Original subtitles

"Det er et mirakel! Det er et mirakel!"

Alle var forbløffede.

"Hun er en helgen."

Der var intet at være bange for.

Han var bare ikke blevet ordentligt behandlet.

Han var trist.

Du kan komme til skade. Saksen er skarp.

Min søster Tina var også anderledes, men vi behandlede hende godt.

Jeg fryser!

- Sid stille! - Det er nok! Jeg er træt!

Din idiot! Nå, så må du være beskidt!

Undtagen mig.

Men hun levede det samme liv som os.

Modesta, hvad har du gjort? Lad hende være.

Men disse fine mennesker skammer sig.

Han opfører sig pænt over for Dem, frøken Modesta.

- Han er sød. - Ja, når det kan betale sig.

Nej, du er en venlig dreng, ikke?

De fik mig til at glemme, hvad jeg kom for at sige.

Prinsessen vil tale med Dem.

- Hvorfor er du her stadig, Maudit? - Det ved jeg ikke.

Men ...

Hvorfor er du ikke blevet sendt tilbage til dine nonner endnu?

Sid ned.

Jeg hører, at du i de sidste par dage har været meget oppe hos ...

At han er rolig i dit selskab.

Pietro har sagt ...

... at han ikke behøver at binde ham mere.

Vi kommer godt ud af det med hinanden.

Han er sød ved mig. Nysgerrig og opmærksom.

- Han lærer hurtigt. - Lærer hvad?

Hvorfor kommer De ikke selv og ser?

Gud forbyde. Jo mindre jeg ser ham, jo bedre.

Men der har været ro i huset de sidste par dage.

Ingen råb, ingen anspændthed. Det er ikke så pinligt.

Det er derfor, du stadig er her.

Jeg har spurgt søster Costanza, om du kan blive her lidt længere.

Hun har ikke svaret endnu, men hun gør jo, som jeg siger.

Jeg kan tage mig af ham, så længe De vil have det.

Der er mange måder at gøre Guds vilje på, også uden for klostret.

Da jeg var barn, tog jeg mig altid af min søster.

Din søster? Hende har du ikke fortalt om.

- Hun er død. - Døde hun også i branden?

- Det har du heller aldrig ... - Jeg husker ikke så meget.

Modesta!

Jeg ville ønske, min søn også var død som barn.

Vi kunne have undgået al den lidelse.

Er Ippolito Deres søn?

Det siger de.

Jeg så ham efter fødslen, men besluttede aldrig at se ham igen.

Jeg ved ikke, om jeg kan sige, han er min søn.

Godt, men så bliver du et par uger mere, ikke?

Du kan skænke os lidt mere fred og ro, Maudit.

Og rundt ...

Rundt og rundt.

Nå?

Hun sagde, jeg kunne blive lidt længere.

Maudit, hvor skønt! Kom og dans med mig.

- Jeg kan ikke danse ... - Jo, jo.

Jeg er så glad. Hvor længe bliver du?

Det ved jeg ikke. En uge, en måned ... Det sagde hun ikke.

Ikke sådan. Det er ikke den rette stilling!

Kom så.

I position.

Edoardo, stop. Hør så efter.

Herren lægger hånden under skulderbladet.

Edoardo.

Kom så.

Har du fortalt nogen om os?

- Hvorfor siger vi det ikke bare? - Ikke nu.

Monsieur, i stedet for at forstyrre, så giv os en hånd.

Det er umuligt at finde en flot herre i hele riget.

De er alle ved fronten, de stakler.

Kom så, vær nu ikke genert.

Så kan jeg bedre vise Cavallina det.

Jeg spiller damen, og du spiller manden.

Kan du spille manden? Læg din hånd her. Edoardo.

En, to, tre. En, to, tre.

- Det er nok. - Hvorfor?

- Fortsæt. Du har talent. - Jeg kan ikke lide at danse.

Staklen blev fornærmet.

Hun vil have mig til at tage mig af prinsen.

- Hvad sagde hun? - At han er hendes søn.

Hvad er der?

Familien elsker hemmeligheder.

Som den her.

Vent.

Godmorgen, de damer.

Tror du, han så os?

Og hvad så? Det er bare Carmine.

Jeg forstår stadig ikke, hvem han er.

Forpagteren. Kan du ikke se, han har et haglgevær?

Jeg kan ikke udstå ham.

Vil du høre en anden hemmelighed?

Han er åbenbart min far.

Hvad snakker du om?

Er det ham, Leonora ikke kunne gifte sig med?

Ja, han er en bonde.

Beskidte fødder.

Undskyld, men ...

Sendte din bedstefar ham ikke væk, da han gjorde Leonora gravid?

Nej, bedstefar elskede ham. Han sagde altid ...

"At miste en fjollet datter er én ting."

"Men at miste en forpagter som Carmine er noget andet."

Nå? Nej. Brug din gaffel.

Det er sild. De lugter lidt -

- men prinsessen kan lide dem med appelsin og skalotteløg.

Hvem er det?

Dine øjne. Luk dem.

Jeg havde et lille æsel

Han var noget så sød

Men de dræbte ham

Resultaterne er fremragende, prinsesse.

Vi har sparet penge på salt, mel og olie.

Jeg lod Antonio beholde lidt, som De bad mig om ...

Godt, godt.

Godmorgen, prinsesse. De ville se mig?

Carmine, kom.

- Godmorgen. - Godmorgen.

Lad mig præsentere dig for Modesta. Hun har været hos os et stykke tid.

Ja, jeg havde fornøjelsen, den dag notaren var her.

Nå, ja. Sid ned.

Jeg vil gerne have, at hun hjælper dig lidt.

Hvad synes du?

Nå?

Med al respekt, men hun er lidt ung.

Ung ... Jeg ventede mit første barn, da jeg var 17.

Nå, men om hun er ung eller ej, er min beslutning.

Er du ikke overbevist?

Det vil jeg ikke udtale mig om.

Undskyld mig, men hvem oplærte dig, da du var dreng?

Den kære afdøde prins. Og De, lady Gaia.

Hvorfor vil du så ikke udtale dig om pigen her?

Fordi jeg ikke vil udtale mig.

Du er simpelthen så stædig! Du store himmel!

Du siger altid, du har brug for hjælp, og nu beklager du dig?

Maudit er god til at føre regnskab.

Hun er hjælpsom, kvik og styrer også spisekammeret.

At styre spisekammeret er én ting.

En anden er at føre regnskab over hele ejendommen.

- Jeg ved det udmærket ... - Desuden nyder hun ...

... min fulde tillid.

Det burde være nok for dig.

Nå, men situationen går mig på. Vi har allerede talt for meget.

Maudit, du kommer her om mandagen ... Hører du efter?

Ja.

Så skal jeg lære dig at håndtere advokater og notarer.

Og du, Carmine, skal lære hende om jorden og afgrøderne.

Og fra nu af, når jeg er til stede ...

... skal du kalde hende frue.

- Skal jeg kalde hende frue? - Ja.

Sig det med det samme, så du kan vænne dig til det.

Jeg kan ikke rigtig høre.

Det er, fordi jeg ikke har sagt noget.

Så tal.

- Hvis det er så vigtigt ... - Det er det.

Hun er jo nærmest et barn. Kan jeg ikke kalde hende frøken?

- Jo. Tak, Carmine. Vi er færdige. - Til tjeneste.

Farvel, frue. Farvel, frøken.

- Har du forstået det hele? - Det tror jeg.

Du er en klog pige.

Den livrente, du får fra os, giver dig allerede en respektabel stilling.

Hvis du derudover kan lære at forvalte og forhandle -

- kan du blive abbedisse som min Leonora.

Jeg støtter dig, når tiden er inde. Det lover jeg.

Har du intet at sige?

Hvad skal jeg sige?

Du satte dig bare ind i bilen uden at sige et ord.

Du behandler mig bare som chauffør.

Du har ret. Undskyld.

Der er gået flere uger.

Vi skulle have sagt det til alle.

Jeg har haft travlt. Det ved du godt.

- Med at passe uhyret. - Ippolito er ikke et uhyre.

Stop. Det er her.

- Hør her ... - Vi taler om det senere.

Det lover jeg.

Vær tålmodig. Nej, jeg kan selv.

Frøken, vi må skynde os. Der er så meget at gøre.

De burde lære at ride. Så ødelægger De ikke prinsessens bil.

Jeg skal overveje det.

Hvis De har lært det, kan det vel ikke være så svært.

Vi beskærer træerne.

- Don Peppe, vi tales ved. - Tak, don Carmine.

- Godmorgen, don Carmine. - Godmorgen, arbejdere.

Godmorgen, don Carmine.

- Godmorgen. - Godmorgen.

Hvad hedder du?

- Carmela, frøken. - Modesta.

- Hvordan går det? - Vi er i gang.

Vi arbejder.

- De fleste af jer er kvinder. - Mændene er i krig.

Vi kvinder hjælper hinanden.

Det ved frøkenen godt.

Hvordan går det, Saro?

- Du kan tale. - Don Carmine ...

I Trecastagni fandt de endnu et lam, der mangler et ben.

Vi må lave en aftale med bønderne.

- Jeg taler med dem. - Der mangler også køer.

Jeg har også haft besøg af banditter.

For fanden, Saro, så vågn dog op. Hvad har du ellers din riffel til?

- Kom så. - Farvel.

Farvel.

Pokkers.

- Hvad foregår der? - Hvad vil De vide?

Lavaen fra Etna har ødelagt olivenlunde og vinmarker.

Og vi får ikke flere forsyninger på grund af angrebene nordpå.

Verden står i flammer.

Lugten af røgen har bare ikke nået de fines huse endnu.

Men det kommer. Hvad ville De vide?

Det er sandt, at der er meget, jeg ikke ved.

Men jeg lærer hurtigt. Jeg lærer hurtigt.

Det kræver, at De finder en, der har tid og lyst til at lære fra sig.

Da De skal tilbage til klostret, er det spild af tid.

Hvad laver du? Hvorfor standser du?

Jeg har fået nok.

- Jeg vil vide, hvad du vil. - Det ved du godt, Rocco.

Vil du ikke hellere passe dine egne børn end andres deforme afkom?

Vil du ikke have børn?

Jo. Selvfølgelig vil jeg det.

Du skal ikke være bange, Modesta. Jeg ved, hvorfor du tøver.

Jeg ved, hvad der skete, før du kom til klostret.

At du ikke er ... Hvordan siger man ...?

Ren.

Men bare rolig. Jeg dømmer dig ikke.

Vi rejser jo alligevel. Vi lægger alt det her bag os.

- Hvorhen? - San Vito Lo Capo, min hjemby.

Ingen kender din fortid der.

Og du behøver ikke arbejde.

Jeg tager mig af dig.

Vi taler om det senere. Kør mig nu hjem.

- Hvad er der? - Søde Modesta, hvor er du smuk.

Så, så. Kør mig nu bare hjem.

Maudit?

Maudit.

Du vil gerne have min opmærksomhed, men jeg er lige optaget.

Jeg studerer straffeloven -

- og bagefter skal jeg se på kort over godsets jorder.

Forstået?

Lad mig nu læse. Vær tålmodig.

Nej, ikke det. Nej, Ippolito.

Nej, Ippolito ... Stop det.

Hold op.

Pietro! Stop, Ippolito, stop!

Pietro!

Tak.

Det måtte jo ske før eller siden.

Han er som et dyr. Han kan ikke styre sig.

Hvad mener du?

- Han ser jo ingen. Det er normalt. - Nej, det er ikke.

Det er ikke normalt.

Nunzia, hvor er suppeterrinen? Har du smadret den?

Nej, den står, hvor den plejer.

Led efter den kinesiske suppeterrin. Den til salonen.

- Den skal være her, når jeg kommer. - Godt. Jeg finder den.

Hvorfor skal jeg altid parlamentere med dig?

Hvad mener De med normal? Han er farlig.

De er alt for venlig.

Min ven, vil du finde suppeterrinen?

Jeg har det fint, Nunzia. Der skete ikke noget alvorligt.

Hvad skete der?

Ikke noget. Lad os nu ikke gøre et stort nummer ud af det.

- Er det den her? - Nej. Den kinesiske.

Se, om den står i skabet.

Ih nej, der skete ikke noget. Det skarn fik fat i hende.

Han befamlede hende.

- Er det sandt? - Stakkels pige.

Du skulle have set hende, da hun kom ud.

Hun var helt bleg. Hun lignede et lig.

De her ting, altså!

Har du et øjeblik?

Terrinen er her ikke.

Se bedre efter. Den skal være der. Der er lyserøde blomster på.

Den er her altså ikke.

Du skal ikke gå op til ham mere.

Det er jeg nødt til. Prinsessen har bedt mig om det.

Jeg har vist ikke udtrykt mig klart. Du går ikke derop mere!

For hvis han rører dig igen, slår jeg ham ihjel.

- Er det forstået? - Ja.

Sig, at du forstår.

Jeg forstår. Må jeg så gå nu?

Skynd dig.

Kom nu.

- Hvad skete der? - Det skal jeg vise dig.

Godmorgen.

- Jeg kan ikke lukke Dem ind i dag. - Hvorfor ikke?

En pige er blevet tilkaldt ...

... for at tilfredsstille prinsens behov, så at sige.

Det lyder, som om de har det sjovt.

Prinsen har kendt pigen længe.

Maudit!

Han kalder på mig. Luk mig ind.

Det kan jeg ikke.

Beklager.

Så den stakkels bondepige er kommet der i årevis?

Hvor ulækkert. Hvordan kan hun gøre det?

Jeg spurgte hende ikke.

Man kan elske en mand, en kvinde, et træ og måske endda en frø.

Du er enten sammen med et uhyre eller en bonde, der stinker af hest.

Du er aldrig sammen med mig.

Du kan vel se, jeg har travlt? Jeg ordner bøndernes løn.

Hvad kommer det mig ved?

Jeg føler mig alene.

- Føler du dig også alene nu? - Ja.

Selvom jeg elskede Beatrice, vidste jeg, hun aldrig ville forstå.

Ingen elsker mig, som du gør.

Havde hun været kvikkere, kunne jeg have indviet hende i mine planer.

Det er hårdt at kæmpe alene, men der var intet at gøre.

Hun hadede alt, der tog mig fra hende.

Mest af alt hadede hun Ippolito, som hun aldrig havde mødt.

Min frø, som i mellemtiden var blevet prins.

Jeg kunne ikke miste ham, men måtte tage det sure med det søde -

- for at binde ham mere og mere til mig.

Men hvordan?

Hvem er hun?

Hvem er du?

- Børn, jeg leder efter Carmela. - Hun er derovre.

Kom.

Sådan.

- Må jeg komme ind? - Frøken Modesta!

Hvad laver De dog her?

Her er ikke passende for Dem at være.

Hvis de finder ud af det, får vi begge to problemer.

Det gør de ikke.

Hvad kan jeg gøre for Dem?

Der er noget, jeg må vide.

Angående Ippolito. Det var ikke første gang, du så ham, vel?

- Skam Dem. - Sig ikke det.

Jeg kommer med fred.

Sid ned.

Første gang de førte mig til ham ...

... var jeg meget bange.

Os kvinder imellem, så vidste jeg jo et og andet allerede.

Jeg troede, prinsen kendte sine mandlige pligter.

Så jeg lukkede øjnene.

Så trak jeg nederdelen op.

Der gik en evighed.

Men der skete intet, så ...

Jeg åbnede øjnene.

Der var prinsen.

Han stod med sit lem i hænderne.

Det var hårdt.

Han led så meget, den stakkel.

Så jeg ... Må Jomfru Maria tilgive mig ...

Jeg hjalp ham med hånden og dulmede hans smerte.

- Det var det. - Med hånden? Var det alt?

Ja. Sådan er det hver gang.

Ged?

Ged!

Det var lige, hvad der manglede.

- Godmorgen, frøken. - Don Carmine.

Sikke en lang spadseretur.

Orlando, mød den lille frøken.

Det er koldt i dag. Vejret er blevet barskt.

Solen skinner. Så regner det og sner.

De er langt hjemmefra. Kom. Jeg følger Dem hjem.

- Det behøves ikke, tak. - Hør her.

At gå ned ad bakke er nemt nok. Det er opad, det er svært.

Og hvis nogen ser Dem, skal De forklare -

- hvorfor De er klædt som bondepige og langt fra villaen.

Hvad vil de så tænke, hvis de ser mig til hest med Dem?

Vi rider gennem skoven, hvor ingen ser os. Kom så.

Orlando er en god hest. Bare rolig.

Har prinsessen sendt Dem?

Nej.

De kan stole på Carmine. Ingen har sendt mig.

- Hvad laver De? - De var ved at falde.

Læn Dem op ad mig. Spænd i lårene.

Hold godt fast.

Hvad sker der?

Orlando er doven. Han vil stoppe herhjemme.

Kom nu, vi har stadig en hel dag foran os.

- Undskyld, jeg er helt svedig. - De skal ikke undskylde.

Hvis min mor havde sagt det, havde jeg ikke troet hende.

Deres sved dufter af appelsinblomst.

- Farvel, frøken. - Farvel.

Og tillykke.

- Med hvad? - Med brylluppet.

Rocco betroede sig til mig, mens vi fik et glas.

- Han skulle ikke have sagt det. - Hvorfor ikke? Det er da smukt.

Så skal De i seng med en mand. Det er anderledes end med en kvinde.

De er uhøflig, ved De godt det?

Hvad lavede De hos Carmela?

Jeg mødte hende på marken forleden.

Så De er altså venner?

Farvel.

Dumme svin.

Jeg hadede Carmine.

Eller måske generede det mig, at han vidste, jeg skulle giftes med Rocco.

Jeg ved det ikke, men tanken virkede stødende på mig.

Goddag.

Bad jeg dig ikke vente?

På hvad? Hvad snakker du om?

Du fortæller alle, at vi skal giftes. Hvem har givet dig lov til det?

Lov?

Jeg sagde det til Carmine, og han er en mand af ære.

Hvad er problemet? Bliver prinsessen fornærmet?

Prinsessen er ligeglad med dig.

Hvordan ved du det?

Hør her, jeg er træt af det.

Se mig i øjnene og sig, om du vil giftes eller ej.

Jeg gifter mig aldrig med dig.

Godmorgen.

Hvor har du været? Jeg vågnede, og du var væk.

Hvad forventer du, når du vågner så sent?

Jeg arbejdede.

Jeg hjalp ham med hånden og lindrede hans smerte.

Husker du?

"Glem aldrig, at naturen ikke er Gud."

"At mennesket ikke er en maskine."

"Og at en hypotese ikke er et faktum."

"Og vær forvisset om, at du ikke har forstået det -

- hvis du finder noget, der går imod disse principper."

"Det siges, at begæret er et produkt af viljen."

"Men det forholder sig omvendt."

"Viljen er et produkt af begæret."

Er du ikke interesseret i Diderot?

Pietro, hjælp!

Hjælp! Hvorfor gør du det? Så er det nok, Ippolito!

Pietro!

Løb, frøken!

Prinsesse, det er meget værre. Situationen er alvorlig!

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Bade, bromid ...

Vi ender med at slå ham ihjel.

Jeg kan ikke tage ansvaret for det. Jeg er kun læge.

Vi har brug for en specialist.

Han nægter endda at spise -

- om jeg så åbner hans kæber med et par klosakse!

Det var jer, der sagde, det var godt for ham.

Jeg har hele tiden sagt, det var vanvid at lade ham møde pigen alene.

Det var jer, der overbeviste mig om at sænke paraderne.

Og se nu, hvad der er sket!

Siger I, at pigen har været genstand for hans opmærksomhed?

Er I vanvittige? Det er utroligt pinligt!

Jeg håber, det forbliver inden for disse fire vægge!

- Prinsesse, disse møder er én ting. - Han får afløb for hans instinkter.

Han har været sød mod frøken Modesta Indtil for et par dage siden.

Skal vi så bare håbe og bede til, at han ikke bliver i dårligt humør?

Jeg lægger ham ikke i spændetrøje!

Der er for meget forvirring.

- Jeg er enig med lægen. - Don Antonio, med al respekt ...

Hvis den stakkels pige bliver sendt derop igen -

må jeg informere kurien.

- Overdriv nu ikke, don Antonio. - Paven!

Hun er et Guds lam og må ikke kompromitteres yderligere.

Især ikke for at tilfredsstille behovet hos en ...

En mand.

Antonio!

Ja, prinsesse?

- Antonio. Uden don foran. - Naturligvis.

Hvad griner du af?

De sagde det i munden på hinanden.

- Jamen, så lad os alle grine. - Undskyld, det var en fejl.

Kom nu, lad os alle grine.

Prinsesse, må jeg sige noget? Ippolito er ikke ond.

Måske gjorde jeg noget forkert. Han har altid opført sig pænt med mig.

Pietro, fortæl hende det.

Måske bør De tilkalde en ekspert.

En ekspert i hvad?

Problemet er jo, at han er forelsket i frøken Modesta.

Sådan noget sludder!

Så er det nok!

Jeg vil ikke høre et ord om denne uheldige sag mere!

- Prinsesse ... - Så er det nok!

Forelsket! Nu er den også forelsket!

Jeg vil forpagte jorden og redde de stakkels træer.

Maudit!

Maudit ...

Hvad er der galt med dig?

Hold så op!

Han holder alle vågne. Det er ren tortur.

Han lider, den stakkels dreng.

Han lider, fordi han elsker dig.

- Det har vi da til fælles. - Hvorfor? Lider du også?

Ja, jeg er jaloux.

Er du? Er du jaloux på Ippolito?

Undskyld, at jeg sagde, du sov for meget.

Jeg er glad for, du kom tilbage til mig.

- Hvem er det? - Ja?

Prinsesse.

Undskyld, jeg kommer så sent, men jeg må tale med dig.

Sig frem.

Du har også hørt det, ikke? Vi ender med at være på alles læber.

Først og fremmest mig.

- Du må gifte dig med ham. - Med hvem?

Få mig ikke til at nævne hans navn.

Selv Carmine er enig og synes, det er en god løsning.

Han er en fornuftig mand.

Det siger sig selv, at du må opgive dit ordensløfte.

Det er en svær beslutning for dig.

Jeg ved, du har ambitioner, og jeg har stillet dig ting i udsigt.

Men situationen er, som den er.

Sov på det, og giv mig dit svar i morgen tidlig.

Prinsesse ...

Jeg hører fortrydelse i Deres stemme.

Jeg skylder Dem og Deres familie så meget.

Hvis De mener, det er det eneste rigtige, skal jeg ikke modsætte mig.

Mener du det?

Om et par dage vil Don Antonio forrette vielsen -

i vores private kapel. Om natten.

Jeg vil selvfølgelig ikke være der. Jo mindre jeg ser ham, jo bedre.

Om et par dage?

Hvad skal du da nå inden da? Forberede dit udstyr?

Maudit.

Du bliver juridisk set en del af vores familie.

Det er et privilegium. Er du klar over det?

Men du vover på at blive gravid.

Jeg vil ikke have børnebørn.

Jeg vil ikke have endnu en trold -

- der kan ødelægge navnet Brandiforti. Er vi enige?

Kom her.

- Godnat, Maudit. - Godnat.

Mor er blevet vanvittig.

Hvordan kan hun bede dig gifte dig med det uhyre?

Han vil kysse dig og røre dig med sine forfærdelige hænder.

Hjælp mig, mit ben gør ondt.

Gjorde det ondt før? Undskyld.

- Hvorfor nægtede du ikke? - Så sender hun mig jo væk.

Jeg kan ikke tro det.

Den uforskammede forpagter. Hvem tror han, han er?

Det er ikke fair, at du betaler for din venlighed.

Det er et offer. Det er sandt.

Men på den måde kan vi altid være sammen.

Tænk over det.

Hvis jeg gifter mig med ham, rejser jeg ingen steder.

Gå nu, før din mor kommer tilbage.

Vi ses i morgen.

Prinsesse!

Jeg havde opnået det, jeg havde behov for.

Nu måtte jeg også opnå det, jeg gerne ville.

"Carmine er enig og synes, det er en god løsning."

"Carmine er en fornuftig mand."

Hvad er der sket?

Hvor vover De at blande Dem i mine personlige anliggender?

Hvad snakker De om?

Rådede De prinsessen til at få mig til at opgive mit ordensløfte?

Så det brænder altså ikke?

Er De kommet for at skælde ud?

Jeg troede faktisk, De ville takke mig.

Min far lærte mig, at to lussinger er en lærestreg -

men tre er en afstraffelse.

Hvorfor dukker De op hos en mand om natten?

- De er ulækker. Slip mig. - Hvorfor skulle jeg det?

- Hvad laver De i en mands hus? - Slip mig så!

Værsgo. Jeg har sluppet.

Pas på, Carmine.

Jeg har hørt et og andet. Jeg ved, hvad De har gjort.

Det, De har hørt, ved alle.

Men ingen taler om det for anstændighedens skyld.

Det er ikke noget, De fatter.

Gå hjem, lille frøken. De er jo gennemblødt.

Jeg gør, hvad jeg vil!

Jamen, værsgo.

Jeg gør, hvad jeg vil.

Hvad jeg vil.

Undskyld ... Jeg begærede Dem bare så meget.

Lærer jeres mødre jer ikke noget?

"Jeres mødre"!

De kan lære mig det.

Krop og sjæl, sikke et mysterium.

Trods mine bestræbelser på at styre, forfølge og retlede min skæbne -

- så min fremtid alligevel ud til at komme til at ligne min fortid.

Og det, jeg engang havde gjort med rædsel -

- ville jeg gøre tusind gange med glæde.

Hvor skal du hen?

- Jeg ventede på dig. - Hvorfor?

Jeg skal køre nogle ærinder i byen. De vil have dig til at køre med.

- Nu? Hvem har sagt det? - Gæt engang.

- Kommer du? - Hvilke ærinder?

Kvindeting. Linned, duge. Kom nu.

Hvor skal du hen? Byen er den vej.

Rocco, svar mig.

Hvad laver du?

Hvad en anden allerede har gjort.

Hvad skal det sige?

- Kør mig hjem med det samme. - Hvilket hjem?

Hvad laver du?

Jeg så dig.

Hvornår? Hvad så du?

Jeg så dig blive kneppet af den forpagternar! Er du til gamle mænd?

- Jeg ved ikke, hvad du taler om. - Tror du, jeg er idiot?

Jeg har regnet dig ud.

Du spiller den fromme nonne, men i virkeligheden er du en luder!

Og du er et svin.

En halv mand, der ikke har nosser til at være en rigtig mand!

Hold kæft, din tøjte! Jeg skal kneppe dig!

Slip mig! Slip mig!

Jeg rører dig ikke. Jeg væmmes ved dig!

Men du kommer til at betale, så sandt som Gud er mit vidne.

Jeg siger det hele til prinsessen.

Jeg siger, hvad du laver om aftenen med forpagteren.

Så ser vi, om hun vil lade sin søn gifte sig med en luder som dig.

Rocco, hvorfor gør du det her mod mig? Jeg holder jo af dig.

Jeg holder af dig.

Det skulle du have tænkt over noget før.

Tekster: Neel Rocco Iyuno