Original subtitles

"De har fået fat i mig."

"De holder mig fanget i det store hus."

"De prøver at tvinge mig til at røbe -

- hvor de hemmelige formler er."

"Hvis du har livet kært, så flygt. Forråd mig ikke. Sara."

Bliv nu i sengen resten af dagen.

Løb nu ikke barfodet omkring og bliv kold. Farvel, lille skat.

Hvordan er du kommet ind?

Sæt dig. Vi må lave en plan.

Næ ... De holder mig fanget her.

De piner mig for at finde ud af, hvor de hemmelige formler er.

Har du set gangsterne?

Ja, de ligner ikke rigtige gangstere, og fru Sørensen er den værste af dem.

Hende, der bevogter mig. Hun skal binde mig til sengen, hvis jeg vil stikke af.

Hvem?

Det er da dumt. Lige når det begynder at blive spændende.

Vi klatrer ud ad vinduet og rejser til Australien med den båd, jeg har købt.

Den, jeg købte af kaptajnen.

Hvordan kommer vi ud ad vinduet?

Fru Sørensen går rundt som en forgiftet rotte.

Om hun gør! Hun er efterlyst for mindst ti mord.

Vi kan lave en faldskærm.

Nu har jeg det! Vi gør ligesom i et fængsel.

Netop. Hjælp mig nu.

Har du ikke en kniv?

Jeg tager lige tøj på.

Hvis jeg gør, må du bære mig.

Jeg gider ikke gå længere.

Nej, jeg er bare lidt træt.

Hvad er det for en lyd?

Er det en rutsjebane?

Kom. Jeg elsker rutsjebanen!

Kom, vi går derhen.

Det var da ikke slemt.

Jeg er ikke spor syg, bare smaddervarm.

Jeg trænger til en is eller appelsinsaft med masser af is.

Bare jeg havde nogle penge.

Så går vi hen og køber noget.

Kom nu.

Kom! Kom nu.

Jeg er smaddergod til det. Jeg har vundet flere gange. Giv mig nogle penge.

Jeg har aldrig tabt. Hit.

Tak.

Der kan du bare se.

Jo.

Jo.

Lad være med at gå rundt. Jeg får det dårligt. Jeg vil hjem i seng.

Ja, jeg har det dårligt.

Ja tak.

Der er ingen gangstere.

Der er kun mor og far og fru Sørensen.

Du må ikke blive vred, men jeg har fundet på det hele.

Alt det med gangsterne og formlerne, og at jeg bor i pavillonen, fandt jeg på.

Jeg kedede mig sådan, og da du så kom, tænkte jeg, vi kunne være sammen.

Det var så dumt gjort.

Hvad siger mor og far nu til de ødelagte lagner?

Du vidste, at hun var syg, og alligevel lod du hende klatre ud ad vinduet?

Det er alt sammen min skyld.

Vær sød at lægge Sara i seng, så taler jeg alene med drengen.

- Lars, ikke? - Far, det er min skyld ...

Det er sødt af dig at forsvare ham. Jeg skal nok være retfærdig.

- Kom nu, lille skat. - I forstår ... I forstår ingenting!

Fru Sørensen må også hellere gå, så jeg kan tale alene med drengen.

Ja, det er ubrugeligt nu. Smid det ud. Dine forældre må betale det.

Jeg er ikke interesseret i dine uforskammetheder.

Jeg vil bare gerne vide, hvad du havde i sinde at gøre med mine papirer.

Ikke det?

Har du aldrig set dem her før?

Hemmelige formler? Aldrig har jeg hørt noget så dumt. Hvad skulle du med dem?

Nå, var du da ikke i haven, den nat Sara gik ud og blev forkølet?

Gav du hende ikke papirerne tilbage den nat?

Én ting afskyer jeg mere end alt andet.

Drenge, der ikke står inde for deres handlinger.

Forklare og forklare!

Du skal være glad for, at jeg ikke blander politiet ind i det.

Vi? Jeg må bede dig om at holde min datter ude af det.

Nu begynder jeg at forstå.

Sara er blevet en helt anden, siden vi kom til Danmark. Hvordan mødtes I?

Svar!

Jeg vil til bunds i det her.

Jeg vil have din fars navn, arbejdsplads og telefonnummer.

Tal, så jeg kan høre dig!

Far, han er min eneste ven. Det er alt sammen min skyld.

Du kan gå nu. Jeg ringer til din far.

- Kom tilbage i morgen. Så er han rolig. - Du skal aldrig vise dig her mere.

Og du, lille skat, må hellere finde andre venner.

Det er uretfærdigt.

11 år.

Juliana Lovisa Sara Christina Ekström, men jeg bliver kaldt Sara.

Ja. Jeg har vundet en masse penge på galopbanen.

Det var en svensk hest, der vandt. Jeg har redet på den, siden jeg var lille.

Jeg har redet på den svenske hest, men må ikke, efter at jeg brækkede ryggen.

20 kr.

Sara Ekström.

Ja, jeg er her.

Kom hen i pavillonen i eftermiddag. Klokken tre.

Ingenting.

Skolekjole må det være.

- Hvordan går de andre piger klædt? - Ligesom mig, tror jeg.

Jeg vil så gerne finde en sød skolekjole til dig.

Så kigger jeg på dem her imens.

- Ja, jeg ved ikke ... - Bliver de lysere i vask?

Hvor dumt.

- Kan du lide den? - Den er vel okay.

- Du må hellere prøve den. - Nej, den er sikkert fin.

- Den er da sød. Den tager vi. - Ja, det kan vi da godt.

Ja, det synes jeg.

Den er god. Den tager vi, tak.

Fortæl nu om skolen. Var der nogle flinke piger?

- De virkede søde. - Er I lige mange piger og drenge?

Der er mange flere piger end i min gamle skole.

- Var der nogen særlig, du kunne lide? - Næ ... Jo, en pige i ridebukser.

- Hvad hedder hun? - Hun hedder ...

- Hun hedder Tutti. - Sikke et mærkeligt navn.

Det må være et kælenavn. Hvad er hendes efternavn?

- Det ved jeg ikke. - Vil du invitere hende hjem en dag?

Søde mor, det ved jeg da ikke endnu.

Efter den historie i sommer håber vi, du finder nogle ordentlige venner.

Tak, det ved jeg godt. Jeg skal altså hjem og lave lektier.

- Lektier allerede? - De danske skoler er meget strengere.

- Man får lektier allerede første dag. - Vi bliver fem minutter til.

Så kan jeg sætte dig af på vej til instituttet.

- Nu skal du vel lave lektier, ikke? - Jo.

Og skrive skema, spidse blyanter og købe viskelæder.

Det hedder det på dansk. Viskelæder.

Det er godt, du lærer dansk. Hæng nu kjolen på bøjle med det samme.

- Farvel, lille skat. - Farvel.

Hej.

De er dumme alle sammen. Hvor længe er man ny?

Nej, ikke siden den aften.

Jeg kom egentlig for at sige, at vi ikke må være sammen mere.

Der bliver bare ballade. Mine forældre ringer hjem og holder øje med mig.

Nej, det tror jeg ikke. De ved ikke, at den findes.

De arbejder hele tiden, og far har næsen nede i de der ... hemmelige formler.

Jeg må gå nu. Mor tror, jeg laver lektier, så hun ringer og tjekker.

Det har jeg sagt til hende.

I Sverige var jeg den bedste i klassen. På ære.

Jeg må ikke være sammen med dig.

Hvis vi kan holde det hemmeligt ...

Giv agt!

Jo, jeg er alvorlig.

Jo.

Jeg ved altså ikke ...

Nej, jeg skriver under. Giv mig en pen.

Hvad nu?

Jeg sværger.

Jeg kan kun være hemmelig i en time. Så skal jeg hjem.

Hvad skal vi lave?

Ja, det gør vi.

Gid vi kunne være her hele livet.

Hvad sagde du?

Har vi?

Tekster: Helle Schou Kristiansen Dansk Video Tekst