Original subtitles

- Tidligere... - En med en tatovering vil dræbe mig.

Du kan klare det, som gik så tragisk galt for din far.

Vi jager de ramte. Endelig skal vi udrydde dem.

Det blev nok værre, da jeg skød præsten.

Jeg fandt den her til dig. Det er Lucy Ripleys adresse.

Er du Lucy Ripley?

En man kom hertil. Simon Crocker.

De tror, at du er med i det, der sker her i byen.

Fortæl ham, hvad han vil vide, ellers gør jeg det.

Du vil ikke tro på, hvad min far gemte under dækket.

Jeg tror, at din far ledte efter mig.

"Afslut mit arbejde og dræb hende."

Hvorfor ville han have, at du dræbte mig?

Bill, Bill!

Vågn op, Bill!

Sheila er i fare. Du må tage derhen.

- Det må være en drøm. - Nogen er i mit hus.

- Du kan ikke være her. Du er død. - Bill, han er bevæbnet. Skynd dig!

Arlo? Jeg kommer nu, Sheila.

Arlo, hvordan kan du være her?

Nej, Sheila.

- Tænd ikke. Så ser han dig. - Okay, skat. Hvor er han?

Følg mig. Jeg beskytter dig, indtil Bill kommer.

Sheila!

- Godt sigtet, Bill. - Arlo, hvad skete der?

Det var hævn, fordi du gik i seng med min kone.

- Audrey, kan vi tale sammen? - Kan det vente?

Nej, det kan det ikke.

Du må forstå, at jeg ikke har overtaget nogen opgave fra min far.

Jeg brød mig ikke om ham, og jeg vil ikke dræbe nogen for ham.

- Især ikke dig. - Godt, så krydser jeg dig af.

- Jeg vil ikke spøge med det. - Vi finder ud af det her, ikke?

Ja.

Ser man så. Det var et velkomment syn.

Hvad sker der?

Er det dig?

Det var en kæmpe fisk, men det er længe siden.

- Det er også dig, ikke? - Det husker jeg ikke rigtigt, men...

Lyv ikke!

Har I hele tiden vidst, hvem jeg er?

Hvorfor fortalte I det ikke?

Jeg er ked af det... Hun ved det jo.

- Hvad nytter det nu? - Hvorfor lyver I for mig?

- Vi ventede på, at du skulle... - Blive klar? Det er jeg, så fortæl.

Hvem er jeg?

Du var Lucy.

Før da var du Sarah. Før da ved vi det ikke.

Meget forstår vi ikke. For eksempel hvor du tager hen i mellemtiden.

Du ser altid ens ud, men du har et nyt sæt minder hver gang.

Det eneste, som er det samme, er, at du altid hjælper de ramte.

Hvem var agent Howard?

Det er bare alle tiders...

Gør det.

Den tilhørte Sarah, kvinden på fotoet.

Hvorfor har du den?

Hun var... en ven.

Nu er den din.

Fandens.

FRA NATHAN: NY SAG

Den her samtale skal fortsætte.

- Du fortalte for meget. - Hun har brug for min hjælp.

Denne gang blander du dig udenom.

Imponerende. Du har virkelig shinet mit sted op.

Far?

Du er død.

Vi begynder kl. 9 her hos Havens politi.

- Hvor har du været? - Hvem er offeret?

Sheila McMartin. Naboen vækkede hende med tre skud i brystet.

Han har tilstået, men er i chok og siger: "Arlo fik mig til at gøre det."

Det interessante er, at Arlo var Sheilas mand.

- En vred eksmand? - Død.

Et desperat forsøg på at erklære sig utilregnelig.

Naboerne hørte skuddene. Derpå så de Arlo forlade huset.

Hvis han forfalskede sin død, må det være et spor.

E-mails, telefonsamtaler og bankkonti kan spores.

Vi burde spise middag... sammen.

Middag...

Det er i orden.

I morgen aften?

Vi kan tale om Lucy og... det hele.

Skal jeg lave pandekager?

Mener du til aftensmad eller... morgenmad?

Fandens! Jeg havde håbet, at du ville være forsvundet.

- Du tager det godt. - Ja.

Det her skyldes nok nogle kager, en pige gav mig i går.

Hvad hed hun nu? Høj, hollandsk pige.

Det her er ikke indbildning.

Siger den døde mand, jeg ikke har set i 27 år.

Men jeg spiller med. Vi siger, at du er virkelig.

- Hvorfor er du kommet tilbage? - Jeg ved det ikke.

Jeg gætter på, at du vil forsvinde i nogle dage, uden at jeg ved hvorfor.

Så kommer du gennemtævet tilbage og lader mig pleje dig.

Jeg ved, at jeg var en dårlig far og en ussel ægtemand.

Det stemmer. Jeg må sige, at du er meget klogere som spøgelse.

Du har fundet mine våben.

- Er problemerne kommet tilbage? - Ja... Det her må være en drøm.

- Er der havfruer derude? - Har du dræbt nogen?

Ikke så vidt jeg ved. Nu går jeg i seng og håber, at jeg vågner for alvor.

Du er vågen. Du ved godt, at de dér er ægte, ikke?

- Jo. - Jeg var fraværende af en grund.

- Jeg var ude og redde mennesker. - Hvordan reddede du mennesker?

Når nogen i vores slægt dræber en fordømt, dræber vi også forbandelsen.

- Det er vores problem. - Du redder dem altså fra at leve.

Forbandelsen dør i hele familien. Børn og børnebørn arver den ikke.

- Forbandelsen kommer aldrig tilbage. - Du skal bare først lige myrde nogen.

- Du er helt utrolig. - Nu ved jeg, hvorfor jeg er her.

For at få dig til at forstå det.

Arlos dødsbo er opløst, og hans kreditkort er lukkede.

Når man forfalsker sin død, er det smart at smide kortene væk.

Der er kun én måde at opklare det på. Ved at tale med graveren.

- Kyle Hopkins? - Ja.

- Politiet. - Jeg ved, hvem du er.

Det er din skyld, jeg skulle begrave pastor Driscoll, Havens bedste mand.

- Jeg ved, hvad du er. - Pas lidt på.

Det er et frit land. Hans slags holder møder. Min slags siger sandheden.

- Grav Arlo McMartin op. - Har du en kendelse?

Du er prøveløsladt, ikke? Den joint, du smed, kan sende dig i spjældet.

Eller også kan du grave en grav op. Du bestemmer.

Han har helt klart ikke forfalsket sin død.

Hvad tror du så? Kloner, spøgelser ...? Zombier er på mode.

Wuornos.

Hvor?

Vi kommer.

- Mord. - En død fyr igen?

Nej, en død pige fik sin bror til at gøre det.

Din søster Annie begik selvmord for et år siden.

Efter at Kurt havde voldtaget hende. Annie fortalte mig hele sandheden.

Indrømmede Kurt det?

Til sidst.

- Ville Bruces søster have hævn? - Eller bare fortælle det.

- Til sin storebror? Det går ud på et. - Nathan og Audrey...

- Vi hørte om et mord. - Hos McMartin.

- Sheila blev skudt tre gange. - Morderen så Arlo McMartin.

- Var Bill og Sheila kærester? - Det vidste alle.

- Før Arlo døde? - Det var det, der tog livet af Arlo.

Da han hørte det, fik han hjertetilfælde.

- Er det de døde, der hævner sig? - Med de levendes hjælp.

Du skal nok klare det, Kyle.

- Og mere end det. - Pastor Driscoll?

Hvordan?

Gud har sendt mig for at fuldbyrde min opgave i Haven. Hjælper du mig?

Hvad ser du?

En eng.

For 26 år siden havde en skoleklasse lejr her. Mrs. Holloways klasse.

Alle børnene døde. Jeg kendte nogle af dem.

- Kan du huske, hvad de døde af? - Madforgiftning.

- Eller måske ikke. - Teltene var opstillet om lejrbålet.

Mrs. Holloway fortalte en spøgelseshistorie.

Jenny Mears blev så bange, at hendes forbandelse satte ind.

Giftig rædsel vældede ud af hende, og tolv børn og to voksne døde.

- Hvad har det med dig at gøre? - Jeg kunne have reddet dem.

Jeg kunne have dræbt Jennys farfar en uge før lejrturen.

- Men det gjorde du ikke. - Nej. Jeg kunne ikke.

Dagen efter at det skete, bad han mig om at dræbe ham.

- Så gjorde du det. - Hans smerte forsvandt, ikke min.

Hver gang jeg så forældrene til de børn...

Du har et ansvar, Duke. En skæbne.

Gå tilbage til Helvede.

Er ingen, som du kendte, død på grund af problemerne?

Nogen som du holdt af?

Du kunne have reddet dem.

De to døde havde forskellige familier og job.

Den ene døde en naturlig død. Den anden begik selvmord.

Den ene var katolik, den anden agnostiker.

Der blev holdt mindegudstjenester i forskellige kirker.

Men begge blev begravet på...

Eastsides kirkegård.

Jeg...

Markér dem tydeligt, Kyle, så vores brødre kan finde dem.

Jeg ved, at du tror, at du kender Duke.

- Det gør jeg. - Nej, det gør du ikke.

For nogle år siden kom Duke tilbage til byen og tog mig med på fisketur.

Han ønskede, at vi blev venner igen. Det var rart.

Jeg bildte mig ind, at han havde forandret sig.

Så indså jeg, han ville have mig med for at dække over hans smugleri.

Hvis kystbevogtningen kom, tænkte han, at jeg kunne vise mit politiskilt.

Jeg blev så vred, at jeg gik løs på ham.

Vi sloges med hinanden i en time.

Så indså jeg, at jeg ikke mærkede noget.

Mit problem kom tilbage på grund af det slagsmål, og Duke var ligeglad.

- Duke har måske forandret sig. - Du kan aldrig stole på ham.

Okay. Kom nu.

Her er den.

Annie Fresnel.

Bruces søsters grav virker uberørt, præcis som Arlos.

Alt ser normalt ud. Af en kirkegård at være, i al fald.

Jeg forstår det ikke.

- Parker. - Hvad er der?

- Ser du dem ikke? - Hvem?

Der er døde mennesker overalt.

Ser du dem ikke? Vi er omringet af mindst tyve af dem.

Nej, jeg kan ikke se nogen.

Hvorfor ser kun du dem?

Måske fordi du er immun over for problemerne.

Havens gader er fyldt med spøgelser, og kun jeg kan ikke se dem.

- De går. - Hvor skal de hen?

I værste fald skal de dræbe tyve personer til.

Det er bare skønt.

De døde giver sig åbenbart til kende.

Det er umuligt at opspore dem alle. Vi må finde årsagen.

Parker...

- Jeg begravede våbenkassen. - Siger du, du kan afslutte problemer?

Kun hvis jeg dræber nogen, glem ikke det.

Blev din far ikke begravet på Seaside?

Seaside eroderer, så han blev flyttet hertil.

- Hvem flyttede ham? - Sikkert nogen fra den her kirkegård.

Vi må undersøge, hvem der begravede hvem. Det kan være forbindelsen.

Undrer du dig ikke over, hvorfor du er her?

Det er det eneste, der ikke undrer mig. Jeg er her for at hjælpe de ramte.

Ja, men... generer det dig ikke, at du egentlig aldrig opklarer noget?

Der kan gå en uge, en måned eller 20 år.

Så kommer problemerne tilbage, og mennesker dør.

Jeg har intet valg.

Men tænk, hvis du havde.

Forvalteren sagde, at den, der flyttede Simon, også begravede Arlo og Annie.

- Det er Kyle Hopkins. - Vi må få fat i ham.

- Der er... - Hvad ser du?

Politichefen.

Han er ikke begravet på Eastside. Hvad laver han her?

Det vil du måske ikke vide.

Gå derhen. Gå hen og tal med ham.

- Hvad skal jeg sige? - Det spiller ingen rolle.

Du kan møde din far igen. Sådan en gave afstår man ikke fra.

Gå derhen. Jeg finder Kyle.

- Klarer I jer? - Ja. Gå bare.

Genforeninger er overvurderede.

"Til minde om Rufus P. Barker, 1812-1841."

Uanset hvor forberedt man er, kommer døden altid uventet.

Hej, Nathan.

Politichef.

- Hvordan går det? - Prøv selv at blive sprængt i luften.

Men nu er jeg da i et stykke.

Hvordan forklarede du min død?

Jeg sagde, at du forsvandt på havet.

Jeg lagde dine rester i en køletaske og begravede dig på Goose Hill.

- Begravede du mig i en køletaske? - Ja.

- Hvilken? - Den blå.

- Den var ellers så fin. - Far, hvorfor er du kommet tilbage?

- Jeg savnede regnen. - Det er ikke derfor, du er tilbage.

Skal du hakke på mig ti minutter efter, at jeg er opstået fra graven?

Spøgelser kommer tilbage for at gøre regnskaber op. Skal du det?

Nej, det tror jeg ikke.

Jeg er her nok for at møde dig.

- Hvordan går det med dig? - Jeg står og taler med min døde far.

Et seriøst spørgsmål fortjener et seriøst svar.

Det bliver farligere og farligere. Problemerne dukker op overalt.

- Præstens død har skabt uro. - Er Driscoll død?

- Ja, Parker skød ham. - Godt gjort.

Du kendte hende, da hun var Lucy.

- Hvorfor fortalte du hende det ikke? - Hvad skulle jeg have sagt?

Du indser vist ikke, hvor vanskelig situationen er.

Byen ligger oven på en vulkan, og du er bekymret for hendes følelser.

Er I kommet tæt på hinanden?

Hvad mener du?

- Er I forelskede? - Jeg ved ikke, hvad det er.

Hold op med at være forelsket. Hun er for vigtig for byen.

- Hvad vedrører det ene det andet? - Ellers vil hun løbe en risiko for dig.

Det kan vi ikke tillade. Du må holde hende i live.

Kom du for at sige det?

At jeg ikke må... At jeg ikke må være forelsket i Audrey?

Ja, det var det vel.

I så fald har du spildt tiden.

Jeg kan ikke se de døde, så du skal se for mig.

- Perfekt... - Stands her.

Ville du ikke lede efter Kyle?

Jeg har set dem her flere steder.

Og hvad så?

Hvad er der sket? Er nogen blevet angrebet?

Er der noget galt?

Hvis du vil kigge inde i huset, kan jeg holde vagt herude.

Tak.

Hallo?

- Du vil vel ikke gøre hende fortræd. - Jeg har vigtigere ting at lave.

- Såsom hvad? - Jeg kom tilbage for din skyld.

Min far har fortalt om sit job. Ikke interesseret.

Er din far her? Følg med mig.

Jeg lader jer tale alene sammen. I kan tage hen i pensionistklubben.

Jeg havde tilhængere, da jeg levede. Tænk på, hvad de vil gøre for mig nu.

Følg med mig.

Ellers hævner jeg mig på Audrey Parker.

Kyles hus er her.

- Tænk, at Duke bare forlod dig. - Vil du ikke røbe, hvad din far sagde?

- Han sagde, at du er vigtig for byen. - Var det alt?

- At han savnede at mærke regnen. - Du vil altså ikke ud med det.

Men jeg skal nok få det ud af dig.

- Kan jeg hjælpe? - Vi leder...

Vi skal hen til Gundersons på Draper Place 134.

- Det her er Park Street. - Undskyld.

Du skulle have spurgt om vej. Sådan er han altid.

Så du den røde farve på hånden? Den samme som på krydsene.

- Hvad har de kryds med Kyle at gøre? - Det kan ikke være et tilfælde.

Vi ser, om hun fører os til sin mand.

Kloroform?

Luk op.

De vil sætte ild til huset.

- De folk må være ramt. - Så ved vi, hvad de krydser betød.

Præsten er her.

Hvad laver Duke her?

Sig, hvad der foregår, ellers går jeg.

Se selv efter.

Gud, hvad har du gjort?

De er ikke døde, bare bevidstløse.

Vi kunne ikke lade deres forbandelser stå i vejen for os.

Du er vanvittig. I er vanvittige, alle sammen!

- Jeg vil ikke lade dig brænde dem. - Du skal redde dem.

Duke, hvad laver du?

Samarbejder du med præsten?

Hvad? Nej.

Naturligvis ikke.

- Før prædikede du om tilgivelse. - Jeg er færdig med tilgivelse.

- Skal jeg lægge dem ind i huset? - Nej, slip dem løs.

- Du behøver ikke adlyde en død. - Du fik ham til at genopstå, Kyle.

- Hvad mener du? - Gengangerne har en ting til fælles.

- At du gravede deres grave. - Du kan selv ringe og spørge.

- Jeg har gravet mange grave. - De vil ikke acceptere sandheden.

Nej, nej... Præst, sig, at det ikke er sandt.

Pludselig forstår de, hvorfor de har følt sig anderledes hele livet.

Skat, de tager fejl. Det sværger jeg på.

Så begynder de at bønfalde.

Marissa...

- Pastor Driscoll... - Jeg kan ikke hjælpe dig. Han kan.

Han kan redde dit ufødte barn fra den skrækkelige forbandelse.

Nej. Vent lidt.

Red ham. Red hans familie.

Tiden er inde, min søn.

Duke, hvad har du tænkt dig?

Du er nødt til at gøre det.

Du må forhindre, at mit barn får forbandelsen fra mig.

- Nej, vi kan forhindre det. - Lyt ikke til hende.

Hun er en løgner.

Nej.

Hun er min ven.

Din ven dræbte din farfar. Dengang hed hun Sarah.

- Hun var Lucy, da hun dræbte mig. - Duke, læg kniven.

Nu hedder hun Audrey, og hun har tænkt sig at dræbe dig.

Nej. En tatoveret mand skal dræbe mig.

Hun behøver ikke gøre det selv.

- Kyle. - Nej... Jeg elsker dig.

Tak. Nu er min søn reddet.

- Du hjalp hende med at dræbe mig. - Nej. Hun nåede det bare før mig.

- Jeg hørte, at hun også dræbte dig. - Nu ved han, hvad han er i stand til.

- Hun vil også dræbe ham. - Ikke denne gang.

Hun kan ikke standse min søn.

Jeg har også en søn. En forbandet god søn.

Pas godt på vores pige. Okay?

Læg jeres våben fra jer nu!

I er alle sammen anholdt.

Politichefen kom tilbage, så jeg begyndte at lede efter en forklaring.

Jeg fandt en. Hvornår lod du Hopkins grave ham op?

Jeg vidste ikke, at det skulle gå på den måde.

Jeg lod Kyle grave ham op for tre uger siden.

- Du spurgte slet ikke mig. - Du havde sagt nej.

- Vi har brug for Garland. - Nej, det har vi ikke.

- Vi klarer os. - Det er anderledes denne gang.

Hun er anderledes denne gang.

Nathan, du kommer for tidligt.

Parker.

Parker?

Duke.

- Hvor er hun? - Hvem?

Audrey.

- Hvad har du gjort med hende? - Er hun væk?

Nathan, jeg har ikke gjort noget.

- Du var i hendes lejlighed. - Nej.

Tænk godt efter nu.

- Ville jeg gøre Audrey fortræd? - Du har fem sekunder at svare i.

- Fire. - Hvis jeg ville gøre hende fortræd...

- Tre. - ...så havde jeg ventet på dig.

Nu har jeg talt færdig.

Tekster: Henrik Jakobsen www.undertext.se