Original subtitles

�h, giv mig ildens muse-

- der bestiger det lyseste af digtets himmelhv�lving.

Et kongerige for en scene!

Prinser til at spille-

- og konger til at se det stolte drama.

S� ville helten Harry som Mars st� frem-

- og i hans h�le ville sult, sv�rd og ild tigge om arbejde.

Forlad dog, �dle herrer, den matte hverdags�nd-

- der har vovet p� disse ringe br�d- der at stille et s�dant storv�rk.

Rummer denne lade det vide, franske rige?

Kan man fylde i dette O af tr� de hjelme blot-

- der skr�mte luftrummet ved Agincourt?

Lad vi nuller mod den store sum nu m�gtigt virke p� Deres fantasi.

Nu Deres tanke smykke vore konger, f�re dem hid og did-

- og f�ngsle h�ndelserne fra mange �r i et timeglas.

For at jeg m� st� Dem bi, lad da mig blive omkv�d til historien.

Jeg beder Dem som prolog: Se ej p� fejl.

H�r venligt og bed�m mildt-

- vort skuespil!

H�r her, mylord.

Netop det samme lovforslag stilles nu som f�r, i salig kongens 11. �r.

Men hvordan skal vi hindre det nu?

Bliver loven vedtaget, mister vi den bedste halvdel af vort gods.

- Hvordan skal vi hindre dette? - Kongen er fuld af n�de.

Og trofast mod den hellige kirke.

Hans ungdoms fremfart lovede ej det, da hans lyst var p� forf�ngelighed.

Hans tid bort�det p� fester ej m�rktes mindste spor af flid.

Hvordan mildner vi lovforslaget? Er hans majest�t for eller imod?

Han virker ubestemt. Og dog h�lder han vist lidt mod os.

Jeg har givet kongen et tilbud, hvad Frankrig ang�r.

Hvor er hans v�rdighed lord Canterbury?

M� Herren og Hans engle v�ge over Jeres hellige kongetrone...

...og m�tte I l�nge pryde den. - Vi takker Jer.

Min l�rde herre, fort�l Os, med st�tte af retf�rd og samvittighed-

- om efter salisk lov i Frankrig Vi hindres i Vort krav.

Vogt Jer for, hvordan I forpligter Os-

- og hvordan I v�kker krigens sv�rd af dets s�vn.

Ved himlens Gud, Vi advarer Jer.

Thi aldrig har to lige riger k�mpet uden stor blodsudgydelse.

H�r her, min v�rdige konge.

Intet st�r i vejen for Jeres krav om den franske krone-

- om ej hvad man fra Pharamond citerer:

In terram Salicam mulieres ne succedant.

"Ej salisk land m� g� i arv til kvinde."

Salisk land. Det tolker franskm�nd med urette som Frankrig.

Dog bevidner deres egne l�rde-

- at Saleland i Tyskland ligger imellem Sales flod og Elbes flod.

Heraf er det klart, at salisk lov ej stiftedes for det franske rige-

- og fransk var Saleland ej f�r 421 �r-

- efter Pharamonds d�d, den konge, der h�vdes at have stiftet loven.

Kong Pippin, der afsatte Childerik, f�rende sin herkomst til Blitilda-

- datter af kong Klotar, h�vdede at have ret til den franske krone.

Hugo Capet, der tog kronen fra Karl af Lothringen-

- den sidste mand af Karl den Stores �gte hus og stamme-

- bar ej med fred i sindet den franske krone-

- f�r det kom frem, at hans farmor nedstammede fra fru Ermengard-

- datter af Karl af Lothringen.

S� blev Karl den Stores sl�gt forenet med den franske krone.

Alts� er det lige s� klart som sommersolen-

- at alt har alene grund p� kvindelinien.

S�dan g�r den dag i dag Frankrigs monarker-

- sk�nt de p�ber�ber salisk lov at udelukke Jer fra Jeres krav.

Kan jeg med rette og god samvittighed-

- fuldf�re dette krav?

Strenge konge, m� denne synd falde p� mit hoved.

Hold p� Jeres ret, lad blodige flag vaje i vinden.

Jeres kongebr�dre forventer-

- at I skal vise Jer som alle tidligere l�ver af Jeres �t.

Ingen engelsk konge har ejet et folk, der er mere tro-

- og hvis hjerter ligger p� den franske jord.

Lad deres kroppe f�lge efter og vind Jeres ret med blod og sv�rd.

Som hj�lp vil vi skaffe en s� betydelig sum-

- som pr�steskabet aldrig p� �n gang har sk�nket nogen af Jeres forf�dre.

Kald sendebudet fra Dauphin ind.

Nu har Vi truffet Vor beslutning-

- og med Guds hj�lp og Jeres, min styrkes ridderlige herrer-

- bliver Frankrig Vort, s� det skal tugtes...

...ellers sl�s i stykker.

Nu er Vi rede til at h�re Dauphins, vor fr�ndes, velbehag.

Nys sendte I bud til Frankrig og stillede krav om hertugd�mmer.

Som svar genm�ler min herre nu: "I lugter endnu af Jeres ungdom."

Han sender derfor en skat i denne kiste-

- p� den betingelse, at I aldrig n�vner hertugd�mmerne igen.

S�dan taler Dauphin.

Hvilken skat, onkel?

Tennisbolde, herre.

Det gl�der Os, at det behager Dauphin at sp�ge.

Tak for hans gave og for Jeres ulejlighed.

N�r Vi har fundet ketsjere til dem-

- vil Vi, med Guds hj�lp, spille p� den franske bane-

- og sl� hans faders krone til skamme. Vi forst�r hans mening.

Han bebrejder Os Vore vilde dage men ved ej, hvordan Vi brugte dem.

Meddel prinsen, at Vi kender Vor rang, at Vi forst�r at v�re konge-

- og hejser Vor storheds segl, n�r Vi st�r p� den franske trone!

Meddel nu prinsen, at hans h�n har forvandlet boldene til kugler.

Tungt skal hans sj�l blive ramt af den h�vn, der flyver med dem.

Thi denne h�n skal fra mange enker borth�ne deres m�nd-

- og h�ne s�nner fra deres m�dre, h�ne borge ned.

Mangen en s�n, endnu ej avlet og f�dt, vil forbande Dauphins h�n.

G� nu Jeres vej i fred og meddel Dauphin:

"Det lugter skammeligt h�n af dette mere-

- n�r tusinder gr�der, og n�r ingen ler."

Giv dem sikkert lejde.

Far vel.

Hvilken lystig besked.

Vi h�ber, at den, der sendte den, vil r�dme.

Derfor, mylords, spild ingen lykkelig time-

- for blot �n tanke har vi nu, og det er Frankrig-

- udover den Gud, der g�r frem for alt.

M� hver og en bet�nke tidens krav, s� Vor herlige bedrift bliver til.

Nu er al Englands ungdom fyr og flamme-

- og silkebl�de forf�ngeligheder lagt p� hylden.

I luften er der nu forventninger-

- og sv�rd gemmer, fra f�stet og helt ud p� spidsen-

- p� kejser- og kongekroner udlovet til Harry og hans k�mpere.

- Vel m�dt, korporal Nym. - God morgen, l�jtnant Bardolf.

Er du og fenrik Pistol blevet gode venner?

Det tager jeg mig ikke af.

Jeg siger ikke meget, men n�r det passer mig-

- s� m� jeg h�nle, men det m� g�, som det kan.

Jeg bekoster din morgenmad, s� vi g�r som br�dre til Frankrig.

- S�dan bliver det, ikke sandt? - Jeg g�r det, jeg skal.

Det er sikkert nu, at han er gift med Nelly Rapp-

- og hun handlede uret mod dig, du var trolovet med hende.

- Hvordan st�r det til, trakt�r? - K�ter!

Vover du at kalde mig trakt�r? Jeg afskyr en s�dan titel.

- Min Nelly holder ikke v�rthus mere. - I hvert fald ikke meget l�ngere.

Vi kan ikke holde hus for fjorten fr�kener, der lever af n�lestik-

- uden at man straks skal tro, at vi holder jomfruhus.

F�j for dig! Din islandske k�ter!

K�re korporal Nym, vis dig som en mand og stik dit sv�rd i skeden.

Pistol, jeg prikker dig i tarmene, og det er det komiske i sagen.

Feje skryder!

Den, der hugger f�rst, k�rer jeg tv�rs igennem kroppen.

En ed af v�ldig magt og raseri skal bremses.

Pistol, De m� komme til min herre. Han er meget syg.

K�re Bardolf, stik din n�ste mellem hans senget�j og varm hans seng.

V�k med dig, din kanalje!

Han er alvorligt syg.

Minsandten... Kongen har knust hans hjerte.

K�re mand, kom straks hjem.

Lad mig g�re jer til venner igen. Vi skal til Frankrig sammen.

Hvorfor b�re knive for at sk�re halsen over p� hinanden?

Vil du s� betale de 8 shilling, jeg vandt ved v�ddem�let?

En ussel slave betaler.

Den, der giver det f�rste st�d, ham st�der jeg ned.

S� sandt I er af kvinder f�dt, s� kom straks til sir John.

Han ryster s�dan af hverdagsfeber, at det er hjertesk�rende at se p�.

Jeg beder jer, kom til ham.

Stakkels sir John.

En god mand, om nogen.

Livligt blik, indtagende �jne og en h�jst �del holdning.

Men skrumper jeg ikke ind?

Skindet h�nger jo p� mig som natskjorten p� en k�lling.

Selskab, d�rligt selskab er blevet min ruin.

Jeg var s� dydig, som en adelsmand skal v�re.

Ganske dydig var jeg, svor sj�ldent-

- raflede aldrig mere end syv gange om ugen-

- gik aldrig p� jomfruhus mere end en gang i kvartalet...

Pr. kvarter, ville jeg sige.

Betalte de penge, jeg havde l�nt, tre eller fire gange-

- levede godt og indenfor tilb�rlige gr�nser.

De er jo s� fed, sir John, at De m� v�re udenfor alle gr�nser!

Forbedrer du din fysionomi, s� forbedrer jeg mit liv.

Er sekt med sukker en synd, s� Gud n�de alle syndere.

Er det at v�re gammel en synd-

- og er man v�rd at hade, fordi man er fed?

Nej, min n�digste herre, n�r I bliver konge-

- s� forvis Pistol, forvis Bardolf, forvis Nim-

- men den s�de Jack Falstaff, den tapre Jack Falstaff-

- s� meget mere den tapre, som han er den gamle Jack Falstaff-

- forvis ikke ham af Jeres selskab.

At forvise tykke Jack er af forvise hele verden.

Det g�r jeg, det vil jeg.

Men vi har h�rt klokkerne ved midnatstid, master Harry.

Ja, vist har vi s�.

Jeg kender Jer ej, gamle mand

Kongen har udgydt sit d�rlige hum�r p� ham.

Nym, du har talt sandt.

Hans hjerte er bristet.

Kongen er en god mand-

- men man m� tage ting, som de er. Han har sine d�rlige dage.

Kom, lad os kondolere ridder John og som lam-

- leve med hinanden.

Franskm�ndene, advarede af sikker viden om disse rustninger-

- sk�lver af angst og s�ger med bleg politik at aflede Englands planer.

England, bygget af indre storhed, en lille krop med et stort hjerte-

- hvad m�gtede ej du, da �ren b�d alle dine s�nner at v�re �gte?

Men i dig fandt Frankrig din fejl: Et n�sten tomt hjerte-

- som det fylder med falske kroner og tre banditter:

Richard, jarl af Cambridge, Henry, lord Scroop of Masham-

- og sir Thomas Grey fra Northumber- land har for det franske guld-

- forsvoret sig med skr�mte Frankrig.

For deres h�nd skal denne konge d�, f�r han g�r om bord.

Sviget holder ord. Kongen er rejst fra London-

- og scenen er flyttet, mine gode folk, til Southampton.

Hans n�de stoler alt for meget p� disse forr�dere.

- De bliver snart sat fast. - S� smidigt de f�rer sig frem...

...som var troskab i deres hjerter, kronet af unders�tlig loyalitet.

Kongen kender allerede til meget, som de end ikke har dr�mt om.

At den, der var hans sengekammerat og med kongelig gunst var over�st-

- for udenlandsk guld ville s�lge sin konges liv til forr�deri.

Nu er vinden gunstig: Vi g�r om bord.

Mylord af Cambridge, lord af Masham og I... Sig Os Jeres tanker.

Tror I ikke, at den magt, vi f�rer med, bryder gennem den franske h�r?

- Hvis hver mand g�r sit bedste. - Det tvivler Vi ej p�.

Aldrig var en kong frygtet mere og elsket mere end Jeres majest�t.

S� har vi grund til taknemlighed.

Slip den mand, der i g�r blev sat fast for h�n mod Vor person-

- thi vi mener, at for meget vin havde gjort ham hidsig.

- Han f�r n�de. - I er tilgivende, men for sikker.

Straf ham, herre, thi eksemplet kan friste flere.

- Lad Os dog v�re n�dige. - Ja, samtidig med, at I straffer.

Det er n�de at sk�nke ham livet, n�r han for alvor er tugtet.

Jeres alt for store omsorg for mig g�r det sv�rere for den stakkel.

M� man ikke lukke �jnene for sm� fejl, hvor skarpt skal man da se-

- n�r h�jforr�deri, godt tygget, slugt og fort�ret, st�r foran Os?

Vi slipper denne mand fri, sk�nt Cambridge, Scroop og Grey-

- i al deres megen omsorg for Vor person kr�ver straf.

Nu til den franske sag.

- Hvor er de, der fik fuldmagt? - Her, jeg er en af dem, min konge.

- Og jeg, Jeres majest�t. - Jeres fuldmagt, Richard Cambridge.

Her er Jeres, lord Scroop af Masham og Thomas Grey af Northumberland.

L�s og se, at jeg forst�r Jeres v�rdi.

Mylord Westmoreland, vi g�r om bord i nat.

Hvad st�r der i disse papirer, der g�r Jer s� blege?

Jeg bekender min forbrydelse og underkaster mig Jeres h�jheds n�de.

Den n�de, der nys var levende i Os, har I selv myrdet med Jeres r�d.

Vov ej at tale om n�de her!

Nu rammes I af Jeres egne grunde som en hund mod dens egen herre.

Se her, I prinser og �dle folk, Vort Englands udyr.

Hvad skal jeg sige til Jer, lord Scroop-

- I grumme, vilde og utaknemmelige skabning?

Til r�dslagninger bar I n�glen, I kendte selve bunden i Vor sj�l.

I kunne have m�ntet mig til guld, hvis I s�gte egen vinding.

Har udenlandsk sold form�et at f� blot en gnist af ondt ud af Jer?

Utroligt er det... sk�nt faktum st�r her s� klart som sort p� hvidt.

S� ren og sk�r virkede I. Nu har I efterladt Jer en plet-

- der kunne have m�rket den �dleste blandt m�nd med mistro.

Vi vil gr�des over Jer, thi denne forbrydelse af Jer-

- synes Os at v�re det andet syndefald.

Jeg arresterer Jer for h�jforr�deri, Richard, jarl af Cambridge.

Jeg arresterer Jer for h�jforr�deri, Thomas Grey af Northumberland.

Jeg arresterer Jer for h�jforr�deri, Henry, lord Scroop af Masham.

H�r nu Jeres dom. I har imod Vor kongelige person lavet et komplot.

I har forbundet Jer med fjenden og modtaget penge p� Vor d�d.

I ville s�lge Jeres konge til mord, hans efterkommere til tr�ldom-

- hans folk til h�n og under- trykkelse og riget til elendighed!

G� nu, I arme syndere, i d�den.

M� Herren i sin miskundhed give Jer styrke til at smage den-

- og give Jer �rlig anger for alle Jeres alvorlige forbrydelser.

F�r dem bort!

Til Frankrig. Vort forehavende bliver s� l�rerigt for Jer som Os-

- da Gud i Sin n�de bragte frem den svig, der lurede p� Vor vej.

Nu st�r vi til s�s. L�ft fanen h�jt.

Ej blot p� engelsk jord men ogs� p� fransk vil Vi v�re konge.

Jeg beder dig, min s�de lille mand, lad mig f�lge med til Staines.

Nej, mit tapre hjerte jamrer sig.

Bardolf, v�r k�k! - Nym, �bn de skrydende �rer!

Rejs modets bryst. Falstaff er d�d, vi m� jamre os over ham.

Ak, var jeg bare hos ham, i himmelen eller i helvede.

Nej, i helvede er han ikke.

Han er i Arturs sk�d, hvis noget menneske ellers har v�ret der.

Fik han ikke et smukt endeligt og gik bort som et nyd�bt barn?

Han gik bort pr�cis mellem 12 og 1-

- lige mellem ebbe og flod.

For da jeg s� ham fumle med senget�jet-

- og plukke halmstr� og sm�le mod sine fingerspidser-

- da vidste jeg, at det kun kunne g� �n vej.

For hans n�se var s� spids som en pen-

- og han talte om gr�nne enge.

"Hvordan st�r det til, sir John?" spurgte jeg. "V�r ved godt mod."

Og s� r�bte han: "Gud, Gud-

- Gud!" Tre eller fire gange.

Jeg sagde, at han ikke skulle plage sig med s�danne tanker endnu.

Han bad mig l�gge mere t�j over hans f�dder.

Jeg stak h�nden ind i sengen og m�rkede p� dem-

- og de var s� kolde som sten.

S� m�rkede jeg p� hans kn�-

- og derefter l�ngere og l�ngere op-

- og alt var koldt som sten.

- Han r�bte vist p� sekt. - Ja, det gjorde han.

- Og p� kvindfolk. - Nej, det gjorde han ikke.

Jo, og sagde, at de var rosenr�de dj�vler i k�det.

Roser kunne han ikke udst�, den farve br�d han sig ikke om.

Han sagde, at fanden ville tage ham pga. kvindfolk.

Ja, p� sin vis omgikkes han ogs� kvindfolk-

- men s� var han romantisk og talte om den babylonske sk�ge.

Han s� en loppe p� Bardolfs n�se-

- og sagde, at det var en sort sj�l, der blev stegt i helvedes ild.

N�, nu er det br�nde brugt, det eneste jeg fik i hans tjeneste.

Skal vi tage af sted? Kongen har sikkert forladt Southampton.

Far vel, kromutter.

Jeg kan ikke kysse dig, det er det komiske i sagen, men...

Far vel.

Pas godt p� dit hushold-

- og hold t�t.

Det er en ordre.

Far vel.

Far vel.

F�lg med, f�lg med! Thi hvem er den, hvis kind har f�et et fnug-

- der ej til Frankrig vil f�lge denne blomst af al ridderlighed?

S� rykker hele Englands krigsmagt mod Os-

- og mere end vanlig omsorg kr�ves for at give royalt svar p� angreb.

Nu kr�ves det, at hertugerne af Berry, af Bretagne-

- af Brabant og af Orleans skyndsomst muligt rykker ud...

...og I, prins Dauphin. - Min h�je fader.

Ret er, at vi v�bner Os, freden m� ikke dulme et rige s�dan-

- at rustning ikke kunne bes�rges, som var der tale om krig.

Og derfor m� vi alle drage ud for at syne alle rigets svage punkter.

Og lad os g�re det uden skr�k-

- som h�rte vi, at England blot beredte sig til morris-dans.

S� vildf�rt er det nu af lunefuld ungdom, at ingen frygter det.

Ti, prins Dauphin! Af denne konge tager I meget fejl.

Sp�rg blot ambassad�rerne, med hvilken h�jhed han h�rte deres bud-

- hvor vel med �delt r�d han er forsynet, hvor rolig i svar-

- og dog hvor forf�rdelig i beslutsomhed og fasthed.

S�dan er det ikke, rigsmarskal, men det skader ikke at tro det.

Ved forsvar g�r man bedst i at anse sin uven m�gtigere, end han synes.

Vi anser kong Harry m�gtig.

S� rust Jer m�gtigt, prinser, til at m�de ham!

Han er f�dt af samme morder�t, som er frosset p� Vor jord.

Det vidner Vor minderige skam, Vor grumme uf�rd, om: Slaget ved Cr�cy-

- da Vore prinser blev taget til fange af det sorte navn:

Edward af Wales, Den Sorte Prins.

Han er en kvist af dette sejrstr�-

- og lad Os frygte den store sk�bne, som han blev f�dt til.

Sendebude fra Harry, konge af England, anmoder om foretr�de.

F�r dem hid.

Som I ser, jages her hidsigt, mine venner.

Min konge, hold engl�nderne kort, vis dem, hvilket monarki I styrer.

Selvk�rlighed er ej s� ussel en synd som selvforagt.

- Fra Vor broder England? - Ja, som hilser Jeres majest�t.

Han stiller krav i Guds navn om, at I afkl�der Jer en l�nt h�jhed-

- der af himlens gunst og folkeret tilh�rer ham og hans arvinger-

- nemlig kronen.

Han beder Jer se p� dette stamtr�.

Finder I, at han direkte nedstammer fra Edward III-

- byder han Jer at afst� Jeres rige og Jeres trone-

- uretm�ssigt holdt fra ham, deres ejer fra f�dslen.

Og hvad bliver f�lgerne ellers?

Blodig vold. Gemmer I ogs� kronen i Jeres hjerte-

- vil han lede efter den der. Han kommer med et um�deligt stormvejr-

- med jordsk�lv som en Zeus. Hj�lper anmodning ikke, s� hj�lper tvang.

Det er hans krav, hans trussel og min besked.

Er Dauphin ej til stede her? Jeg har en hilsen til ham.

Hvad Dauphin ang�r, s� st�r han her.

- Hvad sender England ham? - H�n og trods.

Misagtelse og foragt.

Alt, hvad der ikke passer den h�je afsender: S�dan v�rds�tter han Jer.

H�r min konges ord.

Sk�nt min fader svarer venligt, �nsker jeg kun fejde med England.

Og passende hans ungdom og hans nykker-

- gav jeg ham pariserboldene!

Derfor skal Pariser-Louvren ryste.

Stol p�, at I vil finde forskel, som vi med undren har fundet-

- imellem hvad hans ungdom lovede, og hvad han holder nu.

I morgen f�r I til fulde at vide, hvad Vi t�nker.

S� flyver kvikt p� fantasiens vinge vor scene med tankens fart!

Friske tanker. Se en belejring.

Se kanonerne p� deres vogne med d�dsfr�de gabe mod Harfleur.

Fra Frankrig kommer budet tilbage til Harry: Den franske konge-

- vil give ham sin datter Katarina og i medgift nogle hertugd�mmer.

Kanon�ren r�rer sin dj�velske kanon, og alt foran ham brager straks!

Stormangreb endnu engang; eller m� vore lig d�kke muren!

I fredstid pryder intet en mand som beskeden ydmyghed og fromhed-

- men bl�ser krigens storm i �rerne, v�r da lig en tiger!

Sp�nd senerne, opildn blodet, forkl�d naturen med bistert raseri.

Sk�nk Jeres �je et frygteligt blik, lad det spejde som en malmkanon.

Lad �jenbrynet skr�kfuldt skygge som klippehv�lv over rystet grund-

- skyllet af oceanets br�ndinger. Sk�r t�nder, udspil n�seborene-

- hold vejret, sp�nd Jeres livskraft s� h�jt, som den sp�ndes kan.

Op, Englands �dle m�nd!

Van�r ikke Jeres m�dre; vis, at den, I kaldte far, har avlet Jer.

Og I, gode b�nder, vis, at der er saft og kraft i Jer.

Lad os sv�rge, at I har fortjent at blive f�dt; Vi tvivler ej-

- thi ingen blandt Jer er s� ussel, at han ej har �del glans i �jet.

Jagthunde lig st�r I i kobbel og strider for at blive sluppet.

Jagten g�r; f�lg nu Jeres mod; til stormangreb og r�b alle:

"Gud for kong Harry, England og Sankt George!"

Til brechen, I k�tere!

Fremad, feje kryb!

Kaptajn Fluellen, kom til minerne. Hertugen af Gloucester s�ger Jer.

Det er ikke nemt at komme dertil.

Minerne g�r ikke p� akkord med taktikken.

Jeg tror, han spr�nger os i luften, hvis styringen ikke forbedres.

Hertugen af Gloucester lader sig styre af en irer.

Kaptajn Macmorris eller hvad? Han er den st�rste idiot i verden.

Han har ikke mere styr p� krigstaktikken end en hundehvalp.

- Der kommer han og kaptajn Jamy. - Kaptajn Jamy er en fin herre.

- Jeg siger goddag, kaptajn Fluellen. - Gud velsigne Jer, kaptajn Jamy.

Har I forladt minerne?

Arbejdet er opgivet og trompeterne bl�ser retr�te. Det er d�rligt.

Kaptajn Macmorris, vil I v�rdige mig med disputatser om krigen-

- for at bestyrke min mening om den milit�re taktik?

Der er ikke tid til disputatser. Byen belejres, trompeterne kalder.

Vi taler og g�r ingenting.

F�r disse �jne tager sig en lur, vil jeg g�re god tjeneste, eller d�.

Jeg tror nemlig, med al respekt, at der ikke er mange af Jeres nation.

Hvad er min nation? Den, der taler om min nation, er skurk, bastard.

Tager I sagen anderledes, end den er ment, kaptajn Macmorris-

- s� modtager I mig ikke med den h�flighed, I b�r m�de mig med.

- Jeg er en lige s� god mand som I. - Det ved jeg ikke, om I er.

S� sandt Kristus hj�lpe mig, sk�rer jeg hovedet af Jer!

Hvad har byens kommandant besluttet?

For sidste gang m� I tale, s� anr�b derfor Vor bedste n�de.

Ellers, som folk, stolte af at til- intetg�res, tir Os til det v�rste.

Om endnu engang Vort batteri f�r lov at spille-

- slipper Vi ej Harfleur, f�r det ligger begravet i aske.

I m�nd her i Harfleur, sk�n Jeres by og Jeres folk-

- thi endnu har Vi soldaterne i Vor vold. Endnu glider n�dens vind-

- og splitter besmittede skyer af mord, vold og plyndring.

Ellers skal I om et �jeblik se, hvordan en blind og blodig soldat-

- med grove h�nder besudler lokkerne p� Jeres d�tre, der kv�les i skrig-

- tr�kker Jeres f�dre i sk�gget og knuser deres hoveder mod muren.

Hvordan jeres b�rn spiddes-

- hvordan m�dre l�ber med fortviv- lelsens skrig mod de fjerne skyer!

Vil I give op og undg� dette?

Eller forsvare Jer og blive tilintetgjort?

Dauphin, til hvem vi har sendt bud-

- har svaret, at hans tropper ej form�r at rejse s� sv�r en blokade.

Store konge, tr�d gennem vore porte.

G�r med os, som I behager.

Vi har ej styrke til at forsvare os l�ngere.

Ryk I ind i Harfleur; bef�st den st�rkt mod franskm�ndene-

- og vis alle n�de.

For Vor del, thi vinteren n�rmer sig, og sygdom vokser i h�ren-

- vender Vi tilbage til Calais.

I nat som g�st i Harfleur vil I se mig.

I morgen straks p� march vil Vi begive Os.

Du har v�ret i England, og du taler sproget vel.

En smule, madame.

Jeg beder dig, undervis mig. Jeg m� l�re at tale det.

- Hvordan siger man "h�nd"? - Den kaldes "de hand".

De hand... Og "fingre"?

"Fingre"? Det har jeg glemt, men jeg husker det nok snart.

Jeg tror, de kaldes "de fingres".

H�nd: De hand. Fingre: De fingres.

Jeg tror, jeg er en god elev. Jeg har allerede l�rt to ord.

- Hvordan siger man "negle"? - Dem kalder vi "de nailes".

De nailes... Sig, om jeg taler godt.

De hand, de fingres, de nailes.

Det var godt sagt, madame. Jeres engelsk er flot.

- Og hvordan siger man "arm"? - "D'arm", madame.

- Og "albue"? - "D'elbow".

Nu gentager jeg alle de ord, du har l�rt mig indtil nu.

Det er for sv�rt, madame.

H�r her: De hand, de fingres, de nailes, d'arm, de bilbow.

- "D'elbow", madame. - J�sses, det glemte jeg.

- Hvordan siger man "hals"? - "De nick", madame.

- Og "hage"? - "De chin."

De chin. Hals: De nick. Hage: De chin.

I udtaler ordene som en rigtig engl�nder.

- Jeg skal nok l�re det. - Har I ikke allerede glemt dem?

Jeg skal straks sige dem: De hand.

- De fingres, de mailes... - De nailes, madame.

- De nailes, d'arm, de bolbow. - D'elbow.

D'elbow, de nick, de chin.

Hvordan siger man "fod" og "kjole"?

"Le foot", madame, og "le cown".

Le foot og le cown?

Det er meget uartige ord.

Ford�rvelige og utugtige. Dem kan en dame ikke udtale.

Jeg vil ikke sige disse ord foran Frankrigs herrem�nd.

Ikke desto mindre gentager jeg min lektion endnu en gang.

Man ved, at han har passeret floden Somme.

Slipper vi ham uanf�gtet frem, m� vi ej l�ngere bo i Frankrig.

Normanner. Normanniske bastarder!

Hvor fik de styrken fra? Er deres luft ej fugtig og s�vndyssende?

Alle franske damer, de h�ner og siger rent ud-

- at al vor styrke er udt�mt.

Englands ungdom vil de sk�nke deres hede kroppe-

- for at fylde Frankrig med krigeriske bastarder endnu en gang!

Hvor er herolden Montjoye?

Send ham for at hilse England med Vor skarpe trods.

Op, prinser! Med mod af �ren �gget, skarpere end Jeres sv�rd, til kamp.

Brems Harry af England, der stryger gennem Frankrig med faner-

- besudlede med blod fra Harfleur. Overfald ham, I har styrke nok.

Bring ham fanget p� en k�rre hid til Rouen.

Det vil kl�de den store!

�rgerligt, at hans h�r er s� lille, hans folk s� sygt og udhungret.

Ser han vor arm�, falder hans hjerte ned i angstens p�l-

- og byder l�sepenge i stedet for bedrifter.

Rigsmarskal, skynd p� Montjoye.

- Dauphin, I bliver i Rouen. - �h nej. Jeg beder Jeres majest�t.

V�r t�lmodig; I bliver her hos os.

Op, rigsmarskal og alle prinser. Fort�l Os snart om Englands fald.

Kaptajn Fluellen, er hertugen af Exeter uskadt?

Han er ikke kommet det ringeste til-

- og forsvarer broen p� det tapreste med fortr�ffelig taktik.

Kaptajn, jeg beder Jer... Mod Jer er hertugen af Exeter velvillig.

Ja, Gud ske lov. Jeg har ogs� fortjent nogen gunst fra ham.

Bardolf, en krigsmand, st�rk og frisk i hjertet-

- har af den grumme sk�bne og lykkens falske hjul...

Med al respekt, fenrik Pistol. Fru Fortuna er en fortr�ffelig moral.

Uven til Bardolf er hun. Han stjal et krucifiks og skal nu h�nges.

G� nu og tal, hertugen vil lytte.

Bed for hans liv, kaptajn, jeg geng�lder Jer.

- Jeg forst�r delvist Jeres mening. - Nuvel, v�r glad for det!

Det er ikke noget at v�re glad for.

Var han min egen broder-

- ville jeg bede hertugen om at henrette ham.

Disciplinen m� opretholdes.

S� d� og bliv ford�mt. Og f�j for Jeres venskab!

- Fluellen, kommer I fra broen? - Ja, til Jeres majest�ts tjeneste.

Hertugen af Exeter har p� det tapreste forsvaret broen.

- Hvor mange folk har I mistet? - Hertugen ikke en eneste mand.

Udover en, der sikker bliver h�ngt for at have plyndret en kirke.

En vis Bardolf.

Hans ansigt er kun bylder, filipenser og flammer af ild.

Hans l�ber bl�ser ham i n�sen, nogle gange bl�, andre gange r�d.

Men hans n�se er henrettet, og hans ild er slukt.

H�ng ingen tyv, n�r I bliver konge.

Nej...

Det kommer du til.

Vi �nsker alle s�danne forbrydere henrettede p� denne m�de.

Og p� Vor march gennem landet-

- m� intet presses ud af byboerne, intet tages, som ikke betales for-

- ingen franskm�nd forulempes med forn�rmende tiltalelser-

- for n�r mildhed og grumhed spiller om et kongerige-

- vinder snarest den, der spiller mest ordentligt.

Min konge siger: "Vi ser ud til at v�re d�de, men vi sover kun."

"Vi kunne have sl�et ham ved Harfleur. Nu vil vi have ordet."

"England vil angre sin d�rskab og t�nke p� sine l�sepenge-

- der beregnes p� Vore tab, der f�r hans lidenhed til at bukke sig."

"L�g hertil Vor udfordring."

"Sig til ham, at han har forr�dt sit folk, som allerede er d�mt."

S� vidt min konge og herre, s�ledes min opgave.

- Hvad er Jeres navn? - Montjoye.

I g�r Jeres tjeneste ganske godt.

Sig kongen, at jeg ej s�ger ham, men helst vil retirere til Calais.

G�, sig Jeres herre, jeg er her: Mine l�sepenge er min svage krop-

- min h�r en svag og sygelig vagt. Sig ham dog, at vi kommer-

- om s� Frankrig med endnu en nabo med samme styrke stod i Vor vej.

Nu, Montjoye, far vel. Vort svar kan sammenfattes s�ledes:

Vi s�ger ikke striden, som Vi er-

- ej heller, som vi er, tr�kker vi os tilbage.

G� og sig Jeres konge det.

Det skal jeg g�re. Tak, Jeres majest�t.

- De angriber vel ikke nu? - Vi er i Guds, ikke i deres h�nder.

Til broen, folkens. Det strider mod natten.

P� den anden side af floden sl�r vi lejr, og i morgen-

- lader vi dem bryde op.

Nu m� De se for Dem en tid, da sagte mumlen og uhyggeligt m�rke-

- udfylder hele universets rum.

Fra lejr til lejr et stille brus igennem nattens sorte sk�d g�r.

Vagten p� sin post kan n�sten h�re en anden vagt hviske tilbage.

Vagtild besvarer vagtild; igennem den blege flamme-

- ser den ene linie den andens brune ansigtstr�k-

- sk�rende, trodsigt gn�ggende, gennemborer den den tr�ge nats �re.

Fra telt til telt g�r v�bensmedene ridderne til h�nde.

Uafbrudt hamres p� st�let, beretter uhyggeligt om, hvad der skal ske.

Stolte p� antal, sikre p� sejr, spiller franskm�ndene terning-

- og forbander natten, den kr�bling-

- der som en heks tr�kker sig s� tr�gt fremad.

Jeg har den bedste rustning i verden. - Gid, det var dag.

- �v ogs� min hest retf�rdighed. - Det er den bedste hest i Europa.

Bliver det aldrig morgen?

Min prins og hr. rigsmarskal, I taler om hest og rustning.

I er s� vel forsynet med begge dele som nogen prins i verden.

Jeg vil kun bytte min hest for noget, der g�r p� fire ben.

N�r jeg rider p� ham, sv�ver jeg i luften som en falk.

Han er idel luft og ild. De tr�ge elementer ses ikke p� ham-

- udover n�r han st�r stille, mens rytteren stiger op.

S� sandt, min prins, han er en enest�ende, fortr�ffelig hest.

Rustningen i Jeres telt... Er der sole eller stjerner p� den?

- Stjerner, Montjoye. - Nogle af dem falder nok i morgen.

Og dog vil min himmel ikke lide nogen mangel.

Bliver det dog aldrig dag?!

I morgen vil jeg trave en mil over engelske n�ser.

Det vil jeg ikke sige. Vejen kan lade mig st� med en lang n�se.

Jeg v�bner mig.

Dauphin l�nges efter morgenen og efter at fort�re engl�nderne.

Han vil gerne fort�re dem, han dr�ber.

- Han har aldrig gjort nogen fortr�d. - Og g�r det ej heller i morgen.

Gid, det dog var dag.

Ak, den stakkels Harry af England. Han l�nges ikke efter daggryet.

Fattede engl�nderne det mindste, l�b de deres vej.

�en England opfostrer de tapreste skabninger.

Nu er det tid at v�bne sig; kom, lad os s�tte i gang.

Klokken er 2, men f�r 10 har vi fanget 100 briter hver.

De stakkels briter, d�mt til d�den-

- sidder som ofre t�lmodigt ved v�gen flamme-

- og grunder over dagens fare.

Deres dystre miner, indfaldne kinder og krigsslidte t�j-

- fremstiller dem for m�nens blik som blege sp�gelser.

Ak! Men den, der ser, hvordan kongelederen for den lille skare-

- vandrer fra vagt til vagt, fra telt til telt-

- han r�ber: "Pris og �re p� hans hoved!"

Thi han g�r frem, inspicerer hele sin h�r-

- og siger smilende "god morgen" til enhver-

- og kalder dem "br�dre, venner, landsm�nd".

Med gr�nsel�s gavmildhed som solen-

- str�ler hans rige �je ned p� alle og smelter frygtens is.

H�j som lav kan se, hvor uv�rdigt penslen tegner-

- et skyggebillede af Harry her i nat.

God morgen, sir Thomas Erpingham.

Bl�d pude var bedre for Jeres hvide hoved end den h�rde franske t�rv.

Nej, dette leje bekommer mig bedre; jeg ligger som en konge.

L�n mig Jeres kappe, sir Thomas.

Br�dre, giv Vore hilsener til lejrens prinser.

Lad befale, at de straks samles i Vort telt.

- Skal jeg f�lge Jer, store konge? - Nej, gode ridder.

Vi vil r�dsl� med Vort bryst og vil dertil helst v�re alene.

M� Gud velsigne Jer, I �dle Harry.

Gud velsigne dig, �dle hjerte. Dine ord tr�ster mig.

- Hvem der? - En ven.

Giv mig besked! Er I officer eller en gemen og lav soldat?

- Jeg er frivillig officer. - Sig mig, g�r I med lanse?

- Det g�r jeg. Og hvem er I? - En adelsmand s� god som kejseren.

S� er I fornemmere end kongen.

Kongen er en pr�gtig kn�gt med et hjerte af guld.

En glad fyr, en rygtets sl�gtning, fine for�ldre og med kraftig n�ve.

Jeg kysser hans snavsede sko.

Af hjertet holder jeg af den noble h�derskn�gt.

- Hvad er Jeres navn? - Harry le Roi.

- Et cornwallsk navn? - Nej, jeg er waliser.

- Kender I Fluellen? - Ja.

Sig ham, at jeg nok skal f� ham p� Sankt Davids dag.

S� b�r ikke dolken i din hue, for s� kan han f� Jer.

- Er I hans ven? - Ja, og hans stammefr�nde.

- F�j for den! - Tak. M� Gud v�re med Jer.

- Mit navn er Pistol kaldet. - Passer godt til den selvsikkerhed.

Kaptajn Fluellen!

I Jesu Kristi navn, ikke s� h�jt.

Ville I g�re jer den ulejlighed at eksaminere Pompejus' krig-

- ville I se, at der ikke er hvisken og tisken i Pompejus' lejr.

�h, fjenden er h�jlydt af sig.

Er fjenden en idiot og en nar og en storskryder-

- ville vi da ogs� v�re en idiot, en nar og en storskryder?

- Jeg s�nker stemmen. - Det trygler jeg Jer ogs� om.

Broder John Bates, er det ikke morgenen, der gryr der?

Det tror jeg, men vi har ikke grund til at l�nges efter dagens komme.

Derude ser vi begyndelsen p� dagen-

- men jeg tror, at vi aldrig vil se slutningen af den.

- Hvem der? - En ven.

- Under hvilken kaptajn tjener I? - Under... sir Thomas Erpingham.

En god, gammel befalingsmand og en meget venlig herre.

- Hvad tror han om vor stilling? - Som folk p� en sandbanke...

...der venter p� at blive skyllet med ved n�ste flod.

- Har han sagt det til kongen? - Nej, og det b�r han heller ikke.

Kongen er et menneske som jeg, violer dufter ligedan for ham.

Glem ceremonier og tributter, i sin n�genhed er han et menneske.

N�r han ser grund til frygt, smager den p� samme vis som vor.

Udvortes m� han vise blod, men s� koldt det ogs� er i nat-

- ville han gerne sidde i Themsen til halsen.

Gid, han sad der og jeg med ham-

- n�r bare vi var borte herfra.

Jeg tror ikke, han �nsker at v�re et andet sted, end hvor han er.

S� ville jeg �nske, at han var her mutters alene.

Jeg ville aldrig kunne d� s� forn�jet som i kongens selskab.

Hans sag er jo retf�rdig, og hans strid er �refuld.

- Det er mere, end vi ved. - Mere end vi kan sp�rge om.

Vi ved, at vi er hans unders�tter.

Er hans sag forkert, bliver al vor skyld vasket af ved vor lydighed.

Er sagen ikke rigtig, har kongen et tungt regnskab at afl�gge-

- n�r alle de ben og hoveder, der hugges af i et slag-

- forenes p� den yderste dag og r�ber:

"Vi d�de her og her." Nogle bander, nogle kalder p� feltl�gen-

- nogle jamrer over konen, nogle over ubetalt g�ld-

- nogle over deres b�rn, der ikke l�ngere bliver fors�rget.

Jeg er bange for, at der er f�, der d�r saligt i et slag-

- for hvor kan de berede sig p� det, n�r blod er deres eneste tanke?

D�r disse m�nd nu ikke saligt, er det en sort historie for kongen.

D�r en s�n, der er sendt ud af sin fader, p� havet-

- s� burde efter Jeres mening hans synd falde p� faderen.

Men kongen svarer ikke for hver og en af sine soldater-

- og faderen ej heller for sin s�n.

De �nsker ikke, at de d�r, de �nsker, at de g�r deres pligt.

Desuden er der ingen konge, hans sag skal v�re pletfri-

- der kan udk�mpe sin sag med fuldst�ndig pletfrie soldater.

Hver unders�ts pligt tilh�rer kongen-

- men hver unders�ts sj�l tilh�rer ham selv.

Det er sandt og vist, at hver mand, der d�r i d�rlighed-

- b�rer sin egen ondskab. Kongen har intet ansvar.

Han skal ikke st� til ansvar for mig, men jeg skal k�mpe for ham.

Jeg har h�rt kongen sige, at han ikke vil lade sig k�be fri.

Fordi vi skal k�mpe med frisk blod.

Men n�r struberne er sk�ret over p� os, kan han lade sig k�be fri.

Lever jeg og ser det, vil jeg aldrig mere tro, hvad han siger.

N�, s� k�b ham fri!

I tror aldrig mere, hvad han siger. Det kan man kalde dumhed.

Jeres irettes�ttelse var grov. Var tiden ret, blev jeg vred.

Lad os k�mpe, hvis I overlever!

V�r venner, I engelske narrer! Vi har kvaler nok med franskm�ndene.

Giv kongen skylden for alt. Liv og sj�l og g�ld-

- hustruer, b�rn og alle vore synder l�gger vi p� kongen.

Alt skal han b�re.

Du h�rde embede, h�jheds tvillingebroder-

- et m�l for sladder hos hver og en nar.

Hvor megen gl�de m� kongen ej savne, som nydes af et enkelt menneske?

Hvad har kongen, som ej denne har, foruden blot det statelige?

Hvad er du da, du statelige afgud?

Hvad byder man dig at drikke om ej smigrens gift?

Bliv syg, store storhed, og befal din statelighed at helbrede dig.

N�r du beder tiggeren kn�le, st�r hans helbred dig s� til r�dighed?

Nej, stolte dr�m, s� listigt legende med kongens ro.

Selv er jeg konge og kender dig og ved-

- at det ej er balsamen, ej sceptret, ej sv�rdet eller kongekronen-

- ej kappen med guld og perler, ej titlens kaos foran kongen-

- ej tronens pude eller pragtens flod-

- der sl�r mod denne verdens h�je strand.

Nej, hele denne uh�rte statelighed kan ej, om den l�gges i kongeseng-

- sove s� smukt som den fattige slave-

- der med sin mave fyldt men sindet tomt l�gger sig-

- m�t af fortvivlelsens br�d, aldrig ser uhyggelig nat-

- men som, fra solen st�r op, sveder i Febus' blik-

- og hele natten sover i Elysium-

- st�r op, n�r dagen gryr, hj�lper Hyperion op p� hesten-

- og f�lger �ret s�dan i evigt kapl�b med m�je indtil graven.

Og var det statelige ikke til, s� ville en s�dan stakkel-

- som ruller sin dag frem med sl�b, sin nat med s�vn-

- tage h�jre h�nd og fordel fra en konge.

Mylord, Jeres adel savner Jer og leder efter Jer i hele lejren.

Gode, gamle ridder, saml dem alle i Vort telt-

- hvor Vi skal v�re f�r Jer.

Du h�res Gud! S�t st�l i mine k�mper.

Tag fra dem al regnekunst, hvis fjendens antal skr�mmer dem.

Ej i dag, o Herre!

T�nk ej p� den forseelse, der banede min far vej til kronen.

P� ny har jeg begravet Richards lig-

- og �set flere bitre t�rer over det, end morderen tvang det gydte blod.

500 fattige bespiser jeg, som mod himlen r�kker en indskrumpet h�nd-

- i b�n for denne blodskyld. Jeg har bygget to kapeller-

- hvor pr�ster synger h�jtideligt for Richards sj�l.

Mere vil jeg g�re, sk�nt alt, hvad jeg form�r-

- intet er v�rd, n�r angeren alt for sent-

- beder om tilgivelse.

- Min konge! - Min broder Gloucesters stemme.

Ja, jeg kender Dit �rinde, og jeg skal f�lge Dig.

Dag, mine venner-

- og alt venter nu blot-

- p� mig.

H�r, hvor vore heste vrinsker efter kamp.

Sid op, hug sporerne i siden-

- s� blodet spr�jter varmt i briternes �jne.

Se blot den stakkels, udhungrede flok.

Jeres glans skal suge sj�len ud af dem, s� de bliver som tomme skaller.

For vore h�nder er der ej nok at g�re.

Hvorfor tr�kke tiden ud, franske herrer?

De �mskindede kadavrer der fra �en miskl�der den klare morgenfelt.

Med l�ste b�nner venter de p� d�den.

G�r vi en lille smule, s� er alting gjort.

Lad blot trompeten lyde og giv signal til at sidde op!

Vor anmarch vil skr�mme selve jorden i en s�dan grad-

- at England segner og giver op.

- Hvor er kongen? - Han ville inspicere deres h�r.

De har tilsammen 60.000 mand.

Det er fem mod en, og derudover er alle friske.

- En uhyggelig overmagt. - Ak, var her nu...

...blot 10.000 af de m�nd i England, der ikke arbejder i dag.

Hvem �nsker s�ledes? Min fr�nde Westmoreland?

Nej, bedste fr�nde.

Har d�den udvalgt os, er vi nok til at tabe.

Bliver vi livet forundt, jo f�rre m�nd, des st�rre �re.

Nej, �nsk ej en eneste mand mere. Lad hellere udr�be omkring h�ren-

- at den, der ej vil f�gte nu, m� g� sin vej.

Han f�r pas og kroner i sin pung.

Vi har ej lyst til at d� med den, der frygter for at d� med Os.

I dag er det Sankt Crispiani dag.

Den, der slipper med livet i behold-

- vil st� p� t�, n�r dagen n�vnes og rette sig op ved navnet Crispian.

Den, der lever til aften-

- vil hvert �r fejre aftenen f�r og sige: "I morgen er det Crispian."

Ruller �rmet op og viser arrene og siger: "Dem fik jeg p� Crispian."

En gammel mand glemmer, alt vil han glemme, men dog vil han huske-

- den dags heltegerninger. Og s� vil vore navne-

- kong Harry, Exeter, Warwick og Talbot, Salisbury og Gloucester-

- ved fyldte b�gre leve friskt i mindet.

For s�nnen vil den gamle berette, og Crispiani dag ej g�r forbi-

- fra denne dag til verdens ende uden, at man vil huske Os!

Vi f�.

Vi lykkelige f�, vi br�dre alle sammen-

- thi den, der i dag udgyder sit blod med mig, vil blive min broder.

Hvor ringe han end var, vil denne dag give ham adel.

Herrerne i England, nu i seng, vil forbande, at de ej var her-

- og holde munden tavs, n�r nogen taler-

- der stred med os p� Sankt Crispiani dag!

Jeres majest�t, g�r nu i hast Jer f�rdig.

Franskm�ndene har stillet sig op og angriber hvert �jeblik!

Alt er rede, blot Vort mod er rede.

- M� den forg�, der vender om. - �nskes nu ej hj�lp fra England?

Gud give, konge, at vi foruden hj�lp, m�tte k�mpe denne strid!

Enhver til sit. Gud v�re med Jer alle!

Jeg sp�rger endnu engang, om I vil forhandle om Jeres l�sepenge-

- for Jeres visse nederlag er en kendsgerning.

- Hvem har nu sendt Jer? - Frankrigs rigsmarskal.

Vi beder Jer, b�r Vort tidligere svar tilbage.

Byd dem f�rst at udslette Os og siden s�lge Vore knogler.

Du gode Gud! Hvorfor skal Vi, Vi stakler, h�nes?

Lad Os tale stolt. Sig til ham: "Vi er blot krigere for s�gnedage-

- Vort glitter og guld er indsmurt af v�de marcher p� tr�ttende jord-

- men, og det ved Gud, rent er hvert hjerte."

Spar, herold, nu din m�je; kr�v ej l�sepenge mere.

De skal ej nogen anden f� end disse mine lemmer!

F�r de dem, som jeg agter af efterlade dem-

- s� vil de ikke v�re stort v�rd.

- Sig det til rigsmarskallen. - Det skal jeg, kong Harry.

Nu, lev vel. I h�rer aldrig mere en herolds r�st.

Underdanigst p� mine kn� beder jeg om at f�re tropperne i kamp.

Ja, tapre York.

Til angreb nu.

Styr striden, Gud, alt efter Dit behag.

Scenen flytter til slagmarken, hvor vi i en absurd strid-

- med rustne og brudne klinger vil vanhellige navnet Agincourt.

Alle h�rens ledere er faldet.

Evig skam.

Skam, evig skam, ene og alene skam.

Kom, d� i rustning: Tilbage endnu engang.

Vi er stadig nok i felten, hvis vi bare kunne holde en smule orden!

Til helvede med al orden! G�r mig vejen trang!

Bliver livet ej kort, bliver skammen alt for lang.

Det gjorde vi som m�nd, tapre landsm�nd-

- men endnu er alt ej gjort; de holder stand.

At dr�be kn�gte og udstyr!

Det er udtrykkeligt imod alle krigslove.

Det er en s� forbandet svinestreg, verden nogensinde kan f� at h�re.

Jeg sp�rger til Jeres samvittighed, er det ikke s�dan?

S� sandt og vist, at de ikke har efterladt en eneste kn�gt i live.

F�rst nu er jeg rasende, siden jeg kom til Frankrig!

Den franske herold er her.

Kommer I endnu en gang for at tale om l�sepenge?!

Nej, store konge, jeg kommer for at trygle om n�de og gunst-

- s� vi kan t�lle vore lig og begrave dem-

- samt skille adelen fra den almene mand-

- thi mange af vore prinser ligger over�set af lejesoldaters blod.

Lad os g� p� felten i fred og ordne de d�de kroppe.

Oprigtigt talt ved Vi ikke, om Vi har sejret eller ej.

Jer tilh�rer sejren.

Priset v�re Gud og ej Vor styrke for det.

Hvad hedder borgen der ikke langt herfra?

Den hedder Agincourt.

S� kald dette: Slaget ved Agincourt-

- som blev udk�mpet p� Sankt Crispini Crispiani dag.

Jeres farfar, �rerig i mindet, om Jeres majest�t tillader-

- og Jeres grandonkel Edward, Den Sorte Prins af Wales-

- som jeg har l�st i b�gerne, udk�mpede en stor strid i Frankrig.

- Det gjorde de, Fluellen. - Jeres majest�t har helt ret.

Hvis Jeres majest�t husker det-

- s� k�mpede waliserne godt i en have, hvor der voksede porrer-

- og de bar porrer p� deres monmouth-huer.

Den dag i dag er det et �refuldt felttegn.

Jeres majest�t form�r vist ikke at b�re porrer p� Sankt Davids dag.

Jeg b�rer dem som mindets �restegn.

I ved, jeg er fra Wales, min gode landsmand.

Alt vand i Wye kan ikke skylle det walisiske blod ud af Jeres krop.

Gud velsigne det og bevare det, s� l�nge det behager Hans n�de.

Tak, min gode landsmand.

Jeg er Jeres majest�ts landsmand og vil bekende det for verden.

Jeg beh�ver ikke skamme mig over Jeres majest�t-

- s� l�nge Jeres majest�t er en �rlig mand.

Gud lade mig forblive det.

Vil lykken nu g� mig imod?

Min Nell, det har jeg h�rt, er d�d.

Jeg �ldes; bort fra mine tr�tte lemmer prygler man �ren.

Jeg vil begynde at slappe af og sl� mig p� fund i andres lommer.

Jeg stjal mig til England for at stj�le der.

N�, herold, er de d�de talt op?

Her er en liste over faldne franskm�nd.

Af listen ser jeg-

- at 10.000 franskm�nd er faldet.

Af disse er 126 prinser og junkere.

L�g dertil kn�gte, riddere og adelsfolk-

- 8.400.

Af disse blev 500 f�rst i g�r slagne til riddere.

Det var et kongeligt selskab i sin d�d.

Hvor er listen over faldne briter?

Edward, hertugen af York, jarlen af Suffolk-

- sir Richard Ketly-

- Davy Gam, esquire.

Ingen andre af navn. Af soldater-

- kun 25.

Vidunderligt.

Kom, lad os g� i procession til byen.

D� skal enhver, der skryder nu-

- og tager fra Gud den �re, der er Hans alene.

Er det tilladt at berette, hvor mange der er faldet?

Ja, kaptajn, blot Vi ydmygt bekender-

- at Herren k�mpede-

- for Os.

Ja, p� min samvittighed... Han gjorde os stor gavn.

Nu til taksigelse og gudstjeneste!

Vi synger "Non Nobis" og "Te Deum"; de d�de skal begraves kristent.

S� til Calais og derefter videre til England.

Aldrig fra Frankrig er g�et lykkeligere m�nd.

Fred over denne kreds. Broder Frankrig, sundhed og fryd.

Alt godt, som �nskes kan, for min smukke sl�gtning Katarina.

Og som en gren af dette rige, af hvilket dette m�de blev berammet-

- hilser Vi Jer, hertugen af Burgund-

- franske prinser. Vi �nsker sundhed til Jer alle.

H�jt gl�der det Os at beskue Jeres ansigt-

- Vor v�rdige broder England, v�r velkommen!

Og I liges�, alle I Englands prinser.

Min tro og huldhed, i lige m�l til Jer begge-

- store konger af Frankrig og England.

Da min tjeneste hidtil er lykkedes-

- at konge�je mod konge�je I har set hinanden-

- s� m� det mig forundes at sp�rge ved dette kongem�de-

- hvorfor ej den s�nderhuggede fred her i verdens frodigste have-

- vort Frankrig m� l�fte sit sk�nne �syn.

Ak, for l�nge siden blev hun fordrevet fra Frankrig!

Vort landbrug ligger blot i bunker, r�dnet v�k af landets egen fedme.

Og ligesom vinbjerge, marker og h�kke til vildhed vokser ud-

- har vi og vore hjem og vore b�rn af mangel p� tid ej l�rt fornuften-

- der skulle pryde landet. Vi vokser som vilde, som soldater-

- der kun t�nker p� blod, til bandeord og sjusket p�kl�dning-

- og til alt dette, der virker unaturligt.

Hvorfor m� den milde fred ej drive bort disse forv�nte vaner-

- velsignende os med sine tidligere kvaliteter?

Hvis, hertugen af Burgund, I �nsker fred-

- hvis mangel giver v�kst til at det onde-

- s� m� I k�be den ved at bevilge, hvad vi retm�ssigt har fordret.

Vi har kun ganske flygtigt set p� artiklerne.

Vil I udse nogle af Jeres r�d, s� Vi endnu en gang kan gennemg� dem-

- s� skal Vi her og nu give besked om godkendelse eller afslag.

Gerne, Vor broder.

Men lad Vor sl�gtning Katarina blive her hos Os.

Hun er Vort f�rste krav og st�r forrest i rang i fredsvedt�gterne.

Det m� hun gerne.

Du smukke Katarina, allersmukkeste. Ak, l�r en kriger de ord-

- der kan g� ind i en kvindes �re og fremme k�rlighedens sag.

Jeres majest�t vil le ad mig. Jeg kan ikke tale Jeres England.

Sk�nne Katarina! Vil I elske Os med Jeres franske hjerte-

- s� skal det v�re Os en fryd at h�re det p� Jeres brudne engelsk.

Holder du af mig, Kate?

Jeg ikke forst�, hvad det er... "holde af"?

Englene holder af dig, Kate. Du er som en engel.

- Siger han, jeg er som en engel? - Ja, det siger han.

M�nds sprog er fuldt af svig.

Hvad siger hun? At m�nds tunger er fulde af svig?

At m�nds tunger er fulde af svig. Det er prinsessen.

Mit frieri er dog forst�eligt.

Jeg forst�r mig ikke p� finurlig tale men siger: Jeg elsker dig.

Siger du: "G�r du virkelig?", g�r jeg fra koncepterne.

Svar mig nu! Et h�ndslag, og sagen er klar.

Mig forst� godt.

Vil du have mig til at skrive vers, s� er det sket med mig.

Kunne jeg vinde en dame ved at lave fr�hop-

- s� ville jeg straks hoppe i brudesengen.

Men jeg kan ikke se f�reagtig ud og forst�r mig ikke p� at bedyre.

Kan du elske en fyr med dette hum�r-

- s� lad dit �je hvile p� ham.

Jeg taler med dig som en soldat; kan du elske mig, s� tag mig.

Sagde jeg, at jeg d�r, er det sandt, men ikke af k�rlighed til dig.

Og dog elsker jeg dig virkelig.

Vil du have en s�dan, s� tag mig.

Tag mig, tag en soldat.

Tag en soldat, tag en konge.

Hvad siger du nu om min k�rlighed? Tal, min sk�nne ven.

Og tal ogs� sk�nt, beder jeg dig.

Vil det v�re muligt at kunne elske Frankrigs fjende?

Nej, Kate, du ville ikke kunne elske Frankrigs fjende-

- men elsker du mig, s� elsker du Frankrigs ven.

Jeg elsker Frankrig s� h�jt, at jeg ikke slipper en eneste by.

N�r Frankrig er mit, og jeg er din, s� er Frankrig dit, og du er min.

- Jeg ikke ved, hvad det vil sige. - Ikke?

S� skal jeg sige det p� fransk-

- der sikkert h�nger ved min tunge som en nygift hustru ved sin mage.

Quand jai la possession de France-

- et quand vous avez la possession de moi...

Donc, votre est France, et vous �tes mienne.

Det er nemmere at erobre kongeriget end at tale s� meget fransk.

Aldrig mere skal jeg tale fransk om ikke for at f� dig til at le.

Ved din �re, du taler bedre fransk, end jeg taler engelsk.

Nej, sig ikke s�dan, Kate. Men forst�r du s� meget engelsk?

Kan du elske mig?

- Det kan jeg ikke sige. - Kan nogen anden sige det?

Jeg sv�rger: Jeg elsker dig. Jeg t�r ikke sv�rge, at du elsker mig-

- og dog begynder mit blod at smigre mig med, at du g�r det-

- trods mit stakkels ansigt. Giv fanden i min faders �rgerrighed!

Han t�nkte kun p� borgerkrig, derfor fik jeg en jernfysionomi.

Jeg skr�mmer kvinder, n�r jeg kommer for at fri.

Men jeg bliver bedre med �rene.

Min tr�st er, at alderen ikke kan g�re mit ansigt skade.

Tager du mig, s� tager du mig i min v�rste tilstand-

- og jo l�ngere du tr�kker ud, desto bedre bliver jeg.

Sig mig, sk�nneste Katarina, vil du have mig?

N�, giv mig dit svar i brudt musik, for din stemme er musik-

- og dit engelsk brudt.

Derfor, du verdens dronning, vil du have mig?

Det er som at skulle behage min far.

Ak, det vil behage ham vel. Det vil behage ham, Kate.

Det ville ogs� g�re mig glad.

P� det kysser jeg din h�nd og kalder dig min dronning.

Lad mig v�re, min herre.

Jeg vil ikke, at I s�nker Jer til at kysse Jeres tjenerindes h�nd.

Jeg beder Jer, m�gtige herre.

- S� kysser jeg dine l�ber, Kate. - Det passer sig ikke i Frankrig.

- Fr�ken overs�tter, hvad siger hun? - At det ikke passer sig...

- Jeg kan ikke p� engelsk "baiser". - At kysse hinanden?

Jeres majest�t forst�r bedre end jeg.

Det passer sig ikke at kysse hin- anden f�r �gteskabet, vil hun sige?

�h, Kate, gode vaner b�jer sig for m�gtige konger.

Du og jeg lader os ikke f�ngsle af den svage l�nke.

Vi afg�r selv, hvad der passer sig.

Se s�, v�r nu stille og skikkelig.

Du har trolddom i dine l�ber.

Der er mere veltalenhed i dem end i alle tungerne i det franske r�d.

Her kommer din far!

Gud bevare Jeres majest�t.

Min kongelige sl�gtning, l�rer I vor prinsesse engelsk?

Vi ville gerne l�re hende, hvor h�jt Vi elsker hende.

Og det er godt engelsk.

Vi er g�et med p� alle rimelige krav.

Giver I mig Jeres datter til �gte?

Tag hende, Vor s�n.

Opv�k af hendes blod b�rneb�rn til Os-

- s� Frankrig og England, begge fjender-

- hvis kyster blegnede i misundelse over hverandres lykke-

- oph�rer med deres had-

- og m� Vor sk�nne fred plante et godt naboskab-

- og kristen enhed ind i deres sk�nne bryster-

- og i krige aldrig l�gge blodig h�nd-

- imellem engl�nderes og franskm�nds land.

Amen!

Velkommen, Kate. - Og I er alle vidner p�-

- at Vi her kysser hende som Vor dronning.

Du himlens Gud, der stiftede �gteskabet-

- forbind vore hjerter, vore riger i �t.

Som mand og hustru, to men dog �t-

- s�ledes m� Vore riger f�jes sammen-

- s� at aldrig onde tunger eller misundeligt had-

- der ofte �del�gger en hellig �gteseng-

- tr�nger mellem disse rigers pagt og skiller, hvad der nu er �t.

Engl�ndere og franskm�nd m� nu blive br�dre.

Gud, sig Du: Amen.

Her er det skjalden, der med mat pen-

- har budt Dem indenfor og omdigtet tidligere tiders skrifter.

Trangt i hans digt bor mangen en helt-

- og leml�stet har de udf�rt v�ldige bedrifter.

Kort men klart br�ndte han, Englands lyse sol.

Hans lykke smedede sv�rdet i paradiset blandt jordens lande-

- og til sin s�n gav han en kongestol.

Henry VI, i vuggen kronet til konge af Frankrig og England.

N�r mange r�der, har man dog skade oplevet.

Fransk jord gik tabt, og England blev tvunget til at udgyde blod.

Det har scenen ofte vist-

- og for deres skyld m� nu vort stykke vinde Deres behag.

Danske tekster: FilmNet International