All language subtitles for Fantasia.1940.720p.BluRay.x264-BestHD

Goddag.

Jeg hedder Deems Taylor,

og det glæder mig
at byde Dem velkommen

på vegne af Walt Disney,
Leopold Stokowski

og de andre kunstnere,
hvis fælles indsats

har skabt denne nye form
for underholdning: Fantasia.

Det, De nu skal se,

er de ideer,
tegninger og historier,

som musik har inspireret

en række kunstnere til.

Med andre ord: dette er ikke

professionelle musikeres tolkninger.

Hvilket nok er for det bedste.

Der er tre slags musik
i dette Fantasia-program.

Det første er den slags,
der fortæller en konkret historie.

Så er der den slags,
der ikke har noget specifikt plot,

men maler en række
mere eller mindre konkrete billeder.

Endelig er der en tredje slags;

musik, der kun eksisterer
for sin egen skyld.

Det nummer,
der åbner vores Fantasia-program,

Toccata og fuga,
er musik af denne tredje slags,

det, vi kalder absolut musik.

Selv titlen har ingen mening ud over
at være en beskrivelse af musikformen.

På skærmen vil De se en film af
de forskellige abstrakte billeder,

der kunne fremkomme i Deres tanker,

hvis de sad i en koncertsal
og lyttede til denne musik.

Først er man mere eller mindre
bevidst om orkestret.

Vores film begynder
med en række indtryk

af dirigenten og musikanterne.

Så begynder musikken
at lede tanken hen på andre ting.

De kunne være, tja, blot farvemasser.

Eller måske er de skyformationer
eller storslåede landskaber

eller svage skygger eller geometriske
figurer, der flyder i rummet.

Her følger

Toccata og fuga i d-mol
af Johann Sebastian Bach.

Fortolket i tegninger
af Walt Disney og hans medarbejdere

og fremført af
Philadelphias Symfoniorkester,

dirigeret af Leopold Stokowski.

Det sker, at en kunstner
fejlbedømmer sit eget værk.

Tjajkovskij kunne ikke fordrage

Sin Nøddeknækker-suite,

hans måske mest folkekære stykke.

Det er en række danse, der er
taget ud af en ballet i fuld længde,

Kaldet Nøddeknækkeren,

som han engang komponerede for
operahuset i St. Petersborg.

Det blev ikke nogen videre succes,
og ingen fremfører den nu om dage,

men jeg er ret sikker på, De genkender
suitens musik, når De hører den.

Lad mig dog påpege, at De ikke
får nogen nøddeknækker at se her.

Der er kun titlen af ham tilbage.

Nu følger et stykke musik,
der fortæller en meget konkret historie.

Faktisk kom historien
i dette tilfælde først,

og komponisten skrev musikken,
så den passede til.

Det er en næsten
2000 år gammel historie.

Et eventyr om en troldmand,
der havde en lærling.

Det var en kvik, ung fyr, der var
meget ivrig efter at lære sig faget.

Faktisk var han lidt for kvik,

fordi han begyndte
at udføre de sværeste tryllekunster,

inden han havde lært
at beherske dem.

En dag, for eksempel,
da hans læremester havde fortalt ham,

at han skulle bære vand og fylde
heksekedelen, fik han den strålende idé

at vække et kosteskaft til live,
som kunne bære vandet for ham.

Det fungerede meget godt,
til at starte med.

Desværre havde han glemt
den trylleformular,

der kunne få kosteskaftet
til at holde op med at bære vand,

og således havde han begyndt noget,
han ikke kunne stoppe.

Hr. Stokowski, hr. Stokowski...

Tillykke!

I lige måde, Mickey.

Mange tak!

Hej så længe!
Vi ses!

Farvel.

Da Igor Stravinskij
skrev balletten Forårsofret...

Jeg gentager,

da Igor Stravinskij
skrev balletten Forårsofret,

var hensigten
at "beskrive primitivt liv".

Walt Disney og hans tegnere
har taget ham på ordet.

I stedet for at vise balletten
på den originale måde,

som en række stammedanse,
har de anskuet den som et billeddigt

om livets opståen.

Og den historie, som De vil se,

er ikke resultatet af nogens fantasi.

Det er en nøjagtig gengivelse af det,
der efter videnskabens mening skete

i de første milliarder af år
af vor klodes eksistens.

Videnskab, ikke kunst,
skrev scenariet til denne film.

I følge videnskaben
var de første levende ting her

enkeltcellede organismer,

bittesmå hvide eller grønne klatter
ikke af noget bestemt,

der boede i vandet.

Og som aldrene gik,
begyndte havene at sværme

med alle mulige havskabninger.

Til sidst, efter omkring en milliard år,

kravlede visse fisk,
som var mere ambitiøse end andre,

op på land og blev de første padder.

Og så, for adskillige
hundrede millioner af år siden,

tog naturen en anden retning
og skabte dinosaurerne.

Navnet "dinosaur"
stammer fra to græske ord,

der betyder "frygteligt firben".

Og det var de i hvert fald.

De fandtes i alle former og størrelser,

fra små, kravlende uhyrer
omkring på størrelse med en kylling

til hundredtons mareridt.

De var ikke særlig kvikke.

Selv de største havde kun
en hjerne som en due.

De levede i luften og i vandet,
og også på land.

Som regel var de vegetarer,

ret venlige
og lette at komme ud af det med.

Men der var dog mobbere
og gangstere blandt dem.

Den værste af dem, den brutale fyr,
der kaldtes tyrannosaurus rex,

var nok den ondeste dræber, der
nogen sinde har vandret om på jorden.

Dinosaurerne var skabningernes
overhoveder i omkring 200 millioner år.

Og så... Tja, vi ved ikke helt,
hvad der skete.

Nogle videnskabsfolk mener,
at store tørkeperioder og jordskælv

gjorde verden
til en gigantisk støvbunke.

I hvert fald
blev dinosaurerne udslettet.

Det er der, vores historie slutter.

Hvor den begynder er på en tid,
der er så uendeligt langt tilbage,

da der slet ikke var liv på jorden.

Kun dampskyer,

boblende have og eksploderende vulkaner.

Forestil Dem nu, at De er ude i rummet

milliarder af år tilbage i tiden

og ser ned på denne ensomme,
forpinte planet,

der hvirvler gennem det tomme rum.

Og nu følger en 15 minutter lang pause.

Før vi begynder
på anden del af programmet,

vil jeg gerne præsentere

et af de vigtigste elementer i Fantasia.

Han er meget sky og tilbagetrukket,

og jeg stødte på ham
ved Disney-studierne.

Jeg indså pludselig,

at han ikke blot er et uundværligt
medlem af organisationen,

han er også en sand mester, hvad det
hvide lærred angår, som ingen her

har lagt mærke til.

Det er derfor
min store fornøjelse at præsentere...

lydsporet.

Kom nu.

Ikke så genert.

Det var godt, lydspor.

Jeg har bemærket, at hver smuk lyd

danner et lige så smukt billede.

Vil lydsporet være så rar
at frembringe en lyd?

Kom nu.
Bare en eller anden lyd.

Det var nu ikke lige det,
jeg havde tænkt mig.

Kan vi ikke se og høre harpen?

Så en af strygerne.
Måske violinen?

Og så et blæseinstrument... fløjten.

Meget smukt.

Og så skal vi have
en messingblæser. Trompeten.

Helt fint. Og hvad så med
et dybt instrument, fagotten?

Bliv ved, bliv ved.
Gør det færdigt.

Til slut kan vi se
på nogle af slagtøjs-instrumenterne.

Først stortrommen.

Mange tak for det.

Beethovens sjette symfoni
kaldte han for Pastoralen.

Et af de få af hans værker,

der fortæller noget
i retning af en historie.

Han var en stor naturelsker,
og i denne symfoni

maler han et billede i toner
af en dag på landet.

Beethoven beskriver et landskab,

som han kendte så godt.

Men hans musik rækker langt videre,

så Disney har henlagt Pastorale-
symfonien til et mytologisk landskab.

Og det landskab er Olympus-bjerget,
gudernes bolig.

Og her møder vi først
en gruppe fabelagtige skabninger

fra markerne og skovene,

enhjørninger, fauner,
pegasus, den flyvende hest,

og hele hans familie, satyrerne,

disse sære skabninger,
som er halvt menneske, halvt hest.

Og deres kærester, satyretterne.

Senere møder vi en gammel ven,
Bacchus, vinguden,

der præsiderer over et drikkelag.

Festen bliver afbrudt af uvejr.

Og her ser vi Vulkan,
der smeder tordenkiler

og giver dem til gudernes konge, Zeus,

som spiller dart med dem.

Når vejret klarer op,
ser vi Iris, regnbuegudinden.

Og Apollo, der kører
sin solkaret hen over himmelen.

Og så Morfeus, søvnguden,

der dækker alt med sin natkappe,

mens Diana,
der bruger nymånen som en bue,

skyder en ildpil af sted,
der overdækker himmelen med stjerner.

Det næste er en af de mest berømte
og populære balletter nogensinde.

Timernes dans
fra Ponchiellis opera La Gioconda.

Det er en opvisning i dagens timer.

Vi ser først
en gruppe dansere i kostumer,

der minder om det sarte lys ved daggry.

Så træder en anden gruppe ind,

udklædt til at repræsentere
den skinnende sol ved middagstid.

Når de trækker sig tilbage,
træder en tredje gruppe ind

i kostumer, der minder om de sarte toner
i den tidlige aftenstund.

Og så en sidste gruppe,
alle i sort, de dystre nattetimer.

Pludselig bryder orkestret ud
i en fantastisk finale,

hvori de mørke timer overvindes
af lysets timer.

Det hele udspiller sig
i den store sal med tilstødende have

på den venetianske adelsmand
Alvise Badoeros slot.

Sidste nummer i Fantasias program

er en sammenstilling af to stykker,
som er så vidt forskellige

i opbygning og stemning,
at de forenes som fuldkomne modpoler.

Det første er En nat på Bloksbjerg

af en af Ruslands største komponister,
Modest Musorgskij.

Det andet er Franz Schuberts
verdensberømte Ave Maria.

I musik og billeder skildres

kampen mellem
det profane og det åndelige.

Bloksbjerg er i følge traditionen

et samlingssted
for Satan og hans følgesvende.

Her på Valborgs aften,
som svarer til Halloween,

samles ondskabens skabninger
for at tilbede deres mester.

Under hans forhekselse
danser de som rasende,

indtil daggryets frembrud
og lyden af kirkeklokker

får den djævelske hær til at luske
tilbage til deres mørke boliger.

Og så hører vi Ave Maria
med beskeden om triumfen

af håb og liv
over fortvivlelsens og dødens magt.