

Det var hun ikke helt glad for,

så vi mødtes bare på en café.

-Fortalte du, at du er gravid? -Det kunne hun jo se.

Jeg ville ikke engang have noget.

Jeg tænkte bare, at vi kunne begynde at ses igen.

Hvad sagde hun til det?

Jeg googlede dig i går.

Okay.

Du er profiler for politiet. Du laver sådan nogle...

psykologiske profiler af drabsmænd.

-Jeg har ikke kun drabssager. -Men det er det med mor, ikke?

Jeg er ikke på den sag længere. Og jeg kan ikke udtale mig.

Har du været inde i hendes hus?

Nej. Kun udenfor.

Politiet mistænker Bjørn, ikke?

-Det er derfor, I spørger efter ham. -Maria.

Har du peget på ham?

-Det kan jeg ikke udtale mig om. -Har I nogle beviser?

Et eneste bevis? Bjørn har ikke set mor i fem år!

Bjørn så din mor den dag, hun blev dræbt.

-Nej. -Jo.

Politiet har videoovervågning af dem på en café, hvor de skændes.

Det er ikke Bjørn. Louise, det er ikke Bjørn!

-Det er ikke Bjørn. -Maria.

-Maria! -Du skal gå!

Maria?

Maria!

Hej. Det er Frederik Havgaard.

Igen. Jeg vil meget gerne tale med dig om Bjørn Jepsen.

Ring til mig, gerne i aften.

-Prøver du at kontakte Jon Simonsen? -Ja.

-Fandt I noget? -Ja. En masse lort.

Men desværre ikke skoene.

Ingen gamle skolevenner har set ham i årevis.

Han er ikke kommet i skytteklubben længe.

Hvor er alt hans tøj?

Det lå i bunker over det hele.

Nej, hans kedeldragt og gummistøvler.

Alle de andre går i arbejdstøj. Hvor er Bjørns?

Jeg kører derud igen.

Sagsbehandler Anja Müller. Læg en besked.

Hej, Anja, det er Louise. Maria er ikke dukket op.

Jeg er på vej ud til moderens hus. Hun er måske der.

Ring lige tilbage.

Maria?

Maria.

Maria.

Hey...

Maria...

Vær sød at række mig kniven.

Giv mig kniven. Kom nu.

Jeg har kigget dem alle igennem.

Der er ikke et eneste billede af mig og Bjørn.

Hvad er det for en mor, som ikke gider se på sine egne børn?

Har du lyst til at fortælle, hvad der skete mellem dig og din mor?

Hun var bare...

så vred.

Nærmest...

Nærmest fornærmet...

over at jeg var gravid.

"Har du ikke lært noget af mine fejl?" sagde hun.

Mig og Bjørn var hendes fejl.

Ved Bjørn det her?

Ja.

Jeg skrev det til ham.

Jeg...

Jeg tror, han bad hende om at tage sig af mig.

Louise, det gør ondt.

Jeg er her.

-Hej. Hvor er Maria? -Hun er inde på fødestuen.

-Det er Ernst. Min mand. -Hej.

-Jeg tager en taxa senere. -Godt at møde dig.

Undskyld. Vi var til fødselsdag, og jeg kiggede ikke på mobilen.

Er hun alene?

Der er en jordemoder hos hende. Men gå derind.

-Jeg ringer til dig. -Ja. Det er stue nummer to.

Bare lad den stå.

Dav.

Frederik Havgaard. Nordsjællands Politi.

Ah, det er dig, der har ringet til mig.

-Er du Jon Simonsen? -Ja.

Undskyld, jeg bare gik ind.

Det måtte du gerne. Hvad skulle du derinde?

Jeg skulle se, om Bjørn Jepsen efterlod noget.

-Det havde han så, kan jeg se. -Giv mig to sekunder...

Jeg kan ikke hjælpe dig med, hvor han er.

-Jeg ved det ikke. -Kan du komme på stationen i morgen?

Ja, det er fint. Jeg skal ind til Ålborg alligevel.

-Så ses vi der. -Det gør vi.

-Det var så synd for jer. -Jeg frøs hele natten.

Vi frøs alle sammen.

Det regnede uafbrudt. Hvor vildt.

Du dukkede op uden sovepose. Hvad havde du med?

Bare et tæppe.

Det er rigtigt. En lille plaid. Stakkels Bjørn.

Jeg hentede vist en gammel sovepose. Ikke?

-Jo. -Jeg købte også en jakke til dig.

Gud, ja...

Den undrede mor sig også over.

-Du havde ingen vinterjakke. -Næ.

Jeg var jo bare din lærer.

Syntes din mor, at jeg blandede mig for meget?

-Næ. -Nå.

Hun var bare glad for, at nogen tog sig af mig.

Så slap hun for det.

Jeg tror, hun gjorde sit bedste.

Nej, det gjorde hun ikke.

Jeg var fuldstændig ligegyldig for hende.

Du var ikke ligegyldig.

Du var ikke ligegyldig for mig.

Du var...

virkelig noget helt særligt.

-Far? -Hvad pokker?

Så kom du.

Hvad siger du så?

-Den er flot. -Ja, ikke?

Skal vi drikke kaffe?

-Værsgo. -Tak.

Jeg vidste ikke, du stadig havde den.

Ja. Mor var god til at gemme den slags ting.

Kan du huske, at jeg lærte dig at navigere?

-Det var du ikke ret god til. -Nå, okay.

Men du var god til at være på vandet.

Mor kunne ikke fordrage at sejle.

Det ved jeg ikke. Hun kunne meget godt lide det.

Jeg tror bare...

Hvad?

Hun var nok bare træt af aldrig at kunne gøre noget rigtigt.

Det kunne jeg jo heller ikke.

Jeg kan ikke lave om på fortiden.

Nej, men du kan snakke om det. Måske undskylde nogle ting.

Undskyld. Jeg kan for fanden ikke lave om på tingene.

Ved du hvad? Hvis du har brug for

at bearbejde din barndom, må du gøre det med en anden.

Therese flyttede. Og ville ikke have sine børn med.

Så vi andre voksne besluttede, at de blev på Breidablik.

Fordi... det var deres hjem.

-Ved du godt, at Maria er gravid? -Ja!

Bjørn sagde det, efter hun flyttede. Hun har altid været stærk.

Hun skal nok klare sig. Bjørn derimod, han er...

sårbar.

Da han flyttede ind på Breidablik, kunne jeg se, at han var skadet.

Sådan...

svær at komme i kontakt med.

Men efter noget tid trivedes han.

Da han blev færdig med skolen, ville han arbejde fuldtid på gården.

-Det var måske forkert at tillade. -Hvorfor det?

Han gik jo der for sig selv. Og isolerede sig mere og mere.

Det har han ikke haft godt af.

"Da Bjørn flyttede ind." Har han ikke altid boet der?

Nej. Therese flyttede ind, da Bjørn var 12 eller 13 år.

-Hvorfra? -Sådan noget spørger vi ikke om.

Men det var et sted på Sjælland.

-Hvor skal du hen? -Der er koncert med koret kl. 17.00.

Hvad med dig? Er du på vej videre?

-Næ, ikke rigtig. -Nej?

Pelle?

Må jeg blive her en nat til?

Øh, ja.

Jeg troede, du havde andre at besøge.

Nej.

Jamen så ses vi senere.

Jeg er færdig ved ottetiden.

-Vi ses! -Vi ses.

-Hej. -Hej, Louise.

Hej.

Godt at se dig. Tak.

-Tillykke. -Tak.

Gik det godt?

Fra jeg kom,

gik der kun to timer. Så var han der.

Han var lidt for tidlig, men er helt perfekt.

Ja.

Louise, følger du mig ud?

-Hvornår må hun komme hjem? -Ikke foreløbig. Hun er under opsyn.

Indtil beslutningen om anbringelse er taget.

Så vi ikke skal hente drengen, efter de er kommet hjem.

-Hvornår bliver beslutningen taget? -Der er møde om det i overmorgen.

Jeg kan ikke skjule for dem, hvad hun gjorde i går.

-Selvfølgelig ikke. -Og så er der det med broderen.

Uanset hvad Bjørn har gjort, skal det ikke gå ud over Maria.

-Han er hendes eneste familie. -Hun har mig.

Du er ansat af kommunen som mig. Det ville gavne med andre voksne.

-Jeg prøver at tale med hende. -Tak.

Har du overvejet at flytte tilbage til Breidablik, hvor de kan hjælpe?

Nej, det vil jeg ikke.

Ikke uden Bjørn.

Har du noget familie på Sjælland, som kunne hjælpe? Eller...

En anden voksen, som vi kunne kontakte?

Bjørn og jeg havde engang en lærer, Pelle.

Ham kunne jeg rigtig godt lide.

-Han hjalp os. -Skal jeg ikke snakke med ham?

Jeg kan ikke bare komme rendende og sige:

"Hey... Har du ikke lyst til at lege hyggeonkel for mig og min unge?"

Vi bliver nødt til at prøve.

Før udvalget skal træffe en afgørelse.

FORSAMLINGSHUSET

Læg dem på hver anden stol. Så må de deles.

Start herovre.

-Kommer din mor og hører dig synge? -Nej, hun skal noget andet.

Nå.

Det var ærgerligt.

Du har endda en solo.

Kom lige herover, Theis.

Din mor ville sikkert virkelig gerne være her.

Hun er ligeglad.

Hvordan kan du vide det?

Det tror jeg ikke, hun er.

Men ved du hvad?

Jeg glæder mig vildt meget til at høre dig synge.

Du er noget helt særligt, Theis.

Kom her.

Kom med din hånd.

-Skal du snakke med Pelle? -Øh, ja.

Han er i forsamlingshuset. Hans kor har koncert i dag.

Er det den vej?

-Bare op til vejen til venstre. -Tak.

Shit. Du forskrækkede mig.

Er du lige kommet?

Jeg har siddet deroppe.

Så du koncerten?

Hvad synes du?

Hvor mange andre har der været?

Hvad?

Der var ham den lille dreng.

Og så har der været mig.

Hvor mange andre har der været?

Hvad?

-Svar mig! -Bjørn.

-Du sagde, jeg var noget særligt. -Det var du også.

Jeg hjalp dig også, ikke?

Gjorde jeg ikke det?

Vi er nødt til at blive enige om noget? Ikke?

Jeg har jo aldrig tvunget dig til noget.

Vel?

Du kom til mig.

Hver gang.

Hver gang.

Bjørn.

Bjørn...

Louise Bergstein?

Hej, det er Frederik.

Vi fandt Bjørns sko. Der var blod fra begge ofre.

Der er ingen tvivl. Bjørn Jepsen er vores gerningsmand.

Tak, fordi du ringede. Hold mig opdateret.

-Ja. Vi ses. -Ja. Hej.

Hej. Jeg leder efter...

Bjørn?

Vent lidt! Maria har født i nat.

-Har hun født? -Ja. Hun er okay.

Hun fødte en lille dreng.

De har det godt. De er stadig på hospitalet.

Hun savner dig.

Hun er ked af, at I er uvenner. Hun vil gerne have, du ser barnet.

Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig.

Okay?

Du kan ikke hjælpe mig.

Tekster af: Sheila N. Hasahya plint.com