Original subtitles

Undskyld, sir?

- Er der plads til en til? - Det er muligt.

- Hvad hedder du? - Mary.

- Hvad er der sket med din hest? - Jeg ved det ikke, sir. Jeg...

Hun begyndte at gå langsomt. Jeg tror ikke, hun klarer sig.

- Jeg skal virkelig til Albany. - Hvad har du givet hende?

Mest græs.

Den slags sker.

Kapitel 1 Grundlæggelsen (Oprindelse)

Et sted i det nordvestlige territorium 1789.

Er du parat?

Ja.

Tænk, at der allerede er gået et år, siden han døde.

Må han hvile i fred.

Ja, allerede et år.

Vi går hjem, så du kan hvile dig. Kom.

- Hvorfor ler du? - Det regner.

Jeg sagde jo, at det ville gøre det.

Takket være Gud.

- Kom, vi går hjem. - Ja.

Får vi endnu en tørke som den sidste år, så dør vi.

Der kommer regn, det kan jeg fornemme.

Det er nok, Eliza.

Nu spiser vi.

Tak.

Nu beder vi bordbøn.

Fader... Vi har samlet her for at dele et måltid til din ære.

Tak, fordi du holder vores familie sammen. Og tak for dette måltid.

Velsign det for vores kroppe, herre, og tak for alle gaver, du har givet os.

Hjælp os med at udnytte disse gaver til din ære.

Vejled vores samtale ved måltiderne og styr vores hjerter til dit formål.

I Jesu navn, amen.

- Må jeg spørge dig om noget? - Ja.

Hvad vil du gøre, hvis jeg går bort?

- Det vil ikke ske snart. - Jo, det vil det.

Jeg kan ikke lide at tale om det her ved spisebordet.

- Eliza. - Mor.

Er du stadig frelst?

- Ja, du har jo set mig bede. - Ja, selvfølgelig.

- Men tror du på ham? - Naturligvis.

Jeg kan se, at du har dine tvivl.

Ja, det har jeg.

- Om hvad? - Jeg ser kun lidelse i verden.

Vores afgrøder gror ikke... og far er død. Og du er meget syg.

Det er kun hoste.

Jeg tænker på, om Gud er til. Hvorfor han udsætter os for disse prøvelser.

Hvorfor er der så meget smerte og lidelse?

Jeg beder og beder og spørger ham om hjælp, men lidelsen bliver værre.

Jeg... Du ved...

Gud eksisterer ikke.

Det er utrolig dumt.

- Hvad sagde du? - Gud eksisterer ikke, mor.

Der er onde ånder overalt.

De forsøger at få magt over os, at få magt over dig.

Aldrig. Du må aldrig fornægte din skaber.

Er det forstået?

Mor, sæt dig ned.

Eliza? Jeg siger det kun, fordi jeg elsker dig.

Jeg elsker også dig.

Godaften.

Godaften.

Mit navn er Bernard Duncan, jeg kommer fra finansministeriet.

- Er De faret vild? - Nej, det er jeg ikke.

- Mrs Murphy, går jeg ud fra. - Det stemmer, mr Duncan.

Hvad kan jeg hjælpe Dem med?

- Er det Deres datter? - Ja, det stemmer.

Vær ikke genert, præsenter dig selv.

- Goddag. Jeg hedder Eliza. - Eliza? Et fint navn.

Det er en glæde at møde Dem begge her i aften. Jeg undskylder

at jeg kommer så sent, men jeg må spørge Dem om noget.

Er det her menig Murphys ejendom?

Det var hans ejendom. Han døde for ikke så længe siden.

Det gør mig virkelig ondt, mrs Murphy. Jeg er selv enkemand

og kan relatere til det. Det gør mig virkelig ondt.

- Jeg beklager. - Ja...

Hvordan kan jeg hjælpe Dem?

Jeg håbede, at De ville invitere mig ind, så vi kunne have

en samtale.

Endnu en gang undskylder jeg, at jeg kommer så sent.

Aftenen er stadig ung, mr Duncan. Eliza, vil du

hente et glas vand til mr Duncan?

- De må være udtørret. Sid ned. - Tak.

Tak skal du have.

- De har en yndig datter. - Tak.

Hun er mit et og alt.

Jeg har også en datter. Mit eneste barn. Hun hedder Fiona.

Sikke et fint navn.

Hun er en fin pige. Men jeg tror, hun stadig er vred på mig.

Man kan sige, at vi har meget forskellige meninger om tingene.

Eliza, gå ud.

Nej, jeg insisterer på, at hun bliver, hvis De tillader det, mrs Murphy.

Ja. Du kan blive her.

Mrs Murphy, miss Eliza.

Jeg kender til Dem, men De ved vist ikke, hvem jeg er.

Som jeg sagde tidligere, kommer jeg fra finansministeriet.

Har De hørt om 'Nordvestfordningen'?

- Den er blevet vedtaget af kongressen. - Jeg har kun hørt rygter.

Vi befinder os her. Regeringen vil kalde området for 'Michigania'.

Forordningen opdeler disse områder i bydele.

Og de bliver så opdelt i 36 sektioner, hver på 640 tønder land.

Så det er meget jord, vi taler om.

Hvad er det, De foreslår, mr Duncan?

Finansministeriet vil købe Deres mands jord for en dollar per tønde land.

Til gengæld får De en generøs procent

af de langsigtede indtægter, der også bliver genereret

når bydelenexxx er dannet, og vi sælger dem til befolkningen.

Min mand kæmpede og blødte for Kontinentalarméens sag.

Regeringen betalte os med jord

og nu vil de tage det tilbage?

Disse sektioner vil give store afkast.

Og de hjælper os med at betale den gamle gæld fra krigen

som tillader os at vokse som en bedre fungerende og tryggere union.

Vil vi stadig have vores frihed?

En statsstatus bliver etableret, og alle vil få religionsfrihed.

Alle love i den nye stat følger de nationale og prøves af en jury.

Og ufrivilligt slaveri bliver forbudt.

Hvis De underskriver kontrakten, vil vi opkalde bydelen

eller countyet efter Deres mand.

Veteranerne i Kontinentalarméen vil altid blive æret i denne stat.

- Hvordan vil De betale for jorden? - Der er banker i Pennsylvania

som giver Dem kreditchecks, hvis De accepterer tilbuddet.

- Checks, som kan veksles til penge. - Nej, hvis jeg accepterer tilbuddet

vil jeg have pengene straks... Og i den kontinentale valuta.

Jeg nægter at modtage checks.

Tja...

Muligheden er der. Se her.

Betragt disse mønter som en udbetaling.

Tænk over det med Deres datter, så kommer jeg tilbage om en nat eller to

for at høre Deres endelige beslutning, som jeg håber er den rette.

- Jeg går nu... for denne gang. - De kan blive her, hvis De vil.

Nej, jeg påskønner tilbuddet

men jeg skal se på mere jord... i morgen tidlig.

Jeg går nu.

Endnu en gang tak for Deres tid.

Hvis De snyder mig eller lyver for mig på nogen måde, mr Duncan

- så tager jeg ikke kun min jord. - Jeg forsikrer Dem, at det er rigtigt

mrs Murphy. Hav en god aften, mine damer.

- Jeg synes, det er et godt tilbud. - Jeg ved det ikke.

Der er noget, der ikke føles rigtigt.

Godnat.

Forsvind!

I går fornemmede jeg, at du var døende.

Har de onde ånder sendt dig?

Jeg sendte mig selv. Jeg tror ikke på ondskab.

Jeg fornemmede også... at du heller ikke tror på det.

Hvis jeg nu sagde

at jeg kunne gøre dig udødelig?

At jeg kan give dig evigt liv.

Du...

Forsvind!

- Hvad har du... Hvad har du gjort? - Hvordan har du det?

Anderledes.

Jeg er forvirret.

Hvis jeg sagde

at du fra og med nu lever evigt? At du er udødelig ligesom jeg?

Vi er nat-væsener, som lever af menneskeblod for at overleve.

Men du må aldrig se solen

- igen. - Tvang...

Tvang... du mig til at blive et væsen?

Nej.

- Er jeg en dæmon nu? - Vi er ikke dæmoner.

Betragt det snarere som en trancendens gave.

Noget overnaturligt.

Du var døende før. Døende!

Men jeg forvandlede dig. Jeg forvandlede dig til noget stærkere.

Noget raskere. Noget stærkere end du kan forestille dig.

Og du bliver endnu stærkere... jo længere du lever.

- Når Eliza kommer ind... - Vov ikke

at nævne hendes navn.

Vi kan danne en ny familie sammen.

Vi kan være sammen. Vi kan blive ledsagere.

Hold dig fra Eliza.

Og jeg beder dig høfligt om at gå

- din stodder. - Hvad er du for en kvinde?

- Forsvind, sagde jeg! - Hvem... afviser en så speciel gave?

En gave at leve evigt! Din utaknemmelige tøjte!

Utaknemmelige heks.

- Eliza. - Mr Duncan?

- Mor, er alt i orden? - Ja, der er ikke sket noget.

Eliza?

Mr Duncan var ved at gå.

Din mor har det meget bedre nu.

Og snart... vil det også gælde dig.

Hvad laver De?

Slip mig!

Kapitel 2 Isolation, forsigtighed.

Et sted i moderne tid.

Dejlig aften.

Ja.

Hvad hedder du?

Emma. Og du?

Fiona.

Vil du gå en tur sammen med mig?

Ja.

Ikke her. Vi kan gå hjem til min studielejlighed.

Kom ind.

Hvordan vidste du, at det var mig?

Hvem skulle ellers dukke op så sent?

Hvordan har du haft det, Fiona? Det er længe siden.

Du ser på det, Victoria.

Jeg må sige, at du ser yngre ud end sidst.

Og du...

Du ser mere syg ud.

Følsomheden er på vej tilbage.

Her. Smag på det her.

- Hvor frisk er det? - Det er O-negativ.

Jeg har en ny kontakt nu.

Han er lidt glemsom.

Du ser på den mest nysgerrige medicinske forskerspecialist netop nu.

Du kan få hans nummer. Du kan være, hvem du vil. Sygeplejerske...

Bare sørg for, at han forbliver glemsom. Og han vil have pengene straks.

Det fikser jeg.

Jeg må sige, at

det er forfriskende, at du ikke længere behøve dræbe for blod.

- Det overrasker mig at høre. - Hvorfor det?

Denne verden er en kloak. De dødelige er giftige.

Luften er forurenet, og der er kemikalier i mad og vand.

Folk kan ikke engang trække vejret uden problemer.

Fiona... vores verden er ved at dø.

Beskidt ferskvand, forurenede floder og have.

Du ved, hvordan det er, når økonomien vælter. Endnu lever de dødelige videre

som om intet var sket.

Det vil indhente dem... ligesom det gjorde for os.

Det må vi håbe.

- Bliv ikke afskrækket. - Det er svært ikke at blive det.

Du kan ikke stoppe det, der kommer.

- Også jorden er dræbende. - Hvad skal vi gøre?

Ikke vende aggression og vold mod de dødelige. Advare dem.

Advare dem, inden det er for sent.

Og jeg gik endda i aftenskole for at engagere de unge.

De er vores fremtid, trods alt.

Det skal blive en fredelig, ren og velstående verden.

Vi må selv begynde at leve efter de samme principper.

Så

- Hvad vil du gøre nu? - Jeg flytter

inden helvede bryder løs.

Hvorhen?

Det ved jeg ikke endnu.

Det tror jeg, at du gør.

Længere nordpå.

Et afsides sted. Måske Canada.

Jeg ved det ikke. Vi må se, hvad der sker.

Gør, som du vil.

Hør her.

Hvis du har brug for noget, så kontakt ham her.

Han giver dig det friskeste blod, der findes.

Byboer forstår det bare ikke.

Den største trussel mod landet er gælden på 21 trillioner dollar

som hænger som et mørk sky over USA og fremtidige generationer

og det faktum, at renten stiger med 400 milliarder.

Det her er de to største spørgsmål vedrørende statens udgifter.

Den eneste måde at klare det...

Hvem følger det?

Jeg vil give jer et eksempel.

Da økonomien crashede i 2009, indførte man 'kvantitative lettelser' eller KL.

Det blev godkendt og var ukonventionelt, men lige hvad der var brug for

for at stimulere økonomien efter recessionen.

Har andre et eksempel på, hvad regeringen kan gøre

for at stimulere en dårlig økonomi?

Er der nogen?

Lindsay?

Ved en ny recession eller økonomisk krise behøver vi en stimulanspakke

som den tidligere, der hjalp meget, men der var brug for meget mere.

Helt rigtigt. Og jeg er helt enig. Man kunne have gjort meget mere.

Med fremgangen og investeringerne i 2009 burde vi have set en stigning i BNP.

- Godt eksempel, Lindsay. Andre? - Jeg er ikke enig.

Idéen om at der er en person eller en gruppe, som kender det præcise beløb

eller den rette rente eller præcis hvor meget, der skal pumpes ind i økonomien

er helt forkert. Regeringer skal ikke styre økonomien, det skal folket gøre.

Dine idéer gavner kun de store og rige selskaber.

Inden krisen havde vi det, du foreslår, og cheferne tjente milliarder

mens middelklassen blev mindre.

Og nu er gabet mellem fattige og rige større end nogensinde.

- Vi har brug for flere indgreb. - Det der handler om misundelse

som også er en del af problemet, men det allerstørste problem

er den ufornuftige skatte- og pengepolitik, som fører til inflation.

Det er de skjulte skatter, som knuser middelklassen.

Vores regering har større gæld end nogensinde, og ændrer vi ikke det

bliver dollaren devalueret, og vi får et totalt økonomisk kollaps.

Jeg må erklære mig enig med Lindsay i dette spørgsmål.

Man kan ikke gå uden om regeringen og finansministeriet.

Og især kan man ikke holde dem uden for pengepolitikken.

Hvis man tror, at vi bare kan gå uden om regeringen og finansministeriet

og lade den økonomiske politik passe sig selv, så vil det ikke ske.

Idéen om at vi på en måde kan gå uden om statslige foranstaltninger

er 200 år gammel.

Professor Williams, jeg siger ikke, at det skal blive som for 200 år siden.

Vi vil jo have et bedre liv end dengang.

Men på dig lyder det, som om du vil gå et eller totusind år tilbage i tiden

da romerne, grækerne og andre civilisationer sænkede deres valuta.

Okay... Jeg er ikke fortaler for kejser Diocletianus økonomiske politik.

Lad os gøre det klart, okay?

- Hvad sagde du, at du hed? - Fiona.

Men jeg er fortaler for den økonomiske politik, der kom efter 2. Verdenskrig.

Denne politik skabte den største økonomiske vækst, vi har oplevet.

Man tillod en lettere inflation

og der en række statslige forholdsregler i skattesystemet

som gjorde, at det ikke løb løbsk.

Politikken stimulerede økonomien, men man skabte og opretholdt

- en stærk middelklasse. - Men der er bevis for at den politik

forlængede lidelserne under den store depression.

Jeg så meget lidelse dengang, som kunne være lindret, hvis gælden blev strøget

- så inflationen ikke var steget. - Du har vist oplevet en hel del.

Hvor gammel var du i 1930'erne?

Du ser godt ud for din alder.

Okay, men alvorligt talt. Fiona, det er vigtige pointer.

Vi må helt enkelt acceptere, at vi har forskellige meninger.

Undskyld, professor Williams. Klokken er over ti.

Undskyld, at jeg bare fortsatte. Vi ses i næste uge og glem ikke

at uploade jeres opgaver om pengepolitik inden midnat for at få alle point.

I næste uge fortsætter vi med diskussion om aggregeret efterspørgsel.

Hav en god weekend.

Fiona, må jeg lige tale med dig?

Undskyld. Det var dumt af mig at lave sjov med din alder.

Det er okay, professor Williams. Jeg kan tage en spøg efter alle de år.

- Jeg sætter pris på din undervisning. - Tak.

Og trods vores meningsforskelle er det sjovt at diskutere med nogen

uden angreb og argumentationsfejl.

Jeg håber, at du vil deltage mere i undervisningen,

- Jeg vil gerne udfordres. - Det skal jeg huske.

- Nu går jeg i gang med opgaven. - Ja, god idé.

- God weekend. - Fiona, er den ikke inde ved midnat

så tag det roligt. Jeg bedømmer den ikke hårdere.

- Det er jeg glad for. - Farvel, Fiona.

Morer du dig?

- Ja, nu gør jeg. - Også jeg.

- Du ser god ud. - Tak.

I lige måde.

Herregud...

I har 30 minutter.

- Undskyld, jeg sov over mig! - Du har 30 minutter.

- Jeg klarer det. - Der er hundrede spørgsmål.

Det er multiple choice. Jeg klarer det, helt sikkert.

Godt.

Held og lykke.

- Hvordan gik det? - Godt, men det var svært.

Jeg... Jeg tog ikke delen om produktionsfunktion.

Det gik sikkert fint, Maggie.

- Hvornår skal vi være tilbage? - Tja...

Glem det. Hold fri resten af aftenen, okay?

- Så når jeg at rette alt til i morgen. - Tak.

Klasse? I er sikkert udmattede

og har ikke lyst til at diskutere aggregeret efterspørgsel

så I kan gå hjem, når I er færdige.

God weekend og husk præsentationerne i næste uge.

Og husk at holde jer til kategorien.

Fiona, er det dig?

- Ja... - Du har det vist ikke godt.

Nej, det er nok bare noget, jeg har spist.

Jeg har aflyst timen i aften. Vil du tage prøven en anden gang

- er det i orden, for du er jo syg. - Det går nok. Jeg vil gøre den færdig.

Okay.

- Den var vel ikke så slem? - Nem. Tak, fordi jeg måtte tage den.

Selv tak. Går det bedre nu? Det så ikke godt ud derovre.

Meget bedre, tak.

Ved du, hvad der altid hjælper på mig?

- Nej, hvad? - En kop varm te.

Vil du drikke te med mig i aften?

Okay, lad os gå.

Jeg må sige, at det føles... lidt mærkeligt at drikke te med en elev.

Man underviser, giver råd og idéer, men holder altid en vis afstand.

Men her sidder vi og drikker te. Du er næsten som et rigtigt menneske.

Jeg synes ikke, det er så underligt. Normerne siger, at det er forkert

men det kan vi jo blæse på.

Har du andre bøger på vej?

Jeg havde ikke troet, at en fan af Mises eller Friedman

- ville læse mine bøger. - Stop nu, du er jo overalt.

Lokalt, måske, men ja, jeg skriver faktisk på en ny bog.

- Hvilket emne? - Den svindende middelklasse

og årsagen til, at den fortsætter med at forsvinde.

Ikke overraskende anvender jeg Keynes' løsninger i mine påstande.

Det er imponerende, som du bliver ved med at få dine bøger udgivet.

- Jeg ved, hvor hårdt det kan være. - Tak.

- Må jeg spørge om noget personligt? - Fyr løs.

Hvorfor er du så interesseret i østrigsk økonomi?

Jeg læste din opgave i aftes. Den var meget gennemtænkt.

Det er nok en af de bedste opgaver, jeg har fået ind.

Tja, det er... vores refleksion af frihed.

Som du ved... tillader den lige muligheder og velstand.

Et system hvor alle har ret til et liv i frihed, og ingen har ret til

at tage den fra nogen anden.

Faktum er, at friheden ikke får frit spillerum i vores og mange andre samfund.

Hverken blandt politikere eller i medier og desværre ikke i vores skoler.

Det er imod status quo.

Hvis folk virkelig forstod tanken bag frihed, og at det er et valg

så ville vi have et meget friere samfund med færre restriktioner.

Folk har mulighed for at foretage de valg, der gavner dem mest.

Dermed gør de hele samfundet rigere.

Men det bliver misfortolket... Jeg tror, at med rette værktøjer

så kan menneskeheden trives, så fremtidige generationer

kan leve så frit som muligt.

- Og du? - Hvad med mig?

Hvorfor er du så interesseret i økonomi?

Jeg antager, at jeg... synes om at tænke på, hvordan økonomien

afspejler samfundet.

Det er noget levende.

Økonomi handler om verden, om os. Nuet, som hele tiden forandres.

Det er altid interessant... og lader os studere kamp og velstand en dag

og miljøødelæggelse og miljø den næste dag.

Økonomi handler om den moderne verden. Om hvordan vi opfører os.

Og hvordan selskaber opfører sig, og hvordan regeringer opfører sig.

Og økonomien... lærer os at tage beslutninger.

Alt handler om at tage beslutninger. Hvad skal regeringen gøre

for at mindske budgetunderskuddet? Eller hvad skal et mindre selskab gøre

for at øge sit overskud?

Økonomi handler om at foretage valg.

Og fremtiden må afgøre, om disse valg var de rette eller ej.

Hvad er der?

- Af og til til tvivler jeg på mine valg. - Du har valgt rigtigt.

Du har stor succes. Du underviser på et stort universitet

og bliver udgivet hele tiden. Hvad mere kan du ønske dig?

Jeg har ingen børn.

Og jeg har aldrig været gift og er stadig single.

Jeg har altid holdt mænd på afstand.

Tænk, at jeg fortæller dig det her.

Hør her. Ægteskab og forhold distraherer bare en.

Du har gjort opofrelser, som har betalt sig.

Du er smuk og har stadig tid til at møde en, hvis du ønsker det.

Det har jeg vel.

Er der nogen, du er interesseret i nu?

Tja... der var en litteraturprofessor på universitetet.

Meget intelligent.

Vi mødtes for nogle år siden og havde dybe samtaler

om meget vigtige ting.

Men vi...

Vi mistede kontakten. Jeg mistede hans kontaktoplysninger.

Og? Du burde tjekke hans sociale medier og give lyd fra dig.

Jeg bruger det ikke så meget.

- Men jeg kan vel kontakte ham. - Det burde du gøre.

Man må aldrig fortryde noget.

Hvad mod dig? Har du været gift? Har du familie?

Nej, jeg har aldrig været gift. Jeg har haft forhold nu og da, men

ikke noget, der har holdt.

Min mor døde, da jeg var lille, og

- min var ansat i staten. - Virkelig?

Ja, han...

Han var jordspekulant.

Men han...

Han forsvandt... for længe siden, og man harf ikke fundet ham.

Det er da forfærdeligt. Hvor længe siden var det?

- Har du det godt? - Ja, jeg...

Jeg kommer om lidt.

- Fik du det dårligt igen? - Ja.

- Jeg burde tage hjem og sove. - Ja, det burde du.

- Men jeg nød det. Vi gør det igen. - Godt. Også jeg.

Jeg har ingen mobil i øjeblikket, men vil du kigge ind en aften

så bor jeg i en lejlighed på den anden side af campus, værelse 315.

- Ellers ses vi vel i næste uge? - Selvfølgelig.

Gå hjem og hvil dig. Og gå til lægen, hvis du skal.

- Godnat, professor Williams. - Kald mig Patricia.

- Har du pengene? - Har du blodet?

- Det har jeg altid. - O-negativ, ikket?

Det er, hvad der står. Pengene?

- Det er for lidt. - Nej, mønten der er flere hundrede værd.

Ved du hvad? Victoria betaler altid det rette beløb.

Hun laver aldrig numre som dig.

- Tag dit tøj af. - Ikke i aften, Devin.

- Du kender aftalen. - Ikke i aften. Jeg har mens og kvalme.

Så vidt jeg ved, er denne mønt værdiløs.

Men det her... har værdi for mig.

- Hallo? - Hallo? Patricia?

- Ja. - Hej, det er Roger. Hvordan har du det?

Roger? Hej.

Tak, fordi du ringede tilbage.

Jeg missede dit opkald i går. Jeg rettede opgaver.

- Vi burde ses snart. - Bestemt.

Hvornår passer det dig?

Tja, vi har ferie i denne uge, så det passer i aften eller i morgen aften.

- Jeg forelæser i dag, men gerne i morgen. - Ja, fint. Er du stadig på Wayne?

- Ja. - Godt, så kommer jeg til dig.

Hvad anbefaler du?

Hvad siger du til Granite City?

- Passer det dig? - Ja, jeg har været der før.

- Skal vi sige klokken seks? - Det lyder godt.

Og jeg må sørge for, at jeg ikke mister nummeret denne gang.

- Så ses vi i morgen, Patricia. - Farvel, Roger.

USA bruger flest penge i verden, når det gælder sundhed per capita.

Men alligevel har 33 mio. Mennesker ingen sygeforsikring, og blandt I-lande

havner vi i bunden, når det gælder kvaliteten af lægebehandling.

Sundhedssystemet ville ikke kun blive mere effektivt, men også hjælpe

virksomheder og selvstændige, som i dag selv må betale alt.

Det ville være mere ansvarligt, da det ikke kun ville koste mindre end i dag

men også blive meget billigere i det lange løb.

God præsentation. Vil nogen opponere?

Okay, så ses vi i næste uge. Glem ikke kapitel 22-23 om indkomst og produktion.

Tak, Lindsay og Maggie.

Fiona?

- Patricia? - Roger, hej.

- Hvor ser du godt ud. - Tak.

I lige måde.

- Godt at se dig. Hvordan har du haft det? - Tja, siden vi sås sidst

har jeg haft travlt med at undervise og skrive.

- Har du en ny bog på vej? - Ja, om den forsvindende middelklasse.

- Jeg ville gå tilbage til mine rødder. - Fantastisk. Jeg elsker dit arbejde.

Tak, og du? Du ser strålende ud.

- Du ser meget lykkelig ud. - Ja, jeg blev gift i sidste måned.

Gift? Det var... da vidunderligt.

- Hvad hedder hun? - Kayla. Hun er også litteraturlærer.

- Vil I begyndte med noget at drikke? - Jeg tager en stærk agurk-margarita.

Godt valg. Jeg elsker den.

- Og De, ma'am? - Jeg begynder med vand, tak.

Tak, der kommer om lidt.

- Vil du undskylde mig et øjeblik? - Ja da.

Er du okay?

Jeg er så ensom.

Der kom en skattelettelse i sidste uge, og nu kommer regningen.

Lovene er vedtaget, og ifølge dem er der budgetbegrænsninger

men de omgår dem, for vi vil overskride disse begrænsninger.

Så tager vi gælden alvorligt? Den stiger med 1 mio. Dollar i minuttet.

Det er, hvad der sker. Vi låner en million dollar i minuttet.

Underskuddet i år bliver over 700 milliarder dollar.

20 trillioner dollar i alt. Den samlede gæld er større end hele vores økonomi.

Et sted i en nær fremtid.

I aften i et dybt splittet land.

Bankerne er lukket og folks opsparinger er låst inde i dem.

Endeløse køer ved hæveautomater hvor beløbsgrænsen er 60 dollar

hvis man er så heldig at finde en, der stadig indeholder penge.

Protesterne har spredt sig, og demonstranterne vil ikke give op.

Dion. Klokken er halv to om eftermiddagen.

- Og dit barn har ikke fået mad. - Jeg leder så snart jeg kan.

- Efter hvad? - Konserves, selvfølgelig!

Der er ikke mere tilbage! Vivian brugte det sidste.

- Stol på mig, det skal være her. - Hvorfor skulle det ligge her?

- Hold op med at forstyrre mig! - Forstyrre dig? Barnet er sulten!

Og du finder ingen mad herinde. Detg har jeg jo sagt hele tiden.

Du må tage dig sammen. Vær en mand, en far.

- Det var derfor, Vivian forlod dig. - Nævn hende ikke igen, Casey!

Du burde have fået din datter til at tage sig sammen og være en mor.

Hun forlod også dig. Hvilken kvinde gø sådan?

Hun kommer tilbage for at hente mig og sin datter.

Gu gør hun da ej.

- Er det her til din familie, Doyle? - Ja, jeg gør, hvad der kræves.

Der er ikke mere derude.

- Stop nu. - Nej, klar dig selv. Gå din vej.

- Hvad? - Forsvind!

Hør, alle har familier og vil slippe for at se det lort. Stop...

Gå! Gå din vej!

Jeg vil ikke have ballade. Jeg vil bare...

Du er syg! Syg!

I kommer også til at spise det!

Undskyld.

Miss, kan du... hjælpe mig? Jeg er alvorligt skadet...

Jeg skal til en læge.

Vil du... få mig på hos...

Kapitel 3 Kollapset.

Tid til 'USA i tal' i denne uge.

200. Vi taler om den nye 200- dollarseddel, der lige er kommet.

De skal erstatte de gamle 100-dollarsedler, som skal...

Eliza?

Hvad er der sket?

- Er der noget, du vil sige, Eliza? - Jeg kunne ikke gøre for det.

- Hvad taler du om? - Jeg blev overfaldet.

- Af? - En mand.

Tog du ikke med til festen?

Jo, det gjorde jeg, men... jeg troede ikke, at han ville overfalde mig.

Jeg har så ondt... i maven.

Undskyld, Josephine.

- Det er ikke nok at sige undskyld. - Kom nu...

Jeg skal have noget godt blod.

Vi har ikke mere blod.

Husker du ikke, at du drak det sidste i morges?

Min mave... Det gør så ondt.

Selvfølgelig. Sæt dig ned.

Hvad har jeg sagt?

Hvor mange gange har jeg sagt det?

Jeg ønsker, at du sidder der og mærker, hvordan det føles ikke at få hjælp.

Og næste gang du tænker på at gøre noget dumt, så gennemtænker du det.

Ja... Jeg har sagt undskyld, okay? Jeg havde intet valg.

Det ved jeg, kom her.

Læg dig ned.

Tilgiv mig. Jeg kunne ikke lade være.

Det blev fremprovokeret.

Det er ikke din skyld, at verden braser sammen.

Men jeg forstår alligevel ikke, hvorfor jeg er så følsom.

Jeg burde ikke...

Vi havde denne samtale for flere hundrede år siden.

Det er... usædvanligt, at vi er modtagelige for den slags

men det kan gå, som vi er blevet advarer mod.

Jeg føler mig meget svag.

Det er ikke som før.

Det ved jeg. Jeg kommer med de stoffer, du har brug fror.

Hvordan? Der er intet tilbage, og området er meget forurenet.

Det ved jeg.

Men hold ud.

Jeg finder ud af noget.

Der er nu gået to måneder, siden gadedemonstrationerne begyndte.

Du må ikke være herinde. Bygningen er lukket.

Vil du hjælpe mig med noget?

Hvad ser jeg ud som?

- Hvad er problemet, dame? - Jeg vil ind på en af institutionerne.

- Institutionerne? - Ja, privat adgang.

- Og hvad får dig til at tro det? - Den her.

- Og hvad er det der? - Metal.

- Stabil valuta. - Jaså? Hvad er det værd?

Dit job. Og meget mere.

- Hvad skal jeg gøre? - Passe dig selv og tie stille.

- Det skal jeg nok. - Det er hurtigt klaret.

- Og den anden mønt? - Om et par dage, når jeg kommer tilbage.

Okay.

Her. Sæt dig op. Værsgo.

Sådan.

Tag en tår til.

- Du godeste... - Læg dig ned.

- Sådan. - Tak.

Du behøver ikke sige noget.

Bare drik blodet.

Nu hvor du har godt, testet blod i dig, bliver alt godt.

Sov... min smukke pige.

Jeg har bare brug for lidt hjælp. Hun efterlod ingenting.

Børnene er sultne, og min lille pige skal have medicin.

Jeg har ikke fået noget i tre måneder, og der er intet i butikkerne. Intet.

Vores naboer spiser deres hunde.

Vi kan ikke leve sådan. Jeg kan ikke lade mine børn se mig sådan, okay?

Hjælp os. Jeg tager hvilket som helst job.

Jeg lover at gøre det godt igen. Jeg ved, at jeg dummede mig.

Jeg er nødt til at sige det, Dion.

Du kan ikke snakke dig ud af det her. Ikke denne gang.

Men du ser stadig stærk ud, så du kan sikkert kæmpe dig ud af det her.

- Kæmpe? - Ja. Kan du se Big Red derovre?

Ja, ham der. Han kom og tiggede ligesom dig.

Og ligesom dig havde han intet af værdi.

Så jeg sagde, at den næste tigger, skulle gøre sig fortjent til det.

Så I må slås om det. Jeg tror, du klarer det.

- Ja, det lyder rimeligt. - Ja, det synes jeg. Gør I også?

Alle synes, at det er rimeligt! Jeg synes, så vi gør sådan.

Regler. Indtag startposition.

Der er ingen regler. Man må bide

og man må holde i hinanden. Slag under bæltestedet... er populære.

Alt er tilladt, men hvis I bevidst bliver liggende

bliver I skudt.

Op med hænderne.

Begynd på mit signal.

Gør det mod ham, inden han gør det mod dig.

Begynd!

Op med dig!

- Hvor har du den fra? - En pige på jobbet. Hvad er den værd?

- Stjal du den fra hende? - Nej, hun gav mig den.

Hvorfor skulle hun gøre det? Og nu ingen numre.

Hun ville have adgang til et af kontorerne.

Hvilket kontor?

Hvor vi opbevarer blodet. Er den noget værd?

- Skulle hun have blod til en patient? - Det ved jeg ikke.

Jeg skulle bare holde mund og lukke hende ind.

Ved du hvad?

Du får en generator... en ferskvandsrenser

og mad til et år. Jeg får drengene til at hjælpe dig.

- Sig til Paul, at jeg har godkendt det. - Er det sandt?

- Tak, borgmester. Vi ses i morgen. - Øjeblik, i morgen?

Ja, hun kommer tilbage i aften med en mønt til.

Okay.

Vær forsigtig.

Hvad ville den rotte?

- Tja, lad os sige... - Baby?

At jeg håber...

Du milde. Lige hvad jeg troede. Det er den franske englemønt

som tilhørte Antoine Dupres, der blev henrettet i guillotinen

under den franske revolution.

Ifølge vandrehistorierne havde han møntet i lommen

- bestak vagten og flygtede. - Hvad betyder det?

At vi har stabile penge. Helt stabile penge.

At vi kan trække os tilbage fra dette lortehul.

Kom nu. Jeg går lige om lidt. Sig ikke det her til nogen.

- Nej. - Ingen.

- Lille stakkel. - Ammi, hvad laver du her?

- Nogen kan se os sammen. - Og?

Glem ikke, at jeg teknisk set og er din chef.

Du er ikke chef for en skid, okay?

Jeg er ked af det. Jeg fatter ikke, at svinet tvang dig ned i hullet.

Hør her. Først forsøger han at komme ind i opium-branchen.

Men konkurrencen er for hård, og der er ikke penge i det, hvilket han straks ser.

Så kaster han sig over ting med en rigtig værdi efter den økonomiske krise.

Han ved, at folk altid vil være sultne, desperate og syge.

Der vil altid være et behov, en efterspørgsel.

Han opfører sig som en dealer i en hemmelig operation.

De eneste, han udnytter, er lokalbefolkningen.

- Han havde aldrig klaret det derhjemme. - Ja, men ved du hvad?

Det ser ud ti at gå ham godt i dette kaos, så...

Tja, indtil videre.

Og det vil gå bedre, hvis der ikke indføres krigslove.

Hvorfor?

Han sagde lige, at Nate har kontakt med en, der har gamle mønter.

Og de er meget værd.

- Passer det? - Ja.

Han skal mødes med Nate i aften.

Vi burde følge efter ham og nakker ham.

Vi kan tage herfra for altid i aften.

- Ja... - Ja.

Det kan vi vel.

Ja.

Okay, jeg er med.

Det gør så ondt...

Josephine, jeg kan ikke klare mere. Jeg ved, at jeg ikke klarer det.

Jeg dør.

Du skal ikke dø.

Du er syg, meget syg, men du skal ikke dø.

Vi skaffer mere rent blod, og så bliver alt godt.

Se på mig.

Sig, at alt bliver godt.

Sig det.

- Alt bliver godt. - Ja, det bliver godt.

Det bliver godt.

Okay?

Ja.

- Fandens. Vi kører. - Okay.

Min elskede.

Tag det roligt.

Det er næsten overstået. Her, jeg har skaffet lidt til.

- Det er for sent. - Nej, det er det ikke.

Du skal klare det her. Her.

Nej...

Hvorfor tager det så lang tid?

- Vi går ind. - Nej, du bliver her. Jeg går ind.

- Nej. Vi går ind. - Vi? Så det er 'vi' nu?

Hvor var 'vi, ' da jeg fik tæv derovre? Du bliver her og passer på bilen.

- Jeg går ind. - Nej, det var min idé.

Hvad fanden sker der her? Hvor er mønterne?

Rolig.

De er herovre. I dette værelse.

Ikke mere snak. Hent dem roligt og forsigtigt.

Okay...

Kom nu!

Skynd dig!

Giv mig dem.

- Hvor er resten? - Herinde.

Hent dem.

Du kan ikke bare komme og bestemme. Tror du, jeg bliver her, er du skør.

- Du kan jo blive i bilen. - Skal jeg blive i bilen? Klap i.

Du bliver her, og jeg går ind! Rend mig!

- Mener du det? - Ja.

Jeg troede, at vi var sammen om det her.

Hvad helvede?

Bliv stående!

Op med dig. Stille og roligt.

Rolig...

Sådan...

.:: TWA - Your Source Of Quality! ::. www.shareuniversity.org

Tekster: Torben Christensen