Original subtitles

-=( TWA - Your Source Of Quality )=-

Kommer du, Marcel?

- Jeg glemte det her. - Hvad er det?

- Til Lili. - Det var sødt.

- Hvad er alt det her? - Jeg besøgte et par loppemarkeder...

Din far...

Vi ville jo ikke have så meget med i år.

Så er vi klar, Ferdinand!

Af sted! Nu er der ferie!

MIN SOMMER I PROVENCE

Hvem kommer først!

- Jeg vandt! - Du snød!

Marcel, Paul! Hent jeres søster.

- Der er lidt fugtigt efter i vinters. - Jeg ordner det i morgen.

- Jeg håber, at I nyder det? - Meget!

- Hvad er der, Marcel? - Han plejer altid at vente her.

- Folk spiser frokost nu. - Marcel!

Hej, Marcel. Jeg vil blot fortælle, at jeg er blevet forhindret.

Jeg skal hjælpe min far i marken i dag.

"Vi kan se til fælderne om morgenen og om aftenen. Din ven Lili."

Der kan du se. Ingen grund til bekymring.

Se far, du ville have givet ham 00.

- Hån ham ikke, Marcel. - Du burde skamme dig.

De har ikke gået i skole.

Nu ved du, hvor du kan finde ham. Fejl eller ej.

Fuglene er vel ligeglade med stavefejl?

- Må jeg komme med? - Nej, du er for lille.

Glem ikke, at onkel Jules og moster Rose kommer i aften.

Hallo, Lili!

Hallo, Marcel!

Kom!

- Hej, Marcel! - Lili!

Nå, hvordan går det?

Jeg har det fint. Hvad med dig?

Jeg har det også fint.

- Hvordan har Marcel det? - Jeg har det godt.

Ja, det har han.

Gør dig lidt nyttig. Det her går hurtigere, når man er tre.

- Fik du mit brev? - Ja, det var dårligt skrevet.

Selvom jeg gjorde mig umage?

- Vi har ikke hele dagen. - Jeg stiller mig bagi.

Sådan, kom så!

- Vidste du godt, at jeg elsker dem? - Ja, vi er jo venner.

Det var pænt af dig.

- Værsgo, drenge. - Tak.

- Se, mor. - Jøsses! Må jeg smage?

Ja, det er til jer.

Jeg elsker dem her.

Jeg har savnet dig.

Jeg har også savnet dig.

Kommer du, Marcel?

Så du det! Far vil have, at jeg hjælper ham næsten hver dag.

Du skal ikke gå glip af din ferie, så du må selv se til fælderne.

Jeg tager med, så ofte jeg kan.

Jeg vil hellere hjælpe dig end at være alene.

Det tænkte jeg nok, men det er sødt, at du siger det.

Der er intet, der er bedre end flyvemyrer til at lokke fugle til.

Vingerne skinner i solen, og kan ses på lang afstand. Så dykker fuglene,

og så bang! Fælden klapper. Prøv du.

- Av! - Man kan godt se, at du er fra byen.

- Hold op, den smuttede bare. - Vi prøver igen.

Ved du, hvad jeg kunne tænke mig? At bo her i bakkerne. Ligesom jer.

- Dig? Her i bakkerne? - Ja, jeg kan blive eneboer.

- Eneboer? - Leve helt alene i en lille hytte.

- Hvorfor det? - For at tænke!

Man får mad af byboerne og betaler med de visdomme, som man udtænker.

- Du har mange fjollede idéer! - Og blive "Eneboeren i bakkerne".

Jeg ville nok nærmere sige "Klovnen i bakkerne".

Se!

- Jeg så dem i går. - Hvad er det?

Det ligner drosler eller lærker, men det er det ikke.

Hvor bygger de rede?

Aner det ikke. Man bliver nødt til at holde øje med dem i flere dage.

Eller...

Vi kalder ham "Sommerfugle-Mond", fordi han er vild med sommerfugle.

Nogen kalder ham "bakkernes vogter", fordi han kender deres hemmeligheder.

Hvorfor gør du det?

Han hader at blive forstyrret, så der er regler.

- Måske er han der ikke. - Han er der.

Kom nu!

Mond! Mond!

Det er Lili!

Ja, for hvem andre imiterer agerhønen så dårligt?

Han er glad for at se mig.

Tornskader.

Det er jeres fugle.

De er sjældne her i området. I må vente derovre. Ved Taoumé.

Men pas på.

I skal være stille, for det er magiske fugle. Næsten som troldmænd.

De kan høre et skud, før det afgives.

Ved den mindste fare flygter de og begiver sig sydpå igen.

- Vi slår lejr i Taoumé-grotten. - Nej!

Gå aldrig ind i den grotte!

Det er uhyrets hule. Fårehyrden Félix, hvis spøgelse blev til en slange.

Spørg Pétugue! Stakkels Pétugue.

En dag søgte han ly mod uvejret i grotten.

Pludseligt hørte han en stemme, der sagde: Pétugue...!

Pétugue!

"Hallo! Er det dig, Félix?", spurgte Pétugue.

Og pludseligt så han to gule øjne i skyggerne.

Med en hvislende lyd viste der sig et uhyre, to gange så høj som ham selv!

Den kastede sig over ham for at æde ham, så han måtte løbe for livet.

Efter det mistede staklen forstanden.

Uhyret kastede en forbandelse over byen. Og forstyrrer vi den...

kommer den ned i byen om natten for at æde mænd, kvinder...

og sågar børn.

Så I må aldrig gå ind i Taoumé-grotten. Har I forstået?

Aldrig!

- Se, mor! - Hvor er den fin.

- Han stjal min hest! - Nej, han ville lege med dig.

- Kom, vi går udenfor. - Tak, Magali.

- Han er blevet stor, lille Pierre. - Han er stædig, ligesom sin far.

- Du bliver kun smukkere, min søster. - Jeg har lagt mig ud.

Værsgo! Hjemme fra os.

Havde Marcel ikke modtaget et stipendium?

- Han var næstbedst til eksamen. - Hans far er også lærer.

- Det gør det ikke altid lettere. - Men han er kommet ind.

- Det må vi fejre! - Ja!

Bliver det ikke mærkeligt ikke at skulle se ham hver dag?

Jeg kan jo ikke lade ham gå om for min skyld.

Takket være stipendiet får han omkostningsfrit en god uddannelse.

Han får gratis frokost, og han kan låne alle materialerne.

Du står nu i gæld til republikken. Gør dig fortjent til det.

Det skal han nok gøre.

- Nej tak. - Det glemte jeg.

Gudløs, kedelig og afholdende. Alt sammen gode egenskaber!

- Hvad kender du til det? - Skål for dig, Marcel.

- Men husk at læse i din katekismus. - Tror du, at jeg er døv?

Jeg snakker med Marcel. Evangeliet har aldrig skadet nogen.

- Bortset fra den almene uddannelse. - Det klarer den fint selv.

- Hvad? - Begynd nu ikke igen.

- Nå, der er mad til en hel hær! - Der skal nødigt mangle noget.

Hvad har I lavet?

Vent, vent! Gå til bords og lad kokken om det her.

Lad kokken om det...

Jeg ved det!

- Provencalsk gryderet! - Provencalsk gryderet...!

Catalansk gryderet! En opskrift fra min stakkels mormor.

- Hende kendte du da ikke? - Nej, og det var synd for hende.

- Nu siger vi godnat! - Godnat!

Godnat, børn!

Kom så.

- Hvor er det skønt at være samlet. - Har I hørt noget fra Fifi?

Nej. Nej, ikke rigtigt...

Min søster har sikkert travlt med at uddanne sine "kvindelige medborgere".

Åh, "kvinders rettigheder".

Hun forsøger sikkert også at hjernevaske jer!

- Hun er noget af en personlighed. - Fifi er modig.

- Der er kun få kvindelige rektorer. - Godt sagt.

Ikke sandt, far?

Vent, jeg vil bede bordbøn.

Velsign os, Herre, og dette måltid, såvel som dem, der har lavet det.

Skænk os glæde ved at dele det med vore nære. Amen.

- Det skader ikke at bede bordbøn. - Det gør dumhed åbenbart heller ikke.

- Du kommer ikke i Paradis. - Paradis!

- Der er jeg jo hver eneste dag. - Himlen er ikke som her.

Mit paradis har én fordel: Man behøver ikke at dø for at komme dertil.

- Denne gryderet altså... - Catalanske gryderet...

Her, skål for din mormor.

Den stakkel.

Det er udsøgt. Bravo.

Hun er god til at lave mad, din mormor.

Den stakkel.

- Skal vi ikke lede efter spøgelset? - Laver du sjov?

Tænk, hvis vi slog Pétugues slange ihjel!

- Vi ville få vores billede i avisen! - Vores billede i avisen...

Måske ville man sågar rejse en statue af os på torvet.

Hvorfor ikke?

Problemet er, at det larmer meget, når man jager spøgelser.

Du hørte jo Mond. Fuglene ville flygte med det samme.

Du har nok ret.

Først fuglene, så spøgelset.

Nemlig. Fuglene først, spøgelset bagefter.

- Men ikke fordi, at vi er bange. - Nej, fordi... fordi...

- At det er logisk! - Ja, lige præcis.

- Jeg kan godt lide logik. - Det kan jeg også.

Se, Marcel.

Tak, Mond!

Han kan ikke høre dig herfra.

Tak, Mond!

Her er ekkoet endnu højere. Kom og prøv!

Tak, Mond!

Tak, Mond!

- Se. - Taoumé-grotten.

Hallo, Félix! Vi er her!

Du er jo sindssyg!

Komplet sindssyg!

- Sikke flot den er. - Jeg sagde det jo.

- Hvor vidste du det fra? - Fra Mond. Han ved alt.

- Mor bliver glad. - Ja.

- Vi kan også lede efter rosmarin. - Ja, jeg...

- Fordømt. - Hvad?

Jeg ved, hvem det er. Hun og hendes mor har købt æg hos os to gange.

- Vent. - Hvad?

- Måske er hun forladt? - Pjat. Hun vil bare have opmærksomhed.

Goddag.

Goddag.

- Hvilken vej fører til Bellons? - Er du faret vild?

Ja, jeg er på afveje. Men der er ingen, der skal sige "du" til mig.

Nå, okay...

Med hensyn til Bellons, så følg vejen der frem til krydset.

- Og så til højre. - Tak, min ven.

"Tak, min ven." En rigtig snob, kan jeg godt sige dig.

- Bor hun i Bellons? - Hun må klare sig selv.

- Kom, hurtigt! - Sig det er løgn...

- En fugleedderkop. - En fugleedderkop?

Den er meget giftig. Træd tilbage. Langsomt.

- De har intet at frygte. - Siger De.

En gentleman forlader ikke en dame på sådan et farligt sted.

Klokken fire hos dig. Ikke senere. Held og lykke!

Jeg skal hjem med timianen til min mor før frokost.

For besværet må De sige "du" til mig to til tre gange.

Så De hedder Marcel? Ikke værst.

Det klinger ikke som Isabelle, men det er ikke Deres skyld.

- Hedder De Isabelle? - Isabelle de Montmajour.

Er De adelig?

Min far, Lois de Montmajour, er en meget kendt digter i Paris.

- Men De har vel aldrig læst poesi. - Jo, selvfølgelig har jeg det.

- Det er usædvanligt for en bonde. - Min far er lærer på Chartreux-skolen.

- Den største skole i Marseille. - Så er han ikke lærer, men magister.

Det er fint, men ikke så fint som lærer.

- Kan De lide druer? - Ja, men ikke stjålne.

Så er de da endnu bedre!

Stoltheden falmer, når de sidder indespærret og Deres navn er i avisen.

Jeg ved det, for min far arbejder på avisenPetit Marseillais.

- Er han chef? - Endnu bedre.

Han retter alle de andres artikler.

Må jeg minde Dem om, at De må sige du til mig?

Hvorfor gør De ikke det?

- Det er for sent nu. - Jeg skræmmer Dem nok nærmere.

Mig? Absolut ikke.

Jo, det er ikke mig, der skræmmer Dem. Det er min skønhed.

Sådan er det med alle drenge. Jeg kan få dem til at rødme, når jeg vil.

- Giv mig druerne, Marcel. - Med De ville jo ikke...

Nu vil jeg.

Forsigtigt! En ad gangen.

Den er udsøgt. En til.

Så er det nok. Gå ikke for langt.

- Jeg vidste ikke at der lå et hus her. - Ikke mange gør. Vi er meget private.

Der er De jo, Babette.

Jeg kommer, mor!

- Jeg troede, at ulven havde spist Dem. - Det var tæt på, mor.

Virkelig tæt på! Må jeg præsentere Marcel, som reddede mig.

Hans hænder er beskidte, men han er utrolig modig.

- Han jagede mindst ti slanger væk! - Ja, han har meget beskidte hænder.

Det behøvede De ikke at påpege for mig.

- Jeg plukkede timian til min mor. - Ja, han plukkede timian.

De er velkommen her hos os.

Gør granatæblesaften klar i de høje glas med sugerør i vortliving room.

Følg med mig, Marcel, så kan De se vortliving room.

- "Livigrotte"? - Kom nu!

Hvad?

- Er det her en "livigrotte"? - Naturligvis.

Har De aldrig set sådan et før?

- Jo, men... - Men hvad?

- Godt, at De synes om vores hjem. - I sandhed.

Alt, er smukt her.

Vi kan lide smukke ting.

Og hvordan er der hos jer?

Der er...

ikke sådan her.

De må gerne lege med Isabelle, men...

Ja, mor!

Må han ikke nok komme tilbage i eftermiddag!

Forudsat, at De har rene hænder, og tænker over Deres sprog.

Kom min ven. Det er tid til en middagslur.

- Vi ses senere. - Vi ses senere, Germaine.

Den er fin, men jeg måtte klare mig uden.

- Hvad er der sket, du ser... - Jeg fandt en pige på en sten.

- Hvad? - Død?

- Nej, hun var bare faret vild. - Det er endnu farligere!

Overhovedet ikke. Hun var bange for dyr. Jeg måtte følge hende hjem.

- Ellers var hun død på stedet. - Så du reddede hendes liv?

Ja, det tror jeg.

- Hun bor i Bellons. På et slot. - Et slot?

- I Bellons? - Det var storslået.

- Som i eventyrerne! - Var pigen også storslået?

Det ved jeg ikke. Hun er tolv år. Og hun siger "De" til sin mor!

- Så er det ikke hendes mor! - Nej!

Jo, og moderen er også Des med hende.

Og derudover?

- Hendes far er påPetit Marseillais. - Avisen?

Det er ham, der retter de andres fejl!

Det betyder blot, at han korrigerer trykkernes fejl, ikke skribenternes.

Og han er en berømt digter i Paris.

I hans nabolag. Især ved spisetid!

Hvorfor ikke?

Vent lidt. Hvad hedder han?

- Lois de Montmajour. - Montmajour?

Lois de Montmajour.

Lois de Montmajour!

- Han er adelig. - Adelsmænd? I Bellons?

Ja, besøger man slottet, så forstår man det.

- Ved I, hvad en "livigrotte" er? - En "livigrotte"?

- Det lyder ikke provencalsk. - Snarere tyrkisk.

Eller som noget, der er lige til at skrotte.

Nej! Det minder om en stue. Den er bare større.

- Okay! Etliving room! - På engelsk.

- Okay, det er engelsk. - Nemlig.

Du kan jo lide møbler, far. De har møbler fra hele verden!

- Vores er herfra. Og de er fine. - Så har du vel ikke spist?

- Jeg kan lave noget til dig? - Nej, jeg er ikke sulten. Jeg smutter.

Jeg tror vist, at han er forelsket.

- Skal du se hende igen? - Det ved jeg ikke. Hvis jeg har tid.

Med alt det som Lili og jeg skal nå...

Forelsket. Helt klart...

Jeg troede, at De havde glemt mig.

- Spiller De klaver? - Sikke dumme spørgsmål De stiller.

- Det er første gang, jeg hører det. - Slå Dem ned.

- Der? - Ja.

- Ved De, hvem sofaen har tilhørt? - Nej.

Pauline Bonaparte, ganske enkelt.

De ser sjov ud, som De sidder der. Med Deres shorts og Deres kæp.

- Du lyver. Det har Lili fortalt. - Ja!

- Det har han. - Hvad har han fortalt?

- Om tåben, der er ræd for edderkopper. - Hun er ikke en tåbe.

Hun er bange for edderkopper, men hun er jo også en bypige.

- Rose og min mor er også bange. - Okay.

Men hun tror, at hun er noget. Og når hun går, så falder hun!

- Du synes sikkert også, at hun er pæn. - Ikke pænere end andre.

- Har du overhovedet talt med hende? - Hun har aldrig henvendt sig til mig.

- Ikke engang mor forstår hende. - Måske er din mors fransk for dårligt?

Sådan, hulen begynder at se fin ud. Vi gør den færdig i morgen.

- Jeg vil sove i den! - Det vil jeg også.

Lad være med at abe efter!

Du har vel ikke set til fælderne?

- Så har de virkelig hygget sig. - Hvem?

Se her.

Vi fik en skovskade.

Det er, hvad der sker, når man kommer for sent. Så kommer de.

Vi kan vel fange flere i morgen, ikke?

Jo.

Men man fanger ikke en skovskade hver dag.

- Pas på! - Hvad?

En edderkop! Jeg er så bange for edderkopper!

Hjælp! Hjælp!

Stakkels Marcel.

Det kaldes "forretningssans". Nogen har det, andre ikke.

- Ved du hvordan man prutter om prisen? - Nej.

Kig godt efter.

Kolleger! Femten sous for blommer? Tror I, at vi er amerikanere?

- Så er vi i gang igen... - De kommer fra Languedoc.

Så jeg skal også betale for rejsen?

- Monsieur Pagnol? - Ja?

Det her har jeg vist aldrig vist Dem. Er det ikke blevet godt?

- Stenhønerne! - Jeg er ganske tilfreds med udfaldet.

- Mit øjeblik i rampelyset. - Så De er en slags helt her på egnen?

Helt... Jeg var der også.

- Far fik dem. - Takket være mig.

Sikke fine I er. Og som du dog er vokset.

I kan beholde det her. Jeg har et til.

Det hænger jeg op i entréen på præstegården.

- Hvilken ære! - Det kommer an på, hvem man spørger.

Hvor venligt af jer. Tak, monsieur.

- Tak, fader. - Gud velsigne jer.

Det vil jeg ikke bede om.

- Hvad er prisen nu? - Den samme som før!

Snak I videre. Jeg henter lige lidt brød.

Må jeg komme med?

- Ja, hvis du vil. - Jeg betaler ikke for første klasse.

- Værsgo, det bliver en tier. - Tak.

- Farvel. - Farvel.

- Goddag. - Goddag.

- Goddag. - Ser man det.

- Så De er tilbage, monsieur Joseph? - Ja, sommeren over.

- Indtil september. - Hvor hyggeligt.

- Så har De rigtig tid til at nyde det. - Bestemt.

Hvad kan jeg gøre for Dem?

- Mine damer. - Madame.

- Er I allerede klar? - Sikke observant du er.

- Hvad kan jeg gøre for jer? - Brød.

- Ja, det tænkte jeg nok, men... - Tre madbrød.

Tre madbrød.

- Og til børnene? - Til...?

Nå ja! Nogle brioche-boller.

Og nogle brioche-boller.

Han glemmer altid, at han har børn.

Ser man det!

- De er tilbage. - Ja, minsandten.

Der kan du se. Der var ingen grund til bekymring.

Så sent som i går sagde hun, at det var længe siden, at vi havde set jer.

Det siger hun ikke om hvem som helst.

- Hvor længe bliver I? - Indtil september.

Hvor hyggeligt! Så har I rigtig tid til at nyde det.

Ja, bestemt.

Nå, var bagerjomfruen ligeså sød, som hun plejer at være?

Hvad?

Hvis der ikke skete noget, så sig dog det til hende!

- Vi udvekslede måske et blik eller to. - Samtidigt?

Hvad mener du? Ja, vi udvekslede jo blikke!

- Hvor mange udvekslede I? - Aner det ikke. Tæller du blikke?

Nej. Nej, det gør jeg ikke.

Var det mange lidt kortere blikke eller ét længere blik?

Det var ét blik...

Er det ikke lige meget!

Ét blik er nok for Augustine. Hun kan forestille sig en hel masse!

På det punkt har de en bedre fantasi end os.

- Godt så! - Hvor skal du hen?

- Tale med hende. - Nej, glem det!

- Jo, men jeg... - Af sted.

Alt vel, Marcel?

Vi risikerer, at skulle spise sent.

Søde Augustine, skat... Du finder på ting.

Måske udvekslede vi et enkelt blik.

Men når man køber brød...

bliver man jo nødt til at se på personen, der kigger på en, ikke?

Det var et lillebitte blik. Et kort...

- Tror du, at jeg er vild med hende? - Joseph.

Et ord til, og jeg rejser.

Stop. Jeg er ligeglad med, hvad der skete.

Jeg siger det kun én gang:

Nævn aldrig denne historie igen. Aldrig.

- Jo, men... - Jeg skal være færdig.

- Jeg ved godt, at du kigger på mig. - Ja, jeg kiggede på dig.

Med et underligt blik.

- Du kan ikke se mit blik. - Det behøves ikke. Jeg kender det.

- Generer det dig? - Ja, det generer mig.

Det betyder, at du angrer noget...

- Vil du tale om Lili? - Hvordan kunne du gætte det?

- Du er ligeglad med ham. - Tænker han da på mig?

Han er min ven, men jeg er ikke hans slave. Han vil have, at jeg hjælper.

Vil han hjælpe mig med at lektierne?

Du laver ikke lektier. Du leger med pigen.

Det er min sommerferie. Min sidste før overbygningen.

Så jeg må gøre, hvad jeg vil.

Hvis bare du kunne se hende...

Hvis du vidste, hvordan der ser ud hos hende.

Så ville du forstå.

Vil du tage mig med derhen en dag?

Vi får se.

Jeg holder dig, du holder mig I mit lille skæg...

Min pige!

Og der har vi ridderen, som tæmmede det krybende bæst

og skræmte edderkopperne tilbage i deres skjul.

Pager på mit slot!

Giv lyd i elfenbenshornet og lad os skåle for helten,

der reddede min pige.

Dette vers var til Dem, Marcel, som kom min Babette til undsætning.

Han er så modig, far. En ægte helt.

Jeg gjorde nu ikke så meget.

Og ydmyg. Det er tegn på ægte storhed.

Kom, så fejrer vi dette vidunderlige møde.

Det er bare det... at jeg bliver nødt til at gå.

Denne dreng har træk fra Bellerofon, Parsifal og Odysseus.

Far har fået mig til at læse Iliaden og Odysséen.

Deres far har god smag.

Måske har De hørt om ham?

Efter at han dræbte stenhønsene, kender alle heromkring ham.

Hvad er der?

- Min far afskyer jagt. - Afskyer!

Det er en barbarisk tradition!

Jeg skyder hellere efter jægeren end efter kaninen.

Indimellem trænger poeten til absinten, som forsvarer fantasien

med sine grønne øjne. Skænk min nektar...

Skal ske, min poet.

- Sikke en løgner! - Ja, en løgner!

Hvorfor det?

Han sagde, at han skulle mødes med Lili, men gik i stedet hen til pigen!

- Dumheder! - Hos hende er der rent og smukt.

For hun er hans forlovede!

- Hvis det er sandt, så er du hurtig. - Virkelig.

Jeg bejlede til Rose i syv måneder, før vi fandt en dato.

Syv måneder og 21 dage.

Hvis det er så alvorligt, må du præsentere os for hende.

- Han vil ikke. Han er flov over os! - Slet ikke, det...

- De er bare ikke vant til folk som os. - Som os?

- Hvad? - Hvad mener du?

Han hader for eksempel jagt.

Isabelles far anser det for barbarisk. Han skyder jægeren fremfor kaninen.

Det var godt, at du advarede mig. Jeg tager en gulerod i munden!

Men bortset fra det, har han så reciteret digte for dig, ham poeten?

Ikke reciteret. Han finder på dem.

Selv når han beder om absint.

- Drak han det? - Ja, det gør det lettere at digte.

Og man bliver lidt småskør!

- Absint er en farlig gift! - I store doser...

- Isabelle drikker det ikke. - Det var godt.

I skulle høre, hvordan hun spiller klaver. Hun spiller på konservatoriet.

- Hun spillede i en hel time. - En time? Det var lang tid.

En sang siger alt på tre minutter...

Kan du huske, Rosette, da jeg sang for dig under din balkon?

Åh, om jeg kan!

Forgæves, min elskede

Her står jeg så fortvivlet

Ved din port som er låst

Jeg bliver her hos dig

Bravo!

Solen kan gå ned

Dagen kan blive til nat

Læg dig ned. Sådan.

- Vil du have en pude til? - Nej.

- Vil du have... at jeg knapper op? - Nej, tak.

Er du okay?

Træk vejret.

Sig ikke noget. Ikke et ord. Ingenting.

Du trænger til hvile.

Vi finder på en undskyldning i morgen.

- En undskyldning? - Du kan ikke tage nogen steder.

Rose, det kan jeg.

- Du tager ingen steder. - Jo, jeg gør, siger jeg jo.

- Jeg gider ikke at spille syg. - Du er jo syg.

Det ordner sig. Det ved du jo.

Det ordner sig altid.

Lad mig se de små ansigter! Vis mig jeres hænder.

Morgentoilette. Det er obligatorisk!

- De elsker det. - Fint.

Tøm ikke hele tanken!

Du, som ikke troede, at jeg kunne installere rindende vand.

Ikke kun Kristus udfører mirakel.

Ferdinand?

Lige til tiden.

- Farvel, børn! - Farvel, skattebasser.

- Hvor skal I hen? - Til Aubagne for at handle.

- Klædt sådan der? - Hvordan skal man ellers klæde sig?

I er jo klædt fint på. Det gør man da ikke.

Man slår heller ikke stakkels uskyldige dyr ihjel.

Det er for at skaffe føde!

- Det er at handle også. - Lad dem snakke.

- Sikke smuk du er, mor. - Det er du også.

Hold op med at abe efter!

- Lad mig tage med. - Du efterlod jo mig i går!

- Vi foretrækker selv at tage af sted. - Nu går vi! Vi ses, min ven.

- Goddag, Ferdinand! - Goddag.

- Virker det ikke mærkeligt? - Nej, hvorfor?

- Måske er det bare mig. - Ja, det er det.

Mor!

Mor!

Hvad er der?

Må jeg komme med?

Må jeg ikke nok?

Hvorfor standser vi her?

Hvorfor skal vi til lægen?

Åh! Et øjeblik.

Jeg var også begyndt at undre mig.

- Marcel! - Goddag.

- Skal du ikke hilse på faster Fifi? - Er det okay, at han tog med?

Absolut, men hvad siger Joseph?

Marcel holder på vores hemmelighed. Især når den ikke gør nogen skade.

Dette er madame Dromard, som er venlig og modig nok til at tage imod os.

- Madame. - Kald mig Huguette.

- Huguette. - Velkommen.

Sikke en kamp mod herrerne på akademiet. De kunne ikke tåle,

at en kvinde blev rektor for en skole.

Rektor for en skole, ja.

Men først efter at min mand havde godkendt det.

Rektor for en skole, ja. Men stadig umyndig ifølge loven.

Rektor for en skole, ja.

Men uden nogen som helst lovlig ret over sine egne børn.

Rektor for en skole, ja.

Men underlagt sin mand, eftersom han er familiens overhoved.

I Finland har kvinderne allerede stemmeret!

- De kan sågar stille op til valget. - Det er utroligt!

MedLa Frondeer tiden kommet til at kæmpe for kvinders rettigheder.

Og for sammen at påbegynde den uundgåelige march mod fremskridt.

Jeg er en prinsesse, låst inde på et slot, der bevogtes af to drager.

Jeg venter på en ridder, som er modig nok til at redde mig.

- Er det mig, der er ridderen? - Hvem skulle det ellers være?

Hvorfor vil han redde hende?

Fordi han er forelsket i hende og hun i ham, naturligvis.

Måske leder han også efter en skat? Der er altid skatte på slotte.

Er det ikke nok med mig?

- Gifter de sig bagefter? - Nu går du lidt hurtigt frem.

Det er en leg, som står på længe.

For at være sikker på, at ridderen er værdig, tester prinsessen ham.

Ud over prøvelsen med dragerne.

- Og hvem skal spille de to drager? - Du må forestille dig dem.

Vi kan spørge dine forældre?

- Det var bare for sjovt. - Det er ikke noget at spøge med.

Lad os skåle og holde fest!

Sikken festivitas! God appetit, min herre!

I lige måde, Deres majestæt!

Min helt!

Sikke fin du er.

- Har du aftershave på? - En lille smule.

- Jeg er klar! - Klar til hvad?

- Til at besøge slottet med Marcel. - Nej, det går ikke i dag.

- Du lovede det jo! - Nej, jeg sagde "vi får se".

- Du lovede det! - Jeg sagde "vi får se"!

Efter alt det, som du har fortalt, er det da klart, at han gerne vil se det.

Se hvad? Vi læser og spiller teater. Han ville bare kede sig.

Tværtimod. Det er uden dig, at han keder sig. Kig på ham.

- Okay, men kun denne ene gang. - Ja! Tak, Marcel.

Skynd dig i tøjet.

Man kan jo ikke besøge slottet i undertøj.

- Goddag. - Hej, Lili. Det er længe siden.

- Er Marcel her? - Nej, desværre ikke.

Hvad er der med den lille?

Marcel glemte at tage ham med.

- Han har vist glemt alle omkring sig. - Det er alderen.

At være ung er ikke en undskyldning for at opføre sig som et fjols.

Har du aldrig opført dig som et fjols?

Marcel lovede, at tage ham med op på slottet.

Nå, slottet...

Nu ikke en lyd.

- Som indianere. - Ja.

- Der er hun. - Men jeg kan ikke få øje på Marcel.

Hvad i alverden...

Sikke en dygtig hund. Dygtig hund.

En gang til.

Det var flot. Nu får du din postej.

Sikke en dygtig hund.

- Jeg vil ikke se mere. - Det vil jeg heller ikke.

Er jeg en pige eller en dreng?

En pige.

Og hvad mere? Se, hvad der findes rundt om mig.

En ung pige.

Helt alene.

Du er lidt langsomt opfattende.

Alle har jo hemmeligheder.

Du har aldrig nævnt, hvor I Marseille, I bor, eller på hvilken skole du går.

Bestå den sidste prøve, så får du alt at vide.

Hvilken?

Du må udføre en dåd. En virkelig heltemodig dåd.

Du må selv bestemme. Men skynd dig, for vi rejser i morgen.

I morgen? Men sommeren er jo ikke forbi.

Hvis du vidste, hvor ligeglade mine forældre er.

Hvis du vil redde mig... må du lykkes!

Så er jeg din...

- Har jeg sagt, hvad jeg betalte? - Tre gange.

- Det var tre gange for dyrt. - Der er han!

Er man ude at gå tur?

Har man mistet sin bold?

Lili viste ham forestillingen, og der var tydeligvis noget at se!

- Er der mon pladser til i morgen? - Det bliver uden mig.

Jeg er for gammel til cirkus.

Vent, Marcel!

- Men... Han glemte sit legetøj! - Stop så.

Er du tilfreds nu?

Er du stolt over dit forræderi?

- Jeg ville ikke forråde dig. - Hvorfor tog du ham så med?

Han ville se slottet. Jeg vidste jo ingenting.

- Det var en leg! - En leg, hvor hun håner dig.

Man håner ikke mine venner.

Sandheden er, at du vil være i mine sko, fordi du synes, at hun er smuk.

Det gør jeg måske nok, men jeg vil ikke være i dine sko.

Om så du ville, så kunne du ikke. Folk fra byen er ikke som bønder.

Jeg ved godt, at vi ikke er lige.

Men det forhindrer os vel ikke i at være venner?

I aften udfordrer jeg slangen i Taoumé.

Er du vanvittig?

- Det er et løfte. Det handler om ære. - Løfte? Til hvem? Pigen?

Med en pind? Slangen griner sig ihjel.

Må jeg låne den?

Jeg tager med.

Jeg har ikke brug for en forræder.

Marcel!

- Kan du ikke lege hest med din bror? - Ridder.

- Riddere farer ikke rundt på fire ben. - Og de gør heller ikke.

Det var en leg for at vise, at prinsessen morer sig med sin hund!

Det er tydeligt for enhver, at hun betragter dig som et fjols.

Jeg nægter at lade min søn spille nar for en fyldebøttes datter.

- I morgen giver jeg ham ren besked. - De rejser hjem i morgen.

Det spiller ingen rolle. Du var flov over at introducere os for dem.

Nu forstår jeg hvorfor.

- Jeg forbyder dig at gå derover. - Ikke engang for at sige farvel?

Hun bor jo også i Marseille.

- Men jeg ved ikke hvor! - Så meget desto bedre.

- I ønsker ikke, at jeg er lykkelig. - Marcel!

I håner mig, hende og hendes familie på trods af, at I ikke kender dem!

Jeg har bedt dig om at invitere hende med hjem!

Men far vil ikke have det. Og du ved hvorfor.

Fordi de er adelige, med et slot og smukke møbler. Fordi de er rige!

Han er jaloux, og jeg vil ikke ende som ham.

Vende hver en krone og prutte om abrikoser eller en grim, gammel skænk!

Isabelle skal ikke bruge et stipendium for at spise i kantinen.

Eller for at købe bøger.

- Det er sandheden. - Sandheden?

Din lille slyngel. Du aner ikke, hvad du snakker om.

- Ved du da det? - Uden tvivl bedre end dig.

Så fortæl om bagerjomfruen.

Gå op på dit værelse.

Nå, hvem står for middagen?

- Det er vist din tur. - Okay.

Nu skal jeg vise dig det.

Undskyld.

Nej, han går ingen steder.

Han kan bruge resten af ferie på at studere.

Det er alderen...

Stop det der. Jeg har været på hans alder og har gjort dumme ting.

- Men jeg talte ikke sådan til min far. - Og det var godt.

Men det er en ting. Det, du har med din søn, er en anden.

Knus ham ikke under tyngden af dit eksempel.

Jeg... skulle jeg have fulgt min fars eksempel...

Du har haft ham under dine vinger i mange år. Han har lyttet til dig.

Og så vokser han op. Han opdager piger og har hemmeligheder. Som os alle.

Du føler vrede og bliver ked af det.

Det gør din far og jeg også.

Men du har ikke ret til at tale til ham på den måde.

Han ønsker jo ikke, at jeg skal være lykkelig.

Tværtimod.

Det vil du forstå senere.

Senere. Det siger I altid. Jeg er ligeglad med senere. Jeg er stor nu.

Ikke helt, heldigvis.

Jeg får stadig lov til at se dig vokse op.

Jeg nyder det hver dag. Du skulle bare vide...

- Jeg er bange. - Bange for hvad?

At du er syg? Jeg hørte dig tale med moster Rose.

Moster Rose... Hun overdriver altid.

Lover du det?

Du behøver ikke være bekymret.

Er det alvorligt, det der skete mellem far og bagerjomfruen?

Det er voksenting.

Det ordner sig.

Og hvis det ikke ordner sig?

Så forholder vi os til det.

GRAMMATIK

Er du færdig med grammatikken?

Jeg har gjort værkstedet klar til vinteren.

- Far? - Ja?

- Jeg vil gerne sige undskyld. - For hvad?

- For at jeg talte sådan til jer. - Hvordan...?

Som om...

Som om at jeg...

Skammer dig over os?

Jeg skammer mig over mig selv.

Der er to dage til, at vi skal hjem.

Red dig selv, min dreng.

Lili? Han er taget til markedet i Istres.

- Har han ikke fortalt det? - Hvornår er han tilbage?

- Han bliver der hele ugen. - Jeg nåede ikke at sige farvel.

Det bliver Lili også ked af.

Er det ikke dejligt, at skulle hjem igen?

Jo...

"Min far, rørt, rakte sin loyale husar en flaske rom, der hang fra sadlen."

Han sagde: 'Her, giv den stakkels, sårede mand noget at drikke.'

Pludseligt, da soldaten bøjede sig ned over ham,

rettede manden sin pistol, som han stadig holdt i sin hånd,

mod min fars hoved og råbte: 'Caramba!'.

Kuglen strøg så tæt forbi, at hatten faldt af og hesten stejlede.

"Giv ham noget at drikke alligevel, sagde min far."

Victor Hugo.

Det ser ud til at fange Dem, monsieur Lagneau.

Lagneau!

- Mig? - Ja, Dem. De hedder vel Lagneau?

Stille!

Selvom man kunne tro det, er dette ikke en fårefold.

Hvem talte Victor Hugo om, tror I?

- Marcels far. - Marcels far...

Nul til Dem. Godt så, pause!

- Vi forlader lokalet i stilhed! - Monsieur?

Kan vi læse et digt af Lois de Montmajour?

Montajour? Hvem er det?

- Lois de Montmajour. - Lois de Montmajour?

Ham kender jeg ikke.

Men jeg må gratulere Dem. Man kunne tro, at Hugo skrev om Deres far.

- Lagneau tog ikke helt fejl. - Jeg sagde det jo.

Jeg stryger Deres nul.

- Er det Deres spøg? - Af sted med jer!

Kom.

Jeg bad til Gud om at blive placeret ved siden af en stjerne.

Og han hørte mig! Jeg er Guds lam.

Guds lam, okay, men... De opdager, at du skriver af efter mig.

Mister jeg mit stipendium, vanærer jeg min far.

Tror du, at jeg er idiot?

Jeg laver altid nogle fejl for at vildlede dem.

- Jeg kan mine kneb. - Dig og dine kneb...

Takket være dig slipper jeg måske for at gå året om.

Men du laver jo ingenting. Lad os nu slutte året godt af.

Hallo!

- Det er min plads. - Undskyld, det vidste vi ikke.

Undskyld...

Pégomas.

Monsieur Pégomas!

Monsieur Pégomas.

Og smut så.

Også dig.

- Hvorfor siger ingen fra over for ham? - Fordi man ikke vil på hospitalet.

Men hvad med gårdvagten? Han ser det godt, men gør ingenting.

Han vil heller ikke på hospitalet.

- Hvad er det, du vil have mig til? - Du skal bare gå med.

- Er det alt? - Ja.

Så jeg skal ikke gøre andet? Det passer mig storartet.

- Se her. - Forsvind!

- Hallo! - Det er jo bare sardiner.

Nej, jeg beklager, der går ingen Isabelle de Montmajour til klaver her.

Måske var det harmonika?

- Tak. - Vil du stadig tilmeldes?

- Han er ikke ansat her på avisen. - Han retter jo de andres fejl.

Pujol. Pujol!

- En korrekturlæser ved navn... - Montmajour.

- Montmajour. - Hvad er det? En ny drink?

Han skriver også digte. Han er poet.

Det lyder som ham fyldebøtten, som vi fyrede.

- Cassignol! - Ja, lige præcis.

Jøsses, han må være druknet i en tønde nu.

Men ikke Montmajour. Det ville jeg kunne huske.

Jeg beklager. Nogen må have lavet sjov med dig.

Kom.

Det smerter mig at se dig så trist.

Men er det faderen eller pigen, som du leder efter?

- Pigen. - Pokkers, så er det slemt.

Hvorfor det?

Jeg er dårlig i skolen, men piger har jeg styr på.

Ikke hende, som jeg leder efter.

Kære Lili. Det er snart jul.

Som jeg skrev tidligere kunne det være rart at se dig her i Marseille.

Jeg sender en sporvognsbillet, så det ikke koster dig noget.

Jeg savner dig. Marcel.

Hvad er det?

En billet til sporvogen.

- Det var da meget sødt gjort. - Lidt for sødt.

Den kunne jeg have betalt.

Det var godt, at du inviterede din ven til jul.

Dine karakterer og kirkens adskillelse fra staten gør det til et godt år.

Det her er damen, der redder sengen til Jesus.

Og hvor skal vi lægge Jesus?

- Vil du høre, hvad jeg tænker? - Det er en tradition, Joseph.

Nok nærmere overtro.

Vi stiller dem op på række, så de kan hilse på Jesus.

Pagnol!

Pagnol! Pagnol!

Jeg stillede Dem et spørgsmål.

Er De hos os, Pagnol?

Jeg gentager:

"Husets herre", i genitiv, singularis og pluralis.

Domini. Dominorum.

Jeg ved det ikke.

Her har vi et godt eksempel på en, der begyndte året godt, men som...

tabte pusten.

Ja, han har tabt pusten!

Sådan er det!

Han har tabt pusten!

Er De lidt tilbagestående?

Nul!

Dit første nul! Sådan!

- Hvad er der, min ven? - Jeg vil ikke af sted.

Vil du ikke?

Jeg er bange for, at det vækker dårlige minder.

Det er okay.

Vi siger, at du blev syg.

Jeg er sikker på, at det ikke passer. Han er ikke syg.

Hvad ved du om det?

- Han ville ikke mødes med dig. - Klap i.

Hvis man jager to harer på samme tid, så risikerer man at miste dem begge.

- Hvem har lært dig det? - Nu sover vi.

Det var onkel Jules, der lærte mig det.

En snegl kravler op ad et træ...

med tre meter om dagen.

Jeg gentager: Tre meter om dagen.

Men!

Hver nat ryger han to meter ned igen.

Hvorfor?

Det kan De tænke over i skammekrogen, monsieur Lagneau.

Det er uretfærdigt. Jeg er bare interesseret!

Og to timers eftersidning.

Hvor langt er sneglen så nået efter en uge, med syv dage?

Hvem går op i det?

Fire timers eftersidning. Så slipper Deres forældre for at have Dem hjemme.

Jeg indsamler svarene om 20 minutter.

Jeg bad Nguyen at lave Socrates ansigt i karton...

Og jeg...

- Hvad er der? - Det er Pégomas.

Han sagde, at alle stipendiater er rotter.

Som æder på deres regning. Så jeg kaldte ham for et svin.

- Og bang. - Hvad sagde han om stipendiater?

- At vi er rotter? - Ja...

Trænger I til et grin?

Så kom med.

Marcel, gør nu ikke noget dumt.

- Hvad sagde du om stipendiater? - Hold da op.

- En sur lille tøs. - Hun gør oprør.

Skal jeg uddybe det?

Pas på, gårdvagten!

Gå hjem til din mor. Hvis du ved, hvem det er.

Hallo!

- Kom så! - Marcel!

Sådan!

Du er en hård nyser, Marcel.

Hvor er han?

Han stak af. Du skræmte ham væk.

Du har et stipendium, ikke?

Vis mig dit kort.

- Sådan en bølle hører ikke til her. - Det er jeg enig i.

- Men lille Pagnol, en bølle... - Kig på min søn.

- Naturligvis. - Jeg kræver en streng straf!

Streng. Regn med mig.

Pagnol, Joseph.

Er din far lærer på Chartreux?

Hvad ville han sige til, at du mister dit stipendium?

Mister jeg det?

Dem. Kun Dem.

- Det var sådan, det gik til. - Er De sikker?

- De stod ret langt væk... - Et par meter.

- Kan du bekræfte det, han sagde? - Men far, stipendiaterne er...

Klap i!

Hent ham. Det...

Min ven.

Jeg gratulerer dig med at have forsvaret din ære.

Mod denne imbecil, der, med sine privilegier som undskyldning

mener at have ret til at ydmyge de mindre bemidlede.

Jeg kræver naturligvis ingen straf til denne dreng.

Med hensyn til dig...

Når du har sagt undskyld til dine kammerater,

kommer du til at forklare dig yderligere derhjemme.

Jeg er ikke stolt over at være far til en idiot.

- Men far... - En idiot, siger jeg!

Godt så...

Sagen er afsluttet. Du kan gå ud til dine kammerater.

Hils din far fra mig.

- Kender de ham? - Jeg havde ham som lærer.

En lærer som ham, glemmer man aldrig.

- Det tager tid. Det er ikke godt. - Slap nu af

Der er altid travlt på klinikken.

Ja, selvfølgelig.

"Monsieur Seguin har aldrig haft held med sine geder...

Gederne keder sig hos mig."

Kan du høre, hvor godt jeg læser, onkel?

Du læser jo en bog, som du kan udenad. Det er ikke svært.

Her, nu tager vi noget tilfældigt.

Læs det her.

- "La Fronde..." - Jøsses.

"En avis af kvinder, skrevet til kvinder..."

Hvad er det for noget?

Hvad?

Men hvad i hele...

Joseph!

Med vores efternavne! Begge to!

Til stede ved mødet! Og hvilket møde!

- Vi ville have fortalt det, men... - Hvilken vanære!

Vanære, helt ærligt...

- Vent, Jules... - Nej.

- Hvor skal du hen? - Jeg skal ud at drukne mig.

Drukne sig...

- Hvad er der med ham? - Hvad sagde lægen?

Ikke noget særligt. Frisk luft. Hvile.

- Var det alt? - Det var alt.

Hvorfor ser I sådan ud!

- Jeg burde have sagt noget. - Ja, det synes jeg.

Jeg er faktisk ikke som Jules.

- I mine øjne er kvinder medborgere. - Jeg deltager ikke længere.

Ikke fordi jeg er uenig.

Men det må ikke skade dig. Folk er så jaloux. Særligt på akademiet.

- Hvorfor er de jaloux? - Fordi din far har integritet.

Det generer dem.

Tænk, når du modtager akademiets udmærkelse.

De har lovet mig den så længe...

- Hvad er det? - En belønning for en flot karriere.

Hvornår er det næste møde med Fifi planlagt?

Jeg sagde jo, at jeg ikke tager med.

Vil du gøre mig glad?

Tag af sted.

Undskyld?

Tag af sted.

Glem nu ikke under ferien,

at der ikke kun findes en konsul.

Der findes flere konsuler...

God ferie.

Pagnol.

Jeg vil gerne gratulere Dem for at komme så godt igen.

Deres seneste karakter beviser det.

Jeg fortryder virkelig, at jeg kaldte Dem tilbagestående.

Jeg troede ikke, at De kunne lide mig?

Hvor sjovt.

Jeg troede, at det var Dem, der ikke kunne lide mig?

Det her var min sidste dag.

God sommerferie.

Hårde negl!

- Er du her endnu? - Til den bitre ende.

Ved du, hvad det bedste er? De lader mig blive her næste år!

Du behøver ikke at lede!

Vendte tornskaderne tilbage?

Hvad rager det dig?

- Behøver du at følge efter mig? - Jeg følger ikke efter dig.

Jeg går denne vej, fordi jeg fik øje på nogle harer. Mindst tre.

- Hvor? - Tror du, at jeg siger det til dig?

Marcel!

Du er tosset!

Han stikker af!

Vent...

Forsigtigt... Nu, løb!

Den anden side! Kom nu, tag ham!

Du havde den.

Nu slipper han væk.

Kom nu, hurtigere!

Marcel?

Marcel? Marcel?

Marcel?

- Hun kommer på søndag. - Jeg er ligeglad.

Jeg skammer mig.

- Hun synes sikkert, at jeg er fej. - Du skal se hende. Bare én gang!

Ellers vil hun hjemsøge dig som et spøgelse.

Smukkere end det i Taoumé-grotten, men stadigt et spøgelse.

Jeg har brug for en god grund.

Jeg tror, at jeg ved, hvad det kunne være.

Du skal udføre en dåd. En heltemodig dåd. Så er jeg din.

Pétugues slange!

Aldrig!

Gå aldrig ind i Taoumé-grotten. Har I forstået? Aldrig!

Hvorfor har du taget et net med?

Måske lykkes det os at fange den?

- Hvem? Félix? - Ja, lige præcis.

Eller hans spøgelse. Slangen.

Forsigtigt.

Sig til, hvis du er bange. Jeg bliver ikke vred. Vi kan komme tilbage.

I lige måde. Jeg bliver ikke vred, hvis du er bange. Vi kommer bare igen.

Nej, det er okay.

Også for mig.

Så du det?

Der!

Er det slangen?

Félix? Er det dig?

En hornugle! Det var en hornugle!

En stor ugle.

Skal vi gå derind igen?

- Nej, Det tror jeg ikke. Se. - Åh nej!

Det er bare at vente.

Vil du have, at han kommer eller ej?

Det vigtigste er at have det sjovt, ikke sandt?

Du, Marcel?

Du skal vågne op.

Marcel!

Derovre. Vores fædre.

- Lili! - Børn!

Fordømt.

Selv Jules er med.

Vi får sådan en omgang...

De har fortjent en ordentlig omgang.

- Du ved ikke, hvor de har fælderne? - Nej.

Min søn kender jo desværre bjergene.

Næsten ligeså godt som...

- Måske er han der ikke? - Han er der.

Fandens også.

Mond! Det er François!

Hvem skulle det ellers være, der imiterer agerhønen så dårligt?

- Mond! Vores drenge er forsvundet. - Jeres drenge?

Intet levende forsvinder i disse bakker.

Se!

Kom, Marcel!

- Din leg er virkelig fjollet! - Ligesom mig!

Vent.

Se. Derovre, ved klippen.

En slange.

Umuligt.

Den har ører.

Det er ikke dens.

Den sluger en hare.

Har du set, hvor stor den er!

Jøsses. Slangen.

Det er Pétugues slange.

Pétugues slange!

- Det er for farligt, Marcel! - Fanger vi den, kommer den i zoo.

- Og alle vil huske os. - Ja, når de besøger vores grave.

Pas på!

- Til højre! - Den anden side!

- Træk til! Kom nu! - Træk!

Pas på, den slipper ud!

- Det burde holde. - Nu har du udført din dåd!

Marcel!

- Hallo! - Lili!

Børn!

Børn, hallo!

Det er et flot eksemplar til dyreparken.

En stor applaus for vore helte!

Bravo!

Lad mig komme igennem!

Det er Pétugue!

Jøsses!

Kalder I det en slange?

Min var dobbelt så tyk!

Og tre gange så lang!

Sammenlignet med min er det her et stykke sytråd!

Rolig nu, absint forgifter hjernen!

Okay, mine helte. Op på vognen! Kom så!

Det her kommer i avisen. Så meget kan jeg sige.

Og så står vi stille!

Og et smil!

- For pokker... - Åh nej...

Hvad?

- Bravo, præst. - Man kan kun se vores sko.

Man kan kun se deres sko!

Men man kan da genkende dine sko.

Med mindre hun genkender dine sko, har du intet at vise hende.

- Jeg viser hende ingenting. - Undskyld?

Vil hun have mig, så må hun tage mig, som jeg er.

Ellers går jeg derfra med hovedet højt hævet.

Åh, det er Dem, Robert.

- Marcel. - Undskyld, jeg er lidt forvirret.

Myrliton-glassene? Hvad giver Dem ret til at tale sådan til mig?

- Lois de Montmajour! - De er en bedrager!

- En skurk! - En skurk?

En skurk?

Isabelle er oppe på førstesalen. Gå bare derop!

Vent, det lyder som fyldebøtten, som vi fyrede.

- Cassignol! - Ja, Cassignol.

Han må være druknet i en tønde siden da.

- De kommer midt i katastrofen. - Skandale!

- En skændsel! - I er ude af huset i morgen tidlig!

- Det er sidste advarsel. - Dit uhyre!

- Din stodder! - I morgen tidlig.

Min far er vred på redaktøren forPetit Marseillais.

Han er et jaloux fjols. Min far har fået arbejde i Paris.

På en avis, hvor han får en endnu vigtigere rolle.

Vi rejser i morgen.

Jeg ledte efter dig i Marseille.

Jeg spurgte på konservatoriet.

- De genkendte ikke navnet Montmajour. - De tager fejl. Jeg vandt en pris der.

- Hedder I virkelig det? - Skulle jeg lyve?

Jeg spurgte efter din far overalt!

Vil De virkelig ødelægge alt.

- Hvorfor siger du ikke sandheden? - Sandheden?

Min far er offer for et komplot. Hvis De ikke forstår...

Hvad vil du have, at jeg skal gøre?

Græde.

Det er det mindste, De kan gøre.

Nu skal jeg hjælpe Dem. Et farvel-nummer får alle til at græde.

Især når det er mig, der spiller.

- Mor! Far! - Hvad er der, min egen?

Du virker så eftertænksom.

Måske elsker han os, trods alt.

Kom og dans, Marcel! Også dig!

Hedder du Marcel?

- Hvor ved du det fra? - Jeg var her, da de tog billedet.

Du er virkelig modig.

Det er en sød pige.

Kom!

Selv uden et billede i avisen, genkender de os.

- Så får vi måske vores statue. - Dig og dine statuer.

Vær nu ikke dum.

Kom, Marcel. Vær ikke dum.

Kom.

Hallo, Marcel!

Se!

- Kommer du, Marcel? - Lili!

Familien Pagnol i 1905, på tidspunktet for "Min sommer i Provence".

Nogle år senere dør Augustine af sin sygdom.

Hun hviler på kirkegården i Treille, nær familiens hus.

Lille Paul bliver gedehyrde

og vogter over sin flok blandt bakkerne, som han ikke ville forlade.

Lili fra "Bellons", som egentlig hed David Magnan,

dør i kamp i en skyttegrav i det nordlige Frankrig i 1918.

Helt frem til sin død i 1951

tager Joseph del i indspilningerne af sin søns film.

Størstedelen af Marcel Pagnols film

er optaget i hans barndoms bakker.

Rippetog tilpasset af TWA - Flake

Oversættelse: J. Petersen