Original subtitles

Jeg havde mareridt igen i nat.

Det var i en parkeringskælder, men ellers er alt, som det plejer.

Nogen følger efter mig, jeg kan ikke se hvem, og...

-Og pludselig så er han der. -Peter Vinge?

Siger han noget til dig?

Tjekker du stadig lejligheden, når du kommer hjem?

Ja.

Hvad tror du, kan hjælpe dig?

-Det ved jeg ikke. Du er eksperten. -Men du er selv psykolog.

Du havde en oplevelse i sommer, hvor du var i livsfare.

Du kunne ikke slippe væk. Det er grundlaget for at udvikle PTSD.

Jeg vil gerne have alt værktøjet til at fungere, så...

Så alle ritualerne ikke udvikler sig til tvangshandlinger.

Vi må se på, hvad der ligger bag angsten, også før i sommers.

-Men det er ikke derfor, jeg er her. -Nogle gange er det nødvendigt.

Jeg skal nå et tog. Jeg skal op til Nordsjællands Politi.

-Jeg rådgiver dem om en mistænkt. -Okay.

Jeg trænger til at komme i gang igen.

-Hej. Frederik Havgaard. -Louise Bergstein.

Undskyld ventetiden. Godt du kunne komme. Følg med mig.

Godt...

Fredag 15. november sidste år

blev Hans-Ole Kistrup og Therese Jepsen myrdet ude foran hendes hus.

De havde været på en date og kom hjem til hende i taxa kl. 24.15.

Alle de informationer har vi fra en taxabon. Hans-Ole betalte.

De overraskede Kevin Jensen i færd med at bryde ind hos hende.

-Hans-Ole og Kevin kom i klammeri. -Hvordan fandt I frem til Kevin?

En halv time før prøvede han at bryde ind i et IT-firma tæt på.

Han blev fanget på videoovervågning og skoaftrykkene matcher.

Tre dage efter drabene får vi adgang til videoovervågningen.

Vi afhører Kevin, han nægter sig skyldig,

og vi har ikke nok til at rejse sigtelse.

Okay.

-Hvordan blev ofrene dræbt? -Med en kniv.

-Og I har fundet kniven? -Nej, det har vi ikke.

Vi vil afhøre Kevin igen og ændre afhøringsstrategi.

Det skal vi have din hjælp til.

Han blev dømt for et knivoverfald på en tilfældig fyr på en bytur.

Du kan starte med at se den første afhøring.

-Har du sådan nogle sko? -Måske.

Se på dem. Har du dem eller ej?

-Ikke mere, tror jeg. -Hvornår smed du dem ud?

Det kan jeg ikke huske.

På overvågningen fra IT-firmaet har du de der sko på.

Du kom ikke ind i IT-firmaet og prøvede med et privat hjem senere.

Jeg vil have en advokat.

-Bare stop den nu. -Du vil ikke se mere?

-Sker der en udvikling? -Næ. Han nægter hele vejen igennem.

Så nogle vidner ham i nærheden af Therese Jepsens hus?

Nej.

-Det er der ikke. -Okay.

Jeg vil gerne se gerningsstedet.

-Hvorfor? -For at forstå hvad der skete.

Det har jeg sagt. De overraskede ham i at bryde ind.

Ja. Jeg vil forstå ham. Jeres gerningsmand.

Okay.

Du løste sagen på Fyn i sommer?

-Hvor har du hørt det? -Rygterne går hurtigt hos politiet.

-Din profil førte til Peter Vinge. -Det kan jeg ikke tage æren for.

-Det burde du. Derfor ringede jeg. -Hvem var ofrene?

Hans-Ole Kistrup. Bilforhandler. Ugift.

Therese Jepsen. Ejendomsmægler. Enke for et års tid siden.

De havde ingen børn, men hun har to voksne børn fra tidligere.

-Var de kærester? -På vej til det, måske.

De mødtes to uger inden på Tinder.

-Kendte nogen af dem Kevin Jensen? -Nej, ikke så vidt vi ved.

Therese Jepsen blev fundet...

foran hoveddøren. Her.

Hans-Ole Kistrup blev fundet liggende...

her. Der blev intet gjort for at skjule dem.

Naboen kom 30-40 minutter senere og opdagede dem.

Taxaen parkerede deromme, så chaufføren så intet.

Therese går først ind ad havegangen.

Hun overrasker...

Kevin Jensen i færd med at bryde ind. Han har smadret vinduet.

Vi finder et skoaftryk fra ham her.

Therese bliver slået ned og får skåret halsen over liggende.

Hans-Ole har 28 knivstik

i hænder og arme, så han prøvede at forsvare sig.

Og han har knivstik i halsen og i brystet. Det var det.

Er du klar? Kollegaerne vil høre, hvad du har at sige.

Ja. Kunne vi to lige tale sammen først?

Jeg har andet møde, så lad os tage den derinde.

-Hej. -Hej.

-Jeg hedder Adnan. -Louise.

-Jeg er også ny på sagen. -Jesper Albeck. Dav.

Vi er spændte på dit take på Kevin. Vi kunne ikke få ham til at tilstå.

-Vil du have kaffe? -Ellers tak.

Ja... Jeg tror ikke, at Kevin Jensen er gerningsmanden.

Så...

Det ville være forkert af mig at rådgive jer omkring afhøringen.

Beklager.

Men jeg har kigget på sagen,

og jeg vil gerne give jer mit bud på, hvad der skete.

Ja, endelig.

Jeg tror ikke, det er et indbrud, der gik galt.

Jeg tror, det var et planlagt drab,

og gerningsmanden kendte et af ofrene, nemlig Therese Jepsen.

Han opsøger hende, hun er ikke hjemme. Han gemmer sig og venter.

Hun kommer hjem, og han slår hende ned, mens hun låser hoveddøren op.

Men så kommer Hans-Ole gående.

Han havde betalt taxaen, går op og angribes af gerningsmanden.

Knivstikkene falder tilfældigt og kaotisk,

men da Hans-Ole ikke kæmper imod mere, går manden tilbage til Therese

og skærer halsen over på hende.

At skære halsen over er en personlig drabsmetode, ikke en indbrudstyvs.

Han slår ruden ind, for at det skal ligne et indbrud,

men den metode anvender indbrudstyve sjældent.

Slet ikke en erfaren tyv som Kevin. For at opsummere:

Jeg tror, at drabet på Therese var planlagt, og at de kendte hinanden.

Tak.

-Er du enig i, at det er en mand? -Ja.

Ikke bare på grund af det fysiske. Det er tydeligt, at han er stærk.

Men kvinder dræber sjældent på den måde.

Tak.

Hvem tror du, gerningsmanden er?

Måske en eks som opdagede, at hun var sammen med Hans-Ole.

Så motivet er jalousi.

Eller hævn.

Det kan være en, der følte sig ydmyget eller afvist af hende.

De behøver ikke at have haft en romantisk relation.

Det kan også være en ven, et familiemedlem eller en kollega.

Jeg tror, de havde kontakt for nylig.

Den slags drab har ofte en udløsende begivenhed. Der er sket noget.

Okay. Men tak.

Hvis I finder en ny mistænkt, er du velkommen til at kontakte mig.

Ja, tak. Det gør jeg.

Hallo?

Louise, det er Frederik Havgaard. Fra Nordsjællands Politi.

Hvad vil du?

Vi har kigget nærmere på Thereses familie og... Må jeg komme op?

Nej, jeg... Bare vent, jeg kommer ned.

Undskyld. Jeg prøvede at ringe.

-Ja, den er på lydløs. -Nå. Okay...

Thereses søn, Bjørn, bor i et kollektiv i Nordjylland.

En kollega spurgte efter ham, men han var ikke hjemme.

Men jeg skal møde hans lillesøster om en halv time.

Hun boede i det samme kollektiv indtil for fire måneder siden.

-Har han et motiv? -Det finder vi ud af. Vil du med?

Hør, hvad hun ved om sin storebror og se, om det passer til profilen.

-Du sagde, jeg måtte ringe. -Ja. Fint.

-Ja? -Maria. Frederik Havgaard. Vi...

Maria Jepsen? Frederik Havgaard.

-Jeg har taget en bisidder med. -Anja Müller, Marias sagsbehandler.

-Jeg hjalp hende efter flytningen. -Og du er?

Louise Bergstein. Jeg er psykolog og konsulent for politiet.

-Må vi komme ind? -Selvfølgelig.

Nej, tak.

-Tak. -Hvornår så du sidst din bror Bjørn?

Lige inden jeg flyttede til København i oktober.

-Men I har vel været i kontakt? -Nej.

Vi blev uvenner, lige inden jeg flyttede.

Vi har ikke skrevet i to måneder. Han kom ikke til mors begravelse.

-Hvad blev I uvenner over? -Øh...

Bjørn ville have, at jeg blev i Breidablik.

-Er Breidablik et gårdkollektiv? -Ja.

-I boede der med jeres mor? -Ja, i starten.

Så fik hun ham Carsten i Værløse og blev derovre mere og mere.

Han var ikke glad for mig og Bjørn. Og vi var ikke interesserede i ham.

Jeres mor flyttede til Sjælland, så hvornår så Bjørn sidst hende?

Det er næsten fem år siden. Hvorfor skal I snakke med Bjørn?

-For at forstå deres kontakt. -Der var ingen kontakt.

Hun skred fra os, vi havde ikke brug for hende. Færdig.

-Okay? -Okay.

Var der andet?

Nej.

Bjørn Jepsen har et motiv. Therese forlod ham. Er du enig?

Det ved jeg ikke.

Det ved jeg ikke...

Hans mor forlod ham. Det kan have startet en krise.

Men er det nok til at ville dræbe hende fem år senere?

Der var noget med søsteren, Maria. Hun undlod at fortælle os noget.

Jeg kan tale med hende i morgen, hvis det er.

Det er en god idé.

-Vi snakkes ved i morgen. -Ja.

-Han vil tale med dig. -Sagde han hvorfor?

Nej, men jeg er lige her, hvis der er noget. Klar?

Du ville tale med mig?

Var det om Bjørn og Maria?

Du ved godt, hvad det handler om.

Man kunne se, at hun løj. Det kan man også se på dig.

Louise?

-Hej. -Hej.

Godt at se dig.

-"Også godt at se dig, far." -Hvad vil du?

Jeg tænkte på, om du gav en kop kaffe.

Det er noget tid siden.

Okay.

Det er en flot lejlighed.

-Hvor længe har du boet her? -Siden november.

-Leje? -Jeg skulle have noget, så...

Jeg kan gætte mig til, at du stadig arbejder for politiet?

Ja, blandt andet.

Er du stadig på Rigshospitalet?

Ikke ret meget længere.

Jeg stopper næste uge.

-Du stopper? -Pension.

-Jeg kan ikke se dig som pensionist. -Så er vi to.

Jeg har købt en gammel båd. Den ligger ude ved Lynetten.

Kan du huske vores båd?

-Ja, selvfølgelig. -Det var nogle gode dage, vi havde.

Ikke?

Ja...

Far, hvad var det, du ville?

Jeg synes bare, der er gået for lang tid.

Det der med ikke at ses...

Ikke?

Kom ud og se min båd, hvis du vil.

Jeg er der i weekenden.

Bjørn Jepsen. 23 år gammel.

Han gik ud af 10. klasse og har boet og arbejdet i kollektivet siden da.

Jeg har ikke fundet nogle profiler på de sociale medier.

Hans mobil blev ikke brugt i dag. Jeg finder novembers opkaldslister.

-Har du hørt fra politiet i Ålborg? -Næsten hele kollektivet er afhørt.

Bjørn var ikke hjemme i nat. Ingen ved, om han var der på mordnatten.

Det lyder da underligt.

Kan du huske om din teenagesøn var hjemme for to måneder siden?

Med garanti. Han forlader aldrig gamerstolen.

Louise sagde, at hvis det er Bjørn,

var drabet ikke en pludselig indskydelse.

Noget må have udløst det.

Måske mødte de hinanden.

-Ved vi, hvad Therese lavede? -Nej, vi troede, det var tilfældigt.

Men find ud af, hvor hun var, hvem hun så.

Spørg kollegaerne, find ud af, hvor Dankortet blev brugt.

-Jeg tjekker op på Dankortet. -Ja.

-Ja? -Hej, Maria. Louise Bergstein.

Vi mødtes i går. Har du fem minutter?

Maria?

Politiet vil gerne finde Bjørn. De håber, du kan hjælpe dem.

Jeg har sagt, at jeg ikke ved, hvor Bjørn er.

-Hvad blev I uvenner over? -Det har jeg fortalt jer.

Bjørn ville have, at jeg blev i Breidablik, fordi jeg blev gravid.

-Ja. -Ja.

-Hvornår har du termin? -Om tre uger.

Skal du være alene med barnet?

Det er planen.

Kan du hjælpe mig med noget, nu du er her?

Okay.

-Der skulle være tre sorte mere. -Det er der.

Du er virkelig god til det her.

Jeg har haft rigelig med træning.

Jeg har flyttet 10 gange på 10 år.

Det er meget. Hvorfor?

Det ved jeg ikke. Sådan blev det bare.

Hvorfor flyttede du til København?

Jeg begynder på jura efter sommerferien.

Nå? Spændende.

-Jeg vil være advokat. -Det vil du egne dig godt til.

-Har dig og Bjørn den samme far? -Det sagde vores mor da.

-Han døde... for otte år siden. -Okay.

-Hvad med dig? -Hvad med mig...

-Har du en partner? Børn? -Nej...

-Forældre? Søskende? -Jeg har ingen søskende.

Min mor døde af kræft for...

Det er 10 år siden nu.

-Men du har en far? -Ja.

Vi har bare ikke snakket med hinanden de sidste par år.

-Hvorfor? -Det er kompliceret.

Nu skal vi se.

Sådan.

Han syntes, jeg skulle få en abort.

Bjørn.

Okay.

Det var det vi skændtes om, inden jeg flyttede.

Men jeg ved virkelig ikke, hvor han er.

Men der er en, I kan prøve at spørge.

Jeg tror også, at han bor her i København.

Se her. Therese brugte Dankortet på en café den fredag, hun blev dræbt.

Hun betalte 120 kroner kl. 16.35. Hun var nok sammen med nogen.

Find ud af, hvem der var på arbejde. De genkender hende måske.

Eller måske har de overvågning.

Hej, Louise.

-Bergstein? -Ja.

Okay... Hvad mere end Nikolaj?

Wendorff. Nikolaj Wendorff.

Det er godt. Tak.

Det er ham nummer 13.

-Fik du mere ud af Maria Jepsen? -Ja.

Bjørn ville tvinge hende til at få en abort.

-Bjørn? -Ja.

Det var derfor, hun flyttede.

Nikolaj Wendorff? Frederik Havgaard. Nordsjællands Politi.

-Og Louise Bergstein. Har du tid? -Ja.

Bjørn Jepsen. Har du set noget til ham for nylig?

-Bjørn? -Ja.

Nej, ham har jeg ikke snakket med i flere år.

-Ved du, hvor han kan være? -Nej.

-Men I gik i klasse sammen? -Ja, i 10. klasse.

-Hvordan var han dengang? -Indelukket, holdt sig for sig selv.

Men vi gik i samme skytteklub og begyndte at snakke lidt der.

-Blev I venner? -Ja, til jeg startede i gymnasiet.

Jeg fik en masse nye venner, det blev Bjørn sur over.

Og da jeg blev 19,

inviterede jeg vennerne op i vores sommerhus til fødselsdag.

Og jeg plejede at invitere Bjørn.

-Men ikke denne her gang? -Nej.

Men han dukkede op alligevel og var pissefuld.

Han stod udenfor og råbte og skreg...

Jeg gik ud for at berolige ham.

Han begyndte at tæske løs på mig. Han prøvede at kvæle mig.

Mine venner kom ud og hev ham væk.

Hvorfor blev han så vred?

Det lyder lidt mærkeligt, men han var vist forelsket i mig.

Men jeg ved det ikke. Han havde aldrig en kæreste.

Bjørn er i tvivl om sin egen seksualitet.

Er det ikke derfor, han reagerer så voldsomt?

Nej, han blev svigtet. Nikolaj afviste ham.

-Ligesom hans mor? -Ja.

Ja, han reagerer på afvisningen.

Frederik, Louise, kom.

Vi har videoovervågningen fra caféen med Therese,

otte timer før hun blev dræbt.

-Er hun der? -Ja, vent. Hun betalte kl. 16.35.

Der.

Det er, som om hun skal mødes med nogen.

-Det er Bjørn Jepsen! -Det er lidt svært at se.

Prøv at spole frem og se, om han vender sig om.

-Se hans sko. -Ja.

De matcher dem på gerningsstedet.

Prøv at sætte tempoet ned igen.

Skændes de?

Ja, det ser sådan ud.

Er det Bjørn Jepsen?

Kom nu, vend dig om.

Det er det fandeme!

Godt gået. Stærkt!

Og her det sidste!

Husk at smile!

Smil! Så smiler vi lige!

Husk at smile, ikke? Husk at smile.

Ej, hvor var det godt! Jeg hørte momenter af guddommelig skønhed.

Det lød sindssygt godt!

Dejligt, tak for i dag. Vi ses i overmorgen.

Vi mødes kl. 16, en time inden koncerten.

Husk at læse på teksten, så I ikke står med snuden i papirerne.

Bjørn?

Hvad laver du her?

-Tak. -Værsgo.

Det er godt at se dig igen, Bjørn. Hvad skyldes æren?

Jeg rejser bare lidt rundt.

Besøger folk.

Nå...

Hvad satte dig i gang med det?

Min mor døde.

For nogle måneder siden.

Nej, det er jeg virkelig ked af at høre.

Det er okay.

Nej, det er da ikke okay.

Hvad skete der? Hvorfor?

-Det var en ulykke. -En ulykke?

Nå.

Hvad med din lillesøster? Hvordan har hun det?

Hun flyttede til København. Vi snakker ikke så meget.

-Det er trist. -Ja...

Det lyder, som om det hele er noget rod for tiden.

Eller hvad?

Bjørn...

Må jeg sove her i nat?

Ja. Selvfølgelig må du det.

Tak.

Selv tak.

Hvor er det godt at se dig. Skål.

Skål.

Jeg kan nå det sene fly til Ålborg, jeg starter eftersøgningen af Bjørn.

Han holder sig nok til områder, han kender.

Han kan opsøge folk, han stoler på, så hold særlig godt øje der.

Ja. Vi kunne også efterlyse ham offentligt.

Nej, I risikerer bare at stresse ham.

Okay. Du har nok ret.

-Tak for i dag. -Tak for hjælpen.

Bjørn.

Vi skal ikke det her.

Sov godt.

Vi ses i morgen.

Tekster af: Sheila N. Hasahya plint.com