All language subtitles for Det.Andet.Offer.2025.1080p.BluRay.x264.AAC5.1-[YTS.MX]

Downloaded from
YTS.MX

Official YIFY movies site:
YTS.MX

Godmorgen.

- Godmorgen.
- Godmorgen, Esben.

Skål.

Måske du lige skulle...

Jeg ved ikke, hvorfor det bliver ved.

Det er lidt uden for min ekspertise,
så...

- Kan det passe, jeg hørte dig i P1?
- Ja.

- Du var god. Meget saglig.
- Tak.

Hej.
Sorry, sorry, sorry.

Hvorfor siger man "sorry",
når man ikke har gjort noget forkert?

- Undskyld.
- Det var da utroligt.

- Hvad er det nu, du hedder?
- Emilie. Og Alex, ikke også?

- Jo.
- Ja.

Kan det passe, du er bagvagt i neurologisk
modtagelse i dag? Jeg er forvagt.

Esben er neurokirurg oppe ovenpå.
Deres omklædning er under ombygning.

Okay, fuck.
Undskyld. Det vidste jeg ikke.

Jeg går lige herover.

Det kunne du ikke vide.

- Der stod, det var en, der hed Christian.
- Har du set Christian i dag?

Nej.

Hvem skal jeg så spørge,
hvis jeg er i tvivl?

Spørg Birgitte. Hun har styr på det.

- Det er første gang alene i forvagten.
- Spændende.

Ja. Ja, spændende.
Jeg er også en lille smule nervøs.

- Det skal nok gå så fint.
- God dag.

- I lige måde.
- Tak. I lige måde.

Forresten... Drop lipglossen.

- Ellers tror folk, du er sygeplejerske.
- Ah, okay. Klart. Tak.

- Godmorgen, Trine. Er du i trombolysen?
- Ja.

Fedt.

- Trombolysevagten, det er Alexandra.
- Det er Aske fra A22.

Jeg har en Winnie, 59 år. Hendes søn
ringede til os, fordi hun lød underlig.

Hun har svært ved at tale
og udtalt slaphed i højre side.

Hvor lang tid siden er symptomdebut?

Det er svært at sige, men han siger,
hun var frisk i aftes.

Det kan lyde, som vi har travlt.
Hvor langt væk er I?

- Vi er ti minutter væk.
- Godt. Har du nogle tal til mig?

Blodtrykket er 180/80. Pulsen 99.
Respirationsfrekvens 18. Blodsukker 6, 2.

- Tak. Ses.
- Hvornår er de her?

Ti minutter. Det er et wake up,
så vi har et vindue på maks. 30 minutter.

- Okay. Og hvad hedder hun?
- Winnie.

Winnie.

Åh! Jeg kan ikke komme ind
i patientportalen.

- Den plejer at komme op igen om lidt.
- Okay. Jeg smutter ind til konference.

Yes. Alex? Du bliver nødt til lige
at få udskrevet nogle patienter.

Jeg tror, nattevagten har leget
bed and breakfast.

Jeg spurgte:
"Hvad er forskellen på Gud og en læge?"

Gud ved godt, han ikke er læge.

Undskyld? En mand på gangen laver
alle mulige underlige lyde.

- Jeg ved ikke, om nogen burde se til ham?
- Han skal bare have klopoxid.

Lad os komme i gang. Som I måske har
lagt mærke til, så er Christian syg i dag.

Det betyder, at der ikke er nogen
bagvagt i akutten her til morgen.

Er der nogen, der kan holde telefonen
i et par timer?

Nej, jeg har været her hele natten.

Jeg er alene på sengeafsnittet.
Hvem er forvagt?

- Det er Emma.
- Emilie. Tæt på. Det er mig.

- Hun har været her i hvad? To uger?
- Uh, det får jeg lidt ondt i maven af.

Jeg kan tage den fra klokken ti.

Det er stadig to timer uden bagvagt
i akutten.

- Den klarer Emilie da fint.
- Siger Otto god for det, er jeg glad.

At Otto siger god for det, ændrer ikke på,
at det er et skrøbeligt vagtgrundlag.

- Nej, men hvad føler du, vi skal gøre?
- Jeg føler ikke så meget på arbejdet.

Men det kunne være dejligt at høre,
om I vil ansætte en ekstra speciallæge?

Vi kan jo ikke fyre ham,
bare fordi han er syg.

Nej, men det går ud over patienterne,
at han ikke møder ind.

- Enig.
- Og det skal det selvfølgelig ikke.

Men det ville klæde afdelingen
at støtte en kollega.

- Han har haft et hårdt år.
- Hvad er der sket?

- Det er en længere historie.
- Han kunne ikke lige klare mosten.

Han fik en klage, og det blev
til en lidt større sag.

Vi stopper diskussionsklubben der.
Vi mangler en bagvagt.

- Jeg skal nok tage den.
- Okay. Tak, Alex.

Er det ikke lidt meget at stå med
trombolysen og akutten samtidigt?

- Hvis det er Alex, så er jeg tryg.
- Det kan hun sagtens.

Jeg må smutte.
Ring, hvis der er noget.

Yes, det gør jeg.

- Undskyld. Nogen har ringet efter mig.
- Det er ikke mig.

- Er det dig, der er præst?
- Ja.

Den vender på vrangen.

- Godmorgen, Kamal.
- Godmorgen, chef.

- Winnie Nielsen til trombolysevurdering.
- Ja. Tak.

Hej. Det var os, der talte sammen.
Er der sket noget nyt?

- Hej.
- Hvad er det sidste tryk?

- Sidste tryk var 180/80.
- Får hun blodfortyndende?

Sønnen mente ikke, der var noget.
Han er på vej.

- Så ikke noget blodfortyndende?
- Det var det, han sagde.

Hej, Winnie. Jeg hedder Alex.
Jeg er læge.

Du er kommet ind, fordi vi har mistanke
om, at du har fået en blodprop i hjernen.

Vi laver nogle undersøgelser. Det går
hurtigt, men vi forklarer det bagefter.

Nu tager jeg lige den her af dig.

Winnie, kan du fortælle mig,
hvor gammel du er?

Godt. Kan du fortælle mig,
hvilken måned vi er i?

Ja... Winnie, kan du kigge på mig?
Kan du prøve at lukke øjnene?

Åbn dem igen. Ja, det er godt.
Prøv at kigge på hånd her engang.

Ja. Godt.

Okay, godt.
Winnie, nu løfter jeg din arm.

Når jeg slipper den, skal du selv
holde den. Jeg tæller til fem.

Jeg tæller. En, to, tre, fire, fem.
Ja, det er godt.

Vi tager den anden arm og gør det samme.
Jeg slipper den, og du holder den oppe.

En, to... Ja, godt, fint.

Kan du mærke det her, Winnie?
Ja, det gør lidt ondt.

Hvad med her?
Nej. Godt.

Fint. Vi kører til skanning.

Hej, Winnie. Vi kører dig til MR-skanning,
og så ses vi lige bagefter.

Godmorgen, Ragnar. Grib.

Ah, tak. Mine labre larver.

- Dem har du fortjent.
- Lige et øjeblik.

Ja, det er Ragnar.

Ja.

Jamen hvorfor dog det?

Jeg har ikke tal på de gange,
jeg har sagt -

- jeg ikke dækker over jeres inkompetence.
Ja, sådan er det. Farvel.

Jeg er fandeme så træt
af den skadestue.

De sender deres patienter herop,
så vi lige kan skanne dem -

- fordi de ikke undersøger dem ordentligt.
Ved de ikke, hvad det koster?

Det kan jeg garantere for,
de ikke gør.

Defensiv medicin bliver
sundhedsvæsnets endeligt.

Nu kommer billederne.

- Apopleksi med infarkt i venstre side.
- Stemmer overens med hendes afasi.

Flair negativ. Tre-fire timer gammel.
Vi skal i gang med en behandling. Nu.

Hun vejer cirka 60 kilo,
så... 54 mg Actilyse.

5,4 mg gives som bolus.
Resten over 60 minutter, tak.

- Det er sgu rigtigt.
- Ja.

En rigtig læge.
Der er sgu ikke så meget fnidder-fnadder.

Det kan du selv være.

Ja... hashtag MeToo.

- Det hedder bare "MeToo", ikke?
- Ja, ja. Så siger vi det.

Alex? Jeg kan stadig ikke
få adgang til hendes journal.

- Okay.
- Det er helt håbløst.

Sønnen sagde, hun ikke
får noget medicin.

Den holder jo ikke i retten,
så hvad gør vi?

- Vi starter behandlingen.
- Det kan vi ikke, Alex.

Vi er nødt til at vente,
til systemet er oppe igen.

- Det er der ikke tid til.
- Grib!

Hvad laver du? Det er et hospital.
Der kaster vi ikke med tingene.

Winnie? Prøv at kigge på mig engang.
Kan du pege op på loftet?

Kan du pege op på loftet?

Godt. Tak.

Winnie, nu spørger jeg dig
om noget meget vigtigt.

Får du noget medicin?
Ja?

Eller nej?

Nej? Du får ikke noget medicin?

Godt. Så kan vi godt give Actilyse.

- Neurologisk bagvagt.
- Det er Emilie.

Mand, 18 år, fik hovedpine i går. Jeg er
i tvivl om, hvorvidt der er nakkestivhed.

5,4 mg Actilyse.

To sekunder, Emilie.
Jeg står midt i en trombolyse.

- Er du sikker?
- Ja. Tak.

Godt, Emilie, fortsæt,
men lidt langsomt, tak.

Jeg føler ikke, jeg kan vurdere det, og
kunne bruge noget supervision. Stue ni.

Okay. Jeg kommer. Jeg går lige
ned til Emilie. Jeg er tilbage om fem.

Øh, går du? Nu?

- Ring, hvis der er noget.
- Ja.

Hej. Hvordan går det her?

Hej.

Undskyld.
Vil du lige tjekke op på hans medicin?

Jeg fik at vide,
han skulle have klopoxid.

Det kunne godt være epilepsi.
Bare check op på det.

- Godmorgen.
- Godmorgen, Elias.

- Er du sikker?
- Ja.

Godmorgen. Jeg hedder Alexandra.

- Jeg er neurolog.
- Camilla.

- Det var noget akut?
- Hvad mener du med akut?

- Mor, slap nu af.
- Emilie er uddannelseslæge.

- Så jeg er her for at supervisere.
- Så det er ikke noget alvorligt?

- Det hele er lidt underligt.
- Du kan være helt rolig.

Oliver har døjet med voldsom hovedpine
siden i går.

Det hele ser fint ud -

- men jeg er lidt i tvivl,
om der er nakkestivhed.

Lige den er lidt svær, føler jeg.

- Det er ikke så slemt som i går.
- Lad nu lige lægen undersøge dig.

- Han har travlt. Han har fødselsdag.
- Nå, hvor gammel bliver du?

- 18.
- Tillykke. Stort.

- Hvordan har du det?
- Fint.

- Har du feber? Kvalme?
- Slet ikke. Jeg har det seriøst fint.

Har du drukket meget alkohol
på det sidste?

- Lidt.
- Du drikker da ikke særlig meget.

Det gør du da ikke.
Det har ikke noget med alkohol at gøre.

- Kig på min næse engang.
- Ja.

Så lyser jeg dig lidt i øjnene.

Den er smuk.

Kig på spidsen her. Du holder hovedet
stille og følger den med øjnene.

- Godt. Så du på noget tidspunkt dobbelt?
- Nej.

Så holder du øjenkontakt med mig
og tager armene ud til siden.

Du rører din næse med din ene hånd.
Godt. Og den anden.

Fint. Kan du holde øjenkontakt
med mig -

- og så ramme min finger med din?

- Dut.
- Så godt.

Godt. Så er det briksen. Du lægger dig
ned med hovedet i den her ende.

Herned mod mig.

- Skulle jeg tage skoene af?
- Nej, det er så fint.

- Det ordner vi bagefter.
- Ja... jamen...

Jeg tjekker lige din nakke, så du
slapper helt af. Jeg har dit hoved.

Godt. Sig til, hvis der er noget,
der spænder eller gør ondt.

Fint.

Ja, okay, jamen kan vi tage hjem?

Ja. Det virker til, at det er almindelig
migræne eller tømmermænd.

- Er du sikker?
- Ja. I kan bare tage hjem.

Han kan få Panodil mod smerterne.
Hold øje med, han ikke får kvalme.

- Tak. Det var da noget af en lettelse.
- Tak.

Jeg kommer nu.

Skal vi ikke sende ham til en skanning
for en sikkerheds skyld?

Du får bare Ragnar på nakken.
Der er der ingen grund til.

- Så er jeg her.
- Hendes blodtryk er 210/100.

Stop infusionen.
Er der noget i blæren?

- Nej.
- Okay. Træk 20 mg Trandate op, tak.

Winnie?

Har du kvalme? Ja.

Har du hovedpine?

- 20 mg Trandate.
- Tak.

- Så, Winnie.
- Ja, det er ikke rart. Det ved vi godt.

- Det var godt, Winnie.
- Vand. Vand.

- Vand.
- Ja, jeg finder noget vand til dig.

Hvad er det, der foregår derude?

- Jeg tjekker lige op på det.
- Tak.

Hun hedder Winnie.
Svar mig nu bare på, hvor hun er.

- Svar! Hun hedder Winnie!
- Tal pænt!

- Hun skulle ligge her.
- Er du Winnies søn?

- Jeg hedder Alexandra, jeg er læge.
- Anders.

- Ved du, hvor hun ligger?
- Kom med.

De vil ikke fortælle mig noget.
Hun var helt mærkelig på telefonen.

- Er hun okay?
- Din mor har haft en blodprop i nat.

- Men hun har det okay.
- En blodprop? Fuck.

Vi har givet hende noget behandling,
og det ser ud til at virke rigtig fint.

- Betyder det...?
- Har du lyst til at sige hej til hende?

Vil du gerne snakke med hende?
Jeg tror, hun bliver glad for at se dig.

Godt. Kom du med mig.

Jeg kommer med Anders,
Winnies søn.

Hej, Anders. Kom indenfor.
Hej, Winnie, nu kommer Anders.

- Trombolysevagten.
- Hej, det er Christina.

Åge på 82 år brokker sig over en lidt
snurrende fornemmelse i fingrene.

Han har det lidt skidt.
Han har sukkersyge.

- Hvor lang tid siden er symptomdebut?
- Han siger nogle dage.

Det lyder som en mindre blodprop,
men trombolyse er desværre for sent.

Send ham ind i neurologisk modtagelse,
så ser de på ham.

Super. Det gør vi bare.
Hvad er dine initialer?

- AD.
- Okay. Tak. Hej.

- Alex, har du lige to sekunder?
- Ja...

Jeg føler, at det er lidt tidligt,
jeg er alene i forvagten.

Du klarer det så fint.

Tak, men du sagde,
at hvis jeg følte...

Der er ikke tid til at føle alt muligt.
Du kan virke lidt selvoptaget.

Du er her for patientens skyld.
Husk det.

Ja. Og det prøver jeg at være.

Du kan godt. Det ved jeg.

Hjælp! Oliver?

Hjælp! Han faldt bare om.

- Vi har brug for hjælp! Alarm.
- Alex, hvad skal jeg gøre?

- Under hans hoved.
- Camilla, jeg skal lige til.

Oliver? Oliver?

- 5 mg Stesolid.
- Hvad sker der?

Vi skal lige have lidt plads
til at arbejde.

- Jeg skal bruge en seng.
- En seng.

- En seng. Og ilt.
- Jeg skal nok tage den.

- Om på siden.
- Flyt dig dog!

- Sorry, sorry, sorry.
- Vågn lige op, Emilie!

Undskyld.

Vi kører ham til skanning nu.

- Hvor kører I ham hen?
- Vi kører ham til skanning.

- Men hvad er der galt med ham?
- Han er i de bedste hænder.

- Du kan ikke bare gå.
- Jeg kommer tilbage. Det lover jeg.

Jeg kommer tilbage.

- I må ikke forlade mig.
- Vent. Vent her.

- Det er subaraknoidalblødning.
- Mm.

- Er det muligt at lukke den med coiling?
- Den lokation og type?

Det er umuligt.

Ragnar...

Jeg foreslår en operation.

Risikoen for en bristning er for stor.
Coiling lyder som den bedste løsning.

Det er umuligt.

Esben, hvor stor er risikoen ved
at åbne op?

Der er 80% risiko for at forværre
blødningen med en operation. Så dør han.

Men 20% chance for, du kan stoppe den?

Måske kun 15.

Alternativet er, at han ligger i koma
resten af livet.

- Eller vågner som hjerneskadet.
- Det kan vi ikke udtale os om lige nu.

Min vurdering er, at han har en bedre
prognose ved ikke at blive opereret.

Okay. Så skriver jeg bare i journalen,
at du ikke ville operere ham.

Det er jo ikke, fordi jeg ikke vil,
men...

Han er 18 år gammel.

- Vi prøver.
- Godt.

Godt.

Jeg går ind til Birgitte.
Du kommer bare, når du er klar.

Ja.

Her er telefonen.

Vi er samlet for
at lave en kort defusing -

- oven på den kritiske hændelse,
I har været ude for.

Vi er her for at skabe en forståelsesramme
og ikke for at placere skyld.

Vi har ikke så lang tid.

Jeg skal være til møde om fem minutter,
men det burde være okay.

Alex, vil du gengive din oplevelse
af forløbet?

Jeg blev kaldt ind omkring kl. 8.15.

Hovedpinepatient. Jeg sendte ham hjem, da
vi ikke fandt indikationer på noget akut.

- Så du tog imod patienten?
- Nej, det var Emilie, der modtog ham.

Vi kan ikke have så unge læger
til at tage imod.

- Siger du, det er min skyld?
- Nej.

Lad os nu lige lade
det der skyldspørgsmål ligge.

Så skal vi nok vende tilbage til din
oplevelse bagefter. Det lover jeg.

- Alex, vil du fortsætte?
- Ja.

- Så kom han tilbage lidt tid efter.
- Hvor lang tid efter?

Ti minutter maks. Vi kaldte rød alarm,
og det var her, det blev hektisk.

Jeg følte, at der opstod
en ubehagelig stemning -

- og at folk talte grimt til hinanden,
og det var ikke særlig rart.

Det kan godt virke voldsomt -

- men sådan er det nogle gange,
når det skal gå hurtigt.

Jeg er sikker på, at alle
har gjort deres bedste.

Stakkels dreng.

Jeg ringede jo til bagvagten. Jeg ved
ikke, hvad jeg ellers skulle have gjort.

Det er helt normalt, at KBU'erne
laver de indledende undersøgelser.

Og Alex undersøgte ham,
da der opstod tvivl, ikke?

- Jo.
- Og der var ikke nogen indikationer?

Nej. Havde der været det mindste fund,
havde jeg sendt ham til skanning.

- Nej, fuck, altså.
- Det skal nok gå.

Der var ingen tegn, da han kom ind.
Jeg undersøgte ham jo også.

Jeg er bare sikker på,
at jeg sagde til dig... at...

At hvad?

Nej, ikke noget. Jeg er ikke helt sikker.
Jeg kan ikke huske det. Undskyld.

- Emilie, du gør det så godt.
- Ja, så godt.

Er der mere, du har lyst
til at dele med os?

Nej, det er der ikke.
Det er fint.

Så lukker vi den der.
Vi er også ved at løbe tør for tid.

Tak. Alex?

Kunne du ikke lige snuppe
en kop kaffe med Emilie?

Det var helt melet.

- Hvordan har Oliver det?
- De skal til at operere ham nu.

- Tror du, han vågner?
- Det tror jeg da. Han er ung.

Hjernen er meget plastisk i det område.

Jeg troede, at hjerneblødninger
havde ret dårlige prognoser.

- Enten død eller alvorlige hjerneskader.
- Det kommer an på type og lokation.

Jeg ved godt, det ikke er nogens skyld -

- men jeg føler virkelig,
vi skulle have sendt ham til skanning.

Emilie, vi kan ikke sende alle
hovedpinepatienter til skanning.

Men hvad nu hvis de minutter
havde reddet hans liv?

- Ah! Nu er han jo ikke død, vel?
- Ellers tak.

Hvis der ikke er et fund,
så er der ikke et fund.

- Hej, Hanne. Skulle du ikke have fri?
- Der er sygdom.

Men det var der jo.

Var hvad?

Altså, det sagde jeg jo også til dig.

Jeg ville bare ikke sige det foran
de andre. Det med nakkestivhed.

- Nej, det sagde du ikke noget om.
- Jo. Det var derfor, jeg kaldte dig ind.

Nej, det var, fordi du var i tvivl om,
hvordan man undersøger for nakkestivhed.

- Du roder rundt i det.
- Nej.

Jeg havde observeret nakkestivhed.
Det skrev jeg også i journalen.

- Har du ikke set det?
- Det har jeg ikke haft tid til.

Men det sagde jeg til dig
både i telefonen og på stuen.

Oliver får det ikke bedre af,
at jeg læser noget i en journal.

Han har brug for den rigtige behandling
og de pårørende for, at vi er der for dem.

- Jeg...
- Jeg må videre.

Klart.

Trombolysevagten, det er Alexandra.

- Alex?
- Hvad?

Du lovede mig en udskrivelse.

Ja. Jeg skal lige op på kirurgisk,
så kigger jeg på det.

Okay.

- Hvordan går det?
- Fint. De skal til at operere ham nu.

Nå, det er godt.

Hvad sker der?

- Vi opererer ikke.
- Hvorfor?

Risikoen for en bristning er for stor...
som jeg vurderede tidligere.

- Blev vi ikke enige om, det var bedst?
- Jeg kan ikke, siger jeg.

Hvis blødningen var blevet opdaget
noget tidligere, så måske...

Hvem tog imod ham?

Det var en KBU'er i forvagten, men jeg...

Han faldt om kort tid efter.

Hvornår startede symptomerne?

Moderen ringede til 1813 i går,
så det har nok været et "warning leak".

- Der ligger hunden begravet.
- Det ændrer ikke på noget.

Hvis han var kommet ind i går,
havde vi ikke stået i den her situation.

Det er jo minutter, der gør forskellen
ved den her slags blødning.

Hvad... For helvede, mand.

Er der andet, jeg skal vide,
før jeg henter moderen?

- Det er jo fuldstændig meningsløst.
- Er der andet, jeg skal vide?

Han er i koma, og nu må vi se,
om han vågner.

Hvis den dreng dør...
så er det ikke min skyld.

- Han skal nok vågne.
- Nu har jeg sagt det.

Hvis forældrene gør en sag ud af det, skal
du ikke nævne mit navn. Forstår du det?

Hvorfor skulle de gøre det?

Ved du, hvad det koster
at gå i parterapi?

- Jeg tror, vi har betalt 46.000.
- Det mener du ikke!

Trine? Hvor er forældrene?

Jeg har sat moderen
ind i opholdsrummet.

- Det er sgu da en ordentlig omgang.
- Det koster nogle ekstra vagter.

- Hallo. Det er den anden vej.
- Jeg har glemt min telefon.

Ta-da.

Camilla. Hej igen.

- Hej.
- Hvad med Olivers far?

- Han er på vej.
- Skal vi lige vente, til han er her?

- Nej, jeg vil godt vide, hvad der sker.
- Ja. Jamen tag plads.

Nu skal du høre. Oliver har haft
en alvorlig hjerneblødning.

Jeg har lige talt med neurokirurgen -

- og de har valgt ikke at operere.

De er ved at lægge ham op på en stue
på intensiv.

Hvorfor ville de ikke operere?
Var det ikke nødvendigt?

Kirurgen vurderede, at...

... at der var for stor en risiko
for at forværre hans tilstand.

- Så nu ligger han i koma.
- I koma? Hvad betyder det?

Det betyder, at han er stabil.

Så nu venter vi bare på, at han vågner.

Han sagde til mig i går,
at han havde ondt i hovedet.

- Hvorfor lyttede jeg ikke til ham?
- Han virkede jo frisk og i godt humør.

Han er mit barn, og man kan
bare mærke sådan noget.

Det kunne du ikke vide. Jeg opdagede jo
heller ikke noget mistænkeligt.

- Det var bare det, jeg ville sige.
- Men det...

Tak.

Hej.
Jeg kommer med Olivers mor. Camilla.

Hej, jeg hedder Aïda.
Jeg er intensivsygeplejer.

Du kan bare gå hen og sætte dig
hos ham, hvis du vil.

Du skal bare sige til, hvis der er noget.
Kirurgen kommer snart.

Han er optaget i en anden
operation lige nu.

Er du fra neuro?

Ja, det var mig, der...

Jeg ville bare lige følge hende herop.
Jeg hedder Alex.

Okay. Esben er på vej.
Så tager han over.

- Ja. Det er godt.
- Tak.

Kan han høre, hvad jeg siger?

Du kan tale til ham i korte
og simple sætninger.

Forklare ham, hvad du gør.
For eksempel:

Nu flytter jeg på din arm.

Nu aer jeg din pande.

Al berøring er godt.

Og så kan du kalde stille på ham og sige,
at han skal finde vej tilbage.

Synge hans yndlingssange.

Måske fortælle ham, hvor han er henne,
hvorfor han er på hospitalet.

Hvorfor er han på hospitalet?

Jeg er sikker på, at Esben, kirurgen,
gerne vil gå det hele igennem med dig.

Hvorfor er det min dreng,
der ligger der?

Undskyld.
Jeg synes bare, det er så uretfærdigt.

Jeg forstår dig godt.

Vi prøvede at blive gravid i mange år.

Folk sagde, jeg skulle droppe det.

Det var svært.
Det var noget med mine æggeledere.

Men jeg ville så gerne.

Og vi giver op.
Og så lige pludselig.

... så var han der.

Han er vores lille mirakel.

Ja...

Du siger bare til, hvis der er noget.

Går du?

Ja. Jeg skal nok komme tilbage
og se til jer lidt senere.

Det ville være dejligt.

Skriv til mig, når faderen kommer.

Ja. Det går nok.

Han kan sagtens være der alene.
Så må I ændre vagtplanen.

Den er helt gal med mig.

Jeg kan ikke engang tørre mig i røven.

- Mor, lægen er her.
- Jeg må løbe. Farvel.

Hej, Winnie. Hvordan går det her?

I skal ikke bekymre jer om mig.

- Det gør jeg nu alligevel.
- Du er så sød.

Kan du prøve at smile for mig engang?

Det er noget helt andet nu.
Kan du synke?

- Er det lidt svært?
- Det er lidt svært.

Det kan det være, hvis nogle nerver er
kommet til skade. Kan du sige de her lyde?

Ka-ka. Pa-pa. Ta-ta.

- Ka-ka. Pa-pa. Ta-ta.
- Så flot.

Du må virkelig undskylde
min opførsel før.

Jeg var bare...
Jeg blev så forskrækket.

- Det kan jeg godt forstå.
- Vi har kun hinanden jo.

Det er bare os to, min mor og mig.

- Jeg er jo ikke død, vel?
- Mor, det er ikke for sjov.

Ikke endnu.

Ved du, om hun...
om hun får nogen varige men?

- Om hun bliver normal igen?
- Normal?

Det er stadig lidt tidligt at sige,
men jeg er meget fortrøstningsfuld.

Det var bare på telefonen,
da jeg ringede til hende -

- da lød hun så...

... øhm, underlig. Hun var helt...

Undskyld.

- Jeg blev bare så fucking bange.
- Hey, det er helt okay.

Det skete jo meget pludseligt.
Det er klart, du blev forskrækket.

Sygeplejersken sagde, at hvis det ikke
havde været for dig, så var hun...

- Du har reddet hendes liv.
- Jeg har bare gjort mit arbejde.

Tak.

Så, så, skat, jeg ligger jo her.

- Jeg må smutte, men det ser fint ud.
- Tak.

Min lille skat.

Hej. Hvor er forældrene?

Hun gik ud for at hente ham.
Faren kunne ikke finde det.

Hvordan går det med Oliver?

Hans blodtryk har været lidt svingende.

Hvor er Esben?

Han opererer stadig, men han var lige ved
at være færdig, da jeg ringede.

Hvornår har I sidst tjekket pupiller?

Jeg tjekker dem hver time.

Er der lidt stille i trombolysen i dag?

Hvad sker der?

Alex?

Hans pupiller reagerer ikke på lys.

- Er han diabetiker?
- Alex...

Jeg havde engang en patient i dyb komatøs
tilstand, og så viste det sig...

- Nej, jeg henter forældrene.
- Nej, vent, vent!

Forældrene bør få det at vide nu.

Han burde jo slet ikke ligge her.

Hvad mener du med det?

Hvad hvis jeg overså noget,
da jeg undersøgte ham?

Det synes jeg ikke er relevant
at snakke om nu.

Men du er jo nødt til
at fortælle dem det.

Hej.

- Hej.
- Hej.

Velkommen tilbage.

Dav. Olivers far. Karl.

- Alex. Speciallæge.
- Så er jeg tilbage, skat.

Hej.

Jeg finder en stol til dig.

Tak.

Der er godt nok mange maskiner.

Jeg henter Esben. Vent her.

Er der sket noget,
mens jeg har været væk?

- Jeg kom bare for at sige hej.
- Tak.

Så er far også kommet. Ikke?

Kan han høre, hvad vi siger?

- Ja, vi skal bare tale normalt til ham.
- Sover han?

- Eller er han i koma?
- Kan du ikke lige rette på dynen?

- Jo.
- Bare lige glatte den ud.

Sådan. Nu retter far lige lidt på dynen.
Er det bedre?

Har de sagt noget om,
hvornår han vågner?

Det skal nok gå, skat.

Karl, gider du ikke tage din hue af?

Esben er næsten færdig.

Jeg skal lige...

Kirurgen er på vej.

Tak.

Ja?

Oliver er registreret organdonor.

Du skal komme.

Esben er stadig ikke kommet, og nu er
vi nødt til at fortælle forældrene det.

Er du der?

Ja.

Jeg kommer nu.

Det bliver højst ti minutter,
så er jeg der.

- Det gør ikke noget. Hej.
- Hey.

- Hej, Alex.
- Jeg ville bare lige tjekke op på Oliver.

Hvordan går det derinde?

- Hans far er kommet. De får et øjeblik.
- Jeg er blevet bedt om at skynde mig.

Hvad gør vi nu?

- Med hvad?
- Med Olivers tilstand.

Hvad er der med den?

Har du ikke fortalt ham det?

Fortalt mig hvad?

Ja. Hans pupiller...
Oliver har ingen pupilrefleks.

Hvad for noget?

Hvorfor fanden siger du ikke noget?

- Hvad har du sagt til forældrene?
- Ikke noget endnu.

For helvede, altså. Kom. Nu!

Goddag. Mit navn er Esben.

Jeg er neurokirurg. Det er mig,
der har ansvaret for Olivers behandling.

- Er det dig, der ikke ville operere ham?
- Lad os høre, hvad lægen siger, skat.

Sagen er den, at vi godt vil lave
nogle undersøgelser på Oliver.

Men I kan bare tage plads
ude på gangen imens.

Hvad for nogle undersøgelser? Alex,
du har jo lige sagt, at alt så fint ud.

- Vi vil bare lave nogle undersøgelser.
- Ja, men det kan I bare gøre.

Det går hurtigt.
I skal sidde lige udenfor.

- Hvorfor må jeg ikke være her?
- Lad os lige gå ud.

- Alex, hvad foregår der?
- Det er bare et øjeblik.

Nu venter vi udenfor.

- Det tager ikke så lang tid.
- Det er fint. Kom.

Må jeg låne en lygte?

Tak.

Er han registreret donor?

Ja, det er han. Med pårørendes accept.

Det er fint af så ung en mand.

Vi skal have en snak med forældrene.

Ja, for hans blodtryk er svært
at holde oppe.

Det går lidt hurtigt.

Det skal være i dag.
Ellers når han ikke at donere.

Hvis du havde opereret, som vi aftalte,
var det her måske ikke sket.

Måske skal I tage den snak
en anden gang?

- Det virker forhastet.
- Jeg vil ikke have de organer.

- Det er afdødes eget ønske.
- Måske er der andre hensyn.

Hvis vi venter, er der ikke mere
brugbart materiale i den krop.

- Okay. Jeg taler med forældrene.
- Nej. Oliver var min patient.

Du har ikke taget ansvar for
hverken Oliver eller hans forældre.

Jeg har en bedre relation til dem,
end du har.

Fint.

Så ringer jeg til transplantationscentret
og hører, hvad de skal bruge.

Og, Aïda, du tager med til samtalen.

Okay.

Ja, øhm...

Det ser desværre ud til, at der er sket
en forværring af Olivers tilstand.

Hvordan?

Der er ikke nogen tegn på, at hjernen
er i live, når vi undersøger ham.

Så der er stor risiko for,
at Olivers hjerne er død.

Desværre.

Du har jo lige sagt, han havde det godt.

Hvad betyder det?

At hjernen ikke fungerer længere,
fordi der ikke kommer blod til den.

Men han trækker jo vejret.

En respirator trækker vejret for ham.

Hvad med hans hjerte?

Det slår stadig,
fordi vi holder det i gang.

Men så lever han jo. Hans krop lever.
Er det ikke det, du siger?

Teknisk set er hans krop
stadig i live, men...

Han vågner ikke igen.

Det kan da godt være,
han får det bedre om nogle dage.

Han er jo ung.

- Han heler nemt.
- Har jeg sagt...

Jeg er ked af det,
men der er ikke mere, vi kan gøre.

Der er da altid noget, man kan gøre.

Så hvad så nu?

- Vi behøver ikke snakke om det...
- Snakke om hvad?

Det kan godt vente lidt.

Vi vil gerne informere jer om,
at Oliver er registreret organdonor -

- med pårørendes accept.

- Hvad betyder det?
- Donor? Er det en eller anden syg joke?

- I behøver ikke sige ja til indgrebet.
- Hvad for et indgreb?

- Vil I ikke lige have et øjeblik?
- Nej, jeg vil gerne vide det.

Det er en operation,
hvor de åbner op og...

... tager det biologiske materiale ud,
de kan bruge.

Materiale?

Han kommer til at se pæn ud. De lukker
ham igen, og han får sit eget tøj på.

- De kan da ikke bare skære i ham.
- Har Oliver selv meldt sig til det?

Ja.

Hvad laver du?

- Hvis det er det, Oliver ønskede, så...
- Det er vores søn.

Jeg kan ikke.

Vi laver en grundig hjernedødsundersøgelse
for at påvise...

Hvis der er det mindste tegn på liv,
går vi ikke videre med donationen.

Så der er stadig håb.
Det er det, du siger.

Det er det, du siger, ikke?

Det kan jeg selvfølgelig ikke afvise.

Jeg vil være med til den undersøgelse.

Det kan godt være lidt...

- Og det vil Karl også.
- Ja.

Det har I selvfølgelig ret til, men det er
virkelig ikke noget, jeg vil anbefale.

Han er derinde et sted.
Det kan jeg mærke.

Oliver?

Oliver, kan du høre mig?

Oliver?

Oliver!

Jeg tjekker lige pupilreflekserne igen,
men nu med bevægelse.

Isvand.

Jeg sprøjter isvand i Olivers øregang -

- for at påvirke hans balancerefleks.

Så vil jeg lave en smertestimulering
af fødderne.

Ja, du må godt...

Tager du hånden?

Ja.

- Undskyld.
- Hvad?

Jeg skal bare lige...

Prøv igen. Og bare tryk til.

Ja.

Respiration.

Vi... frakobler nu respiratoren
for at se -

- om Oliver kan trække vejret selv.

Og tiden begynder nu.

Du kan godt tænde igen.

Ja. Men den kliniske undersøgelse
bekræfter hjernedød.

Altså, hvad sagde du til dem
inden undersøgelsen?

At hans hjerne ikke virker.

Jeg spørger lige igen.

Hvad har du sagt til dem?

- Det var jo en lang snak...
- Stop.

Du har givet forældrene det indtryk,
at der stadig er håb.

- Jeg kan ikke tage deres håb fra dem.
- Hvad fanden tænker du på?

- Han er hjernedød.
- Vi kan jo ikke vide, hvad der sker.

- Vi kan ikke vide, om han vågner igen.
- Jo, vi kan.

Jeg har set over hundredvis af den
slags patienter. De vågner ikke igen.

Har du haft en patient,
der er hjernedød før?

Nej.

Om jeg begriber din arrogance.

At tro, at du ved bedre
på det her område.

Det er jo dybt foruroligende!

Vores job er for helvede at være objektive
i de her situationer.

- Det var ikke...
- Du betvivler min faglighed!

Du overholder ikke dine aftaler med
kollegaer og lyver over for de pårørende.

Er der andet, du har glemt
at fortælle mig?

Undskyld. Jeg har været lidt
ved siden af mig selv i dag.

Hvad er du for en læge?

- Filmer du? Er du klar?
- Ja, jeg er klar. Er du?

- En, to, tre, nu!
- Gider I stoppe med det der?!

Undskyld. Jonas har Insta-takeover på
afdelingens side, så Birgitte har bedt...

Emilie, jeg er ligeglad.

- Det kan være, vi filmer færdig senere.
- Ja. Vi ses.

Er der noget nyt med Oliver?

Han er død.

Ah nej.

Det er jo forfærdeligt. Hvad skete der?
Hvordan har du det?

Drop det der. I journalen nærmest
beskylder du mig -

- for at sende en patient hjem
med en hjerneblødning.

- Jeg siger ikke, det er din skyld.
- Hvad så?

Du er så vævende hele tiden.

Undskyld, men... jeg siger bare...

Vi arbejder på et hospital.
Ting sker. Vi er jo bare mennesker.

Hvordan kan du have så alvorlig
en mistanke og så ikke gøre noget?

- Det synes jeg ikke, er helt fair.
- Nårh. Har jeg såret dine følelser?

Nej, men det var dig, der sendte ham hjem,
efter at du selv havde undersøgt ham.

Det er lidt strengt, at...

Er det strengt, at jeg holder dig op på
et minimum af lægefaglig standard?

Du er læge, Emilie. Der er ikke nogen,
der har ondt af dig.

Ikke mig. Ikke de pårørende.
Slet ikke nogen derude.

Synes du, dine følelser er vigtigere
end dem?

Skal vi alle sammen stå stille
og pylre lidt om dig?

Vi kan ikke stoppe med alt, hvad vi gør
for at passe på dig.

Der er mennesker,
der kommer ind her, som tuder mindre.

Tag dig sammen og lad være
med at pive.

Okay.

Jeg vil ikke se det.

Jeg forstår godt, det er svært,
men vi har brug for et svar.

Hey, boss.

- Tag det væk.
- Camilla, de gør bare deres arbejde.

- Man behøver vel ikke give det hele.
- I skal ikke snakke sådan der om Oliver.

- Skal vi ikke finde et rum?
- I skal ikke skære min søn op!

- Vi gør ikke noget, I ikke har lyst til.
- Jeg nægter!

- Oliver ville give alt.
- Ja, men det vil jeg ikke.

- Det er ikke kun noget, du bestemmer.
- Hvad?!

Vi er nødt til at respektere det,
Oliver ville.

Hvad sagde jeg i går? At han havde det
dårligt. Det gider du ikke lytte på.

- Jeg troede, han havde tømmermænd.
- Er du idiot? Han havde ondt i hovedet!

Vi fik at vide, at vi skulle vente.
Var du ikke med på det også?

- Det er din skyld.
- Det er ikke nogens skyld.

Du holder bare din kæft.
Du sagde, han havde det fint.

Og nu er han død.

Var der ikke noget i morges -

- hvor du tænkte, at det kunne se ud,
som om han havde en hjerneblødning?

- Medicin er ikke en absolut videnskab.
- Det er ikke godt nok, det der.

Er du ikke læge? Hvad?
Render du ikke rundt i den her?

- Hvad er du for et menneske?
- Rolig.

Du skal ikke røre ved mig.
Lad være med at røre ved mig.

Det gør jeg heller ikke.
Du skal tage det roligt.

Du har slået min søn ihjel.
Forstår du det?

- Nu stopper du.
- Har du det godt nu?

- Giv så slip.
- Hører du, hvad jeg siger?

Du har slået min søn ihjel.

Han er væk.

- Han er væk.
- Er du okay?

Ja, øhm... Jeg har lige nogle patienter,
der venter.

Undskyld. Min mand har smerter.
Han har ventet i tre timer.

- Jeg har ikke tid.
- Hallo? Du må lige gøre noget.

... ansvar.
Det er jeg ikke helt tryg ved.

- Alex?
- Ikke lige nu.

- Jo, nu.
- Hvad?

Havde vi ikke en aftale?

- Om hvad?
- Om at udskrive nogle patienter.

- Da ikke uden at tilse dem.
- Jeg foreslår Lone eller Christer.

De har det begge to nogenlunde fint,
og de har sagt, de gerne vil hjem.

Nu er du pludselig ikke så frygtløs
eller hvad?

- Undskyld, jeg er lidt stresset.
- Send Christer hjem.

Nej, Lone. Christer.

- Alex, jeg...
- Var der andet?

Ja. Vi har stadig en patient
nede på modtagelsen.

- Undskyld ventetiden.
- Det er helt okay.

- Jeg lyser dig lige i øjnene.
- Okay.

Du kigger bare på mig.

- Skal jeg gøre noget eller...?
- Ja, du...

- Du kigger på mig og...
- Ja.

Så peger du på den af mine hænder,
der bevæger sig.

Jeg kan ikke se, at nogen af dem
bevæger sig.

Nej, nej, godt.
Vi gør noget andet.

Du kigger på mig og tager
hænderne ud til siden, som jeg gør.

Så rører du din næse med din finger.

- Jeg kommer lige tilbage.
- Okay.

Alex?

Hvad sker der?

Hey.

Jeg har vist bare glemt
at spise noget i dag.

Tror du ikke bare,
du skal tage hjem, søde?

Hvad laver politiet her?

Alex, politiet vil gerne snakke med dig.

- Det er ikke det rigtige tidspunkt.
- Om hvad?

Er der et sted,
vi kan tale uforstyrret?

- I kan sidde derinde.
- Ja, okay.

Vi kan forstå, at du har været involveret
i en lidt uheldig episode i dag.

- At jeg har...?
- Kan du fortælle os, hvad der skete?

Jeg var ikke...

Når der er mange akutte patienter -

- og et meget uerfarent personale
på vagt -

- så kan det være svært at vurdere.

Kan du prøve at være lidt mere konkret?

Jeg har aldrig overset noget før.
Aldrig.

Men ligegyldigt hvad,
så går det jo ikke -

- at en pårørende truer en ansat.

Altså, det er uacceptabelt.

- Truer?
- Var hun fysisk ved dig? Moderen?

Nej, eller lidt måske.
Hun var vred.

Men hun var fysisk, Alexandra?

Vi har vidneudsagn, der siger,
at hun hev fat i dig.

Vi skal vide, hvad konkret der er sket.
Ellers kan vi ikke skrive en rapport.

Hun har lige mistet sin søn.
Jeg vil ikke...

Det må I ikke.

Hvad nu hvis...

Hvad nu, hvis det,
hun sagde, er rigtigt?

Hvad sagde hun?

I skal ikke anmelde hende.

Hun har overfaldet en læge. Selvfølgelig
er vi nødt til at anmelde det.

Det var min egen skyld.

Det er min skyld.

Hey! Undskyld, har du tid nu?

Hallo.

Hey.

Kig på mig.

Træk vejret.

Træk vejret.

Stille og roligt.

Stille og roligt.

Ind gennem næsen,
ud gennem munden.

Som at puste ud gennem et sugerør.

Ja. Sådan.

Jeg tager lige et glas vand til dig.

Her.

Tak.

Pyh.

- Skal du lige sidde ned et øjeblik?
- Det er fint.

Hvad laver du her?
Er du okay?

Jeg vil gerne sige undskyld til dem.

Hvad tror du, de får ud af
den undskyldning?

At det ikke er den, der...

Det ved jeg ikke.

Nej. De får ikke noget ud af det.

Du sætter dem bare i en position -

- hvor de skal give dig noget,
selvom de måske ikke har lyst til det.

Og der er de ikke lige nu.
Det er faktisk lidt...

Selvoptaget.

Vi har styr på det.

Kan jeg ikke bare lige...

Det er ikke dem, som skal tilgive dig.

- Kan vi gå ind?
- Ja.

Hej. I har fået besøg.

- Må jeg komme indenfor?
- Ja.

- Vi er ikke kristne eller noget.
- Vi snakker bare om det, I har lyst til.

Det er mig,
der har sendt bud efter dig.

Det er vores søn, Oliver.

De siger, der ikke er noget at gøre, men
der er vel altid noget, man kan gøre.

Ja, det er jo... en rar tanke.

At tro, at vi har kontrollen -

- og magten over vores egne liv.

Men på et tidspunkt er vi jo nødt
til at erkende -

- at det ikke er sådan.

- Kan du ikke bede en bøn eller noget?
- Skat...

- Mirakler sker jo, gør de ikke?
- Skat, hold nu op. Han har jo ret.

Oliver ligger der og trækker vejret.

Maskinerne trækker vejret for ham.
Vi kan ikke gøre noget for ham.

Hvad tænker I på lige nu?

Jeg tænker på Oliver. Ikke?
Og hans ønske.

Jeg ved det ikke.
Jeg føler mig bare så magtesløs.

Selvfølgelig gør du det.
Du er jo hans mor.

Ja.

Det er så smertefuldt at acceptere.

Fordi vi lever i en verden,
hvor vi har...

... kontrol over alt.

Næsten.

Det eneste, vi ikke har kontrol over,
det er døden.

Det kan ikke engang lægerne
hjælpe os med.

Hvad skal vi gøre?
Du bliver nødt til at hjælpe os.

I skal gøre det, I hele tiden har gjort.

I skal elske ham.

Man stopper ikke med at elske,
bare fordi vedkommende er død.

Kærligheden er stærkere end døden.

Det er det, der gør os til mennesker.

Og der ligger også en form for accept
i det at elske.

Det skal I huske.

Elsk ham.

Det første, jeg gør i morgen,
er at klage over dig.

Det var mig, der sendte Oliver hjem.

Efter at jeg havde undersøgt ham.

Jeg forstår godt, hvis du synes, det er
for dårligt. Det synes jeg også selv.

(Kirurgen laver en galoplyd)

Hvis du hørte den lyd, hvad ville du
så tro, der kom rundt om hjørnet?

Bare svar.

En hest.

Og hvorfor det?

- Fordi sådan lyder en hest.
- Ja, det ville de fleste også mene.

- Jeg forstår ikke, hvor du vil hen.
- Det var en zebra.

Hvorfra skulle du have vidst,
at Oliver var en zebra?

Hvad nu, hvis jeg havde lyttet til Emilie
og sendt ham til skanning?

Hvad hvis det havde reddet hans liv?

Hvad er sandsynligheden for, en 18-årig
kommer ind med en hjerneblødning?

En ud af 3800.

Præcis.

Du foretog et skøn. Det er ikke en fejl.

Alle læger har en kirkegård.

De her, de er til dig.

Det er fra en pårørende.

Tak.

Tekster: Helle Schou Kristiansen
Dansk Video Tekst