Original subtitles

Hvad gør det ved et barn, at en mor altid er ked af det -

- men som ikke vil forklare hvorfor?

- Det ville ødelægge alt. - Ja, for dig, mor.

Du har løjet om det mest betydningsfulde i mit liv.

"Jeg puttede barnet i en skotøjsæske. Æsken havde en særlig betydning."

Hvilken særlig betydning havde den?

Jeg har aldrig talt om Kai.

- Han var min første elsker. - Jeg tror, han er far til barnet.

Du kan lige vove på at tale med min familie.

- Du bliver nødt til at tale. - Der er ikke mere at tale om!

Det er mine tårer, du sluser med.

Jeg er ikke din mor.

Jeg er alles mor.

Jeg kan ikke se dig. Jeg kan ikke se dig. Sådan er det.

- Rikke? - Hej, hej.

- Hey! - Hvad laver du, Leo?

Nej! Lad være med at slå mig, Leo.

- Far, det er omvendtsdag. - Det er omvendtsdag.

Vil du ikke være med?

- Drømte du noget spændende i nat? - Hvad?

Drømte du noget spændende i nat?

- Drømte du noget spændende? - Hvorfor?

Prøv at kigge på stolen.

Nej!

- Hvorfor vækker du mig ikke? - Jeg prøvede to gange.

Ikke godt nok åbenbart!

Hvad så, mormor? Er du gået helt i stå?

- Vi skal være i retten om en time. - Nej.

- Jeg føler mig lidt sløj. - Har du ondt nogen steder?

Ja.

I rüfen.

Det skal nok gå fint.

Du skal bare svare på mine spørgsmål, så er alt godt.

Hvad mener du med "alt godt"?

Vi får belyst din sag fra alle sider.

- Hvad er det, du laver? - Hjælper dig med at få tøj på.

- Jeg skal da ud og vaskes først. - Nå ... undskyld.

- Det er vigtigt, jeg får min straf. - Det er min pligt at sørge ...

Jeg skal have min straf. Det er det eneste, du skal sørge for.

- Hvor skal de andre sidde? - Hvem?

- Tina og dem. - De kommer til at sidde derude.

- Hvad med Tina? - Er du sikker på, hun kommer?

- Skal jeg ringe til hende? - Nej, lad bare være med det.

Værsgo at sidde ned.

Nu vil anklagemyndigheden læse anklageskriftet højt.

Høje ret, ærede nævninge.

Martha Kristine Nielsen sættes under tiltale ved Retten på Frederiksberg -

- til straf for overtrædelse af straffelovens paragraf 237 -

- manddrab, ved den 4. december 1951 at have dræbt sit barn -

- født den 4. december 1951.

Sådan der.

- Vil du lige åbne din taske? - Er der noget galt?

Jeg skal bare lige tjekke.

- Det er bare mit strikketøj. - Det må du desværre ikke medbringe.

- Det er bare en sweater. - Den holder vi, til du er tilbage.

Mumificeret spædbarn med en alder svarende til cirka 39. fosteruge.

Spædbarnet vurderes til at have været levedygtigt ved fødslen -

- men dødsårsagen har ikke kunnet fastslås ved obduktionen.

Tiltalte er i forbindelse med denne sag blevet mentalundersøgt.

Den peger hverken på, at hun er dement eller personlighedsforstyrret.

Det er derfor anklagemyndighedens opfattelse, at tiltalte vidste -

- hvad hun foretog sig, og derfor skal straffes for manddrab. Tak.

Nu skal vi til afhøringen af den tiltalte.

Du må gerne tage plads i midten.

- Du skal derop og sidde. - Ja.

Den 19. februar er politiet på besøg i tiltaltes ejendom. Er det korrekt?

- Du skal svare hende. - Ja.

Ved du, hvorfor politiet er i ejendommen den dag?

Ja.

De har fundet et lig. Et barnelig.

Ifølge politiet kommer du med en tilståelse.

Hvad fortalte du dem helt præcist?

- At det var mit barn. - Sagde du andet?

At jeg selv havde dræbt det.

Hvordan dræbte du barnet?

Jeg ...

Jeg havde født på sengen.

Der var meget blod.

Så ... jeg trak lagnet fra sengen -

- og pakkede barnet ind i lagnet.

Kan du beskrive, hvad det var, du gjorde, som tog livet af barnet?

Jeg ...

Jeg pakkede lagnet om barnet meget stramt -

- så det ikke kunne få vejret.

Var du sikker på, barnet var dødt?

Jeg sad med det i armene.

Jeg sad med det i armene, indtil jeg var sikker.

- Tjekkede du, om barnet havde puls? - Næh.

Jeg kunne mærke det.

Var du sikker på, barnet var i live, da du havde født det?

Det begyndte at græde.

Jeg ...

... måtte lægge hånden om munden på det.

Er det rigtigt forstået -

- du først holdt barnet om munden og bagefter kvalte det i lagnet?

Ja.

Jeg skal bede dig svare tydeligt på spørgsmålet.

Ja, det er rigtigt forstået.

Hvorfor dræbte du barnet?

Jeg kunne ikke have det barn.

Kan du beskrive, hvorfor du ikke kunne det?

Jeg ville gerne have en uddannelse.

Jeg ville også gerne have en familie.

Ingen mænd vil jo vælge en ung pige med et uægte barn på armen.

Er det rigtigt forstået, at du dræbte barnet -

- fordi barnet ville stå i vejen for dine fremtidsplaner?

Ja. Jeg gjorde det for min egen skyld.

Følte du dig afsløret, da man fandt liget i æsken den 19. februar i år?

Jeg følte en lettelse uden lige.

Jeg har lidt mange tab ...

... på grund af den handling, og jeg ville ønske, jeg havde haft modet -

- til at afsløre mig selv noget før.

Jeg har ikke flere spørgsmål.

Hvad sker der?

Okay. Tak.

- Hvad så? - Jeg skal tage på Rigshospitalet.

- Det er godt. - Jeg vil føde på Esbjerg.

- Så kan Isac nå det. - Så skulle du være blevet hjemme.

Av ...!

Anso, lad os nu se at komme af sted.

Du kan tage med, far. Du bliver hos mormor.

- Hun har da Rikke. - Nej, mor. Hun har brug for dig.

Kom, far.

- Jeg ringer. - Kom nu, far.

- Ja, ja. - Jeg skriver, hvis der sker noget.

Det er fint, Jesper.

Hvordan forholder tiltalte sig?

Min klient erklærer sig skyldig, men nedlægger påstand om frifindelse.

Det gøres gældende, at der ikke er tale om overtrædelse af paragraf 237.

Men af paragraf 238, hvorfor forholdet er forældet.

Anklagemyndigheden har tydeliggjort, at tiltalte i hemmelighed føder -

- og umiddelbart efter tager barnets liv.

Jeg vil fokusere på, hvad der fik tiltalte til at tage den beslutning.

Var det nemt for dig at tage livet af dit barn?

Nej, det var bestemt ikke nemt.

Det er en stor sorg at miste et barn -

- også selvom man selv er skyld i det.

Jeg vil spørge ind til, før du fødte. Hvordan var dit forhold til faren?

Det ved du godt, jeg ikke vil tale om.

- Var det et romantisk forhold? - Har hun mistet hørelsen?

Mormor ... Martha, du skal svare ...

Ved de ikke, jeg er din mormor?

Du skal bare svare, ligesom du svarede anklageren.

Jeg har ret til ikke at udtale mig.

- Skal jeg ikke spørge til Kai? - Jeg har ikke mere at sige.

- Ønsker forsvaret en pause? - Tiltalte ønsker ikke at udtale sig.

Min klient ønsker ikke at udtale sig.

Mormor, for helvede!

- Jeg forstår først din plan nu. - Det er, så du får den rette straf.

- Måske skulle du lade Gud om det. - Gud?

Ham, der styrer det hele. Er du ikke konfirmeret?

- Guds plan kommer vi ikke uden om. - Og du begynder at tale om Gud nu.

Den mindste afvigelse fra normen, så er man psykotisk eller mentalskadet.

Du vil gøre mig til offer. Frifindelse!

Jeg vil bare gerne undgå, du kommer i fængsel.

Og jeg vil bare gerne have min straf!

- Du minder om min mor. - Om din mor?!

- Man arver det, man ikke kan lide. - Det må være fra en anden.

Nu ringer jeg efter en taxa, der kører dig hjem.

- Vi ses derhjemme. - Skal du ikke med?

Nej, jeg skal passe mit arbejde.

- Jeg tror, hun er presset. - Ja. Hendes klient er utilregnelig.

Kai?

Kai? Du har en gæst.

Kommer du i morgen?

Vi har wellness-uge.

Kan man godt lade være med at komme?

Hvis ikke Martha skal ende i fængsel, så har jeg brug for, du vidner.

Sagen er bare den, at ...

... jeg har lovet Martha noget andet.

Så må du gøre op med dig selv, om du kan leve med den beslutning.

Hej, det er Isac. Jeg kan ikke svare. Læg en besked, så ringer jeg tilbage.

- Hvad har I egentlig tænkt jer? - Med hvad?

Skal I bo hver for sig, når I har en baby?

Fordi han ikke bor sammen med os, betyder det ikke, han ikke er der.

Nej, men du ved, at du er den ordentlige i det her.

Far, jeg gider ikke.

Du skal i hvert fald bare ikke have dårlig samvittighed.

Har han svaret?

De har indlagt hende på Rigshospitalet.

Nå, men skal hun så føde der?

Det går jeg da ud fra.

Ja, ja. Det bliver da spændende at få en mongol i familien.

Mor, sådan siger man altså ikke.

Min første var måske også mongol. Det kan vi jo ikke vide.

Der er meget, jeg gerne ville have gjort anderledes.

Jeg må have været frygtelig for dig.

- Det er jo næsten ikke til at bære. - Mor ...

Det var jo ikke hele tiden, du var frygtelig.

Nej, men jeg skræmte dig.

Ja.

Jeg er bare ked af, jeg ikke fik lov til at møde min morfar og mormor.

- Og dine søskende. - Dem ville du ikke bryde dig om.

Det ville jeg gerne have mærket selv.

Min mor serverede også roulade.

Og min mormor.

Sally Thomsen, er det korrekt, du er historiker med speciale i barnedrab?

Det er korrekt.

Du har især beskæftiget dig med data fra 1900 til 1950 -

- hvor 614 kvinder blev dømt for barnedrab.

Så hvis du skal sige noget om de socialhistoriske omstændigheder -

- hvad vil du så fremhæve i den kontekst, vi står i i dag?

At tiltaltes situation, da hun dræbte barnet -

- minder meget om sagerne fra dengang.

Kan du sige noget mere?

Kvinderne fødte alene på et kammer eller ned i en wc-kumme -

- vel vidende at der ventede dem et drastisk socialt fald -

- hvis barnet eller graviditeten blev opdaget.

De 614 tilfælde, du nævner, er de sager, hvor kvinderne blev dømt.

Men gennem tiderne er der blevet fundet mange barnelig -

- i skuffer, skabe, skunke, stalde og skove og søer.

Sager, som aldrig er blevet opklaret. Det var en ulykke at få et barn.

Hvorfor var det en ulykke?

Pigerne er blevet gravide uden for ægteskabet. Det blev set ned på.

Det var en helt normal samfundsmæssig antagelse -

- at de unge kvinder alene var skyld i den situation, de var havnet i.

Selvom der gerne skal en mand til at blive gravid.

Nu står vi så her i 2020 og ser på tiltalte.

Som historiker med speciale i barnedrabssager som den i dag -

- hvad er så vigtigt at understrege?

At man forstår -

- at handlingen at dræbe sit eget barn -

- sætter sig fysisk såvel som psykisk.

Tiltalte er ikke den eneste kvinde, der har gennemlevet -

- at dræbe sit eget barn for at overleve.

Og jeg mener overleve, for der er tale om overlevelse -

- når en ung tjenestepige, ugift, økonomisk skrøbelig -

- socialt og psykisk sårbar, bliver gravid.

Tusindvis af unge kvinder af laveste sociale klasse, tjenestepiger -

- har gennemlevet en lignende situation og levet med ar på sjælen.

Er forsvarets afhøring af vidnet færdig?

Så ...

Anne-Sofie, du er med på, du skal sidde stille -

- når lægen stikker?

- Det kan jeg ikke. - Jo, det kan du godt.

Jeg har lidt angst.

- Hvordan mærker du det? - Jeg er bange.

- Er det en fornemmelse, du kender? - Ja.

- Er det et anfald, der er på vej? - Jeg ved det ikke.

- Er Isac på vej? - Han er her inden for en time.

Du får lidt saft her. Sugerør kommer nu.

Vil du have en banan også?

- Hvad tror du, du bliver bange for? - For, at hun stikker forkert.

- Det kan jeg godt forstå. - Jeg har læst alle mulige historier.

Tænk hellere på, hvor mange blokader de lægger, hvor det går perfekt.

Og det gør det også i dag.

Nu kommer der en ve.

Vil du op at stå?

- Vent. - Ja.

Den kom ikke.

Føler du dig klar nu?

Mm.

Kai. Han var min første elsker.

Da vi først mødte hinanden, lå vi i sengen i flere uger.

Selvfølgelig afbrudt af, vi begge to havde et arbejde.

Så lå vi bare der og så i hinandens øjne. I evigheder.

Holdt om hinanden. Selvfølgelig.

Det er den slags, man savner nu, hvis jeg skal være helt ærlig -

- og det skal jeg jo. Ja, det er nu det værste ved at blive gammel.

Som I kan høre, er der ingen tvivl om -

- at tiltalte beskriver forholdet til Kai Johannesen -

- manden, der sidder foran jer i dag, som værende romantisk.

Nu er det nærliggende at spørge -

- hvordan vil du beskrive din relation til Martha?

Jeg kan jo ikke komme uden om, at det var romantisk.

Var du forelsket i tiltalte?

Jeg var meget forelsket i Martha.

- Kan man sige, I var kærester? - Ja, men det blev aldrig officielt.

- Hvad mener du? - Hun mødte aldrig mine forældre.

- Hvordan kan det være? - Jeg havde planer om det.

Hvad skete der, siden de planer ændrede sig?

Hun blev jo gravid.

- Og hvem gjorde hende gravid? - Det gjorde jeg.

Var Martha den første kvinde, du havde samleje med?

Ja.

Vidste du, der var en risiko for, hun kunne blive gravid?

Ja, men ... Jeg følte jo nok ikke, at det var mit ansvar.

Men vidste du, der var en risiko ved ubeskyttet samleje?

Ja, det vidste jeg godt.

Hvordan fandt du ud af, tiltalte var gravid?

- Hun fortalte mig det. - Var du sikker på, det var rigtigt?

Hun havde en bule på maven, da hun sagde det.

Hvordan oplevede du Marthas tilstand, da hun viste dig bulen på maven?

Jeg husker, at hun var meget oprevet og bange.

Hun vidste jo ikke noget om at være gravid.

Jeg var faktisk meget lykkelig.

Så jeg friede til hende.

Du friede til hende?

Var det, da det gik op for dig, hun var gravid?

Det lyder måske fjollet, men jeg havde ikke råd til at købe en ring.

Så jeg tog hen i min fars forretning og fandt et par sko -

- som jeg vidste, at hun ville elske.

Hvad skulle du med de sko?

Dem friede jeg jo med i stedet for med en ring.

Den æske med sko i, du gav Martha, ligner det den der?

Ja. Ja, det gør det godt nok.

Hvad tænker du om, at Martha har gemt jeres døde barn -

- i æsken fra de sko, du friede med?

Det er ... det er meget tragisk.

Du friede til tiltalte, men blev I nogensinde gift?

Nej.

Jeg skulle jo overtage min fars forretning.

Jeg vidste ikke, hvad de ville sige til, jeg havde gjort en pige gravid.

Og hvordan forklarede du Martha det?

Det forklarede jeg ikke.

Kan du uddybe det?

Jeg stak af til Tyskland, åbnede en filial dernede.

Jeg så aldrig Martha igen.

Du friede til Martha og lovede hende en fremtid med jer som familie -

- og så kom du aldrig tilbage?

Nej. Nej, det gjorde jeg ikke.

Jeg har ikke flere spørgsmål.

Jeg henviser til ekstrakt 5, side 1, hvor vicestatsobducenten bekræfter -

- at Kai Johannesen beviseligt ved dna-test er far til det døde barn.

Se, hvem der er kommet.

Hej.

Hej.

Jeg var så bange for, jeg ikke ville nå det.

Det er gået helt i stå.

- Jeg får vestimulerende. - Okay.

- Er du bekymret? - Nej. Nej, slet ikke.

- Alt ser helt fint ud. - Nej, hvor godt.

Fuck, mand. Jeg fik helt stress på.

Hvad spiser du?

Karrykylling.

Vil du smage?

Helst ikke.

Den er god.

- Undskyld. Den kunne du ikke lide. - Nej.

Jeg savner dig.

Jeg har fandeme også savnet dig.

Virkelig.

Hej, Jesper.

- Hej, Isac. - Hej.

- Er der sket noget? - Nej, slet ikke.

- Du kan godt tage hjem nu, far. - Nej, jeg bliver da her.

Det er nok en god ide, jeg lige tager hjem. Vi ses.

Vi ses.

Det er her, du gemmer dig.

- Hvor er mormor? - Hun gik en tur.

Tænk, at hun har energi til det.

Hun har vel brug for at klare hovedet.

Hvad var det, du så?

Så?

Hvad var det, du så inde i retssalen?

Hvad mener du?

Det så ud, som om du fik det dårligt, og historikeren snakkede derudad.

Nå ja. Jeg blev sådan lidt svimmel.

Det trykkede i hovedet.

Ser du spøgelser?

Nej!

Hvorfor spørger du om det?

Fordi nogle mennesker ...

- De kan bare se noget. - Deres fantasi må være fucked.

Det troede jeg også, din var, indtil du stillede urene fem minutter frem -

- for at lære mig at komme til tiden -

- og fortalte, du havde lært det af din oldemor.

Du har bare aldrig mødt hende. Ikke i live i hvert fald.

Er det ikke noget, børn finder på?

Erik taler også om sin oldefar, men han har aldrig mødt ham.

Min farmor gjorde præcis det med mig.

Stillede urene fem minutter frem for at lære mig at komme til tiden.

Og så sidder du der som 8-årig og gør nøjagtig det samme.

- Du har vel fortalt mig om hende. - Nej.

Der er ikke nogen, der har hørt den historie.

Jeg tror ikke, du behøver at være bange.

Jeg er nødt til at få styr på det her, okay?

Selvfølgelig.

Du betaler vel vedligeholdelsen, når jeg ikke er her mere.

Mon ikke at jeg tager herfra, før du gør?

Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske.

- Tænker du på retssagen? - Jeg tænker på alt muligt.

Har du lyst til en flødekage?

Jeg tror, jeg bliver nødt til at hvile mig.

Vi kunne jo sige på søndag.

Så er det en aftale.

Vi ses, Kai.

Vi ses, Martha.

Ja, det er Tina.

Ja, det er min mor.

Okay.

Det finder jeg lige ud af. Tak.

Rikke?

Rikke.

Mormor er død.

Hvad?

- Hun faldt om. - Hvem var det, der ringede?

- En fra politiet, tror jeg. - Tror du?!

- Måske hørte jeg ikke så godt efter. - Hørte du ikke efter?

Det ved jeg ikke, Rikke! Jeg var ret chokeret!

Jeg vil bare gerne forstå, hvad der er sket.

Hvorfor gav du hende ikke bare den straf, hun ville have?

Det er ikke op til mig at fælde dom.

Nej, men du modarbejdede hendes sidste ønske.

Hold kæft, hvor er du bare et tarveligt menneske lige nu!

- Undskyld, Rikke. Rikke, undskyld. - Hvad fanden er der galt med dig?

Ja, det ved jeg ikke!

Undskyld.

Kom her.

Kom nu her.

Nå, skat.

Så har alle fået besked.

Tak, far.

Men der er også noget, du skal vide.

Mormor er død.

Er mormor død?

Ja.

Tiltalte, Martha Kristine Nielsen -

- afgik ved døden den 22. september kl. 15.54.

Som alle i salen er bekendt med, kan man ikke straffe en død.

Denne sag får heller ikke sin planlagte afslutning med en dom.

Men det er alligevel i rettens interesse -

- at give tiltaltes pårørende indblik i, hvad der er blevet drøftet -

- og nået frem til af et enigt nævningeting.

På baggrund af sagens bevisførelse finder retten ikke grundlag -

- for at dømme Martha Kristine Nielsen -

- for overtrædelse af straffelovens paragraf 237 om manddrab.

Men tiltalte kendes skyldig i overtrædelse af 238 om barnedrab -

- der sker af nød, frygt for vanære eller under påvirkning -

- af en fremkaldt svækkelse, forvirring eller rådvildhed.

Det vil sige -

- at Martha Kristine Nielsen ville være blevet frifundet -

- grundet forældelse, såfremt den her sag var blevet afgjort ved dom.

Else elsker pelse. Else elsker pølse.

Pølse åd hun dagen lang. Elses pels blev alt for trang.

Pelsen holdt, men Else sprak.

Else, pelse, pølsesnak.

Oldemor er oppe i loftet.

Hun er ikke ked af det.

Det er nok, fordi hun er blevet til en engel.

Nu er hun væk.

Undskyld, mormor.

Jeg skulle ikke have presset dig.

Hvem snakker du med?

Mig selv.

Kom.

Så ... Så.

Er du en lille Martha, hvad? Er du det?

Ja. Så ...

Er du lidt sulten? Hvad?

Kom du her, skat.

Kom du herop.

Så ... ja. Så, skat.

Det er det her.

Ej, hun har også valgt tøjet.

Nåhr.

- Så, skat. - Der er vist en, der er sulten.

- Hej, lille skat. - Sådan.

Jeg har gjort en flaske parat.

Ja, ja, vi sætter os ned nu.

- I fandt det. - Det er meget detaljeret.

Gud, hvor sjovt. Den havde hun på, da jeg blev gift med Jesper.

Hun har da sikkert følt sig helt vildt hot.

"Vedlæg et billede til bedemanden af min frisure på en god dag."

"Han skulle jo nødig lægge mig i kisten med viltert hår."

"Hårspændet med de keltiske knuder var min mormors og tipoldemors."

Jeg anede ikke, det var gået i arv, eller at det var så gammelt.

Du er ikke interesseret i gamle ting.

Jo, da altid for mormors ting.

Så! I ved jo godt, at jeg arver hele lortet.

- Hej, mor. - Hej, skat.

Hej, mor.

Hej, Martin.

- Velkommen, Kai. - Mange tak.

Jeg er ked af det.

Dejligt, du er her.

- Ja ... - Hejsa.

- Hvem er du? - Hej, Jesper.

- Det er Villy. - Nå ja.

All my troubles

in the world.

All my secrets

I wish I could

understand this

I wish I knew.

Comprehend this

I wish I could.

All the language in the world

can't convey this

nor unfold.

All my secrets, still untold.

Understand me.

Understand me.

All the worries in the world.

All my weakness understood.

All my problems, old and new.

To forget this, I wish I could.

All the language in the world.

My religion

false or true.

Generations

misunderstood.

Takes an army

to unarm me.

Hun er her.

Du kan se hende.

Tekster: Kirsa Hage Dansk Video Tekst