All language subtitles for Generationer.S01E03.Oldemorder.DANiSH.1080p.WEB.h264-DontDoDrugs

- Hej, mor.
- Hej, Tina. Dejligt, du også kom.

Ja, jeg kan jo forstå,
du har dræbt et barn.

Ja.
De har fundet det oppe på loftet.

Du skal gå derop.

- Det er gerningssted.
- Jeg tror, du kan mærke noget.

- Bør du ikke give sagen videre?
- Så nogen roder i vores forhold?

Mor var lidt neurotisk
en gang imellem.

Er Anne-Sofie gravid?

I skulle ikke vide det.

- Der kan være en kromosomafvigelse.
- Vi bestiller en biopsi.

- Jeg kan ikke abortere mere.
- Det er mit barn.

Jeg vil selv begrave det.

Ja, ja.

- Hej.
- Hej.

Rikke.
Vi talte sammen i telefon.

- Mit barnebarn hedder også Rikke.
- Nej, hvor skægt.

Jeg har taget Andreas med.
Han skal fotografere dig.

- Jamen kom I bare indenfor.
- Tak.

Okay! Her bor du da fedt.

Nu kan vi se ud ad vinduerne igen.
De har været pakket ind i stilladser.

- Har der været renoveret?
- Ja, de har ordnet taget.

- Bare sig, hvis jeg skal gøre noget.
- Må jeg ikke få dig over ved sofaen?

Kan vi prøve,
at du tager fat i planten?

- Ja ...
- Hvad er der sket på væggen?

Da de renoverede, sprang der
pludselig et vandrør oppe på loftet.

Var det sådan, de fandt barnet?

Ja, det må man jo gå ud fra.

Må jeg få dig herover til væggen?

- Det ville jeg være ked af.
- Er det rigtigt?

Ja. Synes du, det er flot med
sådan en tisseplet i baggrunden?

Tapetet er flot, og lysindfaldet
fra vinduet her.

Jeg kan tage det tæt på.
Så ser man det ikke.

Ja, ja.

Du må gerne lægge hånden på den,
hvis du vil. Fedt.

Jeg kan forstå,
at barnet lå gemt i skunken.

Var det i live, da du gemte det?

Jeg bryder mig ikke om at dele
detaljerne, hvis jeg må bede.

Hvis du vil tages alvorligt, har jeg
brug for mere kød på historien.

Vi trykker jo ikke noget,
der ligner en notits fra lokalavisen.

Jeg er ked af det.
Jeg kan ikke lugte noget.

Jeg ved godt, det lyder sindssygt.
Her lugter af baby.

Af ... baby?

- Altså sådan lidt mælket?
- Mælket eller ...

Meget moden banan.
Det er nok mere sandsynligt.

- Har du tjekket?
- Jeg har kigget i skraldespanden.

- Det ved jeg ikke.
- Kan det komme oppe fra taget?

Skulle der ligge noget oppe på taget?

Det er Rikke.
Ja, hej.

Ja. Ja, selvfølgelig.

Klokken 14. Ja.

Det gør jeg. Tak. Hej.

- Der er svar på dna'en.
- Hvad sagde de?

- Vi skal komme derind.
- Lød det godt eller dårligt?

Godt umiddelbart,
men det kan jo også være dårligt.

Det er klart. Sig bare til,
hvis der kommer flere babyer.

- Eller rådne bananer.
- Tak.

Hej!

- Hej.
- Hej.

- Du kan da godt lige ringe på.
- Nå ... undskyld.

Tænk, hvis jeg var nøgen.

Hvad skal alt det der?

Det er vores ting.
Jeg tænker, vi så småt flytter ind.

I dag?

I morgen eller i overmorgen,
hvis det er okay.

Hvor længe drejer det sig om?

Det ved vi heller ikke. Huset
er nok først klar til september.

- September?!
- Vi finder noget inden da.

- Har du haft gæster?
- Ja ...

Det var bare Gudrun og Inger,
der var til kaffe.

- Er Gudrun ikke indlagt?
- Er hun?

- Det så jeg på din facebook.
- Hvad laver du på min facebook?

Retter dine privatlivsindstillinger,
så offentligheden ikke kan snage.

Men jeg kommer også,
fordi der er svar på dna-testen.

- De vil se dig til en afhøring.
- Jeg ved godt, hvad den test siger.

- Det er kl. to, så gør dig klar.
- Tænk, at du behandler mig sådan.

Du kører rundt med dine planer
uden hensyn til mine behov!

Jeg gør det,
alle advokater ville gøre.

Kigge i mine sager
uden tilladelse?

Nej, men det handler også om
at beskytte vores familie.

Jeg har ikke rodet.
Det var Anne-Sofie.

- Jeg ved, hvad I har gang i.
- Jeg forsøger at hjælpe din sag.

Anne-Sofie er skidebange for,
at du har dræbt et barn.

Jamen det har jeg jo!

- Det kommer bag på jer, kan jeg se.
- Næh.

Nu, hvor vi ved, det er dit barn,
har jeg brug for at vide -

- hvordan barnet afgik ved døden
og hvorfor.

- Måske Rikke skal have et glas vand.
- Nej tak.

- Skal jeg hente noget vand?
- Nej. Lad os få afhørt min klient.

Vi kan ikke se ud af obduktionen,
om barnet var i live ved fødslen.

Det kan blive ret afgørende
for din sag.

Så vi er interesseret i at vide,
hvad du kan huske.

Den skreg, da den blev født,
så jeg går ud fra, den var i live.

Og så ...

... lagde jeg faktisk moderkagen ned
til barnet.

Så var der da ...

... lidt af mig.

Sammen med det.

Hvor fødte du barnet henne?

På mit kammer oppe ved loftsrummene.

Det var ikke helt lovligt,
at jeg boede der.

- Det gik Hermansen ikke op i.
- Hvem er det?

Ham, jeg arbejdede for
som ung pige i huset.

- Kendte han til barnet?
- Det var der ikke nogen, der gjorde.

Var der en far til barnet?

Det har jo nok ikke været
en jomfrufødsel.

Kender du faderens identitet?

Det er sagen uvedkommende.

Hvis du ved det,
vil jeg anbefale dig at sige det.

- Hvor er hende den anden?
- Min kollega?

- Signe har barn syg i dag.
- Nå, det var synd.

- Hvis vi lige ...
- Hvor gemmer I barnet?

De opbevarer liget på Retsmedicinsk.

Kan jeg komme til at se det?

Mor!

Mormor har gjort det.

Det er hendes barn.

Hun arrangerer en begravelse.

- På fredag.
- Det magter jeg ikke.

Hun vil gøre det ordentligt. Rikke
spørger, om jeg kommer og hjælper.

Er det ikke den sjette?

Det ved jeg ikke. Jeg synes,
vi skal være der for hende.

Rikke siger,
hun har det rigtig svært.

- Hun skulle ikke have taget den sag.
- Det er mormor, der har det svært.

Jeg har altid haft en fornemmelse af,
at jeg ikke var det eneste barn.

Hvad mener du med fornemmelse?

Bare ...

Ja, en fornemmelse.

Børn har gode antenner.

Fornemmede du aldrig noget som barn?

Jeg kunne regne ud,
at I skulle skilles.

Fornemmede du, at Iben var gravid
med Lea, inden vi blev skilt?

Jeg troede, du gik fra far.

Han gik fra mig,
fordi han ikke ville svigte Iben.

Var Iben en affære?

Jeg vidste det, men jeg regnede ikke
med, at han ville gøre hende gravid.

Det er Jespers telefonsvarer.
Læg en besked.

... bunden af maven og op i brystet
og giv slip på det her suk.

Helt ind og giv slip.

Så dybt som muligt.
Mærk, hvordan ilten spreder sig.

Jeg tæller ned fra fem, og I må gerne
sætte tempoet op. Fire, tre -

- to ... en og slip luften ud.

Hold pause med at trække vejret.

Find ind i roen og stilheden og den
blotte tilstedeværelse med dig selv.

Fem, fire, tre, to, en.

Tag en dyb indånding
og sug navlen ind mod rygraden.

Spænd op i hele kroppen. Alle muskler
spænder du. Alle muskler er i spil.

Alle celler er i spil.

Hold trykket.
Hold trykket lidt endnu.

Fem, fire, tre, to, en. Og slip.

Jeg blev godt nok svimmel
den her gang.

Ja, det er naturligt.

- Ja, så føler jeg mig åben.
- Ja? Hvordan åben?

Ja ...

Jeg ved ikke ...
Nu, hvor jeg sidder her -

- så får jeg en afsindig trang til
at køre hjem og kramme mine børn.

De to yngste ... de ...

De mistede deres mor
for seks år siden.

Vi har egentlig været ret gode
til at tale om det.

- Men det har også bare fyldt meget.
- Ja, det er klart.

Og jeg ved sgu ikke, om jeg helt
har husket mig selv i det.

Men jeg ...

Jeg bliver nødt til at passe på mig
selv, hvis jeg skal sige det ligeud.

Men jeg kan mærke, at der ...

At der kommer plads.

- Og det er vildt godt.
- Mm.

Tak for at dele.

- Ellers andet?
- Nej tak.

Så bliver det 70 kroner.

- Kvittering med?
- Nej tak. God dag.

Hej.

Hej.

Hvad ...

Er det ikke dig, det her?

Det tror jeg ikke.

Er du sikker? Jeg synes, det ligner
dig rimelig meget. Gør det ikke det?

Hvad fuck laver du?

Giv mig den.

Hvad laver I?
Hvad fanden laver I?

- Hvad laver du?
- Skrid!

- Fuck dig, mand.
- I skal slette det billede.

Lea?

- Hvorfor ligger du der?
- Jeg tror, jeg er ved at blive syg.

Nå. Det er da ikke så godt.

Jeg har noget suppe.
Skal jeg varme det?

- Hvad er det?
- Det er en broth.

- Vil du ikke smøre en mad til mig?
- En mad?

- Med Nutella.
- Det kan jeg da godt.

- Og banan.
- Nutella med banan ovenpå.

Mm.

Det var ikke dig,
der begravede min mand.

- Det må have været Sander.
- Ja. Det hed han.

- Jeg synger i koret.
- Ja.

Det er en god måde at holde sig
i gang på.

- Jeg har gode lunger.
- Ja, det må du have.

Nå, men det kan også være,
at vi skal tage hul på -

- at tale om
den forestående begravelse.

Har du givet barnet et navn?

Det er svært, når jeg ikke ved,
om det var en pige eller en dreng.

Kan du ikke huske det?

Jamen jeg så jo ikke så meget på det.

Det kan være, du kan finde
på noget kønsneutralt.

Hvad skal din lille baby hedde?

- Øhm, det ved jeg ikke lige.
- Du må have tænkt noget.

Jo, men det skal da ikke blandes
sammen med det her.

Nå, nej, men så må jo jeg tænke
lidt mere over det.

Det skal i hvert fald ikke
være noget kønsløst.

Nej. Kønsneutralt var det,
jeg foreslog.

Et navn, ligegyldig om man er dreng
eller pige eller midt imellem.

- Jeg ved, hvad vi skal synge.
- Ja?

Vi skal synge "Solen er så rød, mor".

- Det er jo en børnesang.
- Det er jo et barn, vi skal begrave.

- Synes du ikke, det er upassende?
- Hvorfor det?

Det er en sang, man synger,
når de skal sove.

Det er faktisk derfor,
jeg gerne vil synge den.

Skal jeg tænke på dit døde barn,
når jeg skal putte min baby?

Nu skal du lige føde dit barn først.

Og så den, de sang til prins Henriks
begravelse. Noget med stjerner.

"Du, som har tændt millioner
af stjerner". Fin sang.

Du synger jo for et barn,
du har slået ihjel.

Hvad er det for stjerner,
det barn har tændt?

Da vi begravede min mand,
holdt præsten en meget smuk tale -

- om de forbindelser, vi trækker
gennem årene mellem hinanden.

Med vores handlinger og kærlighed,
som vinden i træerne og ...

... bølgerne på søen.
Kan du huske det?

Jeg var ni år.

Det var en smuk tale.
Han var dygtig.

"Tju bang chokolademand" kan løfte
stemningen, før vi drikker gravøl.

Det ville være første gang
til en kirkelig begravelse.

Det minder mig om,
at vi skal have bestilt en kringle.

Har I hørt, vores studietur måske
bliver aflyst på grund af corona?

Da ikke endnu. De varsler det bare.

- Det er stadig nederen.
- De rykker den måske.

- Hvad er corona overhovedet?
- Det er en virus.

Min mor siger, fordi hun har venner
i Kina, at det er forfærdeligt.

What? Prøv at se, hvor sygt det er.

- Hej.
- Hej, Rikke.

Vi begraver barnet på fredag. Olde
har bedt om kringle fra din bager.

Okay.

Du behøver ikke komme,
hvis du ikke har lyst.

Ej, sorry. Hvad skal du have?

- Laver I smørrebrød?
- Vi laver snitter.

Okay, hvis nu vi siger
4 gange 9, det er 36 ...

30 blandede snitter og så to stænger
med kringle med marcipan og rosin.

- De laver dem med remonce.
- Det er så fint.

Hvad ...

Hvad er det?

Nej, shit!

Hvorfor har jeg ikke set det her?

Jeg bliver nødt til at gå.
Klarer du det her?

- Ja, selvfølgelig.
- Tak.

Lea, gider du lægge ud?
Også for den her? Tak.

Du siger, det ikke skal ud -

- og så går du med til et interview,
som du lyver for mig omkring.

Jeg har aldrig løjet.

Der står, du serverede roulade.
Du sagde, det var Gudrun.

De pressede mig.
Jeg ville ikke have sagt alt det der.

Jeg kan ikke forsvare dig,
når du ikke fortæller mig alt.

Det har jeg faktisk heller aldrig
bedt dig om.

Havde du løjet,
hvis jeg ikke var din advokat?

Det er for sent at adskille
de to ting.

Okay. Så tror jeg, vi skal begynde
at kalde dig for oldemorder.

Den overskrift
vil jeg ikke have på mig.

"Jeg puttede barnet i en skotøjsæske,
for æsken havde en særlig betydning."

Hvilken særlig betydning havde den?

- Jeg har ikke de sko længere.
- Men hvad var det med æsken?

Jeg har sagt,
at jeg ikke vil tale om det.

Men hvad skal vi sige til vores børn?

Du har ikke nogen børn, Anne-Sofie.

Jo, det har jeg faktisk.
Den ligger lige herinde og vokser.

Den lever, og I skal stoppe med at
tale om den, som om den ikke findes.

Desuden har jeg tænkt,
at den skulle hedde Martha.

Det er et overstået kapitel nu.

Og nu tager jeg hjem.

"Tak for hjælpen, Anne-Sofie."

"Selv tak. Det var så lidt."

Ved hun, at det bliver en pige?

Det tror jeg ikke.

- Din telefon larmer.
- Hvad? Er det min?

Jeg troede, det var din.
Gider du lige række mig min taske?

Det er Lea, der aflyser kor.

Det var da ærgerligt.

Jeg er nødt til at gå nu, men Martin
kommer med drengene om lidt.

- Laver Martin så mad?
- Det går jeg ud fra.

Hold det med artiklen for dig selv.
Drengene skal ikke tro, du er morder.

- Tak for at komme med kort varsel.
- Selvfølgelig.

- Vi ses.
- Ja.

- Hvor er mor?
- Hun kommer.

- Hun gad ikke at løbe.
- Ej!

Vi skal sende dette lille liv
af sted på ordentlig vis -

- som Martha selv udtrykte det.

En mulighed for at give
denne lille sjæl fred.

Og vejen til fred
går gennem tilgivelse.

Men hvad er tilgivelse?

Tilgivelse er ikke bare en handling
eller noget, man kan sige.

Det er ikke en sindstilstand
eller en tænkemåde.

Tilgivelse er en værenstilstand.

Et skift i opfattelsen.

At huske kærlighed og udslette
begrænsende tanker og følelser -

- der bygger på frygt.

Solen er så rød, mor

og skoven bli'r så sort.

Nu er solen død, mor

og dagen gået bort.

Ræven går derude, mor.

Vi låser vores gang.

Kom, sæt dig ved min pude, mor

og syng en lille sang.

Min ven laver podcast.
Jeg er bare ved at lære det.

- Laver du så en om olde?
- Ja, måske.

Eller jeg ved jo ikke, om hun vil.

- Jeg tror, hun dækker over nogen.
- Så en anden har slået barnet ihjel?

Måske ham, der gjorde hende gravid,
tvang hende til det.

Ja, okay. Rikke har også snakket
om noget voldtægt.

- Har hun det?
- Hun leder jo efter et motiv.

- Det smørrebrød ser lidt sølle ud.
- Det er snitter.

- Bad jeg ikke om smørrebrød?
- Men Leas bager laver kun snitter.

- Jeg synes også, det ser sølle ud.
- Ej, mormor, skal du ikke ...

Gå hen og sid.
Jeg laver en tallerken.

Jeg vil også godt have en fisk.
Salt og peber. Og en citronvand.

- Hvor har I gjort af drengene?
- De er hjemme hos min mor.

- Rikke vil ikke indblande dem i det.
- Selvfølgelig vil hun ikke det.

- Så du det om 5G, jeg sendte?
- Nå, den har du også fået?

Det kommer til at udrydde planeten.

Nu er der jo coronaudbrud
i hele verden.

- Vi ved ikke meget om den virus.
- Det er det skræmmende.

Tænk, det kan få alle op at køre.
Grundvandet er forurenet -

- af mikroplast og PFAS
og pesticider.

- Ja, men det er den langsomme død.
- Det er da idiotisk.

Pest er lige så skræmmende som
at få grillet hjernen af en 5 G-mast.

Og hvorfor sover du
med din iPad på maven?

- Én gang.
- Mange gange.

Nej, én gang, Anso.

- Kan du hjælpe mig?
- Hvad med Bobby?

- Det lyder meget udenlandsk.
- Så er der Mio.

Og Lille.

- Kan man hedde det?
- Mm.

Så er der Sol. Også et godt navn.

- Og Kim?
- Nej. Nej, nej, det går slet ikke.

- Hvad med Alfie?
- Nej, jeg kan godt lide Lille.

Vil du skrive det ned for mig?
Så kan jeg give det til stenhuggeren.

Hvad var det første, du sagde?

Var det ikke Sol?

Ja.

Lille Sol. Skriv det.

Står I og venter på mig?
Jamen skål.

Prøv lige at se ham Hermansen.

Ligner han ikke en,
der kunne have voldtaget hende?

Man kan ikke se på folk,
at de er forbrydere.

Så giver det mening,
at hun ikke vil tale om det.

Det er skamfuldt
og sikkert et kæmpe traume.

Derfor slog hun barnet ihjel.

Så har hun brug for retfærdighed.

Det er da bare,
fordi hun skammer sig.

Nej. Det stemmer ikke.

Jeg har lavet en aftale
med en slægtsforsker.

En slægtsforsker?! Hvorfor det?

Jeg vil vide noget om familien
på mormors side.

Ej, det er underordnet.

Motivet skal være, at hun har handlet
i nød eller af frygt for vanære.

Så kan jeg køre sagen som paragraf
238 i stedet for manddrab.

Manddrab er fængsel
fra fem år til livstid.

Paragraf 238
under straffeloven siger -

- at hvis en mor dræber sit barn
under eller lige efter fødslen -

- i nød eller af frygt for vanære -

- straffes hun med fængsel
i indtil fire år.

Fire år. Det er da meget.

Hvis hun dømmes under 238, er sagen
forældet, og straffen bortfalder.

Okay!

Jeg må ikke dele detaljerne med jer,
så du skal ikke snakke om det.

- Klø mig lige på ryggen.
- Jeg mener det.

Jeg går sgu da ikke
og taler med folk.

Lidt op.

Det er interessant,
hvad der har presset hende.

Hårdere.

Så!

Rikke, jeg synes,
vi skal gå op på loftet.

Anso, jeg skal ikke op på det loft.

- Du vil ikke se gerningsstedet.
- Stop nu. Jeg skal ikke derop.

Anso slår mig ihjel.
Hun hader det.

- De har lige været til skanning.
- Jeg sagde, du ikke skulle sige det.

Hvad er det?

Sandsynligheden for kromosomfejl
er 1:100.

De anbefaler en moderkagebiopsi,
men Anso vil ikke have den.

Risikoen for spontan abort
er næsten lige så stor.

Det forstår man jo godt.

Men et handicappet barn er hårdere
end at kæmpe for en graviditet.

Ja, men min grandkusine fik et barn
med Downs. Han er mega nuttet.

Ja, han er nuttet, men han blev
opereret i organerne.

- Husk, hvordan hun så ud sidst.
- Hun var lige blevet skilt.

Måske skal man medregne
sandsynligheden for skilsmisse.

Det er pissehårdt.

I en perfekt verden kan vi favne det
hele, men virkeligheden er en anden.

Jeg synes,
I skal få lavet den biopsi.

Det synes jeg også. Virkelig.

Hvad? Kig lige på ham.

Er han ikke nuttet?
Han hedder Sakarias.

- Han er sød.
- Han er fandeme da nuttet.

- Fuck!
- Hvad så?

- Min mor har fødselsdag.
- I dag?

Hvordan filan kunne vi glemme det?

Skat, for helvede. Hvad gør vi?

Hey.

- Hvorfor sidder du herinde?
- Det er det eneste sted med fred.

Det kan jeg egentlig godt forstå.

Tillykke med fødselsdagen.

Tak.

Og skål.

Skål.

- Hvad laver I?
- Kom ind.

Tina har fødselsdag.
Vi skal synge for hende.

- Med hat på?
- Ja, ja.

- Rikke, du skal ikke ryge herinde.
- Jeg skal bare lige have et hvæs.

Rikke ... Ej!

Ej! Isac!

Isac, stop det.
Du skal ikke ryge herinde.

Bare lige et hvæs.

Jeg går lige på toilettet.

- Har du lukket festen, mor?
- Hvaba?

Jeg spørger,
om du har lukket festen?

Nej.

Vil du ikke have et glas til den der?

Nej tak.

Ved du godt, at jeg hele mit liv
har følt, at du ikke kunne lide mig?

Tænk, at du har evnet at lukke
dine børnebørn og oldebørn ind -

- og sågar din bonusbørnebørn -

- men ikke har haft interesse
i at give dit eget barn tryghed.

Hvad gør det ved et barn at have
en mor, der altid er ked af det -

- men som ikke vil forklare hvorfor?

Hvordan skulle jeg det?

- Det ville ødelægge alt.
- Ja, for dig.

Det er det, jeg anfægter.
Du har hovedet op i egen røv.

Jeg turde ikke komme hjem, fordi
jeg var bange for at finde dig død.

Jeg anede da ikke,
du havde det sådan.

Du krammede mig aldrig. Du gik mere
op i at passe dit job end mig.

Når du endelig var hjemme, lå du og
rallede som en psykiatrisk patient.

- Hvad fanden laver I?
- Tillykke med fødselsdagen.

I dag er det Tinas fødselsdag,
hurra hurra hurra ...

Nu har du gået rundt og teet dig
som en dronning -

- uden at tænke på mig og far.

Og så forventer du, at jeg dukker op
og græder sammen med dig.

- Jeg forventer ikke noget af dig.
- Nej, du er sikkert pisseligeglad.

Og så på min fødselsdag.

Den plejer du ikke at ville fejre.

Kan du ikke se absurditeten i det?

Hun begraver sit babylig
på sin levende datters fødselsdag.

Jo, men du behøver da ikke vade rundt
i det. Du er sgu da selv en dronning.

- Se lidt indad, søde Rikke.
- I lige måde, søde mor!

Timeout.

Men det var da rigtig fint,
du ikke nåede at dø, mor!

- Øh ... skal vi ikke rydde op?
- Jo.

Jo. God ide.

Jeg vil gerne have, I går.

Jeg vil gerne have, at I går.

Vil du være sød at lade mig være?

Jeg kan godt forstå,
hvis du blev ked af det.

Vil du være sød at lade mig være?

Tænk, at jeg kunne glemme
hendes fødselsdag.

Og så på en dag som i dag.

- Vi andre havde jo også glemt det.
- Ja, men jeg er hendes mor.

Den slags glemmer man ikke.

Tekster: Kirsa Hage
Dansk Video Tekst