All language subtitles for The.Death.of.Stalin.2017.1080p.BluRay.X264-AMIABLE.da

STALINS DØD

MOSKVA, 1953

I 20 år har Stalins
sikkerhedstjeneste NKVD spredt rædsel.

Folk på Stalins fjendeliste bliver
anholdt, landsforvist eller henrettet.

Radio Moskva.
De taler med Andrejev.

Om 17 minutter? Ja, jeg kan
ringe tilbage om 17 minutter.

Ja.

Ja, jeg skriver det ned.
1-5...

Sagde De "ni" som "bi"
eller "fem" som...

- "Slem".
- "Slem". Hallo?

Hallo?

- Slem?
- Hvem var det?

Generalsekretærens sekretariat...
Generalsekretærens sekretær.

Stalin?

Skru ned!

Og læg det forbandede æble væk!

- Jeg skal ringe ham op om 17 minutter.
- Fra hvornår?

Fra da jeg sagde,
at jeg ville ringe om 17 minutter.

- Hvornår var det?
- Måske et halvt minut siden.

- Eller et minut?
- Hvad var det så? Et minut?

- Er du sikker?
- Nej.

Nå da da.

Jeg har sat forfatteren Shteyman på.
Jeg ved, du synes om hans værker.

- Ja, men lad ham blive på listen.
- Og Shteyman 2, hans hustru.

Tja, de er jo et par, ikke?

Det var bidende koldt i Stalingrad.
Vi gjorde alt for at holde varmen.

Vi kastede granater til hinanden
og kylede dem hen til fangerne.

De hoppede rundt som stangstive ludere.

- Hvad var granaten?
- En granat.

- Hvad mener du?
- Du ødelægger historien.

- Den var ti minutter over.
- Så jeg ringer 27 minutter over.

Ja.

- Du virker ikke sikker.
- Det var ikke mig, der tog den.

- Og det var helt sikkert ni.
- Det var ikke mig, der tog den.

- Du er ikke den store hjælp.
- Det var ikke mig...

Han havde granaten i munden.

- Han får mig altid til at le.
- Jeg får dem ekspederet.

Vi har set din liste, Berija.

Skyd hende, mens han ser på.

Skyd ham her og smid ham
ved prædikestolen i hans kirke.

Resten klarer De.

Af sted!

De første tre navne.
Den første er i lejlighed 15.

- Luk op!
- Kom så!

Ind i bussen!

"Det er den største ære, kammerat."
Han kan ikke se, at jeg bukker.

Kammerat programleder.

Fem... ni.

- Hallo?
- Det er Stalin.

Undskyld, det larmer her.
Hvordan har De det?

Undskyld.
Jeg hører Dem tydeligt.

Jeg vil have en optagelse af
aftenens koncert. Den bliver afhentet.

Blev koncerten optaget?
Blev den optaget?

- Sig, at den gjorde.
- Nej. Vi sendte direkte.

Bliv her!
Ingen forlader salen. Luk dørene!

Vær venlig at tage plads igen.
Mange tak.

Bare rolig. Ingen bliver skudt.
Det tør jeg godt love Dem.

Det er et musisk nødstilfælde.
Vær venlig at tage plads.

Sæt Dem! For fanden!
Lad være med at trodse mig!

Alle drikker!

Vi havde en 12-årig spejder,
hvis familie tyskerne havde dræbt.

Han lærte os et trick.

Hvis man stikker nogens lillefinger
i et glas vand, mens de sover-

- så tisser de i bukserne.

Og hvis de får chokolade i lommen,
så skider de i bukserne.

Vi prøvede det på Polnikov
i Stalingrad.

- Skide i bukserne. Den var god.
- Hvad blev der af Polnikov?

Vil du vide, hvor Polnikov er?

- Vil du gerne samme vej?
- Jeg elsker den granathistorie.

- Har du en i lommen?
- Nej, ikke nu igen.

- For fanden da.
- Der fik han røde ører.

Jeg dør gerne for Moderlandet.

Nikita Khrusjtjov
Førstesekretær i Moskvakomitéen

Lavrentij Berija
Chef for sikkerhedstjenesten NKVD

Vent lidt.
Tag den her, I møgsvin.

- Nå, lad os komme af sted.
- Hvem vil se en cowboyfilm?

Han rider ud og bliver skudt af hesten.

Adios!

Tak.
Bare sæt Dem, hvor De sad før.

- Hvad siger du?
- Halvdelen af publikum er gået.

Hent folk ind fra gaden.
Fede folk, så vi ikke behøver så mange.

Hvor fede?

Jeg kan hente min kone.
Hun dæmper rumklangen.

Klap nu i, kammerater.
Jeg har herlige nyheder.

Kammerat Stalin vil gerne have
en optagelse af aftenens koncert.

Desværre har vi ikke sådan en
af forskellige, indviklede årsager.

Så den koncert, vi lige har hørt,
vil nu blive spillet igen.

Og denne gang optager vi den
og giver stort bifald.

Undskyld, men jeg gør det ikke.

Kom med mig.

Sid ned.

- Vil du gerne dø, Jeanne d'Arc?
- Min far og min bror blev skudt.

- De ville ønske, at du skulle leve.
- Du kan ikke tvinge mig til det.

- Find en anden pianist.
- Selv Stalin ville kunne høre forskel.

Selv Stalin?

- Bare studiet ikke bliver aflyttet.
- Stalin kan sagtens høre forskel.

- En stor mand med et godt øre.
- To gode ører.

Skarpe ører.
De skarpeste ører i Sovjetunionen.

- Du er nødt til at spille.
- Jeg mente ikke, hvad jeg sagde.

Så du sagde det altså?
Jeg gør det bare ikke!

- Herren vil stå mig bi.
- 10.000 rubler?

- 20.000.
- Top. Lad os komme i gang.

Jeg...

Hvad fanden var det?

Hvad er det for en sikkerhedsidiot,
der har anbragt den der?

Nu skal vi have en ny dirigent.

Hvem af dem er din far?
Mange tak. Følg med.

Luk op!

- Lad os få dem op i bussen.
- Fart på.

Fart på!

Jeg elsker dig. Jeg elsker dig.
Sig hvad som helst til dem.

Gode gud.

Godaften og undskyld.
Radio Moskva beder Dem komme.

De er den bedste og nærmeste dirigent,
så nu må vi skynde os.

- Uha, din omtale af Polnikov.
- Stalin ville flække skallen på dig.

Hvad blev der af Polnikov og Trotskij?

Jeg kan da ikke huske dem alle sammen.

Få din kone til at skrive alt ned,
som du mener at have sagt.

Så er du beredt i morgen tidlig.
Det er Khrusjtjovs lov.

Godnat. Og længe leve
Lenins og Stalins kommunistparti.

Og længe leve John Wayne og John Ford.

Farvel, Molotov, gamle ven.
Farvel for evigt.

Du står på listen. Det ville
være lettere bare at køre i floden.

- Sov sødt.
- Godnat.

Vjatsjeslav Molotov Udenrigsminister

Georgij Malenkov Stalins stedfortræder

Det er folk fra gaden.
Denne vej.

Der er næppe nogen af dem,
der har hørt om Mozart.

- Jeg fortalte en vits om bønderne.
- Lo Stalin?

- Han lo ikke ad den med flåden.
- Ikke flere flådevitser.

- Godaften.
- Få dem indskrevet.

Længe leve Stalin!

Længe leve Stalin!

- Vi burde tjekke den.
- Det er der ikke tid til.

Hvis der er noget galt med den,
hakker Stalins folk dig til hundemad.

Af banen. Jeg har den.

Jeg har den her.

Her er optagelsen.
Jeg skulle lige finde et omslag.

Forsinkelsen er noteret.

- Jeg vil overbringe et budskab.
- Jeg vil overbringe pladen til Stalin.

Kammerat Stalin skal kende
mine følelser for ham.

Nej, det er højst ureglementeret.

Emnet er nu i min besiddelse.
Med stor forsinkelse. Notér tiden.

Hvorfor varede det så længe?
Er du gået hele vejen?

Josef Vissarionovitj Stalin, De
har forrådt landet og nedbrudt folket.

Jeg beder til, at De snart dør.
Må Herren tilgive Dem, tyran.

Åh, for fanden da...

- Skal vi undersøge det?
- Hold kæft. Du får os slået ihjel.

Godmorgen.

Nåh?

Kammerat Stalin.

Kammerat Stalin!

For hvert navn du giver mig,
undlader jeg at skære en bid af dig.

Kom ind.

Undskyld, at jeg forstyrrer.
Det drejer sig om kammerat Stalin.

Tag Dem ikke af ham.
Hans ører er fulde af blod.

- Kammerat Stalin er meget syg.
- Meget syg?

Ja.

- Fortsæt.
- Så gerne.

Sig, at Berija er på vej.
Ingen må røre noget.

Ring ikke til nogen. Forstået?

- Sig, at De forstår min instruks.
- Jeg forstår Deres instruks.

- Hvad hedder De, løjtnant?
- S-Slimonov.

S- Slimonov?
Vent her, til j-jeg er tilbage.

Længe leve Stalin!

- Er Abramovskij stadig stædig?
- Ja, men han knækker snart.

Det sagde I også i går.
Tortér hans kone i nabocellen.

Sørg for, at det larmer.

Synd. Fru Abramovskij
har været yderst samarbejdsvillig.

- De gør alt for at få deres mænd ud.
- Ja, hun gjorde alt.

Herligt med de hengivne hustruer,
der knepper som symaskiner.

Brillerne.

Kør til hans datja. Hurtigt.

"Hvis lederen bliver inhabil,
skal komitéen sammenkaldes."

Granaten var sjov.
Tomat i lommen var sjovt.

"Heste. Sutsko. Spørgsmålstegn."

- Heste igen.
- Hvad er det, du har skrevet?

- Nå, heste. Sig mig, er det kodesprog?
- Det er dit fuldemandssprog.

"Molotov. Thhhh."? Stammede jeg?

"Molotov..."

Det er "Molotov, ritsj."
Han står på listen.

- Stakkel. Først hans kone. Nu ham.
- Georgij har meget travlt.

Der er noget i gære.

Hallo? Hvilket?
Hent mine bukser.

Nej, det var ikke til Dem.
Er Berija der?

Jeg kommer straks.

Her er dine bukser.
Lad mig tage din pyjamas.

Det er der ikke tid til. Hent skoene.
Og send mig en skjorte og et slips.

Havde De vagt, da han blev fundet?
Lad ikke nogen komme ind.

Bliv på Deres poster.

Åh nej!

- Jeg måtte ikke ringe efter en læge.
- De har handlet korrekt.

- Centralkomitéen overtager sagen.
- Tilkalder de så en læge?

- Ringer De efter en læge?
- Jeg er lægen.

Jeg skal nok ordne det her.
Gå bare. Alt ordner sig.

Her stinker som et pissoir i Baku.

Og goddag, forresten.

For pokker da.

Kom nu for helvede!

Her.

Khrustaljov!

- Tag papirerne.
- Kast dem ned.

Tag papirerne, eller jeg skærer
dine øjne ud et for et. Tag dem!

Kom ind.

Du godeste!

- Er det...? Jeg gætter på, at...?
- Han blev tydeligvis utilpas.

Han er uerstattelig.

Hvordan skal vi nogensinde...

Vi må tænke på folket.

Som fungerende generalsekretær
må jeg træde frem.

Jeg må træde i hans sted,
når han nu ligger der på gulvet.

- Du sagde, han var uerstattelig.
- Ja. Jeg samler Centralkomitéen.

Godt. Jeg prøvede dig bare.
Den slags må du vænne dig til.

- Hvad nu, chef?
- Vi må få fat i en læge.

Bare vi ikke havde anholdt
de kompetente læger for forræderi.

De planlagde at forgifte ham.

- Og du skaffede beviserne.
- Netop. Prøver du mig stadig?

Det er jo en katastrofe.

Åh nej! Han ligger på gulvet.
Han ligger på gulvet, for helvede.

- Forsigtig.
- Hvad skal vi dog gøre?

Jeg er syg om hjertet.

Som skulle jeg i kamp.

- Hvilken læge har I tilkaldt?
- Det er under overvejelse.

Som fungerende generalsekretær mener
jeg, at Centralkomitéen må afgøre det.

Vores generalsekretær
ligger i en pøl af fornedrelse.

- Han siger vist: "Hent en læge. Nu!"
- Jeg er ikke enig.

- Vi er ikke beslutningsdygtige.
- Tre fjerdedele her er ved bevidsthed.

Du er jo i pyjamas.
Hvorfor dog det?

Fordi jeg handler, Lavrentij.
Beslutsomt og hurtigt.

Du bliver prøvet af en mand i pyjamas.
Du burde give dem begge ble på.

Væk med jer, slapsvanse.

Lazar Kaganovitj Arbejdsminister

Pis!

Anastas Mikojan Handelsminister

Nikolaj Bulganin Forsvarsminister

- Han kan da ikke dø på den måde.
- Pas på.

- Var Berija her først?
- Ja, hvad tror du selv?

Det kan ikke være sandt.

- Du nåede hurtigt frem, kammerat.
- Jeg sprang morgentoilettet over.

- Pas lige på mit jakkesæt.
- Vi må bære ham ind på sengen.

- Du tager fat i hovedet.
- Det vil være mig en ære.

Er det kun mig, der knæler i pis?

- Der er jo pis derovre.
- Vi skal have ham i balance.

Så kan I betale renseriregningen.

Du er ikke til prøve
hos Bolsjoj-balletten. Kom nu.

Jeg har dårlig ryg.
Og hovedet er det tungeste.

Er I parate?
Tre, to...

En. Løft!

Denne vej.

- Har du pyjamas på?
- Hold op med det kællingefnidder.

Luk døren op. Tilbage!

Ud i køkkenet!

- Han er tungere, end jeg ventede.
- Siger du, at Stalin er for tung?

- Nej. Guld er også tungt.
- Ja, og det har du stjålet en del af.

Gå så ind i spisesalen!

- Denne vej.
- Du trækker i hans fødder.

- Kan vi ikke lægge ham ned?
- Vent lidt. Vent.

- Væk.
- Jeg kan ikke komme væk.

For pokker.

- Vend ham.
- Det er et skræddersyet jakkesæt!

- Nu er han beredt.
- Jeg må have en vodka.

Godt, at vi ikke tabte ham.

- Jeg har stadig tomat i lommen!
- Og det er stadig sjovt.

Nu er vi beslutningsdygtige,
så lad os tilkalde en læge.

Alle de bedste læger sidder i Gulag,
hvis de da ikke er døde.

- Ja. De ville jo slå chefen ihjel.
- Der er kun dårlige læger tilbage.

Hvad siger I så til
at få fat i en dårlig læge?

Er du gal? Sæt han kommer sig
og finder ud af det.

Kommer han sig, var lægen god.
Hvis ikke, opdager han jo intet.

Hvad hed den kvinde,
som vidnede mod lægerne?

- Timasjuk.
- Ja. Hun har det, der skal til.

Hun kender alle Moskvas læger.
Og hun gør alt for at overleve.

- Og hun har talent for oralsex.
- Lad hende finde os en læge.

- Går det galt, får suttetøsen skylden.
- Og så skyder vi hende.

Der kan I bare se.
Vi er bedst som samlet komité.

Lad os gå.

Sov længe og godt, du gamle.

Jeg skal nok overtage styringen.

Det er ham der.

- Jeg har intet gjort.
- Tag stetoskopet.

- Jeg gik på pension for seks år siden.
- Giv ham kitlen på.

Jeg kan give jer nogle navne.
Hvad med min hund?

Fart på.
Ind i bilen med ham.

- Vi fandt dine gamle venner.
- Jeg har aldrig set dem før.

- Så Molotov står på listen.
- Ja, og Berija handler hurtigt.

Men vi kan nedstemme ham.
Du burde træde i Stalins sted.

Det mener jeg helt ærligt.
Det duer ikke med Malenkov.

Hvem kender Unionens fremtid?

Unionen trænger til forandringer.
Måske nogle reformer...

Nej, Niki.
Vi har ikke brug for splittelse.

- Hvad siger du så til Gøg og Gokke?
- Du milde!

Jeg får øjenkontakt med en officer,
når jeg pisser. Det skræmmer dem.

Jeg pisser hellere på en officer.
Det skræmmer dem også.

- Vi må holde øje med Kaganovitj.
- Og Khrusjtjov med.

Mit job er at få folk til at tale.
Ham kan jeg ikke få til at holde kæft.

Vi må øge sikkerheden i Moskva.

- Vi må få fat i Stalins børn.
- Vasilij ligger stangdrukken et sted.

- Men Svetlana...
- Folk elsker hende. Jeg henter hende.

- Svetlana er kommet.
- Jeg er herhenne.

Svetlana!

Nu begynder kapløbet.
Vi må lægge en plan.

Der skal ske forandringer. Fanger
skal løslades. Kirken skal reformeres.

Kan du både løbe
og smæde rænker samtidig?

De prøver at få dig af vejen.
Svetlana!

- Kære barn.
- Hvor er min far?

Det gør mig ondt.

- Jeg vil gerne se ham.
- Nu skal vi følge dig derind.

Åh nej! Se nu den urtehave.
Er der ingen, som passer den?

Er der ingen, som spiser krydderurter?

- Hvor er Vasilij?
- Jeg skal nok få fat i din bror.

Hvis Vasilij kommer,
skal vi have te og boller.

Det kan suge vodkaen ud af ham.

- Hvad nu?
- Jeg så jer to inde i skoven før.

Der er bjørne derinde.

- Vær du hellere forsigtig.
- Der er også bjørne herinde.

Kom nu. I skal spille bedre.

Åh, du milde. Må vi bruge våben,
når vi spiller mod Ungarn?

- De er reserveholdet efter flystyrtet.
- Flystyrt? Der var intet flystyrt.

Sovjetiske fly styrter ikke ned,
og Stalins søn begår ikke brølere.

- Bobrov var ikke med flyet.
- Hvilket fly?

Bobrov! Slå til!

Du pisser jo på isen af skræk.

Gør dem lige så gode som de døde,
ellers er du dødsens.

- Undskyld. Gerne.
- Jeg kan også gøre det selv.

Kom så i sving. Spil igennem.
Bare ignorer mig.

Skyd. Aflevér. Skyd.

- Vasilij.
- Spil nu bedre, bøsserøve!

- De har hørt om flystyrtet.
- Giv mig flasken.

- Du skal ud til din fars datja.
- Flyet skulle ikke være lettet.

- Jeg kan ikke forudse et isslag.
- Isslag?

- Er der sket landsholdet noget?
- Hvad fanden laver I?

Min far sender jer til Sibirien!

Det er gode læger. De allerbedste.

De ligner psykiatriske patienter.
Hvorfor står de som et sangkor?

Lad os høre.

Efter en fælles undersøgelse-

- er vi nået frem til den konklusion,
som bygger på vores...

Udfri ham af hans pine.

Stalin har haft en hjerneblødning.
Han er lammet i højre side.

- Er der chance for, at han kommer sig?
- Det er svært at sige.

Slap af. Jeg kysser Dem ikke.
Kommer han sig? Ja eller nej?

- Nej.
- Nej?

Det er forbi.

Jeg vil tale med en anden læge.
Jeg stoler ikke på de udskud.

- Hvor gammel er du?
- 29.

Og du?
Du ser halvdød ud.

Jeg kender folk i Stalingrad og Moskva.

Vi har alle de læger, som er tilbage.
Der er ikke andre at søge råd hos.

Åh, nu begynder det.
Jeg græder for Stalin og folket.

- Jeg græder for...
- Fat mod, lille fugl.

Vi skal nok støtte dig.

Men mest af alt græder vi for dig,
lille... fugl.

Vi byder dig vore tårer.
Dog ikke som en gave.

Åh nej!

Moskva skal spærres helt af. Nu!

- Ingen kommer ind her.
- Især ikke jer.

NKVD
skal erstatte alle militærofficerer.

I skal tilbage til kasernen.
Vi overtager posten.

Fjern Molotov fra listen.
Udskift den med vores lister.

Nye lister.

Nye lister.

Stil urene om, alle sammen.

Nye lister.

- Er du på souvenirjagt, kammerat?
- Svetlana!

Nej, jeg ville udbringe en skål
for din fars helbred.

Jeg ved,
at han havde en god vodka herinde.

- Den har min bror nok drukket.
- Åh ja. Vasilij.

Jeg har fået fat på ham. Han er på vej.

- Svetlana, jeg...
- Min bror red på et svin herinde.

- Det må have svinet meget.
- Ja, meget.

Far blev rasende
og jagtede ham rundt om sofaen her.

Du skal vide, Svetlana-

- at jeg aldrig vil lade nogen
gøre dig eller din bror fortræd.

Hvem taler om at gøre fortræd?
Vil nogen gøre os fortræd?

Jeg forlanger at høre det.

- Jeg skulle ikke have sagt 'fortræd'.
- Men du siger det hele tiden.

Hvis nogen vil... dig,
skal de forbi mig først.

Min far er døende,
og du vil passe på mig!

Jeg kan lige så godt skyde mig,
ligesom mor gjorde.

- Vi må være stærke, Svetlana.
- Hvem stiller en lampe på en stol?

Vi må være stærke og aldrig bange.

- Først nu er jeg bange.
- Nej, hvis nogen gør dig fortræd...

- Nu sagde du det igen.
- Kom hurtigt. Chefen er vågnet.

- Kom!
- Far!

Det er et mirakel. Stalin er usårlig.
Døden er sendt ned i saltminerne!

Hvad er det, der sker?
Det er jo umuligt.

- Hvor er det dog vidunderligt.
- Han peger. Hvad vil du?

- Måske udpeger han sin afløser.
- Tror du det?

Nej, måske ikke.

- Han peger på maleriet.
- Han siger: "Jeg er lammet."

"Jeg er lammet, og I har givet
mig livet tilbage, mine børn."

- Ja!
- Eller...

Måske er lammet folket,
og mælken er socialismen.

- Måske er han mælken.
- Måske vil han have noget at drikke.

- Et glas mælk?
- Lad os straks få et glas mælk ind.

- Nej, vand.
- I et glas.

Hør, har du fået
dit hår balsameret eller hvad?

Jeg skylder ham og folket det.
Der vil blive taget billeder.

- De er en helt, kammerat Lukomskij.
- Den slags sker somme tider.

Og det er jeg virkelig glad for.

Jeg glemmer det ikke.

Kammerat.

- Vi er forblevet på vores post.
- Må vi træde af nu?

Berija.
Han er død.

- Åh nej!
- Du godeste!

- Gid jeg kunne påtage mig din smerte.
- Han har et utroligt hårdt kranium.

Hold kæft.
Vi må tale om proceduren.

Ja, arvefølgen.

Åh, fy for satan.
Det er jo hans...

- Hvem har skaffet den Wurlitzer?
- Det er en amerikansk respirator.

- Den stammer fra hans hospital.
- Det var hans idé.

- Lad os glemme de bemærkninger.
- I slår min far ihjel, I ådselgribbe!

- Din far er død, Vasilij.
- Lad hans hjerne være i fred.

Hvor gammel er du?
Og du: Du er en levende testikel.

Du består mest af hår.
Nu skal I få, skal I!

Lad ham være i fred.

Lad hende være.

- Husk, hvad far sagde, Vasilij.
- De fylder hans hoved med løgne.

"Vad forsigtigt gennem floden,
for der er slanger og krokodiller."

- Alt ordner sig til det bedste.
- Til det bedste?

- Min far ligger med åbent hoved.
- Og din bror skyder løs.

Nej, det er ikke det bedste.

I har begået en fatal brøler.

Nej!

- Undskyld mig.
- Stik bare af, kylling.

Kom nu.

- Hold pistolen langt væk.
- Har du glemt at hilse?

- Nej.
- Så gør honnør.

Lad det være en advarsel.

Far ville sige: "Vær stærk!"

Få nu lidt fart på.
Bare gør, som han siger.

- Min bil holder lige her.
- Nej, hun kører med os.

Lad os komme af sted.

Dejligt.

Vi skal køre først.

Af sted, af sted!

Kør!
Nu bliver vi de sidste, for fanden da!

Vi tager del i jeres sorg, kammerater.
Kom ud og få yderligere instrukser.

Ud i lastvognen med den.

Få lidt fart på.

Hvor fanden kom hun fra?

Fart på.

Alt skal ud.

Dobbeltgængere.
Deres kontrakt er vist udløbet nu.

- Følg med mig!
- Men jeg forstår det ikke...

Denne vej.

Der er mad ude i køkkenet.

Stands!

Sidste vogn. Kør!

"Der følger en sørgeperiode."

Goddag igen.
Nå, der er du.

Du er meget stille.

"Se det lille birketræ på engen."

"Se løvet danse,
når vinden rusker."

Nå, ikke? Din stemme var så smuk,
Polina Molotova.

Åh, forresten, ja.
Stalin er død.

Nej, ikke selveste Stalin?

- Vores Stalin.
- Ja, din Stalin.

Ham, som anbragte dig her.

Kom. Lad os få dig gjort i stand.

Til kammerat Molotov.
Stor pige.

Pligten kalder, lille skat.

Få fat i madrassen og få hende vasket.

Ind med dig.

Kande, tæppe, blomster.

Hør, er det ikke, S-Slimonov?
Vi s-ses s-senere, S-Slimonov.

Kom.

Jeg har købt dig en smuk, ny kjole.

UDE AF DRIFT

Du ligner en, der er klar til
at blive skovlet ned i en massegrav.

Toilettet...

Skal jeg holde håret væk?
Det gjorde Polina altid for mig.

- Nej, der kom ikke noget op.
- Forgæves indsats.

Hør her, jeg vil invitere dig
til komitémødet i morgen.

Hvilket møde?
Hvorfor har jeg ikke hørt om det?

Stalin og Berija
har sat dig på en liste.

Stalin?
Jeg må virkelig have krænket ham.

- Hvad har jeg gjort?
- Intet.

Berija vil have dig udstødt,
men jeg har talt med Bulganin.

- Vi kan nedstemme dem.
- Nej, det fører til splittelse.

- Det var Stalin imod.
- Stalin er død!

Jeg har set ham indeni, for satan!
Vi må slå til.

Jeg kan ikke tro, at han er død.

Man skal vente,
til cisternen er fyldt op igen.

Lortelejligheder.

Hør nu her.
Berija fik Polina slået ihjel.

- Du må da have haft lyst til...
- At gå imod partiet? Jeg?

- Aldrig nogensinde.
- Ikke det?

Er der nogen hjemme?

- Hvad laver du her?
- Hvad laver I her?

- Vi stod bare og snakkede.
- Om Polina.

- Der kan man bare se.
- Den forræderiske so.

- Eller en uskyldigt dømt kvinde.
- En forbryder. Godt, at hun er død.

Ja, hun forrådte partiet
og smedede rænker mod Stalin.

- Det er en falsk påstand.
- Nej, hun var en parasit.

Hun forrådte os alle, og -

- beviserne var meget tvivlsomme.
Og se nu der. Polina er tilbage!

Åh, min Polina.
Jeg kan ikke tro det.

- Min lille Polinka er tilbage.
- Ja, jeg er tilbage.

Jeg passede på hende for dig,
og jeg passede på ham for dig, Polina.

Jeg har så meget at fortælle.
Jeg har købt en hund.

Der er så mange forandringer på vej.

Og nogle af dem vil du synes om, Niki.

Det er dejligt, at du er tilbage.

Davs, lille skat.

Er I hendes forældre?

Tak.
Gå nu med jer.

Parat?

"Stedfortræderen påtager sig
rollen som generalsekretær."

Gør ikke noget, før jeg siger til.

Hørte De mig?

Værsgo.

Er det godt nok?
Lad os tage et med et fjernt blik.

Kammerat, jeg har arrangeret opkald
til forskellige medlemmer af...

- Jeg kan ikke høre dig. Gentag.
- Undskyld.

- Jeg har arrangeret opkald til senere.
- Så fortæl mig om det senere.

Jeg nyder din film, mr. Karloff.
Har du overvejet farvefilm?

Der er noget, jeg må tale med dig om.
I må have mig undskyldt.

Jeg er straks tilbage.

Du skal aldrig nogensinde mere
tale nedladende til mig foran...

Jeg er Sovjetunionens generalsekretær.

Det er min pligt
at tage mig godt ud for folket.

Undskyld, kammerat...

Lad Blavatskij klare bordplanen.
Han er ekspert i at sidde på sin røv.

Komitémødet.

Punkt et:
Alle de lister og anholdelser.

- Kan vi skrue lidt ned for dem?
- Eller stoppe helt?

Indstille dem?

God idé. Vi indstiller dem.
Og løslader nogle fanger.

Hold da kæft, ja.

- Men hvad ville den gamle sige?
- Stalin...

Han knuste status quo og skabte nyt.
Hans ændringer var populære.

Løsladelse af fanger
vil også være populært.

Jeg tager mig af dit lort senere.

- Det her skal du se.
- Denne vej.

Kan du huske det berømte billede
af Stalin og den lille pige?

Jeg havde tænkt mig et billede
af dig og pigen.

- For kontinuitetens skyld.
- Og videreføre Stalins humanisme.

- Beklager. Find pigen.
- Vi skal ind til komitémødet.

- Så jeg fremlægger løsladelserne.
- Ja, endelig.

Det her er jo ikke et snedigt kneb.

- Det er korrekte reformer.
- Det forstår jeg fuldt ud.

Går du med korset?

Det er et støttebind
til min dårlige ryg.

- Det er ikke af kosmetiske hensyn.
- Du bærer det fint.

Lad det være
en prøve på din diskretion.

- Så i overensstemmelse med...
- Jeg erklærer mødet for indledt.

I overensstemmelse med hans ønske-

- udnævnes Malenkov til formand
for ministerrådet og generalsekretær.

Jeg foreslår kammerat Berija
som næstformand i ministerrådet.

- Lad os stemme om det.
- Lad os stemme om dem hver for sig.

- Hvem kan godkende det?
- Hvad er det, vi stemmer om?

Det har jeg jo lige sagt.
Og du saboterer mødet.

Kammerat Berija har travlt som både
indenrigsminister og NKVD-chef.

Bør en anden ikke bære byrden
som næstformand?

Tak for omsorgen, men jeg kan godt
klare to hverv på samme tid.

- Det er faktisk tre hverv.
- Skal vi slå stillingen op?

Lad os stemme om begge forslag.
Først mig som... det I ved nok.

Og kammerat Berija som næstformand.
Hvem stemmer for?

Vedtaget -

- en... stemmigt.

- Hvem skal stå for begravelsen?
- Kammerat Khrusjtjov.

- Hvor kom det nu fra?
- Jeg foreslår kammerat Khrusjtjov.

- Det har jeg ikke tid til.
- Jo, hvis jeg kan klare tre hverv.

Hvad ved jeg om begravelser?

Du ville jo ære hans minde.
Det sagde du på badeværelset i går.

Hvem stemmer for?

- Nej.
- Jeg tror, at det er en god idé.

- Enstemmigt vedtaget.
- Niki Khrusjtjov, bedemand.

- Du har fjæset til det.
- Kammerat Berija.

Jeg foreslår, at deportationer
indstilles, og at fanger løslades.

Og ophævelse af de arrestordrer,
som blev godkendt for tre dage siden.

Du skal ikke tørre røv
i Stalins sidste liste.

- Det er jo revisionistisk.
- Vi kommer til at fremstå som idioter.

Stalin og vi var ført på vildspor.

De skyldige skal findes og straffes.

Tror du selv på det der, Lavrentij?
Vi vidste, hvad vi gjorde.

Stalin knuste status quo.
Og så genopbyggede han det.

- Han var liberal.
- Radikal.

Berija vil købe sig folkets gunst.

- Jeg troede, at du var for reformer.
- Hvem stemmer for en anholdelsespause?

En pause i henrettelserne.
Hvem stemmer for?

Jeg har altid
været loyal over for Stalin.

De anholdelser er godkendt af Stalin.
Men Stalin var loyal mod fællesskabet.

Det er ægte loyalitet.

Men han var også viljefast,
når han var uenig.

Skal vi ikke gøre det samme
og holde os til det, vi troede på?

Nej, det er stærkere at danne vores
egen mening ud fra fællesskabets.

Og det har jeg gjort nu.

Vedtaget... enstemmigt. Tak.

Jeg sørger for løsladelserne.
Vi har løsnet Unionens korset.

Niki skal se på blomster og stofprøver.
Begravelsen arrangerer ikke sig selv.

VOLGA-FÆNGSLET I SIBIRIEN

- Længe leve Stalin.
- Det er Malenkov nu.

Indstil straks skydningen.
Det er kammerat Berijas ordre.

Kom nu.

Af sted.

Åh, du godeste!

Slap af. Han er ikke Clark Gable.

Kom med en støvekost. Her er
spindelvæv, som kunne fange får.

- Vi åbner om et kvarter.
- Skal forhænget have folder eller ej?

- Jeg er fuldstændig ligeglad.
- Glat. Med folder. Glat. Med folder.

Hold op med det der.
Jeg er ligeglad.

Øjeblik.

- Velkommen, kammerater.
- Vores minister for nips og dimser.

- Jeg nyder det.
- Du er ivrig.

Det med folder. Du gør det godt.

Goddag med jer.
Er det mine...?

- Hvem af dem er...?
- Vi kan ikke finde pigen.

I skal finde min pige.
Pigen fra fotografiet.

Det gælder nationens ve og vel.
Tak.

Snekongen syntes ikke om jer.
Vent derhenne.

- Hvor er pigen fra fotoet?
- Vi kunne ikke finde hende.

NKVD skal da vide,
hvor alle befinder sig.

- Javel.
- Find hende, din kamelpik.

- Maria Veniaminovna er kommet.
- Undskyld, men han er en kamelpik.

- Hvordan har De det?
- Stalin?

Vil De se ham?

Kammerat Berija,
Maria spiller klaver for os i aften.

Rart at træffe Dem.

- Hvad synes De?
- Han ser så lille ud.

Det er en trist dag, soldat.

Aslanov, din flotte fyr.
Du er lige til at proppe i en kjole.

- Det tager jeg ikke som en kompliment.
- Nej.

Kan en krigshelt få lidt væde?

Feltmarskal Zjukov.

Chef for den sovjetiske hær.

- Generalissimo.
- Berija.

Jeg har set megen død,
men det her er et stort tab.

Hvorfor er hæren blevet udskiftet
med NKVD-folk i hele Moskva?

Jeg smiler,
men jeg er fandengaleme rasende.

Det er måske et godt tidspunkt
at opvarme de smukke fingre på.

- Vi tales ved i aften.
- Det ser jeg frem til.

- Du kysser aldrig min hånd mere.
- Jeg lærte Nikitas niece at spille.

- Ja, det var en smuk privatkoncert.
- Jeg har svært ved at se dig der.

Kan du også trylle og bøvse alfabetet?

Vi har fremhævet kindbenene her.

Fremhævet. Ikke fremhævet.

Jeg vil gerne have -

- det der tilintetgjort.

Held og lykke i aften.

Der er så meget at holde styr på.
Som nu din besked til Stalin.

- Som jeg har.
- Denne vej.

- Hvorfor er hæren sendt bort?
- Det var min og Malenkovs ordre.

Nå, Georgij, var det din beslutning?

- Ja, vi måtte træffe en beslutning.
- Det gælder byens sikkerhed.

- Har Coco Chanel skidt i dit hår?
- Nej, han har ej.

Folk strømmer til Moskva.
Hans NKVD-aber kan ikke styre det.

Folk kommer hertil med tog
fra hele Rusland.

Alle tog til Moskva er blevet aflyst.

- Hvabehar?
- Folk har ret til at se ham.

Jeg styrer begravelsen og togene.
Det her er noget pis.

Jeg har valgt hynder
sammen med Tynde-Hitler der.

Og så har I bare bestemt det.
Jeg vil have de tog tilbage.

Jeg er hurtigst til at mobilisere mig.

Den snu, lille lort.

Så åbnes dørene.

"Liget skal ligge i søjlesalen
i tre dage."

Fortsæt i et roligt tempo. Fint.

Det er jo overvældende.

- Ingen tvinger dem til at komme, vel?
- Nej.

Gå til højre her.

- Nu skal jeg hente en stol.
- Jeg har ikke siddet, siden han døde.

- Han var et stort menneske.
- Ja.

- Kan du huske Aleksej?
- Jeg husker alle. En særlig evne.

Kan du huske hans latter?

Aleksej Kapler, ja.

Han betød meget for dig,
men han var i upassende selskab.

Det var faktisk tragisk.
Det gør mig ondt.

Jeg vil bede dig om
at hente ham tilbage.

Ligesom du hentede
Molotovs hustru tilbage.

Men hun...
Jeg havde beholdt hende som...

Jeg beder jo blot om et menneske.
Bare et menneske.

- Åh, min kære...
- Jeg beder dig.

Jeg skal forsøge det umulige.

Hold Dem i bevægelse.
Mange mennesker venter i kø.

Forbandede pollen.
Man burde lave gasgranater af det.

- Vent. Den er for stor.
- Den er større end selve regionen.

Tilbage. Og sænk den ned.

Drej en kvart omgang.
Og gå så lige frem.

- Hvordan har Polina det?
- Fint.

Men jeg kan fornemme,
at hun angrer sit forræderi.

Kors i røven! Der er biskopperne!

- Jeg troede, at de udskud var væk.
- Nys på de møgdyr.

Har du indbudt dem?
Spørg Berija, om det er ham.

Du skal ikke give mig ordrer.
Spørg Berija, om han har indbudt dem.

- Har du indbudt biskopperne?
- Ja.

- Ja.
- Han sagde ja.

Jeg giver alle på Den Røde Plads
en fribillet til at losse ham i fjæset.

- Taler han om saftigt hø?
- Nej, om et indviklet fribilletsystem.

Spørg Nikita, hvorfor i hede hule
helvede han har indbudt biskopperne.

- Jeg har allerede forklaret...
- Fortæl ham...

- Lad os bytte plads.
- Nej.

Vi får det til at se ud
som en del af ceremonien.

Hvad helvede foretager du dig?

- I tilknappede møgsvin.
- Skal jeg klare den sag?

Udlændinge, der er blevet
begået en afskyelig forbrydelse.

Lodne uhyrer i jakkesæt tog min fars
hjerne og sendte den til Amerika.

Disse forrædere,
som sutter pik og nosser -

- sutter pik og nosser på
homo-newyorker-zionister i skørter.

Se, der er de! Fordømte hjernetyve.

Jeg er Stalins søn.
Mig får I ikke ned med nakken!

- Jeg lader mig ikke kue.
- Jeg ved alt om ishockeyholdet.

Op at stå.

Mange tak for jeres... Samarit!

Du er en skamplet på den uniform.
Opfør dig ordentligt for helvede!

- Hvad i alverden foregår der?
- Han lod sig rive lidt med.

Det er et godt eksempel på "fortræd".
Op at stå med dig.

- Hvem var det, der gjorde det?
- Mig. Og han fortjente det.

Hvis nogen af jer ville gøre noget...

Sådan. Nu skal jeg ind og repræsentere
Den Røde Hær ved buffeten.

Hyg jer, de damer.

- Han faldt ikke hårdt.
- Hvorfor lod du det ske?

Jeg burde have lagt kæbe til.

- Jeg vil tale ved min fars begravelse.
- Og jeg vil kneppe Grace Kelly.

Og hvad så?
Jeg vil tale ved min fars begravelse.

- Hvad siger kammerat Malenkov?
- Jeg mener...

Det kan vel ikke være et problem.

- Praktisk lader det sig ikke gøre.
- Der er visse komplikationer.

Jeg udtalte mig forkert.

Det jeg mente var:
Nej. Problem.

Bare ignorér mig.

- Det tolker jeg som et ja.
- Godt, så klemmer jeg ham ind.

- Jeg vil ikke klemmes.
- De korte taler er ofte de bedste.

- Lad os så spise.
- Hvad sker der?

Jeg glæder mig til de fem ord,
han når, inden flyene kommer.

Vi må tale om togene og biskopperne.
Hvem er vi ellers venner med nu?

- Har du også inviteret gamle nazister?
- De trapper er en ren bjergbestigning.

- Jeg er svedig. Har I set Vasilij?
- Ja. Og tak for denne kattepine.

Du nyder det jo, Niki.
Men hvorfor indbød du biskopperne?

Det var ham,
der inviterede Kristi kærester.

Du af alle burde da vide,
at religion ikke er en del af...

Skal du belære mig? Du, der
stadig tror, at Polina var skyldig.

Hun er jo sky...

Men måske skulle jeg ikke have...

I kaldte Polina Molotova forræder
og parasit i hendes eget hjem.

- Du fandt hende selv skyldig.
- Stalin samtykkede. Ingen tvivlede.

I de gode, gamle dage, du længes efter,
var I blevet skudt for de udtalelser.

- Det er jo bare ordgyderi.
- Stalin krævede lydighed mod partiet.

Ja, lydighed mod partilinjen.

Og uenighed med partilinjen
stemplede en som forræder.

Jeg skammer mig,
og jeg beder jer om tilgivelse.

Jeg må hellere berolige Polina.

- Du står og finder på det ævl.
- Slap af. Det er en ny virkelighed.

Er du nu den gode? Du spærrede
folk inde, pryglede og voldtog dem.

Ja, og nu løslader jeg dem.

Så nu skal folket elske dig.
Du skamrider jo sandheden.

Sandheden? Og det fra en mand,
hvis luder spiller ved begravelsen-

- skønt hun svor at slå Stalin ihjel.

- Hvabehar?
- Hun ønskede Stalin død.

Hun kender din familie.
Hun var din nieces spillelærerinde.

Du må hellere læse det her.

Det er en afskrift af et brev
som lå ved Stalins lig. Fra pianisten.

Godt, at vi lever i nye tider.

Ellers havde du og din hustru været
en bunke støv på et krematorielokum.

Kobulov! Min mave rumler.
Er der noget ost i huset?

Jeg har ikke tid til det pis!

Vent lidt.
Skrid!

Nye sikkerhedsordrer.
Start togdriften.

Fjern afspærringerne,
og luk folk ind i Moskva.

De fortjener at se den gamle.
Lad os se, hvad Berijas bøller så gør.

Tog til Moskva om fem minutter.

- Hvad foregår der?
- Togene fragter dem hertil.

Vent. Vent.

Vend om!

- Området er afspærret.
- Vi vil se kammerat Stalin!

Tilbage med jer!

- Bliv der!
- Bliv, hvor I er!

Skyd hen over hovedet på dem.

Lad dem ikke slippe ind!

- Er det her dit værk?
- Er der stavefejl i det?

- Fatter du, hvem Berija er?
- Han løslader fangerne.

Det var min idé.

Det er mig, der er reformatoren.
Og du skal fandeme ikke le ad mig.

- Jeg ville løslade biskopperne.
- Du hader dem.

Sig, at det ikke er sandt.
Har du skrevet det her?

Stalin myrdede min familie.
Mine venner. Reich. Kupertjinskij.

Du kan blive skudt for at nævne det.

- Du kender mig, Nikita Sergejevitj.
- Vel kender jeg dig ej.

Og du kender slet ikke mig.
Du har bare undervist min niece.

Berija knytter mig sammen med dig.
Vi to er forbundet nu.

Som en sten, der går til bunds.

Men jeg er sikker på det evige liv.

Hvem fanden vil have evigt liv?
Endeløse samtaler.

Fik du klaverlektioner?
Hvordan var fingerspillet?

- Nåede hun det høje C?
- Har I to klovner kun den ene vits?

Find for helvede på noget bedre.

- Der sker et eller andet derhenne.
- Jeg hader ham. Og hende.

- Kan du ikke opføre dig pænt?
- Jo. Smile og ikke svine folk til.

Perfekt.

- Hvor mange?
- 1500 døde.

Jeg må have en hær.

Jeg har fundet pigen.
Hun er vokset lidt siden det foto.

- Hun er jo så stor som en struds.
- Find en lille pige, der ligner hende.

Ikke højere end som så.

Soldatens største frygt
er ikke død eller sult, men gnavesår.

Han plantede flaget på Hitlers bunker
eller slog en bjørn ud med ét slag.

Han er krigshelt. Undskyld os.

- Der var altså Goebbels' bunker.
- Det var mig, der satte togene i gang.

- Skrid, eller jeg smadrer dig.
- Tak.

- Hvad fanden tænkte du på?
- Det ved jeg ikke.

- Jeg har brug for din hjælp.
- Ligene hober sig op. Det er for sent.

Vi kunne skyde skylden på en,
der er gået alt for vidt.

Pas på, hvad du siger, Niki.
Hvem?

- Berija.
- Jeg må anmelde denne samtale.

Du truer med vold mod præsidiets...
Hold kæft, du skulle se dit fjæs.

Nikita Khrusjtjov,
du har nosser som Kremls kupler.

- Hold op. Er du med på den?
- Ja. Han vil ordne Den Røde Hær.

Jeg smadrede Tyskland.
Så kan jeg også klare den kødklump.

Det skal være i morgen.
Men da skal du måske vaske hår?

- Begravelsen er i morgen.
- Ja, og derfor er hele hæren i byen.

- Perfekt.
- Men hele præsidiet skal støtte det.

- Malenkov er lidt problematisk.
- Nej. Vi skal have alle bag os.

Hvor mange? Nu skal jeg
tale med Khrusjtjov om hans fremtid.

Det bliver en kort samtale.

Gør mig den tjeneste at nikke,
så folk tror, jeg ved, hvad der foregår.

Jeg har styr på situationen.

- Var det dig, der startede togdriften?
- Dine folk har skudt 1500 mennesker.

De mennesker skulle ikke være der.

- Bebrejder du dem, at de døde?
- Folk vil bebrejde mig.

Skiderikken her får skylden.

Lad os komme væk.

Her er Deres pige. En pige.

- Er vi klar til at vinke på balkonen?
- Hvem får skylden for det her lort?

- Khrusjtjov. Han startede togdriften.
- Og du skød passagererne.

- Han har ret.
- Nej, aldrig.

Vi giver sikkerhedsstyrkerne skylden.
Brushoveder blandt officererne.

Er du i besiddelse
af en fungerende hjerne?

Jeg er sikkerhedsstyrkerne, dit fæ.
Og jeg påtager mig ikke skylden.

- Men vi står da sammen.
- Vi slutter ring om dig.

God idé. Kom her med pigen.
Det her er din egen skyld.

Din ynkelige rotte.
Du er et kadaver i korset!

Jeg har holdt jeres rygge fri,
så vis en smule respekt.

Jeg har et dossier på jer alle.
30. marts 1937.

Zolotov-retssagen. 42 døde.
137 deporteret. Din underskrift.

- Du dødsdømte din egen bror.
- Tror du, at det var let?

Hvordan kan din samvittighed bære det?

Stakkels, uskyldige Zykov.
I er alle skyldige!

Jeg har et dossier på jer alle.

Jeg har set, hvad I har gjort.
Det står opført på en lang liste.

Saml dem op.

- Er vi færdige?
- Vi holder møde efter begravelsen.

Jeg fremlægger nogle syndebukke.
Vi anklager nogle af officererne.

Der er ingen skade sket. Kun
kammerater og venner kan skændes sådan.

- Vi klarer det i Centralkomitéen.
- Han udnytter dig, Georgij.

- Han myrder dig. Du så selv papirerne.
- Hvad taler du om?

- Han pegede på dig, ikke mig.
- Han sagde "jer alle sammen".

Nej, jeg stod derhenne.
Og han sagde: "Jer alle sammen".

- "Jer alle sammen."
- Nej.

- Det var alle jer.
- Nej, "jer alle sammen".

Alle "jer" kan kysse min russiske røv.
Jer alle sammen.

Ud på balkonen.

Hvorfor ville Molotov mødes ved daggry?
Planlægger han en duel?

- Han ville begynde tidligt.
- Morder! Du har slået hundreder ihjel.

- Du har fået din store begravelse.
- Jeg fortryder allerede det her.

Ind i bilen.
Vi kan ikke tale her. Ind i bilen!

- Jeg kan se, at den fælder.
- Det her er til de sultne ører.

Chaufførerne.

- Lad os gøre det af med ham.
- Hvem?

Berija. Den forræder har bragt
både biskopper og Polina tilbage.

Han handlede imod Stalins ordrer.
Hans folk skød mod uskyldige.

- Han får skylden.
- Ja, det er Berija, som er morderen.

Sovjet blev ikke bygget af biskopper.

I dag får Berija et krucifiks
på to meter op i røven!

Jeg har haft mareridt,
der gav bedre mening.

- Nu har du flertal.
- Ja.

- Jer to, mig og Bulganin.
- Og Mikojan og Malenkov.

- Nej, men vi har stadig flertal.
- Det er os alle eller ingen.

- Hør... for helvede da.
- Det er alle eller ingen.

Stalin ville ønske,
at Centralkomitéen stod sammen.

Men du skal handle hurtigt.
Ellers er du dødsens.

Ja, onkel Niki er dødsens,
hvis han ikke får fart på.

- Hvordan har min gæst det?
- Jeg skriver på min tale.

- Jeg har noget med til dig.
- Nej.

- Jeg drikker kun vand.
- Det er til at dulme nerverne.

- Nej, han drikker ikke.
- Nej, jeg drikker ikke.

Hvordan går det med talen?

"Min far var en varm og mægtig bjørn."

"Vi er hans 170 millioner
faderløse bjørneunger."

"Russiske, georgiske,
armenske og litauiske bjørneunger."

I fortsætter bare.

"Litauiske, ukrainske
og moldoviske bjørneunger."

Svetlana...

Aleksej er død.

Den 15. marts 1949 flygtede han
sammen med 12 andre fra lejren.

- Henrettet.
- Du lovede at hente ham tilbage.

Det lå uden for min kontrol.
Så det var jo umuligt.

- Du lovede at gøre det umulige.
- Jeg afskyr at være ædru.

Det er en ækel tilstand at være i.

- Lad os gennemgå talen igen.
- Slip mig.

- Sæt dig!
- Jeg vil ikke sidde ned!

Der er begået mange uhyrligheder
i Unionens tjeneste.

Der blev skabt falske beviser.
De skyldige skal nok blive fundet.

- Vil du så forhøre dem til døde?
- Jeg beskytter dig og drukmåsen.

- Vi er ikke børn!
- Du er en god lytter. Tak.

- Jeg er ikke et barn.
- Jo. Men jeg advarer dig.

Hold jer til mig, ellers bliver
I begge pryglet og klynget op.

- Skal jeg stole på dig?
- Det er kun mig, der siger sandheden.

Stol ikke på nogen!

Georgij. Vi må slå til i dag.

Slå til? Udvis dog en smule respekt
ligesom os andre.

- Fatter du ikke, at det er vigtigt?
- Fruer og kammerater.

Vær venlig
at stille Dem hen til Deres kammerater.

Fandens!

Løft den. Sådan, ja.

- Venstre fod.
- Jeg har ikke fundet balancen.

- Georgij...
- Ikke nu, for pokker da.

- Vi må tale sammen.
- Hold kæft og udvis respekt.

Er Malenkov med os?
Sid op, cowboy.

- Er Malenkov med os?
- Ja, fuldt ud.

- Ja!
- Er du så med, Molotov?

Så er jeg med, Niki.
Få danseskoene på.

Venstre. Venstre.

Nå, lad os så fange et svin
til kødgryden.

Stalins kærlighed til nationen
var klippefast.

Nu må vi tage vores klippefaste smerte.

Ja, vores klippefaste kærlighed.

Og med den skaber vi
en klippefast, klippefast fremtid.

- Må jeg bede om pistolerne?
- Pas på, at de ikke går af.

I dag stopper vi op
midt i sorgen og smerten.

Men er en sådan pause
ikke en del af revolutionen?

Det mener jeg.

- Lad os komme i sving.
- Af sted.

Vi må favne vores sorg
med den kærlighed til nationen-

- som Stalin selv rummede
i sit mægtige hjerte.

Tjek båsene.

Vi lover jer rettigheder og frihed.
Brød -

- og fred.

Min far var en storslået sociolog.

Men vi sovjetborgere
er ikke forsøgskaniner.

Vi er alle bjørneunger.

Russiske, georgiske, armenske
og litauiske bjørneunger.

- God tale, Lavrentij.
- Mange tak.

Brød og fred fungerede godt.
Det var det eller brød og pølser.

Begge dele er godt,
men en pølse ved man, hvad er.

Dit navn runger ud.
"Helten Malenkov."

- Så I Vasilijs fjæs, da flyene kom?
- De burde have pløkket den lille lort.

Vasilij er ikke af denne verden.

Jeg hylder dig, Store Dreng.
Og jeg hylder din frisure.

Georgij, der bliver handlet ved mødet.

Hvabehar? Er det derfor, alle opfører
sig, som om de vil kneppe min søster?

Zjukov har alle med sig mod Berija.
Jeg sprang selv på den vogn.

Zjukov leder ikke Sovjetunionen.
Jeg leder Sovjetunionen.

Er det forstået? Men jeg kan lide ham.
Og jeg vil høre, hvad han har at sige.

- Bare tryk på knappen under bordet.
- Vi kan degradere Berija en smule.

Fiskeriminister måske.

Her er aftenens kællinger.

Jeg snupper den høje blondine.

Vi må lægge sorgen til side og skrive
et nyt kapitel i vor nations historie.

Malenkov? Punkt et:
Gårsdagens uheldige episode.

- Så mange borgeres død...
- Kammerater.

Jeg foreslår en ny dagsorden.
Punkt 1: Kammerat Berijas adfærd.

Jeg støtter forslaget.

- Det er ikke et seriøst forslag...
- Berija er skyldig i magtmisbrug.

- Han har skadet partiet.
- Det forslag har ikke været fremlagt.

- Jeg afskyr brud på protokollen.
- Det er et ad hoc-forslag.

- Tryk på knappen under bordet.
- Georgij!

- Tryk på knappen under bordet.
- Hvilken knap?

- Anhold ham. Han er jo forrykt.
- Hvor er knappen?

Held og lykke.

Vagter!

- Vagter!
- Hænderne op!

For pokker da også.

Skal noget gøres, så tilkald hæren.
Fjern hans bælte.

- Man løber ikke med bukserne nede.
- Nu kan du tale med Zjukov.

Bare spyt ud. Kuppet er i gang.

- Han har en kniv i sokken.
- Skandale.

- Los ham i hovedet.
- Hver ting til sin tid.

Jeg vil nyde at flænse huden
af dit selvglade ansigt.

Ikke med den her. Af sted!

- Undskyld. Vi er gået galt.
- Smut ud og skyd dem.

- Skal vi komme i gang?
- Kom, Georgij.

Jakkesættet er ikke meget værd
uden bælte.

Tredje dør til venstre.

Jeg har set frem til det her
gennem de sidste tre årtier.

Anhold hele Berijas stab.

Ransag soveværelserne.
Kom bare med ud her.

Før hende ud.

Er det her ærværdigt nok til jer?
Det er jo et lokum.

Her hører du hjemme, din lort.

Georgijs øjne følger en rundt.
Det er da uhyggeligt.

Hvorfor hænger der et billede
af min bedstemor herinde?

- Han fortjener en retssag.
- Det skal han nok få.

Du kan ikke se mig i øjnene, Georgij.
I er skyldige, alle sammen.

- Sig ikke noget.
- Han er glemt om fem minutter.

- Hvornår kommer hæren?
- NKVD skal lige ud først.

Så vil jeg lige tømme lidt ud.
Det er nok al den spænding.

Hold inde!

Hæren er tilbage.
Har I savnet os?

- Afvæbn dem.
- Denne vej.

Nå, Judy Garland,
så er forestillingen i gang.

- Du skal underskrive det her nu.
- Nej!

Han fortjener en fair retssag.
Han er en af os.

Hvad med Tukhatjevskij og Pjatakov?
Fik de en retssag?

Eller Sokolnikov, der tryglede ham om
at tage sig af hans gamle mor?

Svinet, der kvalte hende
for øjnene af ham.

Det er for sent nu. Det er valget
mellem hans død eller hans hævn.

Skriv så under for helvede!

Lad det blive noteret, at det ikke
var mit første løsningsforslag.

Stalin ville nyde det.

Tag bordet der.

Sæt ham her.

Det her er jo en farce.
I er vidner til en kriminel handling.

Jeg forlanger...

Jeg forlanger at få mine rettigheder.
Hold op med det hamreri!

- Læs det op, Georgij.
- Jeg bønfalder dig...

- Læs det op, Georgij.
- Jeg bønfalder dig...

- Kammerat Generalsekretær.
- Du dømmer mig, men jeg dømmer dig!

Jeg fordømmer jer alle!

- Hvor er logikken i det her?
- Læs det højt, Niki.

Som indenrigsminister har du
handlet imod Sovjetunionen.

- Forræder!
- Du har støttet fremmede magter.

- Hvad fanden ævler du om?
- Du har begået 347 voldtægter.

- Perverse svin!
- Du er skyldig i seksuel afvigelse.

- I er alle skyldige i nogens død.
- Voldtægt af selv små børn.

- Små børn!
- Forbandede voldtægtsmand!

- Løgne! Løgne!
- Petra Nikova, 13. Nadja Ranova, 14.

Magja Holovic, 7 år.
Vil du selv læse listen op?

Du er anklaget for højforræderi.

Retten finder dig skyldig.
Du dømmes til døden ved skydning.

Nej, skyd mig ikke!
I må ikke gøre mig noget!

Ud!

Det var så det.

Kom herud og se ham.

- Det var for folket.
- Er alle tilfredse?

- Du ødelagde alt, Lavrentij.
- Fis hjem til Georgien, døde svin.

Det var noget lort at kende dig.

Hent dunkene!

Gid den gamle kunne have set det.

Det er nok.

Puha, jeg er helt flad.
Det har været en travl uge.

Gamle Molotov
har stadig en smule snuhed i sig.

Jeg udsletter dig fra historien.
Hører du mig, dit fede svin?

Nu er det nok.

Du stinker af udkogt hest,
dit flammende røvhul.

Det er sådan,
I klarer problemerne, ikke?

- Jeg er ked af, at du måtte se det.
- Lovede du også Berija beskyttelse?

Du er i sikkerhed, hvis du hører efter.

- Hvad taler du om?
- Ti stille.

- Jeg nægter at tie stille...
- Hold nu bare kæft!

Vasilij bliver her i Rusland,
hvor vi kan tage os af ham.

- Læs det.
- Wien?

- Jeg kan passe på Vasilij.
- Nej, du rejser til Wien.

Vi kan ikke lade drukmåsen sprede
konspirationsteorier i hele verden.

- Han er ikke ond. Han er bare syg.
- Nej. Nej!

Fatter du, hvad det er, der sker?

Folk bliver slået ihjel,
når deres historie ikke passer.

God rejse.

Jeg havde aldrig troet,
at det ville være dig.

- Nu kan vi komme videre.
- Ja.

Vi kan lægge blodsudgydelserne bag os.

Malenkov bekymrer mig.

- Kan vi stole på ham?
- Kan man stole på en svag mand?

Efter Berijas henrettelse i 1953 tog
Centralkomitéen magten i Sovjetunionen.

I 1956 degraderede Khrusjtjov
blandt andre Molotov og Malenkov.

Endelig blev han regeringschef
og øverstbefalende i Sovjetunionen.

Indtil han i 1964
blev afsat af Leonid Bresjnev.

Tekstning: Aage Brock
Oneliner