Original subtitles

Sørg for, at linsen er ren.

-Er den snavset? -Jeg har klaret det.

Vi er en angrebsstyrke. Bare os seks.

Hold afstand mellem jer.

-Nogle mennesker kan ikke lide os. -Løb væk, ged.

Det er min første patrulje. Det er et smukt land.

Når solen står op, tænker jeg: "Hvor er det sejt."

Det dufter utroligt derude. En svag duft af bynke.

Kan du se det lille område?

Vi slår os ned på græsskråningen derovre.

Der er nogle stenbunker. Talibans kampstillinger.

Jeg går derover med kameraet i hånden.

Jeg tager billeder for at dokumentere det.

Kors i skuret.

Kuglerne rammer få centimeter fra mig.

Velkommen til Afghanistan.

I maj 2010 er en enhed fra legendariske 101st Airborne-

-blandt de udsendte, der skal besejre Taliban.

Det er i USAs interesse-

-at sende yderligere 30.000 soldater til Afghanistan.

Hent ham! Kom nu!

Korengel-dalen beskrives ofte som dødens dal.

-Fart på! -Af sted. Pis!

Vi vidste, at det blev en indsats, som folk ville skrive bøger om.

Jeg ville dokumentere det.

Er det et kamera?

De skulle opsnappe våben og krigere, der kom gennem dalen-

-fra Talibans tilflugtssteder i nabolandet Pakistan.

I gruppen var der rekrutter, der aldrig havde være i kamp.

-Menig JJ McCool. -Vi letter om 10 minutter.

-Og menig Kyle Boucher. -Sådan.

Jeg havde aldrig været ude af landet før.

Vi vidste ikke, hvor slemt det blev.

Vi blev beskudt fra to steder.

Vi kunne dø på få sekunder.

Det er en rejse, der gør en til mand.

Det er et broderskab. Man lader ikke sine brødre dø.

Det er fint.

Intet kan knytte os tættere sammen.

-Af sted! -De er mine brødre.

Min familie.

-For fanden! -De er tæt på.

-Hvor kommer det fra? -Bag mig.

Lige ved siden af mit hoved.

McCool kom løbende op ad bakken.

Han blev beskudt, og han indså, at det var virkeligt.

Jeg tog et billede, og jeg hørte bare...

På den anden side var det alle steder.

Nu skyder vi bare på alt, der bevæger sig.

Jeg så kuglerne ramme klipperne ved siden af mig.

De kom enten fra træet der eller fra bakkekammen.

Det er meget svært at kæmpe mod en fjende, man ikke kan se.

Det er nærmest som et spøgelse.

Der er bevægelse bag muren.

Kan jeg lokalisere lyden-

-når jeg kender området, kan jeg se mundingsilden.

Øst 250 meter, på næste sti.

Vi har luftstøtte i nærheden.

Vi koordinerer med dem, så de kan bombe dem.

Dæk mig. Jeg sætter kameraet op.

De siger, at de kan se dem.

Det er tæt på, så vi skal gå i dækning.

Kom nu i dækning.

Det er sejt at høre bomben komme skrigende ind over os.

Det er en meget tydelig hvislen.

Cowabunga!

Af sted, af sted!

En, der lige før prøvede at dræbe mig, har ikke længere chancen.

Jeg har det på video.

-Har du? -Ja.

Det er som at køre ned ad en stor rutsjebane.

Ens mave løfter sig. Man føler sig-

-nærmest vægtløs. Der er intet som at være i ildkamp.

De siger: "Du kommer måske ikke tilbage."

"50% af jer gør." "Du kan blive skudt."

Det føles ikke virkeligt, før man ser en af sine venner blive skudt-

-eller en kugle går få centimeter forbi ens hoved.

Det er psykisk hårdt. Især nu-

-da jeg ved, at jeg skal have barn om et par uger.

Alt, hvad man gør... Det er udmattende.

Man tænker altid: Hvad er det værste, der kunne ske?

Vi efterlod ingen på bjerget.

Den lille deling fra 101st Airborne-

-er udsendt til en af Amerikas mindste og farligste forposter.

Dybt inde i fjendeland er COP Michigan en vigtig base-

-mod Taliban-krigere, der kommer over grænsen fra Pakistan.

COP Michigan er lidt større end halvanden fodboldbane.

Vi er 15 mand i en container. Vi sover i containeren.

Køjeseng, på køjeseng, på køjeseng.

Privatliv eksisterer ikke.

Ting, der ikke er forstærket med sandsække-

-bliver gennemhullet af granatsplinter.

Der er kuglehuller ved siden af min køje, og jeg tænker:

"Skal jeg sove her?"

Skal jeg tage min tigermaske på?

-Er det ikke definitionen af skræk? -Det er skræmmende.

-Skræk. -Nu skal I høre...

Jeg solgte skoplejeprodukter. Men jeg elsker eventyr.

Af sted!

Når jeg har lavet noget skørt, har jeg optaget det på video.

Jeg gik ind i militæret, fordi jeg troede, det ville være sjovt.

Jeg ville dokumentere det.

Jeres sidste ord... Det vises ved jeres begravelse.

McCool kunne man elske eller hade.

-Hvad har du, Juarez? -Jeg er ikke færdig.

Han kunne virkelige irritere en. Det var han god til.

-Hvad kan du sige? -Hej, mor.

-Hvad er dine sidste ord? -Det er "Hej, mor."

Jeg var landbrugsmedhjælper, jeg arbejde på en bilvask, en Subway.

Jeg har lavet alt, men jeg kunne ikke holde mig til et job.

Jeg keder mig nemt. Derfor lod jeg mig hverve til hæren.

Jeg er ubekymret.

Min mor græd, da jeg lod mig hverve. Jeg var familiens baby.

Jeg tjekkede på computeren, hvor han skulle hen.

Det var det værste sted i Afghanistan.

Det var det farligste sted.

Jeg var bange hver dag.

Jeg bad til Gud hver dag.

Basen er anbragt for at afskære Talibans kontrol over-

-en vigtig forsyningsrute til Kabul.

De sagde, at COP Michigan bliver beskudt hver dag.

Talibans fordel er: Vi er i bjergene.

De ved, hvor vi er. Vi er lette ofre.

Vi venter alle sammen på, at der sker noget.

Det skete intet.

Vi sidder her og venter. Vi håber på et bedre liv.

-Hvad har du at sige, sergent Petry? -Få det kamera væk.

Vi går rundt og tænker: "Hvorfor skyder de ikke på os?"

Det giver hjemve at pisse.

Næste dag tænker vi: "Vi bliver angrebet." Men nej.

Vi venter to-tre dage i lejren. Der sker intet.

-De er venner. -Se...

Jeg tænker: "De overdriver."

Det kommer nemt til at lyde værre.

Umuligt.

Vi ved ikke, hvor slemt det bliver.

Vi vidste intet.

Af sted!

Kom nu! Fart på!

De sagde: "Ikke mere pjat, dræb dem."

Kom nu, af sted.

Pis! Hvor fanden ramte den?

Første gang vi bliver angrebet-

-skyder de direkte på os. Vi var lette ofre.

Bagsiden igen.

Vi er i bunden af dalen, omgivet af endeløse bjerge.

De kan sparke sten ned i hovedet på os.

-Det er vores ilddåb. -Milde Moses!

Jeg havde været to gange i Irak.

Næsten alle mændene var nye i hæren.

De havde ikke prøvet det før.

Hvor er trucken? Den skal være lige her.

-Vi har lige vasket den. -Hvor?

-Vi tog dem en ad gangen. -Hvor er den anden?

Vi troede, vi var mænd, men nu kan vi se, at vi var drenge.

Vi vidste intet.

-Er du uskadt, Chisholm? -Ja. Den skiderik.

Jeg var helt grøn, men Shriver fik en til at føle, at det nok skulle gå.

De er derovre, længere nede.

Sergent Shrivers øgenavn er Storebjørn.

Han er barsk, men man har nærmest lyst til at kramme ham.

Han er der altid for at beskytte os.

Hvor fanden er de?

Den ramte derovre.

De ramte sgu trucken.

Man indser hurtigt, at man ikke er i sikkerhed nogen steder på basen.

Rammer den der, bliver vi ramt af granatsplinter.

Og der er intet, man kan gøre ved det.

-Hvad så? -Har du set noget?

Nej, det kommer... Hov, det var tæt på.

Vi bliver beskudt fra en hule mod sydvest.

-Hvorfor er du ikke ved TOW? -Jeg er lige kommet.

-Hen til TOW-trucken! -Det tager fem minutter.

Op med den. Du har nok fem minutter, dit sløve dyr.

Er TOW'en oppe?

Jeg elsker TOW, fordi optikken gør, at man ser rigtigt godt.

Skytten kan affyre et trådstyret TOW-missil-

-og ramme en lille hule helt præcist.

Få det køretøj over til helikopterlandingspladsen.

Fart på, kom nu!

Jeg bruger den største hammer i arsenalet.

Hvis det er et TOW-missil, der koster 65.000 dollars stykket... Godt.

Så bruger jeg det.

Ram nu det hul. Klar til affyring!

Taliban kalder det dødens finger.

Fuld knald på.

Det skræmmer livet af dem.

Sådan!

Derefter tog de sig sammen.

Vi kan forvente mindst en gang om dagen. Hvis ikke to eller tre gange.

Det er normalt.

Hvem er det?

Pis!

Man gambler og håber på heldet.

Man indser hurtigt, at held er bedre end dygtighed.

Jeg klarede det.

Udenfor var der 75 procents chance for at blive skudt

Af sted.

Folk blev såret, når de var i bad og blev ramt af granatsplinter.

Man føler sig som en rotte i tunnelerne.

Vejen til brusebadet kaldte vi kærlighedstunnelen.

Var her et nedslag? Der lugtede af svovl.

Vi sad ned og spiste, men en fyr blev skudt her.

Man spiser så hurtigt, man kan og fortsætter arbejdet.

Ikke mange af os sover om natten. De skyder uafbrudt.

Det er en hård kamp. Vi kæmper mod folk på et bjerg, der beskyder os.

Vi skal også holde vejen åben og holde vejsidebomber væk.

Fra deres stillinger kæmper Taliban om kontrollen med dalen.

Delingen har pansrede køretøjer, der beskytter dem under patrulje.

-Er der plads bagi? -Ja, hop bare ind.

Hvad så?

Der er udstyr i trucken, der kan afgøre-

-hvilken retning en kugle er blevet affyret fra.

Lad den.

Man kører og hører nogle skud. Så vender man tårnet og fyrer løs.

Vi skal sørge for sikkerheden i Pech River Valley.

Taliban prøver at komme frem i det område.

Det er et landbrugsområde. Folk vil bare være i fred.

Jo længere ind i bjergene man kommer, jo barskere bliver de.

Men børnene... De er uskyldige. De er nysgerrige.

Salam alaikum. Salam alaikum.

Hvis børnene kun ser amerikanere inde i de store-

-pansrede køretøjer, er vi ikke mennesker.

-Ven. -En ven, ja.

Det er jo lige meget, om man er kristen eller muslim. Vi er ens.

Er det din hund?

Krigen gør en meget ufølsom.

Når man pjatter lidt med børnene, føler man sig lidt menneskelig igen.

Salam alaikum.

Børnene vil gerne se os og være sammen med os.

Men en dag kommer de ikke og hilser-

-som de plejer. Så ved man, der er noget galt.

Vi samarbejder med det afghanske politi om at få fodfæste i området.

De fortalte os, at der var gravet en vejsidebombe ned i vejkanten.

2-67 i buskadset.

Vejsidebomber er svære at se.

Ledningen er ikke bredere end et menneskehår.

Hej, McCool.

Vejsidebomber er det perfekte våben mod de køretøjer, vi kørte i.

De er meget effektive.

Petry er barsk. Han kunne sine ting.

Han havde været de værste steder i Irak.

Han havde ofte været i kamp. Ham så man op til.

Når han råbte, lyttede man.

De var meget unge. Det er nok den yngste gruppe jeg har haft.

Petry og jeg begynder at gå op.

Roger, 2 &#8212 7. Alle mand rykker frem.

Man er ikke længere i en skudsikker kasse.

Man er ude i det åbne.

Det er noget nyt. Alle børnene er indenfor.

En god dag til ildkamp.

Når vi ser tilbage, var vi vist alle bange.

Man er bange. Man ved ikke, hvad det ender med.

Man tror, man kan kontrollere tingene. Men det kan man ikke altid.

Sommetider er tingene meget usikre. Det er meget foruroligende.

2 - 7 siger, at ingen må gå forbi, før der er frit.

Vi kendte til bomben.

Lige fra første dag følte jeg, at der ville ske mig noget slemt.

Det var min tredje tur, og det går normalt galt tredje gang.

-På den anden side af broen? -Nej.

-Længere nede på denne side. -Ja.

Vi fik et opkald om vejsidebomben fra det afghanske politi.

Når de fandt sådan noget, gav de os besked.

Man ved aldrig, om oplysningerne er troværdige.

Man ved ikke, om det er et baghold.

Man håber, at det ikke er i trucken på vej mod en.

Nogen kan nemt anbringe noget.

Og udløse det, når man nærmer sig.

2 - 7, det er 2 - 6 Romeo.

2 - 6 siger, at de fjerner bomben. Vi ved ikke hvem-

-men nogen graver på stedet.

Fyren, der ringede til os, har fjernet en del af den.

2 - 7, det er 2 - 6 Romeo. Stand by. Ham, der klippede ledningerne over-

-har lige oplyst, at de har fjernet sprængstoffet-

-og anordningen, der er tilbage, er nu foran os.

Den afghanske politimand går hen og trækker tingesten op af jorden-

-og trækker ledningerne ud.

Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige til det.

Det er vildt.

Løjtnanten kom gående med det, der var detonatoren.

Jeg sagde: "Er du sikker på, at det er detonatoren?"

-Godt... -Han har en bombe i hånden.

Da vi så, at den ikke var farlig, var den en spændende nyhed.

Tag et billede af mig og den herre.

Sæt det på Facebook.

Vi tog et hurtigt billede sammen med den.

Det var nyt og spændende for os.

Det er mig. Og det er McCool.

Se, vi smiler og holder bomben i hånden? Er det ikke fint?

Når vi ser tilbage, havde vi en uhyggelig selvsikkerhed.

Man føler sig uovervindelig.

Herhjemme prøver man at finde noget, der kan erstatte den følelse.

Man kan genskabe den følelse ved at bringe noget andet i fare.

Alting lugter fugtigt.

Missionen i Afghanistan går ud på, at vinde deres tillid.

At hjælpe den lokale befolkning med at gøre fremskridt.

Det kan være en bro eller reparation af deres kraftværk.

Vores ingeniører skulle se-

-hvilke materialer de skulle bruge til skolen.

Det skal være en pigeskole. Taliban siger, at det er forbudt.

Kvinder skal ikke have uddannelse.

Jeg vil bygge en pigeskole.

De får ingen uddannelse og kan ikke forbedre deres tilværelse.

Vi vil hjælpe dem og gøre deres liv bedre.

-JJ, jeg vil savne dig. -Det ved jeg.

Jeg er bekymret. Vi har sagt, det er farligt. Det er helt åbent.

Lad os gå.

Jeg skulle sørge for, at de ikke blev skudt.

Delingen steg ud og gik over til skolen.

Skolen ligger 200 meter fra de pansrede køretøjer-

-hvor Boucher og fem andre skytter er klar til at yde dækningsild.

Skolen ligger i bunden af dalen med bjerge rundt om.

-Det er ikke en af vores. -Den er meget sårbar.

Den har et dårligt ry.

Det er 2 - 7, hører du mig?

Jeg er helt ovre på den anden side af Pech-floden i en truck.

Pis!

-Det lyder, som om det er lige her. -Lige der?

-Tingene eskalerede ret hurtigt. -Lys det op.

Vi blev beskudt af en AK47'er 200-300 meter væk.

-Bum! -Det kommer også fra sydvest.

Roger, kig bag mobilmasten. Kan du se bunken til højre?

Man kan se, at kuglerne rammer. Det er meget præcist.

Man håber bare, at de næste ikke har ens navn på.

Lige til højre for mobilmasten.

Lys hele bakkekammen op.

Vi er snart rystede af maskingeværer.

Vi blev angrebet fra bjergsiden.

Lad jeres våben. Vi angriber deres stillinger.

Vi har et SWT-helikopterteam, der støtter vores bevægelser.

Det er som at ringe efter kavaleriet.

For fanden, godt skudt.

De foretog en masse angreb.

Deres våben var hurtigt opbrugt.

Vi har kun to missiler tilbage.

Endelig er der stille.

-Skal jeg justere dem, sir? -Vil du have en?

Roger, kan jeg sende dig nord på?

De skyder stadig. Skyd dem.

Mark 48 er meget let.

Vi brugte det i bjergene. Det er et godt våbensystem.

Kan du se bakkekammen der? Du skal følge den hele vejen.

-Pas på koen. Dræb den ikke. -Lås den fast.

Kom nu, lås den fast. Fandens også.

Morelands Mark 48 satte sig fast.

Han havde ikke sin oliekande med.

Hans våben er ubrugeligt uden olie.

Flyt din hånd.

Tjek det, lås det bagved.

Jeg var meget vred.

Det kan koste folk livet.

Ram bakkekammen til venstre.

Hvad fanden?

Læg dit udstyr i tasken. Dit gevær er ubrugeligt.

Beskydningen bekymrede mig ikke. Her er min soldat.

Vi har brug hans våben, men det virker ikke.

Hvis fejl er det? Det er ikke soldatens fejl. Det er min.

Vi må gøre os klar til at komme væk herfra.

Vi havde en vis mængde ammunition. Man kan kun skyde tilbage-

-så længe man har ammunition.

Vi lader alle sammen. Gør klar til at gå.

Vi har ikke andet valg end at gå. Det bliver kun mere intenst.

Tag fire mand og løb mod broen.

Sæt dem i gang. Jeg beder om støtte.

Vi kan ikke lide at stikke af. Man må glemme sin stolthed.

Vær klar.

For hver beslutning jeg tager, over- vejer jeg konsekvenserne for alle.

At overveje alle muligheder. Det prøver jeg.

De spærrer broen i grupper på fire.

Når første gruppe når broen, går de næste fire.

På den anden side går I i dækning.

-Af sted. Kom! -Fremad, kom nu.

Den første gruppe løb ud.

Pis!

Pludselig begyndte fjenden at skyde fra nord, fra en tredje retning.

Det var den retning, vi var på vej mod.

Når man ser folk løbe ud i ilden, tror man, de er sindssyge.

Men jeg gør, hvad sergent Shriver beder os om.

Hvor højt skal vi springe?

Når man leder en deling mænd og siger:

"Vi løber imod beskydning, der kommer fra nord."

Det er meget tungt og meget stressende.

Vær klar. Nu løber vi alle sammen. Jeg har bagenden.

Af sted!

Fart på! Af sted! Kom nu, sidste mand.

Da jeg løber, tænker jeg: "Jeg kan løbe hurtigere."

Det kan jeg ikke.

Man gør alt, hvad man kan for at redde livet.

Løjtnant!

Hov...

-Kom så. -Vi er alle i sikkerhed.

Skynd dig.

Vi nåede frem til lastbilerne. Vi klarede den.

Det er en lettelse. Det er fint, vi kan gøre det igen i morgen.

Vi tager hjem, får noget varmt mad, og ser nogle film.

Først på basen opdagede jeg, at jeg havde hul i buksebenet.

Kuglen ramte mig ikke. Den gik gennem buksebenet.

Få gutterne væk.

Det er faktisk ret heldigt.

Man tror, man er uovervindelig.

Man føler sig høj. Man tror, man er urørlig.

Tilbage i det civile liv prøver man at finde noget-

-der minder om den følelse-

-at være i ildkamp. Den spænding, den sindstilstand.

Folk gør det på forskellige måder. Jeg spiller poker.

Man lærer i hvert fald ikke at vise sine følelser.

Det er især vigtigt i et spil som poker.

Der er en vis uvished og risiko-

-så man får lidt af den følelse, man er så vant til.

Lidt af det adrenalinsus.

Når jeg ser tilbage på det, var jeg ret naiv.

Jeg havde ingen anelse om, hvad vi ville komme ud for.

Ingen er forberedt på det, vi så, og det vi gjorde.

På det tidspunkt tror jeg ikke, nogen var den samme, som da de kom.

Det kan man ikke være.

Når man har været så meget i kamp, kan man umuligt-

-være den samme, som man var tidligere.

Lad os være i fred! For fanden!

De er et sted der mod nord.

Det går op for en, at det er ens hjem for det næste år.

Nogen vil prøve at skyde mig i de næste 12 måneder.

Der sidder en fyr i et hus derovre, der skyder på os.

Man løber over åbne områder, indtil man kommer i skjul.

Bliv der. Da jeg gik ud, ramte de sandsækkene.

For fanden da!

Hvad er det?

-Det lyder som fire-fem geværer. -Skyd dem.

-Nej. -Han har hul her...

-Det er løgn! -Nej.

Vi havde en kranfører, der arbejdede på COP Michigan.

Vi ansatte civile arbejdere. Det gav penge-

-til lokalbefolkningen og opbyggede tilliden.

Taliban kan ikke lide, at de lokale hjælper os.

-Han var blevet skudt i hovedet. -Pis!

En af kuglerne strejfede hans kranie.

Den lavede en fure langs kraniet.

Kuglen fulgte kraniet, men gik ikke ind i hovedet.

Er det klaret?

Det var det heldigste, jeg nogensinde har set.

Det var endnu en øjenåbner om-

-hvor vi var udsendt.

-Hvad så? -Hvilket køretøj er jeg i?

Det var en dag som alle andre. Vi lavede vores normale kontroller.

-Vi forlod COP Michigan. -Mad dog til base, mad dog 2 - 7.

Man får en rolig og fattet indstilling til det-

-fordi man kender det, men man mister aldrig følelsen af uvished.

Vi skal ordne noget teknisk udstyr.

Men der er kun en vej ind og en vej ud.

Min chauffør og min skytte, vi var de bedste.

Vi var i det forreste køretøj på alle missioner.

Vi holder en afstand på 30-40 meter mellem køretøjerne.

Jeg scanner vejen, som jeg altid gør.

Vi har ingen problemer igennem landsbyerne.

Det så ud til at blive en nem og enkel patrulje.

Det er en normal dag...

Der var en kæmpe eksplosion oppe foran.

En vejsidebombe.

Petry er kastet ud af køretøjet og ligger oven på nogle klipper.

Noget nærmer sig bagfra.

Der er noget ved måden, en voksen mand skriger på-

-der fortæller, hvor slemt det er.

Jeg troede, det var virkelig slemt.

Det så ikke godt ud. Slet ikke.

Johnson, Herrera, I hjælper lægen. Hent det, han har brug for.

Højeste prioritet var at stabilisere Kyle-

-og få ham væk derfra.

Hvordan går det, Kyle? Klarer du det?

Jeg ved, at jeg har brækket ryggen og nakken.

Mit hoved er knust, og jeg kan ikke bevæge benene.

Lugtene... Jord blandet med blod-

-og så lugten af død.

Da jeg kom tættere på, kunne jeg se, at Charles allerede var død.

Jeg råber: "Chisholm, er du uskadt?"

Og der var ikke noget svar, så...

Chisholm var ikke hos os længere.

Og det var første gang...

...jeg græd.

Jeg får at vide, at mine venner er døde. Det føltes som et mareridt.

Ja, ring efter hjælp.

To dræbte og en akut båre.

Desværre er det ikke første gang, at jeg mister mænd og venner.

Men for de fleste af dem er det første gang-

-at de mister venner og brødre.

Det skal jeg bruge.

Det er svært at holde sammen på det.

Men der er flere mænd, der har brug for ledelse.

Gør klar til modangreb.

I Talibans radioer taler de om, at de vil angribe os.

Løjtnant! Vi har opsnappet en radiobesked.

De sagde: "Lad os udslette dem."

Det kommer et nyt angreb.

Det er ude af vores kontrol på det tidspunkt.

Lad os komme af sted.

Man ved ikke, om de vil angribe. Det ved vi ikke.

Herrera, kig herop mod toppen af bjerget.

Man vil gerne have, at der sker noget.

Så man kan slå tilbage.

Den bedste måde at sørge på er at dræbe de skiderikker.

Vi behøver luftstøtte.

Det var to-tre stillinger. Det var præcist.

Samme snigskytte!

Han er skudt gennem halsen.

Ikke et sekund ville mændene tøve med-

-at bære en såret kollega.

Det er det tætte bånd, der er mellem os.

NORRSKEN