Afrikaans
Akan
Albanian
Amharic
Arabic
Armenian
Azerbaijani
Basque
Belarusian
Bemba
Bengali
Bihari
Bosnian
Breton
Bulgarian
Cambodian
Catalan
Cebuano
Cherokee
Chichewa
Chinese (Simplified)
Corsican
Croatian
Czech
Danish
Dutch
Esperanto
Estonian
Ewe
Faroese
Filipino
Finnish
French
Frisian
Ga
Galician
Georgian
German
Greek
Guarani
Gujarati
Haitian Creole
Hausa
Hawaiian
Hebrew
Hindi
Hmong
Hungarian
Icelandic
Igbo
Indonesian
Interlingua
Irish
Italian
Japanese
Javanese
Kannada
Kazakh
Kinyarwanda
Kirundi
Kongo
Korean
Krio (Sierra Leone)
Kurdish
Kurdish (Soranî)
Kyrgyz
Laothian
Latin
Latvian
Lingala
Lithuanian
Lozi
Luganda
Luo
Luxembourgish
Macedonian
Malagasy
Malay
Malayalam
Maltese
Maori
Marathi
Mauritian Creole
Moldavian
Mongolian
Myanmar (Burmese)
Montenegrin
Nepali
Nigerian Pidgin
Northern Sotho
Norwegian
Norwegian (Nynorsk)
Occitan
Oriya
Oromo
Pashto
Persian
Polish
Portuguese (Brazil)
Portuguese (Portugal)
Punjabi
Quechua
Romanian
Romansh
Runyakitara
Russian
Samoan
Scots Gaelic
Serbian
Serbo-Croatian
Sesotho
Setswana
Seychellois Creole
Shona
Sindhi
Sinhalese
Slovak
Slovenian
Somali
Spanish
Spanish (Latin American)
Sundanese
Swahili
Tajik
Tamil
Tatar
Telugu
Thai
Tigrinya
Tonga
Tshiluba
Tumbuka
Turkish
Turkmen
Twi
Uighur
Ukrainian
Urdu
Uzbek
Vietnamese
Welsh
Wolof
Xhosa
Yiddish
Yoruba
Zulu
Hvordan går det? Læg dig ned.
Kig op i loftet.
Lig helt stille.
Så er det overstået. Det gjorde vel ikke ondt?
Træk vejret dybt.
En gang til.
Du er i god form, Leni. Der er intet galt med dig.
Lidt lave blodværdier. Men intet alvorligt.
Generelt har du det rigtig godt.
Jeg tror, du er udmattet.
Kan du ikke begynde at fotografere, eller sådan noget? Det afleder tankerne.
Vil du hjælpe mig, så udskriv noget, så jeg kan sove.
Det er ikke en udvej, Leni. Der findes ikke lykkepiller.
Det løser ingenting.
Jeg forstår dig. Jeg ved, at du gennemgår en smertefuld periode.
Du sørger jo også, ikke sandt? Du gennemgår det selv.
Du har ingen at tale med.
- Jeg taler med dig. - Det sætter jeg pris på.
Du ved, at jeg holdt meget af din mor, men hun var en svær kvinde.
Jeg ved, at du har komplekse følelser for hende.
Jeg er måske ikke den, du bør tale med.
Jeg vil ikke tale med min søster, hvis det er det, du vil foreslå.
- Du burde måske søge hjælp. - Carla, jeg skal bare hvile ud.
Giv mig noget, jeg kan sove på. Vil du ikke nok?
Okay.
Jeg udskriver to ting.
Det her er Zolpidem.
Tag dem i forbindelse med måltider, og ikke sammen med alkohol.
Det andet er et nummer til en kollega. Du får en kur på 10 dage.
Efter det går du tilbage til søvnløshed, eller også søger du hjælp.
Min mormor sagde altid, at de gav disharmoni.
Hun sagde også, at rødhårede og tallet 22 bragte uheld.
Nu begynder det igen.
For mig er planter neutrale, men følsomme. Man får, hvad man giver dem.
- Vand og gødning. - Tror du, det er alt, du giver dem?
Ja, fjols. Hent mappen, så vi kan gennemføre ordren.
Du glemmer Gonzalos ordre. Frøplanterne. Har du glemt dem?
- Har jeg ikke leveret dem? - Nej, han ringede og spurgte efter dem.
- Skal jeg tage mig af det? - Nej, jeg gør det.
- Du gør det her færdigt. - Her.
- Pas på! - Pas på uheld.
Godaften, hvad kan jeg hjælpe Dem med, frøken?
Zolpidem... Jeg er tilbage om lidt.
Med sygeforsikringen bliver det 113 pesos.
Mange tak. Næste.
Nej, nej, nej! Ikke i dag.
Stop!
Stop!
SØRG FOR AT FÅ HENTET DINE TING!
Hvad laver du? Har du stadig søvnproblemer?
Du kan prøve en alternativ terapi.
- Som hvad? - Jeg kender ret mange
Jeg ved ikke... Jeg vil ikke kede dig.
Vi kan prøve denne variant. Det kræver, at vi tager en drink
og jeg taler, til du falder i søvn af kedsomhed.
Jeg har ikke lyst til at gå ud i aften.
Nej, nej. Jeg mente ikke, at vi skulle gå ud. Vi kan være hos dig.
Så kan du falde i søvn på sofaen, og jeg tager en taxi hjem.
Jeg ved ikke, om jeg er parat til, at nogen overnatter her.
Okay. Ingen kys på den første date?
Nej, det er ikke dét. Jeg er lige blevet separeret.
Ligesom alle os andre.
Nu begynder tabletten at virke.
Godt... Jeg har gennemgået de tal, du gav mig.
Hvem tog sig af planteskolens økonomi?
- Martin. - En snu fyr, denne Martin.
- Mangler der noget? - Han tog penge, men det ved du vel.
Han sørgede for, at der ikke var nogen væsentlig gæld.
- Bad han dig underskrive noget? - Ikke så vidt jeg ved.
Han havde fuldmagt. Han behøvede ikke min underskrift.
- Talte han om et sted på landet? - Han drømte om at købe noget på landet.
Men det skete ikke.
- Jo, det gjorde det. - Hvad mener du?
Han flyttede planteskolens overskud for at købe et lille hus i Las Hervas
ved landevej 8, 113 km herfra.
Lyder det bekendt?
Øjeblik. Har han købt et sted for mine penge?
Nej, det står i planteskolens navn. Det tilhører faktisk dig.
- Hvad kan jeg gøre ved det? - Du kan ikke gøre noget.
Han erhvervede stedet på en meget amatørmæssig måde.
Men jeg har talt med de tidligere ejere.
De er fattige og har brug for penge.
Jeg har fortalt dem, at Martin ikke længere er involveret.
Fra og med nu skal de tale med dig for at ordne betalingen.
- De afdrag, som ikke er betalt. - Nej. Jeg har ikke brug for det sted.
- Sælg det. Jeg vil slippe for Martin. - Tag det roligt.
Du skal tage det roligt. Sælg det. Jeg vil ikke have noget med det at gøre.
Sælg det!
Det kan jeg godt, ingen problemer.
Men det er ikke noget, jeg anbefaler. Det er næsten betalt.
Med alle omkostninger ved et salg... Mæglersalær og så videre...
...vil du ikke få ret meget til overs. Men tænk over det.
Jeg taler med dem. Jeg kan forlænge betalingsfristen.
Tænk grundigt over det. Du kan jo have planteskolen der.
Her er alle papirerne.
Kør dertil en dag. Se det med friske øjne.
Og så vi taler om din beslutning.
En ting til. Nævn ikke det her, hvis du møder Martin.
Slet ikke, okay?
Sofia!
- Sofia. - Chef.
- Hvor er kaffen? - I kanden. Er den tom?
- Nej, er der nylavet? - Nej, men jeg kan lave noget.
Nej, jeg troede, der var nylavet. Jeg ordner det.
- Er alt i orden? Fik du sovet? - Ja, pillerne slog mig ud.
Men jeg er stadig træt.
Du må ikke ødelægge din cirkadiske rytme.
Alvorligt talt. Det er videnskabeligt.
Og så forværrer du det hele med piller, kaffe...
Du må være overstimuleret.
- Ja, hvad ved jeg? - Hold op med det.
- Det kan du sagtens sige. - Jeg mener det, Leni.
Kan du huske, da jeg flyttede ind i min første lejlighed?
En måned senere havde jeg det dårligt og følte mig ensom.
Jeg havde mareridt, hvor jeg svømmede og druknede.
- Du har også haft mareridt, siden... - Siden jeg smed ham ud?
En af mine venner tog mig med til en shaman.
- Det er nu, jeg står af. - Nej, det her er vigtigt.
Shamanen bad mig tegne interiøret i min lejlighed.
Så tog han papiret og satte ild til det.
Og så farvede han asken med en rod.
Da han var færdig, spurgte han mig: 'Hvem gav dig den røde farve?'
Men jeg havde ikke tegnet med rødt.
Det var en enkel tegning, jeg havde tegnet med en pen.
Det var ikke en tegning, men et negativt energivindue, 'nogen havde givet mig'.
Det gjorde mig dårlig, selv om det måske ikke var hensigten.
- Hvad gjorde du med tegningen? - Jeg smed den ud.
Leni... tingene påvirkes af energier.
Dine egne, eller en andens.
Nej!
Abonnenten kan ikke tage telefonen. Læg en besked efter tonen.
Martin, du skal hente dine ting. Er du med?! Ellers brænder jeg dem.
Nu skal Flor angribe mig.
Jeg lader hende komme, så jeg kan forberede mit kvælertag.
Jeg tager hende i en bensaks, og så trækker jeg.
Okay, gå i gang med at øve det, I lige har set.
Vi arbejder i par. Leni med Maga. Diana kommer herover.
Marie...
Leni, vågn op!
Leni!
Rolig, træk vejret. Der sker ikke noget. Stille og roligt.
Så fortsætter vi.
Martin?
Skiderik.
Du brød ind hos mig. Jeg vil aldrig se dig igen.
Anna, er du hjemme? Jeg ved ikke, hvor jeg skal tage hen.
Hvad er der sket?
- Leni, hvad er der? - Den skiderik brød ind hos mig.
Han forsøger at drive mig til vanvid.
- Har du ringet til politiet? - De svin siger bare, jeg skal skifte lås.
Kom med ind, Leni.
Hvorfor har du ikke ringet til mig, når den slags sker?
Jeg ved det ikke. Du har jo distanceret dig fra alt.
Ikke fra dig.
Vær nu ikke dum, Leni.
Jeg synes om din nye frisure.
Ja, jeg klippede det af... da jeg havde smidt ham ud.
Langt hår minder mig om ham. Han syntes om det.
Kjoler, nederdele... Jeg går ikke med dem længere.
Først var det for mors skyld, og så var det for hans.
Jeg klippede håret kort, fordi jeg ville se mit ansigt.
Vil du fortælle, hvad der skete?
Hvornår?
Da du flyttede og overlod mig til vores tåbelige forældre?
Skal jeg skippe den del, da far døde?
Eller måske da jeg boede alene med mor. Sikke en tid.
Du kan ikke opføre dig sådan her. Stop nu.
Hvorfor skal du altid skændes?
Undskyld.
Her.
Jeg sagde jo til dig, at jeg ikke ville komme tilbage.
- Du kunne have forsøgt at kontakte mig. - Det hele er noget lort.
Hvad er noget lort?
Jeg kan ikke hjælpe dig, hvis du ikke siger noget.
Martin dukkede op i rette øjeblik.
Han var sød og sjov. Han havde forstand på forretninger.
Mor nød det virkelig. De kom godt ud af det sammen.
Han mindede om hendes far.
Satte det noget i gang?
Jeg ved det ikke. Jeg tænkte ikke over det.
Jeg nød, hvordan han så på mig. Jeg nød, at han syntes om mig.
Men snart blegnede kærligheden. I stedet blev han irriteret på mig.
Og så kom jalousien... Skænderierne...
Og så bollede vi bagefter. Det var sjovt et stykke tid.
Hvorfor blev du? Hvorfor bad du ikke om hjælp?
Er det nu min skyld? Bliver du aldrig forvirret?
- Du er jo den perfekte. - Jeg synes ikke, at det er din skyld.
Vil du skændes? Har du brug for det?
Okay, jeg er her. Vi ved begge to, at du ikke kom hertil midt om natten
for at skælde mig ud over ting, der skete for ti år siden.
Hvad skete der?
Mor døde. Pludselig var vi alene i huset.
Jeg ved det ikke... Vi blev vel trætte af hinanden.
Vi begyndte at ødelægge ting.
Det startede med glas.
Men det var ikke nok...
Så kom skænderierne, skrigene, slagene.
På den måde lignede han også far.
Jeg havde svært ved at få ham ud.
Tanken om at han var der, og at jeg risikerede at møde ham, gjorde mig bange.
Bange for at han ville komme tilbage.
- Bange for at blive som mor og far. - Du er slet ikke som dem.
Nej, jeg er værre.
- Jeg er gyselig, en dum skid. - Sig ikke sådan. Nej!
- Jo, jeg er en dum skid. - Du er et smukt menneske, Leni.
Han er skiderik.
Leni?
Leni... Shh...
Tag det roligt.
Bliv her lidt længere. Du har ikke sovet ret meget.
Jeg skal på arbejde.
Jeg har tænkt... Du skal væk fra huset.
Du kan bo her så længe, du vil.
Der er kaffe i køkkenet og min vens kort. Ring til ham.
Jeg elsker dig.
MARCOS KLAER MÆGLER
Isenkræmmer
Frøken? Det er den her.
UKENDT NUMMER
Hallo!
Hallo?
Forbandede idiot.
UKENDT NUMMER
Martin, er det dig? Synes du, at du er sjov?
- Hvem er det? - Zulema. Din underbo.
Hej, min ven. Godt, at jeg fik fat i dig så tidligt.
Du smutter fra mig. Du er svær at fange.
- Undskyld? - Du har en mærkelig døgnrytme.
- Er der sket noget? - Jeg vil ikke trænge mig på.
Da din mor døde, ville jeg ikke forstyrre. Må hun hvile i fred.
- Men det er noget tid siden nu. - Jeg ved ikke, hvad du taler om.
Støjen, min ven. Skrigene.
Der bor andre familier i huset. Vi bliver nødt til at ringe til politiet
hvis det, der skete i går, gentager sig. Det var meget voldsomt.
Det forstår jeg ikke. Jeg var ikke hjemme i går aftes.
Det er for dit eget bedste. Du kan ikke blive ved sådan her.
- Tag den. - Hvad?
- Svar. - Nej, det kan vente.
Sæt nu det er noget alvorligt? Tag den, jeg kan vente.
- Hallo! Hvad er der? - Du var væk, da jeg kom hjem.
- Ja, jeg er taget hjem. - Nej, Elena...
Jeg har skiftet lås. Han kommer ikke tilbage.
Det her er mit hjem. Du skred, så du har ikke noget at skulle have sagt.
Stedet er farligt, Ele. Du kan ikke bo der.
Men jeg vil ikke sælge det til en anden. Det handler ikke om penge.
Kan vi tale sammen senere? Jeg har en nabo på besøg.
Frue?
Frue?
Er alt i orden?
Ja.
Der er trangt hernede.
- Havde mor ikke nogle ting her? - Kufferten der.
Den gamle lod mig bære den alene. Jeg var ved at brække ryggen.
Jeg klarer mig.
Hvis du vil have noget herned, kan vi lave plads til det.
- Hej, Ana! - Er alt okay? Er der sket noget?
Alt er godt. Jeg ringer, fordi jeg fandt mors kuffert nede i lagerrummet.
- Ved du, hvad der er i den? - Du var meget lille dengang.
- Hvad? - Skal vi tale om det i telefonen?
- Ja, Ana. - Du skal ikke mindes om det her.
Du skal bare vide, at intet af det, der skete, var din skyld.
- Kan du ikke sige det? - Det var fars kuffert.
Han låste dig inde i den, når du var fræk. Du kradsede indefra...
...til du kom til skade.
- Hejsa. - Hej.
- Jeg var lige ved at gå. - Undskyld.
Jeg ved ikke, om jeg kan tilgive dig. Du må tage dig sammen.
- Hvis det plager dig, kan jeg gå. - Nej.
- Hvad fik dig til at ringe? - Jeg ville væk hjemmefra.
Er der sket noget?
Lad mig se... Min eks brød ind hos mig.
Der bor en skør kvinde under mig.
Jeg fandt en kuffert, som mine forældre låste mig inde i, da jeg var lille.
- Ja, føj. - Vil du tale om det?
Jeg ved det ikke. Det bedste er, at jeg har endelig har kunnet sove.
Hvad med dine drømme?
- Lad os tale om noget andet. - Okay.
Hvad vil du tale om?
Jeg vil drikke mig fuld og kysse.
Eller kysse først og så drikke os fulde.
Du er blevet meget ligefrem.
- Er det forkert? - Slet ikke.
- Er det første gang, siden din eks... - Det skal du ikke spørge om.
Jeg vil bare føle mig speciel.
Hallo... Er alt okay?
- Hvad skete der? Er du svimmel? - Jeg har det ikke så godt.
Kan vi mødes en anden dag? Det var ikke en god dag i dag...
- Skal jeg følge dig hjem? - Nej, jeg klarer mig. Tak for øllen.
Sikker? Lad os tale sammen.
Ring, når du er kommet hjem.
Hej, Carla. Undskyld, at jeg ringer så sent. Det er Leni.
Tror du, din ven tager imod mig? Jeg har mistet hans nummer.
Jo hurtigere desto bedre. Tak.
Hej, Sofi. Jeg har lige nogle ærinder.
- Er alt i orden? Skal jeg komme? - Det går fint. Vi ses i aften.
- I aften? - Fest hos Cucu.
Ja, undskyld. Vi ses der.
Er det nødvendigt?
Hvis det generer dig, fjerner jeg det.
Det er for, at teamet skal kunne bedømme terapien.
Først vil jeg lære dig at kende. For at se, hvad jeg kan gøre for dig.
Så kan vi afgøre, hvem i teamet der skal hjælpe dig.
Hvordan lyder det?
- Så, Elena... - Leni.
Så, Leni...
Jeg ved, at det er svært, men det er vigtigt, at du anstrenger dig.
Først vil jeg spørge dig, hvad der fik dig til at søge hjælp.
Det syntes Carla.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg sover dårligt.
Når jeg sover, drømmer jeg.
- Hvad drømmer du? - Jeg har mareridt.
- Kan jeg få noget at sove på? - Jeg vil lære dig at kende bedre først.
Vil du fortælle, hvad mareridtene handler om?
Nej.
Holder de op, hvis jeg fortæller det?
Det her er meningsløst.
- Du fatter ikke, hvad det handler om. - Ingen vil forstå det.
Du kom ikke, for at jeg skulle forstå dig.
Det har ingen værdi for dig, om jeg forstår dig eller ej.
- Hvad laver jeg så her? - Du skal forstå dig selv.
Jeg vil ikke fortælle dig, hvad du skal gøre.
Jeg kan ikke tilbyde en løsning.
Men jeg vil lytte til dig.
Jeg hjælper dig med at finde de værktøjer, som gør, at du kan tackle tingene.
Hvordan påvirker drømmene dig?
Jeg ved, at de ikke er virkelige.
Jeg ved, at det handler om sorg, angst, ensomhed. Kald det, hvad du vil.
Jeg ved, at monstrene i mit hoved
er resultatet af alt, der er sket mig i livet.
Men drømmene skræmmer mig.
Jeg er bange for at sove.
Jeg er bange for at være alene i mit eget hjem.
Jeg vil ikke vænne mig til det.
Jeg vil ikke skulle skifte lås
lære selvforsvar
være på vagt i tilfælde af... at en dum idiot pludselig dukker op.
Jeg vil ikke dø.
Som om selve tanken om døden
kunne lave et hul i jorden og trække mig ned i det.
Jeg vil ikke leve på den måde.
Jeg vil ikke dø af frygt.
Hvornår begyndte du at indse det?
Jeg kan huske, at den første gang troede jeg, at jeg skulle dø.
Jeg begyndte at græde midt om natten.
Jeg kunne hverken læse eller skrive... Jeg vidste, at jeg skulle dø en dag.
Sorgen kan være et meget ensomt sted.
Hvad skal jeg gøre?
Det her skal du konfrontere.
Ting, som vi ikke kan konfrontere, eller ikke vil konfrontere
fortrænger vi til sidst. Det er en forsvarsmekanisme.
Vi gemmer ting, vi ikke kan håndtere.
Det er som monstrene i mareridtene...
...som vil op til overfladen.
Fortæl mig lidt om dine forældre.
Hvordan var din barndom? Hvordan havde du det derhjemme?
Jeg vil ikke tilgive dig.
Det er måske selvisk af mig, men jeg vil ikke.
Det eneste, du gav mig, er lidelse.
Men det stopper her.
- Har du nogen planer for i aften? - Jeg skal til fest...
...hos nogle venner, jeg ikke har set længe.
Jeg ville tage ud at spise, men det blev aflyst.
Hvorfor det?
Pigen skal til fest hos nogle venner, hun ikke har set længe.
Jeg skal ud herfra.
MISTET OPKALD JUAN 2 OPKALD
Mine planer...
- Hvad vil du se? - Hvad anbefaler du?
En skrækfilm.
Så bliver jeg jo bange.
Skal jeg holde dig for øjnene, når det bliver uhyggeligt?
Ja, gerne.
Hvor bor du?
Aráoz 3256. Del dit sted, så ses vi udenfor.
DEL DIT STED
Du havde ikke behøvet vente udenfor.
Der kan være ballademagere heromkring.
- Er her farligt? - Man ved aldrig.
Vil du med ind?
- Her er fint. - Ja, et rart sted.
Skal jeg tage din kappe?
Først den ene hånd... og så den anden.
- Den sidder fast. - Pas på hånden.
Nu er det mere bekvemt. Pas på trinnet.
Du er lidt påvirket. Forsigtig.
- Jeg har varmet op. - Lad os drikke videre.
Værsgo. Synes du om skrækfilm?
- Ja. - Ja?
Det er godt, at du er her, ellers havde jeg ikke turdet se den.
Du skal ikke være bange. Jeg passer på dig.
Jeg er lille, men stærk.
Jeg synes om stærke piger... Nogle, der kan slås.
Skal jeg tage dit glas?
Du må ikke blev for fuld.
- Nej, vent lidt. - Synes du ikke om det?
- Sæt farten ned, okay? - Ned?
Har du det godt?
Du vil vel ikke nægte mig et kys?
- Tag det roligt. - Det skal jeg nok.
Nej, stop nu. Tag det roligt.
- Jeg vil hjem. - Vent nu. Vil du hjem?
- Åbn døren for mig. Jeg går hjem. - Hvorfor det? Bliv nu her.
- Nej, nej, nej. - Stands. Du er for fuld til at køre.
Bliv hos mig.
- Slip mig! - Bliv her!
Slip mig!
- Skøre kælling! Det var for sjov. - For sjov?
Jeg myrder hende.
Svar nu!
Ana, hvor er du? For helvede!
Landevej 8, 113 km hjem.
Indleder ruten.
Placering
Jeg slår dig ihjel, kælling.
Kom nu!
Ingen kan høre dig herude, din lille luder.
Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.