All language subtitles for A Killer Next Door 2020

-Okay.
-Jeg mener det. Lad dem ikke vinde.

Bare glem det.
Gå ind og se tv.

Slap af. Vi ses til aftensmaden.

Andet forsøg. Morgan kaster langt.
Han har en griber.

Modstanderne opsnapper bolden
på 31-yardslinjen!

Bank på, inden du går ind
næste gang, Pat.

Han sigter på målområdet. Touch down!

Dauphine spurter langs sidelinjen!

-Du forskrækkede mig. Hvor er alle?
-De er her.

Hvor er mor?

Derovre.

Kære pastor Rehwinkel.

Jeg beklager,
at jeg pålægger Dem endnu en byrde.

Jeg har overdraget mig
til Guds retfærdighed og nåde-

-men han har åbenbart valgt
at ignorere mine bønner.

Jeg har gjort det bedst mulige,
når det gælder børnenes sjæle.

Mange vil tænke på de år,
de kunne have fået-

-men hvis de ikke længere tjente Gud,
hvad skulle formålet så være?

Mange vil nok sige: "Hvordan kan nogen
gøre noget så frygteligt?"

Mit eneste svar er: "Det var ikke let."

Det blev gjort
efter stor eftertanke.

Havde vi kun stået med ét problem,
ville vi måske have klaret det.

Men alt i alt
blev det bare for meget.

Jeg er sikker på,
at de er i himlen nu.

Intet, jeg siger,
vil gøre det rigtigt-

-men jeg er lovet forsoning
med Gud på grund af Kristi offer.

Selv for folk som mig.

Med venlig hilsen, John.

PS. Mor ligger
i soveværelset ovenpå.

Hun var for tung at flytte.

18 ÅR SENERE

-Steph, hvad laver du? Du skal hvile dig!
-Jeg keder mig deroppe.

Du skulle jo hvile dig i seks uger!

Jeg bliver tosset inden da.

Jeg klarer det, far.

-Okay. Vil du have æg?
-Nej, jeg tager havregryn.

Okay. Havregryn.

-Jeg kan hente dem.
-Nej, du...

Ske.

Tak.

Fandens. Ristet brød.

-Nå, du keder dig altså?
-Mildt sagt.

Ja...

Jeg ved, at det er hårdt.

Men husk på,
hvad din mor altid sagde.

Ja...

Alt sker af en grund.

Jeg skal snart på arbejde.
Hvis du mangler noget...

Jeg klarer mig.
Danny og Melissa kommer senere.

Jeg skal af sted.

Her, tag æggene.

Her, spis det. Jeg går nu.

Vi ses. Farvel, skat.

Bob! Så er der morgenmad!

USA har brug for
den gamle religions flodbølge.

USA skal ind på Guds badehus
og spules rent.

Tiden er inde til, at Guds dom blæser
ind over den Gudshadende verden.

Jeg vil have,
at menigheden lover mig-

-at I ikke hviler, før denne
Gudshadende, Kristushadende-

-whiskybællende, sabbatbrydende,
spottende, utro verden-

-lænkes til Kristi lig
med kærlighedens gyldne kæder.

-Tak, skat.
-Selv tak.

Velsign os, Herre.
Vi takker dig for disse gaver. Amen.

Hvad laver du hele dagen? Ser tv?

Jeg blev træt af det
og begyndte at se på naboerne.

Synes du om voyeurisme?
Interessant!

Ikke på den måde.

Ser man på folk i lang tid,
opdager man alle deres rutiner.

De går hjemmefra på samme tid hver dag.
De slår græs hver lørdag. Rutiner.

En unges isolering,
og du har allerede en eksistentiel krise.

-Laver naboerne ikke noget spændende?
-Ikke spændende.

Af og til laver de ret sjove ting.

Fru Korbitz i nr. 11
ser ud til at holde fest hver aften.

Lyset blinker hele tiden.

Så opdagede jeg, at de har pærer,
der tænder og slukker, når man klapper.

-Ja, dem har jeg set på tv.
-Hvorfor klapper hun hele tiden?

Det tænkte jeg også på.
Far fortalte, at hun har tourettes.

Øjeblik. Tænder og slukker pærerne også,
hvis man bander?

Nej, tourettes giver også fysiske ticks.

Fru Korbitz slår sig på benene.

Når hun gør det, slukker lyset,
og hun skal klappe for at tænde igen.

-Det er ikke sjovt, det er en sygdom.
-Det er jo forfærdeligt!

Det værste er da, at du ser på hende.

Det er da lidt sjovt.

Der er gået 18 år. Ingen kan påstå,
at vi ikke har brugt tid nok på det.

Du og Harris var de eneste
efterforskere.

Nu er han gået på pension,
og du bør komme videre.

Jeg kan ikke spilde folk
på en død sag.

Hvad skal jeg så gøre? Sir.

Lad være med at tage
sagen personligt. Kom videre.

Hvis De havde set, hvad han havde gjort
mod familien... Mod børnene.

Hør her.
Du har opklaret mange sager i tidens løb.

Den her er undtagelsen.
Den, du missede. Accepter det.

Læg den bag dig.

Han har en pointe.
Du tog sagen for personligt.

Kom nu, Wayne. Vi knoklede,
man alligevel slap han væk.

Den satan narrede os.

Er det der, skoen klemmer, Frank?
Sårede det dit ego?

Det er muligt.
Du så selv gerningsstedet.

Hvordan kan en mand slippe godt fra
at gøre sådan mod sit eget kød og blod?

-Så du adlyder ikke chefens ordre?
-Nej, jeg vil efterforske på egen hånd.

De første er pressen.
Nationale magasiner, aviser.

-Nogen vil måske skrive om det.
-Næsten 20 år efter?

Tænk dig om.
Vi ved ikke, om han stadig er i landet.

-Det er han.
-Hvordan kan du være så sikker?

Alle sagde, at List troede på
den amerikanske drøm.

Ægteskab, villa i en forstad, kirken.
Han lever for det bras.

Og ingen har lige så
kristne værdier som USA.

Ja?

Værsgo.

Tak.

Jeg vidste ikke,
at naboerne er så interessante.

Se på haven i nummer 10.

På hvad? Han slår græs.

Ja, i jakkesæt.
Hvem slår græs i pænt tøj?

-En skummel person, tror jeg.
-Ved du noget om ham?

Bob Clark? Vi hilser på hinanden.

Vi har ikke talt så meget sammen.

Jeg har talt lidt hans kone Dolores,
og hun virker rar.

Jeg har ikke bemærket ham før,
men han så på mig fra sit vindue.

-Gjorde han?
-Ja, det var ret uhyggeligt.

Du kiggede vel ikke
med kikkerten netop da?

Det kan godt være.

For pokker, Steph. Du må finde
noget bedre at foretage dig.

Læs en bog eller noget!

Efter mordene klippede List sig
ud af alle fotos i huset.

Han mistede sit job i banken nogle uger
før, men det vidste familien nok ikke.

Han stjal penge fra moderen
og afdrog ikke på huset.

Han tømte kontoen på dagen
for mordene og brugte dem til flugten.

Godaften. Med tanke på
de svære emner, vi tager op-

-er jeg glad for
at begynde med noget positivt.

Voldtægtsmanden og morderen
David James Roberts er bag tremmer.

Takket være jer seere.

Trofaste seere husker, at vi omtalte
ham i sidste uges program-

-og han er
en af landets værste forbrydere.

Roberts myrdede Bill Patrick,
hans hustru og deres barn.

Han voldtog også moderen og
dræbte deres seks måneder gamle søn.

-Ja?
-Frank, tænd for kanal 5.

...i to år.

-Hvad ser jeg?
-Et nyt tv-program.

De fortæller om undvegne forbrydere
og beder seerne om tips.

-Virker det?
-En, der er undsluppet i to år...

...blev anholdt efter at 75 personer
havde set ham.

Okay. Jeg ser programmet
og ringer til dig.

Okay.

Han kaldes Green River-morderen,
fordi de fem første ofre lå i floden.

POLITIET JAGER STADIG
FAMILIEMORDER

Hvad laver du i vores hus?

Steph,
hr. Clark er her for at sige undskyld.

Jeg forskrækkede hende igen.
Det er vist blevet en uvane i dag.

Stephanie, jeg hedder Bob.

Jeg skylder jer en forklaring.
Fru Atherton er med i min kirke.

Hun nævnte, at hun havde skadedyr,
og jeg tilbød at fjerne dem.

Med skydevåben?
Er det ikke lige i overkanten?

Jeg ville hjælpe en nabo,
og tænkte ikke engang over det.

Da jeg så dig bagefter, forstod jeg,
hvor ubehageligt det kan have været.

Jeg vil ikke forskrække en nabo.

Forbandede rotter.

Bob, jeg er glad for,
at du kom og forklarede. Det... Ja.

Stephanie, tager du imod
min undskyldning?

Ja da.

Gud velsigne dig.
Som der står i Brevet til Efeserne:

"Vær gode mod hinanden. Tilgiv hinanden,
ligesom Gud har tilgivet jer.

Nå, men jeg har opholdt jer længe nok.
Tak for jeres gæstfrihed.

Jeg håber, vi ses mere fremover.

Ja...

Tak endnu en gang,
fordi du kom og forklarede.

Jeg følger dig ud.

En bevæbnet kristen. Sikke et land...

-Se.
-Hvad er det?

En mand i New Jersey
dræbte sin familie for 18 år siden.

-Let underholdning.
-Han ligner Bob Clark!

-Steph, altså...
-Se på øjnene, det er ham.

Tja, de ligner da,
men det er sikkert ikke ham.

Men indrøm, at han er underlig.

Det virkede, som om han ville sælge
Vagttårnet, men det tæller ikke.

Man han har da ikke myrdet sin familie.

-Far, det er ham.
-Steph... Steph!

Læs noget andet!

Jeg har aldrig set ham før.
Hvordan skal jeg vide, om det er ham?

Gud, tager du billeder af ham? Stalker!

Det her hjælper ikke.
Tog du dem ude fra rummet?

Jeg kunne jo ikke gå hen
og bede om et nærbillede.

-Vil du ringe til politiet?
-Ikke før jeg har beviser.

-Hvordan vil du skaffe dem?
-Aner det ikke, men jeg finder på noget.

Jeg skal til træning.
Vi ses i morgen.

-Okay.
-Vi ses.

-Vil du give mig blyanten?
-Ja.

Hvor er det skønt!

-Hej, hr. Hancock.
-Hej, Danny. Hvordan går det?

Ikke værst.

-Arbejder du stadig på pizzeriaet?
-Ja.

Hvordan går det med fodbolden?

Ret godt. Vi er nummer 3
i delstaten lige nu. Ja...

Har du tænkt dig at leve af det?

Tja... Jeg spiller mest,
fordi jeg elsker sporten, faktisk.

Men der kommer talentspejdere
af og til, så...

Man ved aldrig.

Det føles betryggende. Tak.

Jeg vil være i fred!
Kan de ikke lade mig være i fred!

Jeg vil være i fred!
Kan de ikke lade mig være i fred!

Hvorfor lader de mig
ikke være i fred! Gud!

Nu tager du dig sammen. Hører du?

Der er fundet flere lig i nærheden,
alle var unge prostituerede.

Se, Bob. Hvad synes du?

-Ny kjole?
-Ja, er den ikke flot?

-Hvad kostede den?
-Den var på udsalg, 30 dollar.

Det var lidt dyrt.

Er det til kirkens indsamling?
Den viser din figur.

-Har jeg ikke en fin figur?
-Skal præsten og menigheden se den?

Jeg synes ikke, den er upassende.
Jeg synes, at jeg er fin.

-Du ved vel, at jeg elsker dig?
-Ja.

-Elsker du mig?
-Selvfølgelig.

Så vær sød
at respektere mine ønsker.

Vælg en enklere kjole
til indsamlingen, okay?

-Ja.
-Tak.

-Hvad lavede han?
-Han flippede ud.

Han travede oprørt frem og tilbage.
Så smed han en avis af sted.

-Den avis?
-Jeg kunne ikke se det rigtigt.

-Han virkede meget vred.
-Han må have set, at jeg tabte den.

-Og så købte han selv en.
-Vi ved intet med sikkerhed.

-Politiet ville sige, at det var tyndt.
-Det ved jeg godt.

-Åh nej...
-Hvad er der?

Du har det der blik.

Det blik, du får, når du vil bede mig
om noget, jeg ikke har lyst til.

Om søndagen går de i kirke
og er ude af huset i omkring tre timer.

De er væk 8.30 og 12.

Nej, Steph.
Jeg bryder ikke ind hos ham.

-Det bad jeg dig ikke om.
-Okay, hvad skal jeg så gøre?

-Bryd ind hos ham.
-Jeg vidste det!

Du ved godt, at det er ulovligt, ikke?
Jeg kan komme i fængsel!

Du behøver ikke bryde ind. Hans kone
har en nøgle i en krukke ved døren.

Okay, hvis... Hvis jeg gør det,
hvad skal jeg så lede efter?

Bevis på, at Clark er John List.

Kom nu, Steph! Skulle han have
beviser efter så mange år?

Nej, men måske et gammelt foto.

Et foto, hvor ligheden ses tydeligt,
ville måske overbevise politiet.

Men hvordan forklarer vi,
at vi har det?

Politiet finder ud af,
at jeg brød ind.

Går de mere op i, at du sjæler et foto
end at du knalder en familiemorder?

Jeg fatter ikke, at jeg gør det.
Jeg må jo være tosset.

Tak, fordi De tog Dem tid, fru Phillips.

-Sig Ellen.
-Ellen.

Den serie, du producerer, er spændende.
Jeg har aldrig set noget lignende.

Jeg bragte den til kanalen,
men det er John Wesleys idé.

-Ved du, hvordan det gik hans barn?
-Han blev vist myrdet?

Ja, hans lille søn.

Da John talte med medierne, indså han,
hvor hurtigt de kan sprede information.

Tv var med til
at fange hans søns morder.

Rigtigt anvendt
kan medierne være et godt våben.

Men ærligt talt så er mediernes
motiver ikke ædle.

Alle i branchen er klar over,
at blod havner på løbesedlerne.

Hvorfor er folk så betaget af mord?

Mordere pirrer folk.

Ligesom trafikulykker
og naturkatastrofer.

Morderens handlinger er gyselige-

-men folk kan ikke se væk.

-Har du nået at se på List-sagen?
-Ja.

Kan du tage den med i programmet?

Det er den slags forbrydelse,
der lokker og skræmmer folk.

Problemet er,
at det skete for længe siden.

Vi har et billede,
der er over 20 år gammelt.

Manden ser sikkert
helt anderledes ud nu.

Jeg tvivler på, om vi ville få
den seerreaktion, vi har brug for...

-...for at identificere ham.
-Det er vel et forsøg værd?

Kanalen er næppe interesseret i
at ødelægge noget-

-ved at vise sager, som vi sikkert ikke
opnår positive resultater med.

-Hvad mener du?
-At vi siger nej tak lige nu.

Men finder du yderligere oplysninger-

-som forbedrer chancerne for
at identificere ham-

-så vil vi naturligvis overveje det
til fremtidige programmer.

Så er det nu.

-Tak, Leslie. Vi ses i morgen.
-Hr. Wesley? Kriminalassistent Clayton.

-Hvad kan jeg hjælpe Dem med?
-Jeg bad jeres producent se på en sag.

-Hun hjælper Dem med det.
-Hun sagde nej.

Det var trist. Vi har meget lige nu,
men måske senere.

-Tidsaspektet er vigtigt.
-Det er sådan, det fungerer.

Det skal gå rigtigt til.

Jeg ved, hvad der
skete med Deres søn.

Ja, det er desværre offentligt kendt.

John List myrdede
begge sine sønner koldblodigt.

Frederick og John Jr.

De var 13 og 15 år.

Og hans datter. Patricia.
Hun var 16.

Jeg har arbejdet med sagen
i næsten 20 år.

Distriktet nedlagde sagen,
så jeg må fortsætte i fritiden.

Fordi jeg stadig hjemsøges
af gerningsstedet.

Tre smukke børn.

Dræbt af den mand,
som skulle elske og beskytte dem.

De fortjener retfærdighed, hr. Wesley.

Kom, du trænger vist til en drink.

Det var i juli 1981.

Aaron var vores første
og eneste søn dengang.

Vi levede den amerikanske drøm.

Et godt mæglerjob, et smukt hjem.

Deborah havde altid villet være mor.
Da Aaron kom, var livet komplet.

En dag var vi inde i et stormagasin.
Aaron var med.

Han grinede og løb rundt
på gangene, som sædvanligt.

Vi vendt ryggen til et øjeblik,
og så var han væk.

At vide, at han var der et sted,
alene og bange uden os...

Jeg følte mig helt hjælpeløs.

To uger senere
fandt man hans lig i en flod.

Nogen kidnappede
og myrdede ham.

Vores liv blev totalt forandret
på nogle få minutter.

Den dag, de fandt Aarons lig,
gik mit hjerte i en million stykker.

-Jeg forsøger stadig at hele det.
-Det gør mig ondt.

Det gjorde det endnu værre,
at det lokale politi var så dårligt.

Med al respekt, kriminalassistent-

-så kunne de ikke skelne
hovedet fra røven.

Havde de været mere beslutsomme,
havde vi fundet Aaron, inden han døde.

Det havde været anderledes,
hvis det i mit distrikt.

Jeg glæder mig.

Da medierne blev indblandet,
indså jeg, at vi kunne skabe-

-større opmærksomhed.

Det fornyede mit håb for menneskeheden,
da jeg havde det svært.

Vi fik over 40.000 breve
fra hele landet.

Folk, som var søde, sympatiserede
og fortalte deres egne historier.

Jeg vidste, at hvis jeg kunne sprede
information i hele landet-

-og få almenheden til
at hjælpe med at finde forbryderne-

-så kunne vi løse
uopklarede sager.

Det var derfor, jeg kom til dig.

Jeg er ikke i familie
med List-børnene-

-men i døden
har jeg lært dem at kende rigtig godt.

Jeg har talt med alle om Frederick,
John Jr og Patricia.

Jeg hørte om alt, de elskede.
Deres drømme og mål.

At fange fast List ville give
en afslutning.

Men så længe han er derude, stopper
det her aldrig. Børnene får ikke fred.

Det ved jeg. Det tog os mange år
at finde Aarons morder.

-En afslutning er vigtig.
-Ja, bestemt.

Jeg har jaget en i 18 år.

Hør, Frank... Jeg kan ikke love noget.

Jeg plejer at adlyde kanalen
i den slags spørgsmål, men...

Jeg vil gøre mit bedste
for at få dig med i programmet.

Tak, John. Jeg påskønner jeg.

-Hvad vil du gøre nu?
-Det ved jeg ikke.

En ting er sikker. Jeg lister ikke rundt
hos ham igen. Det er for farligt.

Ja. Undskyld.

Jeg overlever.

Jeg skulle måske ringe til politiet.
Så får har opmærksomhed.

Hans papirer ville afsløre ham.

Og hvis vi tager fejl, bliver vi
knaldet for at have spildt politiets tid.

Du er vel ikke kommet i tvivl?

Jeg ved det ikke...

-Vi skal have mere, før vi ringer.
-Ja, det har vi jo talt om.

-Jeg tager hjem. Jeg er træt.
-Okay.

-Kommer du i morgen?
-Ja.

-For helvede!
-Du behøver ikke bande, unge mand.

-Hvad fanden laver du i min bil?
-Vi må hellere tale sammen.

-Og så bryder du ind i min bil?
-Så er vi vel kvit?

-Hvad mener du?
-Postbudet stod på sin plads, da jeg gik.

Men så lå han på gulvet. Hvis
byen ikke har haft sit første jordskævl-

-er det svært at forstå,
hvordan det gik til.

-Jeg ved, at I interesserer jer for mig.
-Nej, vi...

Stop. Nu er vi ærlige
over for hinanden.

Jeg ved ikke, hvorfor I snager.
Måske vil jeg ikke vide det.

Lad mig sige dig en ting.
Jeg værdsætter min integritet.

Du værdsætter sikkert din.
Alle har ret til det.

Jeg respekterer din,
hvis du respekterer min.

Nu kommer det vigtige:
I overvåger mig...

...men jeg overvåger også jer.

Undskyld forsinkelsen,
men mødet trak ud.

Her er Dave Brenton,
som jeg fortalte om.

-Så du er altså skulptør?
-Autodidakt forensisk kunstner.

Undskyld, jeg er ikke helt med.
Hvad går dit job ud på?

Ansigtsrekonstruktion af undvegne
baseret på gamle fotos.

Jeg laver buster,
som viser, hvordan de kan se ud nu.

Frank, det her er problemet.
Dit foto af List er meget gammelt.

Se skal se, hvordan han ser ud nu, for
at identificere ham. Det klarer Dave.

Han skaber en buste, så man kan se,
hvordan han kan se ud i dag.

Det forbedrer chancerne betragteligt.

Ja, men vi ved ikke, hvordan han
ser ud nu. Bliver det ikke kun et gæt?

Det er baseret på forskning.
Jeg stiller afgørende spørgsmål.

Hvor bor han? I byen eller en forstad?
Hvordan klæder han sig?

Jeg tror, at han har kraftige,
mørkebrune briller.

Han vil sikkert se fattet ud,
mere kontrolleret, end han faktisk var.

Du kan have et rigtigt indtryk af ham.

Datterens forsvinden,
at hun bliver efterlyst-

-fundet af liget i faderens hjem
og anholdelsen af denne mand.

Hvor er det forfærdeligt.

Bob, hørte du, hvad de sagde i tv?

En far havde myrdet sin egen datter.
Det er jo frygteligt.

Ja, det er forfærdeligt.

Hvad kan drive en mand til
at dræbe sit eget kød og blod?

Hun skuffede ham måske.

...det selvforvoldte skudsår
og alt det her med hans datter.

-Hej.
-Hej.

-Er du okay?
-Faktisk ikke.

Jeg ved, at du har det svært lige nu.

Jeg har arbejdet meget.
Hvis jeg ikke har været her nok...

-Det er okay.
-Nej, det er det ikke.

Inden din mor døde-

-fik hun mig til at love,
at jeg altid ville være der for dig.

Det har du været.

Men ikke nok.

Jeg tænkte: "Vi har brug for
pengene, jeg tager flere vagter".

Men ærligt talt, så kunne jeg ikke...

Jeg kunne ikke blive herhjemme.

Alene med tankerne. Det var svært.

Jeg tænker stadig
på din mor hele tiden.

Jeg kan bare ikke-

-fokusere på det gode. Jeg...

Jeg savner hende også.

Jeg vil være her for dig, Steph.

Mere.

Jeg vil være her mere for dig.

Det lover jeg.

RESTAURANT OG CAFÉ

SÆLGES AF EJEREN

Det er et markedets bedste huse,
passer perfekt til en familie.

Det meste begynder og slutter jo
med familien.

På den ene eller anden måde.

Wow. Meget fine detaljer, Dave.

Flot arbejde. Meget udførlig.

Spørgsmålet er, hvor tæt det er på,
hvordan List ser ud nu.

Tja, vi viser programmet i morgen.
Vi ved snart besked.

-Så får du chancen i dag, Frank.
-Jeg er nervøs.

Rolig. Der er kun 15 millioner seere,
det er ikke noget at være nervøs over.

-Tak, det beroliger mig.
-Bare følg med, så går det.

Husk på, at en af de 15 millioner
måske ved, hvor John List er.

Nu fanger den skiderik.

Kom.

-Hallo?
-Hej, det er mig.

-Er du okay?
-Det ville jeg spørge dig om.

-Hvorfor kom du ikke i aften?
-Jeg skulle træne.

Det er onsdag.
Træner I ikke om torsdagen?

-De har flyttet det.
-Lyv ikke for mig, Danny.

Skal jeg sige det?
Jeg er bange.

Han brød ind i bilen
og truede mig.

Det er okay at være bange.
Det er jeg også.

Hvad skal jeg gøre?
Svinet sagde, at han overvåger mig.

Han overvåger os begge.

-Hvad skal vi stille op?
-Jeg ved det ikke.

Men jeg ved, at det er bedre
at være sammen end hver for sig.

Det giver mening.

For at være direkte: Hvis du stadig
holder af mig, så kom herover.

Jeg holder stadig af dig.
Jeg elsker dig, Steph.

Intet har forandret sig
på den front.

-Så støt mig i det her.
-Det skal jeg nok.

Det bedste ved at være lærer er ikke
kun det, der sker i klasseværelset-

-men det, vi kan...

Hej, Steph!
Vil du se tv med den gamle?

-Danny og Melissa kommer.
-Det er jo senere.

Se tv med din far nu. Det er vel godt
at komme lidt ud af dit værelse?

Ja, du har sikkert ret.
Hvad ser du?

Ikke noget særligt.
Jeg venter på programmet-

-hvor de opsporer USA's værste
forbrydere. Har du set det?

-Nej.
-Det er ret interessant.

Jeg laver en sandwich.
Vil du have en?

-Ja tak.
-Fint.

Godaften. Jeg hedder John Wesley.

Vores faste seere ved,
at vi oftest ser på aktuelle sager.

I dag stiller vi uret
18 år tilbage-

-til den 9. november 1971-

-da den tilsyneladende venlige revisor
og kirkegænger John List...

Far!

-Hvad er der?
-De taler om John List fra bladet.

-Ham der bor overfor?
-Det er ikke morsomt, far.

Se.

Vi håber, at nogen derude ved,
hvor han er.

Vi har talt med profilmagere-

-som mener, at List kan lide af
tvangssyndromer og lignende sygdomme.

Kontrol er meget vigtig for ham.

Kontrol kan være subtilt-

-og skjules bag hjælp, råd,
forslag eller endda med vittigheder.

Nogen genkender måske
dette vigtige træk.

Interessant. Du fortalte, at List
anstrengte sig for at slette sporene.

Han klippede sig ud af fotografier
og holdt sig for sig selv.

Så det var svært for jer at finde
et foto til at identificere ham med.

Ja, vi havde kun
et meget gammelt billede-

-men takket være den forensiske
kunstner David Brenton-

-har vi en buste af Lists hoved, som vi
har gjort ældre. Det bør give seerne...

-Kors i røven!
-Jeg sagde det jo, far!

For fanden da!

Vi må ringe til politiet.
Hvad skal vi ellers gøre?

Jeg kan gå derover
og finde ud af, om det er ham.

Er du tosset? Han er massemorder!

Alting har en tid.
En tid til at fødes, en tid til at dø.

Okay... Jeg ringer til politiet.
De må tage sig af det.

Okay.

Far?

Far, strømmen er gået!

Far?

Far...

Hold kæft!

Jeg ville bare være i fred.

Men du kunne ikke lade mig være.

-Du skulle absolut snage.
-Undskyld.

Jeg ønskede ikke, at det blev
sådan her, men jeg har intet valg.

Nu skal du sendes
til den Almægtige.

Stephanie.

Stephanie!

Steph? Jimmy? Hallo?

-De er måske gået.
-Steph har svært ved at gå.

Hvorfor skulle hun gå ud,
hvis hun vidste, at vi var på vej?

Hvordan har han det?

Han trækker vejret. Du...

Ring til politiet.
Jeg finder Steph.

For helvede!

Ring efter politiet! Nu!

-Er du okay?
-Ja. Hvad med dig?

Ikke noget, et par sting og et par
smertestillende ikke kan klare.

Steph!

Hej!

-Far.
-Hej.

Far!

For fanden da...

Av!

Ja...

Jeg har ventet i 18 år
på dette øjeblik.

På chancen for
at sidde ansigt til ansigt med dig.

På at spørge dig-

-hvordan du kunne gøre det.

Sandheden er, at ingen af dine svar
får mig til at sove bedre.

Men det bliver en hjælp, at du skal
leve resten af livet i en lille celle.

Og hver eneste af de dage
vil du se dig over skulderen i frygt for-

-at nogen tager loven i egne hænder.

Så ved du endelig-

-hvilken rædsel din familie følte,
da du myrdede dem.

Og når det så er slut...

...har du helvede at se frem til.

ET ÅR SENERE

Den 1. maj 1990 blev John List dømt
for fem overlagte mord i New Jersey.

Han fik fem livstidsdomme.

Han døde af lungebetændelse som 82-årig
den 21. marts 2009 i fængslet.

Tekster: Torben Christensen
Ordiovision