Original subtitles

Tilbageblevne ses relativt hyppigt.

Nogen d�r, og pludselig opdager de, at de ikke er d�de.

De f�ler sig levende, som de var f�r.

De forst�r det ikke, for de var ikke forberedte p� det.

De vender tilbage til det bekendte: Deres v�relse, de sidder der bare.

S� vil de lade folk vide, at de stadig er i live-

- og de laver sm�ting som at flytte genstande-

- vise sig for sl�gtninge, fremkalde poltergeist-f�nomener og s� videre.

Oftest er de relativt ufarlige.

Men hvis de d�de i utide eller var vrede, mens de levede...

Ja, s� er de m�ske ikke s� ufarlige.

DAG 1

Vent, vi skal have alt ud af bilen.

- Skal vi g�re det nu? - Ja, flyttefirmaet kommer snart.

Kom nu, f� lidt fart p�.

- Hej. - Goddag. Jeg er fru Blankenship.

Jeg bor lige overfor. Flytter De ind?

Ja, p� en m�de. Jeg hedder David, det her er min datter Katherine.

David Prescott, hyggeligt at m�de dig.

I lige m�de.

- S� vi er alts� naboer? - Bestemt.

Jeg ville gerne sludre, men flyttefirmaet kommer snart.

Hvis du vil l�ne m�lk eller andet, s� kig endelig ind.

Jeg vil bede for Dem.

- Du siger ikke et ord. - Hun var underlig. Det var hun alts�.

Hvad var det der? Kom nu.

"Bede for mig"? Bede?

Far!

- Far! - Ja?

Kom!

- Hvad er der? - Hvad har du gjort ved mit kamera?

Ingenting. Hvor ser her ud. Jeg ved ikke, hvor dit kamera er.

- Hvor har du lagt det? - Ingen steder. Kig i kasserne.

Hvad tror du, jeg g�r?

- Jeg troede, at jeg smed den ud. - Jeg ville beholde den.

Du godeste.

- Du har jo smidt t�jet ned. - Far, se den her.

- Hvor fandt du den? - Under sengen.

De tidligere ejere m� have efterladt den.

Hvad st�r der? Otto? Otto.

- Den er uhyggelig. - Nej, bare lidt gammeldags.

Han kan jo hj�lpe dig med kasserne.

S�de Kath. Tag ladt ad gangen. Lidt ad gangen.

- Det g�r jeg jo. - "Det g�r jeg jo."

Jeg g�r det.

Luk d�ren.

DAG 2

- Dejligt at se dig fotografere igen. - Det er en sk�n have.

Er den lille isdronning t�et lidt op?

Meget morsomt.

- Gl�der du dig, til skolen starter? - Det g�r jeg vel.

"Det g�r jeg vel."

Fotografer det her. Skynd dig.

- Flot, ikke? - Du ligner et fjols.

Se, der er en grill i forvejen. Vi skal bare rense den.

Den er lidt rusten, men den er fin.

Hvad er det her?

Pasta med ristede kastanjer, tomat og svampe.

- Skal jeg nu ogs� v�re vegetar? - Nej, du kan spise, hvad du vil.

Men jeg lavede noget, vi begge kan spise.

Mor lavede aldrig vegetarmad.

Jeg kan jo kun g�re mit bedste.

Kan du ikke behandle mig p�nt af og til?

Du beh�ver opf�re dig s�dan.

Jeg kan lave noget andet til dig, hvis du vil.

Jeg har mistet appetitten.

For helvede.

DAG 3

- Hvad laver du? - Gemmer den uhyggelige dukke af vejen.

Okay, men kom nu ned. Kom ned.

Jeg g�r det.

G�r dig klar til at tage i skole.

Nu, Kath.

SP�GELSESJ�GER BES�GER LAKELAND

Hej.

- M� jeg sp�rge dig om noget? - Ja, selvf�lgelig.

Har du brugt mit kamera?

Nej, hvorfor det?

Se de sidste billeder.

- Hvad er det for billeder? - Billeder af mig, mens jeg sover.

- Hvem har taget dem? - Det ved jeg ikke.

- Tror du, at jeg har taget dem? - Det var ikke s�dan ment.

- Jeg har ikke taget dem. - Hvem gjorde det s�?

Jeg ved det ikke, Kath.

Der sker underlige ting her i huset.

Det ved b�de du og jeg.

Og jeg h�rer fodtrin p� loftet.

Det er nok bare vandr�rene. Det er et gammelt hus, Kath.

Du...

- Hvad sker der med dig, Kath? - Hvad mener du?

Du er gledet fra mig.

Mener du det?

For helvede, far.

Hvad?

Hvad helvede laver hun? Jeg har f�et nok af det pis her!

- Hvad fanden foreg�r der? - F� den ud herfra. Smid den v�k.

- Hvorfor tog du den ned fra loftet? - Det har jeg da ikke gjort!

Hvordan fanden er den s� havnet her? Ved du, hvad klokken er, Kath?

- Hvad laver du? Lav ikke numre med mig! - Det g�r jeg ikke! Den er levende!

- Hvad skal jeg g�re? - Smid den ud!

For pokker, flyt dig. Kors.

Nu ryger du ud, skide skaldepande.

DAG 4

Det var ikke engang min skyld.

Far?

Far!

Det er okay. Kom ind.

- Er det okay med din far? - Han synes, jeg skal finde nye venner.

- Fint. Skal jeg stille den her? - Ja, bare stil den.

Det er fint der.

- Er det din mor? - Ja.

- Hvorfor bor hun her ikke? - Hun er d�d.

- Det m� du undskylde. - Det er okay. Der er g�et et �r.

- Var hun syg? - Ja.

Cancer.

- Det er surt. - Ja.

- Det m� have v�ret sv�rt for dig. - Ja, det var det.

Det er det stadig. Man tror, at det bliver lettere med tiden, men nej.

- Egentlig ikke. - Det kan jeg forestille mig.

Jeg husker den dag, som var det i g�r.

Jeg var i skole, og far ringede til mig.

Jeg kunne straks m�rke, at der var d�rligt nyt.

Han sagde, at han ikke kunne v�kke hende. Hun var i koma.

Jeg tog af sted for at bes�ge hende.

S� snart jeg s� hende, vidste jeg, at enden var n�r.

Og hendes h�nder...

Hendes h�nder var meget kolde.

Jeg gr�d vist hele den eftermiddag.

Ved siden af hendes seng.

Den nat d�de hun.

Jeg har aldrig set far gr�de over det. Ikke en eneste gang.

Det var, som om han ikke ville tro p�, at hun havde forladt os.

Jeg glemmer aldrig, hvad han sagde. "Livet er noget lort, ikke sandt?"

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare, s� jeg krammede ham bare.

Jeg krammede ham h�rdt.

Det �jeblik var det, som om vi begge vidste-

- at alt, vi havde tilbage her i verden, var hinanden.

Det g�r mig meget ondt.

Det eneste positive er vel...

- ...at det f�rte jer to n�rmere. - Ja, det gjorde det.

I starten.

Jeg ved det ikke. Det er bare...

Intet har v�ret som f�r...

Is�r ikke siden vi flyttede hertil.

Undskyld.

- Er her andre? - Nej, far er ude.

Bliv her.

Hallo?

- Hvad sker der? - Nogen gik ud p� badev�relset.

- S� var det far. - Nej, det var en kvinde.

- Hvor skal du hen? - Jeg vil se, hvem det er.

Er du bange? Du er en t�sedreng.

Far?

Far?

Her er ingen.

Er du sikker p�, at du s� nogen?

For fanden!

Hallo! Hvad fanden? Hallo!

Far! Ovenp�!

Bliv her.

Alex, vent! Alex!

Katherine!

Katherine! Kom herop.

Nej, det var frygteligt. Ring til politiet.

Nu!

Hvad er det her, Kath? Endnu et af dine numre?

Nej.

- Hvem var ham fyren? - Far, her var noget!

- Hvor er det s� nu? - Jeg ved det ikke!

- Har du og fyren r�get gr�s? - Nej!

Katherine.

- Hvorfor plager du mig? - Jeg plager dig ikke.

Hvad skal jeg g�re ved det her, skat? Her er ingenting.

- Jeg hader dette hus, far! - Stop nu, Kath!

Nej, far. Der er noget uhyggeligt ved huset.

- Indr�m det, far. - Nu er det nok! Nok!

Du spiller om for at flytte hjem igen.

Siden din mor d�de, har du villet k�re om hj�rner med mig!

Tillykke!

Ved du hvad? Jeg har opgivet alt for din skyld, din lille t�jte!

Hold op med det fis der, det er en god start.

Av!

For helvede!

For helvede. For helvede.

Far!

Hvad helvede sker der?

Kath!

�h, skat. Stop.

Kom. Kom. S�dan.

Kom, skat.

Herregud, er alt i orden?

Hvad fanden ser det ud som?

Kom og s�t dig ned. Jeg har lavet kaffe til dig.

- Jeg vil ikke sidde og drikke kaffe. - Jo, v�r rar at s�tte dig.

- Jeg vil vide, hvad der foreg�r i huset. - Fortalte m�gleren ikke noget?

Nej, jeg k�bte det p� auktion. Fort�l mig, hvad der skete.

Nogen burde have sagt noget, inden du k�bte det.

Jeg ville have sagt det, da I flyttede ind, men det var jo ikke op til mig.

Kors i hytten. S� sig det nu.

Huset blev bygget i starten af 1900-tallet-

-af den rige Frederick Necross.

Han boede der med sin familie.

Necross var sadist. Han lod slaver tilfredsstille alle hans behov.

Han betalte dem kun sm�bel�b og mishandlede dem.

De var l�st ind i et skur om natten.

Forholdene var s� forf�rdelige, at en slave gravede en tunnel-

- under skurets v�g. Han gravede lidt hver nat-

- n�r lyset i huset var slukket, og Necross og familien sov.

Han klemte sig ud gennem �bningen og kom ud p� den anden side af v�ggen.

Midt om natten-

-sneg slaven sig hen til huset-

- dirkede l�sen p� bagd�ren op, listede op ad trappen-

-og dr�bte alle derinde.

Han slog og kvalte dem, mens de l� og sov.

Om morgenen blev det opdaget, men alle slaverne var stukket af.

Ingen blev nogensinde tiltalt for forbrydelsen.

Hvad skete der s� mere?

Huset stod tomt i �revis.

Det siges, at folk h�rte st�nnen og skrig inde fra det tomme hus.

Alle troede, at huset blev hjems�gt af Necross og hans familie.

Ingen turde bo der i flere �rtier.

Vent nu lidt...

Mener du, at huset er hjems�gt?

Jeg tror, at negativ energi nogle gange kan blive h�ngende i bygninger.

Man fornemmer det, n�r man kommer ind. At der er foreg�et noget frygteligt.

Otto. Min datter fandt en dukke.

Kender du til det? Ved du noget om det?

Dukken er lige s� gammel som selve huset.

Slaveejeren Necross havde en datter.

En dag gav en af slaverne hende Otto som en gave.

Familien Necross troede, at hun bare var venlig.

De vidste ikke, at netop den slave kunne voodoo.

Det siges, at hun forbandede dukken.

Som konsekvens blev alle, der boede sammen med dukken, ogs� forbandede.

Der skete mange m�rkelige ting hos familien Necross, inden de blev dr�bt.

Det siges, at b�rnene gav Otto skylden for-

-alle ulykker i huset.

Datteren fik mareridt om natten.

N�r for�ldrene kom ind, s� de v�ltede m�bler-

- og deres datter var hysterisk. Hun sagde: "Det var Otto."

Min datter...

Jeg lyttede ikke.

Jeg sagde bare... Det er s�...

Det er s� dumt.

DAG 5

Jeg tror ikke p� noget.

Tro er ukritisk accept af noget, man ikke kan bevise.

Jeg arbejder med beviser. Jeg ved ikke, hvad jeg ikke ved.

Der er tre uartige ord i mit ordforr�d.

Tro, mistro og overnaturligt.

Der findes intet overnaturligt.

Alt, der eksisterer, er naturligt.

Men der er en dimension, der er lige s� virkelig som dette lokale-

- men som almindelige mennesker ikke kan se med alle deres sanser.

Jeg kalder det "den anden side", fordi det faktisk er den anden side.

Som den ene side af et spejl.

�ndeverdenen, verdenen ved siden af-

-er ikke op eller ned, men her.

Den bev�ger sig i en anden hastighed.

Den dimension, som vi alle g�r over til med tiden-

- bortset fra sp�gelser, for de skal f�rst befris for deres tvang.

Den dimension er koncentrisk med denne dimension.

Men eftersom den er l�ngere ude-

- kolliderer den ikke med den tykkere atmosf�re, den tykkere dimension-

-hvor vi eksisterer.

- Tak. - Selv tak.

- Ja? - Hvordan er den anden side?

Alt, vi har her, har de der. Det er en pr�cis kopi af denne verden.

Men der er deres form�l-

- at blive udviklet fra en negativ til en positiv personlighed.

Eller at give folk opgaver.

Eller at sende dem tilbage til videreuddannelse.

Jim Ogilie. Hr. Voltz, bogen handler om Amityville-sagen.

Betragtes den sag ikke som bluff? Jeg ved, at De var i huset-

-men ingen tror p� den l�ngere.

Beskyldningerne om, at Amityville skulle v�re bluff-

- blev fremf�rt af en parapsykologisk interesseret-

- som ville tvinge sig med i min unders�gelse af Amityville-huset.

Jeg afviste ham, fordi han manglede referencer.

Desuden n�gtede advokaterne og banken at lade mig-

-at udenforst�ende med derind.

Kort efter dukkede han op i tv og radio i USA-

- og beskyldte mig og andre for at st� inde for et bluffnummer.

N�r folk andre g�re noget, de ikke selv kunne, kan de blive bitre.

- Dette medie i bogen... Ethel? - Ja, Ethel McKenzie.

Hun sagde, at en indianer hjems�gte huset, der l� p� et begravelsessted.

De p�st�r, at Ronald DeFeo var besat, da han dr�bte familien.

Og �nden n�gtede at forlade huset, f�r det var br�ndt ned. Mener De det?

- Ja, det g�r jeg. - Nej, h�r nu.

- Der var intet begravelsessted. - Jeg forst�r skepticisme.

Jeg kan kun fremf�re teorier baseret p� mine erfaringer.

Alle har forskellige meninger.

Tak, det var alt.

Undskyld.

Hr. Voltz. Jeg hedder David Prescott, jeg h�rte Deres sp�rgetid.

N�, min sidste fremtr�den? Jeg vil forlade det offentlige liv.

- Hvorfor det? - Det er surt at blive kaldt en joke.

Jeg synes ikke, De er en joke, hr. Voltz. Bestemt ikke.

Tak, men jeg vil holde en lavere profil fremover.

Jeg har brug for Deres hj�lp.

Jeg ved intet om det paranormale. Det g�r De.

Jeg beklager, jeg p�tager mig ikke flere sager.

Rolig, hr. Voltz! Undskyld.

Jeg ved, at De ikke kender mig, men jeg ved ikke, hvad jeg skal g�re.

Der sker noget m�rkeligt i mit hus. Min datter og jeg er blevet overfaldet.

Jeg har ikke r�d til at flytte igen. Jeg ved ikke, hvad jeg skal g�re. Hj�lp mig.

Okay. Jeg kommer og ser p� det.

- Vil De det? Tak, hr. Voltz. - Det var s� lidt.

Jeg ville �nske, at jeg kunne tale med dig, n�r du er v�gen.

Men jeg ved ikke...

Det er sv�rt for mig.

Det her er vel det n�stbedste.

Jeg savner virkelig din mor.

Ikke kun for den, hun var.

N�r der var problemer, vidste hun pr�cis, hvad hun skulle sige til dig.

Jeg... Det kan jeg �benbart ikke.

Jeg vil sige noget, men...

...jeg kan ikke bare tale om f�lelser.

Det har v�ret en sv�r tid.

Det er, som om jeg g�r det v�rre, hvis jeg siger de forkerte ting.

Det g�r meget ondt, n�r ser skuffet p� mig.

Gud... Det g�r endnu mere ondt ikke at have gjort det bedste for dig.

Det var en stor fejl at flytte hertil. Jeg t�nkte p� mig selv, ikke p� dig.

Men jeg kunne bare ikke blive boende der l�ngere.

Det var der, jeg skulle leve sammen med din mor.

Det f�ltes altid, som om der manglede noget.

Du er minder meget om din mor.

Min selviske side bliver opr�rt.

N�r jeg ser dig, bliver jeg mindet om hende. Mit hjerte brister.

Jeg ser kun hende.

Nogle gange �nsker jeg, at jeg var d�d i stedet for din mor. Det g�r jeg.

Hun ville aldrig have v�ret en lige s� d�rlig for�lder, som jeg har v�ret.

Slet ikke.

Jeg...

Jeg havde aldrig troet, at hun ikke ville v�re her.

Jeg t�nkte aldrig p� at leve uden hende. Aldrig.

Jeg fyldte dagene med arbejde, s� jeg slap for at t�nke p�-

-at hun var v�k for altid.

N�r man finder den person, som g�r en hel...

...s� tror man, at man skal v�re sammen for altid.

Man regner ikke med...

Nu er du den vigtige person i mit liv, Kath.

Jeg vil g�re hvad som helst for dig. Jeg vil altid v�re der for dig.

Selv om jeg nogle gange ikke kan sige de rette ting.

Jeg er bare...

Jeg er meget ked af den m�de, jeg har opf�rt mig p�.

Jeg lover, at jeg vil forbedre mig bedre nu.

Jeg vil v�re en rigtig far, for det fortjener du.

Musik er ikke mit job l�ngere.

Mit job er at v�re din far.

En rigtig god far.

Jeg vil g�re alt for at lykkes.

Alt.

Godnat, min elskede.

Godnat.

DAG 6

David? Jeg stiller udstyret op i aften.

Jeg f�r selskab af min gode ven Ethel McKenzie.

Ethel er et medium. Jeg m� fort�lle dig noget.

Det er vigtigt for unders�gelsen, at du og Katherine tager med til huset.

Skulle jeg tage min datter med dertil? Nej, aldrig i livet.

Vi m� se, om der sker noget omkring jer.

Tilstedev�relsen i huset bliver m�ske tiltrukket til jeres energi.

- "Tiltrukket til os"? - �nder drages til personer og steder.

I kan flytte langt v�k, men �nderne kan f�lge efter jer.

I skal deltage i unders�gelsen, hvis vi skal kunne give �nderne ro.

Min datter har lidt nok. Jeg uds�tter hende ikke for mere smerte.

Det er okay, far. Jeg f�lger med tilbage til huset.

Er du sikker, Kath?

Det er vel vores hjem nu?

Lad os k�mpe for det.

Okay.

- Hvordan g�r det? - Fint. Den sidste er parat nu.

- Vi b�r have dem i sovev�relserne. - Er de forbundet til kameraerne?

Ja, n�r vi ser kolde pletter p� varmekameraet-

-tager kameraet automatisk et billede.

Forh�bentlig �benbarer noget sig.

- Det bliver m�ske kun sf�rer. - Sf�rer?

Sf�rer er livsformer, der f�rdes i grupper.

Det kan v�re menneskets sj�l-

- eller livskraften hos de, der engang havde fysisk form her p� Jorden.

Det er Ethel. Nu g�r vi i gang.

- Med seancen. - Jas�.

Under seancen giver Ethel os sit synske indtryk af huset.

Hun fors�ger at kommunikere med alle tilstedev�rende �nder.

B�de verbal kommunikation og automatisk skrivning.

- Hvad er det? - Af og til arbejder �nderne gennem mig.

De lader mig skrive for dem.

Det har jeg set i tv. Det er d�leme l�jerligt, er det ikke?

Fors�g at have et �bent sind.

- Skal vi g� i gang? - Tag hinanden i h�nden.

Der foregik slaveri her.

Det er, som om jeg bliver kvalt.

Dem, der bor her, bliver offer for vreden, for det blinde raseri.

Hvis vrede er det?

Her er mange kilder til vrede.

En kilde er folk, der blev tvunget til at arbejde her.

Nogen bestemt?

En mand med stor vrede.

En mand, der h�vnede sig.

- Var det l�nge siden? - Ja.

Han myrdede dem, der holdt ham fanget.

�nderne fra dem, der d�de, er her stadig.

- Er de vrede? - Ja.

De ser huset som deres hjem. De er fanget mellem denne verden og den n�ste.

De vil have huset for sig selv.

Er de til stede, eller er det snarere et aftryk?

De er til stede, det er ikke noget aftryk.

- Et v�sen? - Mere end et.

Jeg m�rker mange �nder her, som d�de i utide.

En er st�rkere end de andre.

En er mere ond.

Det er ham, der p�virker alt her.

Hvem er han?

N... Necro...

Jeg f�r navnet Necross.

Sig, at vi respekterer hans territorium-

-og vil g�re alt for at behage ham.

Det siger Sam ogs�. Han forst�r det.

Sam er hendes �ndelige guide. Han skaber kontakt med den anden side.

Sig, at vi ikke er fjendtlige.

At vi er her for at skabe retf�rdighed. At han ikke skal v�re vred p� os.

Denne Necross er en ond dj�vel.

Hele hovedet v�rker. Ikke p� grund af kulden, men...

Kan du kommunikere direkte med Necross?

Lad Necross virke gennem mig, Sam.

I.

Skal.

Alle.

Alle.

Sammen.

D�.

Ethel?

- Er du okay? - Herregud, hvordan har du det?

Nej! Nej!

Ethel?

Ethel!

Katherine, g� ind p� dit v�relse og l�s d�ren! Nu!

G� nu!

Slip! Slip! Slip! Kom nu! Slip ham!

Nej...

Kath!

Kath, det er mig!

Kath!

Kath, tag fat i mig! G� ikke i panik! Hold fast!

Du m� ikke give slip!

Ja!

Kom.

L�b!

For helvede!

- Luk nu op! - Jeg kan ikke! Jeg fors�ger!

Kom, ind i bilen.

K�r!

"Gr�nsen mellem liv og d�d er i bedste fald skyggefuld og vag."

"Hvem afg�r, hvor det ene slutter og det andet tager over?"

Edgar Allan Poe

Tekster, Ordiovision