Original subtitles

(hest vrinsker)

Cecilie.

Johansen ... så De noget?

- Javel, fru grevinde. - Hvad så De?

Først en Iet påklædt dame til hest -

- og derefter en herre i samme Iette påklædning.

- Hvis mine øjne ikke bedrager mig. - Det gør de ikke, Johansen.

(spredt snakken og fnisen)

(butleren rømmer sig)

Mine damer. Undskyld forsinkelsen, menjeg harværet optaget.

Jeg skal have Helene til bords i dag. Det er mig en glæde.

Så meget desto større, nu da Helene snart forlader os.

Tak. Værsgo.

Meget, meget smukke blomster.

Jeanette, fadet Iidt Iængere frem.

EIise, højre!

Ingrid! Jeg ville sætte pris på, at du ikke overlæssede dig med smykker.

Det er upassende til en frokost.

Det ville svare til, atjeg bar alle mine ordener nu.

Ėt smykke og ėt armbånd ertilstrækkeligt. Tak.

Så viljeg hilse på Dem, mine damer.

Suzette, du er ikke på beverding. Man tager om stilken, -

- ikke som om det var et skummende glas øl. Sådan. Skål.

- Davs. - Hvad ønsker den unge dame?

Hold op. Du kender migjo.

Har den unge dame en aftale med greven?

Bevares. Måttejeg bede den unge dame vente her? Så kommer greven.

- Tak. - Bevares.

Hvis denne frokost havde været hos dronningen, -

- havde det været comme iir.a" at bære hat.

Men i betragtning af de Iandlige omgivelser -

- og denne frokosts intime stemning er det ukorrekt at bære hat.

Det giver et unødigt officielt præg.

En dame venter herren i havestuen.

Er det ...?

- Så måjeg hellere ... - Det ville være særdeles opportunt.

Atter en gang: De må undskylde mig. PIigterne kalder.

(højlydt snakken)

(butleren rømmer sig)

- Er det den nye, der er kommet? - Mine damer, servietterne. Tak.

- Værsgo at tage plads. - Tak.

- Jeg kan godt huske Dem. - Kan De?

- Menjeg kan ikke huske navnet. - Sonja.

- Og hvad blevvi enige om? - Julie.

Det er da udmærket. Vi går ind for Julie.

- Ja... så kan De godt smide tøjet. - Hva'?

Også huen.

- Tøm Deres taske. - Nej.

Jo.

De skuffer mig, Julie. De har en dårlig smag.

Hvorfortog De ikke denne her? Den erflere tusind kronerværd.

Jeg kunne sgu ikke have den i tasken.

Enkegrevinden, Deres ærede tante, er her.

Vækkeur, kniv og gaffel! Sikke noget Iort!

Hvad rager det dig? Noget skaljeg sgu Ieve af. Skiderik.

- Kom så, kom så, kom så. - Jaja. Sikke en tone.

Kæreste tante, det var da en glædelig overraskelse.

Små drenge må ikke Iyve.

Vel, Iille Axel?

Nej.

Der er en Iille fugl, der har sunget om, -

- at vi harfået pension her på Hasteenborg.

Ja ... kanjeg tage det?

Du har givet mig Iovtil at bo her, men ikke givet mig noget at Ieve for.

Du har da altid kunnet klare den. Ikke sandt, Iille Axel?

Jo, ikke sandt. Men hvordan skaljeg vedligeholde dette smukke, gamle hjem?

Du har altid kunnet finde på noget.

Det er derfor, jeg kommer ned til min Iille Axel.

- AItid til tjeneste. - Også når der er penge at tjene?

- Er der da det? - Jeg er ikke ubemidlet.

Nej, kære tante. Jeg vil tro, at du er god for ...

Tak!

Det vedjeg bedst selv. Men du erjo inde i alting.

Interesse for slægtens fremtid.

- Desværre er du ikke arveberettiget. - Der erjo nogen, der er uheldige.

- Din nevø Joachim ... - Den kære dreng.

Så så. Man må ikke Iyve. Det må små drenge ikke.

Træmand!

Joachim skal arve det meste af min formue.

Og mit gods på Fyn. Så må det være ham, der skal føre slægten videre.

Det forekommer dig ikke, at der er andre muligheder?

Nej, Axel. Joachim må komme hjem fra Rom.

Tilsyneladende foretrækker han den katolske middelalderkunst -

- frem for det søde Iiv.

Den stakkel. Han skal giftes med en sund, ung pige -

- afgod stand og uplettet omdømme.

Jeg ved ikke, om rygtet har nået dine øren, -

- men det Iigger sådan, atjomfruer er en mangelvare.

De står i høj kurs.

Jeg taler om omdømme. Ikke om tingenes virkelige tilstand.

Det vil sige, at du vil beære mig med at sørge for slægtens videreførelse?

- Via Joachim. - Jaja, selvtølgelig. Via Joachim.

Men man har dog før hørt om mænd, der ikke ...

Så erjeg bange for, -

- at godset her skal testamenteres til Gamle Kattes Værn.

Og hvis det Iykkes, kære tante?

Så erjeg bange for, at kattene må nøjes med det husmandssted, -

- som ellers ertiltænkt dig. Det er synd for de stakkels dyr.

Men på den anden side: alt for slægten.

Så decideret, kære tante. AIt for slægten.

Grevinden kommer. Kom her. Sådan,ja. Op.

- Åh, Peter. Min frakke. - Deres frakke,ja.

Vær så god.

Og Peter ...

... hvis De fryser.

Så tag dem på.

Javel, Deres Nåde.

Gør Joachim til en adelsmand.

Og nårjeg siger "adelsmand", -

- så menerjeg "adelsmand".

(dør knirker)

(dør smækker)

(Axels sko knirker)

- Goddag. - Bon giomo.

- Jeg søger baron Joachim von Hasteen. - Non comprendo.

(talervrøvlefransk)

- ... ie baron Joachimde Hasteen. - Non capisco, señor.

Så skidt være med det. Så finderjeg ham selv.

(tysser)

(talervrøvleitaliensk)

(råber højt)

(tysser)

(tysser højt)

Som sagt: Jeg finder ham selv.

(taler italiensk)

Sitdown, sir. Unopastiiio?

Sitdown, sir. Arrivedérci.

(råber efterAxel på italiensk)

Tystemento.

Joachim!

- Joachim. - Hvaba?

Hvordan har du det? Kan du ikke kende mig?

Det er gamle onkel Axel. Helt fra Danmark.

- Jeg kom forbi, og så tænktejeg ... - Shh. Goddag, onkel Axel.

Shh!! Det var morsomt. Det var morsomt, onkel Axel.

Farvel, onkel Axel.

- Hvad er det, du sidder og Iaver? - Jeg studerer numismatik.

- Hva'? - Shh!

Ikke så højt, onkel Axel. Shh.

(råber) Ikke så højt, hvad?

Shh.

- Vi må hellere gå en Iille tur. - Jeg synes det. Bare Iiste.

Man har ikke været i Rom, hvis man ikke har set Joachim.

Jeg skal hilse fra farmor.

"Hils den søde dreng. Ham serjeg nok aldrig mere."

"SIudder, han er bare optaget afsine studier. Lad dog drengen."

"Du bliver stolt, når han pludselig dukker op med en doktorgrad i ..."

Katolsk middelalderkunst. Det vil sige ...

- Du vil da ikke opgive det? - Tværtimod, onkel Axel.

Jeg specialiserer mig i mønter. Jeg bliver den første numismatiker -

- med katolske middelaldermønter som speciale.

- Du bliver ikke uvenner med paven? - Tværtimod. Paven bliver glad.

- Hvad foretager de mennesker sig? - De ønsker.

Hvis man kaster en mønt i fontænen og ønsker noget, går det i opfyldelse.

- Det er det rene sludder. - Det viljeg prøve. Hvilken mønt?

- Bare en Iille en. - Den ervist ikke meget værd.

Hør, onkel Axel! Det erjo fantastisk!

- Den er enestående! - Er den gammel?

Jeg tør da nok antyde, at den er gammel.

Jamen så er denjo ikke meget værd.

Jamen gud, onkel Axel! Jeg går derud!

Jeg ønsker, at han finder den. Jeg bedertil, at han finder den.

Jeg har den!

Den er mindst 25.000 kronerværd.

Den er skøn, onkel Axel! Hvor har du dog fået den fra?

- Jeg fandt den hjemme på slottet. - Afsted til Hasteenborg. Afsted!

Ved du så hvad, farmor? Så smed onkel Axel den ud i vandet!

- Han troede ikke, den var noget værd! - Nå, det gjorde han ikke?

- Og var den så det? - Uha da da, den er meget sjælden.

Nå. Jamen sådan en må da være svær at få fat på.

At få fat på? Undskyld, farmor.

Derfindes ganske få eksemplarer i verden.

Det er klart, atjeg iler hjem, når han finder sådan en på Hasteenborg.

Du er rigtignok dygtig. Det måjeg sige.

(Joachim Ier)

Ja, nu må du undskylde, farmor. Også undskyld til dig, onkel.

Men skal vi ikke kalde det held?

Joachim, har du noget imod, jeg skifter emne?

Nej, farmor. Jeg er heldigvis ikke fagidiot.

Har du nogensinde været i seng med en pige?

Kriminalassistent Hansens kontor? M. Hansen.

Dør 22.

(det banker på) Værsgo.

- Jeg skulle tale med M. Hansen. - Ja.

- Mit navn er FIammevold. - Ja.

- Jeg må tale med kriminalassistenten. - Jeger kriminalassistent Hansen.

Sid ned.

- Jeg har sendt et brev. - Ja. Jeg har det her.

Det drejer sig om grevAxel von Hasteen.

Ifølge de oplysninger, derfindes i brevet ... kan vi ikke gøre noget.

Typisk, når politiet skal hjælpe. Der skal ske et mord, før de kommer.

Vi må gå ud fra en begrundet mistanke.

Det kan De bande på,jeg gør.

GrevAxel von Hasteen ervirkelig greve.

Han har aldrig været i konflikt med Ioven, og derforegår intet ulovligt.

- Hvad vil De have, vi skal gøre? - Afsløre ham.

Deres nevø skal i morgen giftes med en ung pige, -

- som i nogen tid har haft fast ophold på grevAxels gods.

Han er en voksen ung mand, -

- som arver halvdelen afdet firma, De er direktørfor.

- Han erfri til at bestemme selv. - Han er åndssvag.

Så er det ikke min afdeling.

Pigen, han skal giftes med, er en afgrevAxels fiduser.

- Det siger De. - Han gør det vel ikke gratis.

Hun har snart Iokket pengene fra min nevø og ruineret mit firma.

- Deres og Deres nevøs firma? - Ja. Jeg har brug for Deres hjælp.

Vi må gå ud fra en begrundet mistanke.

Har De en ordentlig kjole at tage på?

- Så invitererjeg Dem til brylluppet. - Nej, det harjeg ikke.

- Menjeg har en pyntebluse. - Så kan Dejo se hans små fupdamer.

Tja, et par afdem er gamle kendinge.

- Hvem er det? - Aner det ikke.

Højst sandsynligt et nyt offer.

- Onsker du ikke tillykke på dagen? - Nej.

Du kender min indstilling til denne affære.

(orgelet spiller bryllupsmarchen)

Kender De også den Iille fidus? Står hun i Deres annaler?

Det trorjeg ikke.

Har De en slags pension her på slottet?

Pension Iyder så kedeligt. Englænderne kalder det payingguests.

- Naturligvis. - Det er dårlige tiderfor adelsmænd.

Nogle hartulipanbede og kunstudstillinger, -

- nogle veteranbiler, og nogle viser slægtens værdierfrem.

Vi må alle gøre noget for at bevare vore gamle slotte.

Så er pigerne klartil Iancieren.

Hallo! Mine damer og herrer:

Lancier!

(stønner)

Jeg tror,jeg bliver svimmel. Jeg må vist op og Iigge Iidt. Ikke?

- Jeg bliver så svimmel. - SIudder. Hold nu balancen.

Vi ses.

Hvor er de yndige, de mange unge piger.

- De mener mine myndlinge? - Er det Deres myndlinge?

Mine steddøtre, somjeg opdrager -

- i pagt med den anstand, der hører de bedre kredse til.

Hvor smukt!

De smigrer. Og nu: visit!

- Åh ...jeg trådte forkert. - Lad mig støtte Dem.

Jeg er en grænseløs beundrer af kvinden. Hun er manden overlegen.

Hun er Iogisk og Iider ikke af mænds falske æresfølelser.

Kvinden ser klart på de fleste ting her i tilværelsen.

Åh ...jeg kan altså ikke mere.

Kom. Jeg tror, vi skal se os Iidt omkring.

- Ups,jeg trådte vist forkert. - Pyt med det.

Bare træd dansen. På den igen!

(pigehvin)

(pigehvin)

Ja, indrømmet. Det går Iivligt til.

(kvæler et grin)

Gud! Var ... Var der ikke tre?

- Hvad siger De så? - Ja, hvad sigerjeg?

Er det ikke en slags ... privatliv?

Undskyld, er der noget, jeg kan hjælpe gæsterne med?

Kom. Skal vi ikke tilbage til selskabet?

Har du set? Er Ioftet ikke inspireret af ...

- Bernini. - Nåja, af Bernini.

Aflevėr.

- Det harværet en dejlig dag. - Du harværet en meget dygtig elev.

Nu skal vi se, om du består.

Nej. Nej, min søde pige. Det går ikke. Nej!

- Vil du ikke godt? - Hør nu her.

- Jeg ville blive så glad. - Nej.

Kan du ikke forstå, hvadjeg prøver at fortælle dig?

Nej, Helene,jeg kan altså ikke.

Det er et smykke fra en svunden tid, som minder mig om en smuktid.

Jeg kan simpelthen ikke.

Hun er i fuld gang, den Iille mokke. Om Iidt køber idioten nok smykket.

Det er en meget Iykkelig dag for Helene og mig.

Lad den ikke få noget skår. Tillad mig at købe smykket.

Hvor uanseeligt det end er, er det mit eneste minde, -

-jeg har afden dame, der skænkede mig sin kærlighed.

Jeg kan ikke sælge mine minder. End ikke for 50.000.

75.000?

100.000.

Jeg ertilbøjelig til at mene, at politiet bør interessere sig for det.

- Onsker herren Iyst eller mørkt? - OI?

- Næ, smalt eller rundt? - Midtimellem.

- Koldt ellervarmt? - Medium.

Lidt smålunt.

Værsgo, Margaretha.

- Hvad er 'et? - Det er Chateaubriant.

- Nå nå. - Ikke pynten, ikke pynten.

Nytallerken. Værsgo. Værsgo, Margaretha.

Lidt Iængere frem med fadet, tak.

Så tager du først en Iille smule kød. Der bliver budt igen.

Og så Iidt kartofler og Iidt karotter og en Iille smule bønner.

Sådan,ja. Fint. Værsgo.

Hvorfor måjeg ikke spise sammen med de andre?

Du skal Iære at spise, mit barn.

Tror du ikke, jeg kan finde ædespalten?

Dit sprog erforfærdeligt! Man stikker ikke kniven i munden.

Hold ordentligt på bestikket. Kom nu.

Ærlig talt, hold nu op.

- Jeg får ikke en bid, vel? - Man taler ikke med mad i munden.

- Man smager på den og nyder den. - Hold kæft, det smager skidegodt.

Det er ikke en beværtning i indre by. Vi prøver at Iære dig gode manerer.

Ret ryggen! AIbuerne ind til siden!

Sådan Iærte farmor mig at spise.

- Takfor 'et. - "Tak", hedder det.

- Tak! - Baronen ønsker?

Jeg søger nogle bøger.

Margaretha, vil De vise baronen til rette i biblioteket?

Fortegnelsen står i den store reol. Margaretha, på den øverste hylde.

- Vi må begynde fra bunden med Julie. - Hun skal nok blive til noget.

- Hvad vil du have? - En håndbajer.

- Kold? - Fra kassen.

Det tænktejeg nok.

Vidunderbarnet er i biblioteket med Margaretha.

Mon ikke man Iige skulle overvære sin nevøs tv-debut?

- Hvem er det? - Det kanjeg sgu ikke se.

Vi må få indstillet kameraet.

Sådan har det stået, siden Helene havde værelset.

Det er svært at rette pigerne, når man ikke kan se, hvem de er.

Det er et godt benarbejde, hun har.

Jegtror, den stårher. Heitøverstoppe.

Ladmigse. Nej, ikke her. Viibaronen iige støtte migiidt?

- Lidthøjere op, hr. baron. Tak. - GIimrende elev. Dygtig pige.

Lidt højere op, hr. baron. Ja, nu erjeg ved at have den. Ja!

- Grib mig! - Hvad var det?

- Fin tackling. - Jeg har det dejligt.

- De kom vel ikke noget til? - Næ,jeg har det dejligt.

- Hvordan har De det? - Jo tak, det går ... Hvor ervi?

- Lidt til venstre. - Hvaba?

Er det her?

- Det må De undskylde. Fik De den? - Hvad for en?

- Fortegnelsen. - Hvad er det, baronen søger?

Oplysninger i dagbogen om det romerske møntfund.

Mønter kan vente. Det kanjeg ikke.

Jeg kommer i tanke om, atjeg skal påjagt.

Det skal vi vist også.

- Lad mig være baronens bytte. - Næ,jeg skyder aldrig på damer.

Husk at Iade geværet, hr. baron!

Nå, her er du, Joachim. Jeg troede, du var i biblioteket.

Det var det,jeg var. Skal vi ikke gå påjagt?

- Jeg troede ikke, at du ... - Jeg må ud, væk. Bort herfra.

Den bryderjeg mig ikke om.

En adelsmand går ikke påjagt uden et våben.

- Jeg ved ikke, omjeg kan. - Baronen kan ikke noget som helst.

Så skaljeg Iære Dem det. Jeg har haft sådan en i hånden. Kom.

- Nej. - Joachim, din opførsel!

Overfor en dame.

Jeg er ked afdet. Undskyld. Jeg har aldrig prøvet det før.

Vil du ikke godt gå med?

- Skulle vi prøve her? - Ja tak, det ...

Onkel, hvor er du? Uh-uh!

- Forstår De ... - Du.

Du ... De. Nåja.

For at sige det rent ud: Jeg har aldrig prøvet det før.

Det er rigtigt. Jeg har altid været bange for selve knaldet.

- En gang skaljo være den første. - Det har De ... du skam ret i.

Menjeg ved faktisk ikke, hvordan man gør.

Så skaljeg Iære dig det.

- Er du genert? - Næ.

Jeg Iukker øjnene.

Joachim ... kan du se, hvad der Iigger og venter på dig?

Vågnerjagtinstinktet ikke i dig? Får dine hænder ikke Iyst til ...

... at røre ved det?

Århjo.

- Kan du mærke det? - Det kanjeg da ikke undgå.

Stræk din hånd frem, og Iad den glide Iangsomt op ad det faste, glatte.

Kærtegnende.

Og her holder du fast. Du knælerforsigtigt ned, -

- mens den anden hånd Iangsomt glider nedad, -

- søgende.

Nu kommer dit hoved ned til det faste, skønne sted.

Nærmere, nærmere.

(skud)

Av! Menisk!

Det var menisken.

Idiot!

(affyrer skud i Iuften)

- Hvor skal du hen? - Den unge godsejer.

- Jeg skal introduceres i familien. - Fint. Farverne går ikke.

Det er detaljerne, der gør det. Skift til hvidt.

Et, to, et, to, et, to ...

- Hvor skal du hen? - Bare ud at køre Iidt.

- Det passerjo ikke, Ingrid. - Ingrid erforelsket.

- Er det sandt? - Ja.

- Hvem? Er det nogen,jeg kender? - Han hedder Jesper.

- Jesper? - Mejeristen fra Andelsmejeriet.

Mejeristen? Tænk, at det skulle ske for os.

Ja, så stik du ned til din Jesper.

Men nu ingen dumhederfør brylluppet. Mænd er nogle slubberter.

Vi måjo regne med en vis ... spildprocent.

Ja. Et, to, et, to, et, to.

Uh-uh?

Baron Joachim?

Hvor er De?

(Joachim ømmer sig)

Jeg troede aldrig, jeg havde fundet Dem.

Ikke det?

- Årh. Gør det meget ondt? - Det er kun en Iille forvridning.

- Forvridning? - Ja. Men den er ikke ret stor.

Tror baronen ikke, jeg skal forsøge med Iidt massage?

Det kan godt være.

Næ, det er ikke ... Det er det ikke. Næ, næ. Det erjo menisken.

- Tror De, der er brækket noget? - SIet ikke.

Jamen det kan gøre forfærdelig ondt. Prøv at strække benet.

(Joachim ømmer sig)

Jeg tror ikke, der er noget brud. Men baronen erjo også meget stærk.

Det gørvist mere ondt, end baronen vil være ved.

- Tror De, der er noget med hoften? - Undskyld mig, med ...?

Baronen erjo helt våd på panden. Kom, Iad mig hjælpe Dem.

- Jeg har det altså udmærket. - Har De?

- Jeg er så glad for, De er kommet. - Du.

- Ja,jeg er glad for, du er kommet. - Er du?

Så kan De køre mig hjem.

Axel, se det her engang.

Det ervores nye gæst. C.B. Hansen.

Hvad er det, han er så interesseret i?

Smykket. Det skal være mig en glæde at tage mig af ham.

Ham klarer Julie ogjeg.

Sæt Dem her, så skaljeg hjælpe.

Åh tak.

Pas på! Den er dårlig.

(Joachim ømmer sig)

Baronen vil få en mere glidende fornemmelse, -

- hvisjeg fik den op ... mellem benene.

Hvis baronen vil være sød at støde til?

Jamen gud! De harjo ingen benklæder på!

De er da ny, ikke?

Jeg er Iige kommet. Mit navn er C.B. Hansen.

- Sikken De kigger på mig. - De ser skam også dejlig ud.

Hvad tror De,jeg har her? Vil De ikke se, hvadjeg har at byde på?

Uhm. Det var ikke dårligt. Det ser skam dejligt ud.

- Hvad kan De bedst Iide? - Brystet.

Men Iårene er ikke at foragte.

Værsgo. Det er Deres.

(Hansen stønnervellystigt)

Den smutter.

Nu kommer den.

- Kender herren Julies yndlingsleg? - Ja, Peter. Læg dig ned.

Så kan De prøve bagefter. Har du en tiøre?

Her. Værsgo.

Det gælder om at få tiøren ned uden at bruge andet end næsen.

Kom så, Peter.

Du ved godt, atjeg ikke kan, Julie! Værsgo.

Men måske ...

Så er det Dem.

Kom så.

- Det er du ikke god til. - Lad mig prøve Iidt endnu.

- Du kanjo ikke. - Det er sværere, endjeg troede.

Hvisjeg nu vrikker Iidt med den, kommer den måske i svingninger.

Lad mig få den op igen. Lad mig prøve en gang til.

Jeg dør afgrin. Den ervist Iidt for blød.

Hvad med at prøve med en afde andre piger?

(Peter og Julie Ier højt)

De harværet meget dygtig, Hansen.

Har De virkelig klaret det helt alene?

Ja,jeg har. Vent bare, til De hører båndet her.

Der bliver besvaret spørgsmål, som virker meget afslørende.

- ViiDe se, hvadjegharatbydepå? - Detserskamdejiigtud.

- Hvadkan De bedstiide? - Brystet.

- Men iårene erikke atr.oragte. - Værsgo. DeterDeres.

- Detvarikke dårtigt. - Som De dog stønner, Hansen.

Nu kommerden.

Hvisjegnu vrtkkeriidtmedden, kommerden måske isvingninger.

(Julie griner på båndet)

- Ladmigr.å den op igen. - Det her skal dervist en dame til.

Goddag, Julie.

Hold da helt kæft. Man skulle ikke tro, De var strisser.

- Husk, vi er dus. - Hva'?

- Og vi er gamle slyngveninder. - Okay, som du vil.

- Hør her, din Iede møgharpe. - Sikke en dannelse du harfået.

Det er sgu en køn sylte, du har Iavet for mig.

- Vil du ødelægge det for alle? - Du talerfor højt og for meget.

- Er det nødvendigt? - Det er det.

EIIers ryger du ind og fletter kurve i Iang tid.

Husker du hoteltyveriet i Århus? Det Iille nummer i Helsingør?

For ikke at tale omjuleaften i Istedgade ...

Jeg harforstået. Vi er gamle slyngveninder.

Ogjeg dummer mig ikke. Og så Iover De ...

... du ... at glemme alt det andet.

Det er et ord.

Så De er altså Julies veninde? Tørjeg spørge, hvad De hedder?

Hvor skullejeg vide det fra?

Jeg ved da ikke, om De tør spørge.

- Hvad hedder De så? - Marie Hansen.

- Du godeste. - Hvorfor det?

- Det kan man ikke hedde. - Det er ellers gået meget godt.

Jeg har heddet det Iænge. Jeg reagerer Iigefrem på det.

Når min far sagde: "Rak mig sovsen, Marie." Så raktejeg.

Det havdejeg ikke gjort, hvis han sagde: "Rak mig sovsen, Rosa."

Det er min Iillesøster. Hun gør altid, hvad den gamle siger, den fedterøv.

Deres barndomserindringer interesserer mig ikke.

Jeg vil kalde Dem Marietta.

Ja, det er da i orden med mig. Menjeg rakker Dem nok ikke sovsen.

Saucen. Fra nu af hedder det saucen.

Og så viljeg bede Dem om at tage tøjet af.

- Synes De, her erforvarmt? - Nej.

- Menjeg vil gerne se Dem naturel. - Nå, på den måde.

Det vil Dejo altid gerne i den alder. Her gikjeg rundt og troede, -

- at grevervar så intelligente, at de tænkte sig til resten.

Harjeg ikke set Dem før?

Man skal ikke stille dumme spørgsmål.

Hvem er De egentlig?

Så vidtjeg harforstået, er det herforretning, ikke?

De gør mig en tjeneste, jeg gør Dem en tjeneste.

Lille dulle, fin dame. Stor mand.

Ding-dang-klokkeklang. Og så er der perlertil alle.

Jeg må stille visse kravtil pigerne.

Jeg skal sidde stille som en mus. Selv i spisefrikvarteret.

Resten skal du ikke være bange for. Jeg ved godt, hvordan man gør.

Det trorjeg da gerne. Vil De være venlig at tømme Deres taske?

Nu er den sgu for stiv! Tøm Deres taske, tag tøjet af.

Er det her, man Iærer gode manerer, -

- eller erjeg ved at blivejomfrunalsk?

- De er måske fra politiet, hva'? - AII right,jeg giver mig.

Nu viljeg fortællejer om den rette behandling afde ædlere vine -

- og spirituosa.

Jeg vil begynde med cognacen.

I de kredse, I skal bevægejer i, vil I komme ud for en ældre årgang, -

- der kræver meget hensynsfuldhed og pietet.

Når herren har raktjer genstanden, fatter I om den med højre hånd.

Sæt Dem. Hvis I da ikke er kejthåndede.

Begge hænder kan tillades. Det kommer an på størrelsen.

Og faconen. Det er håndens varme, der skal gengive den både ...

... fylde og styrke.

- Skal den rystes? - Nej.

Men små blide, roterende bevægelser vil være formålstjenlige.

Så kommer det store øjeblik, hvor I fører den tiljeres Iæber.

Ikkejappe, ikkejappe. Der er ingen grund til at forhaste sig.

Træk bare nydelsen ud. Og for himlens skyld:

Ikke sluge den. Kun nippe.

Luk øjnene, og Iad mundhulen nyde godt afde kostbare dråber.

Gør I sådan, vil I ikke blamerejer, -

- men blive betragtet som damer og vil muligvis nok ...

... kunne klare en til.

Marietta! Vil du komme herop og demonstrere?

Mig?

Nej nej. Det kanjeg altså ikke.

- Marietta! - Ja.

- Nej, det trorjeg ikke,jeg kan. - Tag nu bare fat om nælden.

Ja, det er ikke den fineste årgang, -

- men til en demonstration kan den godt gøre nytte.

Kom så, Marietta.

Skal vi så se ...

... om De har hørt efter?

Oh ...jeg tror, jeg skal have en cognac.

Ja!

(kampråb)

Julie, kom så.

Julie, kom så.

Birgitte.

Seoi-nage.

AIIe.

(pigerne råber og stønner)

Okuri-nage.

Kata-seoi.

(pigerne hviner)

Hjælp!

(pigeskrig)

Damer! Damer, damer!

Så slappervi af. Så slappervi af!

Jeg sagde: Så slappervi af. Kom så.

Judoens kunst er beherskelsens kunst.

Hils.

Hils!

Det eneste, vi bruger her, er kiai. AIIe!

(taktfaste kampråb)

Tak!

I Iærerjudo, fordi I skal kunne klare fremmede herrer, -

- der maser sig ind på små forsvarsløse piger.

(pigeskrig)

Har I forstået?

Kote-gaeshi. (pigeskrig)

Barejeg vidste, hvem der kunne bibringe Dem evnen til at udtrykke ...

(Marie skriger)

Måjeg præsentere Dem for hr. baron von Hasteen, Deres sproglærer, -

- dervil gøre mig den tjeneste -

- at sætte Dem ind i den mest elementære brug afdet danske sprog.

Jo, selvtølgelig. Dans? Nå, dansk. This way, piease.

Peter! Der er en interessant udsendelse,jeg tror, du vil nyde.

- Hvad var navnet? - Marietta Hansen.

Det er galt med a'erne. Åbent a. Hansen.

- Her er sgu fisefornemt, hva'? - Måjeg få den igen?

Det erferne. De fuser.

De puster. Vi tager en Iille taleøvelse.

Den hedder: fem flade flødeboller på et fladt flødebollefad. Kom.

Fem flade flødeboller på et ... fladt fløde...

Det kan ikke være så vanskeligt.

Fem flade flødeboller på et fladt fløde...bolleflad.

Fem flade flødeboller ... flødeflig ...

Fem fløde flade ...

Nej, r.emnade nødeboiier på etnadtnødeboiier'ad... nad.

Fem flade flødeboller på ... et flødt fladebolle...

De fuserr.ormeget ognserr'oriidt.

Fes eiierfus?Føs ...

Nu erdetaivor. Dethererundervisning.

Femnade nødeboiier på etnadtnødeboiienad.

Fem flade flødeboller på et ... Fem fløde fladeboller ...

Fiemnade nødeboiier på etnadtnødeboiier'ad.

(alle øver remsen i munden på hinanden)

Fem flade flødeblade på et fledebulle flad.

FIem bødebolleflade på et fløde...

Peter ...

...på etnadtnødeboiier.ad.

Detvarjo så dansk r'oridag.

Så må De heiiere gå nedtiiDeresyoyo.

Erdetjudo, De mener? Detkanjegda godt.

De ervistikke somde andrepiger.

De ervistikke somde andre heffer.

Jojo!Jojo,jojo.

Kunne De ikke tænke Dem atgå medpåjagtimorgen?

Nej ... hun er ikke som de andre piger.

Hun har ikke Iært det af mig. Men det er godt.

- Skal vi prøve her? - Det kan vi da godt.

- Hr. baron! Den erjo blød. - Den varfor blød.

Jeg var sikker på, at nårjeg gjorde sådan her ...

Om forladelse. Nu erjeg her igen.

- De ervel ikke genert? - Ikke spor.

Jeg skal nok Iære Dem det. Menjeg Iukker øjnene imens.

Det er da Iige meget for mig.

Vågnerjagtinstinktet ikke i dig?

Nå, men det kommer.

Du må have Iyst til at komme nærmere og nærmere.

Tag den nu i hånden. Rørved den, og tag på den.

Nu Iægger du den til kinden.

(to skud)

Hvad var det?

(Joachim ømmer sig)

Det var menisken.

(Joachim ømmer sig)

Det er nok en forvridning.

Jeg tror også, der er noget galt med hoften. Jeg trængertil massage.

Jeg har det ikke nær så godt, som De tror.

Jeg er helt våd på panden.

- Kom så her. - Nu gik det af Ied!

Nu ikke mere. Nu er den der.

Fru direktør Thomsens søn skal være hos os et Iille stykke tid.

Meget vel. Det blå værelse er Iedigt. Vil De følge efter mig?

- Ja, denne vej. - Tak.

Jeg hedder Georg. Jeg ertørstig.

- De drikker, hr.? - Ja tak. Whisky.

- Meget vel. Så er det kur nummer 32. - Hvad er så det?

Det er Benedicte og Suzette og whisky, hvis De kan klare alle tre.

Jeg forsikrer Dem for, at efter kort tid rører han ikke en dråbe.

Jeg føler mig fortrøstningsfuld.

Takforturen. Det var morsomt.

Der står også en smaddermorsom bog i biblioteket. Den står højt oppe.

Og så i disse omgivelser! Denne atmosfære aftradition.

Jeg ved ikke, omjeg kan være bekendt at spørge om det, -

- menjeg kunne vel ikke se Iidt mere afslottet?

Det skal være mig en fornøjelse at vise Dem rundt.

(alarm Iyder)

Herregud. De har det da rigtig elendigt.

- Værsgo. - Tak.

Goddag, goddag. Nej, hvor hyggeligt.

Det er så vores hobbyværksted.

Nu bliver De bange! Nu falder De!

(det banker på døren) Kom ind.

Baron Joachim von Hasteen. SIottets ridelærer.

Goddag, goddag.

Han sover, den kære dreng. Jeg er dig meget taknemmelig.

Georg får det vældig godt her. Jeg Iister Iige så stille af.

Og så ringerjeg og hører, hvordan det går.

(pigelatter)

(fnis og små hvin)

- Sådan skal det gøres. - Javel, Deres Nåde.

Nå, det skal det?

Onkel! Jeg må tale med dig!

Jeg må tale med dig alene!

Har du fundet noget? Du virker så ophidset.

Du kan fandeme tro, jeg harfundet noget!

- Strålende. Måjeg se den? - Har du ikke nok i din sexkælder?

Joachim, ved du hvad? Sæt dig ned, og slap Iidt af.

Så skal vi to have en sludder. Min kære dreng.

- Hold så op med det "kære dreng"! - Så sigervi det på en anden måde.

Sæt dig ned, for helvede! Tag det åndssvage forklæde af!

Din Iille knastørre femøres-Sherlock Holmes.

Jeg kan forstå, at du under din Iatterligejagt -

- på en for Iængst devalueret italiensktoøre -

- ved en fejltagelse og uden min tilladelse -

- harfundet frem til et Iille undervisningsanlæg -

- i mit private herreværelse.

Opdagelsen har hensat dig i en sådan ophidselse, -

- at du finder det passende at komme til mig under aftenkaffen.

Uden først at banke på. Med unormalt hævet stemme.

Med et sådant bornert, borgerligt tonefald, -

- at det er direkte usømmeligt for en adelsmand.

Joachim, hvad tror du, at det her erfor et slot?

- Et bordel. - Der er noget, du har misforstået.

Og det sprog passer sig ikke for en adelsmand.

Hold så op. Adelsmand mig her og adelsmand mig der.

Jeg synes nu alligevel, -

- at der mangler Iidt adelsmand ... dėr.

- Hold så op! - Det var dig selv, der anslog tonen.

Jeg tror,jeg rejser ned til Rom.

Ned til mine studier. Det kanjeg i hvert fald forstå.

Hvad derforegår her på slottet, min kære dreng ... Joachim ...

... det er ikke spor svært at forstå.

Dajegkomhjemfra Sydafrika, -

- varjegså r.attig, somen greve kan biive.

Din r.armorgavmigiovtii atbopå Hasteenborg, -

- r.ordidu giknede iFom ogrodede ide gamie sparebøsser.

Jeghavde somsagtingenpenge ogmåtte nndepå noget, ikke sandt?

Idéen varenkei.

(knitrende, elektronisk Iyd)

Satans.

Joachim, din familie har igennem generationer -

- elsket kærligheden i alle dens mest opfindsomme variationer.

Ligefrem dyrket den.

For eksempel din tipoldemor. Hvad tror du, hun Iaver?

Her harvi din tiptiptiptiptipoldefar, Magnus.

Jeg kan ganske kort sige: Han Iå ikke på den Iade side.

Her harvi så din tiptiptiptip... tiptipoldefar, Svend.

Han elskede at gå ned i fadeburet og hilse på.

Som kun han kunne gøre det.

Og nu, min kære Joachim ...

Kom så. Er påklædningen i orden?

Jaja. Og ellers?

Jaja. Denise, gør nu noget ved det.

Vi har kun grund til at være stolte afvorfamilie.

Det gik helt godt med dig i biblioteket i går.

Bare gå på, som godtfolk siger.

- Undskyld, der ertelefon til greven. - Åhja. Javel,ja.

Skænk baronen en Cordon BIeu.

(baronen knurrervellystigt)

Greven harfortalt os om ham der.

Såeh?

Ganske flot fyr, synesjeg.

Han blev kaldt for Joachim den ellevte.

- Hvorfor? - Fordi han var så god til det.

EIIeve gange i kirketid.

Hvor Iang er kirketid? Uden indgangsbøn?

Har baronen et ur?

(knurrervellystigt)

Jeghedderogså Joachim.

Joachimden r.ørste!

Joachimden anden!

Den tredje!Den fjerde!

Den r.emte, den sjette, den syvende!

Joachim!Joachim!

Den ottende!

Niende!

Den tiende!

Joachimden eiievte!

(brag)

Martetta!

Jegtrorsgu, du kan iide mig!

- Velkommen. - Takfor det.

Nå, Iille Marietta, ervi ved at falde til?

Det varer ikke Iænge, førjeg harfundet ud afdet hele.

Jeg vidste, jeg kunne regne med dig.

Velkommen.

Velkommen, kære tante.

Mine damer og herrer! Enkegrevinde fru von Hasteen!

Tak, fordi du ville komme til mit Iillejagtselskab.

Jeg er så nysgerrig.

Hvordan går det med Joachim, den Iille knægt?

Jeg synes, han erved at komme efter det.

Det måjeg sige.

Du er dygtig, Axel.

Marietta!

Marietta...

- Åh, Iille De ... - Ja?

- Vil De ikke køre med mig? - Køre med Dem?

Jo ... Jo tak.

Giv mig den tømme, tak.

(jagthorn)

Jeg kan nu ikke fordragejagt.

Jeg har aldrig skudt et dyr.

Sig det ikke til nogen.

Menjeg husker alligevel min førstejagt.

Det varjo ikke bare vildt, der blev nedlagt den dag.

Disse Hasteen'er...

De ved, hvad det drejer sig om, skaljeg sige Dem.

Ja ... måske Iidt for meget.

Hej, farmor.

Kender De forresten min nevø Joachim?

Joachim? Næ, det trorjeg ikke.

Nå, kender De ham ikke?

Han erforresten påjagt efter en kone fortiden.

Så må man da håbe, han har heldet med sig.

Ja... han er sådan en god fyr.

Hej, farmor!

Han er måske nok Iidt ... tilbageholdende.

Han Iigner en sygelig, sexhungrende forsøgsabe, -

- som harværet på smalkost.

- Hvad skal vi stille op med ham? - Give ham et spark Iige i røven!

Jamen gud, barn! De erjo forelsket i ham.

Pruh!

Uh, du er et dumt svin!

Og hvad så med dig? Hva'?

- Du slår. - Hvad vil du?

- I ansigtet. Og det erfejt. - Av!

Den er gal med a'erne. Kan De sige "av"?

- Jeg er ikke den, du tror! - Det håberjeg heller ikke.

- Jeg hedder Marie Hansen. - Kan De sige "Hansen"?

- Ogjeg er ansat i politiet! - Kan De sige "ansat"?

I politiet?!

- Og nu gørjeg min pligt. - Det Iyder meget kedsommeligt.

Jeg skriver rapport!

Onkel Axel! Måjeg præsentere dig for kriminalassistent Hansen, -

- som vil anklage dig for bedrageri, alfonseri med mere.

Nå, det vil hun? Den Iille ...

- Onkel Axel, dit sprog. - De skuffer mig, Marietta.

Jeg havde høje tanker om Dem. Og så er De bare en almindelig...

Onkel! Hvordan er det, du talertil min tilkommende hustru?

Hustru? Sagde du hustru?

Ja.

Jeg har stadigvæk høje tanker om dig, Marietta.

Meget høje tanker, havdejeg nær sagt.

- Nej! Nej! - Jo.

Kære, Iille, søde Marietta ...

Nej, det går simpelthen ikke.

Det går ikke. Jeg kan ikke sælge mine minder.

- End ikke for ... - 25.000.

Lancier!

Det har du gjort godt. Ved du hvad?

SIottet er dit.

Åh,jeg bliver svimmel.

- Vil De ind og sidde? - I min alder?

I seng ...

Åh, der kom sådan en svimmelhed over mig.

Vil du op og Iigge?

Ikke i min alder. En stol. Det trorjeg er bedre.

Gå du nu hen og dans. Jeg skal nok klare det.

Tak.

Joachimden store!

Danske tekster: Malene Hollnagel Scandinavian Text Service 2006