All language subtitles for rusted-the.last.rifleman.2023.720p.bluray.x264

Hold stand.

Ved du, at de spiser
snegle i Frankrig?

Jas�? Hvis du siger det, Charlie.

N�r det er overst�et,

kan du og jeg hente Maggie
og tage hende med til Paris

og tage op p� toppen
af Eiffelt�rnet og drikke champagne.

De tre musketerer fra Belfast, ikke?

I d�kning!

- I d�kning!
- Fart p�! Fart p�!

Venner! Kom nu!

Du godeste!

- Vi er lette m�l herude!
- Hold stand!

Kom nu, Artie!

Godmorgen, Artie.

- Hej.
- Hvordan har vi det i dag?

Ingen d�rlig morgen.

Du kan m�ske sidde udenfor igen.

Glem ikke at tage dine piller.

Kan jeg hj�lpe med noget?

Nej.

Hun er v�gen, Artie.

- Hvad?
- Maggie er v�gen.

Hej.

Hej.

Vent lidt.

Charlie?

Nej, min skat. Nej.

Det er Artie.

Det er Artie.

Ja.

Tak, Carol. I ser Breakfast News

fredag den 24. maj.
Klokken er ti minutter over otte.

Da 75-�rsjubil�et for D-dag
n�rmer sig, ser vi tilbage...

Godmorgen, Artie.

...p� unge m�nd og deres familier...

...som er blevet ber�rt
af krigens r�dsler.

Mere end 150.000 amerikanske,
britiske og canadiske soldater

stormede strandene
i Normandiet den 6. juni 1944.

De mange
troppe- og artilleribev�gelser...

Hindb�ris i dag.

Din livret.

V�rsgo. Det har du ikke f�et l�nge.

Kan du huske Bangor?

Vi fik hindb�ris der.

Dengang med Gloria,
da Caroline var lille.

Det regnede hele dagen.
Ikke at det generede dig.

Du sang "Den dag vi tog til Bangor"
hele vejen hjem med toget. Ja.

Ja.

Ja.

Godnat, skat.

S�dan.

Det g�r mig ondt, Artie.

- Maggie er g�et bort.
- Hvad?

Hun sov stille ind.

�h, Maggie.

�h, Maggie.

Maggie, jeg er her.

Jeg er her, Maggie. Jeg er her.

Jeg er her. �h, Maggie.

Jeg er her, Maggie.

�h, Maggie.

�h, Maggie.

Jeg er her.

Jeg er her, Maggie.

Mor, kom nu.

Okay.

Kom, bedstefar.

Det er tid til at g�.

Klarer du den nu?

Ja, det g�r jeg.

- Vi kommer igen i n�ste uge.
- Okay.

Pas nu godt p� dig selv.

Og v�r s�d ved sygeplejerskerne.

Det skal jeg nok.

Farvel.

- Farvel, bedstefar.
- Farvel.

I morgen,
lige inden 75-�rsjubil�et for D-dag,

rejser denne s�rlige gruppe
veteraner til Portsmouth.

En v�rre omgang mundgejl,
hvis du sp�rger mig.

De lever stadig i fortiden.

The Royal British Legion har
chartret dette skib, HMS...

Tog du aldrig tilbage dertil, Artie,
i al den tid?

Ikke at jeg bebrejder dig.
Jeg mener...

Hvem ville tage tilbage til det sted?

Lad fortiden v�re,
hvor den h�rer til, siger jeg.

F�rste gang i Normandiet
siden de s� ubeskrivelige r�dsler.

Maggie...

Lough Valley Plejehjem. Det er Tracy.

Jeg stiller dig om nu.

- Undskyld, Artie.
- Hvad?

Mrs. Tedjury er optaget.
Kan jeg hj�lpe dig?

Godmorgen, Lough Valley Plejehjem.
Det er Tracy.

Jeg s� gerne, at du tog af sted.

Men vi har et ansvar
over for din familie

og en omsorgspligt over for dig.

Jeg er i bedre form end de unge.

- Du er en 92-�rig diabetiker.
- Ja.

Med uregelm�ssigt blodtryk.

- Og svagt hjerte.
- Tja...

Du har en dysfunktionel nyre. Gigt.

Og en medicinplan s� kompleks, at
studerende bruger den til forskning.

Selv hvis du kunne rejse,

skulle du have et l�gehold med

og en luftambulance p� standby.

Det lyder,
som om du allerede har begravet mig.

- Alt vel?
- S� nogenlunde.

- Hej, Artie.
- Hej.

Hvad laver du?

Skal du p� en lille udflugt?

- Ja.
- Hvorhen?

Op i din bagdel
for at plukke tusindfryd.

Hvordan i alverden skulle du
komme til Normandiet?

Du kan ikke engang finde toilettet.

Meget morsomt.

H�r her, Artie...

Alle er kede af det med Maggie.

Hun var uden tvivl en god kvinde.

Men er det ikke lidt ekstremt?

Du overlevede det �n gang.

At tage tilbage nu er kun
at bede om problemer.

N�, men held og lykke.

Du f�r brug for det.

- Under...
- Hvis du siger "under krigen" igen...

S� h�lder jeg
den kop te over dit hoved.

- Jeg ville ikke sige "under krigen".
- Det er godt.

Forbandede lille kloge�ge.

- Undskyld.
- Tak.

Under konflikten med Tyskland
fra 1939-1945...

"K�re Charlie... "

"N�r du f�r dette brev... "

De spillede en vigtig rolle
op til D-dag.

Normandiet-indfaldet...

- Slip mig.
- Kom nu.

...udsat 24 timer
efter meldinger om regn.

Vejret var blevet taget i betragtning

til havs, i luften og p� land.

Vejret den 5. juni 1944 var ikke godt.

Men i dag er det slet ikke d�rligt.
Mange steder p� sydkysten...

Artie?

Artie!

- Du godeste! Hvor kom du fra?
- St� ikke der og glo.

Giv mig en h�nd.

Kom nu.

Kom nu. S�dan.

Du er fra plejehjemmet, ikke?

- Hvad er det? En skide fangeflugt?
- Stationen?

- Hvad?
- Hvor ligger den?

Skynd dig. Jeg har ikke hele dagen.

- Det her er ikke...
- Hov!

- Lad v�re!
- Jeg vil ikke have skylden.

Okay.

V�rsgo.

Tyve.

Anden gade til venstre
og s� til enden af vejen.

Okay.

Jeg kan k�re dig derhen for 30.

Godmorgen. Hvor skal vi hen i dag?

Godmorgen.

- Dublin.
- Jas�, Dublin?

- En dag i storbyen?
- Ja.

Og det g�res bedst med tog.

Tag eksprestoget kl. 11.30 til Dublin.
Har du dit SmartPass?

Hvis du er over 65,

er du berettiget til at rejse gratis.

- Men jeg skal se dit SmartPass.
- V�rsgo.

V�rsgo.

- Tooghalvfems?
- Ja, og tre fjerdedele.

S� er du berettiget.

- For blodtrykket.
- Ja.

Jeg glemmer ofte at tage dem,
n�r jeg rejser.

Men jeg tror ikke, at det g�r
en forskel at springe en over.

Men man t�r ikke l�be risikoen.

Min datter stikker altid til mig
om mine piller.

Undskyld. Jeg plaprer l�s. Igen.

D�rlige nerver, �benbart.

Har du b�rn?

Hvabehar? N�...

Ja. Vi fik en datter efter mange �r.

Og et barnebarn. Og et oldebarn.

Du er meget heldig, ved du det?

Se bare min mand.
Han var kun 48, da han d�de.

Han s� aldrig sine b�rneb�rn.

Han sagde: "Det er lige meget,
hvor gammel man er.

Vi har alle en udl�bsdato. "

Jeg burde v�re d�d i krigen, men nej.

Jas�?

Jeg er 92 og trekvart �r gammel.

Langt over min sidste salgsdato.

Vi n�rmer os Dublin Connolly station.

Toget k�rer ikke l�ngere.

- Kom ind.
- Tom er her.

- Du ville se mig?
- Ja, Tom. Sid ned.

Du er gode venner
med Artie Crawford, ikke?

Jeg ville ikke sige "venner".

I sludrer da til morgenmaden.

Jeg sludrer. Man er heldig,
hvis man f�r et grynt ud af ham.

Artie er forsvundet.

- Hans kuffert...
- Er han flygtet?

Det er ikke et f�ngsel, Tom.
Hans toiletsager er v�k.

Noget af hans t�j mangler. Hans pas.

Det kommer han ikke langt med.
Det er for gammelt.

Hvordan ved du det?

Det m� det v�re i hans alder, ikke?

Sagde han noget som helst til dig?

Du kender Artie.

Han er fuld af mysterier.

Ja. Det er godt.

- V�rsgo.
- Det er sk�nt. Mange tak.

- Held og lykke.
- Tak. Det er p�nt af dig.

Undskyld.
Jeg leder efter toget til Rosslare.

Det er desv�rre lige k�rt.

Det n�ste afg�r f�rst kl. 15.45.

K�rer det til havnen?
Jeg skal n� natf�rgen til Frankrig.

- F�rgen klokken seks?
- Ja.

Det n�r du ikke. Ikke med tog.

Den n�ste togafgang ankommer f�rst
til Rosslare kl. 18.30.

Jeg burde ikke sige det,
men du kan tage bussen.

Ekspresbussen g�r direkte til havnen.

S� du skal g� ud af stationen...

...ned ad rulletrappen.

Der er en taxaholdeplads.

De k�rer dig til busholdepladsen.

Se her.

- Flot, Trigger! D�dbringende.
- Du fik ram p� ham.

Det er min b�nk.
Og du er tr�ngt ulovligt ind p� den.

- Ja. Du er tr�ngt ulovligt ind.
- Kom s�, bedstefar.

Skrid med dig.

Og glem ikke dine underhylere.

Hvor gammel er du? 100?

- N�rmere 200.
- Hallo!

- Hvad laver I?
- Det var bare for sjov!

Vil I drille nogen?

Jeg skal give jer, skide tumper!

- Kom s�!
- R�vhul.

F� hovedet ud af r�ven.

Tak.

- Tak.
- Unge nu til dags.

Sikke en flok tabere.

Ja.

Normandiet? Var du der?

P� D-dag?

- Det var jeg.
- Godt g�et.

Du havde nosser.

Det har du stadig
n�r du tager tilbage.

Men jeg har aldrig
brudt mig om briterne.

Misforst� mig ikke.

Mange gode m�nd d�de p� D-dag.

Ogs� mange gode irere.

Men briterne har r�vrendt os
i �rhundreder.

Glem ikke det.

Men det er fortid nu, ikke?

Vi er bedste venner for tiden.

Og det, I gjorde p� strandene...

Jeg har set Saving Private Ryan.

Det, I gjorde, var en fandens bedrift.

En fandens bedrift.

- V�rsgo. S� er vi her.
- Tak. Hvor meget skylder jeg?

- Nej, gem den v�k.
- Hvad?

Jeg har aldrig haft
en veteran fra D-dag i min taxa f�r.

- Det er en �re.
- Det er meget venligt af dig.

Meget venligt. Tak.

Her. Lad mig hj�lpe dig.

Ennio Morricone. Han er filmkomponist.

Det ved jeg.

- Jeg har m�dt ham.
- Ennio Morricone?

- I Verona. Det ligger i Italien.
- Var du til hans koncert?

En bryllupsdagsgave til min kone.

Det er l�gn. Hvordan m�dte du ham?

Det viste sig,
at han boede p� samme hotel som os.

- Og det var hans f�dselsdag.
- Det er l�gn!

Han kom ned og pr�senterede sig.

Han havde et solidt h�ndtryk.

- Det er fantastisk.
- Ja.

Det syntes min kone ogs�.

Ja. Maestro.

Hvad?

Jeg kan huske,
at alle kaldte ham det. Maestro.

Er det i orden,
hvis jeg giver h�nd til den mand,

der gav maestroen h�nden?

Ja. V�rsgo.

- Jeg hedder Rory.
- Artie.

- Tak.
- Er det ikke fedt?

Koret, orkestret og det hele?
Og oboen?

Hvem havde troet,
at en obo kunne lyde s�dan?

Minder det dig ikke om Verona?

Jo.

Tak.

Br�ndstofpumpen er st�et af.

De sender en ny bus fra Dublin, s�...

Vent her og...

Undskyld ulejligheden.

Jeg tvivler p�,
vi n�r f�rgen med det tempo.

Inden de finder en anden bus

og f�r den sendt hertil.

Ja.

En time g�r ikke! Halvdelen af dem
skal n� f�rgen kl. 18.

Og jeg vil ikke
miste mit k�rekort igen.

Hvad nu? Jeg ringer tilbage.

Hej! Hvad fanden laver du?

Bliv i bussen.

- Det er okay. Han er med mig.
- Hvad?

Vil I g� til Rosslare?

Han er for gammel til at blaffe.

Han ligner bedstefar.

Nej, han g�r ej.

Mor, vi burde give ham et lift.

Jacques, s�t dig ned.

Tiderne er skiftet, Artie.
Ingen stopper for blaffere mere.

Ja, tiderne er skiftet.

VI M� IKKE GLEMME D-DAG

Tony McCann, Irish Journal.

Ja? Okay.

Artie Crawford.

- Jeg voksede op her i n�rheden.
- Gjorde du?

Ikke noget at skrive hjem om.

Der er aldrig
sket noget i Enniscorthy.

- Slaget ved Vinegar Hill.
- Vinegar hvad?

I 1798. Wolfe Tone?
The United Irishmen?

L�rte de dig intet i skolen?

Slaget om Vinegar Hill var
et vendepunkt i det irske opr�r.

Irere, katolikker og protestanter
blev forenet i en f�lles sag.

Uafh�ngighed fra briterne.

- Javel.
- N�, Artie. Hvad er din historie?

Jeg k�mpede
sammen med United Irishmen.

Men for briterne.

- En for alle og alle for en.
- Ja.

Vi kan desv�rre ikke
afsl�re noget om beboerne.

Det forst�r du nok.

Men Artie bor her ikke l�ngere, vel?

Ikke hvis han er stukket af.
Er han stukket af?

H�r, Tracy... Det er et smukt navn.

Du tager dit job alvorligt,

men t�nk over det.

"Veteran flygter fra plejehjem for at
m�de soldaterkammerater i Frankrig. "

Hashtag D-DayHeroes.
Folk vil elske det.

Jeg s�rger for, at du bliver n�vnt.
Et stort billede af dig og Artie.

Forsiden, farve. Hvad siger du?

- Forsiden? Det er l�gn.
- Jeg sv�rger.

- Jeg skal have ordnet h�r.
- Ja, du skal se godt ud.

- Og nyt t�j.
- Sl� dig l�s.

Bikini eller badedragt?

Hav en dejlig dag, Tracy.

I lige m�de... hr.

Narr�v.

Book mig p� det n�ste fly til Paris.

Og jeg skal bruge en bil.
Noget ordentligt denne gang.

Og s�rg for at f� en med gps.

Artie, hvad er det
for en mission, du er p�?

Er det tophemmeligt?

Artie, er du okay?

Artie! Artie, kan du h�re mig?

- Hvad sker der?
- Aner det ikke.

F�r han et slagtilf�lde?

- Nej, det tror jeg ikke.
- G�r noget!

- Jeg t�nker.
- Kors!

Han m� ikke d� nu.

Ingen skal d�. Her.

- Tag en af dem.
- Hvad?

Jeg har set det f�r.
Artie, har du sukkersyge?

Nej, den anden. Han skal have sukker.

- For pokker da!
- �bn den.

- Giv ham den.
- Skal jeg?

Jeg kan jo ikke give ham den, vel?

Her, Artie. Tag en t�r.
S� f�r du det bedre.

Flot, Artie. S�dan. Pr�v at synke.

Vi m� tilkalde en ambulance.

- Slap af.
- Det kan du sagtens sige.

Jeg tog ham med ud at tomle.

- Hvad t�nkte jeg p�?
- S�dan, Artie.

Du f�r det meget bedre bagefter.

- Han er ved at v�gne.
- Gudskelov!

Jeg ved ikke med dig, Artie,

men jeg er for ung
til et hjerteanfald.

Hvorfor har du ikke spist noget?

Jeg spiste en banan.

Man m� ikke tage let p� det
at v�re diabetiker, Artie.

- Is�r i din alder.
- Ja.

Hvad hvis du blev syg p� f�rgen?

Ikke for noget,
men du er ingen v�rhare.

Ja.

En af mine gamle soldatervenner,
Bumper Jones, var fra Dublin.

Han sagde, jeg havde ni liv.

Han kaldte mig the Artful Dodger.

Alle blev skudt...

...eller spr�ngt i luften.
Alle undtagen mig.

Selv da jeg blev ramt af en granat,
overlevede jeg.

Den tog halvdelen af mit syn,
men jeg overlevede.

The Artful Dodger.

Jeg klarer mig.

Ja.

Pas p� den.

Pas p� dernede.

F�rgen til Cherbourg er den vej.

Javel.

Jeg skal til Wales. Tak for nu.

Af sted med dig til Wales.
Hyg dig. Pas p� dig selv.

- Hav det sjovt.
- Jeg kan hj�lpe dig.

Nej, bare rolig.
Jeg klarer mig. Jeg klarer mig.

Tak.

- Vi ses.
- Pas p� min nakke.

Farvel.

S�rg for at spise godt,
n�r du er om bord.

- Det skal jeg nok.
- Godt.

Det skal jeg nok. Okay.
Tak. Tak, begge to.

- Det har v�ret en forn�jelse. Maestro.
- Ja.

Det er tydeligvis mig.

Du kan se det p� billedet. Se.

- Det er mig.
- Ja.

- Men det er 17 �r for gammelt.
- Hvad?

- Virkelig? Er du sikker?
- Det udl�b i 2002.

Ja, men det er mig. Se.

Der. Arthur Crawford.

Jeg tror p� dig. Men man skal have
gyldigt pas for at rejse til Frankrig.

Ingen undtagelser.

Min kone plejede at st�
for den slags, men...

Hun er... Hun er d�d.

Det g�r mig ondt.
Det er det franske toldv�sen.

Men mindeh�jtideligheden er i morgen.

D- dag-jubil�et.
Jeg skal til Normandiet.

Hold tand for tunge. V�rsgo.

- V�rsgo.
- Jeg kan ikke lade dig rejse.

Jeg mister mit job.

Hold nu op.

Vi har kunder med gyldige pas,
der venter p� at tjekke ind. N�ste!

Jeg h�rte, hvad hun sagde.
Hun har ret.

De sender dig bare tilbage. Beklager.

Kan jeg g�re noget?
Har du brug for en taxa eller bus?

Nej, nej.

Unger, vent p� mig!

Farvel.

Campingvognen l�kkede igen i g�r.

Jeg er sikker p�,
at far kan ordne det.

Jeg har det fint.
Nej, jeg har det fint. H�r her...

Jeg har det fint, mor.
Bare rolig, det skal nok g�.

Ja, han er glad.
Han kan more sig hvor som helst.

Men det er sv�rt at vide,
hvad Sophie t�nker.

Undskyld mig? Undskyld mig?

Jeg ringer tilbage, mor.

Jeg har ikke pr�senteret mig.

Artie Crawford. Anden bataljon,
Royal Ulster Rifles.

Pensioneret.

Jeg skal til Frankrig.
Og du er m�ske mit eneste h�b.

Mor, vi har plads i bilen.

Jeg beklager.

Jeg vil virkelig gerne hj�lpe.

Men tolderne i Cherbourg tjekker
alle passagerer i alle biler.

Ja. Og derfor kan du hj�lpe mig.

M� jeg se jeres billetter?

- Tak.
- Tak.

Artie!

Du har f�et en kahyt.

Det var �n eksamen,
men der er mange tilbage.

For de fleste afgangselever

er den n�ste store udfordring
Engelsk Stil II i morgen eftermiddag.

Emma O'Kelly, RTÉ News,
Scoil Mhuire gan SmàI, Blarney.

Og i aften har vi mere fra Doonbeg,

hvor resultatet endelig er klart.

Tolv dage efter afstemningen bliver
de sidste pladser fyldt i Irland Syd.

Hallo, RTÉ Nyhedsredaktion.

JEG ER IKKE KED AF DET, CHARLIE

Ja. Kom ind.

Juliette.

Vis dig ikke, Artie.
Ellers ender vi alle bag tremmer.

Vi er i kahytten ved siden af.

Du havde ikke beh�vet at g�re alt det.

Min bedstemor var
i modstandsbev�gelsen under krigen.

Hun hjalp britiske soldater
ud af Frankrig.

S� m�ske har vi det i blodet.
At smugle soldater.

Kan vi give
Tom Malcolmson mundkurv p�?

Du b�r m�ske g�re mere end det.

Jeg har RTÉ p� linje et.

- Det kan du ikke mene.
- Deres Northern-redakt�r.

De vil k�re historien i aften.

De er ligeglade med, at en 92-�rig
m�ske ligger i en gr�ft et sted.

- Har du pr�vet Arties familie igen?
- De har intet h�rt.

- Og politiet?
- De tjekkede med flyselskaberne.

Ingen bookinger i hans navn.

S� hvis Artie vil til Frankrig,
flyver han ikke.

Okay.

Helt sikkert.

Artie Crawford var kun 16,

da han meldte sig til krigen
mod tyskerne i 1943.

Han gik i land
i Normandiet �ret efter.

Mor! V�gn op!

- Nu 75 �r senere...
- Se!

...pr�ver han at komme til Frankrig...

Det er morfar!

...for at deltage i D-dag-jubil�et.

Mor! Mor, kom herind, hurtigt.

Det var min id�,
at Artie tog tilbage til Frankrig.

Af respekt, ser du.

For de tusindvis af modige unge m�nd,
patriotiske unge m�nd,

som bragte det ultimative offer.
Det m� vi aldrig glemme.

Vi finder snart ud af,

om Artie er vendt tilbage
til Normandiet efter alle disse �r.

Og hvem, om nogen,
vil vente p� ham, hvis han n�r frem.

Tommie Gorman, RTÉ News, Belfast.

Kom nu, Artie!

- Kors i skuret!
- Ilden fri!

Vi er lette m�l herude!

Af sted!

Kom nu, Artie!

Artie, kom nu!

- Af sted! Af sted!
- Kom nu, Artie!

Godmorgen.

Artie?

Dit blodtryk er meget lavt.

Uden at vide, hvad du f�r,
kan jeg ikke ordinere noget.

- Vi m� kontakte din l�ge.
- Nej, nej, nej.

Hvordan har patienten det?

Han skal unders�ges p� hospitalet.

Vi er i Cherbourg om en time.
Jeg kontakter dem.

Sig mig, mr. Crawford...

Hvordan kom du om bord
med et for�ldet pas?

Du ved vel godt, at det er ulovligt?

Hvad er min dom? Livstid?

Jeg skal kontakte myndighederne

og fort�lle,
at vi har en blind passager.

En 92-�rig blind passager.

Tooghalvfems og trekvart �r.

En ambulance vil st� klar i Cherbourg.

I mellemtiden m� du ikke
g� nogen steder.

Nej.

Jeg kan ikke tro det.
Efter at v�re kommet s� langt...

Jeg tager ikke tilbage.

Jeg kan ikke give op nu.

Du har vist ikke meget valg.

Det er min mor.

Hun skal hente b�rnene i weekenden.

Det er vist tilbage
til virkeligheden for os begge.

Hvad er din virkelighed?

N�r vi kommer tilbage,
skal jeg opereres.

Det skal nok g�.

L�gen er optimistisk.

Og de har succes
med at behandle den slags...

Det skal nok g�.

Ferien skulle f� b�rnene
til at t�nke p� noget andet.

Jacques er lille.
Han forst�r det ikke.

Men det har v�ret h�rdt for Sophie.

Hun er bekymret.
S� jeg er bekymret for hende.

Og deres far?

Det er bare os.
Les Trois Mousquetaires.

De tre musketerer.

- Hallo, hvem skal du tale med?
- Hallo.

- Hallo!
- Hallo? Hallo?

Kan jeg hj�lpe dig?

Heks.

Mr. Crawford?

Ja, hej.

VELKOMMEN TIL CHERBOURG

Tak.

K�r ind til siden.

Vi skal unders�ge din bil.

Det er sk�rt, mor.
De smider os i f�ngsel.

Tror du, vi f�r k�jesenge?

�bn d�ren.

M� jeg se jeres pas?

Tak.

Bagagerummet.

Held og lykke.

- Tak.
- Smil, Artie!

D- DAG-OPLEVELSEN

OMAHA-STRANDEN

Vi n�rmer os.

- Mor? M� vi f� noget is?
- M� vi ikke nok?

Mine damer og herrer,
vi lander om lidt

i Charles de Gaulle.

Sid venligst ned,

sp�nd sikkerhedsselen, klap bordene op

og rejs s�det op.

Undskyld, du.
Jeg er ved at spr�nges. Tak.

Pas, tak.

Tak.

Vent p� mig, mor!

Nej.

Du godeste!

MUSEUM FOR DE LUFTB�RNE TROPPER

Tag en.

Kuk-kuk!

Kan du lide is?

Tak.

To softice med...

Hvad hedder de? Vi elsker dem.

To softice...

- Artie?
- Hindb�ris.

Hindb�ris, selvf�lgelig.
Hvordan kunne jeg glemme det?

To softice med hindb�ris.
V�r ikke n�rig med hindb�rrene.

Nej, lad v�re med det.

Artie?

Artie?

- Kan du h�re mig?
- Hvad?

Kan du lide is?

Ja.

Jeg kan godt lide is.

Det kan jeg ogs�.

Se her.

Hvor overd�digt.

Tak.

- Sk�l.
- Bum.

Du milde!

S� du siger, at de fandt min far.

- Ja.
- Og han blev v�k igen?

Vi ved ikke, hvad der skete.

Men myndighederne
p� begge sider har lovet,

at de g�r alt, hvad de kan.

Min far har lige mistet
sin kone gennem 68 �r.

Jeg kan ikke forestille mig
den smerte, han f�ler lige nu.

S� hvis han er taget tilbage til
Frankrig efter alle disse �r, s�...

...m� han have en god grund.

- Skal du ud, Tom?
- Mig? Nej.

Du ved, hvad hun sagde.

At jeg har husarrest?

Jeg foreslog l�nker og k�der,
men der er �benbart love.

- Hvad med min telefon?
- Du f�r den tilbage.

N�r du ikke er
en trussel mod samfundet.

Jeg har gode nyheder.

Der er en turbus med veteraner.

De s�tter dig af i Cambes-en-Plaine.

Det er godt nyt. Hvilket regiment?

The Scottish Borderers?
The Staffordshires?

Ikke ligefrem.

Tyskere?

Beklager, Artie. Jeg ville gerne
k�re dig, men vi skal sydp�.

Ja, men...

Skide tyskere?

De var soldater. Ligesom dig.

Ja.

Klarer du den?

Jeg klarer mig.

Jeg er frisk nok
til at h�ndtere et par gamle pr�jsere.

- Bon Chance, Artie.
- Bon Chance.

Du skal ikke bekymre dig
om Sophie og Jacques.

De klarer sig. Det lover jeg.

Tak, Sophie.

Pas godt p� din mor.

- Ikke?
- Det skal jeg nok.

Hun klarer sig.

En britisk veteran...

Hvad i...

Jeg sidder fast her!

Jeg taler ikke andre sprog.

Hold nu op!

Friedrich Mueller. Berlin.

- Artie Crawford.
- Rart at m�de dig.

Belfast.

- Tolvte panserdivision?
- Ja.

Tolvte SS-panserdivision.

Ved krigens slutning
havde man intet valg.

- Hitlerjugend?
- Jeg var i Hitlerjugend.

Var du ikke spejder?

En 12-�rig dreng
vil lede efter eventyr.

B�de i Berlin og Belfast.

Jeg var 14,
da jeg kom ind i Hitlerjugend.

Det var den stolteste dag.

Jeg f�lte mig vigtig
for f�rste gang i mit liv.

Folk gjorde honn�r p� gaden.

De behandlede mig som en helt.

Og pigerne...

Som 16-�rig blev jeg indkaldt til SS
og sendt til Normandiet.

Og alt �ndrede sig.

I myrdede uskyldige m�nd.

Soldater, der l� s�rede.

D�ende.

- Mord er et st�rkt ord...
- L�ger, der pr�vede at hj�lpe.

Skudt med koldt blod.

- Der var krig.
- Ja, der var krig.

Og der var regler.

Vi kendte intet til regler.
Vi var bare drenge.

Vi var alle bare drenge.

Du har ret.

Jeg s� forf�rdelige ting.

Vi gjorde forf�rdelige ting.

- Og det har jeg m�ttet leve med.
- Ja, det har vi alle.

Det har vi alle.

Det er et chok at f� at vide,
at man har tabt krigen.

Det er et st�rre chok...

...at opdage,
at man er p� den forkerte side.

Dine venner?

For 75 �r siden pr�vede vi
at dr�be hinanden.

Ingen af os kan glemme det.

Men m�ske kan vi tilgive det.

Der er lang vej hjem til Tipperary

Der er lang vej endnu

Der er lang vej hjem til Tipperary

Til min s�de pige, du

Farvel, Piccadilly

Farvel, Leicester Square

Der er en lang, lang vej til Tipperary

Men mit hjerte er lige der

Artie?

M�ske et andet sted, i en anden tid...

...kunne vi have drukket snaps sammen.

Ja. M�ske.

TURISTKONTOR

Nej, se efter igen.

Royal Ulster Rifles Regiment.
Fra Nordirland.

Beklager. Der er ingen tjenester
for det regiment.

Hvad? M�ske har du f�et
det forkerte program.

M�ske deltog dit regiment ikke i �r.

Nej, nej. De kommer altid tilbage.

Anden bataljon, Royal Ulster Rifles

kommer altid tilbage.

Medmindre det er et uofficielt bes�g.
Det sker nogle gange.

Der var amerikanere her
i morges, og...

- Goddag.
- Goddag.

Har du set denne mand?

Nej.

Undskyld mig, Melanie.

Undskyld?

M� jeg s�tte mig her?

Du ligner en, der tr�nger til selskab.

Det g�r jeg i hvert fald.

Korporal Lincoln Jefferson Adams.
Den amerikanske h�r.

Artie Crawford.

Den britiske h�r.

Det er en �re at m�de dig, Artie.

Mit barnebarn Melanie synes,
at jeg ikke b�r genere folk.

Men i vores alder er livet
for kort til at lade v�re.

- Rart at m�de dig, Artie.
- Rart at m�de dig.

Hvilken enhed var du i?

Anden bataljon, Royal Ulster Rifles.

Infanterist?

Jeg var selv artillerist.

I 320. Barrage Balloon Battalion.

Antiluftskytsballoner.

Hvis du kiggede op p� D-dag,
ville du have set dem.

Faktisk...

V�rsgo.

- Der kan man se.
- Nydeligt syn, ikke?

Jo.

Det var m�ske bare store gasballoner.

Men de holdt styrtbomberne v�k
fra strandene.

Det er mig bagerst.

Det er min lillebror,
Ulysses Quincy Adams.

Vi lod os hverve samme dag.

Den 320. var
den eneste sorte kampenhed

i Normandiet p� D-dag.

- Buffalo Soldiers-regimentet?
- Fandeme nej! Det var 92. division.

De solede sig i Italien,

mens vi var i helvede
p� strandene i Normandiet.

Melanie? Kom lige her, skat.

- Vil du have en drink, Artie?
- Bedstefar...

Jeg er bare h�flig, skat.

- Whisky, m�ske?
- Lincoln.

To Jack Daniel's, Melanie.
Hvis det er i orden.

B�rneb�rn.

TURISTKONTOR

Goddag.

Sig, du har set ham.

Ja. Han var her
for 15-20 minutter siden.

- Det er l�gn.
- Nej, han gik den vej.

- Merci beaucoup.
- De rien.

Jeg fik en medalje i dag.

Den f�rste afroamerikanske
kampsoldat p� Omaha.

De installerede endda en ballon
over Omaha Beach til �re for mig.

Var det ikke p�nt af dem?

Jeg m�dte en SS-veteran i dag.

- Laver du sjov?
- Sagen er...

- Han var ikke s� slem.
- Det er ingen af dem.

Ikke efter at have f�et t�sk.

Den f�rste og sidste i dag, bedstefar.

F�rste gang vi pr�vede
at tage skoven ved Cambes...

...fik vi kl�.

Og Charlie og jeg...

Vi s�gte ly i en gr�ft
sammen med en engelsk fyr.

Han var lidt �ldre end os.
En stor fyr.

Jeg var skr�kslagen.

Bombardementet og mort�rgranaterne.

S� en engelsk kn�gt
lagde armene om mig

for at tr�ste mig.

Og ved du hvad?

Jeg kunne m�rke ham sk�lve.

Han sk�lvede virkelig.

Det skr�mte mig mere end beskydningen.

Det skr�mte mig...

...at han ogs� var bange.

Ja.

Et barn kan ikke finde tr�st
i en bange voksen.

Og vi var alle bare b�rn dengang.

Bare...

...sm� drenge.

Vi var alle d�dsensangst.

Hvis nogen siger andet,
er de bare l�gnere.

Det er sandt.

Vi skal g� nu, bedstefar.
Bussen k�rer snart.

Jeg sagde, at jeg var den f�rste
afroamerikaner p� Omaha den dag.

Jeg var den anden.

Min lillebror var der f�r mig.

Den f�rste, der gik ned ad rampen.

Den f�rste i vandet.

Den f�rste til at f� hovedet skudt af.

Og de gav mig medaljen.

S�dan er det med folk som os, Artie.

Vi lever alle med sp�gelser.

- Artie Crawford?
- Ja.

Tony McCann. Irish Journal.

Jeg har ledt efter dig overalt.
M� jeg s�tte mig?

Artie, du har skabt en del postyr.

Jeg troede ikke, du ville klare den.

Hvad snakker du om?

Jeg skriver om D-dag,
men det handler om dig.

Din sk�re rejse hertil.
Du suser rundt i Europa.

Du er ber�mt. I nyhederne.
Den sidste gev�rskytte.

- Den sidste gev�rskytte?
- Det bliver overskriften.

Lidt som Den sidste mohikaner.

Hvad mener du?

Du er den sidste i dit regiment.

- Mener du anden bataljon?
- Nej, alle bataljonerne.

Nej da. Du tager fejl.

Vidste du det ikke?

De andre kommer.

Der vil komme andre.

Det g�r der altid.

- Artie...
- Du tager fejl.

- Artie.
- Hvad?

Der er ikke andre. Du er den sidste.

Den sidste fra Royal Ulster Rifles.

- Nej.
- Artie? Artie?

Hold stand!

Du godeste!

Ilden fri! Ilden fri!

Artie! Kom nu!

Du er et st�digt asen,
monsieur Crawford.

Uden din medicin er det et mirakel,
at du er n�et s� langt.

Vi kontaktede plejehjemmet.

Der er allerede nogen
p� vej for at hente dig.

Fejringen er desv�rre forbi for dig.

Det er slut med
at farte rundt i landet.

Og ikke mere whisky.

Det her faldt ud
af din jakke i ambulancen.

Ham Charlie,
skal vi kontakte ham for dig?

Nej.

Det er for sent nu. Tak.

Kors, Artie.
Jeg har aldrig set nogen besvime f�r.

Du skr�mte livet af mig.

- Hvad vil du?
- Jeg f�lger bare heltens historie.

Skyd ikke budbringeren.

Jeg er ingen helt.

Jeg fik min bedste ven dr�bt.

Ja.

Jeg vidste, det ville fange dig.

Dengang under krigen...

...f� kilometer herfra...

...blev vi ramt fra alle sider.

Jeg var skr�kslagen.

Men Charlie...

Han ville ikke forts�tte uden mig.

Han var som en bror.

Hvis han var fortsat...

Hvis han bare var fortsat,
havde han klaret sig.

Men han vendte om.

Han blev spr�ngt i stumper og stykker
for �jnene af mig.

Og kun p� grund af mig.

Hvordan var det din skyld?

Du forst�r det ikke.

Der var krig.

- Den slags sker. Mange mennesker d�r.
- Jeg var bange.

Hvordan passer det ind
i din heltehistorie?

Det m� du fort�lle mig.

G� din vej. G� din vej.

Artie... hvorfor ligger du her?

- Goddag.
- Goddag.

ROYAL ULSTER RIFLES' STI

KRIGSKIRKEG�RD

Kom s�. Afslut det, du kom for.

Hvad? S� du kan afslutte din historie?

Alle m� tjene til f�den.

Ja.

GEV�RSKYTTE CHARLES LENNON

DØD 8. JUNI 1944, 18 �R GAMMEL

Du godeste.

S� mange unge kn�gte.

Lokale drenge hjemmefra.

Det anede jeg ikke.

Vi skrev alle breve...

...f�r vi tog til Frankrig.

I tilf�lde af, at vi blev dr�bt.

Charlie var lige blevet forlovet.

Han ville ikke skrive et afskedsbrev.
Han troede, det bet�d uheld.

S� da han var d�d...

...skrev jeg Charlies brev.

Og da jeg kom hjem...

...gav jeg det til Maggie.

Hun var knust.

Men brevet tr�stede hende.

Ser du...

Maggie havde altid
v�ret Charlies pige.

Selv da de var b�rn.

S� det fortalte han hende i sit brev.

Brevet, hun beholdt.

Maggie og jeg...

Vi havde v�ret sammen i 68 �r,
da hun d�de.

Otteogtres lykkelige �r.

Men hun ville have giftet sig
med Charlie, hvis han havde overlevet.

Og det har jeg
m�ttet leve med hele livet.

HAN VIL IKKE �LDES, LIGESOM VI,
DER ER TILBAGE, VIL �LDES

Det g�r mig ondt, Charlie.

Min gode ven.

Vi ses snart.

K�re Charlie.

N�r du f�r dette brev...

...vil du vide,
at min tid ogs� er kommet.

Nogle af os lever lange
og tilfredsstillende liv.

Andre lever kortere,
m�ske mere tilfredsstillende liv.

Vi havde det s� godt sammen.

N�r jeg ser tilbage p� det nu,

kan jeg �rligt sige, at det var nogle
af de lykkeligste dage i mit liv.

Vi var unge og sorgl�se,

og verden l� for vores f�dder.

Eller det troede vi.

Ikke alt g�r, som man forventer.

Sk�bnen griber ind.

P� godt og ondt.

Jeg er ikke ked af det, Charlie.

Jeg har haft et lykkeligt liv.

Artie har v�ret en god mand for mig.

Han har elsket mig og passet p� mig.

Selv om han ofte troede,
han var den n�stbedste.

Men vi m� ikke fortryde noget.

Kun f�le taknemmelighed
for et godt liv.

Snart vil vi alle v�re sammen igen.

De Tre Musketerer fra East Belfast.

Indtil da, Charlie...

Alle for en, og en for alle.

Din for evigt med k�rlig hilsen...

Maggie.

Undertekster: Iyuno
Oversat af: Rikke Thomsen