All language subtitles for Pan - Norwegian

PAN
(1922)

er digitalt restaurert med utgangspunkt i filmens originalnegativ
og et duplikatpositiv av dette, foruten en nitratkopi.
I epilogens første del er mellomtekstene rekonstruerte,
modellert etter nitratkopiens originaltekster.

PAN
efter Knut Hamsuns Roman.
5 Avdelinger og Epilog.

For war det Æsop, nu er det
Cora som ser paa mig.

Herr Leutenone

Jeg husker en Sommer for to
Aar siden, det haende mig
noget eller jeg drømte det.

Nordland.

" Nu skal vi gjøre op ild og
steke os en Fugl paa guen,
hvad mener du om det Æsop ?"

Jeg husker en bestemt Dag
ragnet overrasket mig, jeg
reddet mig ind i et Baatnaust.

Det war Hr. Mack, Handelsmanden.

Det var Stedest Doktor.

Hun var hans datter
og het Edvarda.

" Du bør altid bruke det hvite
Tørklæ, det klær dig. "

Det var Stedest Smed, hun var
aabenbart hans Datter, han
kaldte hende Eva.

Sirilund.

Hr. Mack mottok mig med
den største venlighet og
indbydde mig til Aften.

Hans to Krambodbetjenter
maatte kaldes ind til Whisten,
efter Aftens.

" Nei - jeg veltet mit Glas. "

" Ja det ser vi nok. "

" Jeg blir gammel og lægger kabbaler. "

" De gaar gjerne op med et
par Fusk. "

" Denne vei er den korteste."

Jeg var overbevist om at jeg
hadde Ret, og beregnet ak komme
mindst fem Minutter før ham.

" Kiære Mand, du fusker igjen."

Klokken var ett, jeg saa det
paa Sjøen og paa Græsset.

Jeg husker endnu godt den Dag
min Sommer kom.

" Skal vi bytte Blomster."

" Det var ikke Dem mente."

Men du gode Gud, Mennesket
hadde kysset mig i alles Paasyn.

" Maa jeg be Dem allesammen
undskylde min upassende Opførsel.

Jeg benyttet et Øieblik,
da Jomfru Edvarda vilde

bytte Blomster med mig,
til at kysse hende."

" Det er Løitnant Glahn jeg
vil ha. Jeg gidder ikke løpe
efter nogen anden."

" Saa ti da stille, Menneske !"

" Senere! Vi kan jo træffes
imorgen."

Hver Dag, hver Dag traf
jeg hende.

" Gud vil lønne dig! Jeg er din,
jeg er ganske din, ved min
udødelige Sjæl."

En Maaned er gaat, og Gud
skal vite at denne maaned har
været kort.

" Jeg har ikke set Dig i fire
Dager."

" Min Far er reist til Russland,
jeg hadde saa meget at pakke."

" Da du kom, var du bevæget;
men nu er dine Øine blit
likegyldige igjen."

" Man kan ikke altid være ens."

" Kommer du imorgen."

" Imorgen skal vi jo ha vor Fest,
vi reiser til Korholmerne."

Korholmerne.

Se, Edvarda har utvalgt ham
til Vert.

" Har nogen lyst til at se min
Fluebok."

" Vil De gi mig de Fjærene ?"

" Edvarda, skal vi leke Enke
idag ?"

" Husk paa at vi ikke sier du
til hverandre nu."

Hvad mente hun med det?
Jeg hadde ikke sagt du.

" Vi blir vel i samme Baat ?"

Da gjorde jeg noget som jeg
endnu angrer paa.

" Tilgiv mig, jeg kasted Deres
Sko paa Vandet."

" Ja det var et merkelig Indfald."

" Æsop har bitt mig."

Edvarda holdt kort efter et
Selskap. Jeg var ogsaa buden;

men Edvarda lot som hun ikke
saa mig og var hele Aftenen

optat av Doktoren.

" Det har naturligvis Glahn
gjort."

" De maa ikke gaa, husk
De maa være den sidste."

" Jeg har ikke noget Glas."

Eva var ogsaa der og hjalp
til at varte op.

" Deres Stok, glem ikke Deres
Stok !"

" De tar feil, det er Doktorens
Stok. Jeg forstaar ikke at den

halte Mand kunde glemme
sin Stok."

" De med Deres halte Mand!
Selvom De haltet kunde De
ikke staa Dem for ham! Saa !"

" Jeg hilste ikke !"

" Hop over !"

" Hvorfor gjør De egentling alt
Dette? Noget er galt med Dem."

" Jeg syntes jeg hørte et Skudd !"

" Fik De Deres Stok ?"

" De blør jo Mand."

Hvor jeg senere angret paa
dette Skudd, som bandt mig
til Hytten i flere Uker.

" Jeg fik først idag vite at
De var syk."

" Doktoren sier at De ikke blir
halt. Jeg takker Gud for det !"

Jeg begyndte igjen at gaa paa
Jagt! Men jeg kunde gaa i
dagevis uten al løsne et Skudd.

En dag kom jeg ned til
Kramboden paa Sirilund.

" Vi har faat en Videnskapsmand
i Huset, en Baron."

Edvarda og Baronen var altid
sammen.

Efter den dag traf jeg ofte Eva.
En dag kom jeg forbi Smeden, som
arbeidet nede ved Havnen.

" Faar jeg følge hjem ?"

" Nei, Hr. Mack har git mig
Arbeide til Midnat."

" Jeg elsker tre Ting, jeg elsker
Dig, jeg elsker denne Plet Jord,

og jeg elsker en Kjærlinghetsdrøm
jeg hadde engang."

" Og hvad elsker du mest ?"

" Drømmen !"

" Den næste Morgen staar
Edvanda utenfor Hytten idet
jeg træder ut."

" Glahn er det sandt at De
har været hos Eva ?"

" De har gjort et heldig Valg,
bare Skade at hun er gift."

" Med hvem? Er hun ikke
Smedens datter ?"

" Nei, hun er hans Kone."

" Men ta nu De Doktoren,
Baronen er jo en Nar !"

" Hør da paa mig bare et Minut !"

" Min Hund venter mig i Hytten!
Jeg hilser Dem Skjønjomfru."

" Aha, det er Løitnanten som
staar dig i Hodet; men vogt dig !"

" Baronen skal reise, jeg vil
sprænge et Fjæld istykker til hans
Ære, naar hans Skib passerer."

" To Minebor, sa jeg."

" Du skal tjære en Baat i Støen."

" En sørgelig Ulykke !"

" Jeg vil ingen Erstatning ha
for Baaten."

" Vil De virkelig ikke ta Dem
betalt for Baaten, Tjærepøsen
og Kosten ?"

Godt, nu slaar snart den sidste
Time.

" Jeg kommer for at si farvel."

" Glahn, skal De reise nu ?"

" Farvel Edvarda !"

" Jeg vil gjerne ha et Minde
om Dem. Vil De gi mig Æsop ?"

Jeg delte mit sidste Maaldid
med Æsop.

" Æsop, Æsop, hun vil pine
dig for min skyld !"

Jeg leiet en Mand til at bringe
Æsop Lik til Edvarda.

" Tak for Eders Hund !"

Nordlandsnatten breder sig over
Fjæld og Dal.

Epilog

Løitnant Glahns Jaktkammerat
- Harald Schwenzen

Familien Glahn kan længe nok
avertere i bladerne efter den

forsvundne løitnant Thomas Glahn;
men han kommer aldrig mere tibake.

Jeg traf ham første gang paa
en Flodbaat og skulde tilsamme
sted som han paa Jagt.

Og Glahn besaa de to Rom
og valgte det øverste, kanske
for aa gi mig det bedste.

En Ukes Tid forløp nu,
vi gik hver dag paa Jakt.

Glahn skjød skrækkelig
sikkert, han feiled aldrig.

Da vi støtte paa Pantere vilde
Glahn absolut anfalle dem
ogsaa med sit Haglgevær.

" Hvorfor er De saa forbandet
forsigtig? Vil De leve længe ?"

Jeg traf Maggie første Gang
en Aften i Kanten af en Rismark.

Hun laa paa Maven i det høie
Græs og sprælled tiværs med Benene.

Hun kunde tale med mig ...

... og vi talte ogsaa sammen
saa længe jeg vilde.

Det var næsten Morgen for vi
skiltes.

Den samme Aften var jeg kommet
gaaende ganske rolig med Maggie;

Glahn sitter da utenfor Hytten
og smiler til os idet vi gaar forbi;

men Maggie saa ham da for første gang.

Saa meget Indtryk hadde han giort
paa hende at da vi skiltes gik vi hyver

til vort, hun fulgte mig ikke hjem.

Glahn vilde slaa dette hen som
om det ingen Betydning hadde

da jeg talte til ham derom.
Men jeg glemte det ikke.

En dag fik Glahn et Brev.

Brevet var skrevet med en Damehaand,
og jeg tæankte det kanske ver fra

hans gamle Veninde,
den højtstaaende Dame.

" Skaal for alle Verdens Riger og Lande,
ogskaal for alle Verdens smukke Kvinder,

gifte eller ugifte, fjern og
nær. Ho ! Ho !"

" Tigrene ! Tigrene !"

Jeg hørte to Skud, lidt efter
det tredje.

I to Dage var Glahn ikke
ædru en eneste Stund

" Jeg vilde ønske, at De skød en Dag,
og gav mig en Kugle i Struben ?"

" Svar mig, hvorfor taler du
med ham ?"

" Jeg synes bedre om ham."

" Synes du bedre om ham
end om mig ?"

" Ja. "

" Han gjør Løjer med dig.
Han siger du tygger."

" Hør her Maggie, du skal følge med
mig til mit eget land. Det vil du vel ?"

" Ja."

" Kom Kamerat, vi maa skyde
noget."

Han gik lige foran min Geværmunding;
men ogsaa denne haan taalte jeg.

Vi talte ikke sammen hele
Dagen.

" Dette har været den
længste dag i mit Liv."

Jeg traf Maggie hver Aften.

" Jeg tygger ikke mere. Ingen
Fjær, ingen Pengestykker, ingen
Papirstumper tygger jeg mere."

" Var det for hans Skyld,
du hørte op at tygge ?"

" Nej, det var for din Skyld."

Om Aftenen lovet Maggie at
komme til mig, og hun kom ogsaa.

Men endnu i dette Øieblik
var hans Smil skjønt.

" Nei, jeg holder ikke dette ud,
Se dog efter om De har ladet, Mand."

" Maa jeg bede Dem passe
Deres egen Bøsse."

Ved Femtiden hørte jeg pludselig et Knald,
og en Kugle peb forbi mit venstre Øre.

" De fejlet, De skyder slet
i det sidste."

Men han skød ikke slet

" Saa tag Hævn for Satan."

" Naar min Tid kommer."

" Kujon !"

Hvorfor skulde han ogsaa
kalde mig Kujon ?"

Som man reder, saa ligger man

Slutt