All language subtitles for Body.of.Deceit.2015.NORDiC.1080p.WEB-DL.H.264.DD5.1-TWA.da

HoundDawgs EXCLUSiVE PREMiERE

Vi skal nok overholde deadlinen.

Hun har bare haft det lidt svært.
Det er ikke noget særligt.

Det ved jeg, og jeg skal nok prøve
at få hende ud herfra.

Vi finder nogle nye omgivelser, ja.

Bare rolig. Det skal nok gå.

Hun er klar nu. Jeg kan se hende.
Har jeg måske løjet for dig før?

Okay.

Okay.

Farvel.

- Skal du ud?
- Ja.

Jeg skal til møde.
Jeg fortæller dig om det senere.

Skat.

Du gætter aldrig, hvem jeg mødte i dag.

Jeg mødte en fantastisk forfatter.
Han er en ren kamæleon, ligesom dig.

Du vil blive rigtig glad
for at møde ham.

Vi har kun to måneder.

Hvis vi ikke afleverer til tiden,
river de kontrakten i stykker.

Det ved jeg godt. Jeg kan bare...
Jeg kan ikke længere finde min stil.

Jeg kan ikke se forskel på de bøger,
som Norman har skrevet, -

- og dem, jeg har skrevet.

Nemlig. Og det er derfor,
man betaler dig så godt.

Men det er ikke det samme.

Med Normans bøger kunne jeg
mærke følelserne bag ordene.

Skat, du tager ikke dine piller.

Hvis du ikke tager dem, kommer du
aldrig over det, der skete for dig.

Max...
jeg kan ikke længere huske noget.

Det er, som om der ikke er noget
inde i mig bortset fra -

- et stort, mørkt tomrum.

Undskyld. Jeg ved godt, at det her
også må være hårdt for dig.

Og jeg er glad for,
at du har skaffet mig mere tid.

Hvad gør vi, Max?

Det ved jeg ikke.
Det er jo dig, der skal...

Nej.

Nu spørger jeg dig.

Hvad gør vi?

Vi får ham forfatteren til
at skrive bogen færdig.

Vi afleverer til tiden, og jeg lover,
at ingen kan se forskel.

Og med den næste... Ja, vi må se.

Eller også -

- så tager vi tilbage.

Snup et glas.

Alt i orden?

Ja. Jeg er lidt træt,
men har det fint. Hvad med dig?

Godt, du tog tilbage. Man må tackle
fortiden, selvom minderne er grimme.

- Også når man ikke har nogen minder?
- Især i den situation.

Kom.

Undskyld, jeg ikke tog imod jer.
Jeg var ude at købe ind og troede...

- Fint nok. Alt ser ud som sidste år.
- Her sker ikke store forandringer.

- Bureauet sagde, du hedder Sarah?
- Sara.

Det er min dejlige kone, Alice.
Og bureauet sagde også, du bor her, -

- så du skal bare sørge for
at få det bedre og gøre bogen færdig.

Tak for blomsterne.
Hvide roser er mine...

Yndlingsblomster, det ved jeg.

Jeg henter bagagen.

Det klarer jeg. Jeg skal lige ringe.
Vis Alice hendes værelse.

Jeg sætter lige det her ud i køkkenet.

Bare rolig, Alice.
Det skal nok gå alt sammen.

Jeg hører, du er forfatter.

Ikke rigtig. Jeg kunne godt
tænke mig at blive det, men...

- Hvad laver du så?
- Jeg skriver skam.

Men jeg har bare ikke noget
at vise frem.

- Forstår du?
- Ikke helt.

Jeg skriver det, andre beder mig om
at skrive i deres navn.

- I USA bliver vi kaldt ghostwritere.
- Det lyder nu stadig spændende.

Læser du?
Jeg mener: Kan du lide at læse?

Ikke så meget. Mest blade,
nogle gange bestsellere.

- Kender du Norman Dunst?
- Kun af navn.

- Er du herfra?
- Jeg er født her.

Jeg har aldrig været i udlandet.

Jeg vil gerne være skuespiller
i Los Angeles.

Jeg har ikke lyst til at tilbringe
resten af livet her på øen.

Nej, lad det være.
Det skal jeg nok ordne.

Okay, skal jeg gøre
et bad klar til dig?

Nej... jeg tror,
at jeg lægger mig lidt.

- Nå ja, selvfølgelig.
- Nej, faktisk...

Jeg tror, jeg vil skrive lidt.
Det er jo derfor, jeg er her.

Men hold du bare fri.
Jeg klarer mig. Tak.

Okay.

Det ville være sjovt at bede en anden
skrive bogen, som man bad dig skrive.

- Sjovt? Hvordan?
- Hvor er din humor blevet af?

Du giver bogen videre til en anden,
og så står folk i kø for at købe den.

Det er ren Marx Brothers.

Hvordan har Norman det egentlig?

Det skulle ikke undre mig, hvis vi en
dag hører, han har myrdet familien.

Det ville desværre også
være enden for os.

Jeg pjatter bare, skat.
Han er spritstiv som altid.

Det eneste,
der holder ham i live, er dig.

Undskyld, jeg er bare... træt.

Det forstår jeg godt.
Lad os gå i seng, okay?

Er det her virkelig mit hus?

Hvordan kan det være,
jeg ikke kan huske noget som helst?

Du lå i koma i to uger.

Det ved jeg, men det føles bare,
som om... det er væk.

- Jeg er bange, Max.
- Det ved jeg.

Kom, lad os gå i seng.

Okay.

Max.

Max, jeg kan ikke finde mine piller.
Jeg ved, at jeg tog dem med.

Jeg har recepten og tager på apoteket
i morgen. Prøv at få sovet lidt.

Hej.
Tre af dem der, tak.

Tak.

- Mange tak.
- Tak. Farvel.

- Godmorgen, frue. Kaffe?
- Ja tak.

Og lad være med at sige frue.
Så føler jeg mig gammel.

- Bare sig Alice.
- Ja, frue... Jeg mener Alice.

- Frisk juice, frugtsalat, yoghurt.
- Det er perfekt. Tak.

Hvad skete der, Alice?

- Der var nogen i badeværelset.
- Her er ikke nogen. Det er bare mig.

- Er du sikker på, hvad du så?
- Ja, nogen kiggede på mig.

Måske er det bare minderne,
der vender tilbage.

Det skal du ikke tænke på.

- Her er dine piller. Tag dem.
- Tak.

Slap af, skat.
Der sker ikke noget.

Tak.

Så er du ham? Føler og tænker du
mere eller mindre som ham?

- Hvordan fungerer det?
- Jeg har læst alle hans bøger.

Forlaget sender mig et rids
af plottet og masser af noter.

Vi har møder med redaktørerne,
og så går jeg i gang.

Og jeg har lovet
ikke at fortælle det her til nogen.

Wow. Er det svært?

At skrive i en andens navn fik mig
til at føle mig mere fri. Forstår du?

- Hvorfor ikke skrive i eget navn?
- Jeg er ikke typen.

Jeg dur ikke til
at skabe historier og personer.

- Jeg er bedre til at efterligne.
- Mon dog?

Hvad forskel gør det egentlig?
Identitet er noget abstrakt noget.

Selv når vi er os selv,
efterligner vi ubevidst andre.

Hvordan ved du, hvor langt
du skal gå, når du skriver?

Skal du ikke føle med dine personer,
for at det virker?

Norman sagde, at personerne har deres
grunde, men også deres hemmeligheder.

Synes du også det?

Vidste du, at det her er mit hus?

Og jeg kan slet ikke huske det.

Sidste år, hvor jeg var her med Max,
arbejdede jeg på en bog, -

- og jeg kom ud for
en forfærdelig ulykke på kystvejen.

Jeg røg i koma, -

- og to uger senere vågnede jeg op
på et hospital i L.A.

Det var i hvert fald,
hvad man fortalte mig var sket.

Hvem fik du besked på at være?

Jeg pjatter bare.
Jeg ved godt, at du er dig.

- Arbejdet kalder. Tak for snakken.
- Tak for juicen.

Elsker du din mand?

Wow... sikke et spørgsmål.

Har han da lagt an på dig?

Det ville jeg nu godt kunne forstå.

Du er smuk.

Jeg vil læse bogen.

Tak.

- Claudia. Hvordan går det?
- Du har fået fat i den forkerte.

- Jeg glemmer ikke et ansigt som dit.
- Beklager. Du er galt på den.

Godmorgen, Alice. Du kom jo ikke ned,
så nu får du morgenmad på sengen.

Pas på. Den er varm.

Er der noget galt?

Hold nu op, Sara. Det er pinligt.

- Hvad snakker du om?
- Lad os få noget på det rene.

Jeg finder mig i meget,
men ikke det her.

Jeg bliver nødt til
at tale med min mand.

Hun er bare en pige fra byen.

- Er hun din kæreste?
- Nej.

Er du forelsket i hende?

Hvorfor så du på mig på den måde?

Undskyld, det var nok, fordi...

I stedet for at blive forskrækket
over at se dig blev jeg ophidset.

- Hun må ikke komme her mere. Okay?
- Ja, selvfølgelig.

TIL MAX

Hvordan har du det?

Som om jeg for første gang besøger
et sted, jeg allerede har været.

- Som et deja-vu.
- Sikkert.

Tak.

Tak.

- Hvad synes du om hende?
- Hun virker rigtig rar.

Har hun fortalt dig om sine planer om
at blive skuespiller i L.A.?

Endnu en skuespiller i L.A.?
Hvor originalt.

Ja, ikke?

Jeg tager til London i morgen.
Det er bare et par dage.

Nå, hvorfor det?

Kontakter, PR. Mens vi er her,
er alle andre i London.

- Okay.
- Jeg vil læse lidt.

- Ville din mand ikke have kaffe?
- Du kan bare drikke den. Sid ned.

Jeg fortalte dig ikke det hele
om ulykken sidste år.

Der var en, der døde.

Nogle gange bliver jeg helt ødelagt
af at tænke på det.

Og andre gange
har jeg en følelse af, -

- at man bare har opdigtet det hele
for at narre mig, -

- så jeg mistede kontrollen over
mig selv, og man kunne udnytte mig.

Kan du virkelig ikke huske
noget som helst?

Jeg ville ønske,
at jeg kunne hjælpe dig.

Det ved jeg. Det kan jeg se.

For et nyt venskab.

Og en ny begyndelse.

Hej.

Jeg har ikke tænkt mig at springe ud,
hvis det var det, du troede.

Hvad, hvis jeg ville skubbe dig?
Det havde du vist ikke tænkt på.

Her er øde. Og den stærke strøm gør,
at man først finder dig længe efter.

- Hvorfor skulle du gøre det?
- Folk gør så mange mærkelige ting.

Jeg kunne ikke finde på at skade nogen.

Det siger folk altid.

Vi er gode mennesker, fordi der ikke
er nogen grund til andet.

Men når der er det,
bliver tingene mere spegede.

- Bør jeg være imponeret eller bange?
- Det er op til dig.

Er du amerikaner?

- Ja, hvordan kunne du vide det?
- Din accent.

Nå ja. Dumt af mig.

Nå, jeg skal ikke tage mere
af din dyrebare tid.

Du ser træt ud.
Vil du have et lift?

Tak for liftet.
Det var pænt af dig.

I stedet for at myrde mig
gav du mig et lift.

Bliv nu ikke forvænt med det.

VI SES OM ET PAR DAGE
KÆRLIG HILSEN, MAX

Nå, du er kommet tilbage.
Jeg har gjort badet klar til dig.

Tak.

Hvad vil du helst have?
Citronverbena eller mælk og honning?

Du bestemmer.

Mælk og honning. Sød og varm.

Jeg har tænkt på noget.

På hvad?

Jeg vil tage dig med hen et sted.

Jeg vil give dig en gave.

- En gave? Hvorfor det?
- Bare fordi du er dig.

Hvor skal vi hen?

Du må vente og se.

- Du holder mig på pinebænken.
- Det er jo en overraskelse.

Ja, men jeg hader overraskelser.
Sig nu, hvor vi skal hen.

Jeg har tænkt på dit ar,
og at du altid prøver at skjule det.

Der er noget smukt ved alt, selv et ar.

Og?

- En tatovering?
- Bare noget småt. Måske en blomst.

Hvis du gør det til noget smukt,
accepterer du måske det, der skete.

Den vil minde dig om
det smukke i livet.

At alle dage er værd at leve for.

Måske kommer du til at tænke på mig,
når du ser på den.

- Max flipper ud, hvis jeg får en.
- Det var også en dum idé.

Lad os gøre det! Kom.

Den er perfekt.

For første gang i lang tid
føler jeg mig rigtig i live.

Og det er takket være dig.

Jeg tager dig med ud at shoppe.
Lad os brænde nogle penge af.

- Næ, men hvad har vi så her?
- Det er sgu et par lækre sild.

I ser ud til at være friske på hygge.
Skal vi ikke få noget at drikke?

- Gå med jer.
- Ellers slår du mig med tasken?

- Skrid med jer.
- Du er vist en værre lille vildkat.

- Løb!
- Kom nu!

Det var vildt.

Du er utrolig.

Jeg ved ikke med dig,
men jeg trænger til en drink.

- Vil du have en?
- Ellers tak.

Nå...

Hvad med at smutte i den her lille sag?

Jeg vil se, om den ser ud på dig,
som jeg forestillede mig.

Har du da tænkt på mig?

På måder, du ikke engang tør drømme om.

I aften bytter vi roller.

Siger du det?

Jeg bestemmer,
hvornår du må røre ved mig.

Sig, at du vil have mig.

Jeg vil have dig, Sara.

Og nu vil jeg elske med dig.

Jeg vil have, at du ser på.

- Hallo?
- Hej, skat. Sover du stadig?

- Hvad er klokken?
- Næsten 12. Var det en dum nat?

Faktisk... så kan jeg ikke huske,
hvornår jeg sidst har sovet så godt.

Jeg har nogle rigtig dårlige nyheder.

- Norman har forsøgt selvmord.
- Norman har hvad?

Det lykkedes næsten.
Han har det rigtig dårligt.

Jeg må gå nu, men jeg fortæller dig
det hele, når jeg kommer hjem. Okay?

Sara?

Sara?

Sara?

Hallo?

Sara?

Det er Sara. Jeg kan ikke tage
telefonen, men læg en besked.

Fandens.

Sara?

- Jeg vil give dig en gave.
- Jeg føler mig rigtig i live.

Er du okay?

- Hvad laver du her?
- Du tabte noget i går.

Jeg fandt det ved porten og tænkte...

- Det må være faldet ud af din lomme.
- Jeg havde ikke noget i... lommen.

Det er min håndskrift.

Men jeg kan slet ikke huske,
hvad det her...

Undskyld.
Må jeg byde på noget at drikke?

Ja tak, det kunne jeg godt tænke mig.

Undskyld, jeg er ikke særlig
godt selskab lige for tiden.

Jeg har det bare ikke så godt.

Bor du her alene?

Nej, nej, der er også min mand, Max,
men han er på forretningsrejse.

Og en kvinde arbejder her også,
men hun er nok ude at købe ind.

- Hvad er det, du lider af?
- For tiden... alt.

Jeg synes,
folk er smukkest, når de lider.

- Mener du det?
- Ja.

Jeg mener, at lykken er en løgn.

Nå, jeg må videre,
så jeg overlader dig til din lidelse.

- Du har jo ikke drukket noget.
- Jeg kan ikke lide iste.

Sara, hvor har du været?
Jeg kunne ikke finde dig.

- Kender du ham?
- Jeg må fortælle dig noget.

- Norman har forsøgt selvmord.
- Forfatteren?

Ja, og jeg er helt ude af den,
selvom jeg kun har mødt ham få gange.

Jeg så syner udenfor,
eller måske var det bare minder.

- Men jeg har det ikke godt, Sara.
- Det skal nok gå alt sammen.

Men jeg har det underligt, som om jeg
er ved at blive ham eller omvendt.

- Det er meget forvirrende.
- Men du er ikke ham.

Og du er ikke ved at dø.

Jeg har udført testen,
kriminalassistent.

Pillen er ikke fra en læge.

- Hvad mener du?
- Det er ikke just mod depression.

- Hvad er der da i?
- LSD. Der er dømt dårligt trip.

- Hej. Hvad er der sket?
- Hej.

Jeg ville købe morgenmad,
og så brød skidtet sammen.

- Må jeg kigge en gang?
- Værsgo.

Det ser faktisk ud,
som om du ved, hvad du laver.

Jeg voksede op på en gård,
og min far lærte mig at lave biler, -

- før jeg kunne læse. Han ville have
en søn, selvom han ikke sagde det.

Man skal ikke skue hunden på hårene.
Du er en kvinde med mange evner.

Ja, det er jeg.

- Vand. Har du noget?
- Ja.

Sådan.

Så burde den være klaret.

Vil du have et lift hjem?

Nej, jeg tror, jeg løber lidt mere.
Al din dejlige mad gør mig tyk.

Du kan ikke blive tyk,
selv hvis du prøvede.

Jeg kender også en bedre måde
at brænde kalorier på.

- Den måde lyder god.
- Lad mig vise dig mit yndlingssted.

Du er svær at sige nej til.

- Tager du alle dine kvinder herop?
- Nej, kun de udenlandske.

I er nemmere at imponere.

- Så hvad med os?
- Godt spørgsmål.

Hvis Norman dør, bliver det hårdt.

Jeg må tage tilbage til L.A., -

- og alt bliver endnu mere bøvlet,
end det er i forvejen.

Det var jo kun et spørgsmål om tid,
før du tog hjem.

Det var en affære.
Lad det bare blive ved det.

Men jeg vil ikke tage hjem.
Efter ulykken var alting gråt.

- Nu er det i farver.
- Så bliv.

Bliv her hos mig.

Det kan jeg ikke.
Jeg må tilbage og ordne tingene.

Og hvem ved? Måske skal jeg
finde mig en ny Norman.

Jeg vil bare ikke miste dig.

Du kender mig jo ikke.

Hvad nu, hvis du finder ud af,
at jeg ikke er den, du troede?

Den risiko løber jeg gerne.

Og Max?

Jeg har nok aldrig
været forelsket i ham.

Jeg har nok mere været afhængig af ham.

Så tag mig med dig.
Vær afhængig af mig, Alice.

- Gør jeg det rigtigt?
- Nu skal jeg vise dig det.

Du skal bare trykke forsigtigt ned.
Sådan. Ja.

Det er sværere, end det ser ud.

Alice.

Du... er tidligt hjemme.
Hvordan har han det?

- Har du fået skrevet noget?
- Jeg spurgte dig om Norman.

Det ved jeg godt.
Han klamrer sig fandeme til livet.

Hvad nu, hvis han dør?

Du er nødt til at få bogen færdig.
Skriv hvad som helst.

- Bliv nu bare færdig.
- Jeg kan ikke.

Jeg prøver, men jeg har
det ikke godt. Der er noget galt.

- Jeg ser syner. Pillerne dur ikke.
- Det er bare undskyldninger.

Vi skulle aldrig
være taget tilbage hertil.

- Nej, nej...
- Det var alt sammen min skyld.

Han dør.

Hold nu kæft.

Vi må kontakte den anden forfatter.
Jeg booker billetter i morgen...

Du hører ikke efter, Max.
Jeg rejser ingen steder.

Hvad? Hvorfor ikke?

Jeg...

Jeg vil ikke miste hende.

Miste hvem?

- Sara.
- Hushjælpen?

- Jeg tror, jeg er forelsket i hende.
- Hør lige dig selv.

Hvad mener du med,
at du er forelsket i hende?

Har du knaldet med hende?

Har du knaldet med hende?

Sara!

Sara!

Hent dine ting,
og forsvind med det samme.

- Jeg vil tale med Alice.
- Hent så dine ting.

Det er mit hus, og du er fyret. Nu!

- Eller skal jeg ringe til bureauet?
- Det behøver du ikke.

Nej! Nej... Sara, vent!

Vent, Sara! Det skal nok gå.
Jeg taler med ham.

- Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte på.
- Jeg ordner det.

Han ringer til mit bureau,
og så er det slut.

Fandens. Du kunne ikke tillade dig
at smide hende ud.

Hvad skulle jeg gøre? Sidde og se på?
Du har ødelagt det for os.

- Du har kvajet dig.
- Hun kan hjælpe mig, Max.

Hvordan det?
Du er jo syg i hovedet.

- Du forstår ikke.
- Nej, det gør jeg ikke.

Hvor skal du hen?

Jeg flytter på hotel, til jeg har
fundet et fly hjem. Det er slut.

Max... Max, vent.

Vent, vent...

- Jeg ville ikke såre dig.
- Du har ødelagt det for os.

Som du ødelægger alt.

Sara, tag den nu, tag den nu.

Det er Sara. Jeg kan ikke tage
telefonen, men læg en besked.

Pis. Hvem ringer?

- Hvad er der galt?
- Grimme tanker.

Som?

Glem det. Du forstår det ikke.

Så hvad gør vi nu?

Nu er det kun dig og mig.

Bare slap af.

- Jeg har ventet længe på det her.
- Jeg vil ikke knalde. Lad mig være.

Max, jeg vil ikke.
Lad mig nu være.

Gider du ikke knalde?
Det kommer du til alligevel.

Det er Sara. Jeg kan ikke tage
telefonen, men læg en besked.

Hej, Sara, det er mig.

Max har forladt mig.

Jeg vil rigtig gerne se dig.
Jeg vil røre ved dig, smage dig.

Max er flyttet på hotel.
Jeg tror, jeg ved, hvor han er.

Jeg tager derhen nu og sikrer mig,
at han er okay.

Men... jeg vil rigtig gerne
være sammen med dig.

Jeg elsker dig, kun dig.

Vil du ikke godt komme hjem?

Farvel.

- Hvad kan jeg gøre for Dem, frue?
- Min mand har vist tjekket ind her.

Ja, lige et øjeblik.

Jeg laver lige et nøglekort til Dem.
Har De nogen bagage med?

Om jeg har nogen bagage? Nej, jeg har
dårlig min forstand med mig i dag.

Værsgo. Værelse 25,
lige ned ad gangen til venstre.

Og her gik jeg og troede,
at du ville være helt ude af den.

Hvad fanden laver du her?

Sara?

- Jeg forstår ikke det her.
- Alice, du skulle ikke...

Hvad var det, jeg ikke skulle vide?

At du kneppede min mand?

Du har kendt ham hele tiden, ikke?
I var allerede sammen.

Og os to?
Var det hele bare en syg leg?

- Nej, Alice!
- Jeg væmmes ved jer.

Og dig...

Du har virkelig såret mig.

- Pis.
- Det her er forfærdeligt.

- Nye planer.
- Jeg ved ikke rigtig.

Måske er vi gået for langt.
Det er ikke i orden.

Du får alt, hvad du ønsker dig,
ligesom jeg lovede. Jeg tænker lige.

Det er slut.
Jeg vil ikke være med i det mere.

Men du er en stor del af det her,
og hun tager dig ikke tilbage.

Du var noget godt i hendes liv
og snød hende.

Vi snød hende, Max.
Jeg gjorde bare, som du sagde.

Jeg kvajede mig.

Hun fortjener ikke det her.

Pigen blev sikkert slynget ud mod
klipperne i faldet... eller i havet.

Vi lukkede aldrig rigtig sagen,
men det ved du sikkert.

Jeg får så småt samlet brikkerne.

- Vi fandt aldrig liget.
- Hvad vil du gøre?

- Mig?
- Ja.

Jeg vil finde ud af, hvad der skete.
Jeg er ikke typen, der bare giver op.

Og hvad med dig?

Du må hellere få den her.

Den kan måske hjælpe dig.

Tak.

Hallo?

Okay. Hvem er det?
Jeg kommer ned nu.

Jeg kommer tilbage om lidt.

- Kender jeg dig?
- Sid ned. Det tager kun et øjeblik.

Jeg er her angående den pige,
der er på dit værelse, Sara Borg.

Som du ganske sikkert husker, -

- døde hendes tvillingesøster
i en bilulykke sidste år.

Det var din kone,
der kørte bilen, ikke sandt?

Og?

Og som du sikkert ved,
blev hendes lig aldrig fundet.

Ser du...

I sådan en sag, hvor der jo er
stor lighed mellem søstrene, -

- og der ikke er nogen slægtninge,
som kan vidne, -

- er det svært at afgøre med
sikkerhed, hvem af søstrene der døde.

Jeg har allerede
fortalt politiet alt det, jeg ved.

Så medmindre du har noget at fortælle
mig, hvilket du vist ikke har, -

- så siger jeg tak for snakken.

Møgkælling.

Pis. Hvem ringer?

- For helvede!
- Alice!

Så huskede du det til sidst.

Jeg tænkte nok, du var her.
Jeg håber ikke, at jeg forstyrrer.

Skulle du til at hoppe,
eller kunne du ikke beslutte dig?

Det er dit problem, Alice. Du kan
ikke engang træffe en nem beslutning.

Du kan ikke skrive en historie.

Du skriver det, andre beder dig skrive.

Og du gør det i deres stil,
så ingen lægger mærke til det.

Hvad var det nu, Norman sagde?

- Personerne har deres grunde...
- Men også deres hemmeligheder.

Også deres hemmeligheder.
For resten...

- Norman er død.
- Hvorfor gør du det her?

Når jeg har scoret livsforsikringen,
sagsøger jeg Normans arvinger -

- og beviser, at rettighederne
til de sidste bøger tilhører dig.

Bestsellere,
solgt i flere millioner eksemplarer.

Og glem ikke alle vores aktiver.
Det må da batte noget, ikke?

Hvad med Sara?

Tiden er inde, Alice. Det bliver
en fin måde at sige farvel på.

Meget dramatisk.

Farvel, Alice.

Undskyld, Alice. Jeg er frygtelig ked
af det, jeg har gjort.

Tilgiv mig.

Denne gang kommer vi videre.

Væk, fordømte plet! Væk, siger jeg!

En, to...

Men så er det jo på tide at gøre det.

Helvede er skummelt.

- Hej.
- Hej.

Må jeg komme ind?

Tak.

Ikke dårligt.

- Leder du stadig efter hende pigen?
- Jeg håbede at kunne tale med Alice.

Hun er ikke hjemme,
men hun kommer snart.

- Du kan vente, hvis du har lyst.
- Ja tak.

Jeg fortsætter med at øve.

Føj, min herre, føj!
Soldat og dog frygtsom?

Macbeth.

- Imponerende.
- Jeg er vild med Shakespeare.

Jeg skal til prøve,
og det her føltes perfekt.

Læser du til skuespiller?
Interessant.

Hvorfor dog nære frygt, når ingen
kan drage vor magt til ansvar?

- Alice viste mig videoen.
- Det må have været mærkeligt.

Den er gribende. Tænk, at den gamle
mand havde så meget blod i sig.

Sært, at det ikke ødelagde
jeres forhold.

Tværtimod. Det gjorde os stærkere.

Det er en slags følelsesmæssig
noget for noget, ikke?

Har du fundet ud af noget nyt,
som end ikke jeg kender til?

Jeg så, hvad der skete på skrænten.

Han ville måske have skudt hende,
men nåede det ikke.

Du er vel ikke fløjet helt hertil
bare for at sige dét?

Er der andre oversete detaljer
på videoen?

Fremstå som den uskyldige blomst, -

- men vær slangen under den.

- 1. akt, 5. scene.
- Du får lige noget at drikke først.

Måske vil det være godt
med et glas iste.

Jeg mangler stadig at finde ud af,
om du er Claudia eller Sara.

- Måske finder jeg aldrig ud af det.
- Siger du, jeg dræbte min søster?

Gjorde du?
Eller har hun aldrig fandtes?

Af en provinsstrisser at være
har du en ret livlig fantasi.

Men jeg ved godt,
hvad der er lovligt og ulovligt.

Og for resten hader jeg iste.

Hvad fanden gør vi nu?

Det er okay. Jeg ved, hvem du er.

Du er jer begge,
og det har jeg det fint med.

Hjælp mig med at flytte liget,
før det pletter gulvet til.

Hej, hvordan går det?
Hvad hedder du?

Kristina.

Med K eller C? K, okay.

Jeg håber, du kan lide bogen.
Farvel.

Goddag. Hyggeligt at møde dig.
Hvad hedder du?

- Alexia.
- Hvordan staves det?

- Jeg er en rigtig stor fan.
- Tak.

Jeg er glad for, du kan lide
mine bøger. Hav en god dag.

- Hej.
- Hej.

Hvad hedder du?

Jeg er glad for, du synes om bøgerne.
God fornøjelse. Farvel.

Hej med dig.
Hyggeligt at møde dig.

Hvad hedder du?
Denny? Med Y eller I-E?

Team Wild Animals Only Released On:
www.HoundDawgs.org

Oversættelse: Brian Christensen
Scandinavian Text Service 2017