All language subtitles for Marie.Antoinette.S02E08.NORDiC.720p.WEB-DL.H.265.DD2.0-CiNEMiX.da

-Optøjer.
-På en fabrik i Paris.

-Er det blevet under kontrol?
-Situationen udvikler sig stadig.

Der er mange tilskadekomne.

Det må du undskylde.
Er dette en passende ramme?

-Jeg er interesseret i nyheder.
-Spis nu.

Få noget styrke.
Hvordan startede problemerne?

Der gik et rygte om,
at lønnen ville blive sat ned.

Nogen?

Soldaterne finder dem
i lommerne på agitatorerne.

Tak.

Nogle har indrømmet, at de er
i tjeneste hos hertugen af Orleans.

DEN ONDSKABSFULDE DRONNING
FORSVINDER

Nå, det er dét bevis,
vi har brug for. Arrester ham.

Det er måske ikke så klogt.

Hertugen er uforklarligt populær
hos folket.

Det er du også. Du kan ikke
slippe af sted med forræderi.

-Brug en ske.
-Her er jeg enig med hr. Necker.

Orleans har vundet pariserne over
med sin generøse velgørenhed

og uddeling af brød.

Fordi han har korn. Og alligevel,
ifølge hans trykpresser,

er jeg korntyven.

Hvis jeg var, ville dette brød
ikke være fuld af savsmuld.

-Erstat den.
-Nej, lad være.

Jeg må gøre mig klar
til stænderforsamlingen.

Skat, spis nu op.

Ånderne er urolige.

Men en forsamling af nationer...
Ånderne er rastløse.

Den dag, mit hjerte
har ventet på så længe,

er endelig kommet. Endelig kommet.

En forsamling af landets
repræsentanter vil...

Lyt kun til råd fra visdom
og omtanke.

-Deres Majestæt.
-Du...

Er du klar?

Den tredje stand
behøver ikke overbevises

af dine skattereformer.

Du skal koncentrere dig om
at overbevise de to første.

Det føles stadig som en stor risiko
at sætte ham

foran så stort et publikum.
Han er meget nervøs.

Hvis dine hænder ryster,
så skjul dem.

Hold kæft, begge to.
Jeg ved, hvad jeg skal gøre.

-Du ser fantastisk ud.
-Madame Deficit i al sin pragt.

Held og lykke!

Der er tre slags mennesker
i kongeriget.

Der er biskopper og præster.

De kaldes den første stand.

Og så er der ridderne og adelen.

De kaldes den anden stand.

Og så...

er der alle de andre.

De almindelige mennesker,
der arbejder for at leve.

De kaldes den tredje stand.

Almindelige mennesker har meget lidt
at skulle have sagt.

Ja, men der er mange af dem.
Og nogle af dem er meget kloge.

Papa håber, at den tredje stand

vil hjælpe ham med at overtale
den første og anden

til at betale mere i skat.

Bare sig det, som vi har øvet os på.

Du bliver fantastisk.

Hans Majestæt Kongen.

Hendes Majestæt, Dronningen.

Stilhed for kongen.

Dette er dagen,
mit hjerte har ventet på.

At være her, omgivet af
repræsentanterne for det land,

som jeg er så stolt af at lede.

Der er gået lang tid
siden den sidste sammenkomst

af disse stændergeneraler.

Tiderne har ændret sig.
Monarkerne har ændret sig.

Men de værdier, der leder os,
forbliver de samme.

-Jeg står foran jer...
-Luder.

Den 16. af mit navn...

Ånderne er urolige.

Men lad enighed herske
i denne forsamling,

mens vi arbejder sammen
for vores store riges lykke

og velstand.

Jeg taler som en suveræn,

der er den første ven af sit folk.

Længe leve kongen!

-Gud bevare dronningen.
-Længe leve dronningen.

Gud bevare dronningen.

Gud bevare dronningen.

-Længe leve dronningen.
-Gud bevare dronningen.

Er de sarkastiske?

-Nej. Nej, det tror jeg ikke, de er.
-Gud bevare dronningen!

Det regner skomagerdrenge derude.

Det er London.

Læg den bog fra dig. Det er jo ikke,
fordi du ikke kender handlingen.

Jeg kan ikke få nok
af hovedpersonen.

-Hun er skøn.
-Jeg ville synes bedre om hende,

hvis hun tjente nogle penge
på de skriblerier.

Jeg er sikker på,
forlaget snart betaler mig.

Ja, jeg har en gave til dig.

Til mig?

For helvede.

Nu kan du måske holde op med
at stjæle mit tøj.

Endnu en kjole?

Jeg troede, du ikke havde
nogen penge til overs.

Jeg har nok
til at forkæle min yndlingspige.

Kan du fortælle mig, hvor du har
gemt resten af dine diamanter?

Som jeg sagde, de er væk.

Jeg brugte dem på at gøre
dette sted hyggeligt for dig.

Du vidste ikke,
at jeg ville dukke op.

Det gør du jo altid.

Og jo før du accepterer,
at vi er skabt til hinanden...

jo lykkeligere bliver du.

Men helt ærligt,
hvor er diamanterne?

Hvad i alverden?

Mademoiselle Tussaud er ved
at lave en model af mit hoved.

Jeg vil blive udstillet
i vinduet i boghandlen,

så folk kan beundre mig.

-Hvad, hvis ingen kigger?
-Du undervurderer min popularitet.

Det hjælper, at dit køkken
brødføder det halve Paris.

Disse rygter om at hamstre korn.

-Er det sandt?
-Hvad, hvis det er?

Du skal være løsningen

på folks elendighed,
ikke årsagen til den.

Man kan ikke lave en soufflé
uden at slå nogle æg i stykker.

Figaros bryllup
og Jeannes erindringer.

-Det er ikke det samme.
-Vi er tæt på. Ødelæg det ikke.

Ludvig tror,
stænderforsamlingen vil redde ham,

men det må tiden vise.

Det er klagebøgerne, forstået?

Far bad hele kongeriget om
at sende ham deres bekymringer,

så han kan løse dem.

Jeg ved dog ikke, hvordan Papa
vil løse dette problem.

Folk klager over,
at kragerne spiser deres afgrøder.

Papa?

-Jeg fik én mere.
-Wow.

Skal vi se, hvordan den klarer sig?

-Værsgo.
-Tak.

-Hvad synes du?
-Den største indtil nu.

Noget nyt fra stænderforsamlingen?

-Nej.
-Det forstår jeg ikke.

Hvorfor forsinkelsen?

Den tredje stand mener,

at de er dårligt stillet
pga. valgsystemet.

Hr. Necker råder mig til
at holde mig uden for debatten.

Han mener,
at de selv kan finde ud af det.

Hr. Necker.

Han er en stor fortaler
for at lave ingenting.

Jeg kan heller ikke fordrage ham.

Men han ser ud til at forstå,
hvad almindelige mennesker ønsker.

Præcis som Jeanne de Valois.

Hendes erindringer
sælger som varmt brød.

Jeg troede, jeg havde ødelagt alle
eksemplarer, men der kommer flere.

Du kan ikke undertrykke hende.

Uanset hvad der sker,
kommer hun hurtigt på benene igen.

Det her er ikke noget liv.

Jeg har brug for et eventyr.

Lad os tage til Amerika.
Der behøver vi ikke at gemme os.

-Det er for langt væk.
-Fra hvad?

Alt.

Jeg kan ikke krydse Atlanten,
hver gang jeg vil se drengene.

Drengene er i jorden.

Hvad er der i Amerika,
som du ikke kan få her?

Livet.
Der kunne vi være hvem som helst.

Jeg er ved at blive for gammel til
den slags eventyr.

Hvorfor kan vi ikke være tilfredse
med det, vi har?

Skat. Vågn op. Åh gud.

Ludvig, han er virkelig,
virkelig kold. Han fryser, skat.

-Få fat i en læge.
-Nej, nej, nej. Kom nu. Vågn op.

Nej, nej.

Etikette siger, at kroppen skal
klargøres så hurtigt som muligt.

Du må ikke tage ham.
Lad være med at tage ham.

-Det er etikette.
-Nej, nej, nej!

-Nej!
-Jeg tager ham.

Det ved jeg godt. Jeg er her.
Jeg har dig. Jeg er hos dig.

-Nej.
-Det er okay. Jeg ved det.

Det er okay.

Hvad nu?

Hans hjerte skal begraves
i Saint-Denis.

Hans krop er i Val-de-Grâce.
Det bliver en enkel begravelse.

Men han er gammel nok
til en statsbegravelse.

Det ville ikke være rigtigt.

Ikke med den nuværende økonomi.

-Men...
-Undskyld.

Hvor skal du hen?

Jagt.

Ludvig.

Antoinette, jeg er så...

så ked af dit tab.

Mor, hvor er du?

Mor...

Er der mere korrespondance?

Resten kræver kongens underskrift.

Han er på jagt.

Men har han det godt?

Dauphin har sat ham tilbage.

Vi skal beskytte ham
mod unødigt pres.

Inde, ude. Ude.

Udenfor. Indenfor.
Udenfor. Indenfor.

Hvordan har du det?

Jeg har det fint.
Der er ikke tid til andet.

Deres Majestæt, jeg taler på vegne
af disse mænd fra den tredje stand.

Det er lidt besværligt.
I skal bestille en tid.

Hvad har I gang i?

Vi prøvede.
Men du nægtede at tage imod os.

-Jeg er i sorg.
-Sire, med al respekt,

du må afgøre diskussionen om,
hvordan vi stemmer.

De privilegerede stænder nægter
den almindelige mand sin stemme.

-Jeg kan ikke gribe ind.
-Nogen må gøre det.

Disse mænd repræsenterer
flertallet af dine undersåtter.

Min søn er ny i sin grav.
Er ingen af jer fædre?

Nu er det nok. Få disse mænd væk.

Okay, vent. Vent. Husk jer selv.

Vi kondolerer Deres Majestæter.

Men indtil denne sag er løst,
står mødesalen tom.

Og den økonomiske situation
bliver værre dag for dag,

og hvis ikke godserne kan mødes,

kan du ende med
at sørge over dit barn...

og dit rige.

-Hvordan bliver vi behandlet?
-Som luft!

-Hvad skal vi blive til?
-Noget!

-Hvad er den tredje stand?
-Alt!

-Hvordan bliver vi behandlet?
-Som luft!

-Hvad skal vi blive?
-Noget!

-Hvad er den tredje stand?
-Alt!

-Hvordan bliver vi behandlet?
-Som luft!

-Hvad er den tredje stand?
-Alt!

To hundrede siders vrøvl,
og jeg bliver ikke engang nævnt.

Først Marguerite,
og nu Jeanne de Valois.

Det lader til,
at du er ret forglemmelig.

Lad os gå tilbage. Jeg laver en ny
omgang af dit pulver til dig.

Ludvig fortæller Normandiet,
at han er den nye Dauphin.

Stakkels dreng.

Da vores storebror døde...

Ludvig har arvet
sine sko med diamantspænde.

Det er klart. De var for stramme.
Men Ludvig...

Han havde dem på i flere dage.
De hæmmede ham næsten.

Nu er det eneste, der står mellem
dig og tronen, det barn.

Bør han øge antallet af livvagter?

Jeg er ikke et monster.

Men synes du ikke,
at hans rygsøjle ser lidt skæv ud?

Nej. Nå, men i det her tempo

ender du måske med
at komme i graven før kongen.

Hvad sagde lægen
om dine maveproblemer?

Hvorfor skulle jeg gå til en læge?
Det er jo bare fordøjelsesbesvær.

Nogle forfattere hævder, at mod
er en egenskab ved det mandlige køn.

Men jeg synes, det er en god
egenskab for en kvinde.

Jeg har gjort det til min
livsmission at opbygge nok mod

til at stå imod livets prøvelser...

af hvilke jeg har oplevet
mere end rigeligt.

Der er et problem
med den tredje stand.

De er trætte af at vente på,

at den første og den anden
accepterer deres krav.

Jeg er bange for, at de har taget
sagen i egne hænder.

Du har måske hørt,
at repræsentanterne

for den tredje stand
har trukket sig ud.

-Ja.
-Necker har fortalt mig, at...

de har erklæret sig
som en nationalforsamling.

Undskyld, en hvad?

Det eneste lovgivende organ
i Frankrig, tilsyneladende.

-Men du laver loven?
-Ja, det gør jeg.

Men de vil gerne hjælpe mig af
med den byrde.

-De har erklæret...
-Jeg kan erklære mig selv som

Congos konge.
Det gør det ikke sandt.

Og hvorfor er de
på vores tennisbane?

De arbejder på en forfatning
for at begrænse den kongelige magt.

-Det er akavet.
-Du må gøre noget.

Ja, vi må gøre noget. Hvad gør vi?

-Det ved jeg ikke.
-Find på noget, Ludvig.

Det er nok bare en fase, ikke?

Necker, hvad synes du?

-Det er svært at sige.
-Er det svært at sige?

Du skal være rådgiver, så giv råd.

Der er noget ved bare at give dem,
hvad de vil have.

-Det må du undskylde. Mener du det?
-Du kunne give dem en forfatning.

-Åh gud.
-En hånd ved magten.

Og alt det, du kunne ønske dig.

Forsigtig, Necker.
Du er jo en almindelig borger,

men nu skal du altså være
på vores side.

Glem alt om at berolige. Det er tid
til at vise din suveræne autoritet.

Du må have mig undskyldt.
Jeg må tænke.

Han må ikke vise svaghed.
Kronen vil være i fare.

Ja, måske er den bedste vej frem
et kompromis. Tak, Necker.

Et kompromis? Fremragende plan. På
den måde får ingen, hvad de ønsker.

Har du en bedre idé?

Du er helt ude af den.
Provence, lad mig tage dig med hjem.

Du får det bedre efter en lur.

-Vi kræver at se kongen.
-Han har travlt.

Denne latterlige nationalforsamling
er ulovlig.

Tak for din indsigt.

Det fratager Kronen
og Parlamentet al autoritet.

Glem det. Det vender
hele den naturlige orden på hovedet.

Adelen vil ikke lade sig diktere
af almindelige mennesker og tåber.

Hvem har lært af dit eksempel?

Du trodsede kongens autoritet
hver eneste gang.

I Parlamentet,

hos notabiliteterne, i jeres
saloner, og i jeres dagligstuer.

I din arrogance

så du dig selv som bedre egnet til
at regere end ham, Gud havde valgt.

-Hvem er selv uegnet?
-Uegnet?

Den eneste forskel
mellem dig og de idioter

i Nationalforsamlingen er, at de har
modet til at gøre det færdigt.

-Flyt dig, knægt.
-Provence, lad være.

Jeg fortryder, at jeg lod dig trække
mig ind i dit forræderi.

Gud vil dømme mig
for mine handlinger.

Men jeg vil ikke mødes
med nogen fordømmelse fra dig.

Gå ud. Ud!

Min svig.

Deres Majestæt?

Fra Marguerite.

-Er han der?
-Ja, det er han.

-Lad mig være. Jeg har det skidt.
-Det er jeg ked af at høre.

Jeg ved, vi ikke altid er enige.
Men Ludvig respekterer dine råd.

Fortsæt.

Jeg mener, at nogle personer

udnytter denne ulykkelige situation

-til deres egne politiske formål.
-Mener du min fætter?

Orléans' ambitioner vokser
dag for dag,

men jeg er også bekymret
for hr. Necker.

Han forsøger at vinde popularitet
blandt folket og hæren.

Og han ønsker at overtale kongen
til at opgive sine gudgivne magter.

Har du mistanke om et kup?

Er det muligt?

Han ville ikke være den første
borgerlige til at tage en krone.

Hans støtte til Nationalforsamlingen
kan være starten på magtovertagelse.

-Han skal afsted.
-Ja.

Men Paris står bag ham.
Hvis vi fjerner ham...

kan byen vende sig mod os.

Vi har ikke nok tropper
udstationeret i nærheden.

Tilkald forstærkninger
fra grænselandet.

De er mindre tilbøjelige til
at blive ramt af forræderi.

Skat, gi' mig mit pulver.

Dig og dronningen på samme hold?
Verden er virkelig vendt på hovedet.

-Vi er begge loyale over for Ludvig.
-Du har ændret holdning.

På det seneste har jeg haft
lejlighed til at...

tænke over mine valg.

Lægen mener,
at noget spiser af mine indvolde.

Bitterhed og uopfyldte ambitioner?

Det, og...

noget mere dødeligt.

Hvad er anledningen? Skal du ud?

Nej, jeg havde bare
brug for en forandring.

Du ser godt ud.

Hvis det er alt, du vil snakke om,
går jeg ned på værtshuset.

Hav det godt.

-Gør ikke noget, jeg ikke ville.
-Det giver vidt åbne muligheder.

OMBORDSTIGNINGSKORT
TIL USA

Åh nej. Det er Belize om igen.

Men uden piraterne, desværre.

Hvor løber du hen denne gang?

Så du rejser altså til Amerika?

-Jeg tror, de vil kunne lide mig.
-Det er jeg sikker på.

Kom nu, giv mig diamanterne.

-Det vil jeg helst ikke.
-Du går ingen steder, før du gør.

Jeanne de la Motte, vis dig.
Søg overalt.

Du der, tjek værelserne.
Og du, tag ovenpå!

Vagter.

-Gjorde du det her?
-Nej.

Hun må være et sted
i bygningen.

Bare gem dig.
Jeg skal nok klare dem.

-Der er hun.
-Hvad laver du?

Jeanne de la Motte, du er anholdt.

Jeanne, Jeanne, Jeanne!

La Motte, du er anholdt.

Hver gang mine øjne
mødtes med Hendes Majestæts,

kvitterede hun med et smil.

Et skæbnesvangert smil,
der lokkede mig til min undergang.

Og da Hendes Majestæt hilste venligt
på mig,

forsøgte jeg at udtrykke,
hvor beæret jeg følte mig,

og hvor utrolig taknemmelig jeg var
for hendes opmærksomhed.

Hvordan døde hun?

Hun faldt ud af et vindue.

-Hvad skete der?
-Hendes mand skubbede hende vist.

Jeg tror, Necker opmuntrer oprørerne
i Nationalforsamlingen.

-Så hvad vil du gøre?
-Jeg har gjort det.

Jeg sendte ham i eksil.

Vagter eskorterer ham
tilbage til Genève.

-Hej, skat.
-Hej.

Nej, nej, nej. Nej! Nej!

Marguerite.

Jeg troede aldrig,
jeg ville finde dig.

Jeg havde ikke planlagt dette kaos,
da jeg valgte mødestedet.

Vi skal have dig væk herfra.

-Hvis nogen genkender dig...
-Nej, jeg er ligeglad.

-Du forstår det ikke.
-Det er jo dig.

Utilfredsheden har spredt sig
fra landområderne,

ikke kun til Paris. Den er overalt.

Jeg vil anerkende
Nationalforsamlingen.

-Ludvig.
-Der er ingen anden mulighed.

-Om Necker.
-Jeg troede, du ville blive glad.

Det er bare det, skat, jeg er
bekymret for reaktionen i Paris.

Nej, jeg sørgede for, han blev
smuglet væk under nattens dække.

Ingen vil opdage, at han er væk.

-Et bål.
-Kom nu, vagter...

Det virker lidt tidligt.
Gad vide, hvad de brænder.

Hold ud.

Kongen...

-Normandiet!
-Barn, der!

-Barnet!
-Normandiet!

-Angrib grisen!
-Normandiet! Åh gud, åh gud!

Tag ham, tag ham, løb!

-Hvem var de?
-Det ved vi ikke endnu.

De ubudne gæster forsøgte
at skaffe korn fra dronningen.

Men hvordan kunne det ske?
Hvor var vagterne?

-Vi var nødt til at spare.
-Paladsvagten er meget reduceret.

-Vi burde flygte.
-Vi burde blive.

Hvad har du lyst til at lave?

Tag børnene med til Saint-Cloud.

Det var for at beskytte os
mod din bror,

ikke hele Paris.

Og hvor så? Hvis vi løber,
svigter vi vores pligt.

Hvis vi bliver,
vil vores børn så være sikre?

-Vil de være sikre, hvis vi rejser?
-Vi er nødt til at blive.

Mænd kom her
og forsøgte at angribe min familie.

Det forstår jeg godt, men derude
er vi fuldstændig udsatte.

-Og vi mister vores magtbase.
-Og hvad værre er, vi viser frygt.

Er det din beslutning?

Men hvad er vi værd, hvis vi stikker
af ved det første tegn på problemer?

Du svor en ed på at tjene Frankrig.

Vi bliver.

Gud har sat os her.
Han vil beskytte os.

Jeg skal nok sørge for,
at hjemmet er sikkert.

Send bud efter Orléans.

Vi har besluttet
at blive i Versailles.

Har vi det?

Du husker Marguerite, ikke sandt?

Du havde ret.
Han ser virkelig slidt ud.

Hvorfor er hun her?
Kongen forviste hende.

Og dronningen inviterede
mig tilbage.

Desuden er
forvisningsbreve ulovlige,

ifølge vores nye Nationalforsamling.

Ikke at mit eksil var gyldigt
i første omgang.

Hun blev udsat for en fælde
af en jaloux ægtemand.

Du kan ikke såre mig.

Jeg er ved at dø.

Jeg lader dig opdatere ham.

Marguerite og jeg har tænkt os
at leve vores liv sammen.

Hun flytter tilbage til mine rum.
Vi behøver ikke nogens tilladelse.

Så du har valgt at ydmyge mig
i mine sidste dage?

Mens denne sygdom
fortærer mig indefra.

Det eneste, der æder dine indvolde,

er den rottegift, jeg har fodret dig
med de sidste seks måneder.

"Mit pulver, kone. Med glæde, mand."

Så jeg er ikke ved at dø.

Nej.

Jeg har brug for dig i live,

så jeg kan pine dig
med den ene ting,

der gør mest ondt på dig: min lykke.

Luk mig ikke ude igen.

Vi har måske ikke det mest
konventionelle ægteskab.

Men vi er stærkere sammen,
end vi er hver for sig.

Det er derfor,
jeg ikke slog dig ihjel.

Jeg kan se,
at du skærper sikkerheden.

Jeg er ikke den eneste.
Lad os være i fred.

To veste?

Er du bange for,
at jeg vil stikke dig?

Det er heldigt for dig,
at jeg har brug for dig i live.

Berolig folkemængden i Paris.

Halvdelen af dem er sandsynligvis
på din lønningsliste.

Sultende mennesker
behøver ikke en opfordring

til at protestere
mod deres undertrykkere.

De ville måske ikke være så sultne,
hvis du ikke hamstrede korn.

For det er det, du gør. Er det ikke?

Det er ikke min skyld.

Jeg har ikke erklæret en meningsløs
krig mod Storbritannien

eller brugt millioner
på at befri Amerika.

Jeg skabte ikke underskuddet
for så at skjule det.

Jeg gjorde ikke Parlamentet rasende
ved at føre provokerende retssager.

Hvad ville du have gjort
i vores sted?

Jeg ville have giftet min søn
med din datter.

Jeg ville have bragt vores familier
sammen igen.

Og så i dag
ville du og jeg være på samme side.

Ja, ja. Tal med den tredje stand,

og bed dem om
at opgive Nationalforsamlingen.

Det er for sent.
Dette regime er slut.

Du er dette regime! Af blod

er du tættere på den franske trone,
end jeg nogensinde vil være.

Og alligevel er du
konge af Frankrig.

Jeg er ventet i Paris.

Der bliver kaos,
hvis det her fortsætter.

Du har en søn. Se på mig.

Er det det, du ønsker for ham?

Jeg har samme håb for min søn,
som du har for din.

At han vil arve min trone.

Der er det igen.
Du går væk som en kujon.

Gå din vej nu,
så vil du fortjene den titel.

Han elskede denne seng,
gjorde han ikke?

Vi kommer til at se ham igen.
Og Sophie.

Det ved jeg, at vi vil.

Kan du huske,
da vi lige var blevet gift?

Og hele Paris kom for at hylde os?

Senere fandt vi ud af,
at der var hundrede...

Hundrede mennesker døde
i sammenstødet, ja.

Nogle sagde, at det var et varsel.

At jeg ville bringe uheld.

Men du lyttede ikke.

Jeg tror, det er mig,
der bringer uheld.

Du har altid sagt...

Er en monark god
mod sine undersåtter,

vil de være gode mod ham.

Var vi slemme mod vores folk?

Hvis vi var det,
var det ikke med vilje.

Længe leve hertugen af Orléans!

Jeg har endelig taget Ludvigs plads
i deres hjerter og sind.

Dronningen har beordret tropper
til at undertrykke Paris

og opløse Nationalforsamlingen.

-Virkelig?
-Nej, men det er et godt rygte.

Det er her, det starter.
En reel forandring.

Til Bastillen!

Kom nu. Alle er på vej til Bastillen

for at befri Ludvigs
politiske fanger.

Jeg tror, jeg bliver her.

Jeg vil være konge, ikke martyr.

Men folk burde se dig
protestere sammen med dem.

-Som en ligeværdig?
-Ja.

Det er ikke det, de ønsker.
De tror, de vil have forandring,

men se, hvem de har valgt
som deres leder.

-En prins af blodet.
-Din arrogante skiderik.

Jeg beder dig. Du valgte også mig.

Rotterne flygter
fra det synkende skib.

Du er nødt til at tage styringen.

Vis din autoritet,
ellers stopper vi denne galskab.

Ludvig er kongen.

Lad ham tage sig af det.

Fik du sagt farvel til dronningen?

Hun vil ikke se mig.
Bed hende om at gå herfra.

Der er fare overalt.
Man kan ikke stole på nogen.

Jeg skal nok sige det til hende.

Jeg holder virkelig af hende,
Lamballe.

-En pøbel invaderer Bastillen.
-Hvad?

De løslader fangerne
og plyndrer ammunitionslageret.

Det er et oprør.

Nej, Sire. Det er en revolution.

Kom ud!

Ned med tyranniet!

Kom ud!

Tekster af: Mads Cunha Vestergaard
plint.com