Original subtitles

Tidligere...

Haven er et usædvanligt sted.

Du må på hospitalet. Du er såret, selv om du ikke kan mærke noget.

Du hjælper mange.

Jeg kan tale med dem. Og jeg kan hjælpe dem.

Mr. Brody, vidste De, at De ville arve Deres fars popularitet?

Alle i byen er vilde med mig. Men ikke dig.

Jeg inviterede dig ikke ud, fordi du er immun over for mig. Jeg vil have dig.

Vækkede jeg dig?

Skulle vi ikke sove længe? Jeg har fri i dag.

- Jeg har planlagt en overraskelse. - Har du?

- Men hvis du vil sove dagen bort... - Ikke hele dagen.

Jeg har et lille politiærinde -

- men efter det er jeg din.

Hvis han ser dig, bliver jeg forhørt, så du må finde dig en ny bedste ven.

Parker! Det er den fjerde, og du har ikke betalt husleje!

Min nye lejer er en snylter. Man skal aldrig stole på politiet.

Erhvervsdag... Er det politiarbejde? Har du tabt et væddemål?

Det er klar om fem minutter.

Pas lige på! Han havde ikke engang hjelm på.

De kunne knapt identificeres.

Nøglen til indsatsen var eksplosionerne og de 14 snigskytter.

Ramirez-kartellet var helt uforberedte, og...

Og derfor...

...skal I holde jer fra narkotika.

Spørgsmål?

- Ja? - Er det en rigtig pistol?

- Må jeg skyde med den? - Nej, det må du ikke.

- Har du overtrådt loven? - Nej.

Aldrig.

Har I lyst til at møde den eneste marinbiolog i Haven?

Kom nu.

Jeg var vild med dit halvtimes foredrag om udryddelsestruede muslinger.

De skal da i det mindste lære noget.

Et træ er væltet ned over hovedvej 27.

Verden går ikke i stå, fordi Audrey Parker tager på skovtur.

Strømere kan godt lide donuts, ikke?

Jeg skal egentlig være i London for at søge legater.

Med mit nye talent kan jeg skaffe store summer.

Men jeg ville være sammen med dig.

Det lyder skønt med den skovtur, men jeg må smutte.

- Finder du selv hjem? - Det går fint for tiden.

Nathan! Undskyld.

Nej, det her vil du ikke se.

Et barn? Hvad skete der?

Stakkels barn. Ambulancepersonalet kunne intet stille op.

- Vækkede jeg dig? Jeg ved, du... - ...har fri i dag.

Jeg forstår ikke, hvad der sker.

Når to mennesker holder af hinanden...

Undskyld...

Enten er det déjà vu eller en meget virkelig drøm.

Kom...

- Var det ikke taco-aften i går? - Nej.

Taco-mandag rimer ikke så godt som taco-tirsdag. Faktisk slet ikke.

- Prøver du at snyde for huslejen? - Huslejen, ja...

Chris Brody? Hvad laver du her?

Værsgo.

Jeg forstår... Du hjalp hende med at indvie den nye lejlighed. Fedt!

Få nu ikke hans hjerte til at briste! Kan du lide vafler?

- Audrey skal noget kl. Ti. - Det er 10.30.

- Nej, kl. 10. - Stop!

Jeg har verdens bedste ahornsirup.

Erhvervsdag... Er det politiarbejde? Har du tabt et væddemål?

Det her er utrolig underligt.

Stop! Kommer du altid for sent?

- Det er første gang. - Tag hjelm på næste gang.

Hun har autoritet. Det er lige mig.

Hej, jeg er politibetjent.

Jeg har været FBI-agent. Vi går direkte til spørgsmålene.

Ja?

- Er det en rigtig pistol? - Ja, og du må ikke prøveskyde den.

Ja, jeg har overtrådt loven, men kun i meget komplicerede situationer.

Hvordan vidste du, at jeg ville spørge om det?

Nu skal I møde Havens marinbiolog: Chris Brody.

Du har altså oplevet denne dag før?

Ja.

- Du sidder fast i en Bill Murray-film. - Jeg kan bevise det.

- Et træ vælter over hovedvej 27. - Vil du arbejde på din fridag?

- Ved 12-tiden er der en, der dør. - Okay.

Jeg lytter.

Der var en blodig grøn sko, og du sagde, at et barn var død.

Var det en ulykke eller en forbrydelse?

Da jeg skulle finde ud af mere, var det pludselig i dag... igen.

Det føles som en almindelig dag for mig.

Det er kun mig, der oplever det her. Det er underligt, men...

Du er immun over for problemerne. Det kan forklare det.

Kan nogens problem forårsage det? Måske en med forbindelse til pigen.

Vi må finde ejeren af de sko.

- Et træ er væltet på hovedvej 27. - Vi kan måske forhindre det.

Ulykken skete her et sted, men der er intet usædvanligt.

- Parker! - Jeg ringer tilbage.

- Hvad laver du her? - Du underskrev ikke checken.

- Du burde ikke være her nu. - Jeg ved det. Jeg hader banker.

Men jeg elsker penge.

Du virker stresset, på trods af natten. Chris Brody kunne måske ikke...

Tak.

Undskyld, jeg er politibetjent. Må jeg se dine sko?

- Hvorfor er du ikke i skole? - Halv dag.

Hej... Intet underligt her.

Måske forhindrede vi det ved bare at være her.

Duke?

Audrey...

Så nogen, hvad der skete?

Du var her ikke før. Du var ikke...

Huslejen...

- Har jeg forårsaget det her? - Ambulancen er på vej.

Du må ikke dø... Dø ikke!

Duke!

Ja...

- Jeg... - Hold kæft.

Nej... Nej!

Hvad med de grønne sko? Det her skulle ikke ske!

- Hvorfor har du så travlt? - Jeg må finde Duke.

Hvordan kan du tænke på ham efter i går?

Det er den fjerde i dag...

- Godt... - Godmorgen.

Undskyld, men det var skønt at se dig.

Hvorfor ser du på mig sådan der?

- Chris Brody? Du og Parker? - Ja.

Jeg er beæret over, at I valgte mine lokaler til at...

...udtrykke jer fysisk i. Tænk, at kærligheden trives... her.

- Du skal have vafler. - Det er en god idé.

Bliv her med Duke og spis vafler. Lov mig ikke at komme ind til byen.

- Jeg betaler husleje i morgen. - Ja... Hav en god dag!

Hvad slags ahornsirup foretrækker du? Mørk ravgul eller lys?

- Vil du arbejde på din fridag? - Du kommer lige til tiden.

Det der par begynder snart at skændes.

Godt observeret. Jeg taler med dem.

- Joggeren klarer det. - Klarer hvad?

Og et barn på cykel uden hjelm.

- Du sidder fast i... - ...en Bill Murray-film.

- Og Duke døde? - Ja.

Det havde været noget af et syn.

Du var med, og du var meget oprørt.

Duke fik ingen check, og Chris er hos ham.

- Hvis problem forårsager det her? - Ikke ofrets i hvert fald.

Måske er det føreren.

Det var en flugtbilist, og vi ved ikke, hvem føreren er.

Vi kender tid og sted. Vi sætter en vejspærring og fanger føreren.

Vi skal sætte en stopper for det.

- Tænk, hvis det sker igen. - Så må du fortælle det igen.

Hvorfor skulle jeg komme hen på skolen?

Jeg kan ikke tjekke alle ungernes sko selv.

- Jeg har aldrig set så mange fødder. - Vi må følge op på det, vi ved.

- Er du ved Dukes ulykkessted? - Ja, men alt er roligt.

Hold øjnene åbne, for ulykken skete lige efter, klokken slog.

- Det er roligt her. - Måske sker det ikke i dag.

- Jeg er uskadt. - Nathan...

Nathan...

Nej...

Ring efter en ambulance! Politimand i knibe.

En beige sedan. Ældre mand, normal af bygning.

Jeg så ikke nummerpladen.

- Det føles underligt... - Du må ikke dø. Hører du det?

- Jeg skal nok ordne det. - Det gør ikke ondt.

Det eneste, jeg mærker, er dig.

Nej...

Nej! Nej!

- Gudskelov. - Jeg må have gjort noget rigtigt i går.

Du er såret. Hvad er der sket?

Alle andre starter forfra, undtagen mig.

Mine skader består, så hvis jeg dør...

- Du er i chok. - Nej, du forstår ikke.

Jeg er den eneste, der kan stoppe det her.

Hvis der sker mig noget i dag, vil det her vare evigt.

- Her er skjorten. Hvad sker der? - Jeg kan ikke forklare det.

Jeg kan ikke komme med på den skovtur. Jeg vil bede dig om en ting.

Jeg bliver ikke glad for det her, vel?

Chris Brody!

Du får huslejen i morgen, vi er et par, så gå ikke i banken i dag.

- Jeg hader det, men jeg elsker... - Penge.

Chris vil fortælle dig noget. Tak.

- Hvad så, Chris? - Jeg hører, du laver lede vafler.

Det handler om ahornsirup. Lad mig vise dig det.

Havde du ikke erhvervsdag?

Når du nu er her...

Det skal lige stå lidt...

Hvad?

Og så døde jeg?

Der skete en anden ting. Jeg fik et sår, og det har jeg endnu.

Jeg hjalp dig, fordi du var...

Du er tydeligvis uskadt, men mit sår er der endnu.

Det betyder, at hvis jeg dør...

...dør jeg virkelig. Og begynder tiden så at gentage sig i det uendelige?

Det vil ikke ske.

- Vi må finde føreren. - Ja.

Skolen søger efter børn med grønne sko. Hvad mere?

Vejspærringerne virkede ikke, så vi leder efter beigefarvede biler.

Vi klamper dem, vi finder. Vi skal finde føreren.

Når jeg forsøger at hindre ulykken, ændrer jeg tingene, så nogen dør.

Jeg er sommerfuglen, der forårsager kaoset.

Du må ikke tage ind til byen. Jeg har allerede set dig dø en gang.

Hvis det sker, kommer der ingen gentagelse.

Jeg beder dig.

Politiet. Vi beder folk holde sig indendøre.

Hej. Der er ikke set nogen beige sedan. Jeg beder folk blive indendøre.

Vi har stoppet masser af biler. Jeg bliver ikke just populær.

- Tak, fordi du stoler på mig. - Lov mig, du kommer væk i tide.

Jeg skal nok passe på. Jeg lover det.

- Ja? - Det er mig.

Din kæreste gik lige glip af alle tiders comeback af Red Sox.

- Er han gået? - Jeg bad ham blive.

Jeg sagde endda, "jeg behøver dig". Det er lidt pinligt.

Svar nu... Svar!

- Og her er jeg. - Du må ikke være her.

Jeg gik ind i en butik fuld af folk og købte plaster til dig.

- Vær sød at gå. - Hør her...

Du er underlig. Fint nok at du bærer våben og vågner med mystiske sår.

- Men fortæl nu, hvad der sker. - Jeg skal nok, men ikke nu.

- Du må gå nu. - Okay...

Det var ikke sådan, jeg havde planlagt dagen.

Jeg ved det.

Undskyld... Jeg er fra politiet. Vær venlig at passere gaden.

Undskyld, jeg...

Vent her...

Okay, faren er vist drevet over nu.

...fire, fem.

En, to, tre, fire, fem.

Kan jeg hjælpe Dem?

Lad mig hjælpe Dem. Kom.

Flot...

Nathan? Jeg tror, vi fik forhindret det.

Chris!

Chris? Nej...

Undskyld.

- Hvordan kunne det ske? - Det er min skyld.

Jeg fik dig til at gå over gaden.

Du var uden for skolen i bilen. Du var med hver gang.

- Græder du? - Nu må du lytte til mig.

Sørg for, at Duke bliver her. Ingen af jer må tage ind til byen.

Jeg vil fortælle så meget, men jeg kan ikke.

Undskyld, men det er den eneste udvej.

- Hvad skal du? - Afslutte dagen, en gang for alle.

Undskyld! Jeg må tale med Dem.

Har min ekskone ringet? Hun vil have forældremyndighed over vores datter.

Jeg skulle hente hende i morges, men jeg kvajede mig.

- Hvorfor ringer hun til politiet? - Tag det roligt.

Jeg ved, jeg kom for sent.

Jeg glemte at trykke på kontakten tre gange, så jeg måtte vende om.

- Hvad hedder De? - Anson Shumway.

- Er alt i orden? - Udover afhøringen... Undskyld?

- Jeg har fået diagnosen OCD. - Tvangssyndrom.

Alt skal ske på den rigtige måde, ellers kan det gå grueligt galt.

Og så er det min skyld.

- Hvordan kan du glemme din datter? - Jeg glemte hende ikke!

Mrs. Shumway, et øjeblik...

- Kan De fortælle om hans tilstand? - Sygdommen gør ham forsømmelig.

Jeg har ansvar for min datter. Hun fylder otte i dag.

Hun er begyndt at indse, han er anderledes.

- Har Jeanie et par grønne sko? - Nej.

- Hvorfor? - Godt.

Tag hjelm på hver gang!

Pis!

Vi har en time. Vi har efterlyst bilen og overvåger hans kreditkort.

- Vi kan afspærre midtbyen. - Nej.

- Vi kan klampe bilen. - Han har en anden bil.

Og ulykken skete senere. Nu ved jeg i hvert fald, hvilken bil vi søger.

Denne gang gør jeg det anderledes.

Anson Shumway er nøglen til løsningen.

Ulykkerne er ikke hans fejl, men tvangssyndromet gør, at han tror det.

Skyld er den udløsende faktor. Han forsøger at klare dagen rigtigt.

Og du er den eneste, der ved det og kan sætte en stopper for det.

Jeg har forsøgt i fem dage.

Jeg har set mine venner dø, og sidste gang blev jeg næsten selv dræbt.

Tænk, hvis det mislykkes, og derfor fortsætter...

Det vil ikke ske.

- Det sagde du også sidste gang. - Da mente jeg det også.

Shumways kreditkort er brugt i en sportbutik.

- Hvad købte han? - De sender et billede.

Han købte grønne sportssko.

Nu forstår jeg, hvad der skete.

Anson ville give sin datter skoene i fødselsdagsgave.

- Han kunne ikke gå over gaden. - Jeanie må have set ham.

- Så hun gik over gaden alene. - Hun blev hans første offer.

Hvis vi ikke forhindrer det, dør hun igen.

- Er Berta og Jeanie blevet advaret? - Skolen er slut, og Berta svarer ikke.

- Vi skal nok finde dem. - Det her kan være min sidste chance.

- Parker, er du der? - Jeg har fundet Anson Shumway.

- Vær forsigtig. - Jeg må lægge på.

- Mr. Shumway, sæt Dem ind i bilen. - Jeg har ret til at...

Det angår Deres datter Jeanie. Hun er i fare, og der er ikke meget tid.

Jeg kan ikke...

Kom... Det her bliver ikke let at forstå.

- Får jeg dagen til at gentage sig? - De er ramt.

De ser ulykkerne og tror, det er Deres skyld.

Deres tvangssyndrom fastholder os i en evig tidssløjfe.

Jeg ved, min tilstand er irrationel, men jeg er ikke gal.

Jeg kender forskel på hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er.

Har du oplevet noget slemt og så tænkt, "Hvad nu hvis?!"

Det føles, som om jeg bærer skylden for alt. Hele tiden.

Det er den rene tortur.

- Tilstanden skaber skyldfølelse. - Siger du, jeg lod Jeanie dø?

Hvis De kan styre tvangstankerne, er hun uden for fare.

- Måske er det dig, der er skør. - Vil du risikere Jeanies liv?

Hvis jeg finder Deres datter, kan jeg beskytte hende.

De må blive her og fortælle, hvor hun er.

Hun er i isbutikken med sin mor.

- Hvordan ved jeg, du taler sandt? - Red Sox slår Yankees.

Kirkeklokkerne vil ringe, og nogen bliver kørt ned af en bil.

Boston er kommet utroligt igen og slår New York -

- i en historisk kamp...

Jeg beder dig ikke tro mig i morgen, men du må tro mig i dag.

Tak... Vi ringer.

Politiassistent Parker!

- Hvad er det der? - En gave fra Jeanies far.

Han ville komme selv, men han hjælper mig med en politisag.

Men du kan må gerne tale med ham.

Kontrollér det.

Kontrollér det.

- Hallo? - Tak! Det var dem, jeg ønskede mig.

Tillykke med fødselsdagen, skat. Gid, jeg kunne være der.

Du har sikkert forstået, at far...

...ikke har haft det så godt, og det er jeg rigtig ked af.

Jeg ved, hvorfor du gør det, men gid, det ikke var sådan.

Jeg vil gøre hvad som helst for at der ikke sker dig noget.

Jeanie...

Du kan blive fri og gøre, hvad du vil med dit liv.

Glem aldrig det.

- Jeg elsker dig, far. - Og jeg elsker dig.

Fortæl politiassistent Parker, at jeg tror på hende.

Jeg ved, hvad jeg må gøre for at redde alle.

Anson, bliv siddende i bilen. Bliv her på caféen.

Nej...

Nej, Anson!

Begynd nu forfra...

Kom nu!

Det var en ældre mand, der kørte. Han var vist forvirret.

Han brugte bremsen som speeder. Rædslen forvirrede ham.

- Hvorfor kørte han så i en blå bil? - Det var konens.

Vi havde klampet den anden bil.

Det var nok derfor, den ulykke skete lidt senere.

- Jeg burde have kunnet redde Anson. - Han foretog sit valg.

- Du kan ikke redde alle. - Det er jo derfor, jeg er her.

Anson reddede sin datters liv. Og byen.

Han gjorde sin pligt, så tilværelsen kunne fortsætte.

Nej... Jeg mislykkedes.

Aldrig i mine øjne.

Jeg kan virkelig godt lide Chris. Sikken fyr!

- Hvad? - Chris er ramt.

Lad være med at se på ham, så slipper du for at blive så... betaget.

- Og det siger du først nu. - Han er da en flot fyr.

Jeg beklager dødsfaldet. Nathan sagde, du forsøgte at redde ham.

Noget i den retning.

Vi behøver ikke tale om det.

Jeg havde planlagt en romantisk dag.

Vi tager den en anden gang.

- Kommer der flere fridage? - Jeg holder ikke fri.

Hvad betyder det?

Hvad med London og ansøgningen om det legat?

Jeg vidste ikke, jeg havde nævnt det.

Jeg synes, du skal rejse.

Dit arbejde er vigtigt. Giv ikke op for min skyld.

Okay...

- Ses vi, når jeg kommer tilbage? - Absolut.

- Er du okay? - Det har været en meget lang dag.

Kom ind, når du er klar.

- Helt ærligt... - Det er den eneste udvej.

Tekster: Martin Rendtorff www.undertext.se