All language subtitles for William.Tell.2024.1080p.BluRay.x264-OVERTURE.da

"Hvis vi tvinges til at kæmpe, så lad
vores blod udgydes for vores egen skyld."

"Thi frihed er mere letkøbt end trældom."
Friedrich Schiller, "Wilhelm Tell"

For tre dage siden var min
sjæl fri for tanker om mord.

SCHWEIZ, 1307

DER HERSKER KAOS I EUROPA
KRIG ER NÆRT FORESTÅENDE

Vi drages mod krig,
som møl drages af lyset.

Vores fremtidige
gerninger står skrevet i blod.

Jeg havde gjort mit regnskab med Gud op -

- og søgt et fredeligt liv.
Min armbrøst var hængt op.

Men alle veje fører
til vores eget endeligt.

Vi strider fremad uden at blande
os i andres anliggender -

- men tvinges siden til forandring.

Sandet er løbet igennem glasset.

Jeg har dræbt igen.
Nu er gengældelse mit formål.

Hævn er mit hverv.

TRE DAGE FØR

- Godmorgen, far.
- Klar til jagten?

- Ja. Må jeg prøve din nye armbrøst?
- Ja.

Her. Kom her.

Skynd jer!

- Se der. Østrigere.
- Det er Wolfshot.

Jag har ikke nok til hans skatter.
Fortsæt. Jeg kommer tilbage.

- Hvor er din mand?
- Han er i marken.

Den er lidt for let. Det er ikke nok.

Nå? Der er regn på vej,
og vi må søge ly et sted.

Sørg for mad til mine mænd,
og gør et bad klar til mig.

Én dødbringende pil, min søn.
Vi er jægere, ikke vildmænd.

Det er kun ved at fejle, at vi lærer.

Det trækker op til uvejr.

Vi går ned og søger ly i landsbyen.

Han er her i nærheden. Baumgarten!

Led overalt.

Det blæser for kraftigt.
Tag bådene ind. Skynd jer.

Lidt mere.

- Tak, min ven. Er du på vej hjem?
- Ja.

- Er alt sikret?
- Ja.

- Farvel.
- Held og lykke.

Bring fangsten ind.

Hjælp! Hjælp, de er efter mig.
Jeg skal bruge en båd!

- Hvem i alverden er du?
- Jeg skal bruge den. Hjælp mig med den.

- Ingen kan trodse uvejret.
- Jeg har intet valg.

- Du dør derude.
- Jeg dør, hvis de finder mig.

- Hvem jager dig?
- Wolfshots ryttere.

- Hvem er du?
- Baumgarten. Jeg er bonde.

- Du bløder.
- Jeg dræbte ham.

- Hvem?
- Wolfshot. Skatteopkræveren.

- Du er jo gal.
- Han skændede og myrdede min kone!

Så jeg velsignede ham med blod.

Nu jager soldaterne mig.

Hjælp mig. Jeg beder jer.

- Hjælp mig for guds skyld over.
- Nej. Så kommer østrigerne efter mig.

- Jeg har et barn.
- Jeg har også kone og barn.

Ingen kan både styre og ro i uvejret.
Sæt din lid til Gud og hjælp ham.

- Du kan selv styre. Tag båden.
- Mit liv er i dine hænder.

Far, vinden er for stærk.

Jeg beder dig.

De nærmer sig. Finder de
ham her, dræber de os alle.

Brænd det hele ned, Tell!

- Jeg hjælper ham over.
- Tak. Tak.

Løb hjem til din mor, og bring
heste til vandfaldet i Ingenbohl.

- Sig til hende, jeg elsker hende.
- Du kan stole på mig. Held og lykke.

- Hvor er han?
- Hvem?

Vi har allerede betalt vores
skat til statholderen.

Brænd landsbyen ned.

ØSTRIG HABSBURG SLOT

- I hvilken kanton blev han dræbt?
- I Unterwalden, Deres Højhed.

- Sikke et skødesløst tab.
- Det var skatteopkræverens fejl.

Han inddrev skatter foros.
Ingen skulle have rørt ham.

Tag Deres skæbne i Deres
egne hænder, Gessler.

- Vi bør træde varsomt.
- Varsomt?

Vi har brug for indtægter.
Vis dem ingen nåde.

Deres Højhed, udpint
jord bærer ingen frugt.

Pågrib morderen.
Giv schweizerne en lærestreg.

Mordet på Wolfshot er en forbrydelse ...
men også en gunstig lejlighed.

Nu kan vi forsvare os ved brug af magt
og under dække af retfærdighed.

Der er ingen retfærdighed i krig.
Det er der, vejen ender.

Ønsker vi krig? Schweiz
er omgivet af bjerge.

Naturen udgør deres forsvarsværk.
Et angreb udefra vil være svært.

Vi er nødt til at tage kontrollen -

- og undertvinge schweizerne ... indefra.

Hvad skal jeg stille op med dig?
Og så midt i et uvejr. Er du vanvittig?

Er det ham?

Det er et under, at I slap bort.
Skænkede du ikke kone og barn en tanke?

Jo. Derfor reddede jeg
en far for hans børns skyld.

Han trodsede søens vrede.
Det er jeg ham taknemmelig for.

Han rækker en hjælpende hånd ud til alle.
Men hvem vil stå os bi i vores nød?

Må Gud give, at vi aldrig
behøver hjælp. I har mig.

Giv ham hesten, så vi kan tage hjem.

- Nå?
- Jeg må hjælpe ham i sikkerhed.

En helt såvel som en tåbe.

Du har brudt vores fred.
Må Gud tilgive dig.

Jeg er hjemme igen tids
nok til at fodre gederne.

Af sted med dig.

Jag har en ven her i nærheden,
en adelsmand.

Vi kæmpede sammen i Det Hellige Land.
Han vil skjule dig.

Frøken Bertha.

Gessler?

Kongens mod og stolthed går igen i Dem.
Hans niece må gøre ham stolt.

Det rygtes, at kongen bliver rigere i
Schweiz, men mister folkets opbakning.

Ingen fremskridt uden modgang.
Godt og ondt går hånd i hånd.

Unødvendige blodsudgydelser
er ikke en triumf.

- Og glem ikke mit schweiziske blod.
- Vores landes skæbner er flettet sammen.

- Det håber jeg også, vores er.
- Farvel, min herre.

Han gør mig rasende.

Kongen er opsat på, at De bliver viet.
Det vil være klogt af Dem at lytte.

Tro ikke, at han elsker mig.
Han har brug for mig.

Kusine, kongen ønsker at tale med Dem.

Jeg ser min bror i Dem. De har hans
egenrådighed. De bør omgås Gessler.

- Jag, tal, lær. Så opstår tiltrækningen.
- Nej, Deres Højhed.

De er habsburger og
skal giftes med en østriger.

- Min mor var schweizer.
- Og Deres far østriger.

Det er en skam, De er en kvinde.
De kunne være nyttig i kamp.

- Men De kan være til nytte i ægteskab.
- Deres Højhed.

SCHWEIZ ATTINGHAUSEN SLOT

Rudenz ...

... med bælte og fjer.

Sikke du er stadset ud.

- Er du på vej til østrigerne, min dreng?
- Hvad vil du, onkel?

Deltag i vores gamle tradition,
før du drager af sted.

Kom, følg mig.

Engang var jeg med dem
på marken og i skoven.

Jeg førte selv tilsyn med deres arbejde.

Og de fulgte min fane i kamp.

Nu er jeg ikke andet end en forvalter.

Jeg bevæger mig i
mindre og mindre cirkler -

- indtil jeg når den mindste
og sidste af dem.

Hvor alt liv ender.

Jag er blot en skygge af mig selv.

Og snart er der kun mit navn tilbage.

Kom!

Kom, Rudenz.

Godt. I kender vores motto:
"Et bæger, et hjerte."

Et bæger, et hjerte!

Rudenz.

- Jeg må af sted.
- Vent!

Lad os være alene.

Hvorfor ringeagter du dit eget folk sådan?

Du ved, de lider under Østrigs flag.
Hvorfor så nægte bægeret?

Ved du, hvad østrigerne kalder os?
"Bondeadlen."

Kun ved at underkaste os får
vi en del af rigdommene.

Nej. Luk ikke øjnene for,
hvad vores folk har brug for.

Folket må sikre sig den
østrigske konges gunst.

Det er hans verden, onkel. Det er
hans markeder, domstole og landeveje.

Vi kan ikke stå imod hans tiltagende magt.

Hvor har du de ord fra?

Jeg har ingen sønner, Rudenz.
En dag skal alt dette blive dit.

Hvad gør det så mig til,
høvding for en flok hyrder?

Skal jeg mægle i tvister
mellem bønder i Schwyz -

- og fårehyrder i Unterwalden?

- Fristeren har forgiftet dit sind.
- Slet ikke. Forstår du det ikke?

Her er jeg intet værd, men som østrigernes
allierede kan jeg blive til noget.

Skatteopkræveren var et udyr og
fortjente at dø. Afvis deres skat.

Hav tålmodighed, kære Gertrud.
Østrigernes besættelse varer ikke ved.

Forandringen kommer som altid.

Den ubesindige hersker
har det korteste vælde.

- Østrig vil aldrig give slip på os igen.
- Måske. Men kom og drik med mig.

- Jeg skal fordre hestene.
- Hestene kan vente. Jeg kan ikke.

Tak for måltidet.

I er i sikkerhed her.
Vi hjælper jer over grænsen ved daggry.

Kan jeg så aldrig se mine børn igen?

- Det er bedre end at blive hængt.
- Du kæmpede tappert for din kone.

Nu må vi kæmpe for vores land.

Gertrud.

De er loyale. Vi kan tale frit her.

- Dine ord kender ingen frygt.
- Jeg er bekendt med krigens pris.

Vores soldater er lige så
behændige med våben som deres.

Du vækker farlige tanker fra en tid,
min ven og jeg har lagt bag os.

- Har vi noget valg?
- Min elskede.

Dette hus, du holder så meget af ...
Min slægts hjem, som nu også er dit -

- ville blive brændt ned i
sådan en hensynsløs krig.

Jeg kaster selv den første fakkel,
hvis det kan sætte os fri.

Lad os sætte vores lid til Gud.

Vi har hørt mange mænd
sige således ... og siden dø.

Nægter du at kæmpe mere?

En dag lige uden for Jerusalem,
i det mest fjendtlige af alle lande -

- var jeg pludselig alene og desperat.

Min hest var stærk og
hurtigere end tyrkernes.

Jeg måtte flygte gennem en skov
og vækkede der et bo fuld af bier.

Bierne omringede mig
og landede på min hest.

De stak dyret så voldsomt,
at det smed mig af dets ryg ...

... vred sig smerte og
døde for øjnene af mig.

Jeg blev siddende en stund og
var fuldstændig ubevægelig.

Og da begyndte bierne at dø.

Den ene efter den anden.

Ja, Gertrud, man kan godt
opildne folket til kamp.

Men pas på, hvad du beder dem om.

De vil godt stikke for dig.
Men de dør også af det.

Vent.

Vi får gæster. Gessler.

Hvad skal jeg gøre?

- Gem ham.
- Hvorhenne?

- For øjnene af ham. Lige der.
- Giv mig dit forklæde.

Tallerkenen. Fjern tallerkenen.

Fri som bjergluften ...
Hvad er jeres ærinde her?

Vi søger manden, der myrdede min foged.

- Er en fremmed kommet forbi her?
- Nej. Kom ind.

Gud være lovet. Hvilken ære.

Gennemsøg huset.

- Ørnen af alle våben. Er det din?
- Ja.

- Tillader du?
- Naturligvis.

Godt håndværk.

De fleste kan håndtere sådan et våben,
men kun de færreste mestrer det.

- Dit navn?
- William Tell.

Nuvel, Tell.

Jeg jager mit bytte akkurat som ørnen.

En fugl på himlen eller et dyr på flugt.
Det gør ingen forskel for mig, for nu ...

... jager jeg en morder.

Med største ærbødighed har vores konge ...
mærket sorgens vægt.

Han sørger ikke sin foged død,
men spørger snarere hvorfor?

"Elsker de mig ikke?
Er det mit troskab, de skyer?"

"Eller de rigdomme, jeg skænker?"
Jeg maner til ro.

"Det er blot uvidenhedens blod,
der rinder i overflod."

"Der er kun ét råddent æble,
og det skal vi rense ud."

- Så nu er jeg taget på jagt.
- Min herre.

Min herre. Huset er gennemsøgt.

Så huset er gennemsøgt?

Mine kære schweizere.

Læg ikke jeres liv i grus
for en mand, I ikke kender.

Hvis der er noget, I vil fortælle mig,
så fortæl mig det nu.

Min herre, vi kan alle tydeligt se,
hvor misfornøjet De er.

Men De spilder tiden her.

Manden, De søger, gemmer sig ikke her.

De fylder vores hjerter med sorg.

Der er intet råddent i dette hus.
Her er kun kærlighed.

Kom og gør os selskab.

Kongens ære, mine venner.

Efter alt det, vi har oplevet,
og de rædsler, vi har set -

- skal jeg så miste alt, jeg
ejer, til mænd som ham?

Det er løgn. De blev ikke sendt
hertil for at krybe for dem ...

Deres løgne betyder ingenting.
Bliv her, og find ud af, hvem Tell er.

- Lad mig tage ham nu.
- Følg ham, og lad ham føle sig sikker.

Jeg vil utrætteligt plage
disse ... mennesker -

- indtil de skælver af frygt foran mig.

Nu kan det være nok. Vi må samle allierede.

Der er få af dem.
Folk frygter repressalier.

Rid til Altdorf, og tal med præsten Fürst.
Mange er på vores side.

Fürst kan forene kantonerne.
Han er en skarpsindig mand.

Tell, tag med ham.
Han nærer mistro til fremmede.

Du kræver for meget af mig.

Byen er fuld af spioner.
Vi har brug for dig, Tell.

Jeg fører dig til ham.

Men Fürst vil anspore dig.

Siden vil du begynde at lægge
planer, og så, min ven ...

Så er der ingen vej tilbage.

Deres Højhed, tillader De en introduktion?

Rudenz af Attinghausen.

Unge herre, det kræver
mod at stå her foran os -

- og knytte navnet
Attinghausen til Habsburgs hof.

Du burde ikke være her, din tåbe.

Vi kan kun være sammen,
hvis jeg sværger troskab.

De og Deres onkel er
åbenbart uenige i denne sag.

Han lærte mig at skelne mellem ret og uret.

- Han har blot misforstået min hensigt.
- Stoler De på os?

Det er mest fordelagtigt, at begge
slægter arbejder mod samme mål.

Jeg er forelsket i den mand, du er i dag.

- Ikke den mand, du tror, du bør blive.
- Jeg har intet at tilbyde dig.

Jeg har endnu ikke bevist mit
værd over for hoffets riddere.

Hvad har du at bevise?
Sælg ikke dig selv til Østrig.

- Bær stolt din frihed.
- Skal jeg da miste dig?

Krig gavner ingen. Den, der spilder
andres blod, giver køb på sit eget.

Agerer De med os eller for os?

For jer.

Begå nu ikke en uoprettelig fejl.
Deres indiskretion er ingenlunde skjult.

- Deres Højhed?
- Se bort fra, at De er trolovet.

Jo mere ærbødighed den schweiziske
"adel" viser os, des bedre.

Så indtil videre skal De føje ham.

Slip mig.

Dræb dem, dræb dem!

Bliv her, far.

- Det er min tyr.
- Hold dig væk.

Vi må flygte, far.

Flygt, mens du stadig kan.
De er ligeglade med mig. Løb, min søn.

Ned. Duk dig, duk dig.

Hvem har gjort det? Sig frem, gamling.

- Jeg slår dem ihjel.
- Vent.

Hvem gjorde det?

- Hjælp ham.
- Hvem dræbte mine mænd?

Gør en ende på smerten.

Dræb ham.

- Før ham over til hestene.
- Nej.

Før ham væk.

- De slår dig ihjel.
- Før ham væk.

Nu begynder det.

Der! Af sted.

Dræb dem!

Dræb dem.

Jeg ved, hvad der tynger dig, men hør her.

Jeg hængte mit sværd op i håbet om,
at det ville være for evigt.

Men det her handler om vores
familier og vores frihed.

Jeg brød min ed derovre,
og nu er jeg plettet af blod.

- Det piner mig.
- Det var derovre.

Din kampgejst er vækket nu,
men ild avler blot mere ild -

- og denne ild kan ødelægge os alle.
Er du klar til det?

Vi skal væk herfra.

ALTDORF I DET BESATTE SCHWEIZ

- Har de kontrol over byen?
- Det lader det til.

Følg arbejderne forbi vagterne. Nu.

Manden der arbejdede på mit hus.
En dygtig håndværker.

- Jeg forventede ikke at se Dem her.
- Hvordan har De det?

- Jeg er fange i mit eget land.
- Hvorfor forbereder byen sig på krig?

Jeg ved det ikke. Mange er flygtet,
men der er liv i byen endnu.

Vil de holde os inde eller ude?

De frygter et oprør. I skulle se
den fangekælder, de har bygget.

Schweizere! Tilbage til
arbejdet på ringmuren.

Jeg skal tilbage til arbejdet. God aften.

- Det her er ikke vores by længere.
- Nej. Find Fürst.

- Hvor mange døde?
- En halv snes.

- Og hvor er ligene af schweizere?
- Der er kun den gamle.

Først skatteopkræveren og nu det her.
De hverken frygter eller respekterer os.

Indtil vi finder de ansvarlige, må andre
betale prisen. Jeg vil have dem anholdt!

- Tell er involveret i det her.
- Giv mig frie hænder.

- Til hvad?
- At tvinge dem i knæ, offentligt.

Ja. Jag en torn i deres sjæl
og lad dem falde fra hinanden.

- Ja, min herre.
- Ja.

I mellemtiden har jeg flere
landlige gøremål at tage mig af.

Kongen ønsker, at jeg
lærer hans niece at jage.

- Hvor sender du Guds rigdom hen?
- I sikkerhed. Det er farlige tider.

- Vær hilset, Fürst.
- Velkommen.

- Hvad søger du her i Altdorf?
- De gamle tider, det gamle Schweiz.

Lad os håbe, du har bragt dem med dig.
Nyheden om Baumgarten vækker opstandelse.

- Er han i sikkerhed?
- Han er her i Altdorf.

Sammen med min våbenbroder Stauffacher
og en anden mand på flugt. De søger råd.

Søger mænd fra Schwyz
og Unterwalden Guds råd?

Nej, ikke Guds råd,
men dine oprørske tanker.

Hvad har gjort dig så skræmt?

Vi burde forhindre
denne krig, ikke starte den.

Hvorfor så komme med oprørsvillige mænd?

Østrigs trone vakler.

Det er et pompøst hof uden ret og
ridderlighed, styret af brutal vold.

Vi kan godt besejre dem.
Men ikke hvis vi er splittede.

Mange taler om det, men ingen handler.

Her er dog en flok mænd,
som er klar til at handle.

- Mere end klar.
- Så er tiden inde.

Foren kantonerne og
schweizerne til en fælles kamp.

Stauffacher, du skal vække
vores ledere fra deres dvale.

Jeg samler vores venner her i Altdorf.

Jeg har flere våbenbrødre i Unterwalden.

Baronen af Attinghausen er af samme
overbevisning. Han kan være vigtig.

- Hans nevø Rudenz har underkastet sig.
- Men ikke Attinghausen.

Han tilhører den gamle garde og
kan tiltrække tusinder til sagen.

Hvad med dig, Tell?

Hver mand skal bestride den post,
der er hans styrke værdig.

Jeg er blot en ydmyg jæger.

Ikke ifølge en halv snes døde østrigere.

Fremad march!

Giv agt i kongens navn!

Gode borgere i Altdorf, det er
statholder Gesslers vilje -

- at I skal ære denne hjelm,
som var den selveste kongen.

Giv agt! Alle, der går forbi den -

- skal vise ærbødighed og knæle.

Knæle for en hjelm? Det er det rene vanvid.

Således ved kongen, hvem der er
hans sande og loyale undersåtter.

I bør ikke blive set sammen her.

Gesslers mand.

Tal med jeres brødre.
Vi mødes i morgen aften.

Ved søen Rütlis venstre
bred er der en skjult grotte.

Hvis vi ønsker fred, skal vi
være forberedt på krig.

-Ja.
- Ja.

Den flod, der styrer skæbnen,
fører nogle gange til sejr.

Men jeg ved ikke, hvor
denne strøm fører os hen.

Kan vi svømme i den, eller vil vi drukne?

Far!

- Er bonden i sikkerhed?
- Indtil videre.

Min tåbe er tilbage.

- Gederne skal fodres.
- Jeg er også glad for at se dig.

Kom her.

Kom så.

Du er her, men det er dine tanker ikke.

Vi er ikke i sikkerhed,
om du så kæmper eller ej.

Vold er vederstyggeligt, min elskede.
Selv når den er berettiget.

Jeg ved, hvilke ar en indtrængende
fjende kan efterlade.

Det bliver farligt for
vores søn uanset hvad.

Hvad vil du foreslå?

Jeg svinger et sværd lige så vel
som mænd. Lad os drage ud sammen.

Jeg har mange morderiske tanker,
der plager min sjæl.

Jeg har gjort mere end rigeligt.

Se på mig. Vores kærlighed
er udsprunget af mord.

I en meget anderledes tid.

Vil du gerne genleve den?

Det, du gjorde, var ædelt og berettiget.
Det ville det her også være.

Men vi ville gøre det sammen.

Din skønhed overvandt mig ...

... i det øjeblik, jeg så dig.

Livet med dig er den eneste glæde, jeg har.
Uden den har jeg ingenting.

Min tro på dig er ukrænkelig.

Den er din for evigt.

Et kys for Deres helse.

- Spildte kræfter for egen fornøjelse.
- Ikke for Deres?

Skulle det vinde mit hjerte at
slås i mudderet som hunde?

Jeg har også andre metoder.

Vi skulle jage, men
vildsvinene må være flygtet.

- Hvad gør vi så?
- Der er andre byttedyr.

- De virker oprørt.
- Ja, jeg vil gerne hjem.

Jeg kan få Dem på andre tanker.

Der er en grund til, at kongen
anbefaler et ægteskab.

Vi bør tage imod hans velsignelse.

Brutal vold er ikke lig med storhed.
Således vinder De aldrig mit hjerte.

Ej heller schweizernes hjerter,
hvis De styrer dem med hård hånd.

Deres følelser slører Deres dømmekraft.

Det er sødt ...

- Min herre.
- Et øjeblik.

Mit blod er i kog. Jeg vil ligge med hende.

- Er det klaret?
- Ja, midt på torvet.

- Hvad planlægger de?
- Svært at sige.

- Men det kan jeg presse ud af Fürst.
- Præsten?

Hun burde være død for længst, men tortur
fører til upålidelige tilståelser.

Tell er involveret.
Han pralede om sit venskab med Fürst.

Og de smedede deres rænker helt åbent.

Ja.

Gessler hånd besudlede dig.
I er på bedre fod, end jeg troede.

- Jeg har ikke selv valgt den parasit.
- Du lod gladeligt kongen vælge for dig.

Hans erobringslyst truer
min frihed såvel som din.

- Din kærlighed redder mig ikke.
- Hvad da?

Kæmp for dit land.

Det handler ikke om mig eller os,
men om vores lands sjæl.

Du og mit lands lykke betyder alt for mig.

- Du er fanget i et sammenfiltret net.
- Går jeg imod kongen, mister jeg dig.

Kongen beder mig vildlede dig.
Han vil knytte dig tættere til hoffet.

De følelser, han beder mig foregive,
nærer jeg allerede for dig.

Den kærlighed, jeg foregiver,
er til en mand, jeg afskyr.

Kongen leger med mig.

Han holder mig for nar.

- Og du ... Leger du også med mig?
- Det er ikke en leg.

Det er kærlighed.

Påtag dig den rolle, du blev født til.

Og stil dig ved dit folks side.

Brænd det, Tell! Brænd det ned.

Løb, løb.

Tell, denne vej.

Nej!

Han overlever.

Værsgo.

Nej, rolig, rolig.

- Bliv her.
- Vi skal af sted.

Dræb dem alle.

Dræb dem, dræb dem!

Lad dem være.

- Brænd dem, brænd dem alle.
- Drengen.

Nej!

Hold den.

Vi skal væk herfra. Nu. Kom nu.

I har fået jeres ordrer.
Pågrib alle, der går forbi uden at knæle.

- Kan det passe, at det er Walter?
- Fürst.

- Du er vokset. Alt vel?
- Ja.

Jeg skal tale med dine forældre.

Her har du en mønt.
Se så at komme af sted, unge mand.

- Salam aleikum.
- Vær hilset, Suna.

- Er de andre tilbage?
- De er i kapellet.

- Vi har meget at tale om.
- Ikke her.

- Skal vi gøre dem selskab?
- Ja.

Kom her, børn.

- Hold øje med drengen.
- Skal vi arrestere barnet?

Hans far.

Jeg skal nok.

- Kom, så går vi, Walter.
- Hvorfor er der en hjelm på pælen?

Det vedrører ikke os. Kom nu.

Holdt i kongens navn.

Du forbrød dig mod påbuddet.
Du skal knæle for hjelmen.

- Knæle?
- Begge to. Ellers arresterer vi jer.

Hent mændene, der venter i kapellet.

- Tag det roligt.
- Knæl, eller du ryger i fængsel.

- Fængsel?
- Nej, nej. Bliv her.

Tru mig, om du vil, men du
skal ikke skræmme mit barn.

Han bad dig knæle.

Hører du, schweizer? Knæl!

Min herre, jeg beder Dem ...

Lad mig hente min søn.
Han er blot en dreng.

Den mand er en af kongens fjender.
Du er en forræder.

William.

- Nej, Tell!
- Forræder?

Stop. Det er William Tell,
en god mand og retskaffen borger.

Slip mig, Tell, eller vi dræber
både dig og din familie.

- Smid ham i fængsel.
- Nej.

Hold jer væk, eller I får sværdet at føle.

- Hvad foregår der?
- Han trodsede kongen.

- Skal han fængsles for det?
- Slip ham fri.

- Smid ham i fængsel.
- Du kan lige prøve.

- Vover du at trodse fogedens ordrer?
- Kom nu.

Gør plads til statholderen.

Tilbage!

Denne mand blev pågrebet for
ikke at knæle for hjelmen.

Vi skal skynde os, før
de bliver for ustyrlige.

Og forspilde denne skueplads?

Lykken står os bi. Hvis
han knæler, gør de det alle.

- Vagter.
- Det lover ikke godt.

Tell. Har du så lidt agtelse for kongen,
at du nægter at knæle for hjelmen?

Nej, det skyldtes blot
uvidenhed, ikke ringeagt.

Hvis De tilgiver mig nu,
hvilket står i Deres magt -

- begår jeg ikke samme brøde igen.

Så knæl.

Jeg knæler ikke for nogen.

Det er farligt at bære dødbringende våben,
men du har dit frit fremme.

Jeg lader mig fortælle, at du er
en sand mester med den armbrøst.

Benægter du -

- at den her ... er din?

Eller benægter du, at du er
så dygtig, som folk påstår?

Han er en mesterskytte ...

- Er det din søn, Tell?
- Ja.

Et halvblodsbarn.

- Kom her.
- Nej. Jeg beder Dem. Nej.

Walter, Walter.

Ikke drengen.

Hvor god en skytte er han?

- Fra 100 meter ...
- Højere!

Han kan ramme et æble i
et træ 100 meter væk.

Godt. Du skal få lov til
at bevise din kunnen.

Tag den armbrøst, du bærer
så stolt, og gør klar -

- til at skyde et æble af ...

... din søns hoved.

Tell!

Gør dig umage, for hvis du
rammer ved siden af -

- vil du med dit og din kones
hoved betale den højeste pris.

Et afskyeligt krav!
Hvordan kan De lege med et barns liv?

Var din tunge, og kend din plads, kvinde.

Jeg er min mors og fars søn.

- Jeg vil bære æblet.
- Nej! Nej.

Nej, Walter. Du ved ikke, hvad du gør.

Jeg befaler dig at skyde
et æble af hans hoved.

Jeg vil hellere dø.

Skyd, eller både du og drengen dør.

Nu kan det være nok.
Gør ikke grin med de stakler.

Hvem siger, jeg gør grin?

Fald på knæ, og bed
statholderen skåne Deres liv.

Og Deres families liv.
For deres søns skyld.

- Min herre.
- Ti stille, indtil De bliver tiltalt.

Lad mig komme forbi, i
Guds navn. Jeg er præst.

Det må være tilstrækkeligt.
Lad retfærdighed vige for nåde.

- Jeg beder Dem i Guds navn.
- Lad være.

Skån ham for denne forfærdelige dom.

Knæl ikke for ham.

- Kom her, kom her.
- Nej!

- Stil ham op ad pælen.
- Lad ham være.

Her! Her har vi æblet.

Afmål en afstand på 20 skridt
fra pælen. Af sted med dig.

Af vejen!

Et, to.

Tre, fire.

Fem, seks.

Syv.

Jeg kan ikke hæve min armbrøst mod min søn.

Gessler, tving mig ikke til at skyde.

Her. Her er mit hjerte.

Lad Deres soldater stikke mig ned.

Nej, jeg vil ikke tage dit liv.

Jeg vil have ...

Gessler, De overskrider Deres beføjelser.

- Kongen bifalder ikke sådan en ugerning.
- Sikke et mod.

At tie nu ville være forræderi
imod min konge og mit rige.

Jeg var blind for deres
undertrykkelse indtil nu.

Kongen er min hersker, ikke Dem.

Slip ham.

Stands.

Usle bondeknøs. Deres forræderi skal
komme kongen for øre. Grib ham.

Det er her!

Tell, jeg beklager.

Det var jo dig, der hjalp
uslingen Baumgarten over søen.

Og du dræbte mine mænd i Schwyz.

Dette er vanvid. Det er mig, I søger.

Jeg dræbte Wolfshot.
Det er kun mig, der bærer skylden.

Lad Tell gå, og lad vanviddet ende.

Hold ham.

Du er Baumgarten. Jeg burde have vidst det.

Du vil aldrig nogensinde lade
hånt om vores magt igen.

Bær din skyld i blod.

Nej!

Nej!

Nej!

Nej! Ikke mere blod.

- Skyd, eller flere vil dø.
- Jeg gør det.

Nej.

Jeg gør det.

De har knust mit sidste håb om fred -

- og forvandlet troen på menneskets
godhed til gift i mit bryst.

Uanset hvad udfaldet af dette
bliver, bærer De skylden.

Lad din armbrøst.

Tilgiv mig, min søn.

Æblet.

Hent en stol.

Tell, Tell.

Jeg beder dig, knæl for ham. Jeg beder dig.

Han overlever.

Ja.

Så er det nu, Tell. Nu
må du ikke skuffe os.

En træffer. Ve den mand,
der drev ham til at friste Gud.

Lad dette være en lektion i lydighed.
Før hende bort.

Jeg er kongens niece.
De har ingen myndighed over mig.

Tell! Tell, sikke et fantastisk skud.

Tell. Du satte en anden pil i
dit bælte. Jeg kan se den der.

Hvad er formålet med den?
Uanset hvad det er, vil jeg skåne dit liv.

Hvad er pilen til?

Hvis De lover ikke at dræbe mig,
vil jeg tage Dem på Deres ord.

Hvis mit barn døde, var den
anden pil tiltænkt Dem.

- Arrester ham.
- Hvor vover De?

- Før ham bort.
- Det kan De ikke gøre. Stop.

Jeg glemmer aldrig, hvor
frygtløs du var. Tag den her.

Rudenz, tag tilbage til din onkel
og saml en hær. Vi mødes ved Rütli.

Kom, Rudenz, til hestene.

- Vi må flytte ham.
- De er for mange. Vi mister kontrollen.

- Så før ham til fangekælderen.
- I vognen?

Det vil opildne folk at se ham blive
kørt væk. Sæt ham på en båd.

Du har ansvaret for ham.

Tell, Tell, Tell, Tell!

Hvorfor knælede du ikke?
Det er ellers så lille en gestus.

Kan De høre mine brødres brøl?
Tror De, at folket vil knæle nu?

Når du dør ... vil de
mennesker ikke råbe dit navn.

Ingen martyrgrav til dig.
Din beretning bliver aldrig nedfældet.

Gør det. Gør det!

Før ham bort.

Hvorfor? De forråder mig og Deres konge.

Den samme konge, De har svigtet?

Hvad vil han sige, når han hører om dette?
Deres brutalitet har skabt en helt.

Han vil hylde mig.

Fordi jeg dræbte Wolfshots morder
og arresterede oprørslederen.

Nu mangler vi kun ... at afgøre din skæbne.

- Er jeg Deres fange?
- Eller min brud.

Lydighed ligger ikke til mig.

Tja ... En hustrus hverv er
ikke noget stort mysterium.

Det skal De nok lære.

Slip mig, udyr. Slip mig!

Næste gang træffer spidsen.

Så har du valgt fangenskab,
din skinhellige hore.

Jeg frygter, at jeg kommer for sent.

Rudenz. Min dreng.

Onkel. Tilgiv mig.

Her er jeg. Tugtet, men klogere.

Jeg er klar til at sværge troskab til
vores slægt og kæmpe for vores land.

Et hjerte, der ser og
bekender sine brister -

- vinder min tillid.

Fra nu af skal dette slot bære dit navn.

Jeg arver ikke kun dine jorder.
Dit mod og din ånd lever videre i mig.

Venner, skamfuldt som det var,
svor jeg at tjene Østrigs konge.

Men ikke længere! Med dette bæger
og i Attinghausens navn -

- sværger jeg, at jeg vil gribe
til våben mod vores fjende.

Et bæger, et hjerte!

Et bæger, et hjerte. Et bæger,
et hjerte. Et bæger, et hjerte.

Et bæger, et hjerte. Et bæger, et hjerte.

Mine ordensbrødre advarer os,
hvis nogen nærmer sig. Følg mig.

Ræk jeres hænder ud. Alle er velkomne her.

Har vi ikke en igangværende tvist
om arveretten til en mark?

- Vores fjendskab kan tilsidesættes her.
- Læg jeres strid til side.

Det er en skam, at vi i al hemmelighed
må mødes for at konspirere.

Det, vi væver her i mørkets ly -

- skal frit og dristigt
møde dagens gry.

Holdt! Hvem der?

- Ven eller fjende?
- Sænk jeres sværd.

Jeg er schweizer, og jeg er
med jer af hele mit hjerte.

- Du knælede.
- Ikke længere.

Vi må respektere hans titel.

Baron Attinghausen er død.
Han bærer titlen nu.

Jeg var døv for min onkels røst
og for mit lands nød.

Men hvis I ikke vil have mig her,
vil jeg gå igen.

Vi bør lade den nye baron
slutte sig til os.

Vores opgave i nat må være at skabe
alliancer og forene klanerne.

- Min herre, vi må vende om.
- Gessler gav os en ordre.

- Sejl videre.
- Ras løs, vind.

Antænd himlen med lynild.

Naturen hævner sig, fordi I tvang mig
til at hæve min armbrøst mod min søn.

Gessler mobiliserer kongens hær.

Vi må slå til, før de indser,
at vi gør fælles front.

Hvilken af de tre kantoner skal lede os?

- Lad Uri føre an.
- Unterwalden tager ikke ordrer fra Uri.

Så er det nok! Så er det nok.

Jeg vil ikke lade jeres
kævl knække vores vilje.

Min mand er lagt i lænker.

Mens vi skændes, lider han,
og så vinder de.

Mine venner, vi er alle af samme blod.

Vores børn kommer fra samme hjem.
Vi er et folk af ét hjerte.

Brødre og søstre, lad os
danne en ring af stål.

Træk jeres våben.
Stik jeres mægtige sværd i jorden.

Landene omkring os har bøjet
sig for en fremmed erobrer.

Det er kun os, der har
bevaret vores frihed.

Lad os derfor indgå en pagt i nat.

Til bagbord.

Sur rebet fast. Hurtigere.

Hold fast.

Nøglen. Der.

Tell.

Ved vores sværd er vi brødre og
søstre for evigt forenet i fare ...

... eller i døden!

I fare eller i døden!

Vent. Hvil Dem, hvil Dem.

- Er De uskadt?
- Ja.

- Tell!
- Kom.

- Det er Kuoni.
- Vent.

Herren udøver mirakler på dine vegne.

- Vi kunne knap nok tro vores øjne.
- Hvorfor er I ude i uvejret?

Vi så båden støde på grund og ville hjælpe.

- Jeg skal finde Gessler.
- Hans tropper er på vej mod Küsnacht.

Han skal igennem kløften.
Der er kun én vej ind og én vej ud.

Men soldater patruljerer på vejene.

Jeg kan vise Dem en
skjult sti gennem bjergene.

- Jeg jager alene.
- Jag kender den her skov.

Jeg boede her som barn,
og skoven var min legeplads.

Godt, så viser De vej.

Vi er alle dine forbundsfæller, Tell.

Mine venner, jeg skal
bruge jeres armbrøster.

Tell er ikke en mand, der
slår om sig med tomme ord.

Nu betaler jeg prisen for
ikke at have dræbt ham.

Mine handlinger er plaget af ulykker.

- Min herre.
- Var din tunge.

- De har svigtet mig.
- Han slår til i kløften ved Küsnacht.

Hør her! Hvordan kan jeg vide,
om der er hold i det?

Disse mænd mødte ham
i aftes efter uvejret.

- Jaså?
- Prinsessen var der også.

Det var slemt nok at miste Tell,
men nu har jeg også mistet hende.

Nu skal jeg overbringe
det budskab til kongen.

Og vi ved alle, hvad der sker med
budbringere, ikke sandt, Stüssi?

Budskabet kan være et andet.
Giv ham Tells hoved, og behold Deres eget.

Med lidt snilde kan vi godt fange ham.
Når han slår til mod Dem, tager vi ham.

- Er jeg lokkemad?
- Det er Dem, han vil have.

Så lad ham få sit bytte.

Stüssi, overtag kommandoen
over slottet i Sarnen.

Og hold fast i den.

Erobrer vi Sarnen, afskærer vi deres
forsyningslinjer. Og så til Altdorf.

Vores ære er vigtigere end vores liv,
og vi søger ingen hæder med dette ...

- Men Sarnen indtages bedst med list.
- Det er umuligt.

Til høstfesten vil folket
komme med gaver til fogeden.

Et antal kvinder kan let snige
sig ind med skjulte våben.

- Og så åbner de porten.
- Imens venter mændene i skoven.

- Når vi åbner porten, angriber I.
- Er vi alle enige?

Ja.

Resten af hæren slår lejr ved Altdorf.

Vi beder til, at planen lykkes.

Når byen er vores,
er det videre til Altdorf.

Må Guds nåde følge os.

SARNEN SLOT I DET BESATTE SCHWEIZ

- Det er en ære at kæmpe med Dem.
- Æren er min.

Vores pligt er udført.
Tag imod vores gaver.

Dræb dem.

Vi skal derind.

De ved, vi er her.

Tag den.

- Hvor er han?
- Han må være dernede.

Find en flugtvej. Jeg må tættere på.

Holdt. Stands.

- Vent på den anden vogn.
- Javel.

Din satan. Tell, din satan.

Strammere.

- Ind på geled!
- Du ramte forbi, Tell.

Del tropperne op, og omring ham.

- Af sted.
- Javel.

Flygt hellere nu, Tell.

Han er alene. Find ham.

- Find ham.
- Af sted.

- Der.
- Skyd.

- Ja!
- Efter ham.

- Tell.
- Tell.

Hold den.

Intet skal stå i vejen for min hævn.

For meget blod og alt for lidt fornuft.

- Hævn kan let komme til at forblænde Dem.
- Hvad ved De om det?

Jeg ved, at vrede svækker Deres styrke.

- Hvor meget ramte han ved siden af?
- Med et enkelt åndedræt.

Mærk smerten.

Smerten vil være tusindfold,
hvis De svigter os.

Deres enfoldige overgreb har blot
styrket og forenet oprørerne.

Og De har mistet min niece.

Knæl.

Gud, skænk denne mand kirkens styrke,
og vis ham vejen til sejren.

Hvor skal vi hen nu? Vi skal videre.

Jeg risikerer eksil,
så jeg har intet at tabe nu.

Så lad Deres kløgtige tanker råde.

Brug Deres list til at vriste
kongen væk fra Gesslers sag.

Jeg vil forsøge.

Så skal De gøre noget for mig.
Vend tilbage til Deres folk.

Der er mere på spil end
Deres had til én mand.

Læg jeres store planer.

Kæmp for vores land.

Gud, skænk mig styrken til at
gennemtvinge min herres vilje.

Jeg håber, Han lytter.

Vend tilbage til Altdorf og hold byen,
indtil jeg kan samle en hær.

Tell, Tell, Tell!

Tell, Tell, Tell, Tell.
Tell, Tell, Tell, Tell.

Far!

Jeg troede, jeg aldrig skulle
se dig igen. Hvad er der galt?

- Tell.
- Min elskede.

Mit hjerte.

Angrebet slog fejl.
Vi blev forrådt. De ventede på os.

Luk porten op!

En af vores egne afslørede planen for
Gesslers mand. Vi var chanceløse.

Dræb dem.

Nej!

Nej!

Vi er knuste. Du må hele os.
Få os til at tro igen.

Det, du efterlod derovre, er kommet hertil.

I ethvert land, hvor der hersker orden,
holder en lov vores brutale side i skak.

Og det er Guds lov.

Men Gud har glemt os, og den
lov findes ikke mere her.

Kæmp for hendes skyld.

Kæmp for vores skyld.

Med mine lungers kraft
vil jeg holde troen i live.

Ved mine hænders magt skal jeg hævnen søge.
Imens må du bevare styrken.

I dag er vi hverken landmænd eller bønder.

Hverken herrefolk eller adel.

I dag er vi schweizere.

Men vi befinder os i helvede, og vi
må kæmpe os ud med næb og kløer.

Vi må vise de blodige undertrykkere,
at vi er klar til kamp.

Ja!

I mange år gik jeg på jagt og dræbte alene.

Jag ville ikke være en del af en gruppe.

Nu ved jeg, at det
kun fører til fortvivlelse.

Jeg mislykkedes. Jeg mislykkedes.

Jeg kunne ikke dræbe manden, der tvang mig
til at rette min armbrøst mod min søn.

Og jeg indså ikke, at ægte
broderskab knytter os sammen.

Det gør os stærkere.

Mine venner, i krig er der
ikke plads til at begå fejl.

Én høj hvisken, ét forsinket
slag, én vildfaren pil -

- og så er man død.

I morgen begår vi ingen fejl.

I morgen generobrer vi vores hjem,
vores by og vores land.

Vi vil opbyde alt vores raseri.

Vi vil opbyde al vores krigeriske kunnen.

Og så viser vi fjenden,
hvordan vi fører krig!

Men det vigtigste er, at vi
vil være villige til at dø.

Ja.

Den, der er klar til at dø,
vinder et hvilket som helst slag.

Se på personen ved siden af jer.

Se dem i øjnene og spørg:
"Er du klar til at gå i døden for mig?"

Gør det. "Er du klar til
at gå i døden for mig?"

Gør det, alle sammen.
Jeg vil se jer alle spørge.

Se dem i øjnene og spørg dem:
"Er du klar til at gå i døden for mig?"

"Er du klar til at dræbe for mig?"

Ja! Ja, det er de.

- Ja, det er de.
- Ja, det er de.

Løft jeres våben mod himlen.

Stig op fra helvede.

Og vend tilbage til Gud!

Konge, konge, konge!

Lad jeres drift være badet i blod.

Brænd folkets vilje med
hævnens flammesværd.

Lad deres ungdom dø på valen,
fældet af jeres lanser.

Må jeres vilje, kraft og styrke
bære navnet Habsburg frem.

Hold inde. Jeg beder Dem,
gør en ende på vanviddet.

Habsburgerne er ikke forenet i denne sag.

- Tillad mig et øjeblik.
- Stille! Hvor vover du at afbryde mig?

Således kan De ikke herske.
De er frygtet mere end elsket.

Gode mænd dør i Deres navn,
og hver dag vokser koret af enker.

Så er det nok.

Hun har fået et ildebefindende.
Hun blamerer sig.

Fjern hende.

Fremad march mod Altdorf.

Hvis vi angriber, brænder de byen ned.

- Hvad med folket?
- Gessler vil dræbe dem alle.

Et frontalangreb vil være den visse død.

Så må vi smugle nogen
ind og angribe indefra.

- Hvordan?
- Dig der.

- Hjalp du med at befæste byen?
- Ja. Jag havde intet valg.

Indgangene er spærret af.
Hvordan slap du ud?

Gennem en tunnel.

Lad os være.

Ved daggry vil De være
død. For Deres egen hånd.

Man finder Dem her i morgen.

- Forblødt fra håndleddene.
- Og da vil skammen være fuldkommen.

- Enten gør De det ...
- Eller også gør De.

- Jeg må værne om min fremtid.
- Deres fremtid?

Han håner Dem i private stunder.
Deres eftermæle er rent støv.

Jeg havde forventet mere af Dem.

Ser De ham gerne tage mit liv?

Jeg kender Dem.

- Vi legede sammen som børn.
- Så tag den, og gør det selv.

Hvor er han?

I drømmer om krig, men har ikke
nok soldater til at indtage byen.

Og I har ikke nok forsvarere.
De stjæler vores luft.

Jeres luft?

Hvis bare én pil rammer murene,
brænder jeg byen og alle i den.

- Så brænder De også selv ihjel.
- Ja.

Jeg er en djævel af tanke og gerning.
Den værste af dem alle.

Hvad får Dem til at dræbe med sådan lethed?

Den, der sværdet griber, skal ved
sværdet dø. Jeg er også klar til at dø.

Men det kan nu være, jeg overlever.

De er en kujon, Gessler.

De bruger uskyldige mennesker
som skjold. Slip dem fri.

Nej. Kongens tropper er her snart,
og I kan ikke komme ind.

Hvis I prøver, dræber I jeres eget folk.

Mit folk er samlet herude til skue
for alle. Hvorfor angriber I os ikke?

Vi skyer den sure stank af schweizere.

Ikke mere tom snak, Tell.
Disse bønder og deres lidenskab ...

Gem jer, og angrib porten ved daggry.

Vi angriber ikke byen.
Ved daggry lader De mit folk gå -

- og så vil jeg lade Dem leve.

Sådan. Nu må de være kommet ind.

- De er inde.
- Hvor er du observant.

Jeg burde sprætte dig op,
dit underdanige kryb.

Hvem er du? Du må ikke være her.

Der! De er forklædt som præster.

Bemand porten. Nu! Og dræb alle præsterne.

Nu!

Kom nu.

- Få åbnet den port.
- Jeg prøver.

- Bliv sammen.
- Skyd!

Indtag formation.

Indtag formation.

Fremad. De skal åbne porten.

Kom nu.

Angrib.

Stille og roligt.

Rudenz!

- Gessler!
- Endelig.

Lad ham forbløde. Giv mig den.

Hjælp mig!

Hjælp mig, Stauffacher! Hjælp mig.

Stauffacher.

- Tell. Fortsæt.
- Walter!

Walter.

Et skridt mere, og vi brænder dem. Vagter.

Du har stadig dit liv, Tell.
Og din søns.

Hvis han og resten skal leve,
skal I lade os gå.

Læg armbrøsten ned, og få dine
mænd til at gøre det samme.

Skyd ham.

Jeg hæver ikke min armbrøst
mod min søn igen.

Gør det.

Se der. Kan du se dem, Tell?

En hel hær kun til dig.

Læg jeres våben ned.
Gør det, usle schweizere.

- Læg dem.
- Vent.

I har tabt. Det er slut.
Vi sætter jeres hoveder på stejle.

Overgiv jer.

Retræte. Kongen er død.

- Se.
- Hæren trækker sig tilbage.

Nej, nej, nej.

Stüssi, bliv her. Vent, Stüssi.

Saml jeres våben op.
Overgiv jer ikke. Bliv her.

Stå fast.

Smid ikke jeres våben fra jer. Bliv her.

Walter, kom her.

Dig ...

Dit liv er en dødelig løgn.

Du lovede dem frihed,
men har kun givet dem blod.

Dræb mig bare. Der kommer en ny Gessler -

- og du vil aldrig ...
blive dit raseri kvit.

De er en gift.

Og De vil forlade denne verden ...

... uhyldet.

Og en Gessler mindre ...

... er sejr nok for mig i dag.

- Flyt dig, min søn.
- Vi er jægere, ikke vildmænd.

Hvad er det? Medlidenhed? Nåde?

Tell?

Nej.

Tell!

Tell!

TRE DAGE SENERE

Farvel, mine venner.

Krigens grave har åbnet deres gab -

- og slugt de døde.

Mit hjerte er knust.

I nægtede at lade tyranniet råde -

- og I forvandlede
vores tapperhed til stål.

Nu er I ikke længere hos os.

Men Gud, besvar dette spørgsmål.

Hvornår vil denne blodige
krigsførelse blive tilendebragt?

Gud, jeg er ikke længere en kvinde.

Jeg beder dig afkønne mig og
bevæbne mig med kirkens magt.

Jeg søger hævn for min fars spildte blod.

Her foran dig sværger jeg -

- at jeg vil dræbe alle dem,
der gjorde oprør mod ham -

- deres tjenestefolk,
deres børn og børnebørn.

Jeg sværger på hans grav, at jeg
vil nedslagte hele generationer -

- og bade i deres blod.

- Vi troede, De var død.
- Man ønskede mig også død.

Er det sandt?

Det var den eneste måde,
jeg kunne få dem til at vende om på.

Vores land står i gæld til Dem.
Gør os selskab.

Der er noget, De skal vide.
Den grusomme dronning Agnes er på vej.

Hun gemmer sig bag korsets
skændige retfærdighed.

Hun vil have Deres hoved, Tell.

Deres og alle De kenders.

Dronning!

Dronning.

Dronning.

Dronning.

Dronning.

BASERET PÅ "WILHELM
TELL" AF FRIEDRICH SCHILLER

Oversættelse: Ümit Roman Öztürk
Medietekst Danmark