Original subtitles

HIDDEN - DEN FØRSTEFØDTE

Min mor døde under fødslen.

Mig ville Adrian udbrænde, men jeg slap væk.

Han udbrændte fortsat sine børn for selv at kunne leve videre.

Hvad vil du gøre?

- Jeg finder ham. - Han er ikke hvem som helst.

Han er en skjult, der ikke findes.

Og dog går han iblandt os.

Han er gift med Ninni Eks datter og har foregivet at være et menneske.

- Indtil nu. - Vær forsigtig.

Det er bare det, jeg siger. Han er din far.

Dine styrker ... Dem har du fået af ham.

Én ting forstår jeg ikke.

Hvis jeg er hans vaccine, hvorfor vil han så have mig dræbt?

Jeg ved det ikke.

Eldh ... Hun har mødt ham.

Emma?

Emma ... Emma?

Emma.

Kom, vi skal gå nu.

Undskyld mig.

Hun er lige vågnet. Normalt blodtryk. God pupilreaktion.

Maria, kan du høre mig?

Du har ligget i koma. Vi skal tage lidt prøver.

Han er død ... Mit barn.

- Stesolid, 10 milligram. Hurtigt. - Adrian?

- Maria, kig på mig. - Hvor er Adrian?

- Det skal nok gå. - Adrian?

- Hvad skal du? - Ringe til manden.

Vent. Jeg fik klare instruktioner.

Politiet skal informeres først. De kontakter familien.

- Nummeret står i journalen. - Fint.

Nu får du en beroligende sprøjte. Bare slap af. Det hele skal nok gå.

Ring i forvejen næste gang. 0707-315881

Hun giver sig ikke.

- Var det nu nødvendigt? - Hvad?

- Abrahamsson. - Det får tiden vise.

Det vil tage årevis at køre en ny i stilling.

Vi har større problemer.

- Adrian Savin. - Han udbrændte sit eget barn.

Hellemyr var hans syndebuk, som jeg skulle finde for enhver pris.

Ja?

Ordren kom fra Rådet ... Adrian er ikke engang en del af Samfundet.

Vi vidste, hvor vi havde klanerne, men nu har tingene ændret sig.

- Hvad mener du? - Rådet er vist kompromitteret.

Udenforstående kræfter trækker i trådene.

- Ja, men nu ved du ... - Vi ved intet.

- Adrian er ene om ... - Hvem siger det?

Vi må afsted.

- Vær forsigtig. - Bare rolig.

Jeg kommer i morgen. Er du der stadig?

Du, der sker noget. Jeg giver lyd senere.

- Hallo? - Hun er vågnet.

- Viveca? - Jeg er på hospitalet.

Maria er lige vågnet.

Adrian?

- Jeg kommer. - Godt.

Afvent i 15 minutter. Der er opstået noget akut.

Politi! Stands! Læg hænderne på hovedet!

Stands! Stands, siger jeg!

Stands! Stands, sagde jeg!

- Hænderne op. - Bang, bang.

Du var hos Abrahamsson. Hun var blevet forgiftet.

Selma Demir. Født i Sverige af tyrkiske forældre.

De flygtede under militærkuppet i 1980.

Højeste snit i gymnasiet.

Begyndte på jurastudiet og gjorde det fremragende.

Droppede ud for at blive politibetjent.

Du var klassens bedste. Fire år som gadebetjent.

Nu har du været hos kriminalpolitiet i to måneder.

Og allerede er du i centrum for årtiets særeste mordsag.

Ikke dårligt. Slet ikke dårligt.

Hvad lavede du hos Abrahamsson?

Trist at høre, at hun er blevet ... syg.

- Hvem er du? - En, der tror på retfærdighed.

Jeg vil hjælpe dig med af finde den, der myrdede spædbarnet -

- og dine kolleger.

Hvad ved du?

Klokken er mange. Jeg har en del at se til.

Vil du vide, hvem morderen er -

- så kom hen på mit kontor i morgen. Du ved, hvor det er.

- En, der tror på retfærdighed? - Netop som dig.

- Hvad er der sket med dig? - Det er ikke noget.

Hun vågnede for en halv time siden og spurgte efter dig.

Tak.

- Emma. - Hvad?

Hun hed Emma.

Hun var mit et og alt.

Vi legede den dag. Hun hjalp mig med at pudse vinduer.

Så ringede telefonen ... Jeg var væk i fem minutter.

Så var hun væk.

Det var min skyld.

Du må give slip.

- Men hvordan? - Du må tilgive dig selv.

- Men hvordan kan jeg det? - Beslut dig for at leve.

Lev for din skyld og for hendes.

Ellers er I begge døde.

Smut så. Hun har brug for dig ... Jeg klarer mig.

- Elskede. - Adrian.

Må vi være lidt alene?

Han er død ... Han er død.

- Adrian, han var ... - Rolig, skat. Jeg er her.

Jeg er her.

Øjnene ... Hans øjne.

De var helt ... De var hvide.

Adrian, hvad er der dog sket?

- Jeg anede ikke, du var så stærk. - Hvad?

Hvad?

Det var ikke meningen, at du skulle vågne.

Adrian?

Hej, jeg søger ... Har I behandlet en kvinde med en kranielæsion?

- Er du pårørende? - Ja.

Hvad hedder hun? Jeg skal også bede om legitimation.

- Bare sig, hvor hun er. - Jonas?

- Hvordan har du det? - Fint.

- Du må hjælpe mig. - Hvad med Wennerbom?

Han kørte dig herhen.

Jeg ved, hvem der vil dræbe mig, hvem der dræbte barnet.

Det er min far, og jeg ved, hvem han er.

- Adrian? - Han er en skjult som os.

- Han er menneske. - Han kæmpede i krigen.

Wennerbom, Kron og Borg udpegede ham.

Han har en dødelig sygdom.

Den kan kun holdes nede med adrenalin fra hans egne børn.

- Han er her. Kom. - Hvad? Her?

Hvad skal I?

Han var her lige. Jeg ringede til ham.

- Har du set hendes mand? - Nej.

Eldh, her.

Her. Kom.

Han kan ikke være nået langt. Han er her et sted.

- Ring til ham. - Hvad?

Ring til ham igen. Bare gør det.

Giv mig mobilen.

Der. Han er der.

- Vent! - Vi har ikke tid!

Hvad er der?

Stille.

Der. Kom.

- Adrian. - Du giver aldrig op.

Det er næsten beundringsværdigt.

- Du dræbte dit barn, dit eget barn. - Så er vi to.

Den fortabte søn.

Hvorfor? Hvorfor vil du dræbe mig?

Spørg hellere, hvem der har gemt dig i alle de år.

- Du vil gøre det igen. - Det her vedkommer ikke dig.

- Du vil dræbe endnu et barn. - Gå med dig.

Hvor mange børn har du dræbt?

Du aner ikke, hvad du har med at gøre. Red dit eget liv.

Du må udbrænde dine egne børn for at holde sygdommen i skak.

- Men mig er du bange for. - Næppe.

Fordi jeg ikke er et barn længere?

Min adrenalin er for stærk. Jeg er ikke en vaccine, men en gift.

- Dræbte du også min mor? - Jeg dræber kun for at leve.

- Som dig. - Vi er ikke ens.

Du har samme sygdom!

Dø eller dræb. Og har du gjort det én gang, må du fortsætte.

- Ellers ... - Hvad?

Ellers døde de forgæves.

Jonas ... Gør det dog. Dræb mig.

Jonas! Jonas!

- Du vil altid være min søn. - Jonas!

Jeg har aldrig været din søn.

Barnet ... Giv os barnet.

- Aldrig! - Tag barnet.

Slip hende!

- Hold ham. - Stands!

Du er fanget. Du har ikke en chance.

- Vent. - Stands. Ellers hopper jeg.

Eldh, lad være.

- Tag hende. - Nej!

Eldh!

Emma.

Tilbuddet gælder stadig.

Kom og arbejd for os, for mig.

Du behøver ikke frygte politiet.

Du er ikke længere mistænkt.

- Du er en fri mand nu. - Tak.

Du fik lavet noget værre rod. Det tog sin tid at rydde op.

Jeg sagde tak, og jeg mener det.

Hvad afholder dig fra det? Frygter du Adrian?

Samfundet er ikke perfekt. Hvilket samfund er?

Men vi tager os af vore egne. Høj og lav.

Hver har sin plads og sin betydning.

- Alle får det, de har brug for. - Hvis de adlyder Rådet.

Vi er alle skjulte, og Samfundet er vores skjold.

Vi kan beskytte dig.

- Tror du selv på det? - Det er jeg nødt til.

Hvad er alternativet?

Ninni Ek kan håndteres. Tro mig.

De var fem. Adrian og fire andre.

Vi må finde dem.

Jonas, du er en af os nu. Før eller siden må du vælge en vej.

Før eller siden får du brug for os og kyndelmisse.

Din krop får brug for det, om du vil det eller ej.

- Før eller siden. - Ja ... Men ikke i dag.

- Er du på benene igen? - Kyndelmisse gør det nødvendigt.

- Hvordan har du det? - Ikke skidt af en 70-årig at være.

Går du med ind?

- Det kan vel ikke skade. - En kernereaktor fra 50'erne?

- Hvad vil du gøre? - Jeg ved det ikke.

Jeg lod ham slippe ... Jeg havde ham.

Jeg kunne ikke.

Fordi du er den, du er, Jonas. Du er ikke din far.

Det, du har oplevet ...

Jeg har noget til dig.

- Hvad er det? - Jeg ved det ikke.

- Hvem er det fra? - Mange har haft det.

Men det er til dig.

- Dørene er slået op. - Tak.

Du traf det helt rigtige valg.

- At lade alle komme til kyndelmisse. - Indtil videre.

Hvad fik dig på andre tanker?

Erlings.

Sander.

Bengtsson.

Odenholm.

Hvad laver fru Ek? Opretter hun sit eget register?

- Det ser sådan ud. - Sjöberg.

Du fandt det.

Signe.

Lille barn ... Sikke stor du er blevet.

Hvor længe har du kendt mig?

Hele dit liv. Din mor døde jo under fødslen.

Så jeg byttede dig ud med et dødfødt barn, inden din far kom.

Hvorfor?

For at redde dit liv. Din mor bad mig gøre det.

Hun vidste vel, hvad din far havde i sinde.

Det er kaffe.

Så du gav mig til Kron, så han kunne eksperimentere.

Så han kunne operere dig.

Kron vidste ikke, hvem du var.

Jeg sagde, at du var min. Du skulle leve et normalt liv -

- i den normale verden og ikke være skjult.

- Ikke være den, jeg egentlig er. - Du skulle aldrig være vågnet.

- Men det gjorde jeg. - Og hvem er du nu?

Adrian vil aldrig opgive sin jagt på dig.

Du overlever ikke alene.

- Bliv hos os. - Dig og udmarkingerne?

- Hos os er du i sikkerhed. - Det siger alle.

Set det som et stående tilbud, hvis det skulle knibe.

- Kan jeg så finde dig her? - Nej ... Jeg finder dig.

Tak ... for kaffen.

Første skridt er taget.

Jeg mener, tiden er inde til næste fase.

For eller imod?

Tekster: Natascha Tøsse www.sdimedia.com