Original subtitles

Downloadet fra YTSMX

Officiel YIFIY film site: YTSMX

- Jeg er her stadig.

- Jeg er her stadig.

Det er du også.

- Så du skal ikke med. At fortælle mig hendes navn?

- Kom ikke i gang. En stor ting, mor.

- Hun inviterede mig. Du skal hænge ud.

- Det ved jeg.

- Hej.

- Hej.

- Hej.

- Gæt hvem der bare kan Har en kæreste.

- Jeg har hørt, han har to.

- Det sagde jeg ikke. - Åh.

Du godeste.

I er irriterende.

- God lur?

- Ja.

Underlige drømme Jeg har stadig dette hovedpine, der ikke vil gå væk.

- Synes du, du skal ringe?

- Nej.

De er nok små. Bemandet som det er.

Nu vi taler om det, har Har du set mit ID?

- Ja.

Det er, hvad der sker nu hvor du kun er

frivilligt arbejde to gange om året.

- Hvorfor giver du mig ikke en hårdt tid lidt mere,

Vil du?

Skyldfølelse.

Ja.

Hvad skal han i aften?

- Han sagde, at han hænger ud på en En vens hus nede ad gaden.

- Hvad med dig?

Det vil du stadig. Gør det arbejde ting?

- Jeg besluttede at droppe det. Og gå hen til min søster.

Hun får sin årlige fest.

- Det er noget af en vandretur, ikke?

- Det ved jeg.

Jeg har bare lyst Jeg skylder hende et besøg.

Tjek Invitation hun sendte.

- Julia's New Årets Eve bonanza.

Det kan du ikke gå glip af.

- Det kom fra din bror.

Jeg tænkte på at sætte Ham på køleskabet.

- Hvor er deres trøjer?

- Jeg synes, trøjerne er søde.

- Far, fik du... Lakers billetter?

- Pis.

Nej, ikke endnu.

Jeg arbejder stadig på det.

- Hvis du giver mig din Jeg kan bestille dem.

Fordi de er vil sælge ud.

- Nej, nej. Jeg gør det.

- Jeg havde nær glemt det.

Jeg drak kaffe med Matt. Chauvins i går.

Han bad om at læse din bog.

- Det er ikke... Den slags.

- Han var glad for at give du noter, så sendte det til ham.

Er det et problem?

- Nej.

Jeg mener, se.

Det er bare en stor tid. Forfatterforfatter.

Og du bad ham læse min dumme lille memoir.

- Wow.

Okay, ikke mere goodwill gestus fra mig.

- Tak.

- Du har ringet til Andrew.

Læg venligst en besked og jeg vender tilbage til dig.

- Hej, storebror.

Det er mig.

Jeg ringer bare. Sig godt nytår.

Jeg fik de billeder, du sendte.

Tak for dem.

Ring tilbage.

Lad os indhente det.

- Fordi jeg er på arbejde lige nu.

Du kan ikke bare droppe det. På mig i sidste øjeblik, Ty.

Det er nytårsaften.

Fint.

Nej.

Jeg kan bare ikke argumentere. Om det lige nu.

Ved du hvad?

Jeg finder ud af det.

Steven, hej.

Hvordan går det? - Godt.

- Godt at se dig.

- Hvordan går det?

- Du ved, samme gamle, samme gamle.

- Jeg afbryder ikke, vel?

- Nej.

Det var bare min eksmand. Smid bolden igen.

Jeg er faktisk nødt til at Hent mine børn.

Han fik sine dates alle og nu er det

umuligt at finde en babysitter.

Faktisk tror jeg det er bare at gå

at være her det meste af natten.

Cindy har fri kl. 23. - Åh.

Okay.

- Undskyld, Steven.

Jeg ved, det er meget for En person, men jeg...

- Nej. Nej, nej, nej.

Det er fint. Det er fint.

Gå ud og vær sammen med dine børn. Det er okay.

- Du er en livredder. - Kom nu.

Du er helten.

Jeg er den, der solgte ud og gik i privat praksis.

- Brug i det mindste mit skrivebord.

Jeg har den flotte stol.

- Tak.

Okay.

- Hej.

- Livelin.

Hallo?

- Jeg vil ikke Tal om mig selv.

- Okay.

Jeg forstår.

Hallo?

Livelin.

Hallo?

Det er okay, hvis du er... ikke klar til at tale,

men kan jeg få din i det mindste navn?

- Mary.

- Mary?

Hej, Mary.

Jeg hedder Steve.

- Jeg ved ikke rigtig. Jeg ved, hvordan det fungerer.

- Det er lige meget. Du føler du har brug for.

Hvad fik dig til at ringe i aften?

Og der er ingen ret Svar på det.

- Jeg vil ikke Det føles sådan her.

Jeg vil have det overstået.

Men lad være. Fortæl politiet

hvor jeg er fordi De vil bare...

- Nej, nej, nej. Nej.

Nej, det gør jeg ikke. Det lover jeg.

Dette opkald er anonym, så du ikke

Det må du bekymre dig om.

Okay?

Jeg vil bare gerne snakke lidt. Lidt om, hvordan du føler.

Gjorde noget Sker det hjemme i aften?

Måske en kamp med familien, eller...

- Ja.

Ja.

- Ja?

Kan du fortælle mig en lidt om det?

- Det er bare mit hoved.

Det har været overalt.

Og ingen jeg kender får Det, så jeg fik disse piller.

- Du har... Piller med dig nu?

- Mmm-hmm.

De er til søvn. Og depression.

Men hvis jeg tager...

- Jeg håber virkelig Det gør du ikke, Mary.

- Der er ingen anden måde.

Jeg har intet valg.

- Vent.

Hvorfor siger du det?

- Hvad?

- Når du siger, at ikke føler du har et valg,

Hvad mener du med det?

- Mary, kan du...

kan du fortælle mig hvor Er du lige nu?

Er du hjemme?

- Nej, jeg er i Palm Springs.

Min mand lejede et hus her til ferien.

- Men han ved, at du har Har du haft det svært?

- Hvad?

- Men han ved, at Har du haft ondt?

Mary?

- Jeg stoler ikke på ham.

Han er grunden til, at jeg...

- Den... grund til, at du...

Har du lyst til at skade dig selv?

- Ja.

Han kørte os herud fordi Jeg havde problemer.

Der var en medicinændring Jeg har været igennem for nylig.

Og jeg fortalte ham, at jeg var i Og så blev han vred.

- Hvorfor?

- Jeg tror ikke jeg kan tale meget længere.

- Hvorfor ikke?

Mary, er det fordi du er bekymret

om din mand finde ud af?

- Ja.

- Har din mand? Har du nogensinde gjort dig noget?

- Nej.

Men jeg er bange for ham.

Det er svært at forklare.

- Nej, nej.

Jeg tror, jeg forstår.

Men jeg må sige ting, de lyder virkelig anspændt derovre

I aften.

Så jeg vil gerne med. Op med et sikkert ord,

eller... eller sætning i tilfælde din mand kommer hjem

og vi taler stadig.

- Hvad mener du? Hvad er...

- Det er bare en måde for dig at lade mig

ved at du er føler sig usikker, så det

udløser ikke din mand.

Kan vi gøre det?

- Okay, fint.

Ja.

- Okay, fint.

Så det bedste at gøre er at vælge

et ord eller en sætning, der er virkelig let at bringe op

i en samtale.

- "Han er så... Vidunderligt, eller noget?

- Ja.

Ja, det er godt.

"Han er så vidunderlig" virker. Det er godt.

Det vil du huske, ikke?

For en sikkerheds skyld?

- Ja.

- Okay.

- Det ved jeg ikke.

Det føles meget risikabelt.

- Mary... Mary, hør her.

Jeg vil bare gøre Hvad end vi kan...

- Jeg burde lægge på. - Nej.

Nej, nej, nej. Mary.

Mary. Vent.

Vent. Er du der stadig?

Hvis vi kan få dig et sikkert sted hen I aften væk fra din mand,

Okay, bare indtil din terapeut er til rådighed,

tror du, at du kunne holde på at tage pillerne?

- Det ved jeg ikke.

Måske.

- Måske?

Nå, kan du give Er jeg din adresse?

Og jeg ville bare have det bedre, hvis vi fik dig ud af den situation,

væk fra ham.

578 Flamingo Drive.

- 578 Flamingo Drive.

Og du sagde, du var med Palm Springs, ikke?

- Helt ærligt, jeg tror det ville være nemmere at bare afslutte det.

- Mary. Mary.

Det sker bare hele tiden.

- Det ved jeg.

Jeg forstår, Mary.

Jeg forstår.

Hør her.

Men det ville være...

det ville være en rigtig stor fejl og en som du ikke kan

tage tilbage.

Forstår du det?

Mary?

Pis.

- Spil er på skemaet.

Kavalierne kom. Op med en overraskelse.

- Livelin.

Hvordan kan jeg hjælpe dig i dag?

- Livelin.

- Og giv det Et varmt bad.

Tak.

I lige måde.

Livelin.

- Undskyld.

Jeg er syg.

- Okay.

Det er okay, men... denne linje er specifikt

til psykiske formål, så.

- Hvad så?

- Hvis du...

hvis du har en forkølelse, så bør du

Tal med en læge eller en anden mere kvalificeret end mig.

Nej.

Jeg mener, jeg vil også have at begå selvmord.

- Okay.

Det er noget, vi bør tale om.

- Kan du... Vent et øjeblik?

- Selvfølgelig.

Hør, hvis det er en spøg Jeg lægger på.

- Julia, hvad laver I to?

- Livelin.

Er du okay?

- Er du okay?

- Åh, ja.

Det er bare lidt Kaffe brænde, tak.

Hvordan går det med din aften?

- Ret godt.

Det føles som om det har været nonstop.

- Ja.

Jeg vil gøre Lidt kaffe.

Vil du have noget?

- Livelin.

- Livelin.

- Hej.

Min kone, Mary, ringede. For lidt siden.

Jeg hedder Jason.

- Okay.

Ja, hej.

Hun... Jeg lader hende forklare.

Hun er lige her.

- Hallo?

- Hej, Mary.

Det er Steven.

- Ja.

Jeg ville bare ringe og... Jeg var ked af det før.

Min medicin, de bare gøre Jeg tænker skøre tanker.

Og

- Mary, er din mand der med dig lige nu?

- Uh-huh.

Ja.

Han er så vidunderlig.

- Tak for det. At fortælle mig det

du er okay, og har en God aften.

- Ja.

Godt nytår.

- I lige måde.

- Palm Springs Politiet.

Hvad er din nødsituation?

- Hej, jeg hedder Steven Thomas og jeg er en hotline responder

på Lifeline Call Center.

Der er en dame i din område på 578 Flamingo Drive

og jeg tror, at der er en eventuel vold i hjemmet

Situationen med hendes mand.

- Okay.

Lad mig sætte dig igennem til en betjent på patrulje.

Vent lidt.

- Det er betjent Fredericks. Med Palm Springs politi.

Du rapporterer en Sagen om vold i hjemmet?

- Ja.

Hun er på 578 Flamingo Drive.

Det er adressen. Send os.

Er der et tal? Kan jeg få fat i dig?

- Selvfølgelig.

Min mobil er 717-555-6455.

- Fint.

Jeg ringer tilbage. Når vi får øje på hende.

Hvad var navnet igen?

- Mary.

Jeg fik ikke et efternavn.

- Okay.

Vi er på vej nu.

- Fint.

Det sætter jeg pris på.

Livelin.

- Jeg begår selvmord.

- Okay.

Kan du fortælle mig en lidt om hvorfor?

- Det ville ikke give mening.

- Jeg vil gerne Prøv at forstå.

Jeg har ikke travlt.

Kan du fortælle mig lidt lidt om dig selv?

- Som hvad?

- Har du et job?

Er du elev?

- Jeg tager til UCLA.

- Virkelig?

Jeg tog derhen.

For et stykke tid siden, men...

Hvad hedder du?

- Steven.

- Steven.

Det er også mit navn.

Hvor er du lige nu, Steven?

- På et motel.

Jeg købte en pistol.

- Jeg må være ærlig. Med dig, Steven.

Våben gør mig nervøs. I en sådan situation.

Sagde du det til nogen? Ellers hvor du er?

- Jeg prøvede at... Sig til min kæreste:

men... eller ekskæreste, men Vi er lige kommet op at skændes.

- Det gør mig ondt.

Hvad hedder din kæreste?

- Vivian, men... Alle kalder hende Viv.

- Og du sagde din Hedder Steven?

- Ja.

- Hvad er dit efternavn?

- Thomas.

- Thomas.

Så du ville ikke tilfældigvis have gik til Woodrow Wilson High

Skolen, gjorde du?

- Ja.

Hvordan vidste du det?

- Jeg sætter dig på pause. Lige et øjeblik, okay?

- Hallo?

- Det er mig.

- Far?

- Ja, godt arbejde med - Det er en spøg.

- Hvad?

- Det var godt.

Du får din mor Er du også med på det?

- Far, Jeg mener det. Ved du, hvad du taler om?

- Det er ham her, der... kaldet i hævder at være mig,

Vidste du ikke noget om det?

- Nej.

Og, far, det er virkelig Højt her lige nu, så...

- Okay. Okay.

Vi taler sammen. Om dette senere.

- Okay, farvel.

- Hej.

Så hør her.

- Du mener det. Bare sætte mig på pause?

Jeg kom her til pust min hjerne ud

og du er for skide bus- - Okay.

- to stay on Telefonen med mig?

- Hør her. Hør her.

Hør her. Undskyld.

Du har ret.

Det var forkert af mig.

Undskyld.

- Ja ja.

Det er lige meget.

Det sker ikke. Det er lige meget hvad.

- Når du siger, det er Det sker, mener du...

- Jeg mener, jeg går at begå selvmord.

Jeg har allerede besluttet mig.

- Men du har ikke gjort det. Men det er en god ting.

- Jeg sagde til mig selv midnat.

- Er der en grund til Gav du dig selv en tid?

- Det ved jeg ikke.

Det hjælper, når jeg har Et mål, tror jeg.

- Du virker... Ret fast.

Fik du pistolen? Til dette formål?

- Ja.

- Det er enten jeg bruger det på mig selv eller...

- På hvem?

- Det er lige meget.

Jeg er for meget af en Det er en kujon.

Det vidste han altid om mig.

Jeg ringede kun fordi jeg ikke gør vil være alene, når jeg gør det.

Der stod denne hotline var anonyme

så jeg tænkte hvis jeg fortalte nogen Ellers ville de ringe til politiet.

- Det er ikke... vil ske med mig.

Men jeg må være ærlig med dig, det her...

Det bekymrer mig, Steven.

- Men det gør du ikke. Ring til dem, ikke?

For hvis jeg hører En skide sirene...

- Nej, nej.

Jeg ringer ikke til politiet.

Jeg vil bare beholde at tale med dig, Okay?

Sådan.

Kan vi gøre det?

- Ja.

- Okay.

- Så længe du Det er lige meget.

Vi kan ikke ændre hvad der sker.

- Hvad specifikt gør du Føler du, at du ikke kan ændre dig?

- Jeg mener generelt.

Jeg føler, at vi alle tror Vi har kontrollen, når vi ikke har det.

- Så du føler dig magtesløs?

- Det føler jeg ikke.

Jeg er magtesløs.

Derfor ved jeg det. Intet betyder noget.

Jeg ved, folk siger, at alle tiden, men det er sandt.

Det er det eneste. Noget der er sandt.

- At intet betyder noget?

- Vi er alle bare at tale med os selv,

at fortælle os selv de samme ting igen og igen,

betyder ind i hver lille...

vi foregiver at være Folk vi ikke er, alle

af os, opfører sig som alt er perfekt og normal.

- Og hvad jeg gjorde.

- Hvad har du gjort?

- Jeg mener, hvad jeg Lad det ske.

- God dreng.

- Hvad lod du ske?

- Glem det.

- Steven.

- Når jeg gør det her, er jeg fri.

Det er vanvittigt.

Og hvis hele verden er sindssyg, så...

så hvorfor er det vanvittigt at ville ende mit liv?

- Det tror jeg. Tragisk, men sindssyg?

Det ved jeg ikke.

Ser du, der er en del af mig, at

kan forstå følelsen at hele verden er

Jeg har sat mig op imod os.

Og uanset hvordan hårdt vi prøver, livet bare

bliver ved med at lægge hindringer i vores måde, nogle gange værre.

Nogle gange ting Det føles, som om de er

så slemt, at det er for meget for én person at tage på.

I det mindste alene.

Men det er derfor, du ringede. I og jeg synes, det er fantastisk.

Steven?

Er du stadig med mig?

- Hej, det er Vivian.

Læg en besked.

- Det er mig.

Jeg har lige fået et opkald. Kastede mig for en løkke.

Ring, når du hører det.

Jeg elsker dig.

- Okay.

Undskyld.

Jeg ved, du er omkring til hovedet ud, men jeg

er nødt til at løbe ned til På toilettet nedenunder.

Kan du dække for Et øjeblik?

- Ja, selvfølgelig.

- Tak.

- Uh-huh.

- Hallo? - Hej.

Det er betjent Fredericks.

- Åh, ja.

- Det er min celle.

Jeg ville bare følge op.

Vi anholdt ofrets mand. Du ringede omkring, en Jason.

- Okay.

Og hvordan har Mary det?

- Hun var helt sikkert ophidset.

Og vi havde en ambulance. Tage hende til hospitalet

siden hendes hoved var Skader ret slemt.

- Du godeste.

- Men hej.

Det er godt, du ringede.

Hvem ved hvor slemt ting kunne have

Fik du, hvis vi ikke var kommet?

- Tak.

- Jeg ringer til dig. Denne uge siden vi vil

skal have en fuld erklæring.

- Helt sikkert.

- Dette er den bedste nummer at nå dig på?

- Jo, det er.

- Okay.

Du har en god hvile om din nat, sir.

- I lige måde.

Godt nytår.

Hej.

Jeg vil bare bruge din toilet virkelig hurtigt,

Okay?

- Nøglen er på bordet.

- Tak.

- Du hører aldrig efter.

Du hører aldrig efter.

Hør nu her.

- Du lytter til mig.

- Ja.

Okay.

- Hvad var det?

- Det forbandede skudoffer.

- De læger, der er et hospital i nærheden?

- Ja, ved siden af i det vestlige tårn.

Jeg vil fortælle dig, en masse af Mærkelige hændelser sker

i dette plot.

Mand.

Du er på otte, ikke?

- Ja.

- Ja, du vil sikkert Vi ses senere.

- Graveyard skift for os, hva '?

- Det bliver ensomt. Her nytårsaften.

Jeg siger dig.

- Men...

- Jeg tror ikke på det.

Sker det også ovenpå?

- Ja, der er noget lignende.

Det må have været fra det jordskælv tidligere.

- Havde vi en?

- Ja, du kunne ikke mærke det?

- Jeg må have overset det.

- Hej. Tak igen.

- Åh. Intet problem.

Godt nytår.

- I lige måde.

- Andrew.

- Hej, mand.

Undskyld, jeg fik lige din besked.

- Ja, bare rolig.

- Ja.

Det er vanvittigt.

Det er næsten midnat her.

Drengene på en måde har mere energi end mig.

- Ja, de ser virkelig ud stor i de billeder du sendte.

- Ja. Fortæl mig om det.

- Hej, jeg...

Jeg ville ringe til dig. Tidligere på ugen.

Det er bare... Det har været lidt.

- Nej, nej, nej.

Jeg forstår.

Jeg forstår.

Det er underligt.

Jeg har tænkt på Mor og far...

og jeg ved det ikke.

Det er... Det er ligesom Minder om dem.

De falmer.

Jeg kan kun huske dem i bits og stykker nu.

Undskyld. Hvad jeg prøver at sige.

- Nej, jeg forstår.

Det er det samme for mig.

Det føles som om det er nemmere at blokere ting

Det meste af tiden.

Du ved jeg har været Jeg tænker også over det.

Jeg mener, hvordan kan vi ikke på en aften som i aften.

Kan du huske dengang? Da far tog mor på den tur

og forlod os alene til weekenden

og fortalte os ikke hvor var de på vej eller noget?

De er lige gået.

- Ja.

Ja, det husker jeg.

- Du sagde noget til Jeg har aldrig glemt det.

- Hvad hvis han dræber hende?

- Jeg ved, de kom. Tilbage et par dage senere.

Hun var okay, men...

og så med mig på vej så langt væk for college.

Vi har aldrig talt om det. Men jeg kunne have gjort mere.

Det ved jeg.

Hej, Steve.

Øjeblik.

Skat!

Drenge.

Undskyld, vi lukker. Ind på midnat her.

- Ja, nej.

Jeg må også løbe.

Jeg er på arbejde.

- Hey, men lad os finde en tid til at tale mere, du ved,

når jeg ikke er bruges som en jungle gym.

- Helt sikkert.

- Hallo? - Steven?

Hej.

Det er Matt Chauvins, en Din kones kollega.

- Ja.

Hej, hvordan går det?

- Jeg har det fint.

Jeg har det fint.

Dig selv?

- Jeg har det fint.

Sjovt.

Jeg kigger faktisk. På din Wikipedia side.

- Det siger du ikke?

Det hørte jeg godt. Vivian sendte mit udkast til dig.

Undskyld.

Det regnede jeg bare ikke med. Jeg hører allerede fra dig.

- Gode forfattere søger ud andre gode forfattere

når de kan.

- Du er professionel.

Jeg er bare en wannabe.

- Åh, lad være Sælg dig selv kort.

- Jeg...

Jeg indrømmer, ved afslutning af college

Jeg var fast besluttet på enten at være en psykolog eller scifi-forfatter

Så du ved det.

- Ja?

- Ja, ja.

Det bliver En eller anden...

- Hallo?

- Undskyld.

Gjorde du? Kan du mærke jordskælvet?

- Nej, nej.

Den må ikke have ramt. Vi er her i dalen.

Er du okay?

- Ja.

Ja, alt i orden.

- Godt.

Så jeg ved, det er nytårsaften.

Jeg håber ikke, jeg forstyrrer.

- Nej, ikke lige nu.

- Jeg måtte ringe. For helt ærligt, er jeg

læse denne memoir og Jeg er på kanten af min plads.

Jeg kunne ikke sætte den ned.

- Virkelig?

- Det betyder meget.

- Ja, nej.

Det er at gribe fat i ting.

Jeg kan virkelig ikke vente til at læse resten.

- Jeg troede, det var mere eller mindre færdig, sidetæller-wise.

- Huh.

Så jeg vil bare give du min personlige mening.

Du kan tage det, du kan lade det være, men...

- Nej, nej.

Jeg ville... Jeg elsker feedback.

- Det føles som du stoppede kort til højre

som ting med din Far begynder at varme op.

- Kan jeg stole på dig?

- Men den måde, du sætter Alt indtil nu.

Far-søn dynamikken, ja.

Jeg tænkte bare, der var mere at udforske med det forhold.

- Med min far?

Okay.

For jeg tror ikke, jeg rigtig kom ind i vores forhold

indtil omkring Kapitel otte.

- Huh.

Vivian må have sendt mig. Et tidligere manuskript.

Denne kopi slutter ved kapitel fem.

- Åh.

Jeg har faktisk den nyeste udkast mailede til mig selv

og jeg kan fortsætte det til dig lige nu.

- Ja, det ville være fedt.

Skriften er fantastisk.

Og dine teenageår? Jeg mener...

Det er rystende, helt ærligt.

Ja, jeg bliver bare ved scifi og politiske thrillere.

Måske er jeg for bange. Om at blive personlig.

- Undskyld.

Jeg ringer tilbage.

- Okay.

Lad os snakke senere.

- Hej, Viv.

- Undskyld.

Jeg har lige fået din besked. - Det er okay.

Det er ikke noget problem.

- Har du talt med Jeff?

- Ja, jeg talte med Ham for en time siden.

Han var stadig til festen.

Hvorfor?

- Han har ikke svarede på min tekst.

- Virkelig?

- Jeg ved, han er... Lige nede ad gaden,

men jeg har været Jeg prøver at tjekke ind.

Oh. Vent lidt.

Han har lige skrevet.

Han siger, han er hjemme. Senest kl. 12.30.

- Du er fantastisk.

Hvordan gik festen?

- Jeg gik tidligt.

Jeg er faktisk på vej nu.

- Så sjovt, hva '?

- Nej, det var fint.

Det var godt at se Julia.

Hun tilbragte mindst en time at fortælle pinlige historier

fra da vi var unge.

Hvordan går det?

Din telefonsvarer lød...

- Nej.

Jeg tror bare, jeg ville Hør din stemme.

Samtale i aften fik mig til at tænke.

- Ja?

- Ja.

- Om hvad?

- Os, fortiden.

- Ikke fortiden.

- Ja, den lille gamle ting.

Jeg tror bare, der er ting. Jeg har glemt det.

Gymnasieår og måske før.

Fortæl mig hvad du Husk på os.

- Om os?

Wow.

- Ja.

Ja, fra starten.

- Jeg håber ikke, du har Det glemte jeg.

- Nej, jeg er bare i en Reflekterende øjeblik.

Og jeg skriver en memoir, Angiveligt alligevel.

- Ja.

Det er sandt.

Og?

- Nå, vi først mødtes i psykologi klasse,

men jeg tror ikke vi startede dating indtil fysik Tror jeg.

Vi endte med at få Samarbejde

til en endelig, at vi skrev.

Gud, hvorfor skal jeg altid Har du glemt navnet?

- De mange verdener?

- Ja.

Ja, den der.

- Som jeg forresten fandt der blev gemt derhjemme tidligere

I dag.

Har du beholdt den?

- Ja.

Ja.

Sandsynligvis bare sentimental Værdi, tror jeg.

- Ja.

Jeg havde ikke tænkt om det indtil i dag.

- Ja.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg holder fast i det.

Jeg følte bare, at vi kom igennem. Nogle hårde tider det år, så.

Men ja, det... at papir, det var

langt over vores hoveder da vi prøvede

at bevise, at parallel der eksisterede universer

Eller sådan noget.

Jeg kan huske, du tvivlede.

- Det lyder som mig.

- Du er filosofisk. Det første natarbejde

om take-home, debating om livet var deterministisk.

Du havde dette ubarmhjertige Tro på fri vilje.

Og at blandt andet, er derfor jeg forelskede mig i dig.

- Hvad mener du med vi...

vi kom igennem hårdt gange det år?

- Tja, du ved.

Jeg mener, jeg vil ikke engang have at tænke over det nu, men...

- Nej, hvad?

- Nej.

Det er svært at... Tænk over, hvor tætte ting

kom til ende.

- Hvad mener du med "slutter?"

- Kun os.

Alt den dag i bilen.

Det var et par uger efter dig først fortalte mig om arrene

på din ryg, hvor De kom virkelig fra.

- Hent vores værelse.

- Du var så bange for at Tal om det dengang.

- Ikke græde.

Stille, Steven.

- Nummeret du ringede til er ikke i brug.

- Hallo?

- Jeff?

- Undskyld.

Du har det forkerte nummer. - Kom nu.

Jeg ved, det er Jeffs nummer.

Jeg er hans far.

- Hej.

Du har ringet til Tyler.

Læg en besked.

- Bare gå.

- Livelin.

- Det er mig igen.

- Steven?

- Ja.

- Jeg er glad for, du ringede tilbage.

Er du stadig på motellet?

- Ja.

Tror du på efterlivet?

- Jeg er ikke religiøs.

Så i den forstand, nej.

- Du ved, som barn, ideen om efterlivet skræmte mig.

Selv reinkarnation.

- Hvorfor tror du?

- Det er ligesom den græske myten om Sisyfos.

Kender du den?

- Ja, det gør jeg.

Fyren der skubber stenen Op ad bakken igen og igen.

- Nogle gange tænker jeg det er alt liv

er, disse endeløse cyklusser af smerte, som vi alle bare accepterer.

Jeg ville vide, hvornår vi dør, at det er lige forbi.

Bare sort Ikke mere Bevidsthed, nej...

Ikke mere smerte.

- Og det er noget finder du trøst?

- Endelighed, ja.

Jeg hader tanken om, at der kan være to mulige udfald.

Døden føles bare sådan bør være så definitiv.

Ligesom, det er den ene noget du ikke kan snyde.

- Jeg sagde jo, jeg ikke... Jeg tror, det er en vanvittig tanke.

Til at overveje døden eller endog Tænk over at tage dine egne

liv. Men...

Jeg tror med hvad du har Det her er...

- Stop.

- Stop hvad?

- Bare få det...

få det gennem din fucking hoved at du ikke er

vil tale mig ned.

Jeg ringer ikke. Du skal fandeme reddes.

Du bør behandle dette som Det er allerede sket.

- Hvad er der allerede sket?

- Ja, fordi der er ingen stoppe det.

Jeg begår selvmord. Midnat, som jeg sagde.

Men jeg er enig. At det ikke er

Det er vanvittigt at tænke over det.

Det er vanvittigt, hvis du ikke gør. Tænk på at begå selvmord.

Helt ærligt, tror jeg Alle, alle mennesker...

på Jorden er bare at gøre terapi med sig selv konstant.

Jeg mener, en del af vores hjerne fortæller en anden del

ikke at dræbe os selv, at Der er en grund til...

- Interessant. Måde at se på livet.

Måske lidt kynisk. Men jeg synes, det giver mening.

- Det ved jeg ikke.

Det er så underligt, at Jeg gør det endda.

- Hvad, ringer du i aften?

- Ja.

Jeg har altid hadet at snakke om mig selv til andre mennesker,

specielt når Jeg er et dårligt sted.

- Det er jeg glad for. Du gjorde, fordi jeg er

en stor troende i At tale ting ud.

Jeg tror, det hjælper.

Du ved, da jeg var yngre, Jeg tror, det var ligesom dig.

Og jeg talte ikke om hvad som helst.

Selv min første kæreste på college,

Jeg har aldrig fortalt hende noget. Personligt, var aldrig sårbar.

- Hvis du ikke kan Tal til mig, så...

så kan jeg ikke gøre det mere.

- Så gå.

- Steven.

- Bare gå.

- Du ved, jeg har taget et par psykologikurser

så du ikke har til at tage pis på mig.

- Det er jeg ikke.

- Ja, du er bare... Jeg prøver at knytte bånd til mig.

Jeg ved, hvordan det fungerer.

- Jeg er ked af det. Kom den vej,

men jeg tror jeg kan Hvad mener du?

- Hvordan gør du det?

- Gøre hvad?

- Det ved jeg ikke. Optimistisk, mens du tager opkald

fra folk som mig.

Når du tager hjem, hvad så?

Bare sluk for det. Og glemme det?

- Bare det var så let.

- Hvad så?

Bliver du høj eller noget?

- Nej.

Jeg har...

Jeg har været kendt for afslutte en flaske vin

når jeg kommer hjem fra tid til anden.

Men jeg er heldig at have Jeg kan stole på folk i mit liv.

- Ja.

Det er det med held.

Ingen vil tale om det.

- Du føler virkelig, at du ikke gør Har du nogen, du kan stole på?

- Ikke efter hvad Han er færdig med mig.

- Din far?

- Hvad?

Du hører aldrig efter.

- Undskyld. Jeg lytter.

Nej!

- Lytter du nu?

- Please.

- Huh?

- Please.

Jeg vil se Thomas, tak.

- Din kæreste.

Fortæl mig mere om hende.

Vivian hedder hun. Du sagde, ikke?

- Ja.

Og vi har datet siden vi var sophomores, så

Et par år.

Jeg har altid troet, at hun... var ude af min liga.

Jeg blev overrasket da Hun inviterede mig ud.

- Jeg ved, du sagde det. I skændtes.

Men hun virker som en du har betroet dig før,

eller betroet.

- Jeg... Jeg sagde jo...

Jeg kan ikke stole på nogen.

Ikke efter det, han har gjort mod mig.

Er du far?

- Ja.

- Du virker som... du ville være en god en.

Det føles sjældent.

- Kan vi tale om Din far et øjeblik?

'Fordi han virker som en smuk Det er svært at have en forælder.

- Det kan man godt sige.

- Misbrugte han dig?

- Ja.

Men han altid Forklædt hans kærlighed.

Han er altid hos mig.

Hans stemme, jeg hører den selv nu.

Jeg føler ham svævende over mig hele tiden.

En dag siger han: Hvor stolt han er af mig, og...

- Og hvad så?

- Fuck det.

Det er lige meget.

- Nej, det gør det.

Det betyder noget.

Hvad ville du sige?

- Ingenting.

- Steven.

Steven, kan vi skubbe det tilbage Har du sat en deadline?

Kan vi gøre det?

- Nej.

Jeg kan ikke.

Jeg kan ikke bare lade ham spise på mig lidt efter lidt.

- Så lad os tale om det lidt mere.

- Nej!

Jeg kan ikke kneppe. Tænk klart.

Jeg vil bare... dig at fucking tale

om noget andet, mand. - Okay, så.

All - all right. Undskyld.

Så lad os snakke. Om noget andet.

Vi kan tale om hvad du vil, okay?

Men der er en ting, der Jeg må vide det, Steven.

Har du pistolen i Din hånd lige nu?

- Det er betjent Fredericks.

- Hej, Steven.

Jeg ved, at du er Helt alene på et motel

og du lyder Meget deprimeret.

Og du fortalte mig at du har en pistol.

Jeg ved, du er i Red Palm Motel.

- Det sagde jeg ikke.

- Ja, du gjorde.

- Hvordan...

- Det sagde du.

Du sagde, hvor du...

Jeg glemte bare værelset. - Nej, jeg...

- Jeg glemte bare værelset. Bare fortæl mig værelset.

- Jeg sagde ikke...

Jeg fortalte dig ikke min Heller ikke værelsesnummer.

- Steven, jeg ved ikke vil have dig til at dø.

Kan du se det? Hvor er du?

Bare så jeg ved det.

- Det er værelse 15, okay?

Men jeg fortalte dig, hvis Du ringer til politiet...

- Det ved jeg. Jeg ved det.

Hvis du hører nogen sirener, Du slår dig selv ihjel.

Og det vil jeg ikke have, Steven.

Men jeg tænkte: Hvad hvis jeg kom?

Ikke politiet, kun mig.

Det vil tage mig lidt lidt at køre derud,

men jeg kan være der. - Nej.

Nej. Nej.

Der er ikke tid. Bare stop, okay?

Bare stop. - Okay.

Så... det er vigtigt for mig

at vide, hvor du er, okay?

Og jeg bekræfter det bare.

Du sagde Den Røde Palm Motel, værelse 15, ikke?

- Hvorfor bliver du ved? Jeg spurgte, hvad jeg sagde.

- Undskyld.

Du har ret.

Jeg spørger ikke igen, okay?

- Fortæl mig en historie.

- En historie?

- En fra da du var barn.

Det er det eneste gode Jeg husker min far.

Han ville læse for mig da jeg var lille.

Han nød virkelig det af en eller anden grund.

- Steven.

Hej, Steven.

- Jeg må gøre det.

Undskyld. - Nej, nej.

Vent lidt. Vent lidt.

Jeg ved, det er virkelig hårdt lige nu,

Men du må holde dig til mig. Bare lidt længere, okay?

Fordi jeg virkelig tror, at Jeg forstår fuldt ud hvad

du går igennem. - Det kunne du ikke.

- Nej, det gør jeg.

- Nej.

- Nej, det gør jeg.

Din far.

Jeg ved det.

Jeg ved alt.

Din mor, jeg kender hende også.

- Hvad?

- Jeg ved, hvad der skete med hende.

Og nu bebrejder du dig selv.

- Jeg...

Hvordan...

- Jeg ved det bare, Steven.

- Nej, du kan ikke.

Det kan du ikke.

Ingen gør.

Han...

- Han dækkede over det, og Han tvang dig til at lyve.

- Det må jeg sige. Politiet hvad der skete.

Kan jeg stole på dig?

- Og da hun var væk og din bror forsvandt

på college, vendte han sig mod dig.

Han begyndte at såre dig.

Han gjorde dig magtesløs.

Men det er du ikke, Steven.

- Ja, jeg er.

Det har jeg jo sagt.

- Det er ikke din skyld. Du gjorde alt.

Du kunne beskytte din mor, Især for at være barn.

Og alt din far gjorde til dig, jeg kender virkningerne

det havde på dig.

Vi kan beskytte dig fra ham.

Vi kan ordne det uden...

du behøver ikke Gør det, Steven.

- Hvordan ved du det? Alt det om mig?

Er det muligt...

- Jeg ved, det er underligt.

Jeg ved det er mærkeligt, men jeg er der er håb.

Og uanset hvor slemt du føler lige nu,

disse følelser De kan overleve.

Og det ved jeg, fordi Jeg har set det, Steven.

Jeg har set det.

- Jeg kan ikke...

Jeg kan ikke.

- Jo, du kan.

- Undskyld.

- Nej.

Bliv hos mig.

Det er nemt.

Bliv her.

Steven, er du her?

- Det er jeg nødt til.

- Nej, du gør ikke.

- Undskyld.

- Fordi du har en Fremtid, det lover jeg dig.

Jeg lover dig, at der er en Fremtid med folk, der elsker dig.

Jeg lover dig, Steven, Disse mennesker er...

- Hallo?

- Hej, ja.

- Hej.

Jeg ville bare blive her. Den linje, der skal bekræftes.

Du har et potentiale selvmordsoffer på Den Røde Palm

er, hvad det lød som.

Værelse 15, ikke?

- Ja, værelse 15. Men skynd dig.

Jeg tror, det er...

- Jeg er allerede på vej.

Jeg er kun et minut ude, Så jeg ringer tilbage.

- Tak.

Hvad?

Hallo?

- Hej.

Så intet her på Den Røde Palm.

Faktisk hotellet manager siger, at ingen er

Jeg tjekkede ind i aften.

- Hvad?

- Men en underlig ting.

Jeg fandt et skudhul i... væg af badeværelset i værelse 15.

- Gjorde du?

- Ja.

Jeg mener, jeg kan ikke se om Det er, hvad det er helt sikkert,

eller hvor nyligt det er, men det Ser gammel ud, hvis jeg skulle gætte.

- Tak for hjælpen.

Jeg tror jeg ikke...

Tak.

Hey!

Hey!

Hallo?

Hallo?

Hallo?

- Hej.

Du er ikke autoriseret til Er du på denne etage?

- Nej. Jeg...

- Kom nu, mand.

Jeg kan lide dig.

Jeg vil ikke Jeg må melde dig.

- Der er noget der foregår i laboratoriet.

- Jeg så ret død ud.

- Otte, ikke?

- Ja.

Du sagde, der er en hospital i det vestlige tårn?

- Mmm-hmm.

- Hvad hedder det?

- Ikke igen.

- Hallo?

- Hej.

Undskyld.

Jeg har lige indset min Søster og hendes ven,

de prank kaldte dette Nummer tidligere i aften.

Og da jeg indså, at det var...

- Julia, nej.

Kom nu, du sagde Du ville undskylde.

Julia. - Vent.

- Jeg...

- Vent... - Hedder søster Julia?

Din lillesøster?

- Ja, hun er...

Hun er lidt ung.

- Og du er Vivian?

- Ja.

Hvordan vidste du det?

- Det er 1. januar 2009. Hvor er du?

Ved midnat?

- Ja.

- Jeg må fortælle dig det. Noget om Steven Thomas.

- Kender du Steven?

- Det er en lang historie.

Men hør her. Nu har jeg brug for dig.

Til Saint Judes Hospitalet i Palm Springs, okay?

Har du en bil?

- Ja.

Men hvad sker der?

- Steven prøvede begå selvmord i aften.

Og jeg ved ikke om Han klarer den.

- Okay. - Okay?

- Okay.

Jeg... Jeg...

Jeg går nu.

Vent, er du den person, han sagde Talte han med tidligere i aften?

- Det ved jeg ikke. Har han...

- Han sagde, han prøvede. Jeg ringer til nogen.

Men at han hele tiden lagde på.

Han gav ikke rigtig mening.

Men hvem som helst. Det er du, tak.

- Han prøvede at ringe.

- Livelin.

- Livelin.

Må jeg få dit navn?

- Steven.

Jeg vil ikke Tal om mig selv.

Jeg skal bare distraheres.

Det ved jeg ikke.

Måske kan du bare snakke. Om dig selv eller noget?

- Okay.

Jeg forstår.

Selvfølgelig.

Mit navn er Også Steven.

Steven Jefferson.

Og dit efternavn er?

- Thomas.

- Fik dig.

Det er sjovt.

Begge vores navne sammen gøre op en hel tidligere præsident.

Undskyld, jeg... kun fortælle dårlige vittigheder.

- Har du en familie?

- Ja.

Jeg har kone og søn.

Min søn er ved at vende sig. 14 næste måned, faktisk.

Og han er stor Lakers fan.

Min kone tror han har en kæreste,

men han er for genert til at tale til mig om det.

Og for nylig, har jeg har kun været frivillig

et par gange om året Lige siden jeg

gik i privat praksis.

Og jeg fik at vide, at skrive en memoir

ville være en god terapeutisk motion.

Så jeg er omkring fem kapitler Dybt inde lige nu.

- Fortæl mig en historie.

- Jeg kan ikke tage nogen. Flere af disse anfald.

- Lad os inducere hypotermi igen til at reducere hjernehævelsen.

- Fri bane!

- Bank, bank.

- Hvem der?

- Har du nogensinde se en Fremtiden mellem os?

- Steven.

- Steven, se...

- Bare gå.

- Jeg lever.

Jeg er i live.

- Bliv hos os, Steven.

Vi mister ham.

Fri bane!

- I live.

Jeg er i live.

Jeg er i live.

Jeg er i live.

- Hans odds er ikke gode.

Og selv hvis han klarer det, jeg...

Jeg kan ikke holde ud Se ham sådan her.

Jeg må gå en tur.

- Andrew.

- Undskyld.

Hej.

- Hej, Mary.

Hvordan går det?

- Okay, tror jeg.

- Så din hjernerystelse symptomerne var ret milde,

men vi vil stadig have til at holde dig natten over, OK?

- Der er også en Kriminalbetjent her, at

Jeg vil gerne tale med dig.

- Hej, Mary.

Jeg er kriminalbetjent Fredericks. Med Palm Springs politi.

Jeg vil gerne have mere baggrund om din mand, Jason.

- Ja, det er fint.

Tak.

- Hej, Loretta.

- Hallo?

- Dr. Williams?

- Nej, jeg kan ikke.

Jeg kan ikke få en babysitter så hurtigt. - Dr. Williams, undskyld.

Det er meget vigtigt. - Kom nu.

Du fortæller mig det bare ikke?

- Jeg skal bare Vis dig en ting.

- Jeg ringer tilbage.

- Det går bare. At være virkelig hurtig.

Okay, så patienten I 204 var han bare...

- De sagde, det ikke var... Du vågner nok op.

Jeg tror ikke på det.

Jeg kender dig.

Når du gør, er vi vil tale mere, OK?

Vi skjuler ikke ting.

Jeg er bange, Steven.

Men jeg er her stadig.

Det er du også.