Original subtitles

PAN (1922)

er digitalt restaurert med utgangspunkt i filmens originalnegativ og et duplikatpositiv av dette, foruten en nitratkopi. I epilogens første del er mellomtekstene rekonstruerte, modellert etter nitratkopiens originaltekster.

PAN efter Knut Hamsuns Roman. 5 Avdelinger og Epilog.

For war det Æsop, nu er det Cora som ser paa mig.

Herr Leutenone

Jeg husker en Sommer for to Aar siden, det haende mig noget eller jeg drømte det.

Nordland.

" Nu skal vi gjøre op ild og steke os en Fugl paa guen, hvad mener du om det Æsop ?"

Jeg husker en bestemt Dag ragnet overrasket mig, jeg reddet mig ind i et Baatnaust.

Det war Hr. Mack, Handelsmanden.

Det var Stedest Doktor.

Hun var hans datter og het Edvarda.

" Du bør altid bruke det hvite Tørklæ, det klær dig. "

Det var Stedest Smed, hun var aabenbart hans Datter, han kaldte hende Eva.

Sirilund.

Hr. Mack mottok mig med den største venlighet og indbydde mig til Aften.

Hans to Krambodbetjenter maatte kaldes ind til Whisten, efter Aftens.

" Nei - jeg veltet mit Glas. "

" Ja det ser vi nok. "

" Jeg blir gammel og lægger kabbaler. "

" De gaar gjerne op med et par Fusk. "

" Denne vei er den korteste."

Jeg var overbevist om at jeg hadde Ret, og beregnet ak komme mindst fem Minutter før ham.

" Kiære Mand, du fusker igjen."

Klokken var ett, jeg saa det paa Sjøen og paa Græsset.

Jeg husker endnu godt den Dag min Sommer kom.

" Skal vi bytte Blomster."

" Det var ikke Dem mente."

Men du gode Gud, Mennesket hadde kysset mig i alles Paasyn.

" Maa jeg be Dem allesammen undskylde min upassende Opførsel.

Jeg benyttet et Øieblik, da Jomfru Edvarda vilde

bytte Blomster med mig, til at kysse hende."

" Det er Løitnant Glahn jeg vil ha. Jeg gidder ikke løpe efter nogen anden."

" Saa ti da stille, Menneske !"

" Senere! Vi kan jo træffes imorgen."

Hver Dag, hver Dag traf jeg hende.

" Gud vil lønne dig! Jeg er din, jeg er ganske din, ved min udødelige Sjæl."

En Maaned er gaat, og Gud skal vite at denne maaned har været kort.

" Jeg har ikke set Dig i fire Dager."

" Min Far er reist til Russland, jeg hadde saa meget at pakke."

" Da du kom, var du bevæget; men nu er dine Øine blit likegyldige igjen."

" Man kan ikke altid være ens."

" Kommer du imorgen."

" Imorgen skal vi jo ha vor Fest, vi reiser til Korholmerne."

Korholmerne.

Se, Edvarda har utvalgt ham til Vert.

" Har nogen lyst til at se min Fluebok."

" Vil De gi mig de Fjærene ?"

" Edvarda, skal vi leke Enke idag ?"

" Husk paa at vi ikke sier du til hverandre nu."

Hvad mente hun med det? Jeg hadde ikke sagt du.

" Vi blir vel i samme Baat ?"

Da gjorde jeg noget som jeg endnu angrer paa.

" Tilgiv mig, jeg kasted Deres Sko paa Vandet."

" Ja det var et merkelig Indfald."

" Æsop har bitt mig."

Edvarda holdt kort efter et Selskap. Jeg var ogsaa buden;

men Edvarda lot som hun ikke saa mig og var hele Aftenen

optat av Doktoren.

" Det har naturligvis Glahn gjort."

" De maa ikke gaa, husk De maa være den sidste."

" Jeg har ikke noget Glas."

Eva var ogsaa der og hjalp til at varte op.

" Deres Stok, glem ikke Deres Stok !"

" De tar feil, det er Doktorens Stok. Jeg forstaar ikke at den

halte Mand kunde glemme sin Stok."

" De med Deres halte Mand! Selvom De haltet kunde De ikke staa Dem for ham! Saa !"

" Jeg hilste ikke !"

" Hop over !"

" Hvorfor gjør De egentling alt Dette? Noget er galt med Dem."

" Jeg syntes jeg hørte et Skudd !"

" Fik De Deres Stok ?"

" De blør jo Mand."

Hvor jeg senere angret paa dette Skudd, som bandt mig til Hytten i flere Uker.

" Jeg fik først idag vite at De var syk."

" Doktoren sier at De ikke blir halt. Jeg takker Gud for det !"

Jeg begyndte igjen at gaa paa Jagt! Men jeg kunde gaa i dagevis uten al løsne et Skudd.

En dag kom jeg ned til Kramboden paa Sirilund.

" Vi har faat en Videnskapsmand i Huset, en Baron."

Edvarda og Baronen var altid sammen.

Efter den dag traf jeg ofte Eva. En dag kom jeg forbi Smeden, som arbeidet nede ved Havnen.

" Faar jeg følge hjem ?"

" Nei, Hr. Mack har git mig Arbeide til Midnat."

" Jeg elsker tre Ting, jeg elsker Dig, jeg elsker denne Plet Jord,

og jeg elsker en Kjærlinghetsdrøm jeg hadde engang."

" Og hvad elsker du mest ?"

" Drømmen !"

" Den næste Morgen staar Edvanda utenfor Hytten idet jeg træder ut."

" Glahn er det sandt at De har været hos Eva ?"

" De har gjort et heldig Valg, bare Skade at hun er gift."

" Med hvem? Er hun ikke Smedens datter ?"

" Nei, hun er hans Kone."

" Men ta nu De Doktoren, Baronen er jo en Nar !"

" Hør da paa mig bare et Minut !"

" Min Hund venter mig i Hytten! Jeg hilser Dem Skjønjomfru."

" Aha, det er Løitnanten som staar dig i Hodet; men vogt dig !"

" Baronen skal reise, jeg vil sprænge et Fjæld istykker til hans Ære, naar hans Skib passerer."

" To Minebor, sa jeg."

" Du skal tjære en Baat i Støen."

" En sørgelig Ulykke !"

" Jeg vil ingen Erstatning ha for Baaten."

" Vil De virkelig ikke ta Dem betalt for Baaten, Tjærepøsen og Kosten ?"

Godt, nu slaar snart den sidste Time.

" Jeg kommer for at si farvel."

" Glahn, skal De reise nu ?"

" Farvel Edvarda !"

" Jeg vil gjerne ha et Minde om Dem. Vil De gi mig Æsop ?"

Jeg delte mit sidste Maaldid med Æsop.

" Æsop, Æsop, hun vil pine dig for min skyld !"

Jeg leiet en Mand til at bringe Æsop Lik til Edvarda.

" Tak for Eders Hund !"

Nordlandsnatten breder sig over Fjæld og Dal.

Epilog

Løitnant Glahns Jaktkammerat - Harald Schwenzen

Familien Glahn kan længe nok avertere i bladerne efter den

forsvundne løitnant Thomas Glahn; men han kommer aldrig mere tibake.

Jeg traf ham første gang paa en Flodbaat og skulde tilsamme sted som han paa Jagt.

Og Glahn besaa de to Rom og valgte det øverste, kanske for aa gi mig det bedste.

En Ukes Tid forløp nu, vi gik hver dag paa Jakt.

Glahn skjød skrækkelig sikkert, han feiled aldrig.

Da vi støtte paa Pantere vilde Glahn absolut anfalle dem ogsaa med sit Haglgevær.

" Hvorfor er De saa forbandet forsigtig? Vil De leve længe ?"

Jeg traf Maggie første Gang en Aften i Kanten af en Rismark.

Hun laa paa Maven i det høie Græs og sprælled tiværs med Benene.

Hun kunde tale med mig ...

... og vi talte ogsaa sammen saa længe jeg vilde.

Det var næsten Morgen for vi skiltes.

Den samme Aften var jeg kommet gaaende ganske rolig med Maggie;

Glahn sitter da utenfor Hytten og smiler til os idet vi gaar forbi;

men Maggie saa ham da for første gang.

Saa meget Indtryk hadde han giort paa hende at da vi skiltes gik vi hyver

til vort, hun fulgte mig ikke hjem.

Glahn vilde slaa dette hen som om det ingen Betydning hadde

da jeg talte til ham derom. Men jeg glemte det ikke.

En dag fik Glahn et Brev.

Brevet var skrevet med en Damehaand, og jeg tæankte det kanske ver fra

hans gamle Veninde, den højtstaaende Dame.

" Skaal for alle Verdens Riger og Lande, ogskaal for alle Verdens smukke Kvinder,

gifte eller ugifte, fjern og nær. Ho ! Ho !"

" Tigrene ! Tigrene !"

Jeg hørte to Skud, lidt efter det tredje.

I to Dage var Glahn ikke ædru en eneste Stund

" Jeg vilde ønske, at De skød en Dag, og gav mig en Kugle i Struben ?"

" Svar mig, hvorfor taler du med ham ?"

" Jeg synes bedre om ham."

" Synes du bedre om ham end om mig ?"

" Ja. "

" Han gjør Løjer med dig. Han siger du tygger."

" Hør her Maggie, du skal følge med mig til mit eget land. Det vil du vel ?"

" Ja."

" Kom Kamerat, vi maa skyde noget."

Han gik lige foran min Geværmunding; men ogsaa denne haan taalte jeg.

Vi talte ikke sammen hele Dagen.

" Dette har været den længste dag i mit Liv."

Jeg traf Maggie hver Aften.

" Jeg tygger ikke mere. Ingen Fjær, ingen Pengestykker, ingen Papirstumper tygger jeg mere."

" Var det for hans Skyld, du hørte op at tygge ?"

" Nej, det var for din Skyld."

Om Aftenen lovet Maggie at komme til mig, og hun kom ogsaa.

Men endnu i dette Øieblik var hans Smil skjønt.

" Nei, jeg holder ikke dette ud, Se dog efter om De har ladet, Mand."

" Maa jeg bede Dem passe Deres egen Bøsse."

Ved Femtiden hørte jeg pludselig et Knald, og en Kugle peb forbi mit venstre Øre.

" De fejlet, De skyder slet i det sidste."

Men han skød ikke slet

" Saa tag Hævn for Satan."

" Naar min Tid kommer."

" Kujon !"

Hvorfor skulde han ogsaa kalde mig Kujon ?"

Som man reder, saa ligger man

Slutt