Original subtitles

Hvis du bliver partileder og statsminister -

- hvem skal så passe Rasmus og Klara?

Hvad har det ... Det løser sig.

I MAGTENS ØJE

Hvad ville din kone sige, hvis hun så dig med mig?

Det er ikke hende, jeg tænker på.

- Far, hvad laver du? - Det hele er din skyld!

Jeg prøver at opmuntre din søn -

- som er helt ødelagt efter at have læst om dine bedrifter.

Far, jeg vil ikke have at du bliver statsminister.

Dit arbejde gør dig ikke lykkelig.

Du jager en gammel drøm, som du ikke kan slippe.

Det er på tide at give slip.

Du risikerer at miste alt.

LØRDAG DEN 7. JULI KLOKKEN 06.15

Hvad sker der?

Hvor er min far? Far!

Far! Hvor er han?

- Hvad laver du? - Undskyld. Det er svært at forklare.

- Alt vel? - Jeg er okay.

Jeg kunne have klaret et halvt minut mere.

Jeg er helt okay.

Sara, klarer du dig?

Godt ... Rasmus.

Hvad laver du? Din store klovn!

Jeg ville ikke skræmme dig.

Jeg var bare nødt til at gøre det.

- Vi skal tilbage til hotellet. - Jeg var nødt til det. Kom.

Louie.

Godmorgen.

- Værsgo. - Hvad er det?

- Jeg tænkte, du havde hovedpine. - Javel.

Hvad har du lavet?

Der.

- Ikke noget. - Vrøvl.

Noget må du have gjort.

Jeg har skåret mig selv ...

... med et barberblad.

Er du sulten?

- Sig nu, hvad du har gang i. - Vent lidt.

Jeg vil gå af. Det bliver i dag.

Jeg har fået nok. Det er ikke besværet værd.

- Er der sket noget? - Nej.

- Jeg vil bare væk. - Okay.

- Hvis du mener det. - Det gør jeg.

- Det er nok også klogest nu. - Hvad mener du?

- Så kan du gøre comeback. - Det vil jeg ikke.

- Ikke nu ... - Jeg vil aldrig tilbage, Lena.

Det er slut nu. For alvor.

Jeg forstår det godt, hvis du er skuffet.

Pokkers skuffet.

Det var ikke planen, da vi mødtes i Berlin.

Hvis nogen kan gøre comeback, så er det dig.

Hører du?

Du er en af de klogeste, jeg har mødt.

Du ender sikkert selv med at blive statsminister en dag.

Hej, hvad så?

Er du okay derinde?

Kom nu, luk døren op.

Jeg kan måske hjælpe.

Det kan du faktisk.

Vi gennemsøgte din mobil -

- og så fandt vi det her.

Joel, gør nu ikke noget dumt. Forstår du det?

- Hvad mente han med det? - Er der nogen her, der snuser?

- Pelle? Har du snus? - Ja.

Altså ... for omkring et år siden -

- fik Erik et hjerteanfald.

Det var lige efter Lilians død.

Han var selv tæt på at krepere.

Han kontaktede mig, mens han lå indlagt.

Han ville have besøg. Jeg syntes, det var underligt.

Så godt kendte vi heller ikke hinanden.

Han var bare en ven af familien.

Men jeg tog derhen, og så fortalte han ...

Han fortalte ... at han var min rigtige far.

Jeg anede ikke, hvad jeg skulle tro.

Men efter jeg havde tænkt over det et stykke tid -

- føltes det, som om det gav mening.

Noget faldt endelig på plads.

- Og så forstod jeg det. - Hvad?

Hvorfor jeg aldrig følte mig som en del af familien.

- Ved Henning det? - Det tror jeg ikke.

Det ved kun min mor og jeg. Og selvfølgelig Erik.

Hvad mente han med det her?

Han ringede ud af det blå.

Jeg skulle hjælpe ham med noget.

Journalisten Sparre havde været der for at stille en masse spørgsmål.

Det lå ham meget på sinde, at hun absolut ikke -

- fik lov at skrive om det, hun havde opdaget.

Ikke én eneste sætning. Så ville han miste alt.

Og hvis han gjorde det, ville der intet være til mig.

Så han bad dig dræbe hende?

Nej, slet ikke. Jeg skulle bare finde hende.

- Jeg skulle give hende det her. - Hvad er det?

- Har du ikke undersøgt det? - Nej.

- Gør hellere det. - Hvad er det?

Kompromat.

Hvad er nu det her?

Hvad er det for noget? Se.

"Amoriner i luften."

Sikke en historie.

- Synes du det? - Det lyder som noget fra en film.

Tja ...

- Lader du ham gå? - Det er ikke ham.

Han er lidt småskør, men han er ingen morder.

Det er jo bare sladder.

- Hvem læser det? - Alle.

- Det gør ingenting. - Forstår du det ikke?

Nu er det ude. Og jeg har intet sagt til Hanna.

- Har du ikke det? - Nej.

- Hvorfor ikke? - Jeg ville være helt sikker.

På os to.

Hvordan har du det så nu?

Godt. Hvad med dig?

Skønt.

Er det ikke på tide, at vi gør det offentligt?

Vi får jo alligevel vores vilje.

Jeg vil gerne ... give Hanna besked først.

Så gør det.

Så tager jeg et bad i mellemtiden.

Har I fundet min telefon?

Ja, den er her.

- Hvor fandt I den? - En gæst indleverede den i nat.

- Hej. - Hej.

Nu ved jeg, hvem der tog den.

- Tvang Erik ikke David til at gå af? - Nej, absolut ikke.

- Hvorfor er du så sikker? - Se her.

Han har sine egne problemer. Se dem lige.

De er i hele huset. Kælderen og gæstehuset.

De sniger sig ind og ud dagen lang.

Jeg tror ikke, Hansen ved, at de er der.

- Hvem er de? - Ingen anelse. Sikkert russere.

De holder godt øje med jer.

Kan de have dræbt Josephine?

Måske. De har midlerne til det.

De har tydeligvis forbindelserne. De skal bare have en grund.

Du er nødt til at fyre ham. Det skal være nu.

Det kan jeg ikke.

- Vel kan du så. - Nej, det går ikke.

Han er allerede gået af.

Han ringede for 20 minutter siden.

Er du ikke glad? Alt går som planlagt.

Hvad sagde hun?

Ikke så meget. Hun lod til at havde ventet på det.

- Det kan godt passe. - Lad os offentliggøre det nu.

Så kan jeg selv forklare mig, før rygterne begynder at gå.

Okay, det ordner jeg.

Du, Lena ...

Tak.

Lad mig gætte. Han forlader ikke sin kone?

Spike, jeg beklager, men jeg må være lidt alene.

Mener du det?

Det var i øvrigt så lidt.

Hallo?

Hallo?

Undskyld.

Har du tid?

Kan det blive senere? Der er pressekonference om lidt.

Det gør ikke noget. Jeg forstår.

Du skulle bare have det her.

Hvad er det?

Hvad skal man sige? En slags gave.

Fra Davids bror.

- Hvad med den her? - Har du ikke noget mere sejt?

Du behøver ikke ligne en politiker længere.

Lad mig se efter. Lukker du op?

Hej med dig.

Er du sikker på, at du vil gå af?

Hvorfor det?

Goddag.

Velkommen til pressekonferencen.

Først vil jeg undskylde det postyr, jeg var årsag til i morges.

Mange af jer har tænkt på, om jeg ville begå selvmord.

Jeg kan kun sige, at det, jeg ville gøre, var ...

... at se, hvor længe jeg kunne holde vejret.

Det lyder fjollet, men ...

... jeg har altid presset mig selv til det yderste.

Altid. Som barn lærte jeg, at sådan gør man bare.

Ellers er man intet værd.

Så det har jeg gjort. Indtil tidligt i morges -

- hvor jeg følte, at jeg var nået til en grænse.

I morges indgav jeg min afskedsbegæring til statsministeren -

- da jeg ønsker at stoppe som erhvervsminister.

Og hun har godtaget min opsigelse.

Før jeg går af, vil jeg gerne kommentere nogle af de ting -

- der er skrevet om mig. Blandt andet at jeg er en kvindebedårer.

At jeg har affærer med kvinder og har været min kone utro.

Først vil jeg sige, at det ikke er sket -

- i det omfang, som man får indtryk af gennem pressen.

Men det er sket i nogle tilfælde.

Og på grund af omstændighederne vil jeg fortælle jer -

- at min kone og jeg har et såkaldt åbent forhold.

- Hvad betyder det? - Jeg har set andre kvinder.

Og Ingrid har set andre mænd, kan jeg forestille mig.

Men nok om det.

Hvad angår mordet på Josephine Sparre ...

... hører jeg, at der går nogle rygter.

Sparre arbejdede på en reportage om mig -

- kun få timer, før hun døde.

Jeg er blevet afhørt af politiet angående dette.

Men jeg har selvsagt intet med mordet at gøre.

Hvad angår mit forhold til Erik Hansen ...

VI KAN IKKE SES LÆNGERE

Det skete på et hotelværelse.

- Med to russiske prostituerede. - Han afslører alt.

Det er dette kompromat -

- der er blevet skrevet så meget om.

Men ingen har set denne film, så jeg tænker, at vi kan gøre det nu.

Halløj.

- Hvordan er I kommet ind? - Vil du ikke lege med os?

Hvordan ... Undskyld, men I må gå.

Jeg beklager. Gå med jer.

Jamen ... for fanden da også.

Sjovere blev det aldrig.

Jeg har nu lagt alle kort på bordet.

Nu er det op til jer at afgøre, om jeg er en lusket forretningsmand.

En kvindebedårer ... Nej, jeg er blevet kaldt -

- en skruppelløs horebuk.

- Det ved jeg, at jeg ikke er. - Så hold dog op.

Nogen spørgsmål?

Godt.

- Det var faktisk ret elegant. - Elegant?

Slutteligt vil jeg venligt, men bestemt bede jer -

- lade mig og min familie få fred.

Vi har lidt under det her -

- og vi trænger til at komme os.

Og blive en samlet familie igen.

Det håber jeg, at I vil respektere. Tak.

Vi må hellere ...

Der er mange på vej.

Betyder det, at far kommer hjem?

Det tror jeg.

- Den står på parkeringspladsen. - Tak.

Ja ... tilbage til virkeligheden.

Hvordan føles det?

Måske lidt skræmmende.

Men også godt, tror jeg.

Nu ses vi ikke i lang tid.

Det var aldrig gået uden dig.

- Ikke bare her i ugen ... - Du behøver ikke at sige noget.

I må hellere gå, før journalisterne kommer.

Okay, hej.

Hej, Bojan. Før jeg forlader Visby -

- skal du høre nogle ting, du måske finder interessante.

Det handler om Erik Hansen og hans gæld til russerne.

Jeg ved, at de har spioner i hans hjem for at holde øje med ham.

Da Josephine Sparre så nærmere på havnehandlen -

- var det ikke kun Erik, der ville holde det skjult.

Russerne ville for enhver pris forhindre -

- at deres forretninger blev afsløret.

Derfor er der grund til at tro, at Eriks forretningspartnere -

- stod bag mordet.

At Erik er stukket af, kan ses som udtryk for -

- at han af gode grunde frygter for sit liv.

Jeg har ikke beviser for nogle af de påstande.

De er kun baseret på, hvad jeg har set og hørt.

Men som vi begge ved -

- så kan rygter, når de behandles varsomt -

- til tider føre til sandheden.

- Hvordan nåede du frem til det? - Gennem solidt politiarbejde.

- Hvad pokker er nu det? - Jeg er færdig.

Med hvad?

Artiklen om statsministeren, pressechefen -

- og miljøminister Hegel, der havde lagt en plan om at lade Hegel vinde -

- og ofre David Ehrling undervejs.

- Og du er helt sikker? - Ja.

- Hvad gør du så nu? - Holder ferie.

Ferie ...

Er du sikker på det her?

Ja.

- Hvad sagde Hanna? - Hun syntes, det var sejt.

Godt.

Lad os nu få det overstået, så vi kan fortsætte med at styre landet.

Så I det?

Hvad sagde far?

- Blev han vred? - Nej, ikke vred.

- Måske skuffet. - Skuffet?

Han gik uden at sige noget. Jeg ved ikke hvorhen.

Jeg synes, at du handlede ret.

Men det var ikke nødvendigt at afsløre alle detaljerne.

Hej.

Hvad er det her? Hvad er der sket?

Jeg har mistet min agent i Paris.

Jeg kan lige så godt lukke butikken.

Hvorfor det?

Fordi jeg er for gammel. Jeg er passé.

Ingen vil have mine ting.

Hvornår skete det?

For nogle dage siden.

Hvorfor sagde du ingenting?

Du var her ikke. Det er du aldrig.

Men det er jeg nu.

Og det bliver jeg ved med at være.

Husker du, da vi var i Barcelona?

Vores første tur til udlandet sammen.

Husker du, hvor lykkelige vi var?

Vi var forelskede som to teenagere og dyrkede sex uafbrudt.

Husker du, at vi spiste morgenmad -

- og talte om, hvordan vores liv skulle blive?

Alt var perfekt. Vi ville det samme.

Vi ville rejse, arbejde og bo sammen.

Vi var som skabt for hinanden.

Dengang tænkte jeg ...

... at ham ville jeg giftes med.

Det virkede så indlysende.

Hvad gik der galt?

- Det ved jeg ikke. - Heller ikke jeg.

Vi taler ikke længere med hinanden.

Vi ser ikke hinanden i øjnene.

Vi ler aldrig sammen længere.

Vi dyrker næsten aldrig sex.

Vi er som to fremmede.

Du lever dit liv, og jeg lever mit.

Jeg har ofte tænkt på ...

... om det virkelig skal være sådan.

Det har jeg også.

Men i morges ...

... da jeg hørte dig i fjernsynet ...

Da sagde du, at du sprang i havet for at se, om du kunne holde vejret.

Der kunne jeg genkende dig.

Pludselig så jeg manden, jeg forelskede mig i dengang.

Den intelligente, lidt skøre og uforudsigelige David Ehrling.

Og jeg tænkte ...

... han findes jo stadig.

- Han er her stadig. - Ja.

Men jeg har ikke set ham længe.

Tror du, vi kan finde tilbage til det?

Til Barcelona?

Det ved jeg ikke.

Måske.

Vil du gerne det?

Ja, det vil jeg.

- Far! - Hej.

- Du er tilbage! - Ja, selvfølgelig.

Du har jo rideopvisning i dag.

- Tre kugler! - Fik du virkelig det?

Skat, jeg skal lige tale med farfar.

- Hej, far. - Hej.

Hvad læser du?

Hvor længe har du været i gang med den?

Næsten hele mit liv.

- Er den god? - Nej, den er dødkedelig.

Hvorfor læser du den så?

På universitetet besluttede jeg, at jeg ville læse samtlige bind.

Så nu må jeg gøre det.

Du kunne også blæse på det.

Det kommer aldrig på tale.

Når man har truffet et valg, så gennemfører man.

Okay, jeg skal ikke forstyrre dig længere.

Du får lov at læse i fred, hvis det er så vigtigt.

Jeg tager ned og ser Klaras rideopvisning.

Den elendige møgbog.

Nellie!

- Klara. - Hej.

- Går det godt? - Ja.

- Hej. - Velkommen.

Alt går godt. Vi er bare forsinkede.

- Det er David. - Hej.

Hendes far.

Og nu er det nummer 15!

Klara Ehrling på hesten Gladys!

Se, hvor lykkelig hun er.

Jeg ved godt, det er en familiestund. Jeg har bare ét spørgsmål.

Ifølge meningsmålingerne, der kom for en halv time siden -

- vil 84 procent se dig som statsminister -

- og Ann-Louise Hegel får kun syv procent.

- Vil du kommentere det? - Nej.

Det er sensationelle tal. Altså ...

Efter alt det, der er sket.

Som sagt, ingen kommentarer.

Jeg er glad for, at du er tilbage.

Det er jeg også.

Tekster: Torben Grønbæk Jensen www.sdimedia.com